Dato for udgivelse
17 Apr 2020 10:45
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Mar 2020 10:39
SKM-nummer
SKM2020.159.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-219/2015-LYN m.fl.
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
lån, låneaftale, frigjort, ejendom, gældsfrigørelse, skattekrav
Resumé

Spørgsmålet i de 11 sambehandlede sager var, om de sagsøgte kommanditister opnåede en skattepligtig kursgevinst på lån i fremmed valuta med et såkaldt non recourse-vilkår, dvs. uden hæftelse ud over den stillede sikkerhed, da de tre kommanditselskaber, som de hver især var medejere af, blev frigjort for deres respektive gældsforpligtelser som følge af non recourse-vilkår.

Retten fandt, at kommanditselskabernes frigørelse for gælden ikke kunne anses som en eftergivelse af gæld i kursgevinstlovens § 21’s forstand, og at kursgevinstlovens § 21 derfor ikke fandt anvendelse, idet non recourse-vilkåret var indeholdt i de oprindelige låneaftaler.

Med henvisning til kursgevinstlovens forarbejder fandt retten videre, at der ikke var grundlag for at antage, at kursgevinstlovens § 23 kun fandt anvendelse på valutakurssvingninger og børskurssvingninger, som kommanditisterne havde gjort gældende, men at gevinsterne derfor var omfattet af § 23.

Endelig fandt retten, at kursgevinsterne skulle bedømmes i forhold til gældsfrigørelsen og ikke i forhold til kommanditisternes resthæftelse over for kommanditselskaberne og henviste i den forbindelse til, at det fulgte af Højesteret i UfR 2020.202, at kommanditisternes manglende hæftelse for den gæld, der oversteg værdien af den stillede sikkerhed, var uden betydning for beskatningen af kursgevinsterne ved bortfaldet af denne del af gælden.

Retten tog derfor Skatteministeriets påstande om forhøjelse af kommanditisternes indkomst til følge

Reference(r)

 Kursgevinstlovens § 23 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1 C.B.1.4.3.7

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 14-2235288 


Parter

BS-219/2015 Skatteministeriet mod A

BS-220/2015 Skatteministeriet mod B

BS-221/2015 Skatteministeriet mod C

BS-222/2015 Skatteministeriet mod D

BS-223/2015 Skatteministeriet mod E

BS-225/2015 Skatteministeriet mod F

BS-226/2015 Skatteministeriet mod G

BS-229/2015 Skatteministeriet mod H

BS-231/2015 Skatteministeriet mod I

BS-232/2015 Skatteministeriet mod A

BS-233/2015 Skatteministeriet mod J

Skatteministeriet er i alle sager repræsenteret af advokat Matthias Chor

A, B, C, D, E, F, G, H, I og J er alle repræsenteret af advokat Nicolai B. Sørensen.

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Seerup

Sagens baggrund og parternes påstande

Disse 11 sager, der er anlagt den 7. maj 2015, er sambehandlet i medfør af retsplejelovens § 254, stk. 1, og er med parternes samtykke afgjort uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens § 366, stk. 1. Sagerne drejer sig overordnet om, hvorvidt de sagsøgte skatteydere opnåede en skattepligtig kursgevinst på lån i fremmed valuta optaget i udlandet med et såkaldt non-recourse vilkår, dvs. uden hæftelse ud over den stillede sikkerhed, da de kommanditselskaber, hvor de var kommanditister, i 2010-2012 blev frigjort for en gældsforpligtelse som følge af non-recourse vilkåret. Sagerne har under forberedelsen været stillet i bero på afgørelsen af en af parterne udvalgte prøvesag. Højesteret afgjorde prøvesagen, der angik en hæftelse påtaget af G1 K/S, ved dom af 11. november 2019, refereret i UfR 2020.202. Efter dommens afsigelse har de sagsøgte fremført en række nye anbringender, der efter sagsøgernes opfattelse ikke er afgjort ved den nævnte højesteretsdom. Retten i Lyngby har ved en kollegialt behandlet sag afsagt dom af 17. februar 2020 (Sag BS-246/2015). Sagen angik prøvelsen af en landsskatteretsafgørelse af 31. august 2015, om en hæftelse påtaget af G2 K/S. Prøvelsen omhandlede samme skatteretlige problemstilling, som er behandlet i de 11 landsskatteretsafgørelser, der er til prøvelse i de foreliggende sager. I den nævnte kollegialt behandlede sag var bl.a. de samme nye anbringender påberåbt, som er blevet påberåbt i de foreliggende sager. Dom afsagt af Retten i Lyngby den 17. februar 2020 (Sag BS-246/2015) er anket til Østre Landsret, hvor ankesagen verserer som BS-12012/2020-OLR.

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt følgende påstande:

BS-219/2015 A skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes med 4.568.166 kr.
BS-220/2015

B skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 forhøjes med 4.083.100 kr., og at konsekvensændringerne i virksomhedsindkomsten under virksomhedsordningen for indkomståret 2011 hjemvises til SKAT.

BS-221/2015 skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 forhøjes med 4.083.100 kr., og at konsekvensændringerne i virksomhedsindkomsten under virksomhedsordningen for indkomståret 011 hjemvises til SKAT.
BS-222/2015

skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes med 627.127 kr., og at konsekvensændringerne i virksomhedsindkomsten under virksomhedsordningen for indkomståret 2010 hjemvises til SKAT

BS-223/2015 skal anerkende, at hendes skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 forhøjes med 4.083.100 kr., og at konsekvensændringerne i virksomhedsindkomsten under virksomhedsordningen for indkomståret 2011 hjemvises til SKAT.
BS-225/2015

F skal anerkende, at hendes skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes med 4.568.166 kr., og at konsekvensændringerne i virksomhedsindkomsten under virksomhedsordningen for indkomstårene 2010-2011 hjemvises til SKAT.

BS-226/2015 skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes med 4.568.166 kr., og at konsekvensændringerne i virksomhedsindkomsten under virksomhedsordningen for indkomstårene 2010-2012 hjemvises til SKAT.
BS-229/2015 skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes med 4.568.166 kr., og at konsekvensændringerne i virksomhedsindkomstem under virksomhedsordningen for indkomståret 2010 hjemvises til SKAT.
BS-231/2015 skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes med 4.568.166 kr., og at konsekvensændringerne i virksomhedsindkomsten under virksomhedsordningen for indkomståret 2010 hjemvises til SKAT.
BS-232/2015 skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes med 1.881.382 kr.
BS-233/2015 skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 forhøjes med 4.083.100 kr., og at konsekvensændringerne i virksomhedsindkomsten under virksomhedsordningen for indkomståret 2011 hjemvises til SKAT.

De sagsøgte, A, B, C, D, E, F, G, H, I og J har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysninger i sagerne

Der er i hver af de 11 sager truffet afgørelse af Landsskatteretten den 5. februar 2015. Alle afgørelser er indbragt for domstolene af Skatteministeriet.

De indbragte afgørelser er som følger:

Retten i Lyngby

Landsskatte-

retten

Skatteyder

Kommanditsel-

skab

BS-219/2015

14-2235288

A

G2 K/S

BS-220/2015

14-2238276

B

G3 K/S

BS-221/2015

14.2238230

C

G3 K/S

BS-222/2015

14-31 89104

D

G1 K/S

BS-223/2015

14-2238126

E

G3 K/S

BS-225/2015

14-2235279

F

G2 K/S

BS-226/2015

14-2234838

G

G2 K/S

BS-229/2015

14-2235456

H

G2 K/S

BS-231/2015

14-2235444

I

G2 K/S

BS-232/2015

14-3189050

A

G1 K/S

BS-233/2015

14-2238166

J

G3 K/S

Som repræsentative eksempler på disse afgørelser refereres nedenfor Landsskatterettens kendelser af 5. februar 2015 i sagerne 14-2235288 (BS-219/2015), der angår G2 K/S, 14-3189050 (BS-232/2015), der angår G1 K/S, og 142238276 (BS-220/2015), der angår G3 K/S.

Af Landsskatterettens kendelse af 5. februar 2015 i sagen 14-2235288 fremgår bl.a.:

"Klager: A

Klage over: SKATs afgørelse af 3. februar 2014

Indkomstår: 2010

Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren som kommanditist i G2 K/S realiserede en skattepligtig gevinst på gæld i fremmed valuta, som konsekvens af at gæld til G4 Ltd. faldt bort ved salg af kommanditselskabets ejendom til en pris, der ikke dækkede gælden til G4 Ltd., der havde en 1. prioritetssikkerhed i ejendommen.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet indkomsten med 4.568.166 kr. vedrørende kursgevinst ved frigørelse for gæld i fremmed valuta.

Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse til 0 kr.

Faktiske oplysninger

G5 I/S udbød i 1997 i et prospekt anparterne i G2 K/S til salg til 10 investorer. Ifølge vedtægterne for kommanditselskabet har selskabet til formål at drive virksomhed ved køb og udlejning af hotelejendommen G6, Y1-adresse OBS.. Stamkapitalen i selskabet udgør 35 mio. kr., der er opdelt i 100 kommanditanparter a 350.000 kr. Ved tegningen skulle der for hver kommanditanpart kontant indbetales 63.680 kr. Der er ikke i en 10 årig periode budgetteret med indbetalinger af kommanditisternes resthæftelse. Der er budgetteret med en investeringshorisont på 10 år.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt blev kommanditkapitalen udvidet fra 35 mio. kr. til 45,5 mio. kr. Det fremgår af årsrapporten for kommanditselskabet for 2009, at stamkapitalen udgør 45,5 mio. kr., heraf udgør den kontante stamkapital 6.368.000 kr. Egenkapitalen pr. 31. december 2009 udgør 170.623 kr. Beløbet er fremkommet som den kontante stamkapital på 6.368.000 kr. med tillæg af overført resultat på -6.197.377 kr. Ved opgørelsen af overført resultat er medtaget investorindbetalinger i året på 12.061.

Den ansvarlige deltager i kommanditselskabet er G7 ApS, der hæfter ubegrænset for alle selskabets forpligtelser. Kommanditisterne hæfter alene begrænset med den tegnede kapital. Det fremgår af vedtægternes § 3, at kommanditisterne hæfter solidarisk for 2. prioriteten, idet hæftelsen dog er maksimeret til 18,000 britiske pund pr. andel (GBP). Det er bestemt, at den solidariske hæftelse for 2. prioritetens nedskrives forholdsmæssigt med erlagte afdrag på 2. prioriteten.

Af vedtægternes § 4 fremgår følgende:

"Selskabets virksomhed finansieres ved de af kommanditisterne foretagne kontante indbetalinger og i øvrigt ved optagelse af lån, for hvilke bestyrelsen er bemyndiget til at give sikkerhed alene i selskabets aktiver, dog bortset fra 2. prioriteten, jf. § 3, hvor der tillige er begrænset personlig hæftelse."

Af § 5, sidste pkt. fremgår, at kommanditisterne ikke har ret til at hæve noget a conto beløb og/eller modtage kapital fra kommanditselskabet, så længe kommanditselskabets lån ikke er indfriet.

Det er i prospektet oplyst, at købesummen for investeringsejendommen udgør 10.375.000 GBP ekskl. købsomkostninger og honorar til projektudbyderen. Det er videre oplyst, at finansieringen forventes sammensat af en 1. prioritet på 7,750,000 GBP, en 2. prioritet på 1,500,000 GBP, et sælgerpantebrev på 750,000 GBP og et gældsbrev på 415,000 GBP.

Den 31. december 1997 underskrev G2 K/S en låneaftale med G4 Ltd. om en lånefacilitet på 7,800,000 GBP.

I låneaftalens afsnit 5 er der indeholdt bestemmelser om betaling af rente. I låneaftalens afsnit 6 er der indeholdt bestemmelser om afdrag. I låneaftalens afsnit 15 er der indeholdt bestemmelser om hvilke begivenheder, der vil blive anset som misligholdelse af låneaftalen fra låntagerens side.

Af afsnit 16 fremgår følgende:

The Borrower will on demand fully indemnify the Lender, and keep it fully indemnified, from and against every loss or expense which the Lender may suffer as a result of any default in punctual payment of any moneys due, or from any accelerated repayment consequent upon clause 15, but in determining the amount of any such loss or expense, credit will be given to the Borrower (so far as appropriate) for any default interest paid to the Lender pursuant to clause 11."

Af afsnit 25 fremgår følgende:

"The liability of the Borrower under this agreement and under the Charge over the Property and any other Security Documents from time to time entered into by the Borrower in favour of the Lender shall be limited to the Property and any sale proceeds therefrom payable to the Borrower and any rent, insurance monies, or other monies or any claims, expenses or demands arising from time to time in relation to the Property and shall not in any circumstances extend to any property, assets, undertaking or any other rights whatsoever (whether actual or contingent) of the Limited Partners."

Af Schedule I - The Form of Charge til låneaftalen mellem G2 K/S og G4 Ltd. er der bl.a. fastsat bestemmelser om, at G4 Ltd. kan tage ejendommen i brugelig pant.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 1997 tegnede klageren 10 andele i G2 K/S. Klageren indbetalte kontant 636.800 kr. for anparterne, hvorefter hans resthæftelse udgjorde 2.863.200 kr. Kommanditisternes samlede resthæftelse i kommanditselskabet udgjorde efter tegning af 100 anparter a 350.000 kr. 28.632.000 kr.

Samtlige kommanditanparter blev i 1997 solgt. I 2009 "købte" kommanditselskabet 10 anparter fra en kommanditist, som trådte ud af kommanditselskabet. Omstændighederne i forbindelse med "købet" er ikke nærmere oplyst.

Klageren ejede før "købet" 10 % af kommanditselskabets aktiver. Efter "købet" ejede klageren 11 1/9 (11,11 %) af kommanditselskabets aktiver, idet antallet af kommanditister efter "købet" var 9 mod tidligere 10.

Den 5. juli 2009 overtog G4 Ltd. aktiverne i G4 Ltd., herunder lånet ydet til G2 K/S.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2009 gik lejeren af G2 K/Ss ejendom konkurs, og G2 K/S betalte ikke ydelsen på lånet til G4 Ltd. G4 Ltd. tog i august 2009 ejendommen til brugelig pant.

I efteråret 2010 solgte G2 K/S kommanditselskabets ejendom til G4 Ltd. for 4.326.000 GBP. Betingelserne og vilkårene for salget er indeholdt i en "Contract for Sale" mellem G2 K/S som sælger og G4 Ltd. som køber. Af afsnit 17 i overdragelsesaftalen fremgår følgende:

"The liability of the Seller (here meaning G2 K/S) under this Agreement and under this Agreement and under the Transfer of the Property (and any other document from time to time supplemental to this Agreement) shall be limited to the assets of the Seller (but excluding any rights of the Seller to claim for uncalled capital from any limited partner of the Seller) and shall not in any circumstances extend to any limited partner of the Seller or their assets."

