Dato for udgivelse
28 May 2020 10:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Jan 2020 13:31
SKM-nummer
SKM2020.218.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
S-1965-18
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, momssvig, kildeskat
Resumé

T var tiltalt for som faktisk og ansvarlig leder i S1 (G1) og S2 (G2), for momssvig af særlig grov karakter samt svig med kildeskat vedrørende perioden 01.01.2011-30.04.2012. Der blev blandt andet angivet en indgående moms vedrørende udgifter til underleverandører, selvom de reelt var lønmodtagere i selskaberne. Der blev ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag i lønmodtagernes løn. T havde derved unddraget for i alt 7.190.506 kr. i moms, 7.142.612 kr. i A-skat og 1.129.314 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

T forklarede, at han havde opsagt sin stilling og var stoppet i S1 (G1) den 1. marts 2010 og han havde lavet alt muligt forskelligt hos S1 (G1). Det var en anden, der var direktør og han gik ud fra at det var ham, der ansatte folk. T ansatte ikke selv folk. Endvidere forklarede T at han ikke havde nogen rolle i S2 (G2). Han havde sit eget firma. S2 (G2) var fysisk nabo til S1 (G1). Han vidste ikke hvem der stod for bogføringen og angav skat og moms samt hvordan lønnen blev udbetalt i S2 (G2).

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T idømtes 3 års fængsel og en tillægsbøde på 13.975.000 kr. Retten lagde til grund, at S1 (G1) og S2 (G2) har været arbejdsgivere for en lang række personer som de har udlejet til et firma, og at aktiviteterne i S1 (G1) og S2 (G2) har været identiske med samme kundekreds, til dels samme arbejdskraft og til dels samme personer, der har drevet selskabet. Den lagde til grund, at der i vidt omfang er udbetalt sort løn til ansatte i S1 (G1) og S2 (G2). T vurderes at være reel ansvarlige leder og der henvises udover vidneforklaringer til at han havde fuldmagt og netadgang til selskabskonto. Retten nedsatte beregningen af unddraget A-skat så det blev opgjort ens for de to selskaber, idet aktiviteterne reelt har været identiske.

Landsretten stadfæstede byretsdommen med den ændring at tillægsbøden blev nedsat til 13.300.000 kr.

Reference(r)

Straffelovens § 289

Straffelovens § 61, stk. 1

Straffelovens § 89

Momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.

Kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning afsnit A.C.3


Østre Landsrets dom af 24. januar 2020, sags nr. S-1965-18

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

(v/adv. Betina Hald Engmark)

Afsagt af Landsretsdommerne

Anne Birgitte Fisker, John Mosegaard og Nina Boserup (kst.)

..................................................................................

Byrettens dom af 26. april 2016, sags nr. 15-7735/2015

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 8. juli 2015.

T1, T2 og T3 er tiltalt for

1.

T2

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 61 og § 89,

ved for perioden fra den 1. januar 2011 til og den 31. juli 2011 som faktisk leder og ansvarlig for virksomheden G1 ApS, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have angivet urigtige eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet der bl.a. for selskabet blev angivet en indgående afgift vedrørende udgift til bl.a. underleverandører, uagtet disse reelt var ansat som lønmodtagere i G1 ApS, hvorved statskassen blev unddraget 2.826.130 kr. i moms.

2.

T2

overtrædelse af straffelovens § 289 jf. kildeskattelovens § 74 stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, jf. straffelovens § 61 og § 89,

ved for perioden fra den 1. januar 2011 til og med den 31. juli 2011, som faktisk leder og ansvarlig for virksomheden G1 ApS, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorved staten blev unddraget 2.208.407 kr. i A-skat og 349.181 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 2.557.588 kr.

subsidiært overtrædelse af straffelovens § 289, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1, jf. straffelovens § 61 og § 89,

ved med forsæt til unddragelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden fra den 1. januar 2011 til og med den 31. juli 2011, som faktisk leder og ansvarlig for virksomheden G1 ApS, at have fortiet oplysninger til brug for indberetning af indkomstregistret om indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorved staten blev unddraget 2.208.407 kr. i A-skat og 349.181 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 2.557.588 kr.

3.

alle

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved for perioden fra den 1. april til og med den 31. december 2011, i forening og efter fælles forudgående aftale, som faktisk leder og ansvarlig og/eller direktør for G2 ApS, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have angivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet størrelsen af virksomhedens afgiftstilsvar blev angivet for lavt, hvorved statskassen blev unddraget i alt 2.982.269 kr. i moms.

4.

alle

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, jf. straffelovens § 61 og § 89,

ved for perioden fra den 1. april 2011 til og med den 31. december 2011, i forening og efter fælles forudgående aftale, som faktisk leder og ansvarlig og/eller direktør for G2 ApS, med forsæt til at unddrage statskassen skat og am-bidrag, at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorved staten blev unddraget 3.775.645 kr. i A-skat og 596.940 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 4.372.585 kr.

subsidiært overtrædelse af straffelovens § 289, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1, jf. straffelovens § 89,

ved for perioden fra den 1. april 2011 til og med den 31. december 2011, i forening og efter fælles forudgående aftale som faktisk leder og ansvarlig og/eller direktør for G2 ApS med forsæt til unddragelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag at have fortiet oplysninger til brug for indberetning af indkomstregistret om indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorved staten blev unddraget 3.775.645 kr. i A-skat og 596.940 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 4.372.585 kr.

T1 og T3

subsidiært i forhold til forhold 3 og 4, forsøg på hæleri, jf. straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 21,

ved for perioden fra den 1. april 2011 til og med den 31. december 2011, for at skaffe sig eller forsøgt at skaffe sig eller andre del i udbytte fra en strafbar overtrædelse, idet de tiltalte som direktører for G2 ApS, enten selv hævede eller overførte beløb fra kontoen, hvilke beløb blev overdraget til bl.a. T2, og/eller flere gange at have overladt hævekort, koder mv. til G2 ApSs konto til bl.a. T2, der ligeledes hævede eller overførte penge fra kontoen, hvilke hævninger i alt var på 19.247.795,10 kr. (omsætningens størrelse indsat på kontoen), uagtet de tiltalte bestemt formodede, at de indsatte beløb hidrørte fra en strafbar overtrædelse, hvorefter den faktisk ansvarlige leder af G2 ApS undlod at afregne moms med 2.982.269 kr. samt A-skat og Am-bidrag med i alt 4.372.585 kr., samlet unddragelse for moms, A-skat og Am-bidrag på i alt 7.354.854 kr.

5.

T2

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 61 og § 89,

ved for perioden fra den 1. januar til og med den 31. marts 2012, som direktør og/eller den faktiske og ansvarlige leder af virksomheden, G2 ApS, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have angivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, ide tiltalte undlod at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget 1.392.107 kr. i moms.

6.

T2

overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, jf. straffelovens § 61 og § 89,

ved for perioden fra den 1. januar 2012 til og med den 30. april 2012, som direktør og/eller den faktiske og ansvarlige leder af virksomheden G2 ApS, med forsæt til at unddrage statskassen skat, at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorved staten blev unddraget 1.158.698 kr. i A-skat og 183.193 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 1.341.891 kr.

subsidiært overtrædelse af straffelovens § 289, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1, jf. straffelovens § 61 og § 89,

ved med forsæt til unddragelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden fra den 1. januar 2012 til og med den 30. april 2012, som direktør og/eller den faktisk leder og ansvarlig for virksomheden G1 ApS, at have fortiet oplysninger til brug for indberetning af indkomstregistret om indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorved staten blev unddraget 1.158.698 kr. i A-skat og 183.193 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, i alt 1.341.891 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraffe, og for så vidt angår T2 en samlet fængselsstraf for så vidt angår Byrettens dom af 13. april 2015, jf. straffelovens § 61 og § 89.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om tillægsbøde på en gang det unddragne beløb, jf. straffelovens § 50, stk. 2, på 14.800.000 kr. for tiltalte T2.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om tillægsbøde på en gang det unddragne beløb, jf. straffelovens § 50, stk. 2, på 7.100.000 kr. for tiltalte T1 og 7.100.000 kr. for tiltalte T3.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

De tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

SKAT har påstået, at tiltalte T2 skal betale 8.117.716 kr. i erstatning ad forhold 1,2,5 og 6, i det omfang SKAT ikke er blevet dækket af sine krav i konkursboerne.

SKAT har endvidere påstået, at alle de tre tiltalte in solidum skal betale 7.354.854 kr. i ad forhold 3 og 4, i det omfang SKAT ikke er blevet dækket af sine krav i konkursboet.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravenes størrelse.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af T1, T2, T3, LJ fra SKAT, MJ fra SKAT, SK, SG, ØM, OO, NB og NJ.

Tiltalte T1 har forklaret, at han blev ansat i G1 ApS i maj 2010. G1 ApS er et vikarbureau inden for transport og logistik. Han blev ansat, da han kendte SK. Han mødte T2 ca. 14 dage efter, at han var startet i G1 ApS. Han så ikke efterfølgende T2, mens han var hos G1 ApS i Y1-by. Det var kun direktøren, som var fastansat i G1 ApS. Alle andre var timeansat. Alle lavede timesedler. Kunderne underskrev chaufførerens timesedler. Timesedlerne blev indtastet og lagt til bogholderiet. G1 ApS flyttede på et tidspunkt til Y2-by. Han har en enkelt gang været med til at udbetale sort løn. Han lagde nogle penge i kuverter til medarbejderne. Han har ellers ikke udbetalt sort løn.

Efter de rykkede til Y2-by, kom der flere mennesker til. De havde hidtil kun haft med udlejning af vikarer at gøre. Han kendte ikke de nye mennesker, der kom til. Han vidste ikke, hvordan G2 ApS opstod. Han talte på et tidspunkt med SK og T2 om, at de skulle startet et nyt firma eller ændre firmanavnet, idet de tænkte på at beskæftige sig med andet end udlejning af vikarer. SK stoppede som direktør i slutningen af 2011.

I 2012 var tiltalte på stoffer. Han huskede ikke, hvorfor det var ham, der blev stifter af firmaet G2 ApS. Han huskede heller ikke, hvorfor det var ham der blev direktør. De skulle bruge 350.000 kr. for at stifte firmaet. Han havde ingen penge. Han mente, at T2 havde pengene. T2 og han var i banken med de 350.000 kr. De lavede et anpartsselskab, og de 350.000 kr. var startkapital. De havde de 350.000 kr. med i kontanter. Han huskede ikke, om firmaet var opstartet, inden de var i banken. Han havde et meget kraftigt stofmisbrug og huskede derfor ikke alt fra denne periode. De oprettede en firmakonto i hans navn. Der blev udstedt et dankort til kontoen. Koderne og bankpapirerne havde de i en mappe på kontoret, hvor der lå de aftaler, som G2 ApS havde med andre. Dankortet og koderne blev sendt til firmaadressen. Han kunne komme ind på kontoen via sin Nem-id. Det var forskellige personer, der tømte postkassen i firmaet. G2 ApS var 3-4 måneder gammelt, inden det blev aktivt. Han var ikke klar over, at han var direktør for G2 ApS. Han troede, at det var ID, som var direktør. Det var NJ og ID, som stod for det daglige arbejde. Det er korrekt, at G2 ApS kørte for firmaet G3. Han vidste ikke, om G2 ApS havde overtaget den kørsel som G1 ApS havde haft for G3. Der var vist nogle af vikarerne, som havde været vikar hos både G1 ApS og G2 ApS. Han fik tilsendt et visakort til firmakontoen, men han brugte det aldrig. Det lå i en mappe på kontoret.

Foreholdt afhøringsrapport af 2. juni 2015 (bilag 4.2, side 7), hvoraf blandt andet fremgår: "Efter de havde indbetalt pengene til F1-bank, fremsendte banken et dankort til G2 ApSs firmaadresse, Y3-adresse i Y4-by. Afhørte forklarede, at han ikke så kortet på noget tidspunkt. Det var kun afhørte og T2, der tømte postkassen, så afhørte var ikke i tvivl om, at det var T2, der havde kortet." forklarede han, at det ikke var sådan han huskede det i dag. Det var ikke T2, der tømte postkassen.

T2 var nemlig ikke på kontoret.

Han vidste ikke, hvorfor T2 var med til at stifte G2 ApS. De havde ikke lavet en aftale om noget som helst. Han huskede ikke, hvorfor det var tiltalte, som stod som stifter. Han fik ikke penge for at stifte firmaet.

Han havde aftalt sin løn med SK, da han startede hos G1 ApS. Han formodede, at SK talte med T2 om lønnen, men han vidste det ikke.

Foreholdt samme rapport (bilag 4.2, side 2, sidste afsnit), hvoraf blandt andet fremgår: "Afhørte og T2 aftalte, at afhørte skulle have 10.000 kr. udbetalt efter skat, hver måned. De to blev enige om dette beløb, og startede herefter hos G1 ApS." forklarede han, at det var en aftale, han indgik med SK. Det var SK, der ansatte ham. Han havde en formodning om, at SK havde talt med T2 om lønnen. Men han vidste det ikke med sikkerhed.

Han vidste ikke, hvem der havde indskudt penge i G1 ApS. Han vidste, at SK var ansat som direktør. Han vidste ikke, hvilken rolle T2 havde i G1 AS. Han vidste ikke, hvem der udbetalte løn og fakturerede kunderne i G1 ApS.

Foreholdt samme rapport (bilag 4.2, side 4, 3. og 4. sidste afsnit), hvoraf blandt andet fremgår: "Adspurgt hvem der så fakturerede kunderne, forklarede afhørte, at det vidste han ikke. Afhørte forklarede, at han aldrig havde set SK udfylde en faktura til kunderne. Adspurgt hvem der så fakturerede kunderne, når nu hverken afhørte eller SK gjorde det, forklarede afhørte, at han fik ud fra, at T2 gjorde det. Afhørte havde aldrig spurgt ind til, hvem der fakturerede kunderne, da det ikke var én af afhørtes arbejdsopgaver." forklarede han, at det var korrekt, at han havde forklaret sådan. Det var politiet, der spurgte, om han troede, at det var T2, der gjorde det, hvilket han svarede, at det kunne det godt have været, men han vidste det ikke med sikkerhed.

Forholdt samme rapport (bilag 4.2, side 5, 4. afsnit), hvoraf blandt andet fremgår: "Afhørte forklarede, at han ikke selv var med til det, mere end den ene gang, men afhørte var ikke i tvivl om, at det skete hver 14. dag, da chaufførerne jo skulle have deres sorte løn." forklarede han, at det var korrekt, at han havde forklaret sådan. Han havde overhørt en samtale mellem to andre ansatte. Han huskede ikke, hvem det var. Det var nogle af dem, der administrerede chaufførerne.

