Dato for udgivelse
13 May 2020 12:18
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Dec 2019 08:39
SKM-nummer
SKM2020.192.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0377370
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Nedskrivning af gæld - koncerninterne overdragelser af fordringer - værdiansættelse
Resumé

Skatterådet bekræftede, at en nedskrivning af spørgerens kontrollerede gæld til kursværdien ville være skattefri for selskabet efter kursgevinstlovens § 24. Der var tale om en samlet ordning, idet de gældsposter, der var omfattet af gældsnedskrivningen, udgjorde ca. 98 pct. af spørgerens samlede gæld, og gælden blev ikke nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at kursværdien af den kontrollerede gæld kunne opgøres til det af spørgeren angivne beløb.

Skatterådet bekræftede, at nærmere angivne fordringer efter nedskrivningen kunne overdrages fra kreditorselskaberne til ét eller flere andre selskaber i koncernen til kursværdien, uden at det ville udløse nogen skattepligtig avance for kreditorselskaberne, idet der ikke kunne opstå en avance for kreditorselskaberne. Overdragelsen ville heller ikke udløse en skattepligtig avance eller et fradragsberettiget tab for debitorselskabet, da overdragelsen blot betød, at debitorselskabet fik andre kreditorer.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en overdragelse af nærmere angivne fordringer til ét eller flere andre selskaber i koncernen efter nedskrivningen ville udløse en skattepligtig avance på det af spørgeren angivne beløb. Det skyldes dels, at den skattemæssige anskaffelsessum for fordringen skulle være den faktiske anskaffelsessum og ikke den nedskrevne værdi, og dels, at udviklingen i tiden frem til gældsnedskrivningen skulle tages i betragtning. Skatterådet bekræftede, at overdragelsen ikke ville udløse en skattepligtig avance eller et fradragsberettiget tab for debitorselskabet, da overdragelsen blot betød, at debitorselskabet fik andre kreditorer.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse 2016-10-25 nr. 1283 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)
Lovbekendtgørelse 2016-09-06 nr. 1164 Selskabsskatteloven

Reference(r)

Kursgevinstlovens § 4, stk. 1, § 6, § 8, § 24, stk. 1, samt § 26, stk.2
Selskabsskattelovens § 31 D, stk. 1-4

Henvisning

Den juridiske vejledning (2020-1), afsnit C.B.1.5 Generelle ordninger om gældseftergivelse - KGL § 24

Henvisning

Den juridiske vejledning (2020-1) afsnit C.B.1.3.3.3.1 Udgangspunktet - intet fradraq for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber

Henvisning

Den juridiske vejledning (2020-1), afsnit C.B.1.3.4.3 Gevinst på koncernintern gæld - KGL § 8.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at en nedskrivning af H1 ApS’s kontrollerede gæld til kursværdi, jf. beskrivelsen i sagsfremstillingen, vil være skattefri for selskabet efter kursgevinstlovens § 24?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at kursværdien af den kontrollerede gæld, jf. beskrivelsen i sagsfremstillingen, kan opgøres til DKK XX mio, jf. nedenfor?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at nærmere angivne fordringer, jf. beskrivelsen i sagsfremstillingen, efter nedskrivningen kan overdrages fra kreditorselskaberne til ét eller flere andre selskaber i koncernen, jf. beskrivelsen nedenfor, til kursværdien uden at det udløser nogen skattepligtig avance for kreditorselskaberne eller en skattepligtig avance eller et fradragsberettiget tab for H1 ApS?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at en overdragelse af nærmere angivne fordringer, jf. beskrivelsen i sagsfremstillingen, fra H2 ApS til ét eller flere andre selskaber i koncernen, jf. beskrivelsen nedenfor, efter nedskrivningen til kursværdien vil udløse en skattepligtig avance for H2 ApS på DKK X-mio og ingen skattepligtig avance eller fradragsberettiget tab for H1 ApS?

 Svar

  1. Ja
  2. Nej
  3. Ja
  4. Nej, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgerens repræsentant har i anmodningen om bindende svar oplyst følgende:

Samtlige de spørgende selskaber indgår i en koncern, der består af en række koncerner inden for den pågældende branche. Alle selskaber er 100% ejet af A - enten direkte eller indirekte. Koncernen har været omstruktureret flere gange i sin levetid.

Samtlige de af A beherskede selskaber er i det følgende benævnt "koncernen". Der henvises i øvrigt til oversigt over spørgerne, der var vedlagt anmodningen om bindende svar, hvoraf de spørgende selskabers sambeskatningstilknytning og angivelse af de relevante administrationsselskaber fremgår.

A startede koncernen, og koncernen foretog i de følgende år i et større antal selskaber og andre juridiske strukturer sammen med andre investorer investeringer i Danmark og udlandet.

Koncernen blev, som alle andre i branchen, hårdt ramt af finanskrisen i 2008. Dette resulterede bl.a. i, at selskaber i koncernen i et vist omfang måtte overtage andele fra nødlidende medinvestorer, og at nogle projekter måtte realiseres med tab. Da en del af koncernens selskaber samtidig kom i likviditetsproblemer, måtte der i stort omfang skaffes finansiering via andre selskaber i koncernen og der måtte indgås aftaler med koncernens kreditorer - primært pengeinstitutter og realkreditinstitutter - om koncernens gæld.

Situationen er derfor den, at der fortsat eksisterer betydelige mellemregninger mellem en række af koncernens selskaber ved direkte udlån stiftet til pari kurs mellem selskaberne. Det kan lægges til grund for besvarelsen, at nærmere angivne fordringer ikke har skiftet fordringshaver siden etableringen af fordringen.

Som et led i aftalerne med en række eksterne kreditorer - primært for at sikre koncernen mod fjendtlig overtagelse mv. - har selskaber i koncernen overtaget en række andre fordringer fra banker m.fl.  De overtagne fordringer har været på andre selskaber i koncernen, og er overtaget til kurser under pari. Der har ikke været en konkret strategi for overtagelse af disse nødlidende fordringer på andre koncernselskaber, idet det har været konkrete praktiske forhold som har gjort udfaldet (eksempelvis hvor der var likviditet til betaling af fordringen).

Som led i en rekonstruktion af koncernen er det planen, at de interne fordringer i koncernen bliver nedskrevet til kursværdi. Der ønskes hermed opnået et bedre overblik over den finansielle situation i koncernen og i de enkelte selskaber.

Et af de selskaber i koncernen, som skal omfattes af en sådan ønsket nedskrivning af gæld, er H1 ApS. Selskabets årsrapport for 2017 er vedlagt anmodningen om bindende svar.

Det bemærkes at vi i dette bindende svar alene har anmodet om svar på forhold, der relaterer sig til dette selskabs gæld. Svaret på vore spørgsmål vil naturligvis blive lagt til grund for vores endelige vurdering af den samlede skattemæssige effekt af den ønskede samlede gældssanering i alle koncernselskaber. Vi er opmærksom på, at det bindende svar alene er forpligtende for Skatteforvaltningen i forhold til de spørgende parter.