Salgsprisen på 4.326.000 GBP er beskrevet i en vurderingsrapport indhentet af G4 Ltd.

Af Land Registry ("tingbogsudskrift") af 13. september 2010 fremgår, at G2 K/S (Transferor) overdrager hotelejendommen til G4 Ltd. (Transferee). I felt 8 er gjort følgende notebemærkning:

"The transfer is in satisfaction of all debts and liabilities (whether present or future and whether actual or contingent) owed by the Transferor to the Transferee (and including without limitation any debts and liabilities of the Transferor to the Transferee) pursuant to a loan agreement dated 31 December 1997 and made between the Transferee (1) and the Transferor (2)."

Af revisionspåtegningen i årsrapporten for G2 K/S for 2009 fremgår følgende:

"Uden at det har påvirket vores konklusion, gør vi opmærksom på, at der er usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften. G2 K/S´s evne til at fortsætte driften vil være afhængig af investorernes fortsatte evne til at foretage indskud af nødvendig kapital. Ledelsen bedømmer ud fra denne forudsætning samt de foreliggende omstændigheder, hvor lejer er gået konkurs og selskabets långiver har taget brugelig pant i selskabets ejendom, at årsregnskabet stadig kan aflægges under forudsætning af forsat drift. Vi er enig i ledelsens vurdering af, at selskabets årsrapport aflægges med fortsat drift for øje."

Det fremgår af kommanditselskabets balance pr. 31. december 2009, at restgælden på lånet hos G4 Ltd. er efter regnskabsmæssige nedskrivninger optaget til 28.810.950 kr.

Af note 9 til årsrapporten for 2009 fremgår, at den regnskabsmæssige værdi på 28.810.950 kr. er fremkommet således:

 

Restgæld

Restgæld

2008

Banklån i GBP

(kurs 8,2317)

7,576,248 GBP

62.365.401 kr.

57.942 t. kr.

Tilskrevne ikke betalte renter

 

487,645 GBP

 

4.014.147 kr.

 

0 t. kr.

 

8,063,893 GBP

66.379.548 kr.

59.942 t.kr.

Gæld, nedskrivning til vurderet salgspris

-4,563,893 GBP

-37.568.598 kr.

0 t kr.

 

3,500,000 GBP

28.810.950 kr.

57.942 t.kr.

Det fremgår af resultatopgørelsen, at der er fratrukket finansielle udgifter på 4.095.525 kr., heri er indehold renteudgifter på lånet hos G4 Ltd. på 3.072.443 kr.

Af skattebilaget for 2010 fremgår, at genvundne afskrivninger (tab) på bygninger og særlige installationer ved salget af ejendommen i 2010 til G4 Ltd. er opgjort på grundlag af en kontant anskaffelsessum for bygningerne på 103.819.522 kr. og foretagne skattemæssige afskrivninger på 63.0190.266 kr. Den ikke afskrevne værdi er opgjort til 40.729.256 kr.

Af salgssummen på 4,326,000 GBP er 1,081,500 GBP henført til grunden. Salgsprisen for bygningen på 3,244,500 GBP er omregnet til 29.067.050 kr. Tabet efter afskrivningsloven er opgjort til 11.662.105 kr. (29.067.050 kr. - 40.729.256 kr.). For 1/9 anpart svarer det til et fradrag i indkomsten i 2010 på 1.295.789 kr.

Tab efter ejedomsavancebeskatningsloven er i skattebilaget opgjort til 865.542 kr. for 1/9 anpart.

I skattebilaget for kommanditisterne for 2010 er for kommanditister, der anvender realisationsprincippet opgjort en skattepligtig kursgevinst på den del af gælden til G4 Ltd., der blev betalt via salgsprisen på ejendommen på 4,326,000 GBP.

Der er mellem klageren og SKAT enighed om, at restgælden til G4 Ltd. faldt bort.

Der er mellem klageren og SKAT uenighed om, hvorvidt klageren realiserede en gevinst på den del af gælden i britiske pund til G4 Ltd., der faldt bort i forbindelse med salget af ejendommen til G4 Ltd..

Det er ubestridt, at klageren siden sin indtræden i kommanditselskabet i 1997 har fratrukket sin forholdsmæssige andel af renteudgifterne på kommanditselskabets lån hos G4 Ltd..

Efter salget af ejendommen blev kommanditselskabet opløst.

Der er mellem SKAT og klageren enighed om, at klagerens resthæftelse på hans 11,1 % af anpartskapitalen forud for likvidationen af G2 K/S i 2010, men efter salget af ejendommen, udgjorde 3.141.866 kr. Beløbet er fremkommet således:

100 anparter 10 anparter  1 1/9 anpart 11 1/9 anpart
Stamkapital     45.500.000 kr. 4.550.000 kr.
Kontant indbetalt   -6.368.000 kr. -636.800 kr.

Indbetalinger i 2009

-12.061.336 kr. -1.206.134 kr.
Resthæftelse   27.070.664 kr. 2.707.066 kr.
Overtaget fra udtrådt investor  4.550.000 kr. 505.555 kr.
Heraf indbetalt -636.800 kr. -70.755 kr.
2.707.066 kr. 434.800 kr. 3.141.866 kr.
Investorindbetaling ifbm. likvidationen -800.000 kr.
-88.889 kr.
3.052.977 kr.

SKATs afgørelse

Ved salget af ejendommen til G4 Ltd. i 2010 blev kommanditisterne frigjort for at betale deres forholdsmæssige andel af gælden til G4 Ltd. Kursen på britiske pund i forhold til danske kroner udgjorde ved stiftelsen af gælden kurs 1130,66. Kursen på britiske pund i forhold til danske kroner udgjorde ved frigørelsen for gælden 823,17. Ved salget af ejendommen blev kommanditisterne frigjort for at betale 3,737,893 GBP. Gældsposten er stiftet til kurs 100 og indfriet til kurs 0.

Gevinst på fremmed valuta skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af kursgevinstlovens § 23.

Gældseftergivelsen er ikke anset for skattefri efter kursgevinstlovens § 24.

Der er ikke tale om en gældseftergivelse, idet G4 Ltd. har modtaget det beløb, som G4 Ltd. i henhold til låneaftalen har krav på. Da der er tale om et non-recourse lån, kan G4 Ltd. alene kræve betaling med aktivets værdi. Kommanditselskabet og dermed kommanditisterne slap for at betale restgælden.

Uanset om forholdet kan kvalificeres som en singulær gældseftergivelse, er gældseftergivelsen skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23. Det gælder, selv om gælden var blevet nedskrevet til fordringens værdi for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet. Der er dog ikke tale om en gældseftergivelse, idet G4 Ltd. fik betaling i form af ejendommen.

Den skattepligtige gevinst ved frigørelse for gæld i fremmed valuta er opgjort således:

 

Lån i GBP

Kursværdi

Valutakurs

100 andele

10 andele

Optaget i 1997

3,737,893

100

1130,66

42.262.861 kr.

4.226.286 kr.

Indfriet til

3,737,893

0

 

0 kr.

0 kr.

Kursgevinst

 

 

 

42.262.861 kr.

4.226.286 kr.

 

 

 

 

 

1,11 andel

Overtaget lån i 2009

373,789

100

823,17

3.076.921

341.880 kr.

Gevinst for 11,11 andele

 

4,111,682

 

100

 

 

 

4.568.166 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af hans indkomst i 2009 nedsættes til 0 kr.

Klageren og de øvrige kommanditister har ikke realiseret en skattepligtig kursgevinst, idet klageren ikke har opnået nogen frigørelse for gæld. Klageren er derfor ikke skattepligtig af en gevinst på gæld. Kommanditisternes hæftelse er begrænset til deres indskud. Kommanditisterne havde desuden pådraget sig en særlig hæftelse over for 2. prioritetspanthaveren.

Det fremgår af pkt. 25 i låneaftalen med G4 Ltd., at G2 K/Ss forpligtelser er begrænset til ejendommen. Det er kommanditselskabet, som juridisk er forpligtet i henhold til låneaftalen. Kommanditisterne hæfter alene begrænset i forhold til deres indskud, hvorimod komplementaren hæfter ubegrænset. G4 Ltd. har ikke ydet nogen gældseftergivelse til kommanditselskabet eller de øvrige deltagere. Det skyldes, at G4 Ltd. alene havde sikkerhed i ejendommen.

SKAT har anskuet situationen på en lidt særegen måde, idet det er SKATs opfattelse, at den enkelte kommanditist har realiseret en gevinst på kommanditistens forholdsmæssige andel af restgælden til G4 Ltd. ved salget af anparterne.

Faktum i SKM2010.42.BR, som SKAT har henvist til, adskiller sig væsentligt fra faktum i omhandlede sag. I byretssagen erhvervede en direktør som lønincitament en post aktier i selskabet for 4 mio. kr. Erhvervelsen blev finansieret ved et lån på non-recourse vilkår, og långiver havde alene sikkerhed i aktierne. Direktøren afstod aktierne for 1 kr. og blev frigjort for gælden på ca. 4 mio. kr. Direktøren blev beskattet af en kursgevinst efter kursgevinstlovens § 6, jf. § 26, stk. 4. I omhandlede sag har SKAT beskattet kommanditisterne efter kursgevinstlovens § 23.

Det er juridisk og definitorisk forkert, at kommanditisterne i G2 K/S er blevet frigjort for gæld, som kommanditselskabet teknisk og juridisk hæfter for. Selv om der var en "hæftelse", er der netop kun tale om en "hæftelse" og ikke en direkte forpligtelse over for G4 Ltd.

En eventuel hæftelse for kommanditisterne kan sammenlignes med en simpel kaution, hvor kreditor først skal søge fyldestgørelse hos låntageren (G2 K/S), og først når kreditor har udtømt den mulighed, kan kreditor søge sig fyldestgjort hos kommanditisterne, dog kun hvis vedtægterne åbner mulighed herfor.

G4 Ltd. har været afskåret fra at kræve yderligere fra G2 K/S, og G4 Ltd. har ikke kunnet gøre en hæftelse gældende over for kommanditisterne. Der er derfor ikke tale om, at kommanditisterne er blevet frigjort for gæld, hvorfor de ikke kan beskattes efter kursgevinstloven.

Såfremt kommanditselskabet - selvom det ikke havde nogen aktuel gæld til G4 Ltd. - havde adgang til at indkræve den teoretiske restgæld hos de enkelte kommanditister, og denne indbetaling fandt sted, ville kommanditselskabet herefter have et likvidt indestående på 30 mio. kr., som kunne udloddes skattefrit. Det skyldes, at kommanditselskabet i henhold til låneaftalen med G4 Ltd. ikke skyldte G4 Ltd. mere end det beløb, som G4 Ltd. kunne få ved en tvangsrealisation af ejendommen.

I SKM2007.896.LSR var problemstillingen og faktum ganske vist forskellig fra faktum i omhandlede sag. I SKM2007.896.LSR fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at anse debitor for skattepligtig af en gældseftergivelse.

Landsskatterettens kendelse er muligvis begrundet med en passus i ligningsvejledningen for 2001, hvor det fremgår, at en gældseftergivelse, som ydes et kommanditselskab, skal vurderes i forhold til kommanditisterne, idet et kommanditselskab ikke er et selvstændigt skattesubjekt. Selv om et kommanditselskab ikke er et selvstændigt skattesubjekt (er skatteretligt transparent), og at den enkelte kommanditist ejer en ideel ejerandel af kommanditselskabets aktiver og passiver, så hæfter den enkelte kommanditist ikke for kommanditselskabets gæld. Det er en følge af den juridiske konstruktion, og det er derfor, at disse projekter udbydes i forbindelse med erhvervelse af afskrivningsberettigede aktiver.

I relation til kursgevinstlovens anvendelsesområde kan det diskuteres, om et non-recourse lån anses for en pengefordring, og om der sker en frigørelse for gæld, når kreditor alene kan søge sig fyldestgjort i aktivet samt om, hvorvidt en investor frigøres for en forpligtelse, som investor har i relation til pengefordringen.

Et non-recourse lån er utvivlsomt en pengefordring. Når en långiver alene kan søge sig fyldestgjort i det pantsatte aktiv, frigøres investor ikke for en forpligtelse, idet investor netop ikke har en forpligtelse over for kreditor. Det er formentlig den tankegang, der ligger bag Landsskatterettens kendelse, som er gengivet i SKM2007.896 LSR.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 2 i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven, at gevinst ved frigørelse for gæld er skattepligtig.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 20, at gevinst på gæld for personer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 21 - 23.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 23, stk. 1, 1. pkt. at gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 26, stk. 3 (tidligere stk. 4), at gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at renter af prioriteter og anden gæld kan fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst.

Der er mellem SKAT og kommanditisterne, herunder klageren uenighed om, om hvorvidt kommanditisterne, herunder klageren skal beskattes af en gevinst på gæld på i alt 4.111.682 GBP. Uenigheden vedrører spørgsmålet om, hvorvidt kommanditisterne realiserede en gevinst på gæld i fremmed valuta, som de skal beskattes af efter kursgevinstlovens § 23.

Et kommanditselskab er ikke et selvstændigt skattesubjekt, hvorfor en stillingtagen til, om kommanditselskabet realiserede en gevinst på gæld i fremmed valuta ved frigørelse for den del af gælden, der ikke blev dækket af salgsprisen på ejendommen skal vurderes i forhold til kommanditisterne.

Tre retsmedlemmer udtaler, at efter kursgevinstlovens § 23, jf. § 21 skal gevinst i fremmed valuta ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i den skattepligtige indkomst i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Det lån, som G4 Ltd. har ydet til kommanditselskabet til anskaffelse af den pågældende ejendom, var ydet på non-recourse vilkår, hvilket bl.a. indebar, at G4 Ltd. alene kunne holde sig til ejendommen, og at kommanditisterne ikke hæftede personligt over for G4 Ltd. for det beløb, hvormed restgælden på det optagne lån oversteg ejendommens værdi.

Salget af ejendommene indebar derfor ikke nogen eftergivelse af gæld, der kan bringes til beskatning hos kommanditisterne.

Da G4 Ltd. som følge af vilkårene i låneaftalen ikke havde krav på mere end ejendommen, var fordringens værdi for G4 Ltd. på tidspunktet for salget af ejendommene lig med ejendommens værdi. Overtagelse af ejendommen indebar derfor ikke, at gælden blev nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor (G4 Ltd.) og heller ikke denne betingelse i kursgevinstlovens § 23, jf. § 21, er derfor opfyldt.

Herefter, og da det ikke udgør nogen hjemmel til at foretage beskatning, at klageren i årene 1997 - 2009 har afskrevet på det fulde lånebeløb og fratrukket sin forholdsmæssige andel af renterne af dette beløb, stemmer vi for at tage klagerens påstand til følge.