Han lavede et regneark til indtastning af timesedler. Dette regneark blev afleveret til bogholderiet. Han havde ikke kendskab til, om der faktisk blev udbetalt sort løn.

Han huskede ikke, hvordan de registrerede G2 ApS. Det er muligt, at de gjorde det på nettet.

Foreholdt samme rapport (bilag 4.2, side 6, 5. og 6. afsnit), hvoraf blandt andet fremgår: "T2 spurgte afhørte, om han ville være med til at stifte G2 ApS, hvilket afhørte gerne ville. Adspurgt hvorfor afhørte skulle stifte firmaet, forklarede afhørte, at han ikke troede, at T2 ikke ønskede at stå registreret som stifter af firmaet." forklarede han, at det var korrekt, at han havde forklaret sådan. Han huskede ikke grunden til, at det var ham der skulle stå som stifter.

Foreholdt samme rapport (bilag 4.2, side 6, afsnit 8 og 9), hvoraf blandt andet fremgår: "Afhørte stiftede herefter G2 ApS i januar 2011. Afhørte forklarede, at T2 og afhørte satte sig sammen ved en computer, og startede firmaet på nettet. Afhørte forklarede, at de betalte gebyret på 3.-4.000 kr. med et dankort. Omkring stiftelsen af G2 ApS, indfandt afhørte og T2 sig hos F1-bank på Y5-adresse i Y6-by." forklarede han, at han mente, at det var sådan, at de gjorde.

Foreholdt samme rapport (bilag 4.2, side 7, 1. afsnit), hvoraf blandt andet fremgår: "T2 medbragte en plasticpose med 350.000 kr. i kontanter, som blev indsat på G2 ApSs firmakonto" forklarede han, at det var korrekt, at de havde haft pengene med i kontanter.

Han fik senere et dankort tilsendt. Han kunne på sin netbank se firmakontoen. Han havde en gang flyttet 93.000 kr. fra G2 ApSs konto til sin egen. Det var penge, som han lånte fra G2 ApS. Han tilbagebetalte pengene kort efter. Han skulle bruge pengene til et huslån. Han vidste ikke, om der var andre, der havde flyttet penge fra kontoen. Koderne lå i en mappe på kontoret. Mappen var frit tilgængelig for dem, som kom på kontoret.

Han havde kontakt med mange mennesker fra G3. Det var mens han var hos G1 ApS, at han talte meget med G3. Han havde ikke noget med G3 at gøre, mens han var hos G2 ApS. Både G1 ApS og G2 ApS kørte for G3.

Foreholdt mail af 3. januar 2011 med emne: Tirsdagsplan 4/1-11 G1 ApS (G1 ApS mappen, fane 15), forklarede han, at han ikke huskede, om det var ham, der havde skrevet mailen. Det lød ikke som ham. Han sad ikke med kørslen på dette tidspunkt.

Alle vikarer i både G1 ApS og G2 ApS lavede timesedler for det arbejde, som de havde udført som vikarer. Hvis han modtog timesedler, lagde han dem til bogholderiet. Han vidste ikke, hvad bogholderiet gjorde med dem.

Foreholdt bilag under vedr. koder til e-conomic, fane 21, forklarede han, at det muligvis var ham, der havde registrerede koderne til e-conomic. Han huskede dog ikke, hvem der registrerede dem.

Han vidste ikke, hvem der bogførte i G1 ApS eller G2 ApS. Han lagde blot regningerne til bogholderiet og tænkte ikke nærmere over det.

Foreholdt mail af 16. februar 2011 med emne: Ismail oplæsser G18 (G1 ApS mappen, fane 16), forklarede han, at mailen ikke siger ham noget.

Foreholdt mail af 11. marts 2011 med emne: Ændring til G1 ApS besætning lørdag den 12. marts 2011 (G1 ApS mappen, fane 17), forklarede han, at han ikke huskede mailen. På dette tidspunkt havde han ikke noget med den daglige planlægning at gøre. Han sad og lavede hjemmesiden til G2 ApS.

Han brugte de første 3 måneder af 2011 til at lave den.

Foreholdt mail af 2. maj 2011 med emne: G1 ApS besætning lørdag den 30. april 2011 (G1 ApS mappen, fane 18), forklarede han, at han ikke huskede mailen. Han var ikke bekendt med, at andre havde brugt hans mail eller skrev mails i hans navn.

Foreholdt mail af 3. marts 2011 med emne: G4 OS02aftale på CVR- nummer ...11 (G2 ApS mappen, fane 12), forklarede han, at han fik koderne til G21 tilsendt. Han huskede ikke nærmere om dette.

Han kunne ikke holde ud at sidde i kørslen i 2011 på grund af hans stofmisbrug. Han hyggede sig derfor med at lave hjemmesiden til G2 ApS. Han fik ikke løn fra G2 ApS. I slutningen af 2010 begyndte han at trække sig fra G1 ApS. Han vidste, at der var noget i gære, da der kom flere folk til. Han vidste ikke, hvem der angav moms i hverken G1 ApS eller G2 ApS.

Han vidste ikke, hvem der udbetalte løn, efter at SK stoppede. Men han ville tro, at det var nogen fra kørslen. Han vidste dog ikke noget nærmere om dette.

Han havde ikke hørt om en konto på Y7-land. Han kendte ikke firmaerne: G5 ApS, G6, G7, G8., G9 ApS, og G10 ApS. Navnet G11 ApS lød dog bekendt.

T2 havde aldrig spurgt ham, om han kendte nogen, som kunne tænke sig at blive direktør i selskabet.

Foreholdt afhøringsrapport af 2. juni 2015 (bilag 4.2, side 9, 2. afsnit), hvoraf blandt andet fremgår: "Afhørte forklarede, at han ikke ønskede at være adm.dir. i firmaet, men at han ikke havde noget imod at være den, der havde ansvaret for driften. Afhørte forklarede, at T2 flere gange havde spurgt, om afhørte kendte nogen, der kunne tænke sig at være adm.dir. i firmaet, og afhørte gik derfor ud fra, at det ikke var afhørte, der var adm.dir. i firmaet." forklarede han, at han ikke huskede, om han havde forklaret sådan. Men det lød ikke rigtigt. Han var aldrig blevet spurgt, om han ville være direktør.

Da de var i banken, talte de ikke om, hvem der skulle være direktør. Han så højest T2 en gang i G2 ApS.

Han ville ikke ansættes i G2 ApS. Det var meningen, at han ville oprette et enkeltmands firma og så fakturere G2 ApS for hans tid, men det blev aldrig til noget. Han har ikke modtaget løn fra G2 ApS.

Han kender T3. T3 var chauffør i G2 ApS. Han kendte ikke noget til, at T3 på noget tidspunkt var indsat som direktør i G2 ApS. Han havde dog set T3 i firmaet. Han havde aldrig set T3 lave administrativt arbejde. Tiltalte anså ikke firmadankortet for sit eget. Han tænkte ikke på at få firmakortet over i en andens navn, da han fratrådte som direktør. Han vidste jo ikke, at han var direktør.

Han er uddannet blandt andet inden for stillasbyggeri.

Han var ikke klar over, at SKAT havde lavet et kontrolbesøg hos G2 ApS i 2012. Han kendte ikke noget til et kontrolbesøg i G1 ApS.

Foreholdt afhøringsrapport af 2. juni 2015 (bilag 4.2, side 12, sidste afsnit), hvoraf blandt andet fremgår: "I marts 2012 mødtes afhørte med T2. T2 viste afhørte nogle papirer fra T2, hvoraf det fremgik, at SKAT havde været på kontrol hos G3, og SKAT havde derfor gjort udlæg i G2 ApSs tilgodehavende hos G3, for 1.100.000 kr. Afhørte forklarede, at dette var første gang, han blev bekendt med, at G2 ApS ikke havde betalt afgifter til SKAT. T2 forklarede, at SKAT ville gøre det samme hos alle de øvrige kunder, hvor G2 ApS havde penge til gode, og at der derfor ikke var flere penge i G2 ApS. G2 ApS kunne dermed ikke betale løn til chaufførerne. T2 bad afhørte om at udfærdige et skriv til chaufførerne, hvoraf det fremgik, at firmaet var gået konkurs, og de ikke fik løn" forklarede han, at det godt kunne passe, at han havde forklaret sådan.

Han huskede dog ikke, hvem der bad ham om at skrive til chaufførerne. Han mente, at det var politiet, der nævnte, at det var T2. Han læste ikke afhøringsrapporten igennem, inden han underskrev den.

Udspurgt af forsvareren forklarede han, at han startede i maj 2010 hos G1 ApS. Han skulle skaffe chauffører til en lille kundegruppe. Han tastede timesedlerne ind og printede et skema ud, som han lagde til bogholderiet. Han var ikke med i ledelsen. Han oplærte andre. Han var ikke involveret i driften og betaling af moms mv.

I slutningen af 2010 / starten af 2011 gik han ned med stress. Han havde et stort stofmisbrug. Han fik flere kunder ind i G1 ApS, og det fik han stress af.

Han er uddannet netværksadministrator. Han er selvlært inden for hjemmesider. Han tog til Y8-land i slutningen af maj 2011. Han kom hjem igen i juni 2011. Han var på dette tidspunkt ikke ansat i G1 ApS. Han havde talt med NJ hos G1 ApS. NJ sad også i kørslen hos G1 ApS. NJ, SU og ID overtog hans opgaver, mens han var væk. Da han kom hjem fra Y8-land, fik han at vide, at der havde været røveri i firmaet.

Der var derefter ingen ansatte, som ville arbejde fra firmaadressen. De arbejdede hjemmefra. Efter 14 dage talte han med T2 om røveriet. T2 spurgte ind til tiltaltes planer. Tiltalte ville gerne have sit eget firma og så udføre forskellige opgaver for G2 ApS. Han havde aldrig modtaget løn fra G2 ApS. Han nåede aldrig at starte sit eget firma. Han begyndte at komme hos G2 ApS ca. 1 gang om ugen. De andre spurgte ham til råds om forskellige opgaver. Han gik lidt til hånde i G2 ApS. Han havde ingen faste

funktioner i G2 ApS. Han ville gerne opbygge nogle relationer til G2 ApS. Han modtog penge fra sine forældre og sin bror. Han blev indlagt i juni 2012.

Udspurgt af advokat SO forklarede han, at han ikke kender ID og SUs efternavne. Han vidste, at NJ hedder NJ. Da han tog til Y8-land var ID, SU og NJ ansat. G2 ApS var ikke aktivet de først par måneder. G2 ApS havde ingen kunder. G2 ApS blev, så vidt han vidste, aktivt i maj / juni. Han mente, at det var ID, SU og NJ, der blev enige om, at man nu skulle bruge det nye firmanavn. Da han kom hjem fra Y8-land var der ingen på firmaadressen. De var der ikke på grund af røveriet. Han huskede ikke, hvornår han mødte T3 første gang.

Foreholdt afhøringsrapport af 2. juni 2015 (bilag 4.2, side 8 nederst), hvoraf blandt andet fremgår: "Afhørte forklarede, at efter SK stoppede, fik afhørte hjælp af NJ, der var chauffør for G1 ApS. Afhørte og NJ havde nogen ideer til, hvordan G2 ApS skulle køres fremadrettet, og lagde en plan for dette. Planen indebar bl.a. at afhørte skulle have en fast løn for sit arbejde. Afhørte havde tidligere fået et par tusinde her og der, men når nu de havde startet et nyt firma, ville afhørte gerne have en fast løn for de timer, han lagde i firmaet." forklarede han, at han mente, at det var, mens de var i Y2-by, at de talte om dette. Planen var, at G2 ApS skulle være et mellemled. G2 ApS skulle udvides i forhold til G1 ApS.

Udspurgt af anklageren og foreholdt kopi af dankort forklarede han, at dankortet ikke sagde ham noget. Kortet var udstedt til G2 ApS. Han huskede ikke, at have modtaget det på sin privatadresse.

Foreholdt nøglekort til nem-id forklarede han, at han ikke havde brugt dette nøglekort. Han havde sit eget nøglekort til sin nem-konto. Han kunne skifte over, så han kunne se G2 ApSs konto. Han havde tage nøglekortet med ind i firmaet og sat i mappen. Hvis han fik noget tilsendt på sin hjemmeadresse, så tog han det med til firmaet. Man kan ikke med nøglekortet til firmaet gå fra firmakontoen og ind på hans privatkonto.

Han syntes, at det var en god ide, at de oprettede et nyt firma, når nu de skulle til at lave noget andet.

Tiltalte T3 har forklaret, at hans bror LP på et tidspunkt tilbød ham et job som kurrer. Han blev efter følgende spurgt, om han ville være direktør i G2 ApS. Dette sagde han ja til. Han arbejdede i lufthavnen for G2 ApS, der arbejdede for G12. Han kørte bagage. Han havde egen firmabil og dieselkort. Han kørte med forsinket bagage. Han fik ikke løn for at være direktør. Han tænkte ikke, at der ville ske noget ved, at han var direktør. G2 ApS manglede en direktør. Han vidste ikke, hvorfor de manglede en direktør. Han havde intet at gøre med bankkonti i firmaet. Han havde ingen koder til noget som helst. Han var forbi kontoret en gang i mellem, måske 1-2 gang om måneden, hvis der ikke var så meget at lave i lufthavnen, og han holdt pause. Han talte med de andre på kontoret. De talte ikke om, hvordan det gik i firmaet. T1 var der engang i mellem. Han vidste ikke, om der var nogen, der fik udbetalt sort løn. Han fik selv sin løn via banken. Han fik en fast løn. Han vidste ikke, hvad de andre fik i løn, eller om de var timeansat. G2 ApS beskæftigede sig med transport. Han vidste ikke, om de beskæftigede sig med andet. Han havde ikke haft med reklamer at gøre.

Foreholdt udskrift fra G2 ApSs hjemmeside (G2 ApS mappen, fane 29) forklarede han, at han ikke vidste, at han stod for administration og økonomi. Han kendte ikke noget til hjemmesiden. Han blev aldrig kontaktet. Det var ikke hans telefonnummer, som stod på hjemmesiden.

Det var normalt, at han kiggede forbi kontoret, hvis han ikke havet noget at lave i lufthaven.

Han havde set T2 i firmaet et par gange. Han vidste ikke, hvilken rolle T2 og T1 havde i firmaet. Han vidste ikke, hvem der lavede hvad i firmaet. Det interesserede ham ikke.

