Dato for udgivelse
20 May 2020 10:53
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Mar 2020 10:31
SKM-nummer
SKM2020.207.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
17-0645610
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Jubilæumsgratiale, gratiale, koncernforbundne selskaber, identifikation, identitet, skattebegunstiget
Resumé

Da H1-koncernen havde drevet virksomhed inden for virksomhedens forretningsområde i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, anså Landsskatteretten koncernen for at opfylde betingelserne for udbetaling af jubilæumsgratiale omfattet af ligningslovens § 7 U, hvorved H1 A/S kunne udbetale skattebegunstiget jubilæumsgratiale til medarbejdere i koncernen. Landsskatteretten ændrede derfor besvarelsen af et bindende svar.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Ligningslovens § 7 U

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.A.3.5.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.A.3.5.3


Spørgsmål 1

SKAT har ved bindende svar besvaret spørgsmål 1:

"Kan SKAT bekræfte, at et jubilæumsgratiale udbetalt af H1 A/S til medarbejderne i H1 A/S og hermed koncernforbundne selskaber er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7U? "

På følgende måde:

"Nej"

Landsskatteretten ændrer SKATs bindende svar på spørgsmål 1 til "Ja".

Spørgsmål 2

SKAT har ved bindende svar besvaret spørgsmål 2:

"Kan SKAT bekræfte, at et jubilæumsgratiale udbetalt af de respektive selskaber, hvori medarbejderne er ansat i H1 koncernen er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7U?"

På følgende måde:

"Bortfaldet"

Landsskatteretten afviser klagen vedrørende spørgsmål 2.

Spørgsmål 3

SKAT har ved bindende svar besvaret spørgsmål 3:

"Kan SKAT bekræfte, at udbetaling af jubilæumsgratiale foretaget af H1 A/S til medarbejderne i H1 A/S og hermed koncernforbundne selskaber er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7U, når gratialet udbetales i januar 2017? "

På følgende måde:

"Bortfaldet"

Landsskatteretten afviser klagen vedrørende spørgsmål 3.

Spørgsmål 4

SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål 4:

"Kan SKAT bekræfte, at medarbejderne der er ansat i de udenlandske selskaber i H1 koncernen ikke er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7U, og at der derfor ikke er noget krav om, at disse medarbejdere skal modtage jubilæumsgratiale? "

På følgende måde:

"Bortfaldet"

Landsskatteretten afviser klagen vedrørende spørgsmål 4.

Faktiske oplysninger

H1 A/S indgår som del af en koncern-konstruktion, fælles benævnt "H2".

H2 har sin oprindelse i […] importvirksomheden H3 (se afsnit "H1 A/S"). […]

H2 er i dag fortrinsvist beskæftiget med import og detailsalg […].

Selskaberne i H2 udbetalte et gratiale på 10.000 kr. til egne medarbejdere til markering af 100-året for påbegyndelsen af koncernens oprindelige virksomhed. Herefter fik selskaberne udgiften refunderet af H1 A/S.

H4 Holding A/S og H2 A/S

[…]

H4 Holding A/S ejede på spørgetidspunktet 100% af H2 A/S. H4 Holding A/S besad direkte og indirekte ejerandele på 50% eller mere i følgende selskaber:

[…]

Af afsnittet "Ændringer i selskabsopbygning" i H4 Holding A/S’ årsrapport for regnskabsåret 2004 fremgik, at H1-koncernen i regnskabsåret 2004 gennemførte en ændring i koncernopbygningen. Ved ændringen blev H3 2 spaltet i en importdel og en supportdel. Importdelen blev fortsat i H3 2, mens supportdelen blev varetaget i H1 A/S.

H3 2 var generalimportør af […]mærkerne […], samt originale reservedele til samme mærker. Kunderne var ifølge det oplyste dels […] forhandlere, og dels […].

Af afsnittet "H4 Holding" i H4 Holding A/S’ årsrapport for regnskabsåret 2004 fremgår, at H4 Holding A/S, som moderselskab i H2, fungerer som samlende og koordinerende led for koncernens aktiviteter. […]

Af afsnittet "Organisationen" i H4 Holding A/S’ årsrapport for regnskabsåret 2004 fremgår, at formålet med spaltningen mellem import og support var, at opnå en gennemsigtighed i opgaver, organisation og rentabilitet. Endvidere oplyses, at supportfunktionernes ydelser skulle tilbydes både internt i koncernen, såvel som eksternt til forhandlere og andre aktører i […] branchen.

Koncernens "Import"-division blev efter omstruktureringen drevet i følgende selskab(er):

[…]

Koncernens "Support"-division blev efter omstruktureringen drevet i følgende selskab(er):

[…]

Koncernens "Retail"-division blev efter omstruktureringen drevet i følgende selskab(er):

[…]

Af afsnittet "Beretning for H4 Holding" i H4 Holding A/S’ årsrapport for regnskabsåret 2016 fremgik:

[…]

H1 A/S

H3 A/S, CVR […] (Herefter "H3 1") blev registreret den [dato]. Selskabets virksomhed blev ifølge det oplyste egentligt startet den [dato], da selskabet påbegyndte virksomhed med import […]

Af H2s hjemmeside fremgår beskrivelse af virksomhedens historiske baggrund som følger:

[…]

H3 1 blev den [dato] 2004 omregistreret til selskabsnavnet H1 A/S. Selskabet overdragede samtidigt alle aktiver og alt gæld til H5 A/S.

Af afsnittet "Beretning for H4 Holding" i H4 Holding A/S’ årsrapport for regnskabsåret 2004 fremgår, at H1 A/S varetog leverancer til H3 2 A/S i henhold til underskrevne samarbejdsaftaler. H1 A/S var inddelt i funktionsområderne […].

Af afsnittet "Beretning for H4 Holding" i H4 Holding A/S’ årsrapport for regnskabsåret 2004 fremgik følgende redegørelse for "Support"-divisionens enkelte forretningsområdet:

[…]

I afsnittet "Udsigterne for 2005" i H4 Holding A/S’ årsrapport for regnskabsåret 2004 fremgår:

[…]

Klagerens repræsentant har under klagebehandlingen fremsendt den tidligere økonomichefs redegørelse om forløbet ved tilblivelsen af H1-koncernens nuværende struktur.

Af redegørelsen fra den tidligere økonomichef fremgår, at IT-afdelingen oprindeligt var en del af H3 1, og at afdelingen solgte ydelser til forhandlernetværket, der udgjorde importforretningens kunder. IT-afdelingen betjente derudover importforretningen.

Forhandlernetværket bestod ifølge redegørelsen af både detailforhandlere indenfor koncernen og selvstændige detailforhandlere. IT-forretningen blev udskilt, da man mente, at det ville ligestille forhandlernetværket prismæssigt med koncernens importafdeling.

I afsnittet "Beretning for H4 Holding" i H4 Holding A/S’ årsrapport for regnskabsåret 2010 fremgår:

"Support-divisionen

H1 A/S varetog frem til 31/12 2010 koncernens support-funktioner på områderne IT-leverancer, Human Ressource, Finans, Regnskab samt Oversættelse. Visse af disse services tilbydes også til andre importørorganisationer [...] Fra 1/1 2011 varetager H1 A/S kun koncernens IT-leverancer.

H2 A/S har pr. 31/12 2010 fået overdraget support­funktionerne Human Ressource, Finans, Regnskab og Koncerndirektion/sekretariat, mens Oversættelse er overdraget til H3 A/S.

H6 A/S har til formål at udvikle og administrere H2s ejendomsportefølje af domicilejendomme.

Ejendommene er i al væsentlighed udlejet til koncernens selskaber på lejekontrakter med længerevarende opsigelsesvarsler.

[…]. "

H3 A/S

[…]

I afsnittet "Beretning for H4 Holding" i H4 Holding A/S’ årsrapport for regnskabsåret 2010 fremgår:

[…]

H7 A/S

Af afsnittet "Beretning for H4 Holding" i H4 Holding A/S’ årsrapport for regnskabsåret 2004 fremgik, at H7 A/S var moderselskab for H2s detailaktiviteter. Detailaktiviteterne omfatter […] salg af […], reservedele og […]arbejde.

Supplerende materiale indsendt til Skatteankestyrelsen

Klagerens repræsentant har den 22. maj 2019 fremsendt bemærkninger til sagsfremstilling, og har hertil vedlagt uddrag af importørkontrakt, servicepartnerkontrakt og leverandørkontrakt. Herudover er vedlagt en oversigt over fordeling af omsætning i H1-koncernen, en hensigtserklæring mellem H3 2 og G1, samt et udskrift af en supportsag.

Af importørkontrakten fremgår, at H3 2 som importør af G1s […], er forpligtet til, at anvende IT-grænseflader, anvist af G1, i forbindelse med salg af […], service og originale […] dele.

Af servicepartnerkontrakten fremgår, at […] er forpligtede til at anvende de IT-systemer som følger af importørkontrakten. Systemerne omfatter bl.a. servicerapportering, garanti- og reklamationssager og bestilling af reservedele.

Af forhandlerkontrakten fremgår, at autoriserede forhandlere er forpligtede til at anvende de IT-systemer som følger af leverandørens anvisning, eller systemer er kompatible med systemer og programmer som leverandøren (H3 2) anvender.