Retsformanden udtaler, at det er ubestridt, at G4 Ltd. i 1997 lånte kommanditselskabet 7.800.000 GBP, og at kommanditselskabet har forrentet og afdraget lånet i overensstemmelse med låneaftalen. Klageren har siden 1997 fratrukket sin forholdsmæssige andel af renteudgifterne ved sin indkomstopgørelse. Fradrag for renteudgifter er betinget af, at gælden påhviler vedkommende som en reel retlig forpligtelse til at betale ydelsen. SKAT har ikke anfægtet låneaftalen, herunder at kommanditselskabet og dermed kommanditisterne påtog sig en forpligtelse til at forrente og afdrage gælden. Ved salget af ejendommen faldt restgælden, som SKAT har opgjort til 4.111.682 GBP, bort.

Det fremgår af ordlyden af kursgevinstlovens § 23, at gevinst på gæld i fremmed valuta skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, at gevinsten ikke er omfattet af overkursreglen i kursgevinstlovens § 22. Der er ikke i kursgevinstlovens § 23 en henvisning til kursgevinstlovens § 21. Kursgevinstlovens § 23 går forud for beskatning efter kursgevinstlovens § 21. Denne forståelse af lovbestemmelsen stemmer overens med bestemmelsens ordlyd og understøttes af bestemmelsens forarbejder. Retsformanden stemmer derfor for at stadfæste SKATs afgørelse.

Retten træffer afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, og retten nedsætter SKATs forhøjelse af klagerens indkomst til 0 kr."

Af Landsskatterettens kendelse af 5. februar 2015 i sagen 14-3189050 fremgår bl.a.:

"Klager: A

Klage over: SKATs afgørelse af 26. maj 2014

Sagen drejer sig om, hvorvidt kommanditisterne i G1 K/S ved afståelse af anparterne i kommanditselskabet skal beskattes af gevinst på gæld i fremmed valuta ved frigørelse for gæld til 1. prioritetspanthaveren G4 Ltd.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst i virksomheden med 1.881.382 kr. vedrørende gevinst på gæld i fremmed valuta.

Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse til 0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren tegnede på et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 1997 15 kommanditandele a 210.000 kr., i alt 3.150.000 kr. i G1 K/S. Anparterne i G1 K/S blev udbudt i 1997 som et investeringsprojekt af G5 I/S. Kommanditselskabets formål er at drive virksomhed med køb og udlejning af ejendommen G6, Y2-adresse, Y6-by. Ved købet var ejendommen udlejet på en 99-årig uopsigelig lejekontrakt til den børsnoterede hotelkæde G8 Plc.

Stamkapitalen i G1 K/S udgjorde ved projektudbuddet 21 mio. kr., som var opdelt i 100 kommanditanparter 210.000 kr. Ved tegningen indbetalte klageren for 15 kommanditandele i alt 655.200 kr. svarende til en kontant indbetaling pr. kommanditanpart på 43.680 kr. Klagerens samlede resthæftelse (ikke indbetalt kommanditkapital) udgjorde herefter i alt 2.494.800 kr. svarende til 166.320 kr. pr. anpart.

Den samlede kontante indbetaling fra kommanditisterne udgjorde 4.368.000 kr., og resthæftelsen udgjorde ved stiftelsen 16.632.000 kr.

Stamkapitalen blev på et ikke nærmere oplyst tidspunkt udvidet til 33.150.000 kr., der er fordelt på 100 kommanditanparter a 331.500 kr. I forbindelse med forhøjelsen af stamkapitalen blev der ikke foretaget kontante indbetalinger. Ifølge årsrapporten for G1 K/S udgjorde resthæftelsen pr. 31. december 2009 i alt 28.782.000 kr.

Den ansvarlige deltager i G1 K/S er G7 ApS, der hæfter ubegrænset for kommanditselskabets forpligtelser. Kommanditisterne hæfter begrænset med den tegnede kapital.

G1 K/S købte ved en købsaftale af 31. december 1997 ejendommen G8, Y2-adresse, Y6-by af et datterselskab til G8 Plc. Den samlede købesum var i alt 6,433,750 GBP, heraf udgjorde udbyderhonorar ca. 300,000 GBP og øvrige udgifter ca. 220,000 GBP. Skødesummen udgjorde 5,913,750 GBP.

Anskaffelsessummen blev finansieret ved optagelse af et 1. prioritetslån i G4 Ltd., senere G4 Ltd. ("G4 Ltd.") på 4,500,000 GBP med en løbetid på 25 år, et 2. prioritetslån i F1-bank, et sælgerpantebrev med 3. prioritets sikkerhed, et gældsbrev udstedt til G5 I/S med 4. prioritetssikkerhed og et lån fra komplementarselskabet samt de kontante indbetalinger fra investorerne ved tegningen. 1. prioritetslånet er ydet på limited-recourse vilkår (non-recourse).

I skattebilaget for kommanditisterne for 1997 er den samlede anskaffelsessum på ca. 74,7 mio. kr. omregnet til en kontantværdi i ca. 72,7 mio. kr. Ved omregningen er 1., 2., og 3., prioriteten medregnet til kurs 100 og 4. prioriteten er medregnet til kurs 90. Den kontante anskaffelsessum er fordelt på afskrivningsberettigede bygninger og installationer og grund.

Af ledelsesberetningen i årsrapporten for G1 K/S for 2009 fremgår bl.a. følgende:

"Hotelkæden som drev hotelvirksomhed fra selskabets ejendom gik konkurs i vinteren 2008/09. I den efterfølgende periode har selskabet via et driftsselskab drevet hotel, men har ikke været i stand til at opnå en fornuftig drift, som løbende har kunnet genere den nødvendige likviditet til at betale selskabets forpligtelser, som de forfalder. På den baggrund har 1. prioritetslångiveren i 2010 formidlet ejendommen afhændet.

Selskabets evne til at fortsætte driften er således afhængig af investorernes evne til at stille den nødvendige likviditet til rådighed for selskabet, hvilket de indtil nu har gjort i nødvendigt omfang. Det skal i den forbindelse oplyses, at investorerne personligt har overtaget restgælden overfor F1-bank.

Værdiansættelse af ejendommen er baseret på mæglervurdering foretaget i forbindelse med selskabets salgsbestræbelser. Selskabets 1. prioritet er ydet på non-recourse vilkår. Restgælden er nedskrevet til værdiansættelsen af selskabets ejendom, idet långiver ikke har pant i andre aktiver, herunder investorernes resthæftelse. (...)"

Af årsrapporten for G1 K/S for 2009 fremgår, at hotelejendommen pr. 31. december 2009 er optaget til en nedskreven værdi på 20.579.250 kr. efter en nedskrivning i året på 28.810.950 kr. Nedskrivningen er udgiftsført. Af resultatopgørelsen fremgår, at der netto er udgiftsført en værdiregulering på -10.069.378 kr. Beløbet er fremkommet således:

Ejendommen, kursregulering i året    3.502.800 kr.
Finansiering, kursregulering i året  - 2.572.224 kr.
Værdiregulering ejendommen -28.810.950 kr.
Gæld, nedskrivning af non-recourse banklån 14.279.765 kr.
Gæld, nedskrivning af non-recourse renter 3.531.231 kr.
Nettoudgift -10.069.378 kr.

Gevinsten på banklånet på 14.279.765 kr. er modposteret på gæld til G4 Ltd. som en nedbringelse af gælden (hovedstolen).

I note 10 i årsrapporten for 2009 fremgår følgende:

Banklån i GBP, kurs 823,17

4,234,729 GBP

34.859.015 kr.

Gæld,nedskrivning til vurderet salgspris på ejendommen

-1,734,729 GBP

-14.729.765 kr.

Vurderet salgspris ultimo

2,500,000 GBP

20.579.250 kr.

Egenkapitalen i G1 K/S pr. 31. december 2009 er i årsrapporten for 2009 opgjort til -1.737.216 kr. Beløbet er fremkommet som den kontante andel af kommanditselskabskapitalen på 4.368.000 kr. med tillæg af overført resultat på -6.105.216 kr.

Den 4. januar 2010 solgte kommanditisterne ved enslydende aftaler (Share Purchase Agreement (SPA´er)) deres anparter i G1 K/S til G10 Ltd. for 0 kr. På salgstidspunktet for anparterne og for kommanditisternes udtræden af kommanditselskabet, var kommanditselskabet stadig ejer af ejendommen.

Af overdragelsesaftalen vedrørende salg af anparterne (SPA) fremgår af afsnit 2.1, at:

"The Purchase Price is based on the balance sheet prepared by the auditor of the Limited Partnership, cf. appendix 1. The balance sheet was prepared on the basis of the valuation report 7 July 2009, cf. Appendix 2. The Purchase Price has been paid in advance."

Af SPA´ens afsnit 4.1 (iv) fremgår:

"there are no calims against the Seller by the Limited Partnership or any third party in relation to the Seller´s holding of the Shares. By entering into this agreement the Purchaser will not assume any liability towards the the Limited Partnership or any third Party."

Appendix 1 til SPA´en er ikke fremlagt.

Af skattebilaget for kommanditisterne i G1 K/S i 2010 fremgår, at kommanditisterne har afstået deres ideelle ejerandel af ejendommen G6, Y2-adresse, Y6-by.

For 10 kommanditanparter er der opgjort et tab efter ejendomsavancebeskatningsloven på 478.702 kr. og et tab efter afskrivningsloven på 160.982 kr.

Ved opgørelsen af tabet efter afskrivningsloven er der anvendt en salgssum for hele ejendommen på 22.316.466 kr., en kontant anskaffelsessum for bygninger og installationer på i alt 61.997.983 kr. og fratrukne skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer på i alt 40.303.340 kr.

Af skattebilaget for kommanditisterne i G1 K/S for 2010 fremgår, at den samlede anskaffelsessum for ejendommen på 6,132,000 GBP er berigtiget således:

 

Nominelt

Kurs

Kontant

G4 Ltd. (1. prioritet)

4,500,000 GBP

100

4,500,000 GBP

F1-bank (2. prioritet)

600,000 GBP

100

600,000 GBP

Sælgerpantebrev (3. prioritet)

391,000 GBP

100

391,000 GBP

Gældsbrev (4. prioritet)

395,000 GBP

90

355,500 GBP

Kontant udbetaling inkl. betaling

for anparter i komplementarselskabet

 

545,934 GBP

 

100

 

545,934 GBP

Anvendt til betaling af udbyderhonorar

-299,829 GBP

100

-299,829 GBP

 

6,132,105 GBP

 

6,092,605 GBP

Anskaffelsessummen er fordelt således:

Anskaffelsessum Omkostninger Anskaffelsessum Kontantværdi Omregnet
Bygning 4,435,312 GBP 163,766 GBP 4,599,078 GBP 4,569,453 GBP 51.664.980 kr.
Installationer 887,063 GBP 32,753 GBP 919,816 GBP 913,891 GBP 10.333.003 kr.
Grund 591,375 GBP 21,836 GBP 613,211 GBP 609,261 GBP 6.888.665 kr.
5,913,750 GBP 218,355 GBP 6,132,105 GBP 6,092,605 GBP 68.888.648 kr.

        

Salgsprisen er opgjort som ejendommens bogførte værdi ifølge kommanditselskabets årsrapport for 2009 på 20.579.250 kr. med tillæg af opskrivning i 2010 på 1.737.216 kr., i alt 22.316.466 kr.

Der er uenighed mellem SKAT og klageren om, hvorvidt klageren som kommanditist i G1 K/S hæftede for hans forholdsmæssige andel af gælden til G4 Ltd.. Det er ubestridt, at klageren siden låneoptagelsen i 1997 ved sin indkomstopgørelse har fortrukket sin forholdsmæssige andel af renteudgifterne på lånet i overensstemmelse med den underliggende låneaftale mellem G1 K/S og G4 Ltd. af 31. december 1997.

Af låneaftalens afsnit 5.1.1 fremgår, at renteperioden er 3 måneder, og af afsnit 5.2 fremgår, at rentesatsen fastsættes således:

"The Standard Rate applicable to the Loan will be an annual rate of the Reference Gilt Rate plus 1.15 %, but if (for whatever reason), the Drawing is delayed, the Lender will recalculate this rate by reference to the Reference Gilt Rate calculated as at the close of business on any Business Day up to and including the date of Drawing."

Af afsnit 6 fremgår, at Låntager i de første 10 år kun skal betale renter i lige store afdrag ved udgangen af hver renteperiode. I resten af lånets løbetid skal Låntager betale afdrag i lige store rater omfattende såvel lån som renter (og beregnet til at afdrage lånet helt over resten af løbetiden). Efter udløb af løbetiden skal Låntager betale resten af lånets hovedstol samt alle øvrige udestående beløb.

I låneaftalens afsnit 25 er der indsat en bestemmelse om Limited Recourse. Af bestemmelsen fremgår, at Låntagers gældsforpligtigelser efter aftalen og pantebrevet for ejendommen samt øvrige sikkerhedsdokumenter, som låntager til enhver tid har indgået til fordel for långiver, er begrænset til ejendommen og låntagers provenu fra salg af ejendommen samt leje, forsikringsydelser eller andre ydelser eller tab, udgifter eller krav, der til enhver tid måtte opstå i relation til ejendommen, og kan ikke under nogen omstændigheder udvides til at omfatte kommanditisternes ejendom, aktiver, løfter eller andre rettigheder overhovedet (hverken faktiske rettigheder eller eventualrettigheder).

Vestre Landsret tog i en dom, gengivet i SKM2005.450.VLR, stilling til, om kommanditisterne kunne fratrække underskud (renter og skattemæssige afskrivninger) ved driften af kommanditselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Landsretten tog endvidere stilling til, om kommanditisterne ved opgørelse af fradragskontoen kunne medtage deres forholdsmæssige hæftelse for 1. prioriteten.

Vedrørende kommanditisternes hæftelse for 1. prioritetslånet gjorde Skatteministeriet for landsretten bl.a. gældende, at det var med rette, at skatteforvaltningen ved opgørelsen af fradragskontoen har set bort fra den formelle hæftelse på 1. prioritetslånet, idet der er tale om et nonrecourse lån uden reel hæftelse for kommanditisterne, og idet de øvrige vilkår i arrangementet bevirkede, at der ikke er tale om nogen reel retlig gældsforpligtigelse, og at der ikke er nogen reel økonomisk risiko forbundet med tilbagebetalingen og forrentningen af dette lån.

Landsretten gav kommanditisten medhold i, at kommanditisten kunne fratrække underskuddet, og at hæftelsen på 1. prioriteten kunne medtages på fradragskontoen som en del af resthæftelsen. Følgende fremgår bl.a. af landsrettens begrundelse.

".. Efter indholdet af projektets aftaler, de afgivne forklaringer og skrivelsen af 21. marts 2005 fra 1. prioritetspanthaver, G4 Ltd, er der ikke grundlag for at antage, at et eventuelt provenu ved salg af ejendommen skal tilfalde andre end kommanditselskabet. Det forhold, at 1. prioritetslånet er ydet på non-recourse vilkår, giver ikke grundlag for at anse kommanditselskabets hæftelse i øvrigt for hypotetisk... (udeladt).

