Dato for udgivelse
22 Apr 2020 12:48
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
31 Mar 2020 12:21
SKM-nummer
SKM2020.167.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20-0270284
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Aktieløn - Lukkekurs
Resumé

Spørger har som et led i sin ansættelse fået tildelt børsnoterede gratisaktier og ønsker i den forbindelse at vide hvilken kurs, der skal bruges til at beregne værdien af vederlaget. Det er Skatterådets opfattelse, at man skal bruge lukkekursen på opgørelsesdagen til at beregne vederlag i form af aktieløn omfattet af ligningslovens §§ 16 og 28, i tilfælde hvor værdien af vederlaget ikke kendes.  Kendes værdien, eksempelvis fordi der differenceafregnes eller strakshandles, skal medarbejderen beskattet af denne værdi. Skatterådet kunne derfor bekræfte, at lukke-kursen på den pågældende børsdag skulle anvendes ved værdiansættelse af de tildelte medarbejderaktier. 

Hjemmel

Ligningslovens § 16
Ligningslovens § 28

Reference(r)

Ligningslovens § 16
Ligningslovens § 28

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.A.5.17.1.


Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at der ved værdiansættelse af de aktier, der tildeles i 2019 i henhold til en aftale om Restricted Share Units, skal anvendes lukkekursen på den pågældende børsdag, hvilket giver en kursværdi på USD xx?
  2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, kan Skatterådet så bekræfte, at der ved værdiansættelse i stedet skal anvendes en gennemsnits-kurs, og kan Skatterådet bekræfte, at kursen kan beregnes som et gennemsnit af åbningskursen og slut-kursen, hvilket giver en kursværdi på USD xx?
  3. Hvis Skatterådet kan besvare bekræftende på, at gennemsnitskursen skal anvendes, men ikke at denne kan beregnes som et gennemsnit beregnet som et gennemsnit af åbningskursen og slutkursen, kan Skatterådet så bekræfte, at vi kan anvende et gennemsnit af åbningskursen, højeste kurs, laveste kurs og slutkursen, hvilket giver en kursværdi på USD xx?

Svar

  1. Ja, se dog begrundelse.
  2. Bortfalder
  3. Bortfalder

 Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er ansat i H1 ApS.

Som del af sin ansættelse har spørger fået tildelt Restricted Stock Units, herefter RSU´s, der giver ham ret til at få tildelt aktier i H1 Inc., der er moderselskab til H1 ApS.

Det fremgår af aftalen:

  1. Time Condition.  So long as your Continuous Service Status does not terminate, the Time Condition shall be satisfied in accordance with the following schedule: 1/36th of the Total Number of RSUs shall satisfy the Time Condition on each monthly anniversary of the Vesting Commencement Date (each such date, a “Time­Based Vesting Date").
  1. Performance Condition.  The Performance Condition shall be satisfied on the earlier to occur of (i) the closing of a Liquidation Transaction or (ii) an IPO, in either case, occurring prior to the Expiration Date (each such date, a “Performance­Based Vesting Date").  “Liquidation Transaction" means an event that constitutes a liquidation, dissolution, or winding up of the Company for purposes of the Company’s Restated Certificate of Incorporation, as amended or restated from time to time.  “IPO" means an initial public offering under the Securities Act and the rules and regulations promulgated thereunder pursuant to which all outstanding shares of preferred stock are converted to common stock.
  1. Vesting Date.  Each date as of which both the Time Condition and the Performance Condition described in paragraphs (a) and (b) above have been satisfied with respect to any RSUs shall be referred to as a “Vesting Date."  No Vesting Date shall occur after the Expiration Date. To the extent the RSUs have not satisfied both the Time Condition and the Performance Condition as of the Expiration Date, such RSUs shall expire on the Expiration Date and be of no further force or effect.

By signing this Notice, you acknowledge that the vesting of the RSUs granted pursuant to this Notice and the RSU Agreement is conditioned on the satisfaction of both the Time Condition and the Performance Condition.