Han kendte ikke til firmaerne G6, G7, G8., G9 ApS, G5 ApS, G11 ApS og G10 ApS.

Tiltalte T2 har fremlagt en opsigelse af 1. marts 2010 af ham fra G1 ApS, underskrevet af SK. Tiltalte T2 har forklaret, at han stoppede i G1 ApS den 1. marts 2010, jf. opsigelsen, og at han havde lavet alt muligt forskelligt hos G1 ApS. Det var SK, der var direktør i G1 ApS. Han vidste ikke, hvem der efterfølgende blev direktør. Tiltalte ansatte ikke folk i G1 ApS. Han gik ud fra, at det var SK der ansatte folk.

Foreholdt brev af 14. marts 2012 fra F1-bank, hvoraf fremgår, at han har fra den 25. august 2009 haft fuldmagt og netbanksadgang til en konto i G1 ApS (G1 ApS mappen, fane 1, side 2), forklarede han, at det var korrekt, at han havde en fuldmagt til banken. Han var med til at starte firmaet op, oprettede konti i banken osv. Han huskede ikke, hvordan han oprettede bankkontoen. Han ville tro, at det var JM, som oprettede kontoen. Han havde på et tidspunkt udbetalt løn i G1 ApS. Han vidste ikke, hvem der ellers havde udbetalt løn i firmaet. Han vidste ikke noget om omsætningen i G1 ApS i 2011, da han ikke var ansat i G1 ApS på dette tidspunkt. Han vidste ikke, hvem der overtog hans opgaver, da han stoppede i G1 ApS. Han havde talt med G3, hvis der havde været bøvl med f.eks. en kontrakt, kørehviletidsbestemmer eller sådan nogle alvorlige ting. Han ansatte ikke medarbejdere, der skulle køre for G1 ApS.

Foreholdt mail af 8. juni 2010 med emne: Folk til HP fra G1 ApS (G1 ApS mappen, fane 11), forklarede han, at han ikke huskede, om han havde skrevet mailen.

Foreholdt mail af 8. december 2010 med emne: Prisblad fra G1 ApS (G1 ApS mappen, fane 12), forklarede han, at han ikke vidste, om det var ham, der havde skrevet mailen. Mailen siger ham ikke noget.

Foreholdt mail af 3. marts 2011 med emne: Ændre møde i dag kl. 13 til i morgen kl. 10 (G1 ApS mappen, fane 13), forklarede han, at ikke vidste, om det var ham, der havde skrevet mailen, men at han ikke mente, at det var ham der havde skrevet mailen.

Foreholdt mail af 21. marts 2011 med emne: Møde med T2 G1 ApS (G1 ApS mappen, fane 14), forklarede han, at han ikke vidste, om det var ham, der havde skrevet mailen, men at han ikke mente, at det var ham, der havde skrevet mailen.

Foreholdt bilag 1.2 ( rapport, beslaglæggelse af 5. april 2013) forklarede han, at han havde rådighed over lejligheden. Det var hans svogers lejlighed. Han bor i dag i lejligheden. Han skal være i Danmark for at kunne afsone med fodlænke.

Foreholdt at der under en ransagningen i lejligheden er fundet papirer vedrørende en konto på Y7-land (mappe G1 ApS/G2 ApS (koster 37)) forklarede han, at han ikke har et selskab på Y7-land. Selskabet G14 Ltd er ikke hans. Han vidste ikke, hvis selskab det var. Kontoudskrifterne fra G13 Ltd, som er fundet under ransagningen i lejligheden, siger ham ikke noget. Papirene var sendt til hans gamle adresse. Han har nok haft en konto på Y7-land. Han vidste ikke, hvad det var for nogle penge, der var blevet sat ind på kontoen.

Foreholdt kopi af kuverter beregnet til koder til kontoen på Y7-land fundet under ransagningen i lejligheden (koster 37) forklarede han, at han ikke kendte noget til dem.

Foreholdt en aftale med G13 Ltd underskrevet den 5. april 2013 vedrørende kontohaver G14 Ltd fundet under ransagningen i lejligheden (koster 37) forklarede han, at det var hans underskrift på aftalen. Han kendte dog ikke noget til kontoen.

Foreholdt kosterrapport af 24. juni 2015 forklarede han, at han ikke huskede, hvad politiet tog med sig under ransagningen. De tog meget med.

Han ønskede ikke at udtale sig nærmere om kontoen på Y7-land, da han ikke rigtig vidste noget om den.

Foreholdt oversigt over kortnumre forklarede han, at han ikke vidste, om det var konti til sort løn.

Foreholdt mail af 13. april 2011 med koder forklarede han, at han nok havde taget papirerne med hjem fra firmaet, da han ikke ville have, at de skulle ligge og flyde i firmaet.

G1 ApS og G2 ApS var ikke det samme firma. Han vidste ikke, om de to firmaer lavede det samme, eller om de havde de samme ansatte.

Han boede ikke i Danmark, da politiet ransagede hans bolig.

Han havde et firma, som lå ved siden af G2 ApS. Det havde egen indgang. Han kunne ikke forklare, hvorfor han havde en masse papirer fra G2 ApS liggende i sit hjem.

Foreholdt mail af 3. marts 2011 fra G4 (G1 ApS/G2 ApS mappen, fane 1) forklarede han, at han ikke vidste, hvorfor denne lå i bunken med de andre papirer.

Han kendte ikke noget til, at G1 ApS skulle have overført nogle penge til kontoen på Y7-land. Han kendte som sagt ikke noget til firmaet G14 Ltd.

Det var muligvis ham, der havde rekvireret koden til e-conomic, der er et regnskabsprogram. Han kunne ikke udelukke, at han havde været inde i e- conomic. Han gik ud fra, at det var revisoren, der bogførte i e-conomic.

Tiltalte rekvirerede bare koderne til G1 ApS. Mailadressen Email 1 var en mail til firmaet. Det var ikke hans personlige mail. Han benyttede mailadressen, mens han var ansat i G1 ApS. Han var ansat i G1 ApS frem til den 1. marts 2010. Han har muligvis været forbi G1 ApS, efter at hans ansættelse ophørte.

Foreholdt mail af 3. marts 2011 med emne: Ændre møde i dag kl. 13 til i morgen kl. 10 ?? (G1 ApS mappen, fane 13) forklarede han, at han ikke genkendte mailen. Ud fra datoen virkede det usandsynligt, at det var ham, der havde skrevet den.

Foreholdt mail af 21. marts 2011 med emne: Møde med T2 G1 ApS (G1 ApS mappen, fane 14) forklarede han, at han ikke genkendte mailen. Ud fra datoen virkede det usandsynligt, at det var ham, der havde skrevet den.

Foreholdt opsigelse af 1. marts 2010 fra G1 ApS forklarede han, at det var den opsigelse, som han havde modtaget. Efter opsigelsen kom han en gang i mellem på besøg i firmaet.

Han kendte ikke noget specifikt til firmaet G14 Ltd. Han vidste ikke, hvem der havde oprettet firmaet.

Foreholdt kontoudtog fra G13 Ltds Ltd. vedrørende G14 Ltd stilet til ham (G1 ApS/G2 ApS mappen, fane 1 og fane 5) forklarede han, at han ikke vidste, hvorfor hans navn stod på kontoudtogene. Han kunne ikke udelukke, at det var hans underskrift på aftalen af 17. marts 2010 med G13 Ltd.

Foreholdt Amendments to exitsting account user fra G13 Ltd vedrørende G14 Ltd ((G1 ApS/G2 ApS mappen, fane 1) forklarede han, at det ikke var noget, han kendte noget specifikt til.

Foreholdt kontoudtog (G1 ApS mappen, fane 27 og fane 1) forklarede han, at han ikke kendte noget til overførslen af 160.152,26 kr. den 20. oktober fra G1 ApS til G14 Ltd.

Foreholdt Power of Attorney fra G14 Ltd til "Mr. T2, Passport No. 101110288 of Denmark" (G1 ApS/G2 ApS mappen, fane 4) forklarede han, at han ikke vidste, om det var hans pasnummer fra fremgik af bilaget. Det kunne godt være, at det var en fuldmagt til ham. Han huskede ikke noget om den. Det var ikke ham, der havde overført de 160.152,26 kr. fra G1 ApS til G14 Ltd. Han havde ikke haft fuldmagt til G14 Ltd alene. Han vidste ikke, hvem, der havde overført de 160.152,26 kr. fra G1 ApS til G14 Ltd. Foreholdt at der fra G1 ApSs bankkonto var overført i alt 6.360.631 kr. til G14 Ltd forklarede han, at han ikke vidste, hvem der havde overført pengene til G14 Ltd.

Han har solgt omkring 150 selskaber rundt omkring. Han huskede ikke specielt firmaet G14 Ltd.

Firmaet G5 ApS kendte han ikke. Han havde ikke hørt om dette firma. Foreholdt at der også er overført penge fra G1 ApS til G5 ApS forklarede han, at han ikke vidste, hvem der havde overført penge til G5 ApS.

Foreholdt at der under en ransagning hos ham blev fundet nogle koder til G1 ApS forklarede han, at han havde taget alle papirerne, som lå i en samlet bunke fra firmaet i Y9-by, da han tænkte, at de ikke bare skulle ligge der. Han vidste ikke, hvorfor papirerne var blevet efterladt der.

Han vidste ikke, hvordan firmaet G2 ApS startede op. Det var ikke hans ide at starte firmaet op. Det tror han ikke. Han havde ikke startet firmaet op sammen med T1. Han havde ikke truet T1. Han havde ikke været i banken sammen med T1 med en pose med 350.000 kr. i kontanter. Han syntes at det lød lidt fjollet, at T1 havde forklaret sådan.

Man skal jo først stifte et selskab, før man får en konto. Han vidste, at G2 ApS havde eksisteret. Det lå lige ved siden af hans eget firma. Han vidste, at NJ, SU og ID havde siddet på kontoret i G2 ApS. Han vidste ikke, om T1 havde siddet på kontoret i G2 ApS. T1 var helt ude i tovene på dette tidspunkt. Han havde læst i papirerne, at det var T1, som var direktør. Han vidste ikke, at T3 også havde været direktør. Han havde ikke kendskab til, om der blev udbetalt sort løn i G2 ApS.

Foreholdt (G2 ApS mappen, anden del, fane 5), hvoraf blandt andet fremgår, at tiltalte var direktør i perioden 4. januar 2012 til 6. august 2012 forklarede tiltalte, at han lige inden G2 ApS lukkede blev spurgt af LP, der er Cs storbror, om han ville hjælpe med at tage nogle møder med SKAT og kurator m.f., idet LP ikke havde fundet en ny direktør. Det var møder i forbindelse med, at firmaet var ved at gå konkurs. Han huskede ikke den præcise dato, men det var lige inden G2 ApS lukkede. Han vidste ikke, hvorfor LP ikke bare selv blev indskrevet som direktør.

Tiltalte havde ingen rolle i G2 ApS. Tiltalte havde sit eget firma. Han havde været inde på kontoret hos G2 ApS for at sige hej, da de var naboer. Han vidste ikke, hvem der stod for bogføringen i G2 ApS. Han formoder, at det var revisor. Tiltalte vidste ikke, hvem der angav skat og moms i G2 ApS.

Han formoder, at det var revisor. Tiltalte vidste ikke, hvordan lønnen blev udbetalt i G2 ApS.

Foreholdt mails af 2. september 2011 med emne: G2 ApS (G2 ApS mappen, første del, fane 10) forklarede han, at han ikke huskede disse mails.

Foreholdt mail af 6. juni 2011 med emne: Nyt udkast til kontrakt (G2 ApS mappen, anden del, fane 14) forklarede han, at det ikke var hans mailadresse. Der måtte have været en anden i G2 ApS, som hed T2. Det var ikke ham, der havde lavet kontrakten mellem G2 ApS og G3.

Foreholdt mail af 11. juli 2011 med emne: Fra T2 ang. Mekaniker (G2 ApS mappen, anden del, fane 15) forklarede han, at han ikke huskede, om det var ham, der havde sendt mailen.

Foreholdt mail af 8. august 2011 med emne: Manglende betaling til G2 ApS (G2 ApS mappen, anden del, fane 16) forklarede han, at han ikke mente, at det var ham der havde sendt mailen.

Foreholdt mail 22. september 2011 med emne: Et lille ønske fra T2 G2 ApS (G2 ApS mappen, anden del, fane 18) forklarede han, at han ikke mente, at det var ham, der havde skrevet mailen.

Foreholdt vikaraftale af 23. juni 2011 mellem G3 og G2 ApS (G1 ApS/G2 ApS mappen, fane 7) forklarede han, at det lignede hans underskrift på kontrakten. Han vidste ikke, hvad aftalen gik ud på.

Foreholdt kørselsaftale af 22. september 2011 mellem G3 og G2 ApS (G1 ApS/G2 ApS mappen, fane 7) forklarede han, at det lignede hans underskrift på kontrakten.

Tiltalte forklarede, at han ikke havde været leder eller ansvarlig for G2 ApS. Han havde talt med RD et par gange for G2 ApS, da han kendte VD fra sin tid i G1 ApS. Det var nogen fra G2 ApS, der havde udarbejdet kontrakten med G3. Tiltalte havde bare talt med VD et par gange, efter at tiltalte stoppede.

Tiltalte vidste ikke, hvorfor der ikke blev indbetalt moms, mens han var direktør. Han mente ikke, at han havde haft kontakt med SKAT.

Han kendte ikke firmaerne G6, G7, G8., G9 ApS, G5 ApS, G11 ApS og G10 ApS.

Han er uddannet konditor og levnedsmiddeltekniker.

Han har tidligere drevet flere forskellige virksomheder. Han havde blandt andet haft et kloakfirma, et firma der handlede med tandguld, et handicapfirma, et guld selskab i Y10-land og to handelsselskaber i Y11-by, som handlede med guld og smykker. Hans guld firmaer fungerede som mellemmand. De diamanter og dyre ure, som blev fundet under en ransagning hos ham, var ikke hans.

Udspurgt af forsvareren forklarede han, at han ikke havde nogen ejerandel i G1 ApS. Han mente, at det var SK, der ejede G1 ApS. G1 ApS´s revisor var G15. Tiltalte havde efterfølgende set et årsregnskab vedrørende 2009/2010 på nettet. Så vidt han vidste, var årsregnskabet godkendt. Han havde ikke hørt noget om problemer med T1-skat eller andet, mens han var hos G1 ApS. Det var muligt, at han havde sendt bilag til G15. Han mente, at SK havde underskrevet årsregnskabet. Tiltalte havde ikke selv underskrevet årsregnskabet.