Kommanditselskabet har således såvel mulighed for gevinst som risiko for tab ved investeringens afvikling. Kommanditselskabet må herefter anses for reel ejer af ejendommen, medmindre andet klart fremgår af sagens øvrige omstændigheder... (udeladt).

Af TS-cirkulære 1990-1 af 11. januar 1990 punkt 1 fremgår, at en kommanditists fradragskonto svarer til "den til anparten hørende hæftelse", og at der ved opgørelse af kontoen kan medtages blandt andet "Indskud, der kan anses for ansvarlig indskudskapital. Der medregnes såvel indbetalt som skyldigt indskud". Af punkt 8 i de almindelige bemærkninger til lovforslag L 245 af 12. maj 1989, Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Anparter) (Folketingstidende 1988-89, Tillæg A, spalte 5814) fremgår, at "Ved formueopgørelsen kan kommanditisten ikke fratrække et større beløb vedrørende anparten end svarende til restindskudsforpligtelsen, der udgør forskellen mellem hæftelsen og de faktisk foretagne indskud". Efter såvel ordlyden af cirkulæret som forarbejderne til lovforslag L 245 må sagsøgerens ansvarlige indskudskapital forstås som den vedtægtsbestemte indskudskapital. Herefter, og idet sagsøgerens reelle hæftelse efter de i sagen foreliggende oplysninger ikke er ganske hypotetisk, er sagsøgeren berettiget til ved opgørelsen af sin fradragskonto at medtage den vedtægtsbestemte skyldige resthæftelse på 166.320 kr. pr. anpart."

SKATs afgørelse

Af sagens oplysninger fremgår, at ejendommen, G6, Y6-by ifølge salgsaftale er solgt den 4. januar 2010 til G14 for en samlet salgspris på 2,711,040 GBP, svarende til 22.316.466 kr.

1. prioritetslångiveren, G4 Ltd., har ifølge ledelsesberetningen i årsrapporten for 2009 formidlet salg af ejendommen i 2010.

Det fremgår endvidere af ledelsesberetningen, at 1. prioritetslånet er ydet på non-recourse vilkår. Restgælden er nedskrevet til værdiansættelsen af selskabets ejendom, idet långiver ikke har pant i andre aktiver, herunder investorernes resthæftelse.

Salgssummen for ejendommen udgjorde 22.316.466 kr. svarende til 2,711,040 GBP, som blev anvendt til betaling af G4 Ltd.

Salgssum pr. 1. januar 2010, kurs 823,17 2,711,040 GBP  22.316.466 kr.
Restgæld til G4 Ltd. pr. 4. januar 2010 4,234,729 GBP -14.279.765 kr.
1,523,689 GBP 12.542.549 kr.

Kurs ved låneoptagelse i 1997 udgjorde 1130,66.

Kurs ultimo 2009 udgjorde 823,17.

Ved salget af ejendommen blev kommanditisterne, herunder klageren frigjort for at betale sin andel af gælden til G4 Ltd. på 1,523,689 GBP. Gælden er stiftet til kurs 1130,66 og er indfriet til kurs 0. Da klageren anvender lagerprincippet skal kursen pr. 31. december 2009 anvendes.

Gevinst og tab på gæld skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens §§ 21-23. Af kursgevinstlovens § 23 fremgår, at personers gevinst og tab på fremmed valuta skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Af kursgevinstlovens § 24 fremgår, at gevinst på gæld i fremmed valuta som følge af tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering beskattes ikke.

Der ikke er tale om gældseftergivelse efter kursgevinstlovens § 24, idet frigørelse af gælden er sket i overensstemmelse med de særlige lånevilkår (non-recourse).

Gevinsten ved frigørelse af gælden er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23.

Den skattepligtige gevinst ved frigørelse af gæld er opgjort således:

Lån i GBP Kursværdi Valutakurs 100 andele 15 andele
Optaget i 1997 1,523,689 GBP 100 823,17 12.542.551 kr. 1.881.382 kr.
Indfriet til 1,523,689 GBP 0 0 kr. 0 kr. 0 kr.
Skattepligtig gevinst   12.542.551 kr. 1.882.382 kr.

                                                                                                                                                   

Der er ikke tale om en gældseftergivelse, idet kreditor G4 Ltd. har modtaget det beløb, som banken i henhold til låneaftalen havde krav på. Da det er tale om et non-recourse lån, kan G4 Ltd. alene kræve betaling med aktivets værdi

Hvis der er tale om en singulær gældseftergivelse, er den skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23. Kursgevinstlovens § 23 undtager ikke den singulære gældseftergivelse for skattepligt, uanset om gælden alene nedskrives til fordringens værdi for kreditor på gældseftergivelsestidspunkt.

I bogen Kursgevinstloven med kommentarer af Jan Børjesen, Anders Oreby Hansen & Henrik Peytz, 2. udgave, side 291 står bl.a.:

"Det må antages, at kursgevinstlovens § 23 har forrang, således at forstå, at den singulære gældseftergivelse på gæld i fremmed valuta medfører beskatning efter kursgevinstlovens § 23 i modsætning til, hvad der ville have været tilfældet, hvis fordringen havde været i DKK, idet gældseftergivelsen i så fald ville have været skattefri efter kursgevinstlovens § 21."

Af Landsskatterettens afgørelse, gengivet i SKM2007.780.LSR, fremgår, at forholdet i sagen ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 24 om gældseftergivelse ved "frivillig akkord", idet frivillig akkord" er en aftale om, at debitors gælds eftergives helt eller delvist. Selskabet havde i sagen ikke fået eftergivet gælden, men var derimod i overensstemmelse med de særlige lånevilkår frigjort for gælden ved salget af aktierne. Landsskatterettens afgørelse blev stadfæstet af byretten. Byrettens dom er gengivet i SKM2010.42.BR.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten nedsættes til 0 kr.

Klageren og de øvrige kommanditister har ikke realiseret en skattepligtig kursgevinst, idet klageren ikke har opnået nogen frigørelse for gæld. Klageren er derfor ikke skattepligtig af en gevinst på gæld. Kommanditisternes hæftelse er begrænset til deres indskud.

Overdragelsen af ejendommen skete på non-recourse vilkår, hvilket i henhold til kontrakten indebærer, at forpligtelsen fra sælgeren G1 K/S i henhold til aftalen og i henhold til ejendomsoverdragelsesaftalen er begrænset til sælgers aktiv (ejendommen), og udvides under ingen omstændigheder til nogen "Limited Partner of the Seller or their assets," og kan således ikke udvides til at omfatte de begrænsede selskabsdeltagere eller deres aktiver.

Det følger således af selve den selskabsretlige kommanditselskabsstruktur, at det er kommanditselskabet G1 K/S, der som selvstændig juridisk person har indgået låneaftalen, og dermed er den direkte forpligtede i henhold til låneaftalen med G4 Ltd.

Bestemmelserne i låneaftalen om "Limited Recourse" indebærer således, at et eventuelt krav fra G4 Ltd. alene kan gøres gældende mod G1 K/S som sådan, og G4 Ltd. kan alene søge sig fyldestgjort i selve ejendommen.

G4 Ltd. kan således ikke indkræve en eventuel restgæld hos G1 K/S, og det fremgår endvidere udtrykkeligt, at G4 Ltd. heller ikke kan kræve beløb fra de bagved liggende "Limited Partners" (kommanditister) eller deres aktiver.

SKAT har anskuet situationen på en lidt særegen måde … [Herefter følger en gentagelse af argumentation, som er indeholdt i de tilsvarende afsnit i Landsskatterettens kendelse af 5. februar 2015 i sagen 14-2235288, der er refereret ovenfor.]

Landsskatterettens afgørelse

[De første 5 afsnit er identisk med de tilsvarende afsnit i Landsskatterettens kendelse af 5. februar 2015 i sagen 14-2235288, der er refereret ovenfor.]

SKAT har ikke anfægtet salgsaftalen (SPA´en) mellem kommanditisterne og G10 Ltd. om overdragelse af kommanditisternes anparter (100 stk.) til 0 kr. Den civilretlige aftale skal derfor lægges til grund ved skatteansættelsen. Klagerens salg af sine 10 anparter i G1 K/S indebærer, at klageren afstod sin ideelle andel af kommanditselskabets aktiver, ligesom han blev frigjort for sin andel af kommanditselskabets forpligtelser.

Gælden til G4 Ltd. udgjorde på tidspunktet for salget af anparterne 4,234,729 GBP. Der er mellem SKAT og klageren enighed om, at overdragelsen af anparterne indebar, at vederlaget på 0 kr. for de 100 anparter blev fordelt til hotelejendommen med 2,711,040 GBP og til gæld til på 1. prioriteten på 2,711,040 GBP.

G10 Ltd. overtog ved købet af anparterne gæld til G4 Ltd. på 4,234,729 GBP. Det er ubestridt, at kommanditisterne ikke skulle betale restgælden på 1,523,689 GBP i forbindelse med salget af anparterne.

Der er mellem SKAT og kommanditisterne, herunder klageren uenighed om, om kommanditisterne, herunder klageren skal beskattes af den del af gælden til G4 Ltd., som ikke er dækket af den del af salgsprisen for anparterne, der er henført til ejendommen. Uenigheden vedrører spørgsmålet om, hvorvidt kommanditisterne ved salget af anparterne realiserede en gevinst på gæld i fremmed valuta, som de skal beskattes af efter kursgevinstlovens § 23.

Et kommanditselskab er ikke et selvstændigt skattesubjekt, hvorfor en stillingtagen til, om kommanditselskabet realiserede en gevinst på gæld i fremmed valuta ved frigørelse for den del af gælden, der ikke blev dækket af salgsprisen på ejendommen, skal vurderes i forhold til kommanditisterne.

Tre retsmedlemmer udtaler, at efter kursgevinstlovens § 23, jf. § 21 skal gevinst i fremmed valuta ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i den skattepligtige indkomst i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Det lån, som G4 Ltd. havde ydet til kommanditselskabet til anskaffelse af den pågældende ejendom, var ydet på non-recourse vilkår, hvilket bl.a. indebar, at G4 Ltd. alene kunne holde sig til ejendommen, og at kommanditisterne ikke hæftede personligt over for G4 Ltd. for det beløb, hvormed restgælden på det optagne lån oversteg ejendommens værdi.

G4 Ltds overtagelse af ejendommen indebar derfor ikke nogen eftergivelse af gæld, der kan bringes til beskatning hos kommanditisterne.

Da G4 Ltd. som følge af vilkårene i låneaftalen ikke havde krav på mere end ejendommen, var fordringens værdi for G4 Ltd. på tidspunktet for overtagelse af ejendommen lig med ejendommens værdi. Overtagelse af ejendommen indebar derfor ikke, at gælden blev nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor (G4 Ltd.) og heller ikke denne betingelse i kursgevinstlovens § 23, jf. § 21, er derfor opfyldt.

Herefter, og da det ikke udgør nogen hjemmel til at foretage beskatning, at klageren i årene 1997 - 2009 har afskrevet på det fulde lånebeløb og fratrukket sin forholdsmæssige andel af renterne af dette beløb, stemmer vi for at tage klagerens påstand til følge.

Retsformanden udtaler, at på tidspunktet for salg af anparterne var kommanditselskabet stadig ejer af ejendommen. Ved salget af anparterne skyldte kommanditselskabet G4 Ltd. 4,234,729 GBP. Kommanditselskabet har i lånets løbetid forrentet og afdraget lånet i overensstemmelse med låneaftalen, og klageren har fratrukket sin forholdsmæssige andel af renteudgifterne ved sin indkomstopgørelse. Vestre Landsret fastlog i en dom, gengivet i SKM2005,450, at det forhold, at 1. prioritetslånet er ydet på non-recourse vilkår, ikke gav grundlag for at anse kommanditselskabets hæftelse for helt hypotetisk. Landsretten gav derfor kommanditisten i G1 K/S medhold i, at han kunne fratrække underskud, herunder renter på 1. prioritetslånet ved sin indkomstopgørelse og, at han kunne medtage sin forholdsmæssige andel af lånet på sin fradragskonto, idet han hæftede herfor.

Ved overdragelse af anparterne blev kommanditisterne frigjort for den del af gælden til G4 Ltd., som ikke er dækket af salgsprisen på ejendommen. Der er enighed om, at beløbet udgør 1,523,689 GBP. Det fremgår af ordlyden af kursgevinstlovens § 23, at gevinst på gæld i fremmed valuta skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, at gevinsten ikke er omfattet af overkursreglen i kursgevinstlovens § 22. Der er ikke i kursgevinstlovens § 23 en henvisning til kursgevinstlovens § 21. Kursgevinstlovens § 23 går forud for beskatning efter kursgevinstlovens § 21. Denne forståelse af lovbestemmelsen stemmer overens med bestemmelsens ordlyd og understøttes af bestemmelsens forarbejder. Retsformanden stemmer derfor for at stadfæste SKATs afgørelse.

Retten træffer afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, og retten nedsætter SKATs forhøjelse af klagerens indkomst til 0 kr."

Af Landsskatterettens kendelse af 5. februar 2015 i sagen 14-2238276 fremgår bl.a.:

"Klager: B

Klage over: SKATs afgørelse af 3. februar 2014

Indkomstår: 2011

Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren har realiseret en kursgevinst ved frigørelse for gæld ved overdragelse af anparterne i G3 K/S.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 4.083.100 kr. vedrørende gevinst på gæld i fremmed valuta.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 0 kr.

Faktiske oplysninger

G3 K/S er stiftet den 20. december 2002 med første regnskabsperiode fra stiftelsen til 31. december 2002. Kommanditselskabet har kalenderåret som regnskabsperiode. Ifølge vedtægterne ved stiftelsen har kommanditselskabet til formål at drive virksomhed ved køb og udlejning af leisureejendom beliggende i "Y3-adresse, Y4-land. Kommanditselskabets stamkapital udgjorde ved stiftelsen 25 mio. kr., der er opdelt i 100 kommanditanparter a 250.000 kr. Stamkapitalen er på et ikke nærmere oplyst tidspunkt blevet udvidet fra 25 mio. kr. til 60 mio. kr., der er opdelt i 80 anparter a 750.000 kr.

Det fremgår af vedtægternes § 3, at der for hver kommanditanpart a 250.000 kr. kontant ved tegningen skulle indbetales 83.650 kr.

Ved stiftelsen ejede G5 I/S samtlige 100 andele. I et prospekt, der er udarbejdet af G5 I/S, udbød G5 I/S i 2002 sine 100 anparter til salg til maksimalt 10 personer.

Det er oplyst, at der i budgettet er regnet med en investeringshorisont på 10 år.