Som det fremgår af seneste aflagte regnskab har selskabet pr. 31.12. 2017 aktiver for XX,X mio. DKK, hensættelser på tilsvarende beløb og gæld på XXX,X mio. DKK. Selskabet har således regnskabsmæssigt en negativ egenkapital på XXX,X mio. DKK pr. 31.12. 2017.

Selskabets langfristede gæld, som regnskabsmæssigt er opgjort til DKK XXX,X mio. består alene i gæld til andre selskaber i koncernen.

En nærmere angiven fordring er erhvervet fra F1-Bank. Heraf blev nominelt DKK XX.XXX.XXX erhvervet den XX.XX.20XX for DKK X.XXX.XXX og nominelt DKK X.XXX.XXX erhvervet den XX.XX.20XX for DKK X. Den samlede fordring på nominelt DKK XX.XXX.XXX er således erhvervet af H2 ApS for i alt DKK X.XXX.XXX. Der henvises til overdragelsesaftalerne med F1-Bank. Rentefordringen på DKK X.XXX.XXX er opgjort som den beregnede rente efter H2 ApS’ overtagelse af fordringen.

Renterne af nærmere angivne fordringer er afregnet ved postering som yderligere gæld på mellemregningerne. Renterne er således indtægtsført hos kreditorerne og fratrukket hos debitor, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 4.

Nærmere angivne fordringer er efter erhvervelsen forrentet i overensstemmelse med de oprindelige låneaftaler med F1-Bank. H2 ApS har indtægtsført renterne og efterfølgende nedskrevet rentefordringen til kursværdi (kurs 0). H1 ApS har ikke fratrukket renteudgifterne, da der ikke er sket betaling heraf, jf. ligningslovens § 5, stk. 8.

Den samlede gæld til andre selskaber i koncernen, som forudsættes omfattet af nedskrivningen, udgør således pr. 31.12. 2017 DKK XXX.XXX.XXX.

Herudover har H1 ApS pr. 31.12.2017 anden gæld på i alt DKK X.XXX.XXX, som fordeler sig med DKK X.XXX.XXX til Skattestyrelsen og DKK X.XXX.XXX, der primært består i hensættelser, der endnu ikke udgør en aktuel gæld. Denne gæld forudsættes ikke omfattet af nedskrivningen.

Endelig har selskabet hensat en forpligtelse på DKK XX.XXX.XXX, der er opgjort som 60% af den negative egenkapital + nærmere angivne ikke tilskrevne renter. Der er alene tale om en hensættelse, der ikke udgør en aktuel gæld. Denne hensættelse forudsættes derfor heller ikke omfattet af nedskrivningen.

Selskabets samlede gæld og hensættelser pr. 31.12. 20XX udgør således DKK XXX.XXX.XXX, hvoraf DKK XXX.XXX.XXX skal omfattes af nedskrivningen.

Andre tilgodehavender end visse nærmere angivne tilgodehavender er primært tilgodehavender i andre selskaber i koncernen. Herudover er der andre fordringer på i alt DKK XXX.XXX. Tilgodehavenderne hos de øvrige selskaber i koncernen er nedskrevet regnskabsmæssigt med DKK XX.XXX.XXX. Under hensyn til vurderingen af aktiverne i de to debitorselskaber skal der dog foretages en opskrivning af et nærmere angivent tilgodehavende med DKK X.XXX.XXX og en yderligere nedskrivning på et nærmere angivent tilgodehavende med DKK XXX.XXX. Den samlede værdi af aktivet skal således medregnes med DKK X.XXX.XXX.

Selskabet har pr. 31.12. 2017 likvide beholdninger på DKK XXX.XXX.

Den herefter regulerede værdi af H1 ApS’ aktiver pr. 31.12.2017 udgør herefter DKK XX.XXX.XXX.

Den korrigerede egenkapital pr. 31.12. 2017 udgør herefter den regulerede værdi af gæld og hensættelser på DKK XXX.XXX.XXX med fradrag af den regulerede værdi af aktiverne på DKK XX.XXX.XXX, dvs. en negativ egenkapital på DKK XXX.XXX.XXX.

Der sigtes mod en gældsnedskrivning på 88% af gælden på DKK XXX.XXX.XXX, svarende til en nedskrivning på DKK XXX.XXX.XXX. Selskabets egenkapital efter nedskrivningen vil således være negativ med DKK XXX.XXX.

Såvel gæld som aktiver pr. 31.12.2018 og pr. d.d. svarer stort set til de opgjorte beløb pr. 31.12.2017, idet der alene er sket beregning af rente, mens selskabets situation i øvrigt er uændret.

Efter gældsnedskrivningen overvejes det af praktiske årsager at samle samtlige nedskrevne fordringer i ét eller nogle få selskaber i koncernen ved overdragelse fra de nuværende kreditorselskaber. Der er endnu ikke taget stilling til hvilket selskab/hvilke selskaber i koncernen fordringerne i så fald overdrages til.

Ved eftersyn af H1 ApS’s årsrapport for regnskabsåret 2018 er det konstateret, at selskabets aktiver pr. 31. december 2018 udgjorde XX.XXX.XXX kr., selskabets gæld udgjorde XXX.XXX.XXX kr., hensættelser udgjorde XX.XXX.XXX kr., og egenkapitalen pr. 31. december 2018 udgjorde minus XXX.XXX.XXX kr. Disse tal er i samme størrelsesorden som tallene ifølge årsrapporten for regnskabsåret 2017, idet gælden dog er blevet lidt større.

Ifølge årsrapporten for regnskabsåret 2018 er der ikke indtruffet betydningsfulde hændelser i perioden efter regnskabsårets afslutning. Årsrapporten er dateret den XX.XXX.2019. 

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgerens repræsentant har i anmodningen om bindende svar fremført følgende:

Ad. Spørgsmål 1

Vi finder at spørgsmålet skal besvares bekræftende, dvs. at en nedskrivning af H1 ApS’ kontrollerede gæld til kursværdi vil være skattefri for selskabet efter kursgevinstlovens § 24.

Som anført ovenfor udgør selskabets gæld til koncernen DKK XXX.XXX.XXX, og selskabets eksterne gæld udgør DKK X.XXX.XXX. Den samlede gæld udgør således DKK XXX.XXX.XXX. Hele gælden er usikret. Da den opgjorte gæld omfatter selskabets gæld på DKK XX.XXX til G6 I/S, hvori selskabet har en ejerandel på 99%, skal gælden til koncernen og den samlede gæld skattemæssigt nedsættes hermed til henholdsvis DKK XXX.XXX.XXX og DKK XXX.XXX.XXX.

I relation til opgørelsen af gælden efter kursgevinstlovens § 24 medregnes hensættelsen på DKK XX.XXX.XXX ikke, da der ikke er tale om en aktuel gæld.