Han vidste ikke, hvem der var revisor for G2 ApS.

Han vidste ikke, hvor længe G15 var revisor for G1 ApS.

Udspurgt af advokat LD forklarede han, at han havde hørt rygter om, at T1 tog mange stoffer. Det var SK, der havde sagt det. Tiltalte havde ikke selv set T1 tage stoffer.

LJ, skatterevisor, fra SKAT har forklaret, at det var ham, der havde foretaget kontrol af G1 ApS og G2 ApS sammen med hans kollega

MJ. Det har primært været vidnet, der at kigget på G1 ApS. Det har primært været MJ, der havde kikket på G2 ApS.

SKAT fik en hvidvask indberetning af 9. december 2011 fra SØK vedrørende G2 ApS. SKAT fandt ud af, at der ikke var angivet moms for 3. kvartal. Efter de havde kigget på G2 ApS fandt de ud af, at de også måtte kigge på G1 ApS. De kunne se, at der ikke var nogen aktiver i G1 ApS, og at G1 ApS var under konkurs.

Foreholdt SKATSs forslag til opkrævning af 2. maj 2012; side 8, G1 ApS mappen, fane 3, forklarede vidnet, at salgsmomsen, der var angivet af G1 ApS var i orden.

E-conomic havde kun været anvendt til fakturering i forhold til G3. E-conomic havde ikke været anvendt til registreringer vedr. køb. SKAT skønnede derfor G1 ApSs købsmoms. I forbindelse med skønnet tog SKAT hensyn til, at G1 ApS var en vikarvirksomhed. SKAT skønnede ud fra de forliggende oplysninger momsfradraget til at udgøre 10% af den faktiske omsætning. Det er standard, at SKAT som udgangspunkt beregner 10% inden for den pågældende branche.

Vidnet havde i går gennemgået kontoudtogene igen. Han havde kigget på alle konti og fundet ud af, at der skal være et yderligere momsfradrag på 50.000 kr. Vidnet vil sende en korrigeret opgørelse vedr. reduceret momskrav til anklageren ad anklageskriftes forhold 1.

Foreholdt SKATs forslag til opkrævning af 2. maj 2013, side 11, G1 ApS mappen, fane 3, forklarede vidnet vedrørende T1-skatten, at SKAT havde fået oplyst omsætningen fra G3.

Afhørt af advokat NA forklarede vidnet, at de 3.818.783 kr. i lønninger, var det beløb, som G1 ApS havde indberettet for 2011 vedrørende perioden 1. januar 2011 til 31. juli 2011. SKAT fandt, at der var et misforhold mellem G1 ApSs omsætning på 13.637.261 kr. inkl. moms og den indberettede løn på 3.818.783 kr., da det var en virkarviksomhed. I en sådan virksomhed udgør lønnen typisk 80-90% af omsætningen. Det er derfor, at der er i beregningen fra SKAT er bereggnet yderligere løn på 4.364.768,00 kr.

Afhørt af anklageren forklarede vidnet, at G3 havde oplyst til SKAT, at chaufførene, de fik fra G1 ApS og G2 ApS, var ansat i G1 ApS og G2 ApS.

A-skatten skal afregnings månedsvis. Det er arbejdsgiveren der skal indeholde A-skatten med det samme.

Vidnet har gennemgået tallene igen og er kommet frem til, at der kan fradrages yderligere 224.383,00 kr. i opgørelsen vedr. T1-skat og 17.951 kr. i opgørelsen vedr. AM-bidrag. Vidnet vil sende en korrigeret opgørelse vedr. reduceret A-skattekrav og reduceret krav på AM-bidrag til anklageren ad anklageskriftes forhold 2.

Afhørt af advokat NA vedrørende de i forslagets side 11 (G1 ApS mappen, fane 3) anførte 55% i A-skat forklarede vidnet, at SKAT ikke havde talt med de enkelte ansatte i G1 ApS eller G2 ApS eller undersøgt de enkelte ansattes skatteforhold. De havde talt med G1 ApS og G2 ApSs samarbejdspartnere. Forespurgt vedrørende størrelsen af A-skatten på de 55% forklarede vidnet, at hvis man er topskatteyder, er man nok tættere på hans beregning med hensyn til A-skat, end hvis man er chauffør med en løn på 130 kr. i timen. Så er 55% i T1-skat nok for meget. En chauffør med en løn på 130 kr. i timen vil reelt aldrig komme til at betale 55% i A-skat.

Afhørt af anklageren bekræftede vidnet, at de 55% i T1-skat er, hvad den enkelte arbejdsgiver kommer til at hæfte for, når der fra starten ikke er indeholdt korrekt T1-skat, jf. kildeskatteloven.

Afhørt af anklageren og foreholdt telefonnotat af 26. april 2012 (G1 ApS mappen, fane 27) forklarede vidnet, at han havde talt med SB fra F1-bank vedrørende overførsler til G14 Ltd konto på Y7-land. SKAT havde opgjort, at det beløb, der fra G1 ApS var overført til G14 Ltd, var 6.520.783,74 kr. På den vedlagte opgørelse med overførslerne på de i alt 6.520.783,74 kr. fremgår en overførsel på 160.152,26 kr., som SKAT har fundet på et af G1 ApSs kontoudtog fra F1-bank af 31. december 2011 (G1 ApS mappen fane 1, sidste side).

Foreholdt Power of Attorney (G1 ApS/G2 ApS mappe, fane 4 og fane 5) forklarede vidnet, at han fra kurator havde modtaget fuldmagten samt nogle kontoudskrifter fra G13 Ltds vedrørende firmaet G14 Ltd, hvilke udskrifter var stilet til T2. SKAT havde fået to hvidvaskindberetninger om overførsler af penge til firmaet G14 Ltd.

Foreholdt timeskema vedr. udført arbejde (G2 ApS mappen, fane 12) forklarede vidnet, at det var et regneark over timer samt løn til chaufførerne, som SKAT har udarbejdet. De 53.692,75 timer var timer, som var kørt i 2011 for G3. Fra 1 halvår 2011 var der sket fakturering fra G1 ApS og efterfølgende fra G2 ApS. G3 havde timeregnskabet liggende med timesedler og oversigter. G3 fremlagde, hvad de havde overfor SKAT. Samtlige fakturaer og timersedler er indtastet i SKATs regneark.

Afhørt af advokat NA forklarede vidnet, at de personer, som fremgår af timeskemaet (G2 ApS mappen, fane 12) ikke nødvendigvis alle var ansat hos G2 ApS eller G1 ApS. Der kunne godt have været nogle underleverandører. Der var imidlertid taget høje for dette i opgørelsen fra SKAT, da SKAT havde lavet en konkret opgørelse på baggrund af kontoudtogene. For eksempel er NT et eksempel på en af dem, der er underleverandør (G1 ApS/G2 ApS mappen, fane 3, kontoudskrift fra F1-bank, side 3/13. SKAT har taget højde for, at NT og andre underleverandører. NT havde et cvr-nummer og kørte som vognmand.

De bagvedliggende bilag, som opgørelserne i regnearket er foretaget på baggrund af, er ikke fremlagt i sagens materiale. Bilagene er hos SKAT og kan fremlægges, hvis der anmodes herom.

Afhørt af anklageren forklarede vidnet, at SKAT havde kigget på firmaet G5 ApS (G1 ApS/G2 ApS mappen, fane 11). Af kontoudtogene fremgik det, at stort set samme dag, som der blev sat penge ind, blev de hævet igen. SKAT havde svært ved at se, at G5 ApS skulle være en reel virksomhed. SKAT kunne ikke på kontoudtogene se en reel drift i G5 ApS. De fakturaer, som fremgik af kontoudtog fra G1 ApS, havde SKAT ikke kunne finde nogen steder. Det fremgik af oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at firmaet "G16 ApS" var det samme som G5 ApS.

Foreholdt mail af 1. juli 2015 med bilag emne: Underleverandør G2 ApS og G1 ApS - G5 ApS (G1 ApS/G2 ApS mappen, fane 11) forklarede vidnet, at SKAT fra banken havde modtaget et regneark med transaktioner på, hvoraf fremgik, hvem der havde været modtager af de forskellige beløb. SKAT havde lavet en administrativ sag på G5 ApS. Vidnet vidste ikke nærmere om dette. G5 ApS havde ikke været registreret som arbejdsgiver i SKATs system.

Foreholdt summarisk oversigt (G2 ApS mappen, fane 9) forklarede vidnet, at da SKAT undersøgte G2 ApS, søgte de at følge pengestrømmene til G14 Ltd på Y7-land, til G5 ApS og til en række andre steder.

Foreholdt mail af 1. juli 2015 med emne: Underleverandør G2 ApS og G1 ApS - G7 (G1 ApS/G2 ApS mappen, fane 10, forklarede vidnet, at der er sket overførsel af penge. Der ses ikke drift i G7. Han ved ikke, om de har haft andre konti. Når SKAT indhenter kontoudtog, kan de se de konti, der er registreret i Danmark. Det er normal procedure, at SKAT trækker en R75 for at se konti.

Der er via disse såkaldte underleverandører, som efter SKATs vurdering ikke reelt har drevet virksomhed, sket pengestrømme ud af landet og til vekselbureauer mf. Efter SKATs vurdering er de overførte penge brugt til sorte lønninger, guld mv.

Foreholdt mail af 1. juli 2015 med emne: Underleverandør til G2 ApS og G1 ApS - G9 ApS, med bilag (G1 ApS/G2 ApS mappen, fane 12), forklarede vidnet, at det ikke virkede som om, at G9 ApS var en reel virksomhed, idet der ikke var nogen driftsudgifter.

Foreholdt mail af 2. juli 2015 med emne: Underleverandør G2 ApS - G11 ApS med bilag (G1 ApS/G2 ApS mappen, fane 13) forklarede vidnet, at det ikke virkede som om, at G11 ApS var en reel virksomhed, idet der ikke var nogen driftsudgifter. Vidnet havde ikke talt med nogen hos virksomheden.

Foreholdt mail af 2. juli 2015 med emne: Underleverandør G2 ApS - G6 m.fl., forklarede vidnet, at firmaet G6 (G1 ApS/G2 ApS mappen, fane 14) ikke virkede som en reel virksomhed. Der var ingen driftsomkostninger. Tendensen var den samme som i de andre virksomheder. Pengene gik ind og hurtigt ud.

Foreholdt mail af 21. marts 2016 med emne: G2 ApS, med bilag forklarede vidnet, hvordan pengestrømmen fungerede. Vidnet gennemgik et af ham udarbejdet hjælpebilag.

Foreholdt mail af 2. juli 2015 med emne:G2 ApS - G8. (G1 ApS/ G2 ApS mappen, fane 15) forklarede vidnet, at det fungerede på samme måde som ved de øvrige selskaber. Vidnet vidste ikke, om der var indsamlet oplysninger om alle kontoudtog vedrørende G8., da det var en kollega, der havde haft med det at gøre.

Foreholdt mail af 2. juli 2015 med emne: G2 ApS- G10 ApS(G1 ApS/ G2 ApS mappen, fane 16) forklarede vidnet, at det fungerede på samme måde som for de øvrige selskaber med posteringer ind og ud samme dag.

Han vidste ikke, hvad selskabet beskæftigede sig med.

Vidnet forklarede ad opgørelsen (G1 ApS/G2 ApS mappen, fane 2), at SKAT havde lavet opgørelsen. SKAT havde lavet en yderligere gennemgang og kommet frem til, at der vedr. G2 ApS skulle ske en reduktion af salgsmomsen med 167.453 kr. ad anklageskrifts forhold 5. Han vil fremsende en korrektion til anklageren.

Udspurgt af advokat SO forklarede vidnet, at han ikke havde talt med T3 på noget tidspunkt. Han huskede ikke, om han var støt på Cs navn i noget af materialet.

Vidnet forklarede vedrørende SKATs erstatningskrav, at der ikke er sket en afklaring af, hvad SKAT får i dividende konkursboerne.

MJ fra SKAT har forklaret, at sagen vedrørende G2 ApS startede hos SKAT, da SKAT fik en hvidvask underretning fra SØK den 9. september 2011. SKAT kiggede først på, om G2 ApS havde angivet moms for 3. kvartal. De kunne se, at der ikke var angivet moms for 3. kvartal.

Allerede der virkede det som om, at der var noget galt. SKAT startede en kontrol op. De begyndte at indkalde materialedokumentation for at kunne opgøre SKATs krav.

Foreholdt SKATs forslag til opkrævning af 13. februar 2012 (G2 ApS mappen, fane 2) forklarede vidnet, at SKAT sendte et forslag ud til G2 ApS om opkrævning af moms, A-skat og AM-bidrag. SKAT havde en dialog med advokat OM omkring dokumentation trods rykker, og SKAT anmodede om dokumentation. SKAT modtog ikke dokumentation. SKAT havde ikke haft kontakt med T2 omkring G2 ApS. SKAT gik til banken for at få kontoudskrifter. De gik til e-conomic for at få bogføringsgrundlag, og de henvendte sig til G3. SKAT gjorde salgsmomsen op på baggrund af de tal, som lå i e-conomic. G2 ApS havde kun brugt e-conomic til at lave fakturer, så SKAT kunne se omsætningen ud fra dette. SKAT havde derfor ikke stillet spørgsmålstegn ved omsætningen og har lagt de tal til grund, der lå i e-conimic.

For så vidt angår købsmomsen skønnede SKAT momsfradraget til at udgøre 10% af den faktiske omsætning. De 10% blev skønnet ud fra, at G2 ApS var en vikarvirksomhed. SKAT foretog en regulering, efter at SKAT havde holdt et møde med kurator. Kurator kom med nogle indvendinger. SKAT lavede derfor en ekstra gennemgang som resulterede i en regulering på 89.703 kr. efter kurators forslag. De valgte således efter mødet med kurator at tage de faktiske udgifter.

Udspurgt af advokat SO og foreholdt SKATs forslag (G2 ApS mappen, fane 2) forklarede vidnet, at SKAT havde været på kontrol hos G3. SKAT kontaktede G3, da de var storkunde hos G2 ApS. SKAT havde ikke talt med T2. SKAT havde skrevet til G2 ApS på firmaadressen og havde kontakt med G2 ApSs advokat. I e-conomic lå der også fakturaer til andre selskaber end G3. Det var ud fra bogføringen, at SKAT konstaterede aktiviteterne i G2 ApS.