Om kapitalfremskaffelse og anvendelse er følgende oplyst i prospektet:

Kapitalanvendelse

Euro

Kapitalfremskaffelse

Euro

Samlet pris ejendom

11,213,172

1. prioritet

7,700,000

Køb af ApS

1,344

1. prioritet

1,000,000

Kasse-disponibel

699,126

2. prioritet

1,300,000

 

 

Kassekredit

672,043

 

 

Investorindskud

1,142,473

 

 

Anden gæld

99,126

I alt

11,913,642

I alt

11,913,642

Det er bl.a. oplyst, at 1. prioriteten på 8,7 mio. euro er optaget som et banklån, som er opdelt i 2 trancher. Lånet er afdragsfrit til den 15. juni 2004. Lånet skal herefter afvikles som en 20 årig annuitet. 1. tranche er på 7,7 mio. euro og har en fast 10-årig rente på budgetteret 6,8 %. 2. tranche er på 1,0 mio. euro og er variabelt forrentet med 6,3 %. Det er videre oplyst, at rentesatsen for begge trancher er 0,5 pct. højere det første år. 1. prioriteten blev optaget i F2-bank (F2-bank).

Følgende fremgår af § 3 i kommanditselskabets vedtægter:

"Den ansvarlige deltager i selskabet er G11 ApS, Y4-land, der som komplementar hæfter ubegrænset for alle selskabets forpligtelser.

De øvrige deltagere er kommanditister, hvis hæftelse overfor långiverne er begrænset til en personlig, solidarisk hæftelse for 2. prioritetslångiver/sikkerhedsstillelser maksimeret til 16.900 euro pr. anpart samt 65.000 kr. pr. anpart. Hæftelsen nedskrives forholdsmæssigt med erlagte afdrag."

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2002 tegnede klageren 10 anparter a 250.000 kr. i G3 K/S samt 10 anparter i G11 ApS Y4-land. Det fremgår af kommanditselskabets første årsrapport for perioden 20. december 2001 - 31. december 2002, at den kontante kommanditkapital udgør 8.365.000 kr., og at den hertil svarende stamkapital udgør 25 mio. kr.

Af balancen pr. 31. december 2002 fremgår under langfristet gæld, at 1. prioritetslånet udgør 62.141.391 kr., og at 2. prioritetslånet udgør 9.651.590 kr. Beløbene er omregnet fra euro til danske kroner således:                        

Restgæld

 Valutakurs

Kursværdi

Euro 

 DKK

Lån 1. prioritet 1. tranche

7,440,000

742,43

55.236.792

Lån 1. prioritet 2. tranche

930,000

742,43

6.904.599

 

8,370,000

 

62.141.391

Lån 2. prioritet

1,300,000

742,43

9.651.590

Det er oplyst, at der ikke er afdraget på hverken 1. eller 2. prioriteten i 2002.

Følgende fremgår af ledelsesberetningen i G3 K/S' årsrapport for 2010:

"Selskabets driftsresultat for 2010, et underskud på kr. -4.617.333, anses for utilfredsstillende. Selskabets regnskabsmæssige resultat udviser et underskud på kr. -14.781.343, hvilket tilsvarende anses for utilfredsstillende. Resultatet er påvirket af værdiregulering af ejendommen. 1. prioriteten reguleres som følge af non-recourse vilkåret i låneaftalen til den regnskabsmæssige værdi af ejendommen.

Lejeren stoppede sine betalinger i januar 2010, og det har derfor været nødvendigt at tilføre selskabet kapital fra ejerkredsen til dækning af selskabets drift. Ydermere har det været nødvendigt at indkalde kapital i betydelig udstrækning i forbindelse med tilbagebetaling af selskabets gæld til F3-bank.

Selskabets egenkapital udgør herefter kr. -826.413.

Der har været drøftelser om det hensigtsmæssige og det forsvarlige i at forsætte selskabets drift. Uenighed i ejerkredsen desangående afstedkom, at selskabet købte 20 % af sine egne anparter i forbindelse med indfrielse af gæld til F3-bank.

Der har løbende været dialog med 1. prioriteten vedrørende den aktuelle situation og selskabets fremadrettede drift. Lånet har været misligholdt siden lejeren indstillede sine betalinger og forskellige løsninger har været drøftet.

Begivenheder efter regnskabsårets udløb

Umiddelbart efter årsskiftet har selskabet modtaget en valuarrapport fra 1. prioritetsbanken. Det er denne, der ligger til grund for værdiansættelsen af ejendommen i årsrapporten. Banken har i den forbindelse indikeret at ville kræve lånet betalt senest 6 måneder fra årsskiftet.

På denne baggrund er det ledelsens opfattelse, at det er tvivlsomt, om selskabet er i stand til at fortsætte driften."

Det fremgår af balancen pr. 31. december 2010, at kommanditselskabets ejendom efter nedskrivning er optaget til en værdi på 23.108.640 kr. Pr. 31. december 2009 var ejendommen optaget til en værdi på 63.253 t.kr. 1. prioritetslånet er optaget til en værdi på 23.108.640 kr. Pr. 31. december 2009 var gælden på 1. prioriteten optaget til 52.414 t.kr. Gælden på 23.108.640 kr. pr. 31. december 2010 (regnskabsmæssig værdi) er fremkommet således, idet det dog er oplyst, at gælden på 1. prioriteten stadig udgør 6,7 mio. euro:

 

Restgæld

Valutakurs

Kursværdi

Lån i euro

6,014,799

745,44

44.836.720

Lån i euro

724,545

745,44

5.401.050

Kassekredit

394,121

745,44

2.937.936

 

7,133,465

 

53.175.706

Værdiregulering af gæld til

værdi af ejendom

 

-4,033,465

 

745,44

 

-30.067.065

 

3,100,000

745,44

23.108.640

Det er oplyst, at der på 1. prioriteten er afdraget 286,229 euro i året.

2.  prioritetslånet er optaget til 0 kr. Det er oplyst, at der er afdraget 901,000 euro i året.

Der er fratrukket renter på 1. prioritetsgælden af restgælden forinden værdiregulering.

Pr. 31. december 2011 udgjorde restgælden på de samme lån, nævnt ovenfor, hhv. 5,730,346 euro, 685,854 euro og 1,286,526 euro, i alt 7,702,726 euro.

Egenkapitalen udgjorde ifølge årsrapporten for 2010 pr. 31. december 2010 -826.413 kr. efter nedskrivning af ejendommen og gælden.

Af årsrapporten for G3 K/S for 2010 fremgår i øvrigt, at kommanditkapitalen udgør 60 mio. kr., som er opdelt i 80 kommanditandele a 750.000 kr., heraf er kontant indbetalt 20.975.000 kr. svarende til 262.188 kr. pr. anpart. Den samlede resthæftelse pr. anpart a 750.000 kr. udgjorde 487.812 kr. og i alt for 80 anparter 39.024.960 kr. Af årsrapporten for G3 K/S for 2011 fremgår, at den kontant indbetalte stamkapital pr. 31. december 2011 udgjorde 21.479.00 kr.

Af årsrapporten for G3 K/S for 2011 fremgår, at der er sket en værdiregulering (opskrivning/forøgelse) af 1. prioritetslånet på 29.985.587 kr., som i årsrapporten for 2010 blev nedskrevet med 30.067.065 kr. Værdireguleringen er modposteret som en opskrivning af værdien af kommanditselskabets leisure-ejendom beliggende i "Y3-adresse, Y4-land.

Det er oplyst i årsrapporten for 2011, at kommanditselskabet i 2012 har solgt ejendommen.

Af årsrapporten for G3 K/S for 2012 har ledelsen i ledelsesberetningen oplyst, at der mod ledelsens forventninger ikke er opnået en akkordering af bankgælden (1. prioritetslånet), hvorfor denne er optaget til restgæld. Det er videre oplyst, at der forhandles med banken omkring en løsning.

Af balancen pr. 31. december 2012 fremgår, at restgælden til F2-bank efter salget af ejendommen udgør 40.263.908 kr.

Ved en anpartsoverdragelsesaftale af 31. maj 2011 mellem klageren som sælger og G12 K/S under stiftelse eller ordre som køber overdrog klageren 10 anparter a nominelt 750.000 kr. i G3 K/S for 1 kr. Aftalen er betinget af sælgers forudgående erlæggelse af 6.300 kr. pr. anpart til dækning af kommanditselskabets driftsmæssige underskud indtil overtagelsesdagen den 31. maj 2011.

Følgende fremgår af præamblen til anpartsoverdragelsesaftalen:

"G3 K/S, Y4-land ("Selskabet") ejer det Y4-landske selskab G13, der ejer en ejendom beliggende i Y4-land. Seniorlångiver i G13, F2-bank, fik i 2010 udarbejdet en vurdering af ejendommen, hvilken vurdering ikke viste sig tilfredsstillende for F2-bank. Som følge af den modtagne vurdering meddelte F2-bank i 2010, at banken ikke var villig til at fortsætte den nuværende finansiering af ejendommen. Det har ikke for Kommanditisterne været muligt at opnå anden finansiering, hvorfor Kommanditisterne har besluttet at afhænde samtlige deres anparter i Selskabet til Køber, herunder med henblik på muligt nyt udbud af Anparterne og samtidig opnåelse af refinansiering af ejendommen."

Som bilag til aftalen er bilag 1: "Overdragelseserklæring" og bilag 2: Kommanditfortegnelse. Bilag 1 og 2 til anpartsoverdragelsesaftalen er ikke fremlagt.

Klageren har fremlagt en overdragelsesbalance pr. 31. december 2011, der viser, hvorledes salgssummen på 1 kr. for 10 anparter a nominelt 750.000 kr. er fremkommet. Af overdragelsesbalancen fremgår:

 

EUR

DKK

DKK

Aktiver

 

 

 

Bygninger

2,790,000

20.802.519

 

Grund

310,000

2.311.391

 

 

3,100,000

23.113.910

23.113.910

Tilgodehavende investorindskud

 

 

568.000

Tilgodehavende moms

 

 

121.741

Likvide midler

 

 

28.511

Aktiver i alt

 

 

23.832.162

Passiver

 

 

 

Egenkapital

 

 

 

Egenkapital 1. januar 2011

 

 -826.413

 

Investorindskud

 

293.371

 

Resultat for perioden 1. januar - 31. maj 2011

 

533.062

10

F2-bank

3,100,000

 

23.113.910

Mellemregning med G11 ApS

 

 

 100.933

Skyldige omkostninger m.v.

 

 

342.680

Hensættelse til afviklingsomkostninger

 

 

 274.629

Passiver i alt

 

 

23.832.162

Klageren selvangav i henhold til det fælles udarbejdede skattebilag for kommanditisterne i 2011 for henholdsvis 5 og 10 anparter et samlet resultat af sine 10 anparter i G3 K/S på -2.357.330 kr. samt andel i renteudgifter på 80.557 kr. Beløbet på -2.357.330 kr. for 10 anparter er opdelt i underskud af virksomhed, tab efter afskrivningsloven og udgifter til regnskabsmæssig assistance og besigtigelse på hhv. -44.990 kr., -2.307.840 kr. og -4.500 kr.

SKAT har godkendt disse udgifter/tab, idet udgifterne dog er flyttet til resultat af udenlandsk virksomhed.

Tabet efter afskrivningsloven (genvundne afskrivninger) er opgjort således:

Kontant anskaffelsessum, bygninger m.v.  63.172.276 kr.
Foretagne afskrivninger -23.907.040 kr.
Nedskreven værdi  39.265.236 kr.
Salgssum fastsat til   23.113.910 kr.
Heraf grund -2.311.391 kr.
Salgssum, bygning og særlige installationer 20.802.519 kr.
Nedskreven værdi  -39.265.236 kr.
Tab  18.462.717 kr.
Pr. anpart  230.784 kr.
Tab for 10 anparter  2.307.840 kr.
Tab for 5 anparter   1.153.920 kr.

                                                            

Ved opgørelse af anskaffelsessummen er 1. prioritetslånet medtaget til kurs 100.

Der er fremlagt en ikke underskrevet låneaftale mellem F2-bank (F2-bank) og G13 ("the Borrower") vedrørende en lånefacilitet på i alt 8,700,000 euro, opdelt i en tranche A på 7,700,000 euro og en tranche B på 1,000,000 euro ("the Term Loan"). I låneaftalen er der bl.a. fastsat bestemmelser og betaling af rente og afdrag.

Af låneaftalens afsnit 8 vedrørende "Default and Indemnity" fremgår følgende:

"8.1

 

If an Event of Default occurs and has not been waived by F2-bank

in writing, F2-bank may by notice in writing to the Borrower:

 

8.1.1

cancel any part of the Term Loan then undrawn; and/or

 

8.1.2

Require repayment (immediately or otherwise as F2-bank may require) of the Term Loan together with accrued interest; and/or

 

8.1.3

Require that interest is payable on the Term Loan at the Default Rate

8.2

 

The Borrower will indemnify (and keep indemnified) F2-bank on

written demand against any loss or expense, including legal fees, which F2-bank sustains or incurs;

 

8.2.1.

Because of a default by any Group Company of any obligation assumed by it under any F2-bank Document; or

 

8.2.2

As a consequence of any Event of Default."

Af afsnit 17 fremgår under overskriften "Limited Recourse" følgende:

"The liability of the Borrower under the Facility Letter and under the security documents referred to at paragraph 2 of Schedule 1 hereof and under any other security documents from time to time entered into by the Borrower in favour of F2-bank shall bee limited (i) to the Property and any sales proceeds payable to the Borrower and any rent, insurance monies or other monies and claims, expenses and demands arising from time to time in relation to the Property and (ii) any other assets and undertakings of the Borrower in the Y5-land and/or Y1-land which are charged and/or assigned to the Borrower (as distinct to any property, undertakings, revenues or rights of the Borrower in Denmark) and shall not in any circumstances extend to any property assets, undertakings or any rights whatsoever (whether actual or contingent) of (i) any shareholder of the Borrower, (ii) any limited partnership established under the laws of Denmark which owns any or all of the issued share capital of the Borrower and/or (iii) any limited partners, from time to time, of such limited partnership."

§ 2 i Schedule1 ("the preceding Facility Letter) til låneaftalen indeholder en oplistning af i alt 10 sikkerheder. Af § 2.1, fremgår: "A first-rank mortgage security in the form of a "Privilége du Preteur de Deniers´over the Property."

Til beskrivelse af handelsværdien af G3 K/Ss ejendom på tidspunktet for salg af anparterne er der henvist til en vurderingsrapport "Valuation for F2-bank" fra oktober 2010.

Der er uenighed mellem SKAT og klageren om, hvorvidt klageren som kommanditist i G3 K/S hæftede for en forholdsmæssig andel af gælden til F2-bank svarende til klagerens ejerandel i kommanditselskabet. Det er ubestridt, at klageren siden sin indtræden i kommanditselskabet har fratrukket sin forholdsmæssige andel af renteudgifterne på lånet i overensstemmelse med den underliggende låneaftale mellem G3 K/S og F2-bank.

SKATs afgørelse

Ved beregningen af afståelsessum for anparterne er det kommanditselskabets fulde gæld, der skal benyttes ved opgørelse af ejendommens overdragelsespris. Det fremgår af SKAT´s den juridiske vejledning afsnit C.C.3.3.5 og SKM2012.646.BR. Salgssummen for kommanditanparterne skal omregnes til kontant værdi, der beregnes ved, at den kontante del af salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter, jævnfør afskrivningslovens § 45, stk. 1.