Gældsnedskrivningen med 88% omfatter således 98,2% af den samlede usikrede gæld, og den usikrede gæld, der ikke omfattes af nedskrivningen, udgør således kun 1,8% af den samlede usikrede gæld. Gældsnedskrivningen skal dermed anses som samlet ordning omfattet af kursgevinstlovens § 24, da nedskrivningen omfatter mere end 50% af den usikrede gæld, da nedskrivningen alene undtager småkreditorer svarende til 1,8% af den usikrede gæld, og da der sker en ligelig reduktion af de enkelte omfattede kreditorers tilgodehavender med 88%.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 24, stk. 1, 2. pkt., at den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Det er således den samlede gældseftergivelse på DKK XXX.XXX.XXX, der er skattefri for H1 ApS, uanset at nogle af fordringerne efter selskabets påtagelse af gælden er blevet overtaget fra den oprindelige kreditor, F1- Bank, af H2 ApS til en kurs under pari.

H1 ApS har ikke fremførte underskud ved udgangen af indkomståret 2017 og forventes ikke at have fremførte underskud ved udgangen af indkomståret 2018 eller skattemæssige underskud i perioden fra 1.1.2019 og indtil gennemførelsen af gældseftergivelsen. Reglerne om underskudsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 12 A finder således konkret ikke anvendelse.

Ad. Spørgsmål 2

Vi finder at spørgsmålet skal besvares bekræftende, dvs. at kursværdien af den kontrollerede gæld kan opgøres til DKK XX.XXX.XXX.

Som anført ovenfor er den korrigerede egenkapital pr. 31.12.2018 opgjort som forskellen mellem den regulerede værdi af gæld og hensættelser på DKK XXX.XXX.XXX med fradrag af den regulerede værdi af aktiverne på DKK XX.XXX.XXX, dvs. en negativ egenkapital på DKK XXX.XXX.XXX.

Ad. Spørgsmål 3

Vi finder, at spørgsmålet skal besvares bekræftende, dvs. at nærmere angivne fordringer efter nedskrivningen kan overdrages fra kreditorselskaberne til et hermed koncernforbundet selskab uden at det udløser nogen skattepligtig avance for kreditorselskaberne eller skattemæssige konsekvenser for H1 ApS.

Samtlige nærmere angivne fordringer til danske kreditorselskaber omfattes af kursgevinstlovens § 4, hvilket indebærer, at kreditorselskaberne ikke har skattemæssigt fradrag for det ved nedskrivningen konstaterede tab herpå.

Samtlige nærmere angivne fordringer forventes nedskrevet til handelsværdi, hvilket efter det ovenfor anførte indebærer en nedskrivning med 88%.

Fordringerne forudsættes overdraget til ét eller flere selskaber i koncernen til den nedskrevne værdi umiddelbart efter nedskrivningen er gennemført. Da samtlige kreditorselskaber har erhvervet fordringerne til pari kurs udløser overdragelsen ikke nogen skattepligtig avance for nogen af kreditorselskaberne.

Overdragelsen af fordringerne ændrer ikke ved H1 ApS’ retsstilling og udløser derfor ingen skattemæssige konsekvenser for dette selskab.

Ad. Spørgsmål 4

Vi finder at spørgsmålet skal besvares bekræftende, dvs. at den skattepligtige avance for H2 ApS ved en overdragelse af nærmere angivne fordringer til kursværdien efter nedskrivningen udgør DKK X.XXX.XXX, og at overdragelsen ikke vil udløse nogen skattemæssige konsekvenser for H1 ApS.

De nærmere angivne fordringer er erhvervet af H2 ApS fra F1-Bank. Den samlede fordring på nominelt DKK XX.XXX.XX er således erhvervet af H2 ApS for i alt DKK X.XXX.XXX, jf. ovenfor. Anskaffelsessummen skal efter nedskrivningen af gælden tilsvarende reduceres med 88% dvs. til DKK XXX.XXX.

Rentefordringen på DKK X.XXX.XXX er opgjort som den beregnede rente efter H2 ApS’ overtagelse af fordringen og er således erhvervet til pari kurs, men skattemæssigt nedskrevet til 0.

Visse nærmere angivne fordringer forudsættes overdraget til ét eller flere selskaber i koncernen til den nedskrevne værdi umiddelbart efter nedskrivningen er gennemført.

Nedskrivningen og handelsværdien af fordringerne samt den skattepligtige avance ved overdragelse til nedskrevet værdi kan opgøres således:

Nominel gæld, DKK

Nedskrivning med 88%, DKK

Nedskrevet værdi, DKK

Skattemæs-sig anskaf-felsessum, DKK

Skattepligtig avance, DKK

Erhvervet fordring

XX.XXX.XXX

XX.XXX.XXX

X.XXX.XXX

XXX.XXX

X.XXX.XXX

Rente-fordring

X.XXX.XXX

X.XXX.XXX

X.XXX.XXX

0

X.XXX.XXX

I alt

XX.XXX.XXX

XX.XXX.XXX

X.XXX.XXX

XXX.XXX

X.XXX.XXX

Overdragelsen af fordringerne ændrer ikke ved H1 ApS’ retsstilling og udløser derfor ingen skattemæssige konsekvenser for dette selskab.

Telefonsamtaler med spørgerens repræsentant

Spørgerens repræsentant har ved telefonsamtale den 24. september 2019 meddelt, at man ikke havde bemærkninger til sagsfremstillingen. Det bemærkes, at Skattestyrelsens indstilling til svar på spørgsmål 4 efterfølgende er ændret.

Ved telefonsamtale med spørgerens repræsentant den 18. november 2018 er spørgeren underrettet om, at den skattemæssige anskaffelsessum for nærmere angivne fordringer, jf. spørgsmål 4, efter Skattestyrelsens opfattelse er den faktiske anskaffelsessum, der efter et oplyste har udgjort X.XXX.XXX kr., og ikke den nedskrevne værdi på XXX.XXX kr.

Spørgerens repræsentant tilkendegav, at han mente, at der forelå en eller flere afgørelser herom, men kunne dog ikke oplyse nærmere.

Spørgerens repræsentant tilkendegav, at han ikke ville have indvendinger mod, at den faktiske anskaffelsessum blev anset for at være den skattemæssige anskaffelsessum.

Spørgernes repræsentant har i e-mail af 22. november 2019 oplyst, at man ikke har nogen bemærkninger til den korrigerede sagsfremstilling.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en nedskrivning af H1 ApS’s kontrollerede gæld til kursværdi, jf. beskrivelsen ovenfor, vil være skattefri for selskabet efter kursgevinstlovens § 24.

Begrundelse

Ifølge kursgevinstlovens § 24, stk. 1, medregnes gevinst på gæld ikke til den skattepligtige indkomst, hvis der er tale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld.