Ovenstående betingelser i aftalen indebærer, at på trods af at betingelserne i litra a er opfyldt, vil Spørger først kunne få tildelt aktierne, når både betingelserne i litra a og litra b er opfyldt.

Vi henleder også opmærksomheden på pkt. 6 i aftalen (Lock-up agreement).

I praksis betyder dette, at aktierne ikke kan sælges i de første 180 dage efter tildelingen.

I henhold til RSU-aftalen fik spørger tildelt xx aktier i H1 Inc., der er børsnoteret i USA.

Der er følgende kursværdier tilgængelige for aktien for denne dag:

Tidspunkt      Kurs i USD

Åbningskurs  xx

Højeste kurs  xx

Laveste kurs  xx

Lukkekurs     xx

Der opgøres ikke nogen "alle handler kurs."

Lukkekursen er xx

Hvis vi anvender gennemsnitskursen beregnet som et beregnet gennemsnit af åbningskursen og lukkekursen, vil kursen være xx.

Hvis vi i stedet anvender gennemsnitskursen som et beregnet gennemsnit af de 4 kendte kursværdier vil kursen være xx.

Det skal bemærkes, at lige omkring det tidspunkt, hvor bindingsperioden udløb, var kursen faldet til under xx. Flere af medarbejderne hos H1 solgte på dette tidspunkt en del af deres aktier med tab for at finansiere skattebetalingen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

2. Retsgrundlaget

2.1. Retserhvervelsestidspunktet

RSU’ere eller gratisaktier er ikke omfattet af ligningslovens § 28. Der er ikke indgået nogen aftale om, at ligningslovens § 7 P finder anvendelse.

En tildeling af gratisaktier beskattes derfor som almindelig løn. Beskatningen indtræder først på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til aktierne, se SKM2010, 542.SR. 

Tildelingen er betinget og må anses for at være af suspensiv karakter, hvorfor der først erhverves endelig ret til aktierne på dette tidspunkt.

2.2. Kursværdien

Spørgsmålet er herefter, hvilken kurs der skal anvendes ved værdiansættelsen af de tildelte aktier.

Dette fremgår hverken af Juridisk Vejledning eller af nogen konkret afgørelse. Der er dog taget stilling til dette spørgsmål på andre områder, der umiddelbart bør være direkte sammenlignelige.

Generelt fremgår det af TfS1998, 324.TSS:

Told- og Skattestyrelsen skal meddele, at ved fastsættelse af kursværdien for værdipapirer, der er noteret på Københavns Fondsbørs, skal anvendes den af Københavns Fondsbørs beregnede gennemsnitskurs "Alle-handler"-kursen kl. 17.00

Dette må indebære, at der i alle tilfælde, hvor der skal anvendes en kursværdi en bestemt dag, og hvor der opgøres en "alle handler kurs", skal denne kurs anvendes. Københavns Fondsbørs beregnede på dette tidspunkt en gennemsnitskurs på baggrund af alle handler.

Spørgsmålet er imidlertid, hvilken kurs der skal anvendes, hvis den børs, som aktien er noteret på, ikke beregner en gennemsnitskurs på baggrund af "alle handler."

Det fremgår af SKM2008, 605.LSR, der omhandlede kursværdien af børsnoterede aktier ultimo 2005 (Skattefri beholdning): https://skat.dk/skat.aspx?oid=1769373

SKAT har efter forelæggelse af klagen til Landsskatteretten supplerende bl.a. bemærket, at det udtrykkeligt fremgår af forarbejderne til lovforslag L 20, at kursværdien for værdipapirer, der er noteret på Københavns Fondsbørs, efter praksis fastsættes til den beregnede gennemsnitskurs “Alle-handler"-kursen kl. 17.00, jf. TfS 1998.324 TSS, og at praksis for fastlæggelsen af kursværdien for de værdipapirer, der omfattes af indberetningspligten foreslås ændret med virkning for 2009 og senere år, således at der ved fastsættelsen af kursværdien skal anvendes lukkekursen på den relevante opgørelsesdag på det relevante marked, hvis indberetning af kursværdi udvides fra at omfatte børsnoterede værdipapirer til at omfatte værdipapirer optaget på alle regulerede markeder, herunder også regulerede markeder, der ikke opererer med en “Alle-handler"-kurs. Det er i den forbindelse bemærket, at bemærkningerne til forslaget er udtryk for skatteministeriets opfattelse af praksis, uanset at dette er bortfaldet som følge af folketingsvalget i 2007

