Dato for udgivelse
19 May 2020 14:56
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
03 Mar 2020 14:33
SKM-nummer
SKM2020.203.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Administrations- og servicestyrelsen
Sagsnummer
19-0099914
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Når man ønsker aktindsigt
Emneord
Aktindsigt, ressourceforbrug, tidsforbrug, retlig interesse, særlig interesse, offentlighedsloven
Resumé

Administrations- og Servicestyrelsen havde givet afslag på klagerens anmodning om aktindsigt med henvisning til, at han havde fremsat mange anmodninger om aktindsigt, hvilket havde medført et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1. Det var oplyst, at klageren havde fremsat et stort antal aktindsigtsanmodninger inden for de seneste seks måneder. Det var endvidere oplyst, at Administrations- og Servicestyrelsen allerede inden den omhandlede anmodning om aktindsigt havde anvendt over 80 timer på at behandle klagerens aktindsigtsanmodninger.

Landsskatteretten fandt, at det var berettiget, at Administrations- og Servicestyrelsen ikke havde imødekommet at behandle klagerens anmodning om aktindsigt med henvisning til, at der allerede var anvendt et uforholdsmæssigt ressourceforbrug på at behandle aktindsigtsanmodninger fra klageren. Landsskatteretten henviste til, at klageren havde anmodet om aktindsigt i mere end 10 sager, at aktindsigtsanmodningerne vedrørte meget omfattende materiale, og at klageren ikke havde godtgjort, at der er en sådan særlig interesse i det anmodede materiale, der kunne begrunde et fortsat brug af væsentlige ressourcer fra Administrations- og Servicestyrelsen.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Administrations- og Servicestyrelsens afgørelse.

Reference(r)

Offentlighedslovens § 7, stk. 1, § 9, stk. 2, nr. 1

Forarbejderne til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1

Medieansvarslovens § 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit A.A.6.2.2.3.1

-


Administrations- og Servicestyrelsen har givet afslag på anmodning om aktindsigt i Gældsstyrelsens direktions udgifter til hotel og konferencecentre 2017-2019, udgifter afholdt i forbindelse med deltagelse i Folkemødet på Bornholm 2018 og 2019, udgifter til forskellige konsulentvirksomheder, antal udkørende fogedforretninger i 2018 og 2019 samt udgifter til deltagelse i DHL-stafetten. 

Landsskatteretten stadfæster Administrations- og Servicestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren [(A)] anmodede den 2. september 2019 om aktindsigt hos Gældsstyrelsen. Af anmodningen fremgår følgende:

“Under henvisning til offentlighedsloven vil jeg gerne bede om aktindsigt i følgende:

  • Gældstyrelsens direktions udgifter til hotel og konferencecentre, inkl forplejning i 2017, 2018 og 2019. Her tænkes på direktionsmøder, strategimøder, seminarer, informationsmøder mv. Som eksempel kan nævnes:
      • [Hotel] 22-23/10-18, 24-25/5-18, 13-14/5-19
      • Direktionsmøder på [hotel]
      • Strategiseminar [kursusejendom]
      • Direktionsmøder, lederdage [konferencehus]
      • [Hotel]
      • [Hotel], by Y1
      • [Kro]
      • [Hotel]
      • Direktionsmøde [Hotel]
      • Samt flere endnu, overstående er blot dem jeg har kendskab til.
  • Udgifter ifm med deltagelse i Folkemødet på Bornholm 2018 og 2019
  • Udgifter/bilag G1 A/S
  • Udgifter biag til G2 A/S og/eller G3 P/S. Begge adresse Y1, by Y2 
  • Antal udkørende fogedforretninger/inddrivelse i 2018 og 2019 fordelt på kommuner og/eller postnr. Alternativt fordelt på afd af Gældsstyrelsen.
  • Udgifter til deltagelse i DHL stafet i 2018 og 2019. Samt kørselsgodtgørelse for medarbejdere der har deltaget i DHL.

Materialet skal bruges i et podcast jeg producere."

Ifølge Administrations- og Servicestyrelsens oplysninger har klageren i perioden 29. april 2019 til 2. september 2019 anmodet om aktindsigt som følger:

"…

  • En personalesag den 29. april 2019.
  • To personalesager den 3. maj 2019.
  • To personalesager den 28. maj 2019.
  • Kørselsbemyndigelser vedr. seks personer den 5. juni 2019.
  • Seks personalesager den 6. juni 2019.
  • En personalesag den 25. juni 2019.
  • En personalesag den 26. juni 2019.
  • Anmodning om aktindsigt af 25. juli 2019 i journal med antal aktindsigtsanmodninger samt bagvedliggende korrespondance.
  • Anmodning om at ekstrahering blev fjernet i videst muligt omfang for så vidt angår en medarbejders rejsebilag.
  • Anmodning om aktindsigt af 2. september 2019 i Gældstyrelsens direktions udgifter til hotel og konferencecentre, inkl forplejning i 2017, 2018 og 2019, udgifter ifm med deltagelse i Folkemødet på Bornholm 2018 og 2019, udgifter/bilag til G1 A/S, udgifter/bilag til G2 A/S og/eller G3 P/S, antal udkørende fogedforretninger/inddrivelse i 2018 og 2019 fordelt på kommuner og/eller post nr. eller alternativt afdelinger af gældsstyrelsen, udgifter til deltagelse i DHL stafet i 2018 og 2019 samt kørselsgodtgørelse for medarbejdere der har deltaget i DHL.

…"

Det endvidere oplyst af Administrations- og Servicestyrelsen, at der er anvendt over 80 timer på at behandle aktindsigtstanmodninger fra klageren.