Ifølge Den juridiske vejledning (2019-2), afsnit C.B.1.5, er udgangspunktet for, at der er tale om en samlet ordning, at ordningen omfatter mere end 50 pct. af den usikrede gæld, og den resterende usikrede gæld må kun udgøres af småkrav.

Det forhold, at ordningen omfatter mere end 50 pct. af den samlede usikrede gæld, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at der kan anses for at være tale om en samlet ordning. Der henvises i den forbindelse til Skatterådets afgørelse, offentliggjort som SKM2007.677.SR, hvorefter den største kreditors gældskonvertering af sin fordring på 67,7 pct. af debitors usikrede gæld ikke var en samlet ordning efter kursgevinstlovens § 24, idet debitors næststørste og tredjestørste kreditorers fordringer udgjorde i alt 28,8 pct. af debitors usikrede gæld. De to fordringer, svarende til 28,8 pct. af den samlede usikrede gæld, kunne ikke betragtes som småkrav.

I SKM2010.95.SR fandt Skatterådet derimod, at der var tale om en samlet ordning. Skatterådet lagde vægt på, at 82,08 pct. af den usikrede gæld indgik i ordningen, og at de resterende 17,92 pct. af den usikrede gæld var fordelt på fire kreditorposter, hvoraf den største udgjorde 7,17 pct.

I nærværende sag udgør spørgerens samlede gæld i alt XXX.XXX.XXX kr. inkl. hensættelser på XX.XXX.XXX kr., dvs. en reel gæld på XXX.XXX.XXX kr., hvoraf XXX.XXX.XXX kr. indgår i gældsnedskrivningen. De gældsposter, der er omfattet af gældsnedskrivningen, udgør således i alt ca. 98 pct. af spørgerens samlede gæld.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er der tale om en samlet ordning, der er omfattet af kursgevinstlovens § 24, stk. 1.

Hvis gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, er den del af eftergivelsen, der nedbringer gælden til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, imidlertid ikke omfattet af skattefriheden efter kursgevinstlovens § 24, stk. 1.

Da der er tale om gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, er gevinsten som udgangspunkt skattefri i henhold til kursgevinstlovens § 8. Skattefriheden i henhold til kursgevinstlovens § 8 omfatter imidlertid ikke nedskrivning af gælden til et beløb under fordringens værdi for kreditorerne.

Hvis gælden blev nedskrevet til et lavere beløb end fordringernes værdi for kreditor, ville det overskydende beløb vedrørende gælden til G3 ApS og G4 ApS være et skattefrit tilskud, jf. selskabsskattelovens § 31 D, stk. 1-4, idet disse selskaber direkte eller indirekte har fælles moderselskab. Det overskydende beløb vedrørende de øvrige gældsposter ville være skattepligtigt, jf. kursgevinstlovens § 6, § 8 og § 24, stk. 1. 

Det er oplyst, at spørgerens egenkapital efter gældsnedskrivningen vil være negativ med XXX.XXX kr., hvilket relativt må anses for et lille beløb.  Spørgerens egenkapital vil imidlertid hurtigt kunne blive positiv, men spørgerens egenkapital kan også blive yderligere negativ, og en fordring, der er behæftet med usikkerhed, er derfor normalt ikke kurs pari værd.

Efter en konkret vurdering af samtlige foreliggende oplysninger er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at spørgerens gæld i nærværende sag ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringernes værdi for kreditorerne.

Efter Skattestyrelsens opfattelse vil gældsnedskrivningen derfor være skattefri for spørgeren, jf. kursgevinstlovens § 8 og § 24, stk. 1.

Dette gælder også, efter at resultatet ifølge årsrapporten for regnskabsåret 2018 er taget i betragtning.

Det forudsættes, at der ikke sker væsentlige ændringer i spørgerens økonomiske forhold i tiden fra den 31. december 2018 til det tidspunkt, hvor gældsnedskrivningen foretages.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at kursværdien af den kontrollerede gæld, jf. beskrivelsen ovenfor, kan opgøres til DKK XX.XXX.XXX, jf. ovenfor.

Begrundelse

Det angivne beløb er fremkommet på grundlag af oplysninger i selskabernes regnskaber for regnskabsåret 2017 med diverse reguleringer.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan kursværdien af den kontrollerede gæld imidlertid ikke fastsættes alene på grundlag heraf. Det skyldes, at der ved fastsættelsen af kursværdien af den kontrollerede gæld også skal tages hensyn til blandt andet ændringer i værdien af selskabets aktiver og passiver i tiden fra udgangen af regnskabsåret 2017 til det tidspunkt, hvor gældsnedskrivningen foretages, til forventede ændringer af aktivernes værdi (både før og efter 1. januar 2018), og til de nærmere vilkår for gælden.

Skattestyrelsen kan derfor ikke bekræfte, at kursværdien af den kontrollerede gæld kan opgøres til DKK XX.XXX.XXX.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at nærmere angivne fordringer, jf. beskrivelsen ovenfor, efter nedskrivningen kan overdrages fra kreditorselskaberne til ét eller flere andre selskaber i koncernen, jf. beskrivelsen ovenfor, til kursværdien uden at det udløser nogen skattepligtig avance for kreditorselskaberne eller en skattepligtig avance eller et fradragsberettiget tab i henhold til kursgevinstloven for H1 ApS.

Begrundelse

Vedrørende H2 ApS (kreditorselskab)

Ved overdragelse af fordringer skal der opgøres en gevinst eller tab efter kursgevinstlovens regler om gevinst og tab på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 2.

Hvis der er gevinst ved overdragelsen, er denne gevinst derfor skattepligtig, jf. kursgevinstlovens § 2.

Er der tab ved overdragelsen, er tabet ikke fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 1, hvorefter tab på fordringer på koncernforbundne selskaber ikke kan fradrages. Fordringen er ikke erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer mv., der er ikke tale om rentefordringer, og kreditorselskaberne udøver ikke næring ved køb og salg af fordringer. Undtagelserne i kursgevinstlovens § 4, stk. 3-5, fra reglen i kursgevinstlovens § 4, stk. 1, er derfor ikke relevante.

Det er oplyst, at de pågældende fordringer er erhvervet til kurs pari, og forudsættes overdraget til den nedskrevne værdi, umiddelbart efter at nedskrivningen er gennemført.

Der vil herefter ikke kunne være nogen avance for kreditorselskaberne ved overdragelsen, og som anført ovenfor er et tab ikke fradragsberettiget.

Vedrørende H1 ApS (debitorselskab)

For H1 ApS (debitorselskabet) betyder overdragelsen, at selskabet får andre kreditorer. Under forudsætning af, at vilkårene for gælden ikke ændres, bliver gælden derimod ikke forandret. Overdragelsen udløser derfor hverken en skattepligtig avance eller et fradragsberettiget tab i henhold til kursgevinstloven for H1 ApS (debitorselskab).