Det fremgår således forudsætningsvis af denne kendelse, at man skal anvende lukkekursen i tilfælde, hvor den pågældende børs ikke opererer med en "alle handler kurs."

3. Begrundelse for vores forslag til svar

3.1. Lukkekursen

Idet børsen ikke opgører nogen gennemsnitskurs beregnet på baggrund af en "alle handler kurs", må det forudsætningsvis fremgå af SKAT´s supplerende bemærkninger i SKM2008, 605.LSR, at vi kan anvende lukkekursen.

Lukkekursen giver også det mest retvisende billede af aktiens værdi, idet åbningskursen alene kan anses for at være udtryk for et tilbud til aktionærerne, mens højeste og laveste kurs er helt vilkårlige og kan være udslag af ganske få eller måske kun en enkelt handel.

Spørgsmål 1 bør derfor besvares bekræftende.

3.2. Gennemsnitskursen beregnet som et gennemsnit af primo og ultimo kursen

Hvis Skattestyrelsen ikke måtte være enig i, at lukkekursen skal anvendes, er det vores opfattelse, at gennemsnitskursen mest korrekt beregnes som et gennemsnit af primo og ultimo kursen. Det skyldes, at for eksempel højeste kursværdi på børsdagen kan være helt vilkårlig og kan skyldes en enkelt eller ganske få handler.

Vi indstiller, at spørgsmål 2 bortfalder, men at det dog besvares bekræftende, hvis spørgsmål 1 besvares benægtende.

3.3. Gennemsnitskursen beregnet som et gennemsnit af primo, højeste, laveste og ultimo kursen

Vi mener, at en gennemsnitskurs, hvor højeste og laveste kurs på børsdagen inddrages, giver et misvisende billede af gennemsnitskursen, idet disse kursudsving kan skyldes ganske få handler. Når det ikke er muligt at få oplysninger om alle handler kursen, må et gennemsnit af primo og ultimo kursen give et mere retvisende billede.

Vi indstiller, at spørgsmål 3 bortfalder, men at det dog besvares bekræftende, hvis både spørgsmål 1 og spørgsmål 2 besvares benægtende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at der ved værdiansættelse af de aktier, der tildeles i 2019 i henhold til en aftale om Restricted Share Units, skal anvendes lukkekursen på den pågældende børsdag, hvilket giver en kursværdi på USD xx?

Begrundelse

Hvis en medarbejder som led i et ansættelsesforhold modtager medarbejderaktier, skal medarbejderen beskattes af den værdi, aktierne har. Beskatningsgrundlaget udgør aktiernes markedsværdi på retserhvervelsestidspunktet med fradrag af eventuel egenbetaling, jf. statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

Spørger har fået tildelt xx aktier i H1 Inc. i 2019. Det er oplyst, at aktierne ikke kan sælges de første 180 dage efter tildelingen. Det lægges til grund for besvarelsen, at der er tale om gratisaktier omfattet af ligningslovens § 16, samt at aktierne er retserhvervet på tildelingsdagen.

Københavns Fondsbørs offentliggjorde tidligere en gennemsnitskurs benævnt "alle handler"-kursen kl. 17:00. Det var et omsætningsvejet gennemsnit af alle handler opgjort, når markedet lukkede kl. 17:00. Som det fremgår nedenfor, er "Alle handler"-kursen kl. 17:00 blevet brugt i flere forskellige sammenhænge.