Det fremgår af Administrations- og Servicestyrelsens brev af 1. november 2019, at klageren blev anmodet om at dokumentere, at der foreligger en særlig interesse i det anmodede materiale. Klageren har ikke indsendt dokumentation for, at der foreligger en særlig interesse.

Administrations- og Servicestyrelsens afgørelse

Administrations- og Servicestyrelsen har givet klageren afslag på aktindsigt. Der er anført følgende begrundelse:

"I henhold til offentlighedslovens § 7 stk. 1 kan enhver forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

I henhold til offentlighedslovens § 9 stk. 2 nr. 1, kan behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter § 7 afslås, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, i det omfang behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug eller anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål el.lign., herunder have karakter af chikanøs adfærd.

Adgangen til at afslå at behandle en anmodning om aktindsigt med henvisning til det uforholdsmæssige ressourceforbrug vil forudsætte, at det vurderes, at det samlede tidsforbrug for myndighederne i forbindelse med behandlingen af anmodningen må forventes at overstige ca. 25 arbejdstimer.

I en situation hvor der løbende bliver bedt om aktindsigt i forskellige personalesager fra den samme borger inden for en vis periode, kan der lægges vægt på antallet af anmodninger, der fremsættes over en 6 måneders periode, grundet den nære tidsmæssige sammenhæng.

Såfremt der er fremsat 10-15 anmodninger over for den samme myndighed inden for det seneste halve år, kan der ifølge praksis meddeles afslag på aktindsigt.

I den forbindelse har Administrations- og Servicestyrelsen lavet en manuel sammentælling af dine anmodninger om aktindsigt inden for det seneste halve år. Du har inden for denne periode anmodet om aktindsigt i følgende:

  • En personalesag den 29. april 2019.
  • To personalesager den 3. maj 2019.
  • To personalesager den 28. maj 2019.
  • Kørselsbemyndigelser vedr. seks personer den 5. juni 2019.
  • Seks personalesager den 6. juni 2019.
  • En personalesag den 25. juni 2019.
  • En personalesag den 26. juni 2019.
  • Anmodning om aktindsigt af 25. juli 2019 i journal med antal
  • aktindsigtsanmodninger samt bagvedliggende korrespondance.
  • Anmodning om at ekstrahering blev fjernet i videst muligt omfang for så vidt
  • angår en medarbejders rejsebilag.
  • Anmodning om aktindsigt af 2. september 2019 i Gældstyrelsens direktions udgifter til hotel og konferencecentre, inkl forplejning i 2017, 2018 og 2019, udgifter ifm med deltagelse i Folkemødet på Bornholm 2018 og 2019, udgifter/bilag til G1 A/S, udgifter/bilag til G2 A/S og/eller G3 P/S, antal udkørende fogedforretninger/inddrivelse i 2018 og 2019 fordelt på kommuner og/eller post nr. eller alternativt afdelinger af gældsstyrelsen, udgifter til deltagelse i DHL stafet i 2018 og 2019 samt kørselsgodtgørelse for medarbejdere der har deltaget i DHL.
  • Mundtlig anmodning af 2. september 2019 om aktindsigt i Administrations- og Servicestyrelsens sagsbehandling vedr. dine aktindsigtsanmodninger.

Det er Administrations- og Servicestyrelsens vurdering, at antallet af anmodninger om aktindsigt siden 29. april 2019 sammenholdt med den tid der er brugt på behandlingen af anmodningerne, og må forventes at blive brugt på anmodningerne af den 2. september 2019 medfører, at offentlighedslovens § 9 stk. 2 nr. 1 finder anvendelse, idet den samlede behandling af anmodningerne vil medføre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Det lægges herved til grund, at du har anmodet om aktindsigt i et betydeligt antal sager med et betydeligt antal dokumenter som kræver et stort ressourceforbrug. Administrations- og Servicestyrelsen vurderer, at vi ikke er forpligtet til fortsat at afsætte ressourcer til behandling af aktindsigtsanmodningerne fra dig.

På baggrund af ovenstående afvises din anmodning om aktindsigt således grundet ressourceforbrug.

Meroffentlighed

Administrations- og Servicestyrelsen har desuden overvejet om, der skal gives aktindsigt i oplysningerne efter princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14. Administrations- og Servicestyrelsen har i den forbindelse foretaget en afvejning af på den ene side de hensyn, der ligger til grund for bestemmelsen i offentlighedslovens § 9 stk. 2 nr. 1, og på den anden side den interesse, du må antages at have i, at oplysningerne udleveres. Administrations- og Servicestyrelsen har på denne baggrund ikke fundet grundlag for at udlevere oplysninger."

Administrations- og Servicestyrelsen foretog den 19. november 2019 en genbehandling af anmodningen om aktindsigt, hvoraf fremgår følgende:

"Retten til aktindsigt i personalesager i medfør af offentlighedslovens § 7 angiver, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

I bemærkningerne til bestemmelsen i offentlighedslovens § 9 stk. 2. nr. 2, jf. lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013 er det bl.a. anført, at en myndighed, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan afslå at behandle en anmodning om aktindsigt efter offentlighedslovens § 7, i det omfang behandlingen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.

I den kommenterede offentlighedslov, 1. udgave 2014, side 215, er det anført, at adgangen til at afslå at behandle en anmodning om aktindsigt med henvisning til det uforholdsmæssige ressourceforbrug vil forudsætte, at det vurderes, at det samlede tidsforbrug for myndighederne i forbindelse med behandlingen af anmodningen må forventes at overstige ca. 25 arbejdstimer.