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at en overdragelse af nærmere angivne fordringer, jf. beskrivelsen ovenfor, fra H2 ApS til ét eller flere andre selskaber i koncernen, jf. beskrivelsen ovenfor, efter nedskrivningen til kursværdien vil udløse en skattepligtig avance for H2 ApS på DKK X.XXX.XXX og ingen skattepligtig avance eller fradragsberettiget tab i henhold til kursgevinstloven for H1 ApS.

Begrundelse

Vedrørende H2 ApS (kreditorselskab)

Det er oplyst, at H2 ApS har erhvervet fordringen (der er en fordring på H1 ApS) fra F1-Bank den XX.XX.20XX og den XX.XX.20XX for tilsammen X.XXX.XXX kr. Fordringen udgjorde nominelt XX.XXX.XXX kr., og dette beløb indgår i H1 ApS’s samlede gældsforpligtelser pr. 31.12.2017 ifølge H1 ApS’s regnskab for regnskabsåret 2017.

Af den samlede fordring er en fordring på nominelt XX.XXX.XXX kr. erhvervet den XX.XX.20XX for X.XXX.XXX kr., medens en fordring på nominelt X.XXX.XXX kr. er erhvervet den XX.XX.20XX for X kr. Den samlede anskaffelsessum udgør således X.XXX.XXX kr.

I anmodningen om bindende svar har spørgerens repræsentant anført, at da H1 ApS’s gæld nedskrives med 88 pct., jf. ovenfor, skal H2 ApS’s skattemæssige anskaffelsessum nedskrives tilsvarende. Ifølge anmodningen om bindende svar er H2 ApS’s anskaffelsessum derfor nedskrevet med 88 pct. af X.XXX.XXX kr. til XXX.XXX kr.

Den samlede fordring på XX.XXX.XXX kr. er ligeledes nedskrevet med 88 pct. til X.XXX.XXX kr. Det er oplyst, at overdragelsen af fordringen vil ske til kursværdien, og afståelsessummen vil herefter udgøre X.XXX.XXX kr.

Den skattepligtige avance er herefter af spørgerens repræsentant opgjort til (X.XXX.XXX - XXX.XXX) kr. = X.XXX.XXX kr.

Hertil kommer rentefordringen, der nominelt udgør X.XXX.XXX kr., der ligeledes er nedskrevet med 88 pct. til X.XXX.XXX kr.

Den samlede skattepligtige avance er herefter af spørgerens repræsentant opgjort til (X.XXX.XXX + X.XXX.XXX) kr. = X.XXX.XXX kr.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er den skattemæssige anskaffelsessum for fordringen på nominelt XX.XXX.XXX kr. imidlertid den faktiske anskaffelsessum, der efter det oplyste udgjorde X.XXX.XXX kr. Det fremgår af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, hvorefter anskaffelsessummen for fordringer er kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb. 

Der ses ikke at være sket sådanne ændringer af fordringen i forbindelse med købet fra F1-Bank, at den oprindelige fordring skal anses for indfriet, og en ny fordring stiftet.

Rentefordringen på nominelt X.XXX.XXX kr. er efter det oplyste opgjort som en beregnet rente efter H2 ApS’s overtagelse af fordringen. Det er oplyst, at H2 ApS oprindeligt har indtægtsført renterne, men efterfølgende skattemæssigt nedskrevet rentefordringen til kursværdien, der er sat til kurs 0. Den faktiske anskaffelsessum for rentefordringen er herefter 0 kr.

Efter de foreliggende oplysninger ville den skattepligtige avance herefter udgøre (X.XXX.XXX - X.XXX.XXX) kr. = XXX.XXX kr. + avancen på rentefordringen på (X.XXX.XXX - 0) kr. = X.XXX.XXX kr., dvs. i alt X.XXX.XXX kr.   

Avance eller tab opgøres efter realisationsprincippet, da der er tale om koncerninterne fordringer, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1 og 3.   

Bortset fra det ovennævnte spørgsmål vedrørende den skattemæssige anskaffelsessum er Skattestyrelsen enig i metoden til opgørelse af den skattepligtige avance, men kan ikke bekræfte størrelsen af den ovenfor beregnede korrigerede avance, da udviklingen i tiden frem til gældsnedskrivningen, herunder rentetilvæksten, skal tages i betragtning

Skattestyrelsen har endvidere ikke taget stilling til kursværdien.

Det bemærkes, at skatteministeren har fremsat lovforslag (L 4 i folketingsåret 2019/2020) om blandt andet beskatning ved nedsættelse af gæld. Lovforslaget vil medføre, at koncernen ville blive skattepligtig ved erhvervelse af fordringer fra kreditor. Lovforslaget rammer ikke den konkrete situation, men vil ramme en tilsvarende situation i fremtiden.  

Vedrørende H1 ApS (debitorselskab)

For H1 ApS (debitorselskabet) betyder overdragelsen, at selskabet får en eller flere andre kreditorer. Under forudsætning af, at vilkårene for gælden ikke ændres, bliver gælden derimod ikke forandret. Overdragelsen udløser derfor hverken en skattepligtig avance eller et fradragsberettiget tab i henhold til kursgevinstloven for H1 ApS (debitorselskab).

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse.".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1-4

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens §§ 2-4, § 6, § 8, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 3 og 6, samt § 26, stk. 1 og 2

§ 2. Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel og § 29 samt i kapitel 4, 4 a, 5 og 7.

(…)

§ 3. Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4, 5 og 24 A.

§ 4. Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Dette gælder tillige tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

Stk. 2. Ved koncernforbundne selskaber forstås

1) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab,

2) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab,

3) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab, eller

4) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor, eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Dette gælder dog kun, hvis det godtgøres, at den tilsvarende gevinst på gælden er skattepligtig for debitor eller er omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Afhænger skattepligten henholdsvis nedsættelsen af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab for debitor af adgangen til fradrag for kreditor, anses gevinsten i medfør af denne bestemmelse for skattepligtig henholdsvis omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på obligationer eller andre fordringer optaget til handel på et reguleret marked.

Stk. 4. Stk. 1 finder heller ikke anvendelse på rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved opgørelsen af kreditors skattepligtige indkomst, og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor, eller rentefordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.

Stk. 5. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på kreditors midlertidige drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

 (…)

§ 6. Gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 8, 24 og 24 A om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.

(…)

§ 8. Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A, skal ikke medregnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 6 eller 7 ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens § 31 A, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 6 eller 7 ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget.

(…)

§ 24. Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord i en rekonstruktion eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.

(…)

§ 25. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.

(…)

Stk. 3. Skattepligtige omfattet af § 2 skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer. 1. pkt. omfatter ikke fordringer omfattet af § 4 og fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for fordringer omfattet af stk. 5. Endvidere omfatter 1. og 2. pkt. ikke fordringer omfattet af stk. 7 og fordringer, hvor den skattepligtige efter stk. 8-10 har valgt at anvende reglerne i stk. 7. Endelig finder 2. pkt. ikke anvendelse for livsforsikringsselskaber.