SKAT havde ikke kunne se nogen aktivitet i selskabet i 1. kvartal 2011 ud fra bogføringen jf. tallene i skemaet på side 6 (G2 ApS mappen, fane 2, side 6).

Den eneste angivelse, som SKAT havde modtaget fra G2 ApS, var det, SKAT modtog fra advokat OM i december 2011.

Advokaten indberettede både salgs- og købsmoms. SKAT fik ikke tilsendt nogle bilag fra advokat OM, der dokumenterede advokatens angivelse. SKAT rykkede advokaten, men der kom ingen dokumentation.

Foreholdt SKATs forslag (G2 ApS mappen, fane 2, side 6), hvoraf blandt andet fremgår: "Endvidere ses der ikke i kontoudtoget at være betalinger, der signalerer at selskabet har omkostninger til løbende drift, der kan begrunde en større købsmoms end de 10%." forklarede vidnet, at der ikke var nogen omkostninger indtastet i e-conomic. Derfor var kontoudskrifterne det eneste grundlag for skønnet. SKAT havde i sin udregning taget højde for husleje. Da vidnet lavede forslaget, havde han ikke haft møde med advokaten. De 10% var et begrundet skøn ud fra den konkrete virksomhed, som vidnet var kommet med. Han havde haft en kollega inde over, inden han lavede skønnet. SKAT sendte en materialeindkaldelse til advokaten den 19. december 2011 og havde rykket advokaten. Han havde ikke ringet til advokaten, men sendt mails. Da advokaten ikke fremsendte bilagene, fastholdt SKAT sit skøn.

Udspurgt af anklageren og foreholdt SKATs forslag (G2 ApS mappe, fane 2, side 8) vedr. A-skat mv. forklarede vidnet, at varekøbet på 1.539.824 kr. var beregnet ud fra et skøn på 10% af omsætningen. Lønningerne på 2.541.104 kr. var selskabets egen indberetning. Der er ikke sket en regulering for de yderligere 89.703 kr. vedr. varekøb, der har afsmitning på A-skatten. Han vil foranledige, at SKAT sender en korrigeret opgørelse til anklageren.

Udspurgt af advokat SO forklarede vidnet, at det beregnede overskud på 15% af omsætningen var et skøn fra SKAT. SKAT havde sat den resterende del på 9.001.573 kr. til lønninger, da der ikke fremgik andet nogen steder og henset til, at det var en vikarvirksomhed.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at SKAT havde bilag på hele omsætningen for 2011. G3 havde bekræftet, at der var leveret arbejdskraft fra G2 ApS.

Udspurgt af advokat NA forklarede vidnet, at der er tale om den samlede omsætning i G2 ApS. SKAT havde taget afsæt i, at der er et misforhold mellem omsætningen på 15.398.236 og lønninger på 2.547.104 henset til, at virksomheden beskæftigede sig med udlejning af vikarer.

Udspurgt af anklageren og foreholdt SKATs opkrævning af yderligere moms mv., jf. afgørelse af 10. januar 2013, (G2 ApS mappen, fane 4) forklarede vidnet, at SKAT havde sammenlagt tallene fra kontoudtogene.

Avancen på 25% blev sat efter en indsigelse fra kurator, som SKAT havde valgt at følge. SKAT havde også sat avancen op for 2011.

Udspurgt af advokat NA forklarede vidnet, at avancen i G1 ApS var sat til 15%. Kurator var ikke kommet med indsigelser vedrørende G1 ApS.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at SKAT ikke havde set fakturaer til underleverandører fra G2 ApS. Vidnet havde som led i kontrollen kigget på, hvad der skete i virksomheden, og om der var en egentlig drift.

Foreholdt timeskema (G2 ApS mappen, fane 12) forklarede vidnet, at det var en oversigt over alle de lønmodtagere, som SKAT havde konstateret arbejdede hos G3. Det var en oversigt, SKAT havde lavet på baggrund af oplysninger fra G3. G3 havde timesedler liggende pr. mand pr. dag.

Foreholdt bilag 12.3 forklarede vidnet, at G3 havde lavet en oversigt over de medarbejdere, som arbejdede for G2 ApS.

Foreholdt mail fra G13 Ltd. (G1 ApS/G2 ApS mappen, fane 6, side 7) forklarede vidnet, at G14 Ltd var et selskab som lå på Y7-land. Selskabet havde været brugt af G17, G1 ApS og G2 ApS. Medarbejderes løn var blevet sat ind på den udenlandske konto, og medarbejdere havde fået et hævekort, f.eks. JJ. Det var T2 der stod som ejer af kontoen. SKAT havde kunnet se, at der var blevet hævet penge i Danmark på de kort, som var udstedt til kontoen på Y7-land.

Udspurgt af advokat SO forklarede vidnet, at han ikke vidste, hvor mange hævekort, der var udstedt til kontoen på Y7-land. Vidnet ville mene, at f.eks. JJ havde modtaget sin løn sort via kontoen på Y7-land. Det var G3, der havde haft omkostningerne til lastbil samt tankning. Det var ikke G3, der havde givet medarbejderen hævekortet. SKAT havde ikke det samlede overblik over alle hævekort, kun dem som de havde fået fra kurator. Vidnet vidste ikke med sikkerhed, hvorfor medarbejdere fik udleveret hævekortene.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at SKAT nedlægger påstand om erstatning som anført i anklageskriftet i det omfang, der ikke er dækning i konkursboet.

SK har forklaret, at han på et tidspunkt var direktør i G1 ApS. Det var T2, der ansatte ham som direktør. Han og T2 startede G1 ApS op sammen. De blev enige om, at vidnet skulle være direktør. G1 ApS startede, da G17 sluttede. Vidnet havde intet med G17 at gøre. G1 ApS kørte for G3. G1 ApS var et vikarbureau. G3 er vognmand for G18. G3 leverede biler, benzin og alt hvad, der skulle bruges. G1 ApS leverede mandskab. Det var vidnet, som stod for kørslen og chaufførerne i G1 ApS. Det var T2, der stod for alt papirarbejdet. Det var T2, der stod for bogholderiet. Vidnet havde kun med chaufførdelen at gøre. Han stod for det praktiske. Det var T2, der havde ansvaret for bogholderi og herunder lønnen. T2 havde også ansvaret for pengene i G1 ApS. Det var T2, der stod for kontrakterne med de ansatte.

Der var en fast standard løn til chaufførerne. G1 ApS hed ikke andet end G1 ApS, mens han var ansat. Han havde hørt rygter om, at der var startet et nyt firma, som hed G2 ApS. Han vidste ikke, hvem der startede G2 ApS. Han huskede ikke, hvor mange ansatte der var i G1 ApS, men der var mange. Der kan over en periode på f.eks. 1 år godt havde været 80-100 ansatte, hvoraf nogle var der i kortere tid. Det var G1 ApS, der udbetalte lønnen til alle folkene. Han var ikke bekendt med, at der blev udbetalt sort løn.

T1 startede i slutningen af 2010. Det var vidnet, der ansatte T1. Vidnet og T2 blev uenige om en masse ting, og derfor stoppede vidnet i G1 ApS. De var ikke uvenner. Vidnet vidste ikke, hvor længe T1 var ansat i G1 ApS. T1 blev ansat for at aflaste vidnet. Vidnet oplærte T1. T1 er vidnets gamle barndomskammerat. Han kunne ikke udelukke, at nogle af chaufførerne havde arbejdet i både G17 og G1 ApS. T2 var i G1 ApS i 2010. T2 stoppede på et tidspunkt i G1 ApS. Han huskede ikke præcist hvornår. De lavede en opsigelse til T2. T2 skulle bruge tid på noget andet.

Forevist opsigelse af 1. marts 2010 bekræftede vidnet, at det var vidnet, der havde underskrevet den.

T2 havde mange jern i ilden, og derfor skulle han ikke være ansat i G1 ApS mere. Vidnet holdt kontakten med T2. Efter T2 ikke længere var ansat, stod T2 stadig for bogholderiet og alt det pengemæssige i G1 ApS, da vidnet ikke havde forstand på dette. Vidnet stoppede et par måneder efter T2. Vidnet styrede G1 ApS sammen med T1, efter at T2 var stoppet.

Firmaet G14 Ltd og G5 ApS siger ham ikke noget. Navnet Csiger ham heller ikke noget.

Udspurgt af advokat LD forklarede vidnet, at T1 skulle hjælpe vidnet i G1 ApS. T1 skulle f.eks. ringe til chauffører og bede dem om at møde. T1 skulle altså booke chauffører. T1 skulle ikke have noget med bogholderiet at gøre. T1 skulle have med chaufførerne at gøre, ligesom vidnet havde. Vidnet havde kendt T1 i mange år. T1 kom hjem fra Y12-land og var lidt nede. Vidnet tilbød ham derfor et job.

Udspurgt af advokat NA forklarede vidnet, at han ikke huskede, hvornår han startede hos G1 ApS. Der var styr på tingene, mens vidnet var i G1 ApS. Der foreligger årsregnskaber for 2009/2010. De brugte G15 som revisor. Han huskede ikke navnet på deres revisor. Han havde ikke selv kontakt med revisoren. Han så, at årsregnskaberne var godkendt og underskrevet. Han regnede derfor med, at der var styr på tingene.

Han stoppede i G1 ApS i december 2010. Da han stoppede var aftalen, at årsregnskabt skulle foreligge inden marts 2011. Efter at han stoppede i G1 ApS, tjekkede han ikke op på, hvad der skete med årsregnskabet. Han var så vidt han huskede ikke blevet kontaktet af G15 omkring årsregnskabet for 2011.

SG har forklaret, at han havde været ansat i G3.

Han stoppede hos G3 i 2009 eller 2010. Han huskede det ikke præcist. Mens han var ansat i G3, havde han forskellige jobs. Han var på et tidspunkt ansvarlig for deres distribution. G3 havde et samarbejde med G17 og senere med. G1 ApS, Vicon og G1 ApS kørte for G3. Det var T2, der var leder hos G1 ApS.

Efter vidnets vurdering var det de samme folk, som var ansat i G17 og G1 ApS. Firmaet skiftede navn. Han havde i hvert fald den samme kontaktperson i G17 og G1 ApS. Det var T2 som var hans kontaktperson. Det var T2 han talte med om aftaler, priser og overordnede retningslinjer, og hvis der var større problemer. Han gik stærkt ud fra, at de folk, der kom fra G1 ApS og som kørte for G3, var ansat i G1 ApS.

Udspurgt af advokat NA forklarede vidnet, at han fik regningerne fra G1 ApS. Han havde ikke set nogen ansættelseskontrakter på dem, der kørte for G3.

ØM har forklaret, at han er ansat i G3 som lagerchef. Han var også ansat i 2011/2012. Han vidste ikke, hvem der var ansvarlig hos G1 ApS. Han havde kontakt med forskellige personer i G1 ApS blandt andet T1, SK og en 3. person som han ikke huskede navet på. Vidnet har ansvaret for at læsse lastbilerne, når gods skal køres ud. Han har intet at gøre med aftaler med vikarerne og løn til vikarerne.

Der var i perioder mange vikarer fra G1 ApS på lageret hos G3. Der kom ca. 10-15 forskellige vikarer på lageret. G2 ApS var det firma, som G3 brugte til sidst. Der var nogle af vikarerne, som var overgået fra G1 ApS til G2 ApS. Han vidste ikke, om der var en sammenhæng mellem G1 ApS og G2 ApS. Han havde mødt T2, da T2 var kontaktperson hos G17 og G1 ApS. Der kom en 3. person ind over, der sagde til vidnet, at han var blevet direktør. Pågældende så pakistansk ud og talte flydende dansk. Pågældende hed ikke T1, SK eller T3. T1 var som daglig leder af bemandingen vidnets kontaktperson, når vidnet manglede folk. Han huskede ikke, om T1 var ansat i G1 ApS eller G2 ApS.

Udspurgt af advokat LD forklarede vidnet, at den kontakt, han havde med T1, handlede om bestilling af folk, eller hvis de var utilfredse med en vikar.

OO har forklaret, at han havde arbejdet for G1 ApS i 2011. Han blev ansat af SK. Han havde kun set T2 en gang i firmaet. Det var, efter at firmaet var flyttet. Vidnet arbejdede på G18s lager i Y14-by.

Vidnet var først ansat i G17, derefter i G1 ApS og senere i G2 ApS.

Firmaet skiftede navn. Det var det fuldstændig det samme firma. Da vidnet blev ansat i G17 og senere i G1 ApS, fik vidnet at vide af SK, at vidnet var ansat hos T2. Vidnets chef var T2. Vidnets ansættelsespapirer blev underskrevet af SK. SK ringede til ham en dag og fortalte, at firmaet havde skiftet navn fra G17 til G1 ApS. Senere ringede T1 og sagde, at firmaet nu havde skiftet navn fra G1 ApS til G2 ApS. Vidnet mente, at SK var blevet fyret. Han huskede ikke T1´ efternavn.

Der blev udleveret sorte penge til medarbejderne. De hentede nogle gange deres løn på kontoret. Andre gange kom der nogen fra firmaet til G18s lager med deres penge. Pengene lå i kuverter med deres navn på. T2 havde en gang afleveret kuverter med sort løn. På et tidspunkt fik de udleveret et hævekort til en konto på Y7-land, hvor deres løn blev sat ind. Vidnet havde selv modtaget et hævekort til en konto på Y7-land. Det var T1, der havde udleveret hævekortet til ham.

Foreholdt Marstercard vedlagt rapport, Henvendelse fra OO af 5. maj 2014, bilag 1.13) forklarede vidnet, at det var det kort, som han havde fået udleveret af T1. Kortet hørte til en konto på Y7-land, hvor vidnet fik udbetalt sin sorte løn. T1 kom hjem til vidnet for at aflevere kortet.

Vidnet fik også en pinkode til kortet. T1 sagde, at vidnet skulle gå til en automat for at hæve pengene.

Vidnet fik også udbetalt almindelig løn. Det var for de timer, som lå ud over det timeantal, som han fik udbetalt sort. I starten fik de udbetalt den sorte løn i kuverter. Det var SK, der stod for det i starten. Der foregik sådan, at de ringede til SK og fortalte, hvor mange timer, de havde arbejdet. SK sammenholdt så de timer med det timeantal, som G18 havde indrapporteret. Hvis det stemte, så udbetalte SK bare pengene til dem.

Hvis det ikke stemte, så kontaktede SK dem. T2 havde kun en gang afleveret sort løn til vidnet.

Vidnet huskede ikke, om han havde mødt T3 i firmaet.