Af den vedlagte oversigt for H8 A/S fremgår fordeling af omsætning som følger:

[…]

Klagerens repræsentant har til den vedlagte udskrift af en servicesag forklaret, at H8 A/S står for modtagelse af reklamationer og support, hvis en servicepartner, der er kunde ved H3 A/S, har reklamationer […].

SKATs afgørelse

Spørgsmål 1

SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål

"Kan SKAT bekræfte, at et jubilæumsgratiale udbetalt af H1 A/S til medarbejderne i H1 A/S og hermed koncernforbundne selskaber er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7U? "

På følgende måde:

"Nej"

SKAT har begrundet det bindende svar som følger:

"[…]

Ligningslovens § 7 U, stk. 4, fastlægger ikke nærmere, hvad der skal forstås ved ordet "virksomheden" i skatteretlig forstand.

Det fremgår, at H1 A/S formelt er stiftet den [dato], men først har påbegyndt sin oprindelige virksomhed den [dato] med import og salg af […]

SKAT er af den opfattelse, at H1 A/S' første aktivitet med import og salg af […] herved må karakteriseres som selskabets oprindelige virksomhed og arbejdsområde.

SKAT er endvidere af den opfattelse, at da virksomheden først er påbegyndt den [dato], skal tidspunktet for beregning af jubilæumsdagen tage sit udgangspunkt i denne dato.

Det fremgår, at H1 A/S udvidede sin oprindelige virksomhed i [årstal], idet selskabet også blev importør af […]

I [årstal] fik H1 A/S herudover import- og salgsrettighederne til […].

SKAT er af den opfattelse, at udvidelsen af virksomheden […] ikke, på daværende tidspunkt, ændrer på identiteten af H1 A/S oprindelige virksomhed og arbejdsområde.

Se modsætningsvis Landsskatterettens kendelse i LSRM 1980, 60, hvor A/S B tidligere havde beskæftiget sig med møbelproduktion og salg, men efter overtagelsen af aktiekapitalen i A/S B, var A/S B overgået til salg af entreprenørmateriel. Landsskatteretten fandt, at betingelserne for at henføre jubilæumsgratialet under bestemmelserne i lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 10, ikke var til stede, idet der ikke var rimelig identitet i virksomhedens arbejdsområde.

Det fremgår, at H1 A/S i 2004 overdrog sine aktiver og sin gæld til det nye H3 A/S.

SKAT er af den opfattelse, at H1 A/S' overdragelse af aktiver og gæld i 2004 har den betydning, at selskabet, som led i overdragelsen, samtidig må have overdraget sin hidtidige virksomhed med import og salg af […] og […] til […] til et eller flere selskaber i koncernen.

H1 A/S oprindelige virksomhed, med import og salg af […] og […] til […], er dermed ophørt i selskabet i 2004.

[…]

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 skal det undersøges, om H1 A/S den [dato] har 100 års jubilæum i ligningslovens § 7 Us forstand.

Det skal endvidere undersøges, om H1-koncernens danske selskaber kan betragtes som "en samlet virksomhed" i ligningslovens § 7 Us forstand, idet selskabet har gjort dette gældende som led i begrundelsen for det ønskede svar på spørgsmål 1.

Har H1 A/S 100 års jubilæum den [dato] i ligningslovens § 7 U's forstand:

Som det ses af bestemmelserne i § 7 U, stk. 1, er det en forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gratiale i forbindelse med virksomhedens jubilæum, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen.

SKAT er dermed af den opfattelse, at H1 A/S ikke kan udbetale et jubilæumsgratiale den [dato], som kan anses for omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 U, idet selskabet siden 2004 ikke længere driver den oprindelige virksomhed med import og salg af […], da det er denne virksomhed, der er baggrunden for 100 års jubilæet.

[…]

SKAT er af den opfattelse, at det er korrekt, at H1-koncernen, som helhed, stadig driver virksomhed med import og salg af […].

Imidlertid er SKAT af den opfattelse, at H1 A/S siden 2004 ikke længere driver den oprindelige virksomhed med import og salg […], og det er netop denne oprindelige virksomhed, i dette selskab, der er baggrunden for 100 års jubilæet.

SKAT kan til støtte herfor henvise til, at H1 A/S' nuværende virksomhed består af IT­-mæssige supportløsninger og -service for H1-koncernen, samt IT-løsninger til koncernens kunder […], og at denne virksomhed adskiller sig markant fra den oprindelige virksomhed.

SKAT kan til yderligere støtte herfor henvise til H1 A/S' registrerede branchekoder:

[…]

Som det ses af de registrerede branchekoder er H1 A/S' virksomhed ændret markant […]

SKAT er dermed af den opfattelse, at der siden 2004 ikke forligger en rimelige identitet mellem H1 A/S' oprindelige virksomhed med import og salg [..] og den nuværende virksomhed […]

SKAT fastholder dermed, at H1 A/S ikke kan udbetale et jubilæumsgratiale den [dato], som kan anses for omfattet af reglerne i Iigningslovens § 7 U.

Som det fremgår har H1-koncernen endvidere gjort gældende, at koncernen skal betragtes som "en samlet virksomhed". SKAT behandler dette forhold nedenfor.

Supplerende kan SKAT bemærke, at det ikke kan udelukkes, at det eller de koncernforbundne selskaber, der viderefører den oprindelige virksomheds aktivitet med import og salg […], eventuelt kan udbetale et jubilæumsgratiale omfattet af ligningslovens § 7 U til disse selskabers egne ansatte. Dette afhænger dog af de konkret foreliggende omstændigheder.

Kan H1-koncernen betragtes som "en samlet virksomhed" i ligningslovens § 7 Us forstand:

Det skal herefter undersøges om H1-koncernens danske selskaber kan betragtes som "en samlet virksomhed" i ligningslovens § 7 Us forstand.

H1 A/S påbegyndte sin oprindelige virksomhed den [dato], og selskabet er efter de foreliggende oplysninger det eneste selskab i koncernen, der har jubilæum den [dato].

Som det er anført ovenfor, overdrog H1 A/S i 2004 sin oprindelige virksomhed med import og salg […] til et eller flere danske selskaber i koncernen.

H1 A/S oprindelige virksomhed fortsætter derfor i et eller flere danske selskaber i koncernen.

H1 A/S har, i begrundelsen for det ønskede svar på spørgsmål 1, anført følgende:

[…]

SKAT er af den opfattelse, at H1 A/S med det anførte har henvist til Skatterådets bindende svar i SKM2013.826.SR, der nærmere er omtalt nedenfor.

H1 A/S har på denne baggrund gjort gældende, at koncernen skal betragtes som en samlet virksomhed" med udgangspunkt i følgende:

[…]

SKAT er af den opfattelse, at de af H1 A/S fremførte forhold, der efter selskabets opfattelse understøtter, at koncernen skal betragtes "som en samlet virksomhed", som udgangspunkt er typisk forekommende karaktertræk i koncerner, hvor der ledes og koordineres såvel vertikalt som horisontalt.

SKAT er endvidere af den opfattelse, at spørgsmålet omkring betragtningen "en samlet virksomhed" herefter skal afgøres med udgangspunkt i den foreliggende praksis på området.

SKATs opfattelse begrundes med, at der foreligger flere afgørelser, der behandler spørgsmålet om jubilæumsgratialer i fonds- og koncernforhold, der enten er udbetalt eller påtænkes udbetalt til fondenes og koncernernes ansatte som led i arbejdsgiverens jubilæum.

Af referatet af Landsskatterettens kendelse i LSRM 1979, 59, vedrørende jubilæumsgratiale udbetalt i anledningen af et udenlandsk moderselskabs 75 års jubilæum fremgår (uddrag):

(…)

Som det ses af Landsskatterettens kendelse i LSRM 1979, 59 fremstår jubilæumsgratialet som ydet i hele koncernen begrundet i det tyske moderselskabs jubilæum. Kendelsen er afsagt forud for vedtagelsen af ligningslovens § 7 U.

Efter vedtagelsen af reglerne i ligningslovens § 7 U har Landsskatteretten i SKM2001.247.LSR taget stilling til ansættelsesforholdenes betydning i forbindelse med udbetaling af jubilæumsgratiale til ansatte i en koncern i anledning af moderfondens 25 års jubilæum, resumé:

(…)

Til støtte for klagen til Landsskatteretten redegjorde revisor i SKM2001.247.LSR for moderfondens ejerskab af datterselskaberne, at koncernens overordnede ledelse udgår fra moderfonden, der har en fuldtidsansat direktion, at der foreligger en tæt økonomisk og administrativ forbindelse mellem selskaberne, og endelig redegjordes for ansættelses- og funktionsforholdene for de ansatte m.v.

Revisor gjorde også gældende, at omverdenen opfattede koncernen som én virksomhed, hvilket også var tilfældet for de ansatte, og der henvistes også til Landsskatteretskendelsen 1979 nr. 59.

Landsskatteretten udtalte følgende i SKM2001.247.LSR:

(…)

Som det ses af SKM2001.247.LSR er såvel Ligningsrådet som Landsskatteretten kommet til det resultat, at ansættelsesforholdet er af afgørende betydning ved udbetaling af jubilæumsgratiale, idet medarbejderne i den konkrete sag ikke var ansat i den juridiske enhed, der havde jubilæum, dvs. fonden, uagtet at koncernen overfor omverdenen fremstod som "én samlet virksomhed".