Told- og Skattestyrelsen fandt i TfS1994.643, at den børskurs, der skulle anvendes som handelskursen for børsnoterede aktier pr. 19/5 1993, var alle-handler-kursen.

Af ligningslovescirkulæret (CIR nr 72 af 17/04/1996) om værdiansættelsen af medarbejderaktier omfattet af ligningslovens dagældende § 7 A fremgår at: "Børsnoterede aktier ansættes til en kursværdi, der svarer til den på udlodningstidspunktet af Københavns Fondsbørs senest beregnede officielle kurs, der er et omsætningsvejet gennemsnit af alle handler (»Alle handler«)."

I SKM2008.605.LSR, fandt Landsskatteretten, at kursværdien ultimo december 2005 ikke kunne opgøres på grundlag af lukkekursen den 30. december kl. 17.00, men skulle opgøres på grundlag af den af Københavns Fondsbørs beregnede “Alle-handler"-kurs kl. 17.00 den 30. december 2005.

"Alle handler"-kursen kl. 17:00 offentliggøres ikke længere.

Med SKM2011.868.SKAT (nu SKM2019.395.SKTST) gik man over til at bruge lukkekursen på opgørelsesdagen til indberetning af kursværdien af værdipapirbeholdninger ultimo året, jf. skattekontrollovens daværende §§ 10 og 10A (nu Skatteindberetningslovens §§ 17 og 18). Ændringen af praksis, skete i forbindelse med, at "alle handler"-kursen ikke længere blev offentliggjort.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at man i fravær af "alle handler"-kursen skal bruge lukkekursen på opgørelsesdagen til at beregne vederlag i form af aktieløn omfattet af ligningslovens §§ 16 og 28, i tilfælde hvor værdien af vederlaget ikke kendes.

Handles aktien på flere markeder, vil det være lukkekursen fra det mest likvide marked, der skal anvendes.

Lukkekursen skal kun bruges, når værdien af vederlaget ikke kendes. Kendes værdien, eksempelvis fordi der differenceafregnes eller strakshandles i forbindelse med tildelingen, skal medarbejderen beskattet af denne værdi.

På baggrund af ovenstående kan det bekræftes, at spørger skal anvende lukkekursen på den pågældende børsdag til værdiansættelse af aktierne.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende ønskes det bekræftet, at der ved værdiansættelse i stedet skal anvendes en gennemsnitskurs, og at kursen kan beregnes som et gennemsnit af åbningskursen og slutkursen, hvilket giver en kursværdi på USD xx?

Begrundelse

Bortfalder

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "bortfalder".

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 1 og 2 besvares benægtende ønskes det bekræftet, at der ved værdiansættelse skal anvendes en gennemsnitskurs og at spørger kan anvende et gennemsnit af åbningskursen, højeste kurs, laveste kurs og slutkursen, hvilket giver en kursværdi på xx?

Begrundelse

Bortfalder

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstillinger og begrundelser.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskatteloven § 4 (uddrag):

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi" (…)

Ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3 (uddrag):

stk. 1. "statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser (…)"

"stk. 3.  Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.(…)"

Skatteindberetningslovens § 5, stk. 2, nr. 7

Stk. 2. Indberetningen efter stk. 1 omfatter:

(…)

7) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, og som ikke er omfattet af ligningslovens § 7 P. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., påhviler indberetningspligten det selskab, hvor erhververen er ansat m.m. på ydelsestidspunktet.