T1 og en pakistaner var vidnets kontaktpersoner hos G1 ApS. Vidnet fik en ny ansættelseskontrakt hver gang firmaet skiftede navn.

Vidnet stoppede i G2 ApS den 30. januar 2013. Vidnet var dog til sidst i G19, G19.

Udspurgt af advokat LD forklarede vidnet, at han ikke vidste, hvad SKs opgaver var. Det var SK, der ansatte vidnet. Det var SK, der underskrev hans ansættelseskontrakt. Vidnet havde tidligere arbejdet for G3, men var blevet arbejdsløs. Han ringede til en kammerat som henviste ham til G1 ApS.

På et tidspunkt var SK der ikke mere. T1 kom til. De havde nu T1 som kontaktperson. Vidnet havde hørt rygter om, at T1 havde overtaget firmaet. Ved vidnets første ansættelse underskrev SK ansættelseskontrakten. Ved vidnets anden ansættelse underskrev T1 ansættelseskontrakten. Ved den tredje ansættelse - ansættelsen i G2 ApS - mente vidnet, at det var T1, der havde underskrevet ansættelseskontrakten, men han var ikke sikker.

Da vidnet blev ansat første gang, var SK vidnets kontaktperson. SK sagde, at vidnet skulle ringe til ham hver uge og sige, hvor mange timer, han havde arbejdet, og SK fortalte, hvilke dage, de skulle hente deres penge.

T1 var efterfølgende vidnets kontaktperson. Han ringede til T1, hvis han havde nogle spørgsmål om f.eks. hvornår han skulle på arbejde, eller hvis han ikke havde fået sine penge. T1 havde også udbetalt penge til vidnet. T1 sad ikke altid på kontoret. T1 kom hjem til vidnet med et hævekort.

Udspurgt af advokat NA forklarede vidnet, at efter vidnet stoppede i G2 ApS, fik han arbejde hos G20. Det var et helt nyt firma. G20 overtog G2 ApSs arbejde. I G20 var der helt andre mennesker og en anden chef. Det var chefen hos G18, der havde sagt, at hvis han ville fortsætte sit arbejde hos G18, så skulle han skifte firma. Vidnet kontaktede derfor KI hos G20.

NB har forklaret, at han havde været ansat hos G1 ApS. Han huskede ikke, hvornår han blev ansat. G1 ApS skiftede på et tidspunkt navn til G2 ApS. Han blev ringet op og fik at vide, at G1 ApS havde skiftet navn til G2 ApS. Han fik en ny ansættelseskontrakt. Han huskede ikke, hvem der ansatte ham i G1 ApS. Det var T2, han havde kontakt med i G1 ApS. Han vidste ikke, hvad Bs rolle var i G1 ApS.

Han huskede ikke, hvem der lavede ansættelseskontrakten til G2 ApS. Navnet T1 siger ham ikke noget.

Mens han var hos G1 ApS, arbejdede han på et lager i Y6-by/Y13-by. Han havde ikke arbejdet på G18s lager i Y14-by. Han arbejde på det samme lager, mens han var ansat i G2 ApS. Hans arbejdsopgaver skiftede ikke karakter efter firmaet skiftede navn.

Navnet T3 siger ham ikke noget.

Vidnet vidste ikke, om der blev udbetalt sort løn. Vidnet var på deltid. Han arbejdede 4-4½ time om dagen. Han kendte ikke noget til, om at der blev udleveret kuverter med penge. Han kendte ikke noget til en konto på Y7-land.

Foreholdt afhøringsrapport af 27. marts 2014 (bilag 1.14, side 2, 4. afsnit), hvoraf fremgår: "Afhørte forklarede omkring ansættelsesforhold, at han den dag han startede for G1 ApS/G2 ApS, mødte op på G18s lager i Y14-by. På et tidspunkt kom en person ved navn T2 ned på lageret med ansættelseskontrakt. T2 gav udtryk for, at det var ham der styrede firmaet." forklarede vidnet, at det ikke var korrekt, at han havde forklaret sådan. Han arbejdede ikke på G18s lager i Y14-by. Han huskede ikke, at T2 var kommet med en ansættelseskontrakt.

Foreholdt samme rapport, (side 3, 1. og 2. afsnit), hvoraf fremgår: "Afhørte blev gjort bekendt med, at politiet havde talt med an anden person der havde været ansat og han havde forklaret om sorte penge der blev udbetalt hver 14. dag i en kuvert. Først var disse udbetalinger sket i Y1-by, siden hen i Y2-by og på lageret i Y14-by. Afhørte forklarede, at han aldrig havde været vidne til sådanne udbetalinger. Han havde kun hørt rygter fra G18 egne ansatte på lageret om, at der florerede sorte penge blandt de ansatte hos G1 ApS/G2 ApS. Men afhørte havde som sagt aldrig fået bekræftet det ved selvsyn." forklarede vidnet, at han ikke har forklaret sådan.

Vidnet kendte ikke noget til, om der kom udenlandske medarbejdere.

Foreholdt samme rapport (side 3, 2. sidste afsnit), hvoraf fremgår: "Adspurgt omkring de ansatte på G18-lageret, forklarede afhørte, at der var folk der ikke talte dansk overhovedet. Han vidste ikke hvorfra de kom, men måske østfra fra Y15-land og lignende." forklarede vidnet, at det ikke var korrekt, at han havde forklaret sådan.

Det var korrekt, at han fik en ny ansættelseskontrakt, da G1 ApS havde ændret navn til G2 ApS. Der blev ikke ændret andet i kontrakten end navnet på firmaet.

NJ har forklaret, at han havde været ansat i G1 ApS. Han startede som chaufførvikar. Han blev efterfølgende disponent. Han sørgede blandt andet for chauffører til G3, der hver dag sendte næste dags vagtliste. Vidnet lavede vagtplanerne for chaufførene. Vidnet havde også være ansat i G2 ApS. Han huskede ikke præcist, hvornår han blev ansat i G2 ApS. Han havde en ansættelseskontrakt med G1 ApS som chaufførvikar. Det var SK, der ansatte ham. Han blev ikke opsagt i G1 ApS. Det var T2, der spurgte, om vidnet ville arbejde for G2 ApS.

Vidnet fik at vide, at det var T1, som var direktør for G2 ApS. Han huskede ikke, hvornår han fik dette at vide. T1 var også på kontoret. T1´ opgaver bestod i allerhøjeste grad i at kontrollere, at de timer, der blev registreret på chaufførerne, var i overensstemmelse med det timeantal, som samarbejdspartnerne kom med. T1 sad også med vagtplanen for lagermedarbejderne.

Vidnet stoppede hos G2 ApS i januar 2012. Han arbejdede hjemmefra i en periode. Kontoret blev lukket, og derfor arbejdede han hjemmefra. Han blev opsagt fra G2 ApS af T2. Han huskede ikke datoen for sin opsigelse.

På kontoret sad T1, T2 og vidnet og nogle andre. Han huskede ikke navnene på de øvrige. De sad ca. 6 personer på kontoret. Han huskede kun T1 og T2s navne.

Navnet T3 siger ham noget i forbindelse med G1 ApS- tiden ikke G2 ApS- tiden. T3 kom ind i firmaet i efteråret 2011, da de begyndte at køre gods for lufthavnen. T3 kom på kontoret. T3 talte med dem, som sad på kontoret. T3 havde ikke noget kontor eller skrivebord. T3 har aldrig bedt vidnet om at udføre noget arbejde. Han havde ikke hørt, at T3 var direktør på noget tidspunkt.

Udspurgt af advokat LD forklarede vidnet, at der var både lagervikar og chaufførvikar. Det var vidnets indtryk, at T1 sad med lagervikarerne. Det var lidt mere fast med lagervikarene. Vidnet sad selv med chaufførvikarerne. T1 sad med timeregnskaberne i forhold til chaufførerne og lagervikarene. T1 og vidnet havde på et tidspunkt haft et møde med G3 angående timeregnskabet.

Udspurgt af advokat NA forklarede vidnet, at han ikke var blevet afhørt af politiet til sagen.

Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke huskede, hvor ofte T3 kom på kontoret. Det var hans opfattelse, at T3 talte med T1 og T2 om arbejdet i lufthavnen. T1 og T2 var interesserede i, om det hang sammen at køre med kufferter for lufthavnen.

Efter vidnets overbevisning var T2 den øverste ansvarlige leder i G2 ApS. T2 agerede som pragmatisk leder i firmaet, der var i dialog med de øvrige i virksomheden.

Tiltalte T3 har supplerende forklaret, at han ikke var ansat i G2 ApS hele 2011. Han var nok ansat i ca. 5-6 måneder i 2011. Han var reelt ansat fra august 2011. Han fik 20.000 kr. i løn brutto pr. måned. Han fik lønnen udbetalt via G21.

Han var arbejdsløs, inden han startede i G2 ApS. Han fik jobbet i G2 ApS gennem hans bror LP. Vidnet havde en firmabil med dieselkort til rådighed. Han mente, at det var en Mercedes. Han boede i

Y16-bypå dette tidspunkt. Han kørte fra Y16-bytil lufthavnen hver dag. Vidnet hentede kufferter i lufthavnen, og kørte ud med dem rundt på Sjælland. Han brugte ikke bilen til privatkørsel. Han huskede ikke, om han blev beskattet af kørslen. Han havde rådighed over bilen, mens han var på arbejde. Det var ikke hver dag han kørte hjem i bilen. Nogle dage hentede han bilen i Y9-by.

Han havde ikke hørt noget om, hvorvidt der blev udbetalt sort løn i G2 ApS.

Han var på kontoret et par gange om måneden, når der ikke var noget at lave i lufthavnen. Han talte han ikke meget med T1 eller T2. Han talte mest med sin bror.

Udspurgt af forsvareren forklarede han, at han kørte med forsinket bagage. Nogle dage var der meget at lave, og andre dage var der ikke så meget. Hans arbejdstid var forskellig. Der skulle køres bagage ud 3 gange om dagen: Kl. 9.00, kl. 13.00 og kl. 17.00. Han kunne også godt blive haste tilkaldt til specielle opgaver. Han kørte ikke privat i bilen. Han havde sin egen bil ved siden af.

Udspurgt af anklageren forklarede han, at han ikke vidste, hvorfor han stoppede som direktør. Det var meningen, at han kun skulle være direktør i et par måneder, da G2 ApS manglede en direktør. Han huskede ikke, hvordan han fik at vide, at han ikke længere var direktør. Det var ikke på hans initiativ, at han ikke længere var direktør.

Tiltalte T1 har supplerende forklaret, foreholdt udskift fra G2 ApSs hjemmeside (G2 ApS mappen, fane 30), at det var den hjemmeside, han havde lavet. Han huskede ikke, om det var ham, der havde skrevet T3 ind som direktør på hjemmesiden. Han vidste ikke, om T3 havde haft sin egne e-mail adresse i firmaet. Telefonnumret til T3 sagde ham ikke noget. Det var korrekt, at T3 blev kaldt T3. Der kunne nemt rettes i oplysningerne på hjemmesiden efterfølgende. Det krævede en kode for at ændre navnene på hjemmesiden. Koderne til hjemmesiden sad i mappen på kontoret.

Han havde aldrig hævet penge på det dankort, som han fik udleveret til firmaet.

Udspurgt af forsvareren forklarede han, at det var ham, der havde programmeret og designet hjemmesiden. Det var meget nemt at ændre navnene på hjemmesiden.

Han havde aldrig været hjemme hos OO med et hævekort. Han vidste ikke, hvor OO boede. Han vidste godt, at OO havde været ansat i G1 ApS og i G2 ApS. Han havde aldrig givet OO en kuvert med penge.

Personlige forhold

Tiltalte T2 er tidligere straffet senest ved

dom af 1. juli 2011 med fængsel i 1 år og 6 måneder for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 2, bilag 1, liste T1, nr. 1.

dom af 4. april 2013 med fængsel i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 192a. Løsladt den 25. marts 2015 med prøvetid indtil den 25. marts 2017, reststraf 365 dage. Afsoningen omfattede tillige dom af 1. juli 2011.

delvis betinget dom af 13. april 2015 med fængsel i 1 år og 6 måneder, hvor 6 måneder skal afsones, samt en bøde på 4.420.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, herunder til dels jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 89. Prøvetid på 2 år vedr. den betingede del af straffen.

Kriminalforsorgen har i en § 808 undersøgelse af 15. juli 2015 vedrørende T1 oplyst, at såfremt retten finder, at den verserende sag kan afgøres med en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, skønnes T1 egnet til at modtage en sådan afgørelse, hvortil det skal anbefales, at der knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der hertil alene knyttes vilkår om prøvetid.

Tiltalte T1 har om sin personlige forhold supplerende forklaret, at han ikke har noget misbrug af alkohol og euforiserende stoffer, og at han stadig arbejder som ufaglært VVS mand.

Kriminalforsorgen har i en § 808 undersøgelse af 25. august 2015 vedrørende T2 oplyst, at det er Kriminalforsorgens vurdering, at T2 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.

Tiltalte T2 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er i gang med afsoning med fodlænke af den ubetingede del af straffen fastsat i Byrettens dom af 13. april 2015. Afsoningen afslutter den 4. maj 2016.

Kriminalforsorgen har i en § 808 undersøgelse af 16. juli 2015 vedrørende T3 oplyst, at såfremt retten finder, at sagen kan afgøres med en betinget dom findes T3 egnet til at modtage en sådan afgørelse. Under hensyn til de personlige og sociale forhold, finder man ikke, at der er behov for tilsyn af Kriminalforsorgen. Såfremt retten finder, at sagen kan afgøres med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, findes T3 ligeledes egnet til at modtage en sådan afgørelse. Man skal anbefale, at der hertil knyttes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden, der bør være længere end længstetiden.

Tiltalte T3 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han ikke er gift med sin kæreste. Han har det samme job.

Rettens begrundelse og afgørelse Ad forhold 1-6:

Efter de foreliggende oplysninger, herunder den fremlagte liste over medarbejdere, som G3 har oplyst, at dette firma har lejet af G1 ApS og senere G2 ApS, den fremlagte vikaraftale af 23. juni 2011 mellem G2 ApS og G3 og kørselsaftale af 22. september 2011 mellem de samme og de afgivne forklaringer fra tiltalte T1 og vidnerne SK om G1 ApS, SG om G1 ApS, OO om G1 ApS og G2 ApS, ØM om G1 ApS og G2 ApS, NB om G1 ApS og G2 ApS og NJ om G1 ApS og G2 ApS lægger retten til grund, at G1 ApS og G2 ApS har været arbejdsgivere for en lang række personer, som de har udlejet til G3, og at aktiviteterne i G1 ApS og G2 ApS har været identiske med samme kundekreds, til dels samme arbejdskraft og til dels samme personer, der har drevet selskaberne, jf. nedenfor.