De påtænkte udbetalinger af jubilæumsgratialer til medarbejderne i SKM2001.247.LSR var derfor ikke omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 7 U.

Skatterådet fastholder i sit bindende svar refereret i SKM2012.417.SR, at ansættelsesforholdet er af afgørende betydning for den skattemæssige behandling af jubilæumsgratiale, der udbetales i anledningen af arbejdsgiverens jubilæum overensstemmende med resultatet i SKM2001.247.LSR.

Af resuméet af SKM2012.417.SR fremgår:

(…)

Skatterådet tiltrådte dermed Skatteministeriets indstilling og begrundelse i SKM2012.417.SR, hvor

Skatteministeriet bl.a. anførte følgende:

(…)

Som det ses af SKM2012.417.SR er såvel Skatteministeriet som Skatterådet af den opfattelse, at det er en betingelse for, at et jubilæumsgratiale kan omfattes af bestemmelsen i ligningslovens § 7 U, at modtageren af gratialet er ansat i den virksomhed, som har jubilæum, og at fonden og fondens datterselskab dermed ikke kan ses under ét, dvs. som "én samlet virksomhed."

SKAT er dermed af den opfattelse, at der foreligger en fast praksis, der har den betydning, at modtageren af jubilæumsgratialet skal være ansat i den virksomhed, der har jubilæum, for at jubilæumsgratialet er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 7 U.

SKAT er endvidere af den opfattelse, at Skatterådets bindende svar refereret i SKM2013.826.SR, vedrørende udbetaling af jubilæumsgratiale i en koncern ikke ændrer ved den faste praksis, der er etableret med SKM2001.247.LSR og SKM2012.417.SR, men at SKM2013.826.SR alene præciserer denne praksis, dvs. at der skal foreligge en ansættelse i det selskab, som har jubilæum, førend ligningslovens § 7 U kan finde anvendelse.

I SKM2013.826.SR forelå der nogle helt særlige omstændigheder bestående af allonger til hovedansættelseskontrakter, der dokumenterede, at medarbejderne også var ansat i koncernens øvrige selskaber.

Allongerne havde den betydning, at de ansatte ikke blot var udlånt eller stillet til de andre selskabers rådighed. A A/S, der er koncernens moderselskab, og de 100 % ejede datterselskaber B A/S og C A/S kunne derfor betragtes som "én virksomhed" i relation til ligningslovens § 7 U.

H1 A/S gør i sine bemærkninger til udkast til bindende gældende (sammendrag):

(…)

H1 A/S fastholder derfor, at det følger af praksis, at det bindende svar skal besvares bekræftende.

SKAT er ikke enig heri.

Følgende fremgår af resuméet af SKM2013.826.SR:

(…)

Det fremgår af referatet af SKM2013.826.SR, at repræsentanten under henvisning til LSRM 1979, 59, var af den opfattelse, at der ved afgørelsen skulle lægges vægt på, at Landsskatterettens afgørelse i LSRM 1979, 59 kunne sammenlignes med forholdene i A koncernen, og repræsentanten gjorde i den forbindelse følgende gældende:

(…)

Det fremgår af begrundelsen for SKATs indstilling i SKM2013.826.SR, at det helt centrale spørgsmål således er, hvorvidt A kan identificeres med hele A koncernen, hvilket betyder, at A A/S, B A/S og C A/S kan betragtes som én virksomhed, hvorefter medarbejdere ansat i disse tre selskaber må anses for ansat i A i ligningslovens § 7 Us forstand.

I SKM2013.826.SR gennemgår SKAT herefter praksis, herunder LSRM 1979, 59, hvor det anføres at afgørelsen blev truffet inden vedtagelsen af ligningslovens § 7 U. Herudover gennemgås Landsskatterettens afgørelse i SKM2001.247.LSR og Skatterådets bindende svar i SKM2012.417.SR, hvor det i begge sager fremgår, at modtageren af jubilæumsgratialer skal være ansat i den virksomhed, der har jubilæum, for at jubilæumsgratialet er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 7 U.

SKAT har i SKM2013.826.SR fremhævet, at der i modsætning til SKM2001.247.LSR og SKM2012.417.SR foreligger allonger til hovedansættelseskontrakter, der dokumenterer, at medarbejderne også er ansat i koncernens øvrige selskaber og ikke blot udlånt eller stillet til andre selskabers rådighed.

I SKM2013.826.SR vurderede SKAT derfor, at A A/S, B A/S og C A/S i relation til ligningslovens § 7 U kunne betragtes som én virksomhed under henvisning til følgende:

(…)

Skatterådet tiltrådte herefter SKATs indstilling og begrundelse i SKM2013.826.SR.

SKAT er dermed af den opfattelse, at Skatterådet i SKM2013.826.SR, udover de i øvrigt foreliggende momenter, har taget stilling til, at de ansatte i B A/S og C A/S også kan anses for ansat i det selskab, der havde jubilæum, dvs. moderselskabet A A/S, grundet de fremlagte allonger til hovedansættelseskontrakterne.

A A/S kunne derfor i SKM2013.826.SR også udbetale det påtænkte gratiale i anledningen af selskabets jubilæum til medarbejderne i B A/S og C A/S, idet de pågældende medarbejdere, grundet allongerne til hovedansættelseskontrakterne, også var ansat i A A/S.

Den af A A/S påtænkte udbetaling af jubilæums gratiale i SKM2013.826.SR var derfor i sin helhed omfattet af ligningslovens § 7 U.

Skatterådet bekræfter dermed i SKM2013.826.SR den faste praksis om, at modtageren af jubilæumsgratiale skal være ansat i den virksomhed, der har jubilæum, for at jubilæumsgratialet er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 7 U, jf. herved SKM2001.247.LSR og SKM2012.417.SR.

SKAT må derfor afvise, at Skatterådets bindende svar i SKM2013.826.SR kan forstås på den måde, som H1 lægger til grund for det ønskede svar på spørgsmål 1 omkring betragtningen "én samlet virksomhed".

SKAT begrunder dette med, at H1 ikke har fremlagt allonger til hovedansættelseskontrakter eller anden dokumentation, der viser, at samtlige ansatte i den danske del af H1-koncernen kan betragtes som ansat i alle H1-koncernens danske selskaber, herunder i H1, og at de ansatte ikke blot er udlånt eller stillet til andres selskabets rådighed.

SKAT er dermed af den opfattelse, at H1-koncernen i ligningslovens § 7 Us forstand ikke kan ses som "én samlet virksomhed", men at de enkelte juridiske enheder skal ses hver for sig, hvilket finder støtte i fast praksis refereret i SKM2013.826.SR, SKM2012.417.SR og i SKM2001.247.LSR, der alle er afsagt efter vedtagelsen af bestemmelserne i ligningslovens § 7 U.

H1 kan derfor ikke udbetale et jubilæumsgratiale den [dato] i anledningen af selskabets 100 års jubilæum, som kan anses for omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 7 U, med den begrundelse, at koncernen udgør "en samlet virksomhed", hverken til selskabets egne ansatte eller til ansatte i koncernforbundne danske selskaber, jf. herved SKM2013.826.SR.

I øvrigt er det, som ovenfor anført, SKATs opfattelse, at H1 den [dato] ikke har 100 års jubilæum i ligningslovens § 7 Us forstand, idet selskabets oprindelige virksomhed med import og salg af […] til […] i 2004 er overdraget til ét eller flere danske søsterselskaber i koncernen, og at der ikke foreligger en rimelig identitet mellem Selskabets oprindelige virksomhed og den nuværende virksomhed. "

Spørgsmål 2

SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål

"Kan SKAT bekræfte, at et jubilæumsgratiale udbetalt af de respektive selskaber, hvori medarbejderne er ansat i H1 koncernen er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7U? "

På følgende måde:

"Bortfaldet, som følge af besvarelsen af spørgsmål 1"

SKAT har begrundet det bindende svar som følger:

"Med spørgsmål 2 ønskes der svar på, om SKAT kan bekræfte, at et jubilæumsgratiale udbetalt af de respektive selskaber, hvori medarbejderne er ansat i H1 koncernen er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7U.

Følgende fremgår af H1 A/S’ begrundelse for svaret på spørgsmål 2 (uddrag):

"Som angivet ovenfor under spørgsmål 1 er det vores opfattelse, at Selskabets udbetaling af jubilæumsgratiale til medarbejderne i Selskabet samt de tilknyttede koncernforbundne danske selskaber er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7U, eftersom Selskabet samt de tilknyttede danske koncernselskaber er at anse som "én samlet virksomhed".

….

Eftersom det er vores opfattelse, at Selskabet samt de tilknyttede danske koncernselskaber er at anse som "én samlet virksomhed" i relation til ligningslovens § 7U, mener vi ikke, at det har nogen betydning, at selve den praktiske udbetaling af jubilæumsgratialet udbetales af de respektive selskaber, hvori medarbejderne er ansat i H1 koncernen. Vi ønsker dog for god ordens skyld at opnå fuldstændig sikkerhed herfor. "

Som det fremgår under besvarelsen af spørgsmål 1, er det SKATs opfattelse, at H1 Koncernens danske selskaber ikke kan anses som "en samlet virksomhed" i ligningslovens § 7 U’s forstand.