I en situation hvor der løbende bliver bedt om aktindsigt i forskellige personalesager fra den samme borger inden for en vis periode, fremgår det af den kommenterede offentlighedslov side 216 - 217, at der kan lægges vægt på antallet af anmodninger, der fremsættes over en 6 måneders periode, grundet den nære tidsmæssige sammenhæng.

Såfremt der er fremsat mellem 10-15 anmodninger over for den samme myndighed inden for det seneste halve år, kan der ifølge praksis meddeles afslag på aktindsigt.

Det kan oplyses, at det samlede tidsforbrug vedr. dine aktindsigtsanmodninger, vurderes at have andraget over 80 arbejdstimer, hvorfor vi vurderer, at anmodningen om aktindsigt kan afvises grundet ressourceforbrug.

På baggrund af ovenstående og jf. offentlighedslovens § 9 stk. 2 nr. 1 afvises din anmodning om aktindsigt således grundet ressourceforbrug.

Vurdering af om der foreligger særlig interesse

I den kommenterede offentlighedslov med kommentarer af Mohammad Ahsan, 1. udgave 2014, side 217 fremgår, at såfremt den, der har anmodet om aktindsigt godtgør en særlig interesse i dokumenterne, vil myndigheden i almindelighed være forpligtet til at behandle anmodningen uanset sagens eller dokumenternes omfang. En myndighed vil i den forbindelse sjældent kunne undlade en anmodning om aktindsigt, der er fremsat af et massemedie, da sådanne medier i almindelighed må antages at have en særlig interesse i aktindsigten. Det fremgår af den kommenterede offentlighedslov med kommentarer af Mohammad Ahsan side 219, at den personkreds, der vil have den omhandlede særlige interesse i aktindsigt, er redaktører og fastansatte redaktionelle medarbejdere ved skrifter omfattet af § 1 i medieansvarsloven.

Ved brev af 1. november 2019, anmodede vi dig om at dokumentere, at du har en særlig interesse i forhold til den fremsatte anmodning om aktindsigt, som f.eks. massemedie omfattet af medieansvarslovens § 1 nr. 2 eller at den fremsatte anmodning om aktindsigt er af særlig interesse for dig. Endvidere anmodede vi om, at du fremsendte eventuel præcisering af din anmodning om aktindsigt. Ved mail af 7. november 2019 har du ikke kommenteret på eller dokumenteret, at du har en særlig interesse. I din mail anmoder du om, at Administrations- og Servicestyrelsen genbehandler sagen.

Vi tolker din mail som om, at du ikke ønsker at dokumentere eller godtgøre en særlig interesse i forhold til aktindsigten, hvorfor vi foretager vurderingen af, om du har en særlig interesse på det foreliggende grundlag.

Det er vores vurdering, at din anmodning ikke udgøres af en særlig personlig interesse i henhold til offentlighedsloven i din materielle skattesag. Ligeledes vurderes det, at du ikke har godtgjort en særlig interesse i Gældsstyrelsens direktions udgifter. Det forhold, at du oplyser, at du laver en podcast og vil videresælge historien til [avis], fører efter vores vurdering ikke til, at du har en særlig interesse i Offentlighedslovens forstand.

Det er således vores vurdering, at du ikke har godtgjort en særlig interesse, bl.a. fordi du ikke har dokumenteret at du har interesse som et massemedie omfattet af medieansvarslovens § 1 nr. 2., eller at den fremsatte anmodning om aktindsigt er af særlig interesse for dig.

Vurdering af ressourceforbrug og antal aktindsigtsanmodninger

Vi har udarbejdet en sammentælling af hvor mange arbejdstimer, der er medgået til den samlede behandling af ovennævnte aktindsigter, dvs. arbejdstiden der er medgået til fremsøgning af oplysningerne, gennemgang af bilag, koordinering af behandling af aktindsigt, udarbejdelse af afgørelse, ledergodkendelse af afgørelserne om aktindsigt og yderligere administrativ sagsbehandling. Du har inden for denne periode anmodet om aktindsigt i følgende:

  • En personalesag den 29. april 2019.
  • To personalesager den 3. maj 2019.
  • To personalesager den 28. maj 2019.
  • Kørselsbemyndigelser vedr. seks personer den 5. juni 2019.
  • Seks personalesager den 6. juni 2019.
  • En personalesag den 25. juni 2019.
  • En personalesag den 26. juni 2019.
  • Anmodning om aktindsigt af 25. juli 2019 i journal med antal aktindsigtsanmodninger samt bagvedliggende korrespondance.
  • Anmodning om at ekstrahering blev fjernet i videst muligt omfang for så vidt angår en medarbejders rejsebilag.
  • Anmodning om aktindsigt af 2. september 2019 i Gældstyrelsens direktions udgifter til hotel og konferencecentre, inkl forplejning i 2017, 2018 og 2019, udgifter ifm med deltagelse i Folkemødet på Bornholm 2018 og 2019, udgifter/bilag til G1 A/S, udgifter/bilag til G2 A/S og/eller G3 P/S, antal udkørende fogedforretninger/inddrivelse i 2018 og 2019 fordelt på kommuner og/eller post nr. eller alternativt afdelinger af gældsstyrelsen, udgifter til deltagelse i DHL stafet i 2018 og 2019 samt kørselsgodtgørelse for medarbejdere der har deltaget i DHL.