Retten lægger således til grund, at de pågældende var ansatte i henholdsvis G1 ApS og G2 ApS og ikke var underleverandører til disse, dog med enkelte undtagelser, hvilket der også er taget højde for i SKATs beregninger, jf. forklaringen fra skatterevisor LJ.

Retten lægger endvidere til grund, at der i vidt omfang er udbetalt sort løn til de ansatte i G1 ApS og G2 ApS, jf. nedenfor.

Ad forhold 1-2

Firmaet G17 blev stiftet den 1. maj 2009. Dette selskab skiftede den 1. december 2009 navn til G1 ApS, og den 21. april 2010 skiftede selskabet navn til G1 ApS.

Der var ikke en registreret direktør for G1 ApS i den i anklageskriftets forhold 1 og 2 beskrevne periode. Efter de foreliggende oplysninger, herunder det oplyste, om at tiltalte T2 havde fuldmagt og netadgang til selskabets konto fra 25. august 2009, hans adgang til ecomic og den afgivne vidneforklaring fra SK om, at han og T2 startede G1 ApS op sammen, og at T2 havde ansvar for alt papirarbejdet, herunder kontrakter og bogholderi og pengene i G1 ApS også efter opsigelsen af 1. marts 2010 af T2, forklaringen fra SG om, at T2 var leder hos G1 ApS og OOs forklaring om, at T2 var hans chef, samt på baggrund af oplysningerne om, at der er sket store pengeoverførsler fra G1 ApS til blandt andet firmaet G14 Ltd´s konto på Y7-land, til hvilket selskab T2 havde fuldmagt, og til hvis selskabs konto han havde fuldmagt og netadgang, finder retten, at det kan lægges til grund, at T2 reelt var leder af G1 ApS i den i anklageskriftets forhold 1 og 2 beskrevne periode.

Efter bevisførelsen finder retten, at der er ført bevis for, at der er sket omfattende unddragelser af moms, T1-skat og AM-bidrag i G1 ApS, som anført nedenfor.

Moms:

Efter de foreliggende oplysninger lægges den af G1 ApS angivne salgsmoms opgjort på baggrund af registreringer i economic til grund.

For så vidt angår den af G1 ApS angivne købsmoms bemærkes, at henset til, at G1 ApS havde angivet en købsmoms af en udgift til underleverandører, selvom disse var ansat som lønmodtagere i G1 ApS, må den af G1 ApS opgivne købsmoms betragtes som urigtig.

Efter de foreliggende oplysninger finder retten, at det af SKAT opgjorte momsfradrag, som er skønnet til 10% af den faktiske omsætning ud fra at G1 ApS var en virkarvirksomhed, og herefter korrigeret på baggrund af en gennemgang af alle konti, jf. vidnet skatterevisor LJs forklaring og mail af 14. april 2016 fra SKAT, er korrekt, og retten finder, at momsunddragelsen i forhold 1 herefter kan fastsættes til 2.773.579.

For så vidt angår det af tiltalte anførte, om at ca. 500.000 kr. af omsætningen må henhøre fra 2010 bemærkes, at omsætningen for januar 2011 svarer stort set til omsætningen for de øvrige måneder i 2011, hvorfor retten ikke finder grundlag for at flytte omsætning til 2010.

A-skat og AM-bidrag:

Efter de foreliggende oplysninger finder retten, at der i opgørelsen af T1-skat og AM-bidrag skal indsættes et yderligere beløb med løn, jf. SKATs opgørelse, idet der er et misforhold mellem selskabets omsætning på 13.638.261 kr. og den angivne løn på 3.818.783 kr, når der er tale om en virksomhed, der udlejer arbejdskraft

Ved opgørelsen af A-skat og AM-bidrag finder retten efter de foreliggende oplysninger, at der i omsætningen ud over administrationsomkostninger og lønninger også skal fratrækkes 25 % i omsætningen i beregnet overskud og ikke 15 %, som sket i SKATs opgørelse vedr. G1 ApS. Retten har herunder lagt vægt på, at der i SKATS opgørelse for G2 ApS er sket et fradrag på 25 %, og at retten har lagt til grund, at aktiviteterne i G1 ApS og G2 ApS reelt har været identiske, jf. ovenfor.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der ved opgørelse af det unddragne beløb vedr. A-skat skal fastsættes en A-skat på 55%, jf. SKATS opgørelse, bemærkes, at det følger af kildeskattelovens § 48, at en indeholdelsespligtig arbejdsgiver fra told og skatteforvaltningen skal indhente skattekort med angivelse af indholdelsesprocenten for den ansatte. Har den indeholdelsespligtige ikke modtaget skattekort, skal der indeholdes 55% af A-indkomsten. Undlader den indeholdelsespligtige at indeholde skat, er den pågældende efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, umiddelbart ansvarlig over for det offentlige for betaling af det manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side.

I det foreliggende tilfælde er der systematisk undladt at indhente skattekort vedr. et stort antal medarbejdere og der er helle ikke ført regnskab på en måde, således at den pligtige A-skat for den enkelte medarbejder kan opgøres.

På de baggrund finder retten, at det unddragne beløb kan opgøres til det beløb, som G1 ApS efter kildeskattelovens § 69 umiddelbart er ansvarlig for over for det offentlige, idet bemærkes, at retten finder at dette må have været tiltaltes forsæt. Oplysningen om, at chauffører og lagerarbejdere typisk har en lavere skatteprocent end 55 kan ikke føre til andet resultat.

SKAT har fremlagt korrigeret opgørelse med reduceret T1-skat og AM-bidrag, jf. vidnet LJs forklaring og mail af 14. april 2016. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne korrektion.

Herefter og på baggrund det ovenfor anførte om en overskudsgrad på 25%, finder retten, at den unddragne A-skat herefter opgøres til 1.542.986 kr. og den unddragne AM-bidrag opgøres til 243.950 kr., i alt 1.786.936 kr. i forhold 2.

Efter de foreliggende oplysninger lægger retten til grund, at T2 vidste, at reglerne om afregning af moms, A-skat og AM-bidrag i G1 ApS ikke blev fulgt.

Ad forhold 3-4

Indledningsbevis bemærkes, at tiltalte T3 har anført, at anklageskriftets forhold 3 og 4 ikke opfylder betingelserne til beskrivelsen af de forhold, der er rejst tiltale for, jf. retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 4.

Efter den samlet vurdering og under hensyn til sagens karakter finder retten, at anklageskriftets forhold 3 og 4 indeholder en sådan beskrivelse af de forhold, der er rejst tiltale for, at tiltalte har haft reel mulighed for at vide, hvad tiltalen går ud på, og således har kunnet tilrettelægge sit forsvar forsvarligt. Betingelserne til beskrivelsen af de forhold, der er rejst tiltale for, er derfor opfyldt, jf. retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 4.

G2 ApS blev stiftet den 25 januar 2011. Tiltalte T1 var registreret som direktør for selskabet fra 25. januar 2011 til den 9. juni 2011, og tiltalte T3 var registreret som direktør fra 9. juni 2011 til 4. januar 2012.

Tiltale T2 var efterfølgende registreret som direktør fra den 4. januar 2012 til 6. august 2012 (se forhold 5-6).

Tiltalte T1 har forklaret, at tiltalte T2 var med til at stifte G2 ApS og var i banken med 350.000 kr. kontant i en pose i forbindelse dermed. Vidnet NJ har forklaret, at efter hans overbevisning var T2 den øverst ansvarlige leder i G2 ApS.

Der er fremlagt e-mail korrespondance fra sommeren/efteråret 2011 med RD, herunder mail af 6. juni 2011 om kontraktsudkast med G3, hvilken kontrakt senere underskrives af tiltalte T2, samt mail af 11. juli 2011 fra T2 samt yderligere mails fra "T2". Efter de foreliggenede oplysninger finder retten, at det kan lægges til grund, at alle de anførte mail er fra tiltalte T2.

Det er endvidere fremlagt kontrakt af 23. juni 2011 med G3 er underskrevet af T2 på vegne G2 ApS, jf. ovenfor, hvilket også gælder kørselsaftalen af 22. september 2011. Endvidere er der i denne periode fortsat sket store pengeoverførsler nu fra G2 ApS til blandt andet firmaet G14 Ltd´s konto på Y7-land, til hvilket selskab T2 havde fuldmagt og til hvis selskabs konto T2 havde fuldmagt og netadgang.

Tiltalte T1 var registeret som direktør for G2 ApS fra 25. januar 2011 til 9. juni 2011. T1 har forklaret, at han var med til stiftelsen af G2 ApS dels i forbindelse med, at han sad sammen med T2 ved computeren og registrerede stiftelsen, dels at han var med T2 i banken med 350.000 kr. kontant i en pose i forbindelse med stiftelsen. T1 har endvidere forklaret, at T1 havde fuldmagt og netadgang til G2 ApSs konto og adgang til econmic, og at T1 var oprettet i G4 til at bogføre lønafregninger. Vidnet OOs har forklaret, at det var T1, der ringede til vidnet og sagde, at selskabet havde skiftet navn til G2 ApS, at T1 var kontaktperson i firmaet, og T1 underskrev i hver fald vidnets første ansættelsekontrakt i forbindelse med ansættelsen i G2 ApS, at der blev udleveret sorte penge til medarbejderne, og at T1 også havde udbetalt penge til vidnet, og at T1 var kommet hjem til vidnet med et hævekort til at hæve sort løn på. Vidnet NJ har forklaret, at T1 var på G2 ApSs kontor sammen med T2 og nogle andre, og at T1 kontrollerede om de timer, der blev registreret til chaufførerne var i oversensstemmelse med det, som samarbejdparterne kom med, og at T1 også sad med vagtplanen for lagermedarbejdere.

Tiltalte T3s var registreret som direktør for G2 ApS fra den 9. juni 2011 til 4. januar 2012, og G2 ApS havde en hjemmeside (udateret), hvorefter han var ceo med ansvar for administration og økonomi.

T3 har forklaret, at han var ansat i G2 ApS til at køre ud med forsinkede kufferter for G22, havde en firmakassebil til at køre med kufferterne og dieselkort, og at han fik løn udbetalt via G4. T3 har endvidere forklaret, at han intet havde med bankkonti at gøre i G2 ApS, at han ikke havde koder til noget som helst i G2 ApS, at han ikke vidste, om der var nogen i G2 ApS, der fik udbetalt sort løn, og at han kom forbi firmaet et par gange om måneden, hvis der ikke var så meget at lave i lufthavnen, og han holdt pause.

Retten finder på baggrund af det ovenfor anførte, at det kan lægges til grund, at T2 var stifter af og reelt var den overordnede leder af G2 ApS i hele den i anklageskriftets forhold 3 og 4 beskrevne periode, at T1 var med til stiftelsen af G2 ApS og havde en ledende rolle i G2 ApS også i den resterende periode, hvor han ikke var registreret som direktør.

Efter bevisførelsen finder retten det ikke godtgjort, at T3 i realiteten havde nogen ledende rolle i G2 ApS, uagtet at T3 var registreret som direktør for G2 ApS i den ovenfor anførte periode.

Efter bevisførelsen finder retten det godtgjort, at der er sket omfattende unddragelser af moms, A-skat og AM-bidrag, jf. nedenfor.

Moms:

Efter de foreliggende oplysninger lægges den af G2 ApS angivne salgsmoms opgjort på baggrund af registreringer i economic til grund.

Efter de foreliggende oplysninger finder retten, at det af SKAT opgjorte momsfradrag, som er skønnet til 10% af den faktiske omsætning ud fra at G2 ApS var en virkarvirksomhed, og herefter korrigeret med 89.703 kr. på baggrund af en henvendelse fra kurator, jf. vidnet MJs forklaring og mail af 14. april 2016 fra SKAT, er korrekt, og retten finder, at momsunddragelsen i forhold 3 herefter kan opgøres til 2.982.269 kr. som anført i anklageskriftet.

A-skat og AM-bidrag:

Efter de foreliggende oplysninger finder retten, at der i opgørelsen af A-skat og AM-bidrag skal indsættes det yderligere beløb løn på 7.102.937 kr., idet der er et misforhold mellem selskabets omsætning på 15.398.236 kr. og den angivne løn på 2.547.104 kr, når der er tale om en virksomhed, der udlejer arbejdskraft.

På baggrund af det ovenfor anførte om A-skat på 55 % og på baggrund af vidneforklaringen fra MJ og dennes mail af 14. april 2015 fra SKAT om konsekvensen af fradraget for varekøb for beregningen af A- skat og AM-bidrag, som retten finder korrekt, finder retten, at T1-skatteunddragelsen kan opgøres til 3.594.086 kr. og AM-bidragsunddragelsen kan opgøres til 568.234,96 kr., i alt 4.162.320,96 kr.

På baggrund af det ovenfor anførte om tiltalte T2s rolle og ageren i G2 ApS finder retten det bevist, at T2 har været vidende om, at G2 ApS blev drevet uden reglerne om afregning af moms, A-skat og Ambi blev fulgt.

På baggrund af det ovenfor anførte om tiltalte As rolle og ageren i G2 ApS finder retten det bevist, at T1 har været vidende om, at G2 ApS blev drevet uden reglerne om afregning af moms, A-skat og Ambi blev fulgt.

Efter de oplysninger, der er forelagt for retten, finder retten ikke, at det med den til domfældelse fornødne sikkerhed er godtgjort, T3 er skyldig efter anklageskriftet. Retten har herved lagt vægt på, at det ikke er godtgjort, at han havde en ledende rolle i G2 ApS, heller ikke i den periode, hvor han var registreret som direktør, og at retten ikke finder det er godtgjort, at T3 vidste/anså det for sandsynligt, eller anså det som en mulighed, at G2 ApS blev drevet uden at reglerne om afregning af moms, A-skat og AM-bidrag blev fulgt.

Derfor frifindes tiltalte T3.

Forhold 5-6

Tiltale T2 var registreret som direktør fra den 4. januar 2012 til 6. august 2012. Herefter og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger, herunder forklaringen fra vidnet NJ, finder retten at kunne lægge til grund, at tiltalte T2 ud over, at han var registreret som direktør, også fortsatte som den faktisk overordnede leder af G2 ApS i den i forhold 5 og 6 beskrevne periode.

Efter bevisførelsen finder retten det bevist, at der er sket omfattende unddragelser af moms, A-skat og AM-bidrag, jf. nedenfor.