Stk. 4. 4)5)6) Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af gevinst og tab på følgende fordringer og gæld:

1) Fordringer, der ikke er omfattet af stk. 3, 1. pkt., stk. 5 eller stk. 7-10,

2) gæld optaget til handel på et reguleret marked og

3) gevinst og tab på fordringer og gæld som følge af valutakursændringer.

Valg af lagerprincippet, jf. nr. 1-3, træffes samlet for henholdsvis fordringer omfattet af § 4, fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, øvrige fordringer, gæld optaget til handel på et reguleret marked og valutakursændringer på fordringer og gæld i fremmed valuta. Ved anvendelse af lagerprincippet i de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, opgøres gevinst og tab på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for henholdsvis fordringens erhvervelse og gældens påtagelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne. Når lagerprincippet er valgt, kan valget heraf kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

(…)

Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 3 og 5. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

(…)

§ 26. Gevinst og tab på fordringer og gæld opgøres efter reglerne i stk. 2-5, jf. dog § 25, stk. 2-5, om lagerprincippet og § 25, stk. 7-10.

Stk. 2. Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

(…)

Selskabsskattelovens §§ 12 A - 12 B og § 31 D, stk. 1-4

§ 12 A. Opnår et selskab m.v. i et indkomstår en tvangsakkord i en rekonstruktion, nedsættes uudnyttede fremførselsberettigede underskud og dernæst uudnyttede fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat, jf. dog stk. 2. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori rekonstruktionsforslaget med tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår.

Stk. 2. Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1 reduceres:

1) Med den del af nedsættelsesbeløbet, som er skattepligtigt for debitorselskabet.
2) Med den del af debitorselskabets indkomst, der hidrører fra selskabets frigørelse for gældsforpligtelser, der udgør skattefrit udbytte efter § 13, stk. 1, nr. 2, eller skattefrit tilskud efter § 31 D.
3) I det omfang debitorselskabet efter reglerne i kursgevinstlovens §§ 8 og 24 A ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.

Stk. 3. En hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer sidestilles med en gældsnedsættelse. I disse tilfælde nedsættes underskuddet med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.

§ 12 B. § 12 A finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem et debitorselskab og dets kreditorer om bortfald eller nedsættelse af selskabets gæld (frivillig akkord).

(…)

§ 31 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregner selskaber og foreninger m.v. ikke tilskud fra koncernforbundne selskaber eller foreninger m.v., jf. § 31 C. Dette gælder dog kun, hvis tilskudsyderen direkte eller indirekte er moderselskab for tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsyderen og tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (søsterselskaber). Ved tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med fælles direkte eller indirekte moderselskab finder 1. pkt. kun anvendelse, hvis det fælles moderselskab kan modtage skattefrit udbytte fra tilskudsyderen. Hvis det fælles moderselskab kun ejer tilskudsyderen indirekte, skal betingelserne være opfyldt i hvert ejerled. Hvis det fælles moderselskab eller mellemliggende ejerled er udenlandske, skal de være omfattet af direktiv 2011/96/EU eller opfylde betingelserne for frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatningen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytteudlodninger.

Stk. 3. Selskaber, der yder tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, har i ingen tilfælde fradrag for tilskuddet.

Stk. 4. Tilskudsyderen og -modtageren skal være selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes efter § 31, eller selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes eller ville kunne sambeskattes efter § 31 A. Tilskudsyderen kan ikke være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens regler.

(…)

Praksis

Den juridiske vejledning (2019-2), afsnit C.B.1.5 Generelle ordninger om gældseftergivelse - KGL § 24

(…)

Regel

Gevinst på gæld som debitor opnår ved tvangsakkord i rekonstruktion, frivillig akkord eller en gældssanering er ikke skattepligtig. Se KGL § 24.

Reglen gælder for selskaber, personer og dødsboer samt pengenæringsdrivende personer og dødsboer.

Skattefritagelsen gælder kun for eftergivelse af gæld ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Det vil sige, at skattefritagelsen kun gælder for den del af gældseftergivelsen, som bringer fordringen ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Den del af gælden, som er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, er skattepligtig, medmindre gevinsten er skattefri efter anden lovgivning. Skattefrihed for denne del af gevinsten kan følge af reglerne om skattefrit udbytte i SEL § 13, stk. 1, nr. 2 eller udgøre et skattefrit tilskud efter SEL § 31 D.

(…)

Gevinst på gæld omfattet af KGL § 21, stk. 2 er skattepligtig. Det vil sige, at debitor beskattes af gevinst på gæld, når debitor eller debitors nærtstående tillige er aktionær i kreditorselskabet, uanset at gælden er værdiløs for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet. Se KGL § 24, stk. 3. Stk. 3 har virkning for gæld, der påtages fra og med den 14. august 2012.

Se også afsnit C.B.1.4.3.3 om KGL § 21.

(…)

Underskudsbegrænsning

Reglen i KGL § 24 skal ses i sammenhæng med reglerne om underskudsfremførsel og underskudsbegrænsning.

Hvis gevinst på gæld som følge af tvangsakkord i rekonstruktion, frivillig akkord eller gældssanering ikke beskattes efter kursgevinstloven, kan der, hvis debitor har et skattemæssig underskud, indtræde underskudsbegrænsning efter SEL § 12 A(selskaber mv.) eller PSL § 13 a (personer).

Vurderingen af, om det er en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer efter KGL § 24 er den samme som ved reglerne om underskudsbegrænsning.

Se også

Se også afsnit

Eksempel

Debitor har en gæld på 1 mio. kr. Han aftaler med sine kreditorer at betale 600.000 kr. mod at få en saldokvittering på hele beløbet.

Hvis fordringens reelle værdi for kreditor er 600.000 kr., skal debitor ikke beskattes af gældseftergivelsen på 400.000 kr. Har debitor et uudnyttet, fradragsberettiget underskud, skal dette nedsættes med 400.000 kr.

Viser det sig, at fordringens reelle værdi for kreditor er højere end de 600.000 kr., fordi debitor fx har en betalingsevne på 700.000 kr., skal han beskattes af 100.000 kr. (debitors betalingsevne minus det beløb, der rent faktisk betales af debitor), mens hans underskud skal begrænses med de 300.000 kr., som svarer til den skattefrie del af gældseftergivelsen.

(…)

Frivillig akkord

Frivillig akkord er en aftale om en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld. Formålet med en akkord er, at debitor får en samlet ordning på sine gældsforpligtelser. Det er ingen betingelse, at debitor er insolvent.

Aftalen om frivillig akkord

Der skal foreligge en aftale om frivillig akkord mellem en eller flere kreditorer og debitor. Det kan være en akkordaftale, selvom en enkelt kreditor ikke ønsker at indgå i akkorden. Gælder akkordaftalen efter sit indhold kun, hvis alle kreditorer accepterer aftalen, er aftalen ikke indgået, før den sidste kreditor har accepteret aftalen. Se TfS 1997, 565 (LSR) og TfS 1997, 439 (LSR).

Det er et vilkår, at aftalen handler om gældseftergivelse. Hvis debitor frigøres for gælden efter særlige lånevilkår, er det ikke gældseftergivelse efter KGL § 24. Se SKM2010.42.BR.

Det er uden betydning, om aftalen er indgået her i landet eller i udlandet. Det er også uden betydning, om kreditorerne er hjemmehørende her i landet eller i udlandet.

(…)

Forskellige typer af frivillige akkorder

En frivillig akkord kan fx opnås ved at

  • kreditor overfor debitor erklærer, at han helt eller delvist giver afkald på sit tilgodehavende. Fx hvis kreditor udsteder en saldokvittering, uden at der er sket betaling.
  • kreditor nedsætter debitors hæftelse, uden at fordringens nominelle værdi nedsættes
  • kreditor ændrer på væsentlige vilkår i fordringen. Se SKM2001.347.HR og Departementets kommentar til afgørelsen i SKM2001.179.DEP. Ændring på væsentlige vilkår i fordringen kan efter Ligningsrådets praksis være, når renten ændres. Se TfS 1995,685 (LR).
  • et aktiv tilbagesælges, fx en anpart, hvor kreditor overtager gælden, der hviler på aktivet, og som debitor hæfter personligt for.
  • kreditor køber et aktiv til en kunstigt fastsat overpris.
  • kreditors kapitalindskud i et selskab bruges til at betale kreditor.

En samlet ordning

Det kan være en samlet ordning, når

  • der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer
  • der ikke er en fuldstændig lighed, fx fordi småkrav får fuld dækning
  • kun en eller enkelte hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor.

I Østre Landsret fik Skatteministeriet medhold i, at ændringer af vilkår i en låneaftale var så væsentlige, at lånet måtte anses for indfriet. Gevinsten på gældseftergivelsen var ikke skattefri for debitor. Ordningen, som ikke indebar en nominel nedsættelse af gælden, omfattede 2/3 af den usikrede gældsforpligtelse. Den kreditor, som havde den sidste tredjedel af den usikrede gæld, var ikke omfattet af ordningen.

Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle efter at skatteyder havde fremlagt nye oplysninger ved sagens forberedelse for Højesteret. Se SKM2001.347.HR.

Af Skatteministeriets kommentar til Højesterets afgørelse fremgår det, at praksis om, at en gældseftergivelse som udgangspunkt mindst skal omfatte halvdelen af den usikrede gæld, samt at kun usikrede småkrav udeholdes, stadig gælder. Se SKM2001.179.DEP.

Udgangspunktet er med andre ord, at ordningen skal omfatte mere end 50 pct. af den usikrede gæld, og den resterende usikrede gæld må kun udgøres af småkrav.

Der skal ikke udelukkende lægges vægt på, om ordningen omfatter mere eller mindre end 50 pct. af den samlede usikrede gæld. Skatterådet har udtalt, at den største kreditors gældskonvertering af sin fordring på 67,7 pct. af debitors usikrede gæld, ikke var en samlet ordning efter KGL § 24. Debitors næststørste og tredjestørste kreditorers fordringer udgjorde i alt 28,8 pct. af debitors usikrede gæld. Der var ikke en ligelig reduktion af kreditorernes fordringer. De to fordringer, svarende til 28,8 pct. af den samlede usikrede gæld, kunne ikke betragtes som småkrav. Se SKM2007.677.SR.

I en anden sag var en gældseftergivelse fra kapitalfonde en samlet ordning. Skatterådet lagde vægt på, at 82 pct af den usikrede gæld indgik i ordningen, og det kun var småkrav, som ikke indgik i ordningen. Se SKM2010.95.SR.

Det er kun den usikrede gæld, der indgår i vurderingen af, om der foreligger en frivillig akkord. Se TfS 1995,617 (LR). 

Praksis udelukker dog ikke, at der kan være tale om en samlet ordning, selv om der også indgår gæld, som er sikret. Når de sikrede kreditorer vil indgå i en ordning, er det fordi, der ikke længere er fuld sikkerhed. Sondringen af den sikrede/usikrede gæld skal ske på tidspunktet for gældseftergiivelsen. Se TfS 1994, 834 LR og TfS 1997, 653 LSR.

Landsskatteretten har vurderet, at en kaution kan være en sikkerhedsret på linje med håndpanteret. Kautionisten kunne indfri kautionsforpligtelsen på tidspunktet for gældsnedsættelsen. Det var derfor tale om sikret gæld. Se TfS 1997, 653 (LSR).

Et ægtepars økonomiske forhold skulle vurderes under ét. De havde fået et samlet tilbud fra deres kreditorer. Den delvise eftergivelse af ægteparrets gæld, der udgjorde 82,5 pct. af parrets samlede usikrede gæld, skulle ikke beskattes efter KGL § 24. Se SKM2001.129.LR.

(…)

Fordringens værdi

Ved bedømmelsen af, hvilken værdi fordringen har for kreditor på tidspunktet, hvor gælden eftergives, er der flere forhold, der skal tages i betragtning.

Der skal vurderes, hvor stor en del af fordringen, kreditor har udsigt til at inddrive ved tvangsinddrivelse. Har der kort før gældseftergivelsen været afholdt forgæves forsøg på at inddrive fordringen, kan den eftergivne gæld som udgangspunkt anses for at være uden værdi. Det gælder fx hvis debitor har fået en insolvenserklæring ved fogedretten.

Hvis der har været en tvangsakkord efter reglerne i konkursloven, har debitors økonomiske situation været gennemgået. Skifteretten kan nægte at stadfæste en tvangsakkord, hvis dividenden står i misforhold til skyldnerens økonomiske situation. Skifterettens stadfæstelse af en tvangsakkord kan derfor betragtes som et indicium for, at gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet.

Ved en frivillig akkord gælder reglerne i konkursloven ikke, og det er derfor op til skattemyndighederne at vurdere, om en sådan akkord har medført, at gælden er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.

Når det er en generel ordning for debitor eller en ordning, som tiltrædes af en eller flere hovedkreditorer, vil det normalt indicere, at der er sket nedskrivning af gælden til den reelle værdi.

Det kan også have betydning, om ordningen set fra kreditors side er udtryk for en rimelig forretningsmæssig disposition. Dette kan fx være tilfældet, selv om debitor også efter eftergivelsen har en formue, som er nødvendig for virksomhedens fortsatte drift.

Eksempel på forhold, der har betydning for fordringens værdi

Ved vurderingen skal der ikke tages hensyn til en eventuel ægtefælles formue. Når et ægtepar modtager et samlet tilbud om eftergivelse af deres gæld, vurderes ægteparrets økonomi under ét. Se SKM2001.129.LSR.

Ordninger om gældseftergivelse, der falder uden for KGL § 24

En aftale om gældseftergivelse, der ikke har et sådant omfang, at der kan siges at foreligge en samlet ordning efter KGL § 24, er en singulær gældseftergivelse.

For personer og dødsboer kan en singulær gældseftergivelse være skattepligtig efter KGL § 21. Se afsnit C.B.1.4.3.3 om § 21.

Når gælden er stiftet som led i pengenæring, er en gældseftergivelse omfattet af KGL § 19. Se afsnit C.B.1.4.3.1 om § 19.

Personer og dødsboer, som ikke er pengenæringsdrivende, er skattepligtige af gevinst på gæld i fremmed valuta efter reglen i KGL § 23. Se afsnit C.B.1.4.3.7 om § 23.

Selskaber er skattepligtige af gevinst på gæld efter KGL § 6. Se afsnit C.B.1.3.4.2 om beskatning af selskabers mv. gevinst på gæld.

(…)

Den juridiske vejledning (2019-2), afsnit C.B.1.3.3.3.1 Udgangspunktet - intet fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber

(…)

Regel

Tab på fordringer mellem koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages, men der er fradragsret for valutakurstabet. Se KGL § 4, stk. 1.

Dette gælder også tab på fordringer på sambeskattede selskaber, og selskaber, der vil kunne sambeskattes efter SEL §§ 31 og 31A.

Se også

Undtagelser fra reglen

I visse situationer er der fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber.

Det gælder tab på

  • fordringer erhvervet som vederlag for leverede varer mv.
  • obligationer og fordringer optaget til handel på et reguleret marked
  • rentefordringer
  • visse fordringer for pengenæringsdrivende kreditorer.

Se om dette i afsnit C.B.1.3.3.3.2.

Der er også fradragsret for valutakurstab på fordringer på koncernforbundne selskaber. Se om dette nedenfor i afsnittet.

Reglens formål

Formålet med reglen er at hindre dobbeltfradrag

  • for tab på investeringer
  • i sambeskattede koncerner.

Uden denne regel ville en koncern kunne opnå fradrag for tab på investeringer ved at lade et selskab investere på grundlag af et lån fra et andet selskab i koncernen. Viser investeringen sig at gå tabt, og det låntagende selskab ikke kan indfri lånet, ville tabet på fordringen være fradragsberettiget for det långivende selskab. Giver investeringen derimod succes, viser dette sig som en værdistigning på aktierne i det låntagende selskab, som kan realiseres skattefrit.

Uden reglen ville sambeskattede selskaber kunne opnå fradrag to gange. Hvis lånet mellem de koncernforbundne selskaber modsvares af fradragsberettigede udgifter eller tab i det låntagende selskab, kunne der opnås fradrag for det overførte underskud, der modregnes i sambeskatningsindkomsten, og fradrag for tab på fordringen. Sambeskattede selskaber ville dermed være bedre stillet, end hvis aktiviteterne foregik i ét selskab.

Reglens anvendelsesområde

Reglen er en undtagelse fra den generelle kursgevinstbeskatning og omfatter som udgangspunkt alle fordringer mellem koncernforbundne selskaber. Reglen gælder for fordringer både i danske kroner og i fremmed valuta.

Reglen gælder både for tab på fordringer på danske og udenlandske koncernselskaber. Det er uden betydning om kreditorselskabet er hjemmehørende i Danmark, eller er et udenlandsk selskab, der vil kunne inddrages under dansk sambeskatning.

Et ikke-fradragsberettiget tab på en koncernintern fordring kan ikke modregnes i gevinster på andre koncerninterne fordringer mod det pågældende eller andre selskaber, som er koncernforbundet med kreditor. Det samme gælder ved løbende mellemregning for vareleverancer mv., fordi tilgodehavendet ifølge den enkelte faktura betragtes som en selvstændig fordring.

(…)

Den juridiske vejledning (2019-2), afsnit C.B.1.3.4.3 Gevinst på koncernintern gæld - KGL § 8.

(…)

Regel

Gevinst på gæld til koncernforbundne og sambeskattede selskaber er skattefri, når det långivende selskab ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen.

Se hjemlen i KGL § 8.

Skattefritagelsen gælder kun for eftergivelse af gæld ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Nedskrives gælden til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, afhænger beskatningen af, om der er hjemmel til beskatning i anden lovgivning. Denne del af gevinsten vil således ikke være skattepligtig for debitor, hvis denne omfattes af reglerne om skattefrit udbytte i SEL § 13, stk. 1, nr. 2, eller udgør et skattefrit tilskud efter SEL § 31 D. 

Reglens anvendelsesområde

Reglen begrænser skattepligten ved gevinst på gæld i koncernforhold og modsvarer fradragsbegrænsningen i KGL § 4, stk. 1.

Reglen anvendes når der er gevinst på gæld til et kreditorselskab. Det er uden betydning om kreditorselskabet er skattepligtigt til Danmark eller til udlandet.

Reglen gælder for gevinst på gæld både for koncernforbundne selskaber og for sambeskattede selskaber, herunder selskaber som kan sambeskattes efter SEL § 31 A.

Hvis gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på det tidspunkt, hvor gælden eftergives, er gevinst på gælden skattepligtig, medmindre debitor er skattefri af gevinsten efter andre regler.

Det vil sige, at der sker beskatning af den del af gældseftergivelsen, som udgør forskellen mellem gældens aktuelle værdi og det beløb, gælden nedskrives til. Gældseftergivelsen anses i så fald som et skattepligtigt tilskud efter SL § 4. I visse situationer kan det betegnes som udlodning. Vurderingen sker på samme måde som ved gældseftergivelse efter KGL § 24. Se afsnit C.B.1.5 om KGL § 24.

(…)

SKM2003.226.LSR

Landsskatteretten fastslog, at en gældseftergivelse på 48,52 pct. af selskabets usikrede gæld ikke var en samlet ordning. Gældseftergivelsen var derfor skattepligtig.

SKM2007.677.SR

Skatterådet fastslog, at der ikke var tale om en samlet ordning i et tilfælde, hvor den største kreditors fordring udgjorde 67,7 pct. af debitors usikrede gæld, idet debitors næststørste og tredjestørste kreditorers fordringer udgjorde i alt 28,8 pct. af debitors usikrede gæld. De to fordringer, svarende til 28,8 pct. af den samlede usikrede gæld, kunne ikke betragtes som småkrav.

SKM2010.95.SR

Skatterådet bekræftede, at en gældseftergivelse fra kapitalfonde var en samlet ordning og derfor skattefri. Skatterådet lagde vægt på, at 82 pct. af den usikrede gæld indgik i ordningen, og at det kun var småkrav, som ikke indgik i ordningen. De småkrav, der ikke indgik i ordningen og som ved afgørelsen blev anset for småkrav, udgjorde henholdsvis 3,47 pct., 7,17 pct., 6,36 pct. og 0,92 pct. af den usikrede gæld

SKM2018.260.SR

Skatterådet bekræftede, at der ville være tale om en samlet ordning, hvis selskabets hovedkreditor akkorderede selskabets gæld.