Dato for udgivelse
18 May 2020 13:27
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28 Apr 2020 08:29
SKM-nummer
SKM2020.199.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20-0251249
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Handelsværdi, overgang fra skattefrihed til selskabsbeskatning, POLKA-værdi, varmeselskab
Resumé

A Varme A/S påtænker opstart af sideordnede aktiviteter i form af elproduktion med en kapacitet over 25 kW, hvilket er over den tilladte grænse for at opretholde selskabets skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Opstarten af de sideordnede aktiviteter vil derfor medføre, at A Varme A/S overgår til skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, medmindre aktiviteterne udøves i et skattepligtigt datterselskab.

Skatterådet bekræftede, at A Varme A/S’ aktiver, der udgør en så integreret del af varmevirksomheden, at de ikke kan sælges til udenforstående, ved overgang fra skattefrihed til skattepligt kan fastsættes til handelsværdien, efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2, på baggrund af Forsyningstilsynets pris- og levetidskatalog (POLKA-værdier) - dvs. som et gennemsnit af aktivernes nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (nedskrevne kostpriser).

Hjemmel

Selskabsskatteloven § 5 D, stk. 2.

Reference(r)

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1
Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4
Selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.1.6.5.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.1.6.5.3.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at A Varme A/S’ aktiver, der udgør en så integreret del af varmevirksomheden, at de ikke kan sælges til udenforstående, ved overgang til skattepligt kan fastsættes til handelsværdien, efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2, på baggrund af Forsyningstilsynets pris- og levetidskatalog (POLKA-værdier) - dvs. som et gennemsnit af aktivernes nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi?

Svar

  1. Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A Varme A/S er en del af B Koncernens infrastrukturselskaber, som varetager forsyning indenfor vand, varm og elektricitet i forsyningsområdet.

A Varme A/S ejer, driver og udbygger produktionsanlæg og forsyningsnettet til distribution af fjernvarme i forsyningsområdet.

A Varme A/S er landets x. største fjernvarmeselskab målt på antallet af kunder. Selskabet leverer ultimo 20xx fjernvarme til (antal udeladt) fjernvarmeinstallationer i forsyningsområdet, hvilket svarer til godt (andel udeladt) af alle fjernvarmetilsluttede kunder i området.

A Varme A/S modtager varme fra 2 leverandører (udeladt). A Varme A/S råder over kedler (egenproduktion) til at kunne opretholde forsyningen ved et udfald af varme fra (leverandør udeladt) på selv de koldeste dage.

I 20xx udgjorde årets køb/produktion i alt (antal udeladt) MWh, som fordeler sig med et køb på (antal og andel udeladt) fra (leverandør udeladt), (antal MWh  og andel udeladt) fra (leverandør udeladt), (antal udeladt) MWh fra decentrale overskudsvarmeproducenter, samt en egenproduktion på (antal MWh og andel udeladt). 

A Varme A/S er omfattet af varmeforsyningsloven og er dermed underlagt hvile-i-sig-selv-princippet, som overordnet set medfører, at der kun kan indregnes nærmere specificerede, nødvendige udgifter ved fremstilling og fremføring af fjernvarme i priserne overfor forbrugerne. 

A Varme A/S har siden stiftelsen været skattefritaget, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Tilladelse til historisk forrentning af indskudskapitalen

A Varme A/S har i 20xx indsendt ansøgning til Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet) om historisk forrentning af indskudskapital. Ansøgningen er godkendt af Forsyningstilsynet i 20xx.

Ved varmeforsyningslovens indførelse i 1981 pålagde man varmeselskaberne en binding af de midler, som var investeret i de selskaber, der blev reguleret af loven. Så vidt vides indførte man reglerne om forrentning af indskudskapital for at undgå en ekspropriationslignende situation. Varmeselskaberne, der ellers skulle "hvile i sig selv", fik derfor lov til at forrente deres indskudskapital pr. 1. marts 1981. Forrentningen kan indregnes i varmeprisen. Det er op til selskaberne af afgøre, om de vil opkræve den tilladte forrentning, men hvis et varmeselskab ikke har opkrævet forrentningsbeløbet på de vilkår, som Forsyningstilsynet har fastsat i afgørelsen, dvs. inden for den periode vilkårene medfører, bortfalder retten til at opkræve den del af forrentningsbeløbet.

Det beløb, som varmeselskaberne kan forrente, er den oprindelige indskudskapital ved varmeforsyningslovens ikrafttræden.

For selskaber etableret før denne dato skal indskudskapitalen fastsættes ved en af tre metoder:

1) Faktisk indskud
2) Regnskabsmæssig egenkapital på opgørelsestidspunktet
3) Værdi af anlæg fastsat til nedskrevne genanskaffelsespriser pr. 1. marts 1981 tillagt værdien af andre aktiver (fx likvider), og fratrukket passiver fra selskabets regnskab.

For selskaber etableret efter 1. marts 1981 er det alene de faktiske indskud der kan forrentes.

A Varme A/S anvender metode (udeladt).

Fra 2018 gælder nye regler om forrentning af indskudskapital, som betyder, at fjernvarmevirksomheders opkrævning af forrentning begrænses markant. A Varme A/S forventes herefter, baseret på en konkret vurdering, ikke længere at kunne opnå forrentning af indskudskapital. 

Oplysninger om den påtænkte disposition

A Varme A/S påtænker opstart af sideordnede aktiviteter i form af elproduktion med en kapacitet over 25 kW, som er den tilladte grænse for at opretholde selskabets skattefrihed efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Opstarten af de sideordnede aktiviteter vil derfor medføre, at A Varme A/S overgår til skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, medmindre aktiviteterne udøves i et skattepligtigt datterselskab.

De skattemæssige konsekvenser ved opstart af sideordnede aktiviteter i A Varme A/S og dermed overgang til skattepligt ønskes derfor afklaret. 

Dette skal særligt ses i lyset af Højesterets domme af 8. november 2018 og Skattestyrelsens styresignal SKM2019.451.SKTST vedrørende skattemæssige indgangsværdier af aktiver i vand- og spildvandsvirksomheder ved overgang til skattepligt. Samt skattestyrelsens afgørelse i SKM2019.310.SR, der vedrører metoden for opgørelse af handelsværdien for et varmeselskab.

Spørgers opfattelse og begrundelse

I henhold til selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2, skal de skattemæssige indgangs-værdier på driftsmidler, som et selskab ejer inden overgangen til skattepligt,

opgøres til handelsværdien omregnet til kontantværdi på tidspunktet for overgang til skattepligt.

Da A Varme A/S er underlagt "hvile-i-sig-selv-princippet", og som følge heraf ikke har mulighed for at generere et frit "cash flow" er det relevant at fastlægge hvilken metode, der skal anvendes til opgørelse af handelsværdien af driftsmidlerne.

Dette skal særligt ses i lyset af Højesterets domme af 8. november 2018 og Skatte-styrelsens styresignal SKM2019.451.SKTST vedrørende skattemæssige indgangs-værdier af aktiver i vand- og spildvandsvirksomheder ved overgang til skattepligt.

Discounted Cash Flow (DCF)-model

Det fremgår af Højesterets domme af 8. november 2018 og Skattestyrelsens styre-signal SKM2019.451.SKTST, at den skattemæssige indgangsværdi af aktiver i vand- og spildevandsvirksomheder, der udgør en så integreret del af vand- og spil-devandsvirksomheden, at de ikke kan benyttes af udenforstående, men kun af de omhandlede vandselskaber, ved overgang til skattepligt ikke kan anvende en til-lempet Discounted Cash Flow (DCF)-model til ansættelse af aktivernes skattemæssige værdi.

Følgende fremgår af Højesterets dommene:

"SKAT (nu Skattestyrelsen) har ved udøvelsen af sit skøn over de overdragne akti-vers skattemæssige værdi anvendt en tillempet DCF-model ("discounted cash flow"). Skønsmanden har i svaret på spørgsmål E anført, at denne model ikke er egnet til at fastsætte handelsværdien af overdragne aktiver, idet et væsentligt element i modellen er det fremtidige frie "cash flow", der defineres som den likviditet, som skabes ud over det, der skal geninvesteres i virksomheden eller bevares i denne. Som følge af regulatoriske krav kan der i vandsektoren ikke skabes et frit "cash flow", og det er ifølge skønsmanden derfor ikke meningsfuldt at operere med en diskonteringsfaktor, som er en forudsætning for DCF-modellen. Højesteret finder i overensstemmelse med skønsmandens besvarelse, at DCF-modellen ikke udgør et egnet grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af det distributionsnet, som er overdraget til H1."

Det kan af ovenstående uddrag udledes, at et væsentligt element i Discounted Cash Flow (DCF)-modellen er det fremtidige frie "cash flow". En tillempet Discounted Cash Flow (DCF)-model er derfor ikke egnet til fastsættelse af de skattemæssige indgangsværdier i markeder, hvor der grundet regulatoriske krav, ikke er mulighed for at skabe et frit "cash flow".

Både vand- og spildevandssektoren, samt fjernvarmesektoren, hvor A Varme A/S er en del af sidstnævnte, er underlagt regulatoriske bestemmelser, som medfører, at der ikke kan skabes et frit "cash flow".

Som følge heraf, vil en tillempet Discounted Cash Flow (DCF)-model ikke kunne anvendes til opgørelse af den skattemæssige indgangsværdi af de af A Varme A/S’ aktiver, der udgør en så integreret del af varmevirksomheden, at de reelt ikke kan benyttes af almindelige selskaber, men i princippet kun af A Varme A/S eller et tilsvarende varmeselskab, som ønsker at overtage forsyningspligten i det respektive område.

POLKA-værdier

Højesteret har i dommene SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR udtalt, at den skattemæssige indgangsværdi for aktiver i vand- og spildevandsvirksomheder, der udgør en så integreret del af vand- og spildevandsvirksomheden, at de ikke kan benyttes af udenforstående, skal opgøres på baggrund af POLKA-værdier. Højesteret udtaler følgende:

"På den anførte baggrund og i overensstemmelse med skønsmandens svar på spørgsmål F finder Højesteret, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), er et rimeligt udtryk for, hvorledes ledningsnettets og produktionsanlæggets værdi efter ligningslovens § 2 bør fastsættes."

POLKA-værdierne for vand- og spildevandsvirksomheder er udtryk for den regule-ringsmæssige værdi af selskabets anlægsaktiver. Værdierne blev udarbejdet til brug for udarbejdelse af vandselskabernes åbningsbalancer ved overgang til skattepligt senest pr. 1. januar 2010, og beregnes ved at tage gennemsnittet af den estimerede nedskrevne genanskaffelsesværdi og den estimerede nedskrevne anskaffelsesværdi. POLKA-værdierne anvendes ved vand- og spildevandsvirksomhedernes takstfastsættelse overfor forbrugerne.

Højesteret begrunder i nedenstående uddrag fra Højesterets dommene årsagen til, at POLKA-værdier udgør et rimeligt udtryk for aktivernes handelsværdi:

"For [vandforsynings- og spildevandsvirksomhed] gælder, at der påhviler selska-berne en forsyningspligt, og at "hvile i sig selv"-princippet indebærer, at der ikke kan tjenes penge på aktiviteterne. Højesteret finder på denne baggrund, at det afgørende for den skattemæssige værdiansættelse af [distributionsnettet/ledningsnet og produktionsanlæg] må være, hvilken værdi aktiverne må skønnes at have haft for H1.

Som følge af overtagelsen af forsyningspligten har det for H1 været nødvendigt at råde over et [distributionsnet/ledningsnet og produktionsanlæg]. Udgangspunktet for værdiansættelsen må derfor være, hvad det under markedsmæssige betingelser ville have kostet for H1 at overtage det allerede eksisterende distributionsnet. Net-tets nedskrevne genanskaffelsesværdi er et tilnærmet udtryk herfor. Alternativet for H1 ville være nyetablering af et [distributionsnet/ledningsnet og produktionsanlæg]. Efter ligningslovens § 2 skal værdien fastsættes i overensstemmelse med, hvad der ville være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter. Ved skønnet over, hvilken værdi det erhvervede [distributionsnet/ledningsnet og produktionsanlæg] bør fastsættes til, må der derfor også tages hensyn til, at kommunen som den sælgende part ikke havde noget at bruge [distributionsnettet/ledningsnettet og produktionsanlægget] til efter H1’s overtagelse af forsyningspligten. H1 må derfor antages som den købende part at kunne have forhandlet sig til en lavere købspris for [distributionsnettet/ledningsnettet og produktionsanlægget] end den nedskrevne genanskaffelsesværdi.

På den anførte baggrund og i overensstemmelse med skønsmandens svar på spørgsmål F finder Højesteret, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), er et rimeligt udtryk for, hvorledes [distributionsnettets/ledningsnettet og produktionsanlægget] værdi efter ligningslovens § 2 bør fastsættes". [Vores indsættelse].

Dommene fra Højesteret vedrører, som det fremgår af ovenstående, den skattemæs-sige værdiansættelse efter ligningslovens § 2, men omtaler ikke, hvordan der skal ske værdiansættelse efter selskabsskattelovens § 5 D. Dette har Skattestyrelsen imidlertid behandlet i punkt 4 i styresignalet SKM2019.451.SKTST under afsnittet "Ny praksis", hvoraf det fremgår, at de af Højesteret fastlagte principper også gælder for selskaber, som anvender selskabsskattelovens § 5 D, jf. følgende uddrag fra styresignalet:

"Dommene vedrører overdragelser omfattet af ligningslovens § 2, men principper-ne gælder også ved  fastsættelsen af aktivers handelsværdi efter selskabsskattelo-vens § 5 D, stk. 2 og 7, når der som følge af regulatoriske krav på området, herun-der navnlig "hvile i sig selv"-princippet, ikke er et marked for handel med vandforsyningsvirksomheder eller sådanne virksomheders aktiver, og der derfor ikke findes tilsvarende eller lignende transaktioner mellem uafhængige parter, som kan danne grundlag for en vurdering af handelsværdien af aktiverne." (vores understregning)

Højesteret anfører, at den beregningsmetode, som retten anser for et rimeligt ud-tryk for, hvordan værdien bør fastsættes blandt andet, er i overensstemmelse med skønsmandens svar på spørgsmål F (fremgår af Østre Landsrets dom afsagt 16. januar 2018, s. 29ff). Skønsmanden blev i spørgsmål F spurgt om følgende:

"Såfremt skønsmanden finder en anden metode til opgørelsen af værdien af de ind-skudte aktiver mere velegnet, anmodes skønsmanden om at redegøre herfor og i den forbindelse ansætte handelsværdierne af aktiverne."

Hertil svarede skønsmanden, at DCF-modellen er uegnet og at skønsmanden for-tolker spørgsmålet således, at der ønskes alternativer til at fastlægge "handelsvær-dien" af de indskudte aktiver. Omkring et "alternativt værdibegreb" anfører skønsmanden følgende:

"Et valg af et alternativt værdibegreb bør efter mit skøn være styret af indholdet af de regulatoriske krav, som er gældende for et vandforsyningsselskab.

Som anført ovenfor under besvarelsen af spørgsmål C, begrænser vandforsynings-loven mulighederne for at generere overskud og dermed udbetale udbytte til aktio-nærerne. Derfor skal værdiansættelsen afspejle den reelle takstpolitik.

Hvile-i-sig-selv-princippet medfører, at de regnskabsmæssige afskrivninger/skattemæssige afskrivninger på de indskudte aktiver skal ske med udgangspunkt i en værdimåling, der gør det muligt at generere en omsætning, der er tilstrækkelig til at skabe et økonomisk råderum til reinvesteringer (herunder vedligehold) i forsyningsanlægget med henblik på at bevare evnen til at opfylde formålet om vandforsyning.

På denne baggrund konkluderer jeg derfor, at en måling af de indskudte aktiver til en eller anden form for genanskaffelsespriser er mere velegnet. Men det er nødvendigt, at målingen af genanskaffelsespriser tager hensyn til det henfald/slitage etc., siden den oprindelige anlægget blev etableret.

Min konklusion harmonerer med den metode og de anvisninger, der gives i "Vej-ledning til udarbejdelse af reguleringsmæssig åbningsbalance, Forsynings-sekretariatet, 17. februar 2010", i det følgende benævnt "regulatorisk værdiansættelse". (vores understregning)

Af skønsmandens besvarelse kan således udledes, at

1) de regulatorisk krav bør være styrende for værdibegrebet,
2) værdiansættelsen skal afspejle den reelle takstpolitik (de begrænsede muligheder for at generere et overskud) og
3) der skal tages udgangspunktet i værdimålingen, der gør det muligt at generere en omsætning, der skaber økonomisk råderum til reinvesteringer. Efter skønsmandens opfattelse medfører dette samlet, at værdimåling af aktiverne til en form for genanskaffelsespris er velegnet.

A Varme A/S er, ligesom vand- og spildevandsvirksomheder, underlagt regulatoriske krav, herunder forsyningspligt, samt i udgangspunktet et "hvile-i-sig-selv"-princip der medfører, at varmeselskabet som hovedregel ikke kan tjene penge på fjernvarmeaktiviteterne, hvorfor de samme momenter som for vandfor-syningsselskaber skal inddrages, når der skal ske fastsættelse af de skattemæssige indgangsværdier for varmeselskabet.

Der kan dog i enkelte undtagelsestilfælde efter varmeforsyningslovens § 20 b om overskud, samt reglerne om forrentning af indskudskapital godt ske forrentning i et varmeselskab.

A Varme A/S har som nævnt i 20xx indsendt ansøgning til Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet) om historisk forrentning af indskudskapital. Ansøgningen er godkendt af Forsyningstilsynet i 20xx, og der er tale om en særlig undtagelse til "hvile-i-sig-selv"-princippet, som ikke ændrer på, at A Varme A/S er begrænset i sin mulighed for at generere et overskud.

Fra 2018 gælder der som nævnt nye regler om forrentning af indskudskapital, som betyder, at A Varme A/S herefter, baseret på en konkret vurdering, ikke længere har mulighed for at opnå forrentning af indskudskapital. Det er derfor vores opfattelse, at der til brug for behandling af nærværende anmodning om bindende svar kan tages udgangspunkt i, at A Varme A/S opererer under "hvile-i-sig-selv"-princippet, som generelt er gældende for varmeselskaber.

Der vil tillige skulle inddrages hensyn til takstpolitik og værdimåling, som kan generere omsætning, der kan skabe økonomisk råderum i selskabet. Samlet bør en form for genanskaffelsespris dog blive afspejlet i værdiansættelsen. For vandfor-syningsselskaber er det, som nævnt ovenfor, den regulatoriske værdi, som kan anvendes, da denne opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi).

POLKA-værdier for varmeselskaber

I henhold til regeringens lovprogram for folketingsåret 2019/2020 vil der i februar 2020 blive fremsat lovforslag, der har til formål at indføre en ny økonomisk regu-lering af fjernvarmesektoren. Lovforslaget skal udmønte en yderligere regulering af fjernvarmesektoren, som har været i støbeskeen i en årrække.

Den første del af udmøntningen af den nye økonomiske regulering af fjernvarme-sektoren er vedtaget af Folketinget allerede i december 2017 - se lovforslag L 93 (Folketinget 2017-18). Energistyrelsen udarbejdede i den forbindelse i oktober 2017 et høringsnotat vedrørende L 93, hvor der fremgår svar på et spørgsmål fra Sekretariatet for Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet):

"Sekretariatet for Energitilsynet forstår lovforslaget således, at det efter bemyndigelsens ordlyd overlades til Energitilsynets faglige vurdering, hvilken metode til opgørelse af kapitalomkostningerne, der skal anvendes. Det vil sige, at Energitilsynet kan beslutte, at opgørelsen heraf foretages ved brug af en pris- og levetids-katalog, men at også andre metoder kan anvendes supplerende eller alternativt til at standardisere kapitalomkostningerne.

Sekretariatet for Energitilsynet noterer herudover, at anvendelse af pris- og leve-tidskatalog alene bliver nævnt i forbindelse med opnåelse af en retvisende bench-markingmodel.

Sekretariatet for Energitilsynet kan dermed konstatere, at der ikke skal udarbejdes åbningsbalancer ved brug af et sådant katalog, hvilket sekretariatet er helt enigt i. Åbningsbalancer baseret på pris- og levetidskatalog ville betyde, at virksomheder får en "dåbsgave" [til brug for det regulatoriske regnskab] ved indførelse af den nye regulering i form af en urimelig høj initial indtægtsramme, som ville medføre, at forbrugerne i væsentligt omfang ville betale afskrivninger to gange for samme anlæg, og at den reelle betydning af de udmeldte effektiviseringskrav ville blive reduceret. [Egen tilføjelse].

Energistyrelsen er enig i Sekretariatet for Energitilsynets tolkning af lovforslaget."

Forsyningstilsynet har efterfølgende den 1. april 2019 sendt udkast til pris og leve-tidskatalog (POLKA-værdier) for varmeselskaber i teknisk høring.

Det fremgår heraf, at formålet med POLKA-værdierne er at lave en standardisering af fjernvarmeselskabernes økonomiske afskrivninger af de eksisterende anlæg ved et gennemsnit af nedskrevne anskaffelsespriser og nedskrevne genanskaffelsespriser. Fra uddrag af ovennævnte høringsnotat kan det dog udledes, at POLKA-værdierne som udgangspunkt alene skal anvendes til benchmarking.

Ovenstående ændrer imidlertid ikke på, at metoden for opgørelsen af POLKA-værdier for varmeselskaber (der på nuværende tidspunkt ikke er endeligt fastlagt), efter vores opfattelse er sammenlignelig med POLKA-værdierne for vand- og spildevandsvirksomhederne, der også opgøres som et gennemsnit af nedskrevne anskaffelsespriser og nedskrevne genanskaffelsespriser, selvom POLKA-værdierne for varmeselskaber som udgangspunkt skal anvendes til benchmarking. Dette understøttes af vejledningen til Pris- og levetidskataloget, hvoraf det fremgår, at:

"Formålet med POLKA er at lave en standardisering af fjernvarmeselskabernes økonomiske afskrivninger af de eksisterende anlægsaktiver (og ikke de regnskabs-mæssige). Afskrivningerne skal bruges til at give et ensartet udtryk for virksomhe-dernes anlægsomkostninger, hvor der tages hensyn til prisudviklingen og forskelle i anlæggenes alder og tekniske restlevetider. POLKA indeholder helt konkret priser og levetider for størstedelen af de aktiver, som anvendes af danske fjernvarmeselskaber. Kataloget er udformet, så hvert selskab kan udfylde pris- og levetidskataloget med de anlægsaktiver, som selskaberne ejer på tidspunktet for implementeringen af den nye regulering og med angivelse af anskaffelsestidspunktet. På bag-grund af virksomhedernes oplysninger beregner kataloget automatisk selskabets standardiserede afskrivninger på selskabets historiske investeringer." (vores understregning)

Ovenstående illustrerer således, at det POLKA, der arbejdes på for varmeselskaber, vil fastsætte værdien af varmevirksomhedernes anlægsomkostninger under hensyntagen til prisudviklingen og forskelle i anlæggenes alder og tekniske restlevetider. Disse værdier må derfor kunne anvendes ved den skattemæssige værdiansættelse af A Varme A/S’ aktiver, der udgør en så integreret del af varme-virksomheden, at de reelt ikke kan benyttes af udenforstående, men kun af A Varme A/S eller et andet varmeselskab, som ønsker at overtage forsynings-pligten i det respektive område.

Ovenstående understøttes tillige af SKM2019.310.SR, der vedrører metoden for opgørelse af handelsværdien for et varmeselskab, og hvor Skatterådet har afgjort, at det ikke er hverken de regnskabsmæssige eller regulatoriske værdier, som skal anvendes, men at det derimod er POLKA-værdierne, som skal anvendes.

Det er på baggrund af sammenligneligheden mellem vand-/spildevandsbranchen og fjernvarmebranchen, samt metoden til opgørelsen af POLKA-værdierne i brancher-ne, vores opfattelse, at varmselskaberne ved overgang til skattepligt skal anvende Forsyningstilsynets (udkast til) pris- og levetidskatalog (POLKA-værdier) til fastsættelse af varmeselskabernes aktiver, der udgør en så integreret del af varmevirksomheden, at aktiverne ikke kan benyttes af udenforstående.

Spørgsmål 1 bør derfor besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A Varme A/S’ aktiver, der udgør en så integreret del af varmevirksomheden, at de ikke kan sælges til udenforstående, ved overgang fra skattefrihed til skattepligt kan fastsættes til handelsværdien efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2, (maskiner, inventar og lignende driftsmidler), på baggrund af Forsyningstilsynets pris- og levetidskatalog (POLKA-værdier) - dvs. som et gen-nemsnit af aktivernes nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaf-felsesværdi (nedskrevne kostpriser).

Begrundelse

Skattestyrelsen lægger til grund for besvarelsen, at A Varme A/S hidtil har været skattefritaget efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, og at selskabet overgår til skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med, at selskabet påbegynder produktion af elektricitet med en installeret effekt på over 25 kW.   

Varmeselskaber er underlagt regulatoriske krav i varmeforsyningsloven, herunder "hvile-i-sig-selv-princippet", som betyder, at der ikke kan tjenes penge på aktiviteten ud over den forrentning af indskudskapital, der historisk er opnået tilladelse til fra Forsyningstilsynet. Det lægges til grund ved besvarelsen, at A Varme A/S efter en ændring af reglerne fra 2018 ikke længere forventes at kunne få godkendt forrentning af selskabets indskudskapital. 

Skattestyrelsen lægger på den baggrund til grund, at der ikke findes et marked for handel med varmeselskaber, eller sådanne virksomheders aktiver, og at der ikke findes tilsvarende eller lignende transaktioner mellem uafhængige parter, som kan danne grundlag for en vurdering af værdien af A Varme A/S´ aktiver baseret på, hvad de kan sælges for i fri handel.

Anmodningen er ikke vedlagt hverken årsrapport for A Varme A/S eller en opgørelse af den regulatoriske værdi. Skattestyrelsen kan derfor alene tage stilling til principperne for værdiansættelsen, men ikke udtale sig om konkrete værdier.

Højesteret har den 8. november 2018 afsagt dom i to prøvesager om opgørelsen af afskrivningsgrundlaget i vandselskaber ved overgang til skattepligt. Se SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR.

Højesteret fandt, at den metode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffel-sesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), var et rimeligt udtryk for, hvorledes akti-vernes værdi efter ligningslovens § 2 skulle fastsættes.

Der findes ikke på samme måde som for vandselskaber egentlige POLKA-værdier for varmeselskaber. For varmeselskaberne gælder det ligesom for vandselskaberne, at der påhviler selskaberne en forsyningspligt, og at "hvile i sig selv"-princippet indebærer, at der ikke kan tjenes penge på aktiviteten. Værdien af de omhandlede aktiver for det enkelte varmeselskab er derfor afgørende for den skattemæssige værdiansættelse.

På grund af forsyningspligten er det nødvendigt for varmeselskaberne at råde over de omhandlede aktiver. Udgangspunktet for værdiansættelsen af aktiverne er der-for, hvad det under markedsmæssige betingelser ville have kostet for selskabet at anskaffe de aktiver, der er nødvendige for at opfylde forsyningspligten.

Ved fastsættelsen af aktivernes handelsværdi efter selskabsskattelovens § 5 D, må der tillige tages hensyn til, at der ikke findes et egentligt marked for de omhandle-de aktiver. Selskabet må på grund af forsyningspligten antages at kunne have for-handlet sig til en lavere pris for aktiverne end den nedskrevne genanskaffelsesvær-di, hvis aktiverne blev erhvervet fra en uafhængig tredjemand.

Skattestyrelsen finder på den baggrund, at den beregningsmetode, hvorved aktivernes regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (svarende til den såkaldte POLKA-værdi), er et rimeligt udtryk for, hvorledes aktivernes handelsværdi efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2, kan fastsættes.

Skattestyrelsen bemærker, at Klima, energi og forsyningsministeren har valgt at udskyde et lovforslag om økonomisk regulering af varmesektoren, herunder udarbejdelse af et revideret Pris-  og levetidskatalog (POLKA) til næste folketingsår. Udskydelsen er sket med henblik på at sikre, at den nye lovgivning understøtter regeringens klimamål.

Aktiver der kan bruges til andre formål

Skattestyrelsen bemærker, at ovenstående anvisning om brug af regulatoriske vær-dier (POLKA) kun gælder for de aktiver, der ikke kan bruges til andre formål end varmevirksomhed.

Hvis varmeselskabet ejer aktiver eller ejendomme, der kan benyttes til andre for-mål end varmevirksomhed, vil handelsværdien af disse aktiver kunne være højere end den regulatoriske værdi (POLKA værdien). For disse aktiver skal den højere markedsværdi derfor benyttes som grundlag for skattemæssige afskrivninger i sel-skabet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse, dog med tilføjelse  således at Skatterådet svarer "Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1)indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,

(…)

2e) elselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber mv., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet, og som har en installeret effekt på over 25 kW. Skattepligten gælder uanset elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber omfattes dog af nr. 1.

(…)

Selskabsskattelovens § 3, stk. 1

Undtaget fra skattepligten er:

(…)

4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn, en lufthavn eller et gas- eller fjernvarmeværk udøver aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab. Betingelserne i 1. pkt. er også opfyldt, selv om en havn, en lufthavn eller et gas- eller fjernvarmeværk har produktion af elektricitet med en installeret effekt på 25 kW eller derunder. Fritagelsen efter 1. pkt. gælder dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og for en havn eller lufthavn indtægt ved produktion af varme.

Selskabsskattelovens § 5 D 

Stk 1. Hvis et selskab eller en forening mv. overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3, stk. 1, nr. 1-18 og 21, til at blive skattepligtig efter § 1, får overgangen virkning for selskabets eller foreningens skattepligt på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten, eller på det tidspunkt, hvor virksomheden anses for skattepligtig. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

Stk. 2. I det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som selskabet eller foreningen mv. ejer før overgangen til skattepligt, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi.

(…)

Stk. 7. På andre afskrivningsberettigede aktiver, som er anskaffet før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi.

(…)

Varmeforsyningslovens § 1

Stk. 1. Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, 1 anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.

Stk. 2. Tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål ske med henblik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet mest muligt.

Varmeforsyningsloven

§ 20

Stk. 1. Kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. kan i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser, herunder omkostninger til energispareaktiviteter efter §§ 28 a, 28 b og 29, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk. 7-17 og §§ 20 b og 20 c. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på levering af opvarmet vand til andre formål fra et centralt kraftvarmeanlæg, jf. § 10, stk. 6, i lov om elforsyning.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at andre udgifter og omkostninger end de i stk. 1 nævnte, kan indregnes i priserne, jf. dog stk. 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om indregning i priserne af kompensation ved et projekt til ændring af områdeafgrænsningen og indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Forsyningstilsynets tiltræden, forrentning af indskudskapital. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, at anlæg, der er nævnt i § 20, stk. 1, er helt eller delvis undtaget fra regler om indregning af driftsmæssige afskrivninger fastsat efter 2. pkt.

§ 20 b

Stk. 1. Geotermiske anlæg, solvarmeanlæg og biogas- eller biomassebaserede varme- eller kraftvarmeværker, som leverer opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, kan i prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser indkalkulere et overskud. Ligeledes kan eldrevne varmepumper, der leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, indkalkulere et overskud.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan bestemme, at andre end de i stk. 1 nævnte anlæg kan indkalkulere et overskud i prisen for de i § 20, stk. 1, nævnte ydelser, såfremt disse er baserede på vedvarende energi og indgår i tilsvarende leveranceforhold som nævnt i stk. 1.

(…)

Praksis

SKM2019. 310.

Skatterådet havde i SKM2019.156.SR svaret, at B-Kraftvarmeværk A.m.b.a. overgår fra elbeskatning til foreningsbeskatning i forbindelse med skattefri tilførsel af aktiver (el-aktiviteten) i B-Kraftvarmeværk A.m.b.a. til et nystiftet datterselskab.

Overgangen til foreningsbeskatning reguleres af selskabsskattelovens § 5, stk. 1, og sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der var i behold hos selskabet på tidspunktet for overgangen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, hverken at de regnskabsmæssige værdier eller de regulatoriske værdier efter varmeforsyningsloven på vedtagelsesdatoen kunne lægges til grund som handelsværdien ved ophørsbeskatningen.

Skatterådet bekræftede, at værdierne svarende til et gennemsnit af nedskrevne kostpriser og nedskrevne genanskaffelsespriser pr. vedtagelsesdatoen skal lægges til grund ved avanceopgørelsen.

SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR

Begge sager angik opgørelse af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver, som en kommune havde indskudt i et vand- og spildevandsforsyningsselskab. Overdragelsen var omfattet af ligningslovens § 2, og den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver skulle således fastsættes efter denne bestemmelse.

Højesteret fandt, at den beregningsmetode, som SKAT (nu Skattestyrelsen) havde anvendt, ikke udgjorde et egnet grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver.

Højesteret udtalte, at det for vandforsynings- og spildevandsvirksomhed gælder, at der påhviler selskaberne en forsyningspligt, og at "hvile i sig selv "-princippet indebærer, at der ikke kan tjenes penge på aktiviteterne. Højesteret fandt på denne baggrund, at det afgørende for den skattemæssige værdiansættelse af aktiverne måtte være, hvilken værdi aktiverne måtte skønnes at have haft for vandselskabet. Højesteret fandt, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), var et rimeligt udtryk for, hvorledes aktivernes værdi efter ligningslovens § 2 burde fastsættes.

Højesteret havde ikke fornødent grundlag for at fastslå, hvad POLKA-værdien ville udgøre i forbindelse med kommunens overdragelse af aktiver i den konkrete sag. Sagen blev som følge heraf hjemvist til Skattestyrelsen til fornyet behandling. 

SKM2019.452.SKTST

Styresignalet indeholder en ændring af praksis vedrørende opgørelsen af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver og dermed afskrivningsgrundlaget i vand- og spildevandsselskaber. Praksisændringen sker på baggrund af Højesterets domme i sagerne SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR.

(…)

1. Sammenfatning

(…)

Styresignalet beskriver den hidtidige og den nye praksis vedrørende opgørelse af de skattemæssige indgangsværdier af vandselskabernes aktiver, herunder særligt værdien af distributionsnet (ledningsnet) og produktionsanlæg, og dermed selskabernes afskrivningsgrundlag.

Styresignalet gælder for de aktiver i vandselskaberne, der udgør en så integreret del af vand- og spildevandsvirksomheden, at de ikke kan benyttes af udenforstående, men kun af de omhandlede vandselskaber.

(…)

2.1. Lovgrundlag

(…)

Værdien af aktiverne i vandselskaberne har også betydning for det skattemæssige afskrivningsgrundlag ved allerede eksisterende vandselskabers overgang til skattepligt, og dermed for opgørelsen af den skattepligtige indkomst i selskaberne.

Om disse situationer fremgår det af selskabsskattelovens § 5 D, at selskaber, der overgår fra skattefrihed til skattepligt skal opgøre indgangsværdien af deres afskrivningsberettigede aktiver til handelsværdien. For så vidt angår bygninger og bygningsinstallationer i selskaber der overgår fra skattefrihed til skattepligt fremgår det af selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3 og stk. 4, at disse som udgangspunkt ansættes til den offentlige ejendomsværdi i året forud for indtræden i skattepligt.

(…)

Det følger af Højesterets domme SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR, at den metode, hvorved værdien af vandselskabernes afskrivningsberettigede aktiver opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), er et rimeligt udtryk for aktivernes handelsværdi.

(…)

3. Baggrunden for ændring af praksis

Højesterets har den 8. november 2018 afsagt dom i to prøvesager om opgørelsen af afskrivningsgrundlaget i vandselskaber ved overgang til skattepligt, SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR. Begge sager vedrører indkomståret 2007.

Sagerne angik opgørelse af den skattemæssige indgangsværdi af aktiver, som var blevet indskudt i vandselskaberne. Overdragelsen var omfattet af ligningslovens § 2, og de skattemæssige værdier af de overdragne aktiver skulle fastsættes i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Den værdiansættelsesmetode, som Skattestyrelsen havde anvendt, fandtes ikke at udgøre et egnet grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af de overdragne aktiver.

Højesteret fandt i stedet, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), var et rimeligt udtryk for, hvorledes aktivernes værdi efter ligningslovens § 2 skulle fastsættes.

4. Ny praksis

Det fremgår af ligningslovens § 2, at værdien af aktiver, der overdrages ved en kontrolleret transaktion, skal fastsættes i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2 og 7, at selskaber, der overgår fra skattefrihed til skattepligt, skal opgøre indgangsværdien af deres afskrivningsberettigede driftsmidler til handelsværdien. Se nedenfor omkring indgangsværdien for ejendomme og bygningsinstallationer

Værdien af vandselskabernes aktiver har ved overførsel af aktiviteterne fra kommunerne til nyetablerede skattepligtige vandselskaber eller ved eksisterende vandselskabers overgang til skattepligt, betydning for selskabernes skattemæssige afskrivningsgrundlag, og dermed opgørelsen af den skattepligtige indkomst i selskaberne.

Højesteret har i dommene SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR fastlagt principperne for opgørelsen af de skattemæssige indgangsværdier af vandselskabernes aktiver:

"Værdiansættelsen efter ligningslovens § 2

Af ligningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, fremgår, at skattepligtige, der kontrolleres af juridiske personer, ved opgørelsen af værdien i forbindelse med en indbyrdes transaktion skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Højesteret lægger i overensstemmelse med skønserklæringen, jf. svarene på spørgsmål A, A/B 1 og SS 2, til grund, at der som følge af de regulatoriske krav på området, herunder navnlig "hvile i sig selv"-princippet, ikke er et marked for handel med [vandforsynings- og spildevandsvirksomheder] eller sådanne virksomheders aktiver, og at der ikke findes tilsvarende eller lignende transaktioner mellem uafhængige parter, som kan danne grundlag for en vurdering af værdien af H1s [distributionsnet/ledningsnet og produktionsanlæg]. Der kan således ikke i den foreliggende sag fastsættes en værdi af [distributionsnettet/ledningsnet og produktionsanlæg] baseret på, hvad dette kan sælges for i almindelig fri handel.

Forarbejderne til ligningslovens § 2 indeholder ikke anvisning på, hvordan handelsværdien af overdragne aktiver nærmere skal fastsættes i en situation som den foreliggende. I den vandsektorlovgivning, som blev vedtaget i 2009, er der heller ikke taget nærmere stilling hertil.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har ved udøvelsen af sit skøn over de overdragne aktivers skattemæssige værdi anvendt en tillempet DCF-model ("discounted cash flow"). Skønsmanden har i svaret på spørgsmål E anført, at denne model ikke er egnet til at fastsætte handelsværdien af overdragne aktiver, idet et væsentligt element i modellen er det fremtidige frie "cash flow", der defineres som den likviditet, som skabes ud over det, der skal geninvesteres i virksomheden eller bevares i denne. Som følge af de regulatoriske krav kan der i vandsektoren ikke skabes et frit "cash flow", og det er ifølge skønsmanden derfor ikke meningsfuldt at operere med en diskonteringsfaktor, som er en forudsætning for DCF-modellen. Højesteret finder i overensstemmelse med skønsmandens besvarelse, at DCF-modellen ikke udgør et egnet grundlag for at opgøre den skattemæssige værdi af det distributionsnet, som er overdraget til H1.

For [vandforsynings- og spildevandsvirksomhed] gælder, at der påhviler selskaberne en forsyningspligt, og at "hvile i sig selv"-princippet indebærer, at der ikke kan tjenes penge på aktiviteterne. Højesteret finder på denne baggrund, at det afgørende for den skattemæssige værdiansættelse af [distributionsnettet/ledningsnet og produktionsanlæg] må være, hvilken værdi aktiverne må skønnes at have haft for H1.

Som følge af overtagelsen af forsyningspligten har det for H1 været nødvendigt at råde over et [distributionsnet/ledningsnet og produktionsanlæg]. Udgangspunktet for værdiansættelsen må derfor være, hvad det under markedsmæssige betingelser ville have kostet for H1 at overtage det allerede eksisterende distributionsnet. Nettets nedskrevne genanskaffelsesværdi er et tilnærmet udtryk herfor. Alternativet for H1 ville være nyetablering af et [distributionsnet/ledningsnet og produktionsanlæg]. Efter ligningslovens § 2 skal værdien fastsættes i overensstemmelse med, hvad der ville være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter. Ved skønnet over, hvilken værdi det erhvervede [distributionsnet/ledningsnet og produktionsanlæg] bør fastsættes til, må der derfor også tages hensyn til, at kommunen som den sælgende part ikke havde noget at bruge [distributionsnettet/ledningsnettet og produktionsanlægget] til efter H1’s overtagelse af forsyningspligten. H1 må derfor antages som den købende part at kunne have forhandlet sig til en lavere købspris for [distributionsnettet/ledningsnettet og produktionsanlægget] end den nedskrevne genanskaffelsesværdi.

På den anførte baggrund og i overensstemmelse med skønsmandens svar på spørgsmål F finder Højesteret, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi (den såkaldte POLKA-værdi), er et rimeligt udtryk for, hvorledes [distributionsnettets/ledningsnettets og produktionsanlæggets] værdi efter ligningslovens § 2 bør fastsættes. "

(…)

Ifølge dommene gælder de anviste principper for værdiansættelsen af vandselskabernes aktiver kun for de aktiver, der ikke kan bruges til andre formål end vand- og spildevandsvirksomhed. For de aktiver, der kan bruges til andre formål, er POLKA-værdien en minimumsværdi. Herved forstås, at værdien af aktiverne kan være højere end POLKA-værdien, hvis den pris aktiverne kan sælges til i almindelig fri handel er højere end den regulatoriske værdi. Dette kan eksempelvis være tilfældet for nogle af vandselskabernes ejendomme.

Dommene vedrører overdragelser omfattet af ligningslovens § 2, men principperne gælder også ved  fastsættelsen af aktivers handelsværdi efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2 og 7, når der som følge af regulatoriske krav på området, herunder navnlig "hvile i sig selv"-princippet, ikke er et marked for handel med vandforsyningsvirksomheder eller sådanne virksomheders aktiver, og der derfor ikke findes tilsvarende eller lignende transaktioner mellem uafhængige parter, som kan danne grundlag for en vurdering af handelsværdien af aktiverne.

Beregningsmetoden, hvor aktivernes værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi, findes derfor også at kunne anvendes ved fastsættelse af aktivernes handelsværdi efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2 og 7. Dette gælder dog efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3-4, ikke afskrivningsberettigede ejendomme og installationer, der var i behold ved overgangen.

Særligt for ejendomme, der kan bruges til andre formål end vand- og spildevandsvirksomhed, gælder det, at disse skal værdiansættes forskelligt, afhængigt af, om de er blevet overdraget til et nystiftet selskab, eller om de er ejet af et selskab der er overgået fra skattefrihed til generel skattepligt. Se herom nedenfor.

Regulatorisk værdi (POLKA-værdi)

Ifølge bekendtgørelse nr. 143 af 9. februar 2010 om prisloftsregulering m.v. af vandsektoren (prisloftsbekendtgørelsen) § 23, stk. 1-3, skulle vandselskaberne udarbejde en reguleringsmæssig åbningsbalance pr. 1. januar 2010. Ved udarbejdelsen af denne åbningsbalance blev værdien af selskabets anlægsaktiver ansat til gennemsnittet af aktivets nedskrevne genanskaffelsesværdi og aktivets nedskrevne anskaffelsesværdi.

Værdifastsættelsen af selskabernes anlægsaktiver sker bl.a. ud fra oplysninger i et pris- og levetidskatalog (POLKA).

Opgørelsen af den regulatoriske værdi (POLKA-værdien) foretages i overensstemmelse med den metode og de anvisninger, der gives i "Vejledning til udarbejdelse af reguleringsmæssig åbningsbalance, Forsyningssekretariatet, 17. februar 2010".

Anskaffelsesværdien er udtryk for, hvad det har kostet at købe et givet anlægsaktiv på anskaffelsestidspunktet. Anskaffelsesværdierne for hvert aktiv er beregnet ved at justere genanskaffelsesværdien med prisudviklingen fra anskaffelsestidspunktet til genanskaffelsestidspunktet.

Genanskaffelsesværdien er et udtryk for, hvad det vil koste at udskifte et givet anlægsaktiv på et bestemt tidspunkt. Genanskaffelsesværdierne for hvert af et selskabs aktiver er opgjort i 2009-priser.

POLKA-værdien er gennemsnittet af den samlede nedskrevne anskaffelsesværdi og den samlede nedskrevne genanskaffelsesværdi. POLKA-værdien er et udtryk for den samlede reguleringsmæssige værdi af et selskabs anlægsaktiver.

(…)

Foreligger der ikke en reguleringsmæssig åbningsbalance på tidspunktet for overtagelsen af aktiverne, eller ved vandselskabets overgang fra skattefrihed til skattepligt, så skal POLKA-værdien på overdragelses- eller overgangstidspunktet beregnes manuelt til brug for den skattemæssige åbningsbalance.

(…)