Moms:

Efter de foreliggende oplysninger lægges den af G2 ApS angivne salgsmoms opgjort på baggrund af registreringer i economic til grund.

Efter de foreliggende oplysninger finder retten, at det af SKAT opgjorte momsfradrag, som er skønnet til 10% af den faktiske omsætning ud fra at G2 ApS var en virkarvirksomhed, og herefter korrigeret med 167.453 kr. vidnet MJs forklaring og mail af 14. april 2016 fra SKAT, er korrekt, og retten finder herefter, at momsunddragelsen kan opgøres til 1.224.654 kr.

A-skat og AM-bidrag:

Efter de foreliggende oplysninger finder retten, at der i opgørelsen af A-skat og AM-bidrag skal indsættes det yderligere beløb løn på 1.787.556 kr., idet der er et misforhold mellem selskabets omsætning på 5.235.201 kr. og den angivne løn på 2.039.144 kr., når der er tale om en virksomhed, der udlejer arbejdskraft

På baggrund af det ovenfor anførte om A-skat på 55 % og på baggrund af vidneforklaringen fra MJ og dennes mail af 14. april 2015 fra SKAT om konsekvensen af fradraget for varekøb for beregningen af A- skat og AM-bidrag, som retten finder er korrekt, finder retten, at unddragelsen af A-skat kan opgøres til 904.503 kr. og unddragelsen af AM-bidrag kan fastsættes til 143.004 kr., i alt 1.047.507 kr.

På baggrund af det ovenfor anførte om tiltalte T2s rolle og ageren i G2 ApS finder retten det bevist, at T2 har været vidende om, at G2 ApS blev drevet uden reglerne om afregning af moms, A-skat og Ambi blev fulgt.

T1 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., og straffelovens § 289 jf. kildeskattelovens § 74 stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1.

6 måneder af straffen skal afsones nu.

Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 58, stk. 1.

Retten har ved straffastsættelsen for så vidt angår tiltalte T1 navnlig lagt vægt på, at der er tale om betydelige moms og skatteunddragelser, at der er tale om organiseret kriminalitet, og tiltales ledende rolle, herunder at han var med til stiftelsen og senere deltog aktivt i firmaet, hvorved han medvirkede til, at de omfattende moms- og skatteunddragelser kunne finde sted.

Efter omstændighederne har retten undtagelsesvist fundet det forsvarligt at gøre en del af fængselsstraffen betinget.

Tiltalte T1 skal betale en tillægsbøde på 7.125.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

T2 straffes som en samlet straf med fængsel i 3 år.

Straffen er fastsat som en samlet straf med straffen i Byrettens dom af 13. april 2015, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 61, stk. 1, og straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 61, stk. 1, og straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 61, stk. 1, og § 89, og straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74 stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, jf. straffelovens § 61, stk. 1, og § 89.

Tiltalte T2 skal betale en tillægsbøde på 13.975.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage. Tillægsbøden på 4.420.000 kr. i Byrettens dom af 13. april 2015 og den i dommen anførte forvandlingstraf står ved magt.

Hos tiltalte T2 konfiskeres 2 bulgarske kørekort og et pas, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Retten har ved straffastsættelsen for så vidt angår tiltalte T2 navnlig lagt vægt på, at der er tale om betydelige moms og skatteunddragelser, tiltaltes overordnede ledende rolle i alle tre selskaber, at der er tale om organiseret kriminalitet, herunder at det reelt var samme virksomhed, hvor krimininaliteten fortsatte, herunder ved brug af stråmænd, og hvor der i de to sidste selskaber er sket overførsler af betydelige beløb til udenlandske konti uden om SKAT. Retten har i formildende retning navnlig lagt vægt på den tid, der er gået siden de to forhold i dommen af 13. april 2015, jf. straffelovens § 61, stk. 1, er begået.

Med hensyn til erstatningskravet fra SKAT udskydes dette efter retsformandens bestemmelse til civilt søgsmål, da kravene fra SKAT ikke er endelig opgjort, da der ikke forligger afklaring af, hvilken dividende SKAT vil få i konkursboerne.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T1 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

6 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1.     Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 7.125.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte T2 straffes med en samlet straf af fængsel i 3 år.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 13.975.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tillægsbøden på 4.420.000 kr. i Byrettens dom af 13. april 2015 og den i dommen anførte forvandlingstraf står ved magt.

Hos T2 konfiskeres 2 stk. bulgarske kørekort og et pas.

Tiltalte T3 frifindes.

De tiltalte T1 og T2 skal in solidum betale sagens omkostninger, dog skal de hver især selv betale det fastsætte salær til den for dem selv beskikkede forsvarer.

Statskassen betaler sagens omkostninger vedrørende T3.

...................................................................................

Østre Landsrets dom af 24. januar 2019, sags nr. S-1965-18

Påstande

Byrettens dom af 26. april 2016 (15-7735/2015) er anket af T1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om domfældelse efter anklageskriftet, dog således at det unddragne beløb kan opgøres til i alt 13.328.000 kr., samt skærpelse af fængselsstraffen og nedsættelse aftillægsbøden til 13.325.000 kr.

Anklagemyndigheden har endvidere på vegne Skat nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes til at betale erstatning med 6.338.000 kr. (vedrørende forhold I, 2, 5 og 6), og at tiltalte in solidum med ON dømmes til at betale erstatning med 6.990.000 kr. (vedrørende forhold 3 og 4), alt i det omfang Skat ikke opnår dækning for kravene i konkursboerne. Der protesteredes ikke mod, at kravene henskydes til civilt søgsmål.

Oplysninger i sagen

Forsvareren har for så vidt angår G1 særligt vedrørende købsmoms (forhold I) gjort gældende, at der skal foretages et yderligere fradrag for købsmoms for ydelser på i alt 986.537 kr., hvoraf momsen udgør 197.307 kr., der er bogført i perioden 7. januar til 8. august 2011. Anklagemyndigheden i sin endelige opgørelse for 2011 alene godkendt et yderligere fradrag for købsmoms vedrørende ydelser på 197.309,39 kr., hvoraf momsen udgør på 54.548 kr., således at den unddragne moms i alt udgør 2.719.031 kr.

Forsvareren har for så vidt angår G2 vedrørende 2011 særligt vedrørende købsmoms (forhold 3) gjort gældende, at der skal foretages et yderligere fradrag for købsmoms for ydelser på i alt 1.253.869 kr., hvoraf momsen udgør på 250.774 kr., der er bogført i perioden 3. marts til 23. december 2011, og (forhold 5) for ydelser på i alt 654.724 kr., hvoraf momsen udgør 130.945 kr., der er bogført i perioden 16. januar til 13. marts 2012. Anklagemyndigheden har i sin endelige opgørelse for 2011 (forhold 3) alene godkendt et yderligere fradrag for købsmoms vedrørende ydelser på 230.881,67 kr., hvoraf momsen udgør 46.176,33 kr., således at den unddragne moms i alt udgør 2.936.093,67 kr. Anklagemyndigheden har i sin endelige opgørelse for 2012 (forhold 5) alene godkendt et yderligere fradrag for ydelser på I 0.852,05 kr., hvoraf momsen udgør 2.170,41 kr., således at den unddragne moms i alt udgør 1.222.484,59 kr.

Anklagemyndigheden har endvidere i sin endelige opgørelse anerkendt en avance på 25 % også i G1 og har herefter for G1 (forhold 2) beregnet det unddragne beløb i AM­ bidrag til 185.118 kr. og i A-skat til 1.170.874 kr., i alt 1.355.992 kr. For G2 er det unddragne beløb i 2011 (forhold 4) beregnet til et AM-bidrag på 553.458 kr. og A-skat på 3.500.625 kr., i alt 4.054.083 kr. og i 2012 (forhold 6) er det unddragne beløb i AM-bidrag beregnet til 142.309 kr. og A-skat på 900.110 kr., i alt 1.042.419 kr.

Opgørelserne over AM-bidrag og A-skat fremkommer ved, at den opgjorte omsætning eksklusive moms er fratrukket administrationsudgifter, inklusive varekøb, og de af virksomhederne angivne lønninger. Herved fremkommer et foreløbigt resultat, hvorfra fratrækkes et skønnet overskud på 25 % af omsætningen. Anklagemyndigheden gør gældende, at restbeløbet skal anses for løn. Af dette beløb beregnes AM-bidrag på 8 % og af restbeløbet A-skat på 55 %. Forsvareren gør overordnet set gjort gældende, at der har været tale om køb af underleverandører, hvorfor fradraget vedrørende "varekøb" skal forhøjes, således at der ikke foreligger unddragelse af moms samt A-skat og AM-bidrag. Forsvareren er enig i principperne for beregning af A-skat og AM-bidrag.

Landsskatteretten har den 15. november 2019 truffet afgørelse om, at tiltalte skønsmæssigt skal skatteansættes med en personlig indkomst for indkomståret 2009 på 1.060.558 kr., for indkomståret 2010 på 2.500.000 kr. og for indkomståret 2011 på 2.500.000 kr. Der er vedrørende ansættelserne for 2010 og 2011 henvist til tiltaltes relationer til G1 med en beregnet avance. Afgørelsen er ikke endelig, da fristen på 3 måneder for indbringelse for domstolene ikke er udløbet.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne ON, LJ, SK, OO, NB, NJ, SS, ØM, MM og MJ.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne SP, LN og OD.

Den i byretten af vidnet SG  afgivne  forklaring er dokumenteret  i medfør af retsplejelovens§ 923.

Tiltalte har forklaret bl.a., at han ikke ved, hvad det er for nogle papirer, politiet fandt ved ransagningen i hans lejlighed (koster nr. 37). Foreholdt ekstrakt 4A, side 6, ved han fortsat ikke, hvor papirerne kommer fra, men han gætter på, at de stammer fra rydningen af lokalerne i Y1-by, da firmaet G3 flyttede derfra. G2s lokaler lå ved siden af. Der var fra flytningen i alt 10-15 flyttekasser med papirer. G3, der beskæftigede sig med handicappede, var hans firma med små 300 ansatte. Han var med til at starte G1 op og hjalp herunder med, at firmaet fik en bankkonto og en revisor. Han ordnede deres kontrakter. Firmaet lå i Y2-by. Som forklaret i byretten var han direktør i den sidste tid i G2. Han kendte personkredsen i G2 og kom nogle gange forbi.

G2 havde lejet lokaler ved siden af G3s lejemål. Han havde ikke nøgler til G2s lejemål. Da G3 flyttede fra sit lejemål, blev han bedt om også at rydde G2s lokaler, og han har åbenbart taget noget med hjem. Han kan ikke forklare, hvorfor det lige var det i posen, han tog med hjem. Han tog ikke det hele med hjem. Der var meget mere. Han kan ikke give navne på andre, der var med til at rydde lokalerne. Om de fundne papirer (koster nr. 37) forklarede tiltalte supplerende, at hans firma G3 og G2 havde hver deres lokaler. G2 stoppede først og havde efterladt enkelte ting i deres lokaler. Det var så disse lokaler, han af udlejer blevet bedt om også at rydde.

Han hjalp G2, efter at Skat begyndte at interessere sig for selskabet. Det skulle han ikke have gjort. LP spurgte ham, om han ville indtræde som direktør i G2. Han havde ikke noget med driften i G2 at gøre. Han blev kun indsat for det tilfælde, at Skat eller Kammeradvokaten ville stille spørgsmål. Han deltog ikke i møder med Skat. Han havde intet med penge og regnskab at gøre. Det havde han i G1.

Han har nok set nogle fakturaer fra G4 ApS og G5 ApS, når han var inde og aflevere bilag til revisor. Det var i perioden, da de skulle have lavet årsregnskab for G1. Han kender intet til G6.

G1 var ikke en fortsættelse af G7. Det var en anden personkreds. Der kunne være et kundesammenfald, men der kom mange nye kunder til i G1. Han kan i starten have haft adgang til netbank, da han fik en fuldmagt hertil, men ikke efter at hans ansættelse ophørte. Han kan godt have brugt adgangen til netbank i starten. Han fik også en brugerprofil til e-conomics. Alt skulle laves ordentligt. Han kan have kigget i bogholderisystemet Economics, men han havde ikke noget med bogføringen at gøre. Han kendte G8 og forhandlede også kontrakter med andre kunder i starten. Han solgte ydelser og lavede kundeaftaler. Han havde ikke noget med medarbejderne at gøre, herunder ansættelser, men han mødte nogle af de ansatte. Han kan dog ikke afvise i starten at havde deltaget i ansættelsessamtaler. I starten var der en bred vifte af ting, han tog sig af. Da han stoppede, var der 50-70 ansatte, men de var ikke fastansat. De brugte underleverandører til det meste, for det var bøvlet at have ansatte. Hvis de ikke selv havde folk nok, måtte de tage andre ind fra underleverandører. Ved ansatte forstår han alle personer, de disponerede over, herunder også folk fra underleverandører. Underleverandørerne fakturerede til G1, og de fakturaer blev betalt af G1. Personer, der kom fra underleverandører, blev af de ansatte i selskabet, nok også betragtet som "ansatte". Kunderne har nok også troet, at de var ansatte hos G1. Ingen spurgte til det. Det var fair nok, at han blev opsagt i starten af 2010. Han beskæftigede sig med andre selskaber og var ikke særligt meget i Danmark. Han kom lejlighedsvis i G1 og hjalp med enkelte ting, f.eks. med kontrakter. Han var ikke indblandet, da G1 stoppede. Det var nogen fra samme personkreds, der startede G2 op, og hvis de spurgte ham om noget, har han nok hjulpet. Han kender ON.

Foreholdt ekstrakt 4A, side 6 og 152, ved han, at der var nogle stykker, som havde forudbetalte kreditkort (prepayed cards) med en bank, som kunne bruges rundt omkringiverden, og det kan sagtens være, at kontoudskrifterne fra banken på Y3-land vedrører disse kort. Man kunne få kortene gennem G6, der lavede kortene. Han havde selv sådan et prepayed kort, men han havde ingen konto. Det var ikke mange penge, der gik ind på hans kort. Foreholdt ekstrakten 4A, side 149, havde alle, der havde et kort, også en fuldmagt, POA.

Regnskabet for G1 2009/2010 blev først aflagt efter, at han var fratrådt. Han ved ikke, om samme revisor fortsatte i tiden efter.

Han ved ikke nærmere om, hvorvidt G2 benyttede ansatte eller underleverandører. I G1 talte han ikke med underleverandørerne. Han kunne ud fra de fakