Dato for udgivelse
04 May 2020 10:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 Mar 2020 10:01
SKM-nummer
SKM2020.179.HR
Myndighed
Højesteret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-31096/2019-HJR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Skattemæssig, succession, aktier, døtre, aktionærer, beskatning,
Resumé

En far solgte med skattemæssig succession samtlige aktier i et af ham helejet selskab til sine tre døtre i lige andele, og det var aftalt, at en del af købesummen skulle betales med forbeholdt udbytte. Kort efter overdragelsen vedtog de tre døtre derfor på en generalforsamling at udlodde udbytte til faderen.

Sagen angik i første række, hvorvidt dette udbytte - i overensstemmelse med SKATs afgørelse - skulle beskattes hos de tre døtre som de aktuelle aktionærer på udlodningstidspunktet, jf. ligningslovens § 16 A, eller om faderen havde ret i, at der på grund af aftalen om forbeholdt udbytte i stedet kun skulle ske beskatning af ham, dog således at beløbet skulle henregnes til hans afståelsessum, der var skattefri grun- det succession.

Sagen var henvist til landsretten, der gav faderen medhold. Landsretten fandt således, at beskatningen af det udloddede beløb skulle ske hos faderen som en del af afståelsesvederlaget, og at der ikke i lignings- lovens § 16 A var hjemmel til tillige at foretage beskatning hos døtrene.

Skatteministeriet ankede dommen til Højesteret, som gav ministeriet medhold. Højesteret bemærkede, at det af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, fremgår, at alt, hvad der udloddes som udbytte til aktuelle aktionærer, er skattepligtig indkomst, medmindre andet er bestemt. Døtrene var aktuelle akti- onærer, da udbyttet blev udloddet, og retten til udbyttet tilkom derfor som udgangspunkt dem. Ifølge aftalen med faderen om overdragelse af aktierne skulle udbyttet anvendes til delvis betaling af den købesum, de skulle betale for aktierne, og derfor skulle udbyttet udbetales til ham. Højesteret fandt, at døtrene ikke ved under disse omstændigheder at overdrage retten til udbytte kunne frigøre sig fra pligten til at betale udbytteskat. Døtrene måtte således anses som rette indkomstmodtagere af udbyttet og skulle beskattes heraf.

I anden række gjorde faderen med henvisning til bl.a. Den juridiske vejledning og 3 bindende svar gæl- dende, at det fulgte af en fast administrativ praksis, at udbyttet ikke skulle beskattes. Højesteret fandt, at han ikke havde godtgjort en bindende administrativ praksis, hvorefter udbytte ikke beskattes hos aktionærerne i en situation som den foreliggende.

I tredje række gjorde faderen gældende, at SKAT var afskåret fra at kræve pengene tilbage. Højesteret udtalte hertil, at da udbyttet skulle beskattes hos døtrene, skulle den udbytteskat, som selskabet havde indeholdt, ikke have været udbetalt til faderen, og SKAT var således som udgangspunkt berettiget til at kræve beløbet tilbage. Højesteret fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, som kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet.

Reference(r)

Ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1,

Aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2020-1, C.A.1.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2020-1, C.B.2.1.5.5

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Vestre Landsrets dom, SKM2019.408.VLR

Tidligere instans: Skatterådets afgørelse, SKM2016.615.SR


Hele afgørelsen kan læses via dette link: Højesterets afgørelse