Praksis

Ligningslovescirkulæret (CIR nr. 72 af 17/04/1996)

(…) "Børsnoterede aktier ansættes til en kursværdi, der svarer til den på udlodningstidspunktet af Københavns Fondsbørs senest beregnede officielle kurs, der er et omsætningsvejet gennemsnit af alle handler (»Alle handler«)." (…)

TfS 1994, 643

Told og Skattestyrelsen blev spurgt om handelskursen den 19. maj 1993 for børsnoterede aktier er allehandler-kursen eller BMS-handler-kursen. T&S svarede, at man som handelskurs pr. 19. maj 1993 for børsnoterede aktier skal anvende alle-handler-kursen, bl.a. henset til at det også i andre tilfælde er alle-handlerkursen der anvendes

SKM2008.605.LSR

Klager skulle opgøre kursværdien af børsnoterede aktier, ved afgørelse af om aktiebeholdningen var under bundgrænsen på 136.600 kr. ultimo december 2005. Kursværdien kunne ikke opgøres på grundlag af lukkekursen den 30. december kl. 17.00, men skulle opgøres på grundlag af den af Københavns Fondsbørs beregnede "Alle-handler"-kurs kl. 17.00 den 30. december 2005.

SKM2011.868.SKAT

Denne SKAT-meddelelse indeholder retningslinjer for kursdata til skattemæssig indberetning af værdipapirbeholdninger mv. efter reglerne i skattekontrollovens §§ 10 og 10A.

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.17.1 Tildeling af aktier omfattet af LL § 16

Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af medarbejderaktier, der ikke er omfattet af LL § 7 P, og derfor er omfattet af LL § 16.

Afsnittet indeholder:

  • Medarbejderen lønbeskattes på retserhvervelsestidspunktet
  • Værdiansættelse af aktierne
  • Medarbejderens aktieavanceopgørelse
  • Overdragelse af ret til aktier til medarbejderens holdingselskab
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit C.B.2.2.2 om de generelle regler for beskatning ved afståelse af medarbejderaktier.

Medarbejderen lønbeskattes på retserhvervelsestidspunktet

Hvis en medarbejder som led i et ansættelsesforhold modtager medarbejderaktier, skal medarbejderen beskattes af den værdi, aktierne har. Beskatningsgrundlaget udgør aktierne markedsværdi på retserhvervelsestidspunktet med fradrag af eventuel egenbetaling. Se SL § 4 og LL § 16.

En eventuel egenbetaling skal ske med beskattede midler.

Udgangspunktet er, at medarbejdere, der aflønnes med medarbejderaktier, skal medregne værdien til den personlige indkomst.  Der skal beregnes og betales AM-bidrag af værdien af aktierne. Se AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Bemærk

Et allerede optjent pengebeløb (løn, provision eller lign.), som efterfølgende konverteres til aktier er A-indkomst. Der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag af aktiernes værdi. Se KSL § 43, stk. 1, og AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.

Medarbejderen erhverver ret til aktierne, når

  • der er indgået en bindende aftale, eller når
  • eventuelle suspensive betingelser knyttet til tildelingen af aktier er opfyldt.

Retserhvervelsen til aktier er udskudt, når tildelingen af aktier er betinget af, at visse performance krav opfyldes, samt at medarbejderen ikke har opsagt sin stilling i en vis periode. Se SKM2013.154.SR.

Tilsvarende gælder, når den endelige tildeling af aktier er betinget af, at medarbejderen ikke opsiger sin stilling, samt at det endelige antal af tildelte aktier beror på en risikovurdering. Se SKM2016.566.SR.

Retserhvervelsen af Stock Awards (betinget aktietilsagn), der vester løbende over en femårig periode med 1/5 årligt, var udskudt til de årlige vestingtidspunkter. Tildelingen af Stock Awards var indrettet efter aktieoptionslovens regler, og der var krav om, at medarbejderne skulle være i uopsagt stilling, i live og arbejdsdygtig på vestingtidspunktet for at modtage aktier. Se SKM2013.37.SR.  

Tilsvarende vilkår for aktietildelingen var der også i SKM2013.902.SR.

Restricted Stock Units, som er sat til at modne med ¼ af tildelingen efter henholdsvis 1, 2, 3 og 4 år, beskattes som lønindkomst på modningstidspunktet for hver del af tildelingerne. På modningstidspunktet opnår medarbejderen endelig ret til aktier, forudsat at medarbejderen fortsat er ansat i selskabet samt at selskabet ikke er gået konkurs. Se SKM2013.885.SR.

