Baggrund

Formål: Denne vejledning har til formål at vejlede den Rettighedsadministrator, hos en virksomhed/myndighed, der skal oprette og tildele DUPLA-relaterede roller. Vejledningen beskriver hvordan der, via TastSelv Erhverv, oprettes og tildeles roller til medarbejdere i den virksomhed eller myndighed, der skal tilgå DUPLA administrationsmodulet mhp. henholdsvis oprettelse og underskrift af dataudvekslingsaftale(r). Vejledningen beskriver desuden hvordan der, via TastSelv Erhverv, oprettes og tildeles rettighed til det Voces certifikat, der benyttes af det aftagersystemer, der skal kalde/modtage data fra DUPLA.

Brugeroprettelsen sker således for to typer af brugere:

  • Medarbejderbrugere: Tildeles medarbejdere hos en DUPLA anvender (virksomhed eller myndighed), der skal tilgå DUPLA´s aftalemodul mhp. oprettelse (aftager-behandler) og underskrift (aftager-underskriver) af dataudvekslingsaftaler.
  • Systembruger: Tildeles Voces certifikatet, der benyttes i det aftagersystem, der skal kalde/modtage data via DUPLA. I tilfælde af at en DUPLA aftalepart har en system-leverandør, skal leverandøren der ejer Voces certifikatet sørge for at cartifikatet får tildelt aftager-system rollen. Certifikatoplysninger skal desuden altid påføres den aktive DUPLA aftale, via aftalemodulet, hvilket kun kan gøres af en medarbejder hos virksomheden/myndigheder, der har fået tildelt aftager-behandler rollen.

Målgruppe: Målgruppen for denne guide er medarbejdere hos DUPLA's dataaftagere, samt medarbejdere hos dataaftagerens systemleverandør. Guiden henvender sig til medarbejdere med rollen som Rettighedsadministrator ift. MitID Erhverv.

OBS: Trin 2-6 i denne vejledning skal udføres i såvel TFE (testmiljøet) som Prod (produktionsmiljøet) hvis man ønsker at teste systemet inden produktion. Vær også opmærksom på at i alle trin I TFE skal der anvendes testcertifikater. Derudover skal NemID administrator logge ind med et LRA certifikat, for at oprette og tildel roller TFE. 

(Bemærk at DUPLA stadig, IT-systemmæssigt, benævnes GUL, hvorfor nedenstående vejledning benytter GUL betegnelsen.)

Screenshots i denne vejledning viser PROD-versionen af TastSelv . Samme vejledning, med screenshots fra TFE (DEMO) TastSelv kan findes på DUPLAs eksterne SharePoint site. For adgang til DUPLAs eksterne SharePoint rettes henvendelse til dataudstilling@ufst.dk med mailadresser på de medarbejdere der ønsker SharePoint adgang.