Spørgsmål 2 besvares med: Bortfalder, som følge af besvarelsen af spørgsmål 1."

Spørgsmål 3

SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål

"Kan SKAT bekræfte, at udbetaling af jubilæumsgratiale foretaget af H1 til medarbejderne i H1 og hermed koncernforbundne selskaber er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7U, når gratialet udbetales i [måned år]?

På følgende måde:

"Bortfaldet, som følge af besvarelsen af spørgsmål 1"

SKAT har begrundet det bindende svar som følger:

"[…]

Spørgsmål 3 besvares med: Bortfalder, som følge af besvarelsen af spørgsmål 1."

Spørgsmål 4

SKAT har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål:

"Kan SKAT bekræfte, at medarbejderne der er ansat i de udenlandske selskaber i H1 koncernen ikke er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7U, og at der derfor ikke er noget krav om, at disse medarbejdere skal modtage jubilæumsgratiale?

Spørgsmål 3 besvares med: Bortfalder, som følge af besvarelsen af spørgsmål 1."

På følgende måde:

"Bortfaldet, som følge af besvarelsen af spørgsmål 1"

SKAT har begrundet det bindende svar som følger:

"Med spørgsmål 4 ønskes der svar på, om SKAT kan bekræfte, at medarbejderne der er ansat i de udenlandske selskaber i H1 koncernen ikke er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7U, og at der derfor ikke er noget krav om, at disse medarbejdere skal modtage jubilæumsgratiale.

Spørgsmål 4 besvares med: Bortfalder, som følge af besvarelsen af spørgsmål 1."

SKAT har afgivet høringssvar som følger:

"Under henvisning til Skatteankestyrelsens brev af 23. marts 2017 vedrørende klage fra H1 A/S, CVR nr. […], over SKATs bindende svar af 16. december 2016 fremsendes sagens relevante materialer i elektronisk form, jf. nedenstående oversigt:

SKAT kan, til yderligere støtte for det bindende svar af 16. december 2016, henvise til Skatterådets bindende svar i SKM2017.251.SR, der omhandler en lignende situation. Skatterådets bindende svar er offentliggjort den 4. april 2017.

Det fremgår af SKM2017.251.SR, at Skatterådet tiltrådte SKATs indstillinger og begrundelser, resumé:

[…]

SKAT indstiller, med ovenstående bemærkninger vedrørende SKM2017.251.SR, at det bindende svar til H1 stadfæstes."

Skattestyrelsen har den 5. juli 2019 afgivet supplerende bemærkninger som følger:

"Skattestyrelsen skal bemærke, at det er vores vurdering, at de supplerende oplysninger fra klagers repræsentant ligger inden for rammerne af det påklagede afgørelsesgrundlag. Se juridisk vejledning 2019-1, A.A.3.13 Klage over bindende svar.

Der henvises til SKATs (nu Skattestyrelsen) afgørelse af 16. december 2016, og SKATs udtalelse til klagen i mail af 5. april 2017.

Skattestyrelsen skal bemærke, at vi ikke har haft adgang til følgende materialer:

  • Referat af møde mellem selskabets repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Se Skatteankestyrelsens sagsfremstilling side 2, afsnit "Møde mv."
  • Den tidligere økonomichefs redegørelse om forløbet ved tilblivelsen af H1-koncernens nuværende struktur. Se Skatteankestyrelsens sagsfremstilling side 6, 3. sidste afsnit.

Skattestyrelsen skal præcisere, at det er […] importvirksomheden, der kan fejre 100 års fødselsdag den [dato], idet […]importvirksomheden er påbegyndt den [dato] i selskabet H8 A/S (tidligere H1 A/S, endnu tidligere H3 A/S), CVR nr. […].

Skattestyrelsen skal endvidere præcisere, at […] importvirksomheden i [årstal] blev udvidet til også at omfatte import og salg af […] og sidenhen også andre […] mærker.

Skattestyrelsen skal endelig præcisere, at […] importvirkomheden i 2004 blev overdraget fra H8 A/S (tidligere H1 A/S, endnu tidligere H3 A/S), CVR nr. […], til ét eller flere andre selskaber i koncernen.

Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at H8 A/S (tidligere H1 A/S, endnu tidligere H3 A/S), CVR nr. […], derfor ikke har 100 års jubilæum den [dato] med den oprindelige […] importvirksomhed, idet […] importvirksomheden i 2004 er overdraget til andre selskaber i koncernen.

Følgende fremgår af repræsentantens brev af 22. maj 2019, side 3, 4. sidste afsnit:

[…]

Det af repræsentanten anførte bekræfter, hvorledes […] industrien, i et globalt perspektiv, er indrettet og opbygget, og at den enkelte producent af […] har interesse i, at sikre, at der er et globalt sammenhængende distributionsnetværk vedrørende salg af producentens […], salg af originale reservedele m.m., som samtidig indeholder standardiserede IT-løsninger for ordregivning, fejlmeldinger, reparationer m.m., for herved at sikre en sammenhængende leverancekæde.

Producenterne af […] har derfor udviklet et tæt knyttet globalt distributionsnetværk, der består af nationale autoriserede importører (engrosforhandlere), nationale autoriserede servicepartnere, og nationale autoriserede forhandlere, der alle, med nationale tilretninger, er forpligtet til at anvende de samme IT-systemer m.m., hvorved disse har en tæt tilknytning til hinanden i et sammenhængende distributionsnetværk, der går begge veje, og som også indbefatter IT-integration herimellem.

H1-koncernen har efter eget valg indrettet koncernens samlede virksomhed i selvstændige juridiske enheder, hvor de forskellige juridiske enheder varetager egne virksomhedsområder, herunder import, IT, ejendomme m.v., og de forskellige juridiske enheder har egne ansatte, der er ansat til at varetage den enkelte juridiske enheds egen virksomhed.

Skattestyrelsen er derfor af den opfattelse, at H1-koncernens organisering af den samlede virksomhed i selvstændige juridiske enheder med egen virksomhed og egne ansatte udelukker, at koncernens samlede virksomhed kan ses under ét. Dette, uanset den nære sammenhæng mellem den enkelte selvstændige juridiske enheds virksomhed og de øvrige selvstændige juridiske enheders virksomheder i koncernen.

Skattestyrelsen er dermed af den opfattelse, at repræsentantens redegørelse i brev af 22. maj 2019 med tilhørende bilag ikke tilfører sagen afgørende nyt. "

Skattestyrelsen har den 7. november 2019 afgivet erklæring som følger:

"[…]

Ved besvarelsen af Spørgsmål 1 skal det således undersøges, om H1 A/S den [dato] har 100 års jubilæum i ligningslovens § 7 Us forstand.

Henset til de oplysninger klagers repræsentant har fremlagt under sagens behandling i Skatteankestyrelsen og af de grunde, der er anført i Skatteankestyrelsens indstilling, er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens konklusion om, at H1 A/S selv herefter opfylder betingelserne for udbetaling af jubilæumsgratiale til egne medarbejdere omfattet af ligningslovens § 7 U på udbetalingstidspunktet.

Skattestyrelsen er således enig i denne del af Skatteankestyrelsens indstilling, forudsat den skal forstås sådan, at H1 A/S kan udbetale jubilæumsgratiale til de medarbejdere, der er ansat i H1 A/S, fordi H1 A/S er "jubilæumsselskab".

Det kan således lægges til grund for besvarelsen, at det er selskabet H1 A/S, der har 100 års jubilæum.

Imidlertid er Spørgsmål 1 formuleret således (understregningerne er Skattestyrelsens):

"Kan SKAT bekræfte, at et jubilæumsgratiale udbetalt af H1 A/S til medarbejderne i H1 A/S og hermed koncernforbundne selskaber er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7U? "

Uanset at Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen for så vidt at H1 A/S kan udbetale jubilæumsgratiale til egne medarbejdere ansat i H1 A/S, så gælder dette efter Skattestyrelsen opfattelse ikke for medarbejdere i "og hermed koncernforbundne selskaber. "

Derfor er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgsmål 1 skal besvares med "NEJ".

Ved besvarelsen af Spørgsmål 1 skal det således også undersøges, om H1-koncernens danske selskaber kan betragtes som "en samlet virksomhed" i ligningslovens § 7 Us forstand, sådan som klagers repræsentant har gjort gældende som led i sin begrundelse for det ønskede svar på Spørgsmål 1.

Et jubilæumsgratiale skal således ydes af den skattepligtiges arbejdsgiver for at være omfattet af LL § 7 U.

I Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit C.A.3.5.3 Jubilæumsgratialer anføres blandt følgende:

[…]

Med Spørgsmål 1 ønsker spørger bekræftet, at H1 A/S' udbetaling af jubilæumsgratiale til medarbejderne i H1 A/S og hermed koncernforbundne selskaber er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7U.

Spørgsmålet er således hvorvidt H1 A/S og hermed koncernforbundne selskaber kan betragtes som "en samlet virksomhed", i hvilket fald også medarbejderne i de koncernforbundne selskaber må anses for ansat i H1 A/S.

Det her fortsat Skattestyrelsen opfattelse, at H1-koncernen ikke kan anses som "én samlet virksomhed" i ligningslovens § 7 Us forstand, men at de enkelte juridiske enheder i denne sag skal ses hver for sig.

Fra praksis har SKAT i det bindende svar blandt andet henvist til SKM2013.826.SR, SKM2012.417.SR og SKM2001.247.LSR.

Landsskatteretten har i SKM2001.247.LSR og Skatterådet har i SKM2012.417.SR udtalt, at jubilæumsgratialer kun kunne udbetales til virksomhedens egne medarbejdere.

H1 A/S har ikke fremlagt allonger til hovedansættelseskontrakter eller anden dokumentation, der viser, at samtlige ansatte i den danske del af H1-koncernen kan betragtes som ansat i alle H1-koncernens danske selskaber, herunder i H1 A/S, og at de ansatte ikke blot er udlånt eller stillet til andres selskabers rådighed.

Det fremgår af SKM2013.826.SR, at SKAT i denne sag fremhævede at der i modsætning til SKM2001.247.LSR og SKM2012.417.SR forelå allonger til hovedansættelseskontrakter, der dokumenterede, at medarbejderne også var ansat i koncernens øvrige selskaber og ikke blot udlånt eller stillet til andres selskabers rådighed.

Skattestyrelsen skal herefter sammenfatte sin opfattelse således:

- H1 A/S kan udbetale et jubilæumsgratiale den [dato] i anledningen af selskabets 100 års jubilæum til selskabets egne ansatte, som kan anses for omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 7 U.

- H1 A/S kan ikke udbetale et jubilæumsgratiale den [dato] i anledningen af selskabets 100 års jubilæum til ansatte i koncernforbundne selskaber som kan anses for omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 7 U med den begrundelse, at koncernen udgør "en samlet virksomhed" jf. praksis herom blandt andet SKM2013.826.SR.

- Betingelserne efter ligningslovens § 7 U anses således på baggrund af de oplysninger der er fremkommet under sagens behandling i Skatteankestyrelsen for opfyldt for så vidt angår de ansatte i H1 A/S, men ikke for så vidt angår de ansatte i de hermed koncernforbundne selskaber.

- Som Spørgsmål 1 er formuleret er det derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det skal besvares med "Nej" og dermed at SKATs bindende svar på Spørgsmål 1 skal stadfæstes. "

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at SKATs bindende svar på spørgsmål 1- 4 ændres til "Ja".

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

"Reglerne om gunstig beskatning af jubilæumsgratialer blev oprindeligt indført i 1958 ved lov nr. 148 af 28. maj 1958 om særlig indkomstskat. Efter lovens § 1 og § 1, nr. 8, (senere lovens § 2, nr. 9-10, jf. § 3, nr. 6) skulle jubilæumsgratialer medregnes ved opgørelsen af særlig indkomstskat frem for ved opgørelsen af den almindelige skattepligtige indkomst:

[…]

Den oprindelige regel havde således en række lighedspunkter med den nugældende regel i ligningslovens § 7 U: den gunstige skattemæssige behandling gælder kun, når virksomheden (arbejdsgiveren) har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, og udbetalingen af gratialet skal ske i denne anledning.

Loven og dens forarbejder indeholder ingen definition af eller fortolkningsbidrag til forståelsen af begreberne "arbejdsgiver" og "virksomhed". Forarbejderne i form af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2 i tillægsbetænkningen af 14. maj 1958 (FT 1957-58, Tillæg B, spalte 927-930) nævner alene de kriterier, der fremgår af bestemmelsens ordlyd:

[…]

Den konkrete afgrænsning af begreberne "arbejdsgiver" og "virksomhed" i bestemmelsens forstand blev således overladt til efterfølgende praksis.

Ved lov nr. 391 af 6. juni 1991 blev reglerne om skattebegunstigelse af jubilæumsgratialer flyttet til ligningslovens § 7, litra w, som fik følgende ordlyd:

[…]

Det fremgår, at de materielle betingelser for jubilæumsgratialer blev videreført uden ændringer. Selve skattebegunstigelsens form blev dog ændret til, at alene 70 % af gratialets værdi ud over 6.000 kr. skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved lov nr. 313 af 17. maj 1995 blev bestemmelsen flyttet til ligningslovens § 7 O, som fik følgende ordlyd:

[…]

Det fremgår, at de materielle betingelser igen blev videreført uændret. Skattebegunstigelsens form blev dog ændret til, at alene 85 % af gratialets værdi ud over et grundbeløb på 7.900 kr. skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 7 O, stk. 3.

Skatteministeriet understregede i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, punkt 2.1.21, at der ikke var tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde i forbindelse med flytningerne af bestemmelsen fra lov om særlig indkomstskat til ligningslovens § 7, litra W, og senere § 7 O:

[…]

Ved lov nr. 955 af 20. december 1999 blev bestemmelsen flyttet til ligningslovens § 7 U, som fik følgende ordlyd, som stadig er gældende i dag:

[…]

Ved denne seneste lovændring blev skattebegunstigelsen ændret til, at de første 8.000 kr. af et jubilæumsgratiale er skattefrie for modtageren.

Betingelserne for at opnå skattefrihed for gratialer ved virksomheders jubilæer blev ændret på flere punkter. Muligheden for at udbetale jubilæumsgratialer til medarbejderes ægtefæller og til tidligere ansatte blev ophævet, og skattefriheden blev betinget af, at der udbetales ens gratialer til samtlige medarbejder og en forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte.

Dette er beskrevet i bemærkningerne til lovforslag nr. 88 af 4. november 1999, punkt 3.3 B:

[…]

Ud over disse mindre ændringer blev der ikke foretaget ændringer af rammerne for, hvornår en "virksomhed"/"arbejdsgiver" er berettiget til at udbetale gratialer i anledning af et virksomhedsjubilæum. Dette fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 88 af 4. november 1999, punkt 1.3 B, 2.3 B og 3.3 B:

[…]

Lovgiver har således stadig ikke defineret begreberne "arbejdsgiver" og "virksomhed", som har været en del af bestemmelsen siden dens indførelse i 1958. Navnlig har lovgiver ikke på noget tidspunkt tilkendegivet, at begreberne skal afgrænses ud fra de selskabsretlige eller ansættelsesretlige formaliteter.

Landsskatteretten og Skatterådet har da også i en række sager fortolket bestemmelsens rækkevidde ud fra en samlet bedømmelse af de konkrete forhold i hver enkelt situation, jf. herom nedenfor.

3.2 Praksis

Uanset at bestemmelsen om virksomhedsjubilæer igennem tiden er blevet ændret og flyttet en række gange, har praksis vedrørende de tidligere bestemmelser i lov om særlig indkomstskat, ligningslovens §§ 7, litra w, og 7 O, bevaret sin betydning for afgrænsningen af ligningslovens § 7 U. Det fremgår også udtrykkeligt af Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, punkt 2.1.21.

Det er således også i strid med ministeriets cirkulære, når SKAT i det bindende svar, side 18 midt for, afviser betydningen af en kendelse fra Landsskatteretten, alene fordi

"Kendelsen er afsagt forud for vedtagelsen af ligningslovens § 7 U."

De offentliggjorte afgørelser på området drejer sig hovedsageligt om de samme to problemstillinger, som SKAT har problematiseret i det påklagede bindende svar, side 13-23: for det første om den jubilerende virksomhed har bevaret sin identitet gennem årene, samt for det andet, om flere juridiske enheder kan anses for at udgøre én samlet virksomhed i bestemmelsens forstand.

Det første kriterium for, hvorvidt en virksomhed har bevaret sin identitet, er relativt ukompliceret, og der findes derfor få offentliggjorte afgørelser herom.

Sagen LSRM 1979, 163 drejede sig om en kommis i et supermarked, som alene havde været drevet i 9 år. Ejeren havde inden opstarten af supermarkedet ejet flere forskellige selvstændige købmandsforretninger, som senere var blevet afhændet. På denne baggrund fandt Landsskatteretten konkret, at virksomheden ikke havde bevaret sin identitet i alle 25 år.

Sagen LSRM 1980, 60 drejede sig om en virksomhed, som i en årrække havde produceret og solgt møbler, men senere var overgået til salg af entreprenørmateriel. Landsskatteretten fandt også i dette tilfælde, at virksomheden ikke havde bevaret sin identitet i alle 75 år.

I modsætning hertil er der afsagt en række afgørelser vedrørende det andet kriterium for, hvad der udgør en samlet virksomhed. Skatterådet og Landsskatteretten har i en række tilfælde skullet tage stilling til, om en virksomhed i bestemmelsens forstand kunne eksistere på tværs af den formelle selskabsretlige struktur.

Sagen LSRM 1962, 83 vedrørte en sammenslutning af fire bryggerier stiftet i 1898, som drev hver deres virksomhed i hver deres aktieselskab. Direktøren for ét af bryggerierne havde fået et gratiale i anledning af et af de andre bryggeriers 100-års jubilæum.

Det fremgår af referatet af afgørelsen, at "Hvert af de i Bryggeriet B deltagende selskaber blev drevet som selvstændige enheder både med hensyn til produktionsapparat, salgsafdeling og arbejderstab". Landsskatteretten fandt derfor, at det jubilerende bryggeri ikke kunne betragtes som direktørens arbejdsgiver i bestemmelsens forstand.

Sagen LSRM 1979, 59 handlede om en medarbejder ansat som servicechef i et dansk aktieselskab, der var ejet af et tysk moderselskab. Medarbejderen havde fået et jubilæumsgratiale i anledning af det tyske moderselskabs 75 års jubilæum.

Skatterådet anførte - ligesom SKAT har anført i det bindende svar i nærværende sag - at skattefri jubilæumsgratialer kun kunne udbetales til medarbejderne ansat i det selskab, som havde jubilæum, og ikke i hele virksomheden i bred forstand.

Landsskatteretten udtalte imidlertid, at der konkret bestod et sådant fællesskab mellem det danske datterselskab og det tyske moderselskab, at gratialet var omfattet af skattebegunstigelsen i den dagældende lov om særlig indkomstskat. Selskaberne udgjorde således i det konkrete tilfælde én samlet virksomhed/arbejdsgiver, uanset den formelle selskabsretlige adskillelse, bl.a. på grund af tæt økonomisk og administrativ sammenknytning.

Kendelsen er ikke irrelevant, blot fordi den er afsagt før vedtagelsen af ligningslovens § 7 U, som hævdet af SKAT på side 18 i det bindende svar. Kendelsen viser, at Landsskatteretten foretager en konkret vurdering fra sag til sag.

I efterfølgende sager er Landsskatterettens vurderinger faldet ud til et andet resultat.

I sagen LSRM 1979, 60 fandt Landsskatteretten, at et dansk datterselskab og et udenlandsk moderselskab konkret ikke kunne anses som en samlet virksomhed.

Det fremgår af referatet af afgørelsen, at det udenlandske selskab havde købt det danske firma, omdannet det til et aktieselskab og havde ladet selskabet fortsætte driften "uden ydre eller indre omvæltninger". Selskaberne var således i det konkrete tilfælde ikke så tæt økonomisk og administrativt sammenknytning, at de udgjorde en samlet virksomhed.

Sagen SKM2001.247.LSR (LSR j.nr. 2-1-1868-0002) vedrørte en fond med fem datterselskaber, som ikke alle havde været ejet af fonden siden deres stiftelse. Det fremgår, at fondens aktivitet primært bestod i stiftelse og ejerskab af selskaber, og at fondens ejerandel til datterselskaberne havde været svingende, herunder at et selskab ejet af fonden havde været børsnoteret i en periode. På denne baggrund fandt Landsskatteretten tilsvarende, at fonden og dens datterselskaber ikke udgjorde en samlet virksomhed.

Skatterådet fik i 2012 og 2013 anledning til at bedømme to nye sager om jubilæumsgratialer efter ligningslovens § 7 U og i denne forbindelse inddrage Landsskatterettens hidtidige afgørelser gengivet ovenfor.

Sagen SKM2012.417.SR drejede sig om en fond med flere selskaber, hvoraf fondens aktier i det spørgende selskab udgjorde 19 % af fondens aktivmasse. Det spørgende selskab havde ingen ansatte og blev administreret af ansatte i fonden, som brugte ca. halvdelen af deres tid på administration af det spørgende selskab.

Det fremgår ikke klart af afgørelsen, i hvilket omfang der reelt var en tæt administrativ og økonomisk sammenknytning mellem fondens og dens datterselskaber, og det fremgår heller ikke præcist, hvorvidt der var sammenfald mellem aktiviteterne. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling om, at fonden og selskabet ikke udgjorde en samlet virksomhed.

I sagen SKM2013.826.SR fandt Skatterådet derimod, at en koncern bestående af tre selskaber med i alt 110 medarbejdere kunne anses for at udgøre én samlet virksomhed.

Det fremgår af afgørelsen, at medarbejderne i koncernen arbejdede på tværs af koncernen, havde de samme personalegoder og retningslinjer og i øvrigt var tæt knyttet administrativt og økonomisk. Hertil kom, at medarbejderne havde fået udarbejdet allonger til deres ansættelseskontrakter, hvoraf det fremgik, at medarbejderne var ansat i alle koncernens selskaber. SKAT fandt på denne baggrund, at koncernen udgjorde én virksomhed.

4 ARGUMENTATION

Til støtte for påstanden gøres det gældende, at H1-koncernen i [måned år] havde 100 års jubilæum, og at betingelserne i ligningslovens § 7 U er opfyldt for udbetaling af jubilæumsgratiale til koncernens medarbejdere. Betingelserne er opfyldt både for så vidt angår de ansatte i H1 A/S som de ansatte i koncernforbundne selskaber.

SKATs fortolkning, der ligger til grund for det bindende svar, er udtryk for en formel og indskrænkende fortolkning, som ikke har støtte i lovgrundlaget eller den hertil knyttede praksis.

Det følger af ordlyden af ligningslovens § 7 U, at de formelle betingelser for skattefritagelsen af et gratiale er, at "arbejdsgiverens virksomhed" skal have bestået i et antal år deleligt med 25, og at den, der modtager gratialet, skal være lønmodtager hos "den, der foretager udbetalingen".

Disse betingelser er konkret opfyldt.

Hverken i bestemmelsens ordlyd, forarbejder eller den foreliggende praksis er der støtte for, sådan som SKAT har lagt til grund, at gratialet kun kan modtages af personer, der er ansat som lønmodtagere i "jubilarselskabet", eller at begrebet "virksomhed" skal bedømmes i forhold til den enkelte juridiske enhed, og ikke - hvis der f.eks. er tale om en koncern - i forhold til koncernen som sådan. Dette følger således hverken af LSRM 1979,59, eller SKM2013.826.SR., hvor koncernen netop blev bedømt under et og anset for at udgøre én samlet virksomhed.

Som gennemgået ovenfor, er der hverken i ordlyd eller forarbejderne til bestemmelsen fastlagt et nærmere indhold af begrebet arbejdsgiverens "virksomhed". Det følger imidlertid af den foreliggende praksis, at begrebet fortolkes bredt. "Virksomhed" kan således også være den koncern, som arbejdsgiveren indgår i. Der er tale om en samlet vurdering, som - hvad den gennemgåede praksis også bekræfter - fører til, at nogle koncerner er anset for at udgøre en samlet virksomhed, mens andre ikke er.

Og det følger direkte heraf, at det ikke er rigtigt, når SKAT i det bindende svar har lagt til grund, at det følger af "fast praksis", at de enkelte juridiske enheder skal ses hver for sig.

Bestemmelsen er heller ikke begrænset til alene at kunne finde anvendelse, hvis "virksomheden" er udøvet i samme "juridiske skal", som den oprindeligt blev etableret i. Der er således intet til hinder for, at virksomheden som følge af interne omstruktureringer udøves i andre juridiske enheder end den oprindelige, når blot der fortsat er tale om samme virksomhed. Til støtte herfor kan bl.a. henvises til bemærkningen i forarbejderne til lovforslag nr. 88/1999, omtalt ovenfor, hvori følgende anførtes:

[…]

Videre fremgik det af samme bemærkninger (ligeledes omtalt ovenfor):

[…]

Afgørende er derfor ikke, om virksomheden nøjagtigt er den samme som den oprindelige, eller om virksomheden drives i nøjagtig samme juridiske form som oprindeligt. Afgørende er, om der - med den helt naturlige tilpasning, som en årrække, der er delelig med 25, nødvendigvis vil indebære for en virksomhed - er "rimelig identitet" i virksomhedens arbejdsområde.

Der er ingen tvivl om, at H1-virksomheden har bevaret sin identitet. SKAT er jo heller ikke uenig i, at H1-koncernen "som helhed, stadig driver virksomhed med import og salg af […] og […].", ligesom SKAT anerkendte, at der var tale om "samme virksomhed" i H1 A/S fra [år] til [år] - trods den betydelige aktivitetsudvikling, der havde fundet sted gennem årene.

Afgørende er, at dén virksomhed, der blev grundlagt - i det konkrete tilfælde for 100 år siden - kan siges som helhed at være den samme; at der ikke er tale om en helt anden aktivitet på jubilæumstidspunktet i forhold til, da virksomheden blev grundlagt.

SKATs fortolkning er ikke i overensstemmelse hermed og vil føre til helt tilfældige resultater.

Hvis der tages udgangspunkt i H1-koncernens historie og virksomhedsudvikling, kan det vilkårlige og uantagelige i SKATs lovfortolkning anskueliggøres gennem følgende eksempler:

Eksempel 1:

H1-virksomheden drives udelukkende i det oprindeligt stiftede selskab, der i 2004 skiftede navn til H1 A/S. Den udvikling og udvidelse af virksomheden i forhold til den oprindelige aktivitet med import af 3 […] typer er alene sket i regi af det oprindelige selskab. Samtlige [antal] medarbejdere er ansat i dette selskab.

H1 A/S vil kunne udbetale jubilæumsgratiale til samtlige ansatte i dette selskab.

Eksempel 2:

Der er tale om nøjagtig samme oprindelige aktivitet og udvikling i aktiviteter, som i eksempel 1. Forskellen er alene, at H1 A/S har bevaret sin oprindelige […] import-aktivitet, som udgør selskabets eneste aktivitet. De løbende udvidelser af H1-virksomheden har til forskel fra eksempel 1 blot fundet sted i datter- og søsterselskaber.

H1 A/S vil kunne udbetale jubilæumsgratiale til de personer, der (formelt) er ansat i dette selskab, mens ansatte i koncernens andre selskaber ikke vil kunne modtage gratiale omfattet af ligningslovens § 7 U.

Eksempel 3:

H1-virksomheden er nøjagtig den samme som i eksempel 2 og 3. Men til forskel fra eksempel 2 og 3 er virksomhedens udvikling sket i en koncern, der har gennemgået interne omstruktureringer, således at den oprindelige virksomhed på jubilæumstidspunktet drives igennem en anden juridisk enhed i koncernen end det oprindelige selskab. Koncernens virksomhed, som helhed, er imidlertid nøjagtig den samme som i eksempel 2 og 3.

Der vil ikke kunne udbetales jubilæumsgratiale omfattet af ligningslovens § 7 U til nogen af koncernens ansatte.

De anførte eksempler viser efter min opfattelse det helt uantagelige i den lovfortolkning, som SKAT har anført og lagt til grund i det bindende svar. Dette gælder ikke mindst i betragtning af, at SKAT ikke bestrider, at H1-koncernen, som helhed, stadig driver samme virksomhed. Der er altså ingen uenighed om, at H1-koncernens virksomhedsområde har bevaret sin identitet.

H1-koncernen ledes, administreres og agerer som en samlet virksomhed, og koncernens medarbejdere har en fælles vision om fortsat at være Danmarks største koncern inden for import og salg af […].

Opgaver i relation til ledelse, administration, salg, ejendomme og IT mm. foregår på tværs af organisationen, og koncernens selskaber er således tæt forbundne både økonomisk og administrativt. Koncernen er alene opdelt i selskaber for at skabe en smidig og enkel struktur, og denne opdeling påvirker ikke koncernens virksomhed i øvrigt.

Medarbejderne anser sig som ansat i H1, og de arbejder og ledes på tværs af koncernens selskabsretlige struktur, og de er underlagt de samme personaleregler og -retningslinjer efter en fælles personalehåndbog.

Det forhold, at medarbejderne rent formelt ikke har fået tilføjet allonger til deres ansættelsesaftaler, som beskriver deres arbejde på tværs af selskaberne, gør ikke i sig selv, at koncernen ikke er en samlet virksomhed.

Der er ikke nogen grund til at sætte form over indhold, således at ansættelsesaftalernes formulering er afgørende for, om der foreligger en eller flere virksomheder.

Der er derfor ingen tvivl om, at "H1" som sådan i [måned år] kunne fejre jubilæum for den virksomhed, der med stiftelsen af H3 A/S (siden navneændret til H1 A/S) blev grundlagt for 100 år siden, og som i dag udgøres af H1-koncernen som sådan. Dette bekræftes tillige entydigt af indbydelsen til 100-års receptionen for H2.

SKATs bindende svar er uden støtte i lovgrundlaget, praksis eller de faktiske forhold, der gælder for H1-virksomheden, og besvarelsen af de stillede spørgsmål skal derfor ændres til "JA".

Klagerens repræsentant har den 22. maj 2019 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling som følger:

" […]

Det følger af ordlyden i LL § 7 U, stk. 4, at de i sagen omhandlede jubilæumsgratialer skal være ydet i anledning af "en virksomheds jubilæum", for at der er skattefrihed efter bestemmelsen.

Som det fremgår af de forarbejder til den seneste ændring af reglerne om skattefrihed for sådanne jubilæumsgaver, som er citeret på side 7 i klagen af 16. marts 2017, har lovgiver ikke begrænset skattefriheden for "jubilæumsgratialer ... i forbindelse med virksomhedsjubilæer", når blot alle medarbejdere får samme gratiale.

De begivenheder, der kan "udløse" skattefriheden, blev ikke begrænset, og det afgørende er således fortsat, om den virksomhed, der yder gratialet, har eksisteret i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25. Lovgiver har ikke udtrykt ønske om, at muligheden for lempelig beskatning skulle begrænses for virksomheder, der for at tilpasse sig et ændret marked ændrer sin forretningsmodel gennem omstruktureringer, så længe der har været en rimelig identitet i virksomhedens arbejdsområde.

Det er en kendsgerning, at H1-koncernen fortsat i dag driver den virksomhed inden for […], som blev påbegyndt i [år]. Dette ses heller ikke at blive bestridt fra Skatteankestyrelsens side.

Det er ligeledes en kendsgerning, at H1-koncernen driftsmæssigt - og skattemæssigt - er en enhed. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at den tvungne sambeskatning efter SEL § 31 netop skal sikre, at det skattemæssigt er uden betydning, om en virksomhed drives som en række divisioner i samme selskab eller i en række selskaber i samme koncern.

Det må derfor klart være udgangspunktet, at der i [årstal] i H1-koncernen kan udbetales et jubilæumsgratiale, der omfattes af skattefriheden i LL § 7 U.

Et af sagens helt centrale spørgsmål er, om H8 A/S og de hermed forbundne selskaber er forbundet på en sådan måde, at selskaberne kan betragtes som en virksomhed, hvorefter medarbejderne kan anses for at opfylde betingelserne om at være ansat i det jubilerende selskab H8 A/S.

Skatteankestyrelsen har i sit forslag til afgørelse konkluderet, at H8 A/S' forretningsområde inden for IT og kommunikationsudstyr er et nyt selvstændigt forretningsområde, henset til at H8 A/S' kundekreds også omfatter selskaber uden for koncernen. Endvidere finder Skatteankestyrelsen, at dette område ikke alene er accessorisk til det oprindelige forretningsområde, og at forretningsområdet ikke kan anses for en nødvendig forudsætning for driften af […] importforretningen.

Derfor anser Skatteankestyrelsen ikke H8 A/S for en så integreret del af de øvrige koncernselskabers forretningsområder at der må ske identifikation mellem H8 A/S og de øvrige koncernselskaber.

[Denne] vurdering beror imidlertid på en misforståelse af sagens faktiske omstændigheder.

H1-koncernen har siden [årstal] drevet virksomhed inden for […], og de aktiviteter, der i dag udøves af det i [årstal] stiftede selskab, som påbegyndte virksomheden i [årstal], er en naturlig, integreret og nødvendig del af den samlede virksomhed, som H1-koncernen fortsat driver inden for […] branchen.

H3 A/S er autoriseret importør af […] G1s […]mærker (eksempelvis […]). Med autorisationen følger en række kontraktuelle forpligtelser til at benytte de af G1 definerede IT systemer, jf. importørkontrakten, som i uddrag vedlægges som bilag 5. Forpligtelserne gælder alle produkter, dvs. […], reservedele, service og CRM.

Det fremgår af kontrakten, at engrosforhandleren, dvs. H3 A/S, er forpligtet til at benytte de af G1 definerede systemer og servicer, hvortil hører nødvendige tekniske forudsætninger (infrastruktur, sikkerhed og systemadgang). Importøren er i det hele taget forpligtet til at sikre, at hans programmer og systemer er kompatible med de interface, som G1 definerer. Opmærksomheden kan endvidere henledes på kontraktens pkt. 5.1, hvorefter der gælder en særlig forpligtelse i relation til salg af […]:

[…]

Det fremgår videre af kontrakten, at IT-interfacen anvendes til bestilling og distribution af […] og i forbindelse med producentunderstøttede reparationer, garanti og reklamation. Engrosforhandleren skal ligeledes stille systemer og interface til levering af serviceydelser til rådighed for servicepartnerne, hvilket især omfatter producentstøttet reparation og garanti- og reklamationsafvikling.

En autoriseret servicepartner har kontraktuelt forpligtet sig til at bruge de IT systemer og den service, som følger af G1s kontrakt med importøren. Uddrag fra den gældende G1 servicepartnerkontrakt vedlægges som bilag 6. Herfra skal navnlig fremhæves, at servicepartneren får adgang til de systemer, som G1/leverandøren (dvs. H3 A/S) stiller til rådighed centralt via den forhandlerportal, som leverandøren har defineret. Forpligtelserne gælder reservedele samt service- og fejlafhjælpningsprocesser.

Også en autoriseret forhandler er forpligtet til at bruge de IT systemer og services, som G1 definerer. Uddrag af nuværende gældende G1 forhandlerkontrakt vedlægges som bilag 7.

[…]

Samlet set betyder kontrakterne, at det ikke vil være muligt at importere og sælge […] til kunderne eller at servicere […] uden anvendelse af de af fabrikken påkrævede IT løsninger.

I H1-koncernen har man valgt at samle disse IT løsninger i H8 A/S. Samarbejdet mellem H8 A/S og H3 A/S er bl.a. formaliseret ved et Memorandum of Understanding for fælles IT projekter, jf. bilag 9.

Dokumentet er en hensigtserklæring om samarbejde, planlægning og udførelse af et fælles IT-projekt mellem H3 A/S og G1. H3 A/S er afhængig af, at opgaven varetages af H8 A/S, da projektet overvejende består i programmering af integrationer mellem G1 på den ene side og H3 A/S og H8 A/S på den anden side. Projektstyring af de enkelte IT projekter varetages af en styregruppe, der typisk er sammensat af medlemmer fra G1, H3 A/S og H8 A/S.

De autoriserede forhandlere og servicepartnere, som ikke er en del af H1-koncernen, er ligeledes henvist til at benytte H8 A/S' systemer, da der ikke findes en udbyder, der kan honorere fabrikkens krav.

Udbyttet ved at anvende de fælles IT systemer ses i praksis i flere henseender.

Eksempelvis kræver fabrikanten, at autoriserede importører og forhandlere og partnere anvender systemet […], som har til formål at […]. Systemet anvendes ved […], som er nødvendiggjort f.eks. på grund af fejl ved […]. Anvendelsen af det fælles system gør det muligt for fabrikanten at rette henvendelse til samtlige ejere af […].

[…]

Det fælles IT system anvendes endvidere til bestilling af reservedele. Opstår der en fejl i forbindelse med håndtering af en servicepartners bestilling af reservedele hos H3 A/S, rettes henvendelse til H8 A/S, som på vegne af H3 A/S udfører support. […]

De IT løsninger, som H8 A/S udbyder, er designet til at håndtere G1s egne […] mærker. Løsningerne er i fornødent omfang tilpasset det danske marked. Løsningerne vil derimod ikke være relevante for importører og forhandlere af fremmede mærker […].

H8 A/S er således forudsætningen for, at hele kæden af importør, forhandlere og servicepartnere kan importere, sælge og servicere […] fra G1. H8 A/S' eksistens beror således på, at importør, forhandlere og servicepartnere benytter systemet. H8 A/S' aktivitet er således tæt knyttet til importen, salget og serviceringen af G1-[…].

Det er således udtryk for en misforståelse af de faktiske forhold, når Skatteankestyrelsen antager, at H8s forretningsområde er et nyt selvstændigt forretningsområde. Der er ikke tale om et nyt selvstændigt forretningsområde, men et som følge af den teknologiske udvikling naturligt yderligere produkt til H1-koncernens eksisterende aktivitet.

Aktiviteten i H8 A/S er således accessorisk til det oprindelige forretningsområde, og aktiviteten er en nødvendig forudsætning for driften af den oprindelige […] importforretning. H8 A/S er derfor en så integreret del af de øvrige koncernselskabers forretningsområder, at der må ske identifikation mellem H8 A/S og de øvrige koncernselskaber.

Spørgsmål 1 skal derfor besvares med et ja. "

Klagerens repræsentant har den 19. november 2019 indgivet bemærkninger til Skattestyrelsens erklæring som følger:

" […]

Som H1-koncernen tidligere har redegjort detaljeret for, er H1-koncernen over for medarbejderne en samlet virksomhed. Det underbygges af følgende forhold, som Skatteankestyrelsen naturligvis allerede har taget højde for ved sin indstilling:

1)     Selskaberne er administrativt og økonomisk forbundet. Således betjener knap [antal] medarbejdere, som formelt er ansat i H2 A/S, de øvrige selskaber med opgaver vedrørende corporate affairs, facility, finans, HR, løn, regnskab og økonomi. H2 A/S har ikke nogen selvstændig drift, og disse medarbejdere bruger derfor al deres tid på at udføre opgaver for de øvrige selskaber.

[…]

Disse forhold er i overensstemmelse med de forhold, som førte til, at Skatterådet i SKM2013.826.SR fandt, at tre koncernforbundne selskaber kunne anses for en virksomhed.

Derudover bemærkes, at koncernens selskabsopdeling i vidt omfang er begrundet i […] lovens krav om, […]. For at kunne leve op til og dokumentere overholdelsen af dette krav, er koncernen nødsaget til at lade import henholdsvis forhandling af […] ske i separate selskaber.

Der er ikke grundlag for - som Skattestyrelsen gør - at lægge afgørende vægt på, om der er udarbejdet egentlige allonger til ansættelseskontrakterne om, at medarbejderne skal arbejde på tværs af koncernen. Det afgørende er, at det kan dokumenteres, at medarbejderne rent faktisk arbejder på tværs af koncernen, hvilket H1-koncernens medarbejdere gør, hvad H1-koncernen også allerede har dokumenteret. Et krav om allonger til ansættelseskontrakterne er unødvendigt formalistisk. I øvrigt tilkommer det alene Landsskatteretten at vurdere, om koncernen kan anses for en virksomhed, og Landsskatteretten er selvsagt ikke bundet af Skatterådets praksis. "

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmål 1

Efter statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægt, herunder arbejdsindkomst, uanset om indtægten hidrører her fra landet eller fra udlandet og som udgangspunkt uanset fremtrædelsesformen.

Af ligningsloven § 7 U fremgår:

"Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31.

(…)

Stk. 4. For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse med en virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1) virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, og at

2) virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere. "

Af pkt. 2.3, afsnit B i forarbejderne til ligningslovens § 7 U (LFF 1999-11-04 nr. 88) fremgår:

"Gratialer, der af arbejdsgiveren udbetales i anledning af, at den virksomhed, hvori den skattepligtige er ansat eller har været ansat, har bestået i 25 år eller i et åremål, der er deleligt med 25, beskattes også som personlig indkomst efter ligningslovens § 7 O. Reglen kan kun bruges, når det er selve den virksomhed, hvori modtageren er ansat, har jubilæum.

Berettiget til at modtage jubilæumsgratiale, der er omfattet af ligningslovens § 7 O, er medarbejdere, der er ansat i et tjenesteforhold i en virksomhed, der i øvrigt opfylder betingelserne. Det forhold, at en virksomhed skifter ejer eller omdannes til et aktieselskab, udelukker ikke den lempelige skattepligtige behandling, når blot der har været en rimelig identitet i virksomhedens arbejdsområde. (…)

For gratialer vedrørende virksomhedsjubilæer foreslås det at begrænse anvendelsen af skattefrihedsbestemmelsen til de virksomheder, hvor der i anledning af et jubilæum udbetales det samme beløb til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere.

Den nugældende regler om, hvornår en virksomhed i øvrigt er berettiget til at udbetale gratialer i anledning af et virksomhedsjubilæum, er efter forslaget uændret. "

H3 A/S, CVR […] blev stiftet den [dato]. Selskabets virksomhed blev ifølge det oplyste påbegyndt den [dato], da selskabet påbegyndte virksomhed med import af […].

H3 A/S blev den [dato] omregistreret til selskabsnavnet H1 A/S, som led i en større omstrukturering. Ved omstruktureringen blev koncernen omorganiseret i divisionerne "Retail", "Import" og "Support".H1 A/S hørte organisatorisk under "Support"-divisionen, og beskæftigede sig fra 2004 til og med 2010 med opgaver indenfor regnskab, HR og IT-service. 

Fra og med 1. januar 2011 bestod H1 A/S’ forretningsområde alene i IT-leverancer, hvilket fremgik af årsrapporten for regnskabsåret 2010. Ligeledes fremgik, at H1 A/S’ aftagere bestod af selskaber indenfor H1-koncernen, såvel som kunder udenfor H1-koncernen. Dette er ligeledes oplyst i redegørelsen af 9. juli 2018 fra koncernens tidligere økonomichef. […] importvirksomheden er ifølge det oplyste videreført i andre selskaber i koncernen.

Klagerens repræsentant har efter Skatteankestyrelsens fremsendelse af sagsfremstilling fremlagt oplysninger om H1 A/S’ fordeling af omsætning for regnskabsårene 2016-2018. Endvidere er fremlagt kopier af importørkontrakt og forhandlerkontrakt indgået med G1, samt kopi af servicepartnerkontrakt, som autoriserede servicepartnere er underlagt. Slutteligt er fremlagt et eksempel på en supporthenvendelse, som H8 A/S (tidl. H1 A/S) har håndteret på vegne af H3 A/S.

Af de fremlagte oplysninger om H1 A/S’ omsætning for regnskabsårene 2016-2018 fremgår, at mellem 36,2% og 36,8% af selskabets omsætning stammede fra autoriserede forhandlere. Den resterende omsætning for perioden stammede fra selskaber i H1-koncernen.

Ud fra de fremlagte kontrakter må det lægges til grund, at de leverede IT-ydelser er en forudsætning for, at H1-koncernen kan drive virksomhed med import af originale reservedele fra G1-koncernen, herunder […]. Landsskatteretten finder således, at IT-leverancerne må anses som en nødvendig forudsætning for driften af […] importforretningen.

Under henvisning til kravene i importøraftalen, må H1 A/S’ virksomhed anses for en del af det videreførte oprindelige forretningsområde, således at der i relation til ligningslovens § 7 U må ske identifikation mellem H1 A/S’ virksomhed og […] importvirksomheden i koncernselskaberne.

Da H1-koncernen herved har drevet virksomhed indenfor virksomhedens forretningsområde i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, opfylder koncernen herefter betingelserne for udbetaling af jubilæumsgratiale omfattet ligningslovens § 7 U, hvorved H1 A/S kan udbetale skattebegunstiget jubilæumsgratiale til medarbejdere i koncernen.

SKATs bindende svar på spørgsmål 1 ændres til "Ja".

Spørgsmål 2-4

Landsskatteretten har ikke mulighed for at tage stilling til de af SKAT afviste spørgsmål 2-4, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 3, jf. stk. 2.

Landsskatteretten afviser klage over SKATs bindende svar vedrørende spørgsmål 2-4.