Restricted Stock Units med en glidende modningsperiode på 3 år, hvor der årligt sker overførsel af 1/3 af de underliggende aktier til medarbejderen, betinget af fortsat ansættelse i selskabet, beskattes på de respektive modningstidspunkter. Medarbejdere som udstationeres til Danmark i modningsperioden beskattes tillige af Restricted Stock Units på de respektive modningstidspunkter. Se SKM2014.870.SR.

Værdien af bonusaktier beskattes på det tidspunkt, hvor de tildeles, når tildelingen er betinget af, medarbejderen fortsat er ansat i Selskabet og fortsat ejer de købte investeringsaktier. Som følge af at investeringsaktierne erhverves på forskellige tidspunkter i løbet af året, er vestingperioden på mellem 2 år og 1 måned (for beløb opsparet i juni og september) og op til 2 år og 4 måneder (for beløb opsparet i januar og oktober). Se SKM2014.485.SR.

Se også

Se også afsnit C.A.5.17.7.4 om retserhvervelsestidspunktet.

Hvis medarbejderen og arbejdsgiverselskabet har aftalt, at aktierne skal beskattes efter reglerne i LL § 7 P, så bliver medarbejderen ikke lønbeskattet. Det samme gør sig gældende for så vidt angår LL § 7 A eller LL § 7 H, som dog ophævet ved lov nr. 1382 af 28. oktober 2011. Se om de særlige overgangsregler i afsnit C.A.5.17.8.9 (LL § 7 A) og C.A.5.17.7.9 (LL § 7 H).

Værdiansættelse af aktierne

Den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, aktierne må antages at have ved erhvervelse i almindelig fri handel. Se LL § 16, stk. 3.

I SKM2014.865.SR fik ledende medarbejderex fik tilbud om at købe aktier til en værdi, der svarede til 85% af børskursen på købstidspunktet. Aktierne var underlagt omsætningsmæssige begrænsninger. De første 3 år efter købet kunne aktierne ikke sælges. Herefter frigav man 50 % af de erhvervede aktier, og i hvert af de efterfølgende 5 år kunne der sælges yderligere 10 % mere hvert år. Først efter 8 år kunne alle aktier sælges. Der skulle ikke tages hensyn til aftalte omsætningsbegrænsninger ved værdiansættelse af aktierne efter LL § 16, stk. 3. Der skulle derfor ske lønbeskatning af medarbejderne ved køb af aktier til en kurs, der svarede til 85 % af aktiernes børsværdi.

Skatterådet anerkender ikke den foretagne værdiansættelse af aktierne i SKM2015.490.SR. Der kunne ikke indrømmes illikviditetsrabat.

Se også

Se også afsnit

Medarbejderens aktieavanceopgørelse

Når medarbejderen sælger aktierne, skal en eventuel gevinst på aktierne beskattes, og et tab på aktierne kan fratrækkes. Beskatning af gevinst eller tab sker efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Aktierne anses for anskaffet på retserhvervelsestidspunktet.

Ved avanceopgørelsen anvendes markedskursen på retserhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum svarende til, hvad medarbejderen tidligere er blevet beskattet af.

Hvis medarbejderen fejlagtigt ikke tidligere er blevet beskattet af de tildelte købe- og tegningsretter til aktier, og medarbejderen burde være blevet beskattet, så sættes anskaffelsessummen til 0 kr.

Overdragelse af ret til aktier til medarbejderens holdingselskab

En medarbejder kan med skattemæssig virkning overdrage sin ret til at få tildelt aktier til sit holdingselskab. Se nærmere herom afsnit C.A.5.17.2.6 Overdragelse af købe- og tegningsretter til medarbejderens holdingselskab.

Se også

Se også afsnit C.B.2 om beskatning af gevinster og tab efter aktieavancebeskatningsloven.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Bortfalder

Praksis

Bortfalder

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Bortfalder

Praksis

Bortfalder