Det er vores vurdering, at antallet af anmodninger om aktindsigt siden 29. april 2019 sammenholdt med den tid som ville skulle bruges på anmodningerne af 25. og 26. juni 2019 medfører, at offentlighedslovens § 9 stk. 2 nr. 1 finder anvendelse, idet den samlede behandling af anmodningerne vil medføre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Det lægges herved til grund, at du har anmodet om aktindsigt i et betydeligt antal sager samt at anmodningerne har bevirket, at der er medgået over 80 timer til sagsbehandling af anmodningerne om aktindsigt, hvilket betyder, at din anmodning afvises grundet det forventede ressourceforbrug.

Meroffentlighed

Vi har desuden overvejet om, der skal gives aktindsigt i oplysningerne efter princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14. Vi har i den forbindelse foretaget en afvejning af på den ene side de hensyn, der ligger til grund for bestemmelsen i offentlighedslovens § 9 stk. 2 nr. 1, og på den anden side den interesse, du må antages at have i, at oplysningerne udleveres, men har på denne baggrund ikke fundet grundlag for at udlevere yderligere oplysninger."

Administrations- og Servicestyrelsen har afgivet følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"Administrations- og Servicestyrelsen fremsender i medfør af Skatteankestyrelsens anmodning af 17. december 2019 en udtalelse, idet Administrations- og Servicestyrelsen kan tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling og bemærkninger til Landsskatteretten.

Der henvises til Administrations- og Servicestyrelsens fremsendte afgørelser samt de heri anførte begrundelser for afvisning af aktindsigt grundet ressourceforbrug i forbindelse med gentagne anmodninger om aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 9, stk. 2 nr. 1. Klager har efter Administrations- og Servicestyrelsens vurdering ikke godtgjort at have en særlig interesse som gør, at der ikke kan ske afvisning grundet ressourceforbrug. Der er således ikke fundet grundlag for at ændre afgørelserne. De principielle problemstillinger i forbindelse med klagen er dels om der kan ske afvisning grundet gentagne anmodninger om aktindsigt efter offentlighedslovens § 9 stk. 2 nr. 1, samt om klager har en særlig interesse eller er omfattet af et massemedie som gør, at ressourcebetragtningen i Offentlighedslovens § 9 stk. 2 nr. 1. ikke kan finde anvendelse.

I forlængelse af ovenstående henvises der også til Skatteankestyrelsens anmodning om udtalelse af 17. december 2019 samt de deri anførte grunde for indstilling til stadfæstelse af afgørelsen.

Administrations- og Servicestyrelsen forstår klagen således, at A ikke er enig i, at offentlighedslovens § 9 stk. 2 nr. 1 kan begrunde afvisning af aktindsigt i den konkrete situation.

Administrations- og Servicestyrelsen bemærker hertil, at det i bemærkningerne til bestemmelsen i offentlighedslovens § 9 stk. 2. nr. 2, jf. lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013 bl.a. er anført, at en myndighed, uanset at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan afslå at behandle en anmodning om aktindsigt efter offentlighedslovens § 7, i det omfang behandlingen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.

I den kommenterede offentlighedslov, 1. udgave 2014, side 215, er det anført, at adgangen til at afslå at behandle en anmodning om aktindsigt med henvisning til det uforholdsmæssige ressourceforbrug vil forudsætte, at det vurderes, at det samlede tidsforbrug for myndigheden i forbindelse med behandlingen af anmodningen må forventes at overstige ca. 25 arbejdstimer.

I en situation hvor der løbende bliver bedt om aktindsigt i forskellige personalesager fra den samme borger inden for en vis periode, fremgår det af den kommenterede offentlighedslov side 216 - 217, at der kan lægges vægt på antallet af anmodninger, der fremsættes over en ca. 6 måneders periode, grundet den nære tidsmæssige sammenhæng.

Såfremt der er fremsat mellem 10-15 anmodninger over for den samme myndighed inden for ca. det seneste halve år, kan der ifølge praksis meddeles afslag på aktindsigt.

Det fremgår af manuel sammentælling, at A har anmodet om aktindsigt i følgende:

  • En personalesag den 21. december 2018
  • En personalesag den 29. april 2019
  • To personalesager den 3. maj 2019
  • To personalesager den 28. maj 2019
  • Kørselsbemyndigelser vedr. seks personer den 5. juni 2019
  • Seks personalesager den 6. juni 2019
  • En personalesag den 25. juni 2019
  • En personalesag den 26. juni 2019

Det er Administrations- og Servicestyrelsens vurdering, at antallet af anmodninger om aktindsigt sammenholdt med den tid der er brugt på behandlingen af anmodningerne, og må forventes at bruges på anmodningerne af den 25. juni 2019 og af den 26. juni 2019 medfører, at offentlighedslovens § 9 stk. 2 nr. 1 finder anvendelse, idet den samlede behandling af anmodningerne vil medføre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Det lægges herved til grund, at der er anmodet om aktindsigt i et betydeligt antal sager. Administrations- og Servicestyrelsen vurderer, at vi ikke er forpligtet til fortsat at afsætte ressourcer til behandling af aktindsigtsanmodningerne.

Administrations- og Servicestyrelsen vurderer, at der således er tale om i alt 18 anmodninger inden der er givet afvisning på aktindsigt.

I forbindelse med de ovenstående anmodninger om aktindsigt, har Administrations- og Servicestyrelsen givet aktindsigt i 1506 siders bilag.

I alt vurderes det at der er brugt i hvert fald ikke mindre end 80 timer på aktindsigterne og formentlig op til 95 timer når man tæller alle arbejdsprocesser med.

Om gentagne aktindsigtsanmodninger fremgår følgende af bemærkningerne til offentlighedsloven:

Gentagne aktindsigtsanmodninger

Det er også muligt at meddele afslag på en anmodning om aktindsigt med henvisning til et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, hvor den samme ansøger anmoder om aktindsigt i den ene sag efter den anden hos en myndighed. Adgangen til i sådanne tilfælde at meddele afslag på aktindsigt forudsætter, at den pågældende gennem en længere periode har anmodet om aktindsigt i et betragteligt antal sager hos den samme myndighed, og at det er åbenbart, at ansøgeren ikke har en sådan særlig interesse i de sager, der søges aktindsigt i, at myndigheden løbende bør være forpligtet til at anvende omfattende ressourcer på at behandle aktindsigtsanmodninger fra den pågældende.

Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der i de omhandlede tilfælde kan meddeles afslag, og der gælder således f.eks. ikke en ret til at få behandlet mindst 10 aktindsigtsanmodninger inden for en periode på seks måneder. Det er dog forudsat, at en ansøger normalt - alt afhængig af omstændighederne - vil skulle have fremsat 10-15 anmodninger over for den samme myndighed inden for det seneste halve år for, at der af den omhandlede grund kan meddeles afslag, jf. de specielle bemærkninger til § 9, stk. 2, nr. 1. Ved opgørelsen af 10-15 fremsatte anmodninger vil myndigheden i almindelighed ikke kunne medtage de tilfælde, hvor den pågældende klager over en aktindsigtsafgørelse enten gennem remonstrationsordningen eller ved at søge om genoptagelse.

I det omfang anmodningerne har karakter af chikane kan der imidlertid meddeles afslag på aktindsigt allerede første gang, der indgives en aktindsigtsanmodning. Hvis den aktindsigtssøgende har en særlig interesse, må det antages, at der ikke kan meddeles afslag på aktindsigt, fordi den pågældende - f.eks. en journalist - har fremsat 10-15 anmodninger over for den samme myndighed inden for det seneste halve år.

Forarbejderne indeholder ikke noget nærmere om retsvirkningen af, at der i det omhandlede tilfælde kan meddeles afslag på aktindsigt, f.eks. om der i givet fald fastsættes en karensperiode. I mangel af andre holdepunkter må det antages, at den nævnte adgang til at meddele afslag skal forstås på den måde, at der så at sige tælles bagud med henblik på løbende at konstatere, om vedkommende inden for det seneste halve år har fremsat 10-15 anmodninger over for den samme myndighed."

Det kan oplyses, at der er foretaget en konkret vurdering af det forventede tidsforbrug. Det forventede tidsforbrug omfatter fremsøgning af materiale, gennemgang og overstregning af eventuelle personfølsomme oplysninger, samt efterfølgende kvalitetssikring og ledelsesgodkendelse. Administrations- og Servicestyrelsen har i den forbindelse vurderet det forventede tidsforbrug for de konkrete anmodninger om aktindsigt, og har i den forbindelse vurderet, at de sager, hvor der er truffet afgørelse om afvisning grundet ressourceforbrug, opfylder kriterierne herfor, henset til bemærkninger fra den kommenterede offentlighedslov oven for

Klager har efter Administrations- og Servicestyrelsens vurdering ikke godtgjort at have en særlig interesse som gør, at der ikke kan ske afvisning grundet ressourceforbrug.

Om udtrykket særlig interesse står der følgende i bemærkningerne til offentlighedsloven:

Kravet om, at det skal påvises, at behandlingen af aktindsigtsanmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, indebærer, at såfremt den, der har søgt om aktindsigt, godtgør en særlig interesse i sagerne eller dokumenterne, vil myndigheden være forpligtet til i almindelighed - og således uanset sagens eller dokumenternes omfang - at behandle anmodningen. Det vil i alle tilfælde bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde på baggrund af oplysningerne i den pågældende sag, om en person har en sådan særlig interesse i sagen eller dokumenter, at den pågældende kan få behandlet sin anmodning om aktindsigt på trods af, at det vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug

En myndighed vil i den forbindelse kun sjældent kunne undlade at behandle en anmodning om aktindsigt, der er fremsat af et massemedie eller en forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut, da sådanne medier og forskere i almindelighed må antages at have en særlig interesse i aktindsigten, jf. de specielle bemærkninger til § 9, stk. 2, nr. 1. Det vil sige, at myndigheden i sådanne tilfælde ikke med henvisning til tidsforbruget i forbindelse med behandlingen af aktindsigtsanmodningen (i almindelighed) kan afvise at behandle anmodningen, fordi den pågældende har indgivet flere anmodninger end 10-15 inden for det seneste halve år. Det forhold, at det i de specielle bemærkninger til § 9, stk. 2, anføres, at en myndighed »i almindelighed« vil være forpligtet til at behandle en aktindsigtsanmodning, og at myndigheden »kun sjældent« kan undlade at behandle en aktindsigtsanmodning, indebærer, at det ikke kan udelukkes at meddele afslag med henvisning til ressourceforbruget, selvom den aktindsigtssøgende har en særlig interesse. […]

Det er imidlertid ikke alene massemedier og forskere tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut, der kan have en særlig interesse. […]

Som andre eksempler kan nævnes det tilfælde, hvor en (anerkendt) NGO anmoder om aktindsigt i sager og dokumenter, som falder ind under den interesse, som NGO’en varetager. Det kan f.eks. dreje sig om foreninger, der er klageberettigede efter naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, nr. 6 og 7, eller de foreninger mv., der er klageberettigede efter miljøbeskyttelseslovens § 99 og § 100, stk. 2 og 3. Endvidere vil en advokat, der f.eks. repræsenterer et større antal mulige sagsøgere også kunne anses for at have en særlig interesse. I de tilfælde, hvor f.eks. NGO’ens eller advokatens særlige interesse af myndigheden af egen drift - og eventuelt efter forudgående orientering - kan afgrænses til alene at omfatte de sager eller dokumenter, der efter en saglig vurdering må antages at ligge i området for den interesse eller det hensyn som NGO’en eller advokaten varetager. Det gælder især, hvor det er åbenbart, at NGO’en eller advokaten ikke kan have en særlig interesse i bestemte typer af sager eller dokumenter, som herefter kan undtages fra aktindsigt med henvisning til § 9, stk. 2, nr. 1.

Nærmere om udtrykket »massemedier«

Som det fremgår af pkt. 1.4 vil massemedier have en særlig interesse i aktindsigt. Med det nævnte udtryk må det antages, at der - ligesom i bestemmelserne i retsplejelovens § 41 f, stk. 1, jf. § 41, stk. 3, om massemediers særlige adgang til aktindsigt i bl.a. anklageskrifter og retsmødebegæringer - sigtes til den personkreds, der er omfattet af vidnefritagelsesreglerne i retsplejelovens § 172, stk. 1, 2 og 4 (massemedier omfattet af massemedieloven). Den personkreds, der således vil have den omhandlede særlige interesse i aktindsigt - og hvor der derfor normalt ikke vil kunne meddeles afslag på aktindsigt med henvisning til et uforholdsmæssigt ressourceforbrug - vil være redaktører og redaktionelle medarbejdere ved skrifter omfattet af § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, ved radio- og fjernsynsforetagender omfattet af § 1, nr. 3, i medieansvarsloven og ved massemedier omfattet af § 1, nr. 3, i medieansvarsloven. Udtrykket »redaktører og redaktionelle medarbejdere« omfatter først og fremmest de fastansatte redaktionelle medarbejdere, jf. betænkning nr. 1205/1990 om medieansvar side 278. Om freelancejournalister bemærkes, at de også kan anses for omfattet af den nævnte personkreds, hvis de i det enkelte tilfælde kan dokumentere, at arbejdet udføres for et massemedium omfattet af medieansvarslovens § 1, således at der er en ansvarshavende redaktør for arbejdet, jf. herved betænkning nr. 1330/1997 vedrørende samarbejdet mellem retterne og pressen side 54 f., jf. i den forbindelse betænkning nr. 1510/2209, side 435 f."

Det er Administrations- og Servicestyrelsens opfattelse, at klager ikke har godtgjort at have en sådan særlig interesse som beskrevet oven for. Klager er derfor underlagt de almindelige begrænsninger om ressourceforbrug i aktindsigtsanmodninger.

Det forhold, at klager producerer en podcast, kan efter Administrations- og Servicestyrelsens opfattelse ikke sidestilles med hverken massemedievirksomhed eller forskningsvirksomhed. Klager er dermed efter Administrations- og Servicestyrelsens vurdering, ikke omfattet af udtrykket »særlig interesse« i offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1.

Endvidere har Administrations- og Servicestyrelsen i vurderingen lagt vægt på at klageren ikke kan anses for at være ansat hos et massemedie omfattet af medieansvarslovens § 1. Endelig anses anmodningerne heller ikke at være fremsat som freelancejournalist for et massemedie omfattet af medieansvarslovens § 1."

Klagerens opfattelse

Der er klaget over Administrations- og Servicestyrelsens afgørelse. Klageren har anført, at aktindsigtsanmodningen skal imødekommes fuldt ud.

Klageren har anført, at han har en særlig interesse, idet en del af de bilag som klageren tidligere har fået aktindsigt i, ikke overholder bogføringsloven, at bilagene deles med Statsrevisorerne samt at aktindsigten skal anvendes til brug for produktionen af klagerens podcast. Klageren har hertil anført, at hans podcast tidligere har ligget i top-5 over mest hørte podcasts i den kategori, som podcasten hører under.

Klageren har til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse anført, at der ikke kan lægges vægt på Offentlighedskommissionens betænkning, når der træffes afgørelse. Klageren har indsendt en mail, hvoraf fremgår følgende:

" Når de henviser til § 9, stk. 1, nr. 2, er begrundelsen for afslaget, at behandlingen af ansøgningen vil medføre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug. En myndighed kan kun anvende denne begrundelse, hvis de kan påvise, at det vil tage mere end 25 timer (3 arbejdsdage) at behandle ansøgningen, og at besværet ikke skyldes, at de ikke har journaliseret korrekt. 

Har de påvist det? Altså foretaget en objektiv vurdering af det forventede tidsforbrug? Hvis nej, kan de ikke meddele afslag med denne begrundelse. 

Hvis ja, skal de alligevel behandle ansøgningen, hvis ansøgeren godtgør en særlig interesse i sagen eller dokumenterne. Lovens forarbejder indeholder følgende bemærkninger herom:

“Kravet om, at det skal påvises, at behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, indebærer, at såfremt den, der har søgt om aktindsigt, godtgør en særlig interesse i sagerne eller dokumenterne, vil myndigheden m.v. være forpligtet til i almindelighed - og således uanset sagens eller dokumenternes omfang - at behandle anmodningen. En myndighed vil i den forbindelse kun sjældent kunne undlade at behandle en anmodning om aktindsigt, der er fremsat af et massemedie eller en forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut, da sådanne medier og forskere i almindelighed må antages at have en særlig interesse i aktindsigten, jf. også lovforslagets § 28, stk. 2, nr. 1, og § 29, stk. 2, hvorefter en myndighed kan undlade at foretage ekstrahering med henvisning til et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.