Afståelsessummen kan beregnes med udgangspunkt i overdragelsesbalancen pr. 31. maj 2011. Der skal tages udgangspunkt i hele kommanditselskabets gæld, det vil sige hele 1. prioritetsgælden, som K/S'et fortsat skylder F2-bank (F2-bank).

Skattemæssigt har kommanditisterne realiseret en gevinst på den andel af gælden, som kommanditisterne ved beregningen af anparternes kontante salgspris har nedskrevet gælden med.

Ved salg af anparterne blev kommanditisterne frigjort for at betale gæld til F2-bank på i alt 4,406,077 euro. Gælden er stiftet til kurs 100 og indfriet til 0 kr.

Af kursgevinstlovens § 20 fremgår, at gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter §§ 21-23. Af kursgevinstlovens § 23 fremgår, at personers gevinst og tab i fremmed valuta skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Hvis gælden er i fremmed valuta, er hovedreglen, at gevinst og tab medregnes i den skattepligtige indkomst. Det gælder, uanset årsagen til gevinst eller tab, herunder om gevinsten eller tabet skyldes valutakursændringer eller eksempelvis manglende betalingsevne hos debitor.

I SKM2010.42.BR fandt retten, at der var opnået en skattepligtig gevinst på gæld, og at der skulle ske beskatning heraf efter kursgevinstlovens § 6.

Det samme gør sig gældende ved nedskrivningen af gælden til F2-bank.

Kommanditisterne er skattepligtige af kursgevinsten på forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og gældens værdi ved frigørelsen, jævnfør kursgevinstlovens § 23.

Ved salget af anparterne blev den enkelte kommanditist frigjort for kommanditistens forholdsmæssige andel af gælden. Ifølge årsregnskabet for 2011 skylder kommanditselskabet fortsat hele gælden til F2-bank.

Kursgevinsten er for 80 anparter opgjort således:

Tranche 1 på 1. prioriteten 6,014,799 euro x 7,4283 valutakursen på optagelsestidspunktet 44.679.731 kr.

Tranche 2 på 1. prioriteten 724,545 euro x 7,4283 valutakursen på optagelsestidspunktet

5.382.138 kr.

Kassekredit (7,506,077 - (6.014.799+724.545)) euro x 7,4561 valutakursen 31. maj 2011 

5.716.838 kr.
Gældens værdi på optagelsestidspunktet 55.778.707 kr.

Indfriet til 7,506,077 x 7,4561 (valutakursen 31. maj 2011) x indfrielseskursen 41,2998692 (3,100,000/7.506.077 euro)

23.113.910 kr.
Skattepligtig kursgevinst efter kursgevinstlovens § 23 32.664.797 kr.

                                                                                                         

For en ejerandel på 12,5 % (10 af 80) er gevinsten 4.083.100 kr.

Hvis 3,100,000 euro ansættes til kurs 100, som anført af klageren, og resten af gælden på 4,033,465 euro ansættes til kurs 80, skal tabet efter afskrivningsloven omregnes. Det giver en større salgspris og medfører, at der er en avance på 2.586.560 kr. for 80 anparter. Beløbet er opgjort som forskellen mellem salgsprisen på 41.851.796 kr. og den nedskrevne værdi på 39.265.236 kr. Der er selvangivet et tab for 80 anparter på 18.462.717 kr. Klagerens indkomst skal derfor forhøjes med 2.631.160 kr.

Klageren skal herudover i overensstemmelse med den nedlagte subsidiære påstand beskattes af klagerens forholdsmæssige andel af 806,793 euro som gevinst ved frigørelse for gæld i fremmed valuta.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten med 4.083.100 kr. nedsættes til 0 kr. Klageren har nedlagt en subsidiær påstand om, at gevinsten skal ansættes til 806,793 euro. Klagerens andel heraf udgør 10/80.

Klageren og de øvrige kommanditister har ikke realiseret en skattepligtig kursgevinst, idet klageren ikke har opnået nogen frigørelse for gæld. Klageren er derfor ikke skattepligtig af en gevinst på gæld. Kommanditisternes hæftelse er begrænset til deres indskud. Kommanditisterne havde desuden pådraget sig en særlig hæftelse over for 2. prioritetspanthaveren. F2-bank (F2-bank) havde ydet et lån på 8,7 mio. euro med en 1. prioritetssikkerhed i ejendommen.

Det fremgår af låneaftalens pkt. 17, at G3 K/S' forpligtelser er begrænset til ejendommen. Det er kommanditselskabet, som juridisk er forpligtet i henhold til låneaftalen. Kommanditisterne hæfter alene begrænset i forhold til deres indskud, hvorimod komplementaren hæfter ubegrænset. F2-bank har ikke ydet nogen gældseftergivelse til kommanditselskabet eller de øvrige deltagere. Det skyldes, at F2-bank alene havde sikkerhed i ejendommen. Klageren er derfor enig med SKAT i, at der ikke er ydet nogen gældseftergivelse.

SKAT har anskuet situationen på en lidt særegen måde … [Herefter følger en gentagelse af argumentation, som er indeholdt i de tilsvarende afsnit i Landsskatterettens kendelser af 5. februar 2015 i sagerne 14-2235288 og 14-3189050, der er refereret ovenfor.]

Vedrørende den subsidiære påstand kan 3,1 mio. euro af gælden ansættes til kurs 100. Den resterende gæld på 4,033,465 euro kan kursansættes til kurs 80. Gældseftergivelsen vil beløbsmæssigt udgøre 806,793 euro (4.033.465 a kurs 80 = 3.226.772 euro).

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 2 i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven, at gevinst ved frigørelse for gæld er skattepligtig.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 20, at gevinst på gæld for personer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 21 - 23.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 23, stk. 1, 1. pkt. at gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 26, stk. 3 (tidligere stk. 4), at gevinst eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at renter af prioriteter og anden gæld kan fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst.

SKAT har ikke anfægtet anpartsoverdragelsesaftalen mellem kommanditisterne og G12 K/S under stiftelse eller ordre. Den civilretlige aftale skal derfor lægges til grund ved skatteansættelsen. Klageren salg af sine 10 anparter i G3 K/S indebærer, at klageren afstod sin ideelle andel af kommanditselskabets aktiver, ligesom hun blev frigjort for sin andel af kommanditselskabets forpligtelser.

Landsskatteretten lægger til grund, at der ved salget af anparterne var en restgæld til F2-bank på ca. 6,7 mio. euro samt, at der var et træk på kassekreditten på ca. 372 t. euro, i alt gæld på 7,133,465 euro.

Det fremgår af overdragelsesbalancen sammenholdt med årsrapporten for G3 K/S for 2010, at kommanditisterne ved salget af anparterne blev frigjort for en gæld på i alt 4,033,465 euro. Beløbet er opgjort som forskellen mellem 7,133,465 euro og 3,100,000 euro.

Der er mellem SKAT og kommanditisterne, herunder klageren uenighed om, om hvorvidt kommanditisterne, herunder klageren skal beskattes af den del af gælden til F2-bank og banken, som ikke er dækket af den del af salgsprisen for anparterne, der er henført til ejendommen. Uenigheden vedrører spørgsmålet om, hvorvidt kommanditisterne ved salget af anparterne realiserede en gevinst på gæld i fremmed valuta, som de skal beskattes af efter kursgevinstlovens § 23.

Et kommanditselskab er ikke et selvstændigt skattesubjekt, hvorfor en stillingtagen til, om kommanditselskabet realiserede en gevinst på gæld i fremmed valuta ved frigørelse for den del af gælden, der ikke blev dækket af salgsprisen på ejendommen, skal vurderes i forhold til kommanditisterne.

Tre retsmedlemmer udtaler, at efter kursgevinstlovens § 23, jf. § 21 skal gevinst i fremmed valuta ved eftergivelse, forældelse, konfusion ellepræklusion af gæld medregnes i den skattepligtige indkomst i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Det lån, som F2-bank havde ydet til kommanditselskabet til anskaffelse af den pågældende ejendom, var ydet på non-recourse vilkår, hvilket bl.a. indebar, at F2-bank alene kunne holde sig til ejendommen, og at kommanditisterne ikke hæftede personligt over for F2-bank for det beløb, hvormed restgælden på det optagne lån oversteg ejendommens værdi.

F2-banks overtagelse af ejendommen indebar derfor ikke nogen eftergivelse af gæld, der kan bringes til beskatning hos kommanditisterne.

Da F2-bank som følge af vilkårene i låneaftalen ikke havde krav på mere end ejendommen, var fordringens værdi for F2-bank på tidspunktet for overtagelse af ejendommen lig med ejendommens værdi. Overtagelse af ejendommen indebar derfor ikke, at gælden blev nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor (F2-bank) og heller ikke denne betingelse i kursgevinstlovens § 23, jf. § 21, er derfor opfyldt.

Herefter, og da det ikke udgør nogen hjemmel til at foretage beskatning, at klageren i årene 1997 - 2009 har afskrevet på det fulde lånebeløb og fratrukket sin forholdsmæssige andel af renterne af dette beløb, stemmer vi for at tage klagerens påstand til følge.

Retsformanden udtaler, at på tidspunktet for salg af anparterne var kommanditselskabet stadig ejer af ejendommen. Ved salget af anparterne skyldte kommanditselskabet F2-bank ca. 6,7 mio. euro. Kommanditselskabet har i lånets løbetid forrentet og afdraget lånet i overensstemmelse med låneaftalen, og klageren har fratrukket sin forholdsmæssige andel af renteudgifterne ved sin indkomstopgørelse. Vestre Landsret fastslog i en dom, gengivet i SKM2005,450, at det forhold, at et 1. prioritetslån var ydet på non-recourse vilkår, ikke gav grundlag for at anse kommanditselskabets hæftelse for helt hypotetisk. Landsretten gav derfor kommanditisten medhold i, at han kunne fratrække underskud, herunder renter på 1. prioritetslånet ved sin indkomstopgørelse og, at han kunne medtage sin forholdsmæssige andel af lånet på sin fradragskonto, idet han hæftede herfor.

Ved overdragelse af anparterne blev kommanditisterne frigjort for den del af gælden til F2-bank, som ikke er dækket af salgsprisen på ejendommen. Det fremgår af ordlyden af kursgevinstlovens § 23, at gevinst på gæld i fremmed valuta skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, at gevinsten ikke er omfattet af overkursreglen i kursgevinstlovens § 22. Der er ikke i kursgevinstlovens § 23 en henvisning til kursgevinstlovens § 21. Kursgevinstlovens § 23 går forud for beskatning efter kursgevinstlovens § 21. Denne forståelse af lovbestemmelsen stemmer overens med bestemmelsens ordlyd og understøttes af bestemmelsens forarbejder. Retsformanden stemmer derfor for at stadfæste SKATs afgørelse.

Retten træffer afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet, og retten nedsætter SKATs forhøjelse af klagerens indkomst til 0 kr."

Parternes anbringender

Skatteministeriet har i sit fælles påstandsdokument påberåbt følgende anbringender:

"Efter de sagsøgtes duplikker er det - i overensstemmelse med Højesterets dom i prøvesagen, jf. UfR 2020.202 H - ubestridt, at de sagsøgte hver især opnåede kursgevinster omfattet af kursgevinstloven, da de blev frigjort fra deres (ideelle) andel af gældsforpligtelserne på de non recourselån i fremmed valuta, som kommanditselskaberne havde optaget.

Også de beløbsmæssige opgørelser af kursgevinsterne er ubestridt fra de sagsøgtes side.

Spørgsmålet i sagerne er således alene, om de opnåede kursgevinster er skattepligtige. Spørgsmålene er i den forbindelse nærmere, om kursgevinstlovens § 23 hjemler beskatning af andet end valutakursgevinster (dvs. kursgevinster som følge af valutakursændringer), jf. herom i afsnit 2.2.1 nedenfor) og om beskatningen er maksimeret til resthæftelsen, jf. herom i afsnit 2.2.2 nedenfor.

Der er så vidt ses enighed om, at kursgevinstlovens § 21 ikke er relevant for sagerne. Under alle omstændigheder er det Skatteministeriets standpunkt, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, dels fordi der er tale om en kursgevinst på gæld i fremmed valuta, som er omfattet af kursgevinstlovens § 23, som gælder for alle kursgevinster, herunder gevinster opstået på de i kursgevinstlovens § 21, stk. 1, angivne måder, dels fordi der ikke foreligger nogen gældseftergivelse, jf. nærmere stævningerne, afsnit 3.3.

Som bekendt har Retten i Lyngby allerede ved dom af 17. februar 2020 i sag 246/2015 taget stilling til de synspunkter, som parterne i nærværende sager fremfører. De sagsøgte har (endnu) ikke imødegået rettens dom, som også er i fuld overensstemmelse med kursgevinstlovens ordlyd og forarbejder samt den foreliggende praksis (såvel judiciel som administrativ). Der er derfor heller ikke i nærværende sager grundlag for at komme til et andet resultat end det, retten kom til i den allerede afgjorte sag.

2.1  Overordnet om beskatningen af kommanditselskaber og kommanditister

Et kommanditselskab er ikke et selvstændigt skattesubjekt. Beskatningen af kommanditselskabets indtægter sker derfor hos selskabsdeltagerne (kommanditisterne), der også har fradragsog afskrivningsret efter skattelovgivningens almindelige regler for/på kommanditselskabets udgifter og aktiver, jf. f.eks. UfR 1999.868 H.

En kommanditist anses for ejer af en ideel andel af kommanditselskabets aktiver og passiver (gæld).

Når et kommanditselskab afstår et aktiv eller et passiv, anses kommanditisten for at have afstået sin ideelle andel af det pågældende aktiv eller passiv. Tilsvarende gælder, når en kommanditist afstår sine anparter, idet han dermed afstår sin ideelle andel af (samtlige) kommanditselskabets aktiver og passiver. Denne afståelse - hvad enten den sker ved en afståelse af anparterne eller en afståelse af et eller flere aktiv(er) eller passiv(er) - udløser som følge af kommanditselskabets skatteretlige transparens kapitalgevinstbeskatning, herunder eventuelt tabsfradrag, efter skattelovgivningens almindelige regler, f.eks. i ejendomsavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven.

2.2  Kursgevinsten er skattepligtig efter kursgevinstloven

Efter kursgevinstlovens § 12 skal personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af kursgevinstlovens § 1, efter de regler, der er angivet i kursgevinstlovens kapitel 3 og § 29 samt i kapitel 4, 5 og 7.

Gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter §§ 21-23, jf. kursgevinstlovens § 20.

Efter kursgevinstlovens dagældende § 23, 1. pkt., skal gevinst og tab på gæld i fremmed valuta (som kommanditselskabernes lån var i) medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22 (som ubestridt ikke er relevant).

Kursgevinstlovens § 23 (samt dens forgænger i 1985-kursgevinstlovens § 6) omfatter efter sin ordlyd og forarbejderne - i overensstemmelse med kursgevinstlovens generelle anvendelsesområde - alle kursgevinster og kurstab på gæld i fremmed valuta, jf. nærmere afsnit 2.2.1 nedenfor. De sagsøgtes resthæftelse over for kommanditselskaberne er i den sammenhæng uden betydning for størrelsen på den realiserede [kursgevinstbeskatning], jf. nærmere afsnit 2.2.2 nedenfor.

De sagsøgte er derfor skattepligtige af deres respektive kursgevinster på udlandslånene, jf. kursgevinstlovens § 23.

2.2.1  Kursgevinstlovens § 23 omfatter alle kursgevinster

Hverken ordlyden af eller forarbejderne til kursgevinstlovens § 23 (eller dens forgænger i 1985-loven, jf. lov nr. 532 af 13. december 1985, § 6) giver holdepunkter for, at kursgevinstlovens § 23 alene skulle omfatte valutakursændringer. Tværtimod.

Af kursgevinstlovens § 23, 1. pkt., fremgår det blot, at

"Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22."

Tilsvarende følger det blot af 1985-kursgevinstlovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at

"Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."

Det er i strid med ordlyden af begge lovbestemmelser, at de kun skulle omfatte gevinster, der beror på valutakursændringer.

I forarbejderne til § 23 (L 194 af 13. marts 1997, de specielle bemærkninger til § 23) er der - ud over en bemærkning om, at bestemmelsen svarer til den tidligere § 6 - henvist til lovforslagets bemærkninger til 1997-lovens § 16. Heraf fremgår bl.a. følgende:

"Samtlige kursændringer indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kursgevinster og kurstab omfatter såvel værdiændringer på grund af ændringer i valutakursen som værdiændringer på grund af andre forhold." (mine understregninger)

Af forarbejderne til ændringen af § 6 ved lov nr. 394 af 6. juni 1991, jf. L 6. af 27. december 1990, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 7, fremgår, at

"Som hidtil omfatter kursgevinster og kurstab både værdiændringer på grund af ændringer i valutakursen og værdiændringer på grund af ændringer af værdien af fordringen eller gælden opgjort i den pågældende valuta (børskursændringer)." (mine understregninger)

I forarbejderne til 1985-lovens § 6 (L 19 af 2. oktober 1985, de specielle bemærkninger til § 6) fremgår, at

"De skattepligtige, der omfattes af bestemmelsen, medregner kursgevinster og -tab som følge af alle kurssvingninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såvel kursgevinster og -tab på grund af valutakurssvingninger som kursgevinster og -tab på grund af børskurssvingninger indgår i beregningsgrundlaget." (min understregning)

Der er ingen holdepunkter for, at "alle" ikke skulle betyde "alle" - heller ikke i den efterfølgende bemærkning om, at både gevinst og tab som følge af såvel valutakurssvingninger som børskurssvingninger indgår i beregningsgrundlaget, og navnlig ikke når henses til det anførte i forarbejderne til 1991-loven gengivet ovenfor. De sagsøgtes udlægning af de almindelige bemærkninger til lovforslaget til 1985-kursgevinstloven giver heller ikke grundlag for at antage, at kursgevinstlovens § 23 alene skulle omfatte valutakurssvingninger og er under alle omstændigheder højst af retshistorisk interesse efter lovændringerne i 1991 og 1997.

Det er desuden forkert, at 1985-loven ikke indeholdt overgangsregler for gæld i fremmed valuta, som de sagsøgte hævder. Overgangsreglerne var tilmed udtrykkeligt baseret på, at gevinster og tab på gæld i fremmed kunne skyldes "valutakursændringer eller andre ændringer i værdien" (min understregning), jf. lovens § 10, stk. 7, 2. pkt.

Der er derfor ikke grundlag for de sagsøgtes synspunkt om, at kursgevinstlovens § 23 ikke omfatter de kursgevinster, som de sagsøgte her opnået, jf. også Retten i Lyngbys dom af 17. februar 2020.

2.2.2  Resthæftelsen er irrelevant for beskatningen

Der er hverken i kursgevinstloven eller andre retskilder grundlag for, at de sagsøgtes resthæftelse over for kommanditselskabet skulle være bestemmende for, i hvilket omfang de sagsøgte kan beskattes af kursgevinsten på kommanditselskabernes gæld.

I modsætning til, hvad de sagsøgte forudsætter (duplikkerne, hovedafsnit 2.3, 2. afsnit), er de ikke blevet beskattet af en kursgevinst "som følge af den manglende personlige hæftelse" over for kommanditselskaberne. De sagsøgte er heller ikke - som ligeledes forudsat (duplikkerne, hovedafsnit 2.3, sidste afsnit) - blevet beskattet af nogen kursgevinst i danske kroner. De sagsøgte er blevet beskattet af deres kursgevinster i fremmed valuta opnået som følge af den begrænsede hæftelse på de optagne non recourse-lån. Som de sagsøgte har erkendt i overensstemmelse med Højesterets dom i prøvesagen, jf. UfR 2020.202 H, er en sådan kursgevinst omfattet af kursgevinstloven.

Alligevel henviser de sagsøgte til et afsnit i Den juridiske vejledning om, at en gældseftergivelse ikke vil medføre en gevinst i kursgevinstlovens forstand, hvis kommanditisten har indbetalt den fulde hæftelse.

De sagsøgtes henvisning til Den juridiske vejledning er uden relevans, allerede fordi der ikke foreligger nogen gældseftergivelse. Både det anførte i Den juridiske vejledning og SKM2007.896.LSR, som de sagsøgte også har påberåbt sig, er desuden i strid med såvel kursgevinstloven som SKM2010.42.BR og Landsskatterettens forudgående kendelse i sagen, jf. SKM2007.780.LSR.

Som fastslået i Højesterets dom i prøvesagen, jf. UfR 2020.202 H, er det uden relevans for, om der foreligger en skattepligtig kursgevinst, at gevinsten beror på en hæftelsesbegrænsning. Det gælder på samme måde for den hæftelsesbegrænsning, der følger af de (uskrevne) selskabsretlige regler om kommanditselskaber, som det gælder for den hæftelsesbegrænsning, der følger af et non recourse-vilkår.

De sagsøgte kan derfor ikke støtte ret på det anførte i det citerede afsnit fra Den juridiske vejledning som udtryk for en retsforpligtende administrativ praksis.

Over for kommanditisterne i andre kommanditselskaber end G2 K/S, dvs. B (BS220/2015-LYN), C (BS-221/2015-LYN), D (BS-222/2015-LYN), E (BS-223/2015-LYN), A (BS-232/2015-LYN, men ikke i BS-219/2015-LYN) og J (BS-233/2015-LYN), bemærkes i øvrigt, at det ikke godtgjort, at beskatningen oversteg resthæftelsen, og hvad resthæftelsen udgjorde.

Endelig kan de sagsøgtes synspunkter om resthæftelsens betydning ikke føre til, at de sagsøgte skal have medhold i de nedlagte frifindelsespåstande, men højst at beskatningen nedsættes til resthæftelsens pålydende."

De sagsøgte, A, B, C, D, E, F, G, H, I og J, har i deres fælles påstandsdokument påberåbt følgende anbringender:

"3.1 Betydningen af Højesterets dom af 11. november 2019

Højesterets dom fastslår at skattemyndighedernes afgørelse ikke er i strid med Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 63 om kapitalens fri bevægelighed og at der kan ske beskatning af en kursgevinst på et lån i udenlandsk valuta, når en tilsvarende kursgevinst efter kursgevinstloven ville have været skattefri, såfremt lånet havde været i danske kroner.

Højesterets dom fastslår endvidere, at alle gældsgevinster er omfattet af kursgevinstloven. Der kan således ikke eksistere gældsgevinster, der falder uden for kursgevinstloven. Gældsnedskrivninger som følge af nonrecourse vilkår skal behandles som alle andre gældsnedskrivninger. Det er således irrelevant, om gældseftergivelsen udløses som følge af et særligt lånevilkår eller er særskilt aftalt efterfølgende.

Højesterets dom har den konsekvens, at nedskrivning af kronegæld for ikke-næringsdrivende privatpersoner som følge af non-recourse vilkår skal behandles efter kursgevinstlovens kapitel 3.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at samspillet mellem beskatningsreglerne i kursgevinstlovens kapitel 3 ikke har været til Højesterets vurdering. Landsretten har endvidere heller ikke taget stilling hertil. Den eneste instans, der har prøvet spørgsmålet, er Landsskatteretten, der kom frem til, at kursgevinsten var skattefritaget.

3.2  Der er ikke hjemmel til beskatning i kursgevinstlovens §§ 21 og 23

Vedrørende § 21

Det gøres principalt gældende at Kursgevinstlovens § 21 medfører, at der i de konkrete sager ikke skal ske beskatning af de sagsøgte.

Som angivet i afsnit [3.1] ovenfor har Højesteret fastslået, at alle gældsgevinster er omfattet af kursgevinstloven. For personer, der ikke er pengenæringsdrivende, beskattes gældsgevinster, såfremt der er beskatningshjemmel i §§ 21-23, jf. § 20.

Kursgevinstlovens § 21, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen mv., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord mv."

Efter kursgevinstlovens § 21, stk. 1, er der alene hjemmel til beskatning i de tilfælde, hvor en gæld nedsættes til en lavere værdi end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Dette er ikke tilfældet i nærværende sag.

Vedrørende § 23

Det gøres overordnet gældende, at bestemmelsen alene hjemler beskatning af valutakurssvingninger og børskurssvingninger, og at der derfor i bestemmelsen ikke er hjemmel til at beskatte en gældsgevinst som den i nærværende sag.

Kursgevinstlovens § 23 har følgende ordlyd:

"Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22 eller § 24 A. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 14 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr. Gæld i danske kroner anses som gæld i fremmed valuta, hvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Gæld i fremmed valuta betragtes som gæld i danske kroner, hvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner."

Indtil ikrafttrædelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985 skulle gevinster på gæld i fremmed valuta, der rakte udover valutakursændringen, beskattes efter statsskatteloven. Bortset fra banker mv. betød det, at gældsgevinsten var skattefri, medmindre kreditor nedskrev fordringen til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.

Selve valutakursreguleringen skulle beskattes efter den dagældende § 8D i ligningsloven.

I lovforslag 19, folketingsåret 1985/1986, angives følgende om de gældende regler forud for ikrafttrædelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985:

"De gældende regler om beskatning af kursgevinster og -tab på pengefordringer findes i statsskattelovens §§ 4-6. Herudover findes der mere specielle regler i ligningslovens § 4 om investeringsvirksomhed og § 8D om gevinster og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta som følge af valutakursændringer."

Ved lov nr. 532 af 13. december 1985 blev ligningsloven § 8D ophævet (valutabestemmelsen) og erstattet af kursgevinstlovens § 6, der var formuleret således:

"Gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 56, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, i selskabsskatteloven eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. For andre skattepligtige medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det godtgøres, at fordringen eller gælden har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed".

I de specifikke bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag 19, folketingsåret 1985/1986) fremgår følgende:

"De skattepligtige, der omfattes af bestemmelsen, medregner kursgevinster og -tab som følge af alle kurssvingninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såvel kursgevinster og -tab på grund af valutakurssvingninger som kursgevinster og -tab på grund af børskurssvingninger indgår i beregningsgrundlaget".

Spørgsmålet er herefter, om valutakurssvingninger og børskurssvingninger er en udtømmende opremsning af det, som skal medtages eller blot eksempler på det, som skal medtages.

Det er sagsøgtes anbringende, at forarbejderne udtømmende har gjort op med, at bestemmelsen alene omfatter valutakurssvingninger og børskurssvingninger, og at der derfor i bestemmelsen ikke er hjemmel til at beskatte en gældsgevinst som den i nærværende sag.

Er det en udtømmende opremsning, er der ikke sket ændringer på gældssiden, da gæld ikke kan børskursreguleres.

I lovbemærkningernes afsnit I er opremset de ændringer, lovforslaget medfører i forhold til gældende ret. Heraf fremgår følgende:

"Lovforslagets hovedtræk omtales nedenfor i afsnit IV. Ganske kort kan det siges, at lovforslagets regler omfatter alle gevinster og tab på alle slags pengefordringer.

For det første tilsigter lovforslagets regler, som noget nyt at modvirke, at obligationer, pantebreve og andre pengefordringer udstedes med kursgevinster, dvs. med rente under markedsrenten, således at en del af långiversafkast fremkommer ved, at der tilbagebetaleset større beløb end det oprindelige lån. Dette resultat søges nået ved en regel om, at gevinster på alle fordringer med en rente noget under markedsrenten altid beskattes, mens der normalt ikke er fradragsret for tab på sådanne fordringer. Kurstabene er ikke fradragsberettigede, idet dette ville modvirke lovforslagets formål. I perioder med stigende renter og dermed faldende kurser ville kurstabene kunne blive realiseret alene for at opnå skattefradrag.

Reglen vil således tilskynde til, at obligationer, pantebreve og andre pengefordringer ikke udstedes til kurs væsentligt under pari.

For det andet rummer lovforslaget regler, der stort set stadfæster de gældende regler for næringsbeskatning af gevinster og tab på pengefordringer hos pengeinstitutter, vekselerere og andre, der driver egentlig handelsvirksomhed med fordringer eller driver finansieringsvirksomhed.

Ligeledes rummer forslaget regler svarende til den gældende praksis om beskatning af gevinster og tab på fordringer, som er modtaget som skattepligtigt vederlag.

For det tredje er de gældende regler om beskatning af gevinster og tab på fordringer i fremmedvalutamed tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed medtaget i en lidt ændret og ajourført skikkelse.

For det fjerde foreslås de gældende regler i ligningslovens § 4 om beskatning af gevinster og tab for vissevirksomheder, der som et normalt led i deres almindelige virksomhed anbringer midler i fordringer, indskrænket til kun at omfatte selskaber m.v., der efter klare kriterier driver finansiel virksomhed.

Endelig foreslås de gældende regler om beskatning af gevinster og tab på fordringer erhvervet i spekulationshensigt ophævet."

Som det ses, er gæld i fremmed valuta ikke nævnt. Derimod er fordringer i fremmed valuta nævnt. I lovbemærkningerne afsnit IV skrives desuden:

"For fordringer i fremmed valuta med tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed opretholdes de gældende regler. Der sker dog den udvidelse ved lovforslaget, at skattepligten omfatter alle gevinster og tab på sådanne fordringer. Efter den gældende regel er det kun, den del af gevinster eller tab, der skyldes ændring af valutakurs, der er skattepligtig".

Gæld i fremmed valuta er heller ikke nævnt i afsnit IV.

Lovforslaget indeholder desuden overgangsregler for fordringer i fremmed valuta, men ikke for gæld i fremmed valuta. At det ikke er en forglemmelse fra lovgivers side, understreges af den efterfølgende udvidelse af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 6.

I lovforslaget var fonde ikke medtaget. Fonde var skattefrie i 1985, men det var planlagt, at fonde skulle være skattepligtige for indkomståret 1987 og fremefter. Man fandt det derfor hensigtsmæssigt at udvide bestemmelsen til også at omfatte fonde.

Da fonde ikke tidligere havde været skattepligtige, blev der i den endelige lov indført overgangsregler for gæld i fremmed valuta.

Det har tydeligvis været lovgivers ønske, at gevinst på gæld i fremmed valuta, der ligger udover valutakursgevinsten, skulle beskattes på samme måde som gæld i danske kroner - altså ingen ændring af retstilstanden.

Det ville også give ringe mening, hvis gevinster på gæld i fremmed valuta, der ligger udover valutakursgevinsten, skulle beskattes anderledes end gevinster på gæld i danske kroner. Forskelsbehandlingen tjener ikke noget skattepolitisk formål.

Hvis kursgevinstloven af 1985 havde den effekt, at nedskrivninger af værdiløse fordringer fremover skulle være fuldt skattepligtige for debitor, hvis gælden er i fremmed valuta, ville dette tillige være en dramatisk ændring af retstilstanden, der havde sat sine klare spor i lovbemærkningerne, men der står som sagt intet herom.

Der er ikke efter 1985 sket relevante ændringer i kursgevinstlovens § 6.

Med lov nr. 394 af 6. juni 1991 blev bestemmelsen udvidet til også at omfatte lønmodtageres fordringer og gæld i fremmed valuta. Det skete efter anbefalinger i optionsudvalgets betænkning nr. 1139. Man ønskede at ramme lønmodtageres devalueringsgevinster for at undgå skattespekulation med de såkaldte australian dollar-arrangementer.

I betænkningens afsnit 5.1 skrives desuden:

"Hvis kursreguleringen på fordringen i fremmed valuta skal medtages i den skattepligtige indkomst, vil det altid både være valutakursændringen og børskursændringen, der medtages. Skal kursreguleringen ikke medtages, gælder det både valutakursgevinst og børskursgevinst."

I forbindelse med 1991-lovændringen angives følgende i forarbejderne:

"Som hidtil omfatter kursgevinster og kurstab både værdiændringer på grund af ændringer i valutakursen og værdiændringer på grund af ændringer i værdien af fordringen eller gælden opgjort i den pågældende valuta (børskursændringer)".

Ved lov nr. 439 af. 10. juni 1997 blev valutabestemmelsen delt op i to bestemmelser.

Kursgevinstlovens § 23, der omhandler gæld i fremmed valuta, og § 16, der omhandler fordringer i fremmed valuta. Det understreges i lovbemærkningerne, at der ikke er skete realitetsændringer.

Det er således alene lovbemærkninger fra kursgevinstloven af 1985, der er relevante, når rækkevidden af kursgevinstlovens § 23 skal fastlægges.

Ud fra lovbemærkningerne til lov nr. 532 af 13. december 1985 kan det fastlægges, at kursgevinstlovens § 23 ikke omfatter en gældsgevinst som den i nærværende sag.

Vedrørende spørgsmålet om resthæftelse

Da Højesteret har fastslået, at alle gældsgevinster er omfattet af kursgevinstloven, og at gældnedskrivninger som følge af non-recourse vilkår skal behandles som alle andre gældsnedskrivninger, skal kursgevinsten anses for skattefritaget, idet der ikke er hjemmel til at beskatte kursgevinsten i kursgevinstloven. Dette var også det resultat, som Landsskatteretten kom frem til.

3.3  Maksimalt beskattes af eventuel resthæftelse

Det gøres subsidiært gældende, at en eventuel kursgevinst ikke kan overstige sagsøgtes resthæftelse som kommanditist på tidspunktet for gældseftergivelsen.

I kommanditselskaber er kommanditisterne skattemæssigt debitor til gælden i kommanditselskabet, men kommanditisterne hæfter dog alene med formuen i kommanditselskabet. Der kan på baggrund heraf opstå situationer, hvor kommanditisterne får en gældsgevinst som følge af den manglende personlige hæftelse.

Den juridiske vejledning, 2019-2, afsnit C.B.1.4.3.3, angiver følgende herom:

"Særligt om gældsreduktion i K/S'er

Eftergivelse af K/S'ets gæld vil som regel foregå på den måde, at kreditor beregner sin fordrings værdi ud fra kommanditisternes betalingsevne, i det omfang denne ikke overstiger resthæftelsen, og derefter eftergiver restbeløbet.

Hvis en kommanditist har indbetalt den fulde hæftelse, vil en gældseftergivelse ikke medføre en gevinst i kursgevinstlovens forstand i forhold til en resthæftelse. Har kommanditisten derimod ikke indbetalt sin resthæftelse, kan der blive tale om beskatning af den del af gældseftergivelsen, som forholdsmæssigt svarer til hans anpart efter KGL § 21 eller KGL § 23."

I SKM2007.896.LSR havde et kommanditselskab lånefinansieret købet af et skib på non-recourse vilkår. Kommanditisterne havde fuldt ud indbetalt deres hæftelse. I 2000 fik kommanditselskabet en gældsnedskrivning på 8,5 mio.kr. som følge af non-recourse vilkåret. Landsskatteretten meddelte, at gældsnedskrivningen var skattefri for kommanditisterne grundet deres manglende hæftelse og henviste til ligningsvejledningen omkring gældseftergivelse i K/S-regi.

Skatterådet har i SKM2011.858.SR fortolket afgørelsen således, at skattefriheden kun blev givet, fordi kommanditisterne tillige havde indbetalt resthæftelsen fuldt ud. Dette kan dog ikke læses ud af Landsskatterettens afgørelse.

Kreditor får, når lånet er ydet på non-recourse vilkår, ikke nogen mer-betaling som følge af indbetalingerne af resthæftelsen fra kommanditisterne. Det ville således være fuldstændig omkostningsfrit for kommanditisterne at indbetale resthæftelsen og herefter få skattefrihed på gældselimineringen. Formuen i kommanditselskabet øges heller ikke blot, fordi resthæftelsen indbetales. Formuen bliver blot mere likvid.

Skatterådets fortolkning i SKM2011.858.SR, der formentlig [ligger] til grund for det angivne i den juridiske vejledning, savner mening. Såfremt praksis om, at en gældseftergivelse ikke medfører en gevinst i kursgevinstlovens forstand i forhold til en resthæftelse, når en kommanditist har indbetalt den fulde hæftelse, skal kunne opretholdes, må det tilsvarende være gældende, når resthæftelsen ikke er indbetalt, og der er aftalt et non-recourse vilkår, jf. SKM2007.896.LSR.

I alle tilfælde kan sagsøgte henset til, at en kursgevinst ville være skattefri, såfremt resthæftelsen var fuldt indbetalt, maksimalt få en kursgevinst svarende til sin ikke-indbetalte resthæftelse.

Den pågældende kursgevinst vil endvidere være skattefritaget, idet sagsøgtes resthæftelse var i danske kroner."

Parterne har været enige om ikke at uddybe disse anbringender i skriftlige procedureindlæg.

Rettens begrundelse og resultat

Betydningen af Højesterets dom i UfR 2020.202

Højesteret har i dom af 11. november 2019, refereret i UfR 2020.202, fastslået, at tab eller gevinst ved frigørelse for gælden efter en betalingsforpligtelse er omfattet af kursgevinstloven, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 2, selv om betalingsforpligtelsen er reguleret ved et non-recourse vilkår, som indebærer, at der ikke hæftes med mere end den stillede sikkerhed og afkastet heraf. Højesteret fandt, at der efter sagens låneaftale var en betalingsforpligtelse for hele lånebeløbet. Højesteret fandt herefter, at kursgevinstlovens § 23 fandt anvendelse på låneaftalen, der var indgået i fremmed valuta. Sagen for Højesteret angik gevinst på en gældsforpligtelse påtaget af G1 K/S og er med hensyn til betalingsforpligtelse identisk med sagerne vedrørende gældsforpligtelse påtaget af henholdsvis G2 K/S og G3 K/S.

Kursgevinstlovens § 21

De låneaftaler, der i sagerne er indgået af henholdsvis G2 K/S, G3 K/S og G1 K/S, indeholder non-recourse vilkåret, som disse aftaleforhold således er tilblevet med. Retten finder derfor, at kommanditisternes frigørelse for gælden ikke kan anses som en eftergivelse af gæld i kursgevinstlovens § 21´s forstand, og kursgevinstlovens § 21 finder derfor ikke anvendelse på disse retsforhold.

Kursgevinstlovens § 23

Højesterets har i dom refereret i UfR 2020.202 fastslået, at gevinst og tab på gæld i danske kroner som udgangspunkt ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven, hvorimod gevinst og tab på gæld i fremmed valuta som udgangspunkt medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens §§ 20-23. Beskatningen af gevinst og tab på begge former for gæld er således symmetrisk.

Der er derfor tale om en forskellig behandling af gæld i danske kroner og i udenlandsk valuta. Højesteret fandt ikke anledning til at antage, at den forskellige behandling var i strid med TEUF artikel 63.

Retten finder, at der ikke er grundlag for at antage, at den forskellige behandling af lån i dansk valuta og udenlandsk valuta er begrænset til alene at omfatte udsving i valutakurser og børskurser.

Af forarbejderne til ændringen af kursgevinstlovens § 6 ved lov nr. 394 af 6. juni 1991, jf. lovforslag nr. L 6. af 27. december 1990 (Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A, sp. 134) fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 7, bl.a.:

"Som hidtil omfatter kursgevinster og kurstab både værdiændringer på grund af ændringer i valutakursen og værdiændringer på grund af ændringer i værdien af fordringen eller gælden opgjort i den pågældende valuta (børskursændringer)."

I kursgevinstloven fra 1997 (lov nr. 439 af 10. juni 1997) blev den tidligere § 6 for personers vedkommende i lovens kapitel 3 opdelt i henholdsvis § 16 (fordringer) og § 23 (gæld). I lovens forarbejderne, jf. lovforslag nr. L 194 af 13. marts 1997 (Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, s. 4094) er der i de specielle bemærkninger til § 16 anført bl.a.:

"Samtlige kursændringer indgår i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kursgevinster og kurstab omfatter såvel værdiændringer på grund af ændringer i valutakursen som værdiændringer på grund af andre forhold."

Der er i de specielle bemærkninger til § 23 (Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, s. 4098) henvist til bemærkningerne til § 16. Angivelsen af, at forslaget for så vidt angår gæld svarer til § 6 i den nuværende kursgevinstlov, ændrer ikke ved, at forarbejderne må forstås således, at § 23 vedrører samtlige kursændringer ligesom § 16.

Retten finder derfor, at der ikke er grundlag for at antage, at der er tilsigtet en forskellig regulering for fordringer og gæld i relation til, om såvel værdiændringer på grund af udsving i valutakursen som værdiændringer på grund af andre forhold skulle medregnes.

Retten finder herefter, at forarbejderne til kursgevinstloven fra 1985 (lov nr. 532 af 13. december 1985) og den før da foreliggende regulering ikke som påberåbt af de sagsøgte kan give grundlag for en antagelse om, at kursgevinstlovens § 23 kun finder anvendelse for valutakurssvingninger og børskurssvingninger.

Spørgsmålet om resthæftelse

Det følger af Højesterets dom i UfR 2020.202, at spørgsmålet om kommanditisternes manglende hæftelse for den gæld, der oversteg værdien af den stillede sikkerhed, er uden betydning for beskatningen af kursgevinsten ved bortfaldet af denne del af gælden. Retten finder på den baggrund, at kursgevinsten efter kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 2, skal bedømmes i forhold til kommanditselskabets gældsfrigørelse og ikke i forhold til kommanditisternes resthæftelse over for kommanditselskabet.

Resultat og sagsomkostninger

På den anførte baggrund tager retten Skatteministeriets påstande i sagerne til følge.

Efter sagens karakter, værdi og forløb fastsættes sagsomkostningerne som nedenfor bestemt. Heraf er 4.000 kr. i hver af sagerne fastsat til dækning af udgifter til retsafgift, mens der ved udmåling af beløb til dækning af Skatteministeriets advokatudgifter inklusiv moms er lagt vægt på skatteværdien af den enkelte sag. Der er ligeledes lagt vægt på, at skatteministeriet har været repræsenteret ved samme advokat i alle sager, og at sagerne i et væsentligt omfang har kunnet behandles under et. Endelig har retten lagt vægt på, at sagerne er afgjort uden en mundtlig hovedforhandling og uden udveksling af skriftlige procedureindlæg.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

BS-219/2015 og BS-232/2015

A skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes med 4.568.166 kr., og at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes med 1.881.382 kr.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 88.000 kr.

BS-220/2015

B skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 forhøjes med 4.083.100 kr., og at konsekvensændringerne i virksomhedsindkomsten under virksomhedsordningen for indkomståret 2011 hjemvises til SKAT.

B skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 45.000 kr.

BS-221/2015

C skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 forhøjes med 4.083.100 kr., og at konsekvensændringerne i virksomhedsindkomsten under virksomhedsordningen for indkomståret 2011 hjemvises til SKAT.

C skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 45.000 kr.

BS-222/2015

D skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes med 627.127 kr., og at konsekvensændringerne i virksomhedsindkomsten under virksomhedsordningen for indkomståret 2010 hjemvises til SKAT.

D skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 22.000 kr.

BS-223/2015

E skal anerkende, at hendes skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 forhøjes med 4.083.100 kr., og at konsekvensændringerne i virksomhedsindkomsten under virksomhedsordningen for indkomståret 2011 hjemvises til SKAT.

E skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 45.000 kr.

BS-225/2015

F skal anerkende, at hendes skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes med 4.568.166 kr., og at konsekvensændringerne i virksomhedsindkomsten under virksomhedsordningen for indkomstårene 2010-2011 hjemvises til SKAT.

F skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 45.000 kr.

BS-226/2015

G skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes med 4.568.166 kr., og at konsekvensændringerne i virksomhedsindkomsten under virksomhedsordningen for indkomstårene 2010-2012 hjemvises til SKAT.

G skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 45.000 kr.

BS-229/2015

H skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes med 4.568.166 kr., og at konsekvensændringerne i virksomhedsindkomsten under virksomhedsordningen for indkomståret 2010 hjemvises til SKAT.

H skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 45.000 kr.

BS-231/2015

I skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 forhøjes med 4.568.166 kr., og at konsekvensændringerne i virksomhedsindkomsten under virksomhedsordningen for indkomståret 2010 hjemvises til SKAT.

I skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 45.000 kr.

BS-233/2015

J skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 forhøjes med 4.083.100 kr., og at konsekvensændringerne i virksomhedsindkomsten under virksomhedsordningen for indkomståret 2011 hjemvises til SKAT.

J skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 45.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.