Hvor der er tale om en anmodning om aktindsigt, der vil være ressourcekrævende at behandle, herunder uforholdsmæssig ressourcekrævende, vil en myndighed m.v. dog under alle omstændigheder og således også i forhold til bl.a. journalister kunne anmode den aktindsigtssøgende om at konkretisere, hvad det nærmere er, den pågældende interesserer sig for. Endvidere vil myndigheden efter omstændighederne kunne tilkendegive, at en manglende konkretisering - hvor der ikke er tale om afslag på anmodningen som følge af et uforholdsmæssigt ressourceforbrug - vil indebære længere sagsbehandlingstid."

Bemærkningerne om massemedier og forskere må forstås således, at myndigheden skal gå ud fra, at disse uden videre har en særlig interesse, mens det for andre ansøgere skal vurderes konkret, om de har det. Bemærkningerne kan altså ikke tages som udtryk for, at det KUN er massemedier og forskere, som kan have en særlig interesse, men snarere som en anvisning om, at der normalt ikke kan meddeles afslag til massemedier og forskere under henvisning til uforholdsmæssigt ressourceforbrug. 

Så vidt jeg kan se, står der ikke noget i forarbejderne om, at et massemedie skal defineres i henhold til medieansvarsloven, og det må derfor antages at være et kriterium, myndigheden selv har opstillet. Tværtimod opererer forarbejderne med åbne begreber som “massemedie" og “journalist" - hvilket tilsiger, at de snarere skal defineres ud fra deres formidlingsaktiviteter end deres legale eller uddannelsesmæssige status. Hverken massemedie eller journalist er beskyttede betegnelser/titler, som ikke kan anvendes frit af virksomheder eller personer, der udfører aktiviteter, som omfattes af disse betegnelser."

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af offentlighedslovens § 7, stk. 1, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed mv. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Det følger endvidere af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, at behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter offentlighedslovens § 7, uanset at betingelserne i offentlighedslovens § 9, stk. 1, er opfyldt, kan afslås, i det omfang behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.

Af forarbejderne til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013, fremgår blandt andet:

"Det centrale for vurderingen af, om behandlingen af en anmodning om aktindsigt vil nødvendiggøre et - i forhold til ansøgerens interesse i at få indsigt i det konkrete tilfælde - uforholdsmæssigt ressourceforbrug, vil være det forventede tidsforbrug i forbindelse med den pågældende myndigheds behandling af aktindsigtsanmodningen. Der må i den forbindelse lægges vægt på, hvor mange sager eller dokumenter anmodningen om aktindsigt vedrører, ligesom der må lægges vægt på, om aktindsigten på grund af dokumenternes og sagernes indhold vil være kompliceret at behandle. Adgangen til at afslå at behandle en anmodning om aktindsigt vil forudsætte, at det vurderes, at det samlede tidsforbrug for myndighederne i forbindelse med behandlingen af anmodningen - det vil sige såvel fremsøgningen af sagerne eller dokumenterne samt myndighedens vurdering af, om der kan meddeles aktindsigt heri - må forventes at overstige ca. 25 timer (svarende til mere end tre fulde arbejdsdage).

Hvis det uforholdsmæssige ressourceforbrug skyldes, at forvaltningsmyndigheden har undladt f.eks. at journalisere sagens (sagernes) akter behørigt, kan bestemmelsen dog ikke af den grund bringes i anvendelse.

Kravet om, at det skal påvises, at behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, indebærer, at såfremt den, der har søgt om aktindsigt, godtgør en særlig interesse i sagerne eller dokumenterne, vil myndigheden m.v. være forpligtet til i almindelighed - og således uanset sagens eller dokumenternes omfang - at behandle anmodningen. En myndighed vil i den forbindelse kun sjældent kunne undlade at behandle en anmodning om aktindsigt, der er fremsat af et massemedie eller en forsker tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut, da sådanne medier og forskere i almindelighed må antages at have en særlig interesse i aktindsigten, jf. også lovforslagets § 28, stk. 2, nr. 1, og § 29, stk. 2, hvorefter en myndighed kan undlade at foretage ekstrahering med henvisning til et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.

Der kan også i øvrigt efter omstændighederne meddeles afslag på en anmodning om aktindsigt med henvisning til et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, hvor den samme ansøger anmoder om aktindsigt i den ene sag efter den anden hos en myndighed.

Adgangen til i sådanne tilfælde at meddele afslag på aktindsigt vil dog forudsætte, at den pågældende gennem en periode har anmodet om aktindsigt i et betragteligt antal sager hos den samme myndighed, og at det er åbenbart, at ansøgeren ikke har en sådan særlig interesse i de sager, der søges aktindsigt i, at myndigheden løbende bør være forpligtet til at anvende omfattende ressourcer på at behandle aktindsigtsanmodninger fra den pågældende. Det bemærkes, at det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om der i de omhandlede tilfælde kan meddeles afslag, og der gælder således f.eks. ikke en ret til at få behandlet mindst 10 aktindsigtsanmodninger inden for en periode på seks måneder. Det forudsættes imidlertid, at en ansøger normalt - alt afhængig af omstændighederne - vil skulle have fremsat 10-15 anmodninger over for den samme myndighed inden for det seneste halve år for, at der af den omhandlede grund kan meddeles afslag."

Ved bedømmelsen af, hvorvidt der er anvendt et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, fremgår det af forarbejderne, at det har betydning om den, der har anmodet om aktindsigt, har en særlig interesse i at få aktindsigt i det anmodede materiale.

I Offentlighedskommissionens betænkning om Offentlighedsloven kap. 14, pkt. 3.1.2.2., er der blandt

andet anført følgende:

"…

Ved udtrykket »massemedier omfattet af medieansvarsloven« sigtes der - ligesom bestemmelserne i retsplejelovens § 41 f, stk. 1, jf. § 41, stk. 3, om massemediers særlige adgang til aktindsigt i bl.a. anklageskrifter og retsmødebegæringer - til den personkreds, der er omfattet af vidnefritagelsesreglerne i retsplejelovens § 172, stk. 1, 2 og 4. Den personkreds, der således vil have den omhandlede særlige interesse i aktindsigt - og hvor der derfor normalt ikke vil kunne meddeles afslag på aktindsigt med henvisning til et uforholdsmæssigt ressourceforbrug - vil være redaktører og redaktionelle medarbejdere ved skrifter omfattet af § 1, nr. 1, i medieansvarsloven, ved radio- og fjernsynsforetagender omfattet af § 1, nr. 2, i medieansvarsloven, og ved massemedier omfattet af § 1, nr. 3, i medieansvarsloven. Udtrykket »redaktører og redaktionelle medarbejdere« omfatter først og fremmest de fastansatte redaktionelle medarbejdere, jf. betænkning nr. 1205/1990 om medieansvar side 278.

Om freelancejournalister bemærkes, at de også kan anses for omfattet af den nævnte personkreds, hvis de i det enkelte tilfælde kan dokumentere, at arbejdet udføres for et massemedium omfattet af medieansvarslovens § 1, således at der er en ansvarshavende redaktør for arbejdet, jf. herved betænkning nr. 1330/1997 vedrørende samarbejdet mellem retterne og pressen side 54 f.

…"

Der fremgår blandt andet følgende af Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2014-22:

“…

Det fremgår af forarbejderne til § 9, stk. 2, nr. 1, at en aktindsigtsanmodning fra en person, der godtgør en særlig interesse i sagerne eller dokumenterne, som udgangspunkt ikke vil kunne afslås med henvisning til bestemmelsen. Som eksempler i forarbejderne er nævnt massemedier og forskere tilknyttet et anerkendt forskningsinstitut.

Det kan ikke antages, at forarbejdernes eksempler er udtømmende. I Jon Andersen, Offentlighed i forvaltningen (2013), s. 115, er det anført, at f.eks. også interesseorganisationer eller personer, der har en retlig interesse i en sag eller i at få kendskab til dokumenterne, vil kunne godtgøre en særlig interesse.

…"

I overensstemmelse med Ombudsmandens udtalelse lægges det til grund, at forarbejderne til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, ikke kan anses for udtømmende at opremse, hvilke personer, der anses for at have en retlig interesse i sagerne eller i at få kendskab til dokumenterne.

Klageren har overfor Administrations- og Servicestyrelsen anført, at han skal anvende det anmodede materiale til at lave en podcast, og at han vil sende materialet til en af Statsrevisorerne.

På baggrund af forarbejderne til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1, er det Landsskatterettens opfattelse, at ved vurderingen af om en myndighed kan afvise at behandle en aktindsigtsanmodning med henvisning til et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, skal det indgå i bedømmelsen, hvorvidt den, der har anmodet om aktindsigt, har en særlig interesse i det materiale, der er anmodet om aktindsigt i.

Administrations- og Servicestyrelsen har i brev af 1. november 2019 anmodet klageren om at dokumentere, at der foreligger en særlig interesse i det anmodede materiale. Klageren har ikke indsendt dokumentation for, at der foreligger en særlig interesse i det anmodede materiale.

Klageren har ikke godtgjort, at han har en særlig interesse i at få udleveret det anmodede materiale. Der er herved henset til, at klageren ikke kan anses for at være ansat hos et massemedie omfattet af medieansvarslovens § 1, eller anmodningen er fremsat som freelancejournalist hos et massemedie omfattet af medieansvarslovens § 1. Endvidere har klageren ikke godtgjort, at han har en retlig interesse eller i øvrigt har en særlig interesse i at få kendskab til de dokumenter og det materiale, der er anmodet om aktindsigt i. Det kan efter en konkret vurdering ikke anses for at være en særlig interesse, at klageren skal anvende det anmodede materiale til at lave en podcast, ligesom klageren ikke kan anses for at have en særlig interesse, fordi han deler materialet med en af Statsrevisorerne.

Administrations- og Servicestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om aktindsigt med henvisning til, at klageren har fremsat mange anmodninger om aktindsigt, hvilket har medført et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1.

Det er oplyst af Administrations- og Servicestyrelsen, at klageren har fremsat et stort antal aktindsigtsanmodninger inden for de seneste seks måneder. Det er endvidere oplyst, at Administrations- og Servicestyrelsen allerede inden den omfattende anmodning om aktindsigt i nærværende sag har anvendt over 80 timer på at behandle klagerens aktindsigtsanmodninger.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er berettiget, at Administrations- og Servicestyrelsen ikke har imødekommet at behandle klagerens anmodning om aktindsigt med henvisning til, at der allerede er anvendt et uforholdsmæssigt ressourceforbrug på at behandle aktindsigtsanmodninger fra klageren. Der er herved lagt vægt på, at klageren har anmodet om aktindsigt i væsentlig mere end 10 sager, og at aktindsigtsanmodningerne efter det oplyste vedrører meget omfattende materiale, og at klageren ikke har godtgjort, at der er en sådan særlig interesse i det anmodede materiale, at det kan begrunde et fortsat brug af væsentlige ressourcer fra Administrations- og Servicestyrelsen.

Landsskatteretten stadfæster på denne baggrund Administrations- og Servicestyrelsens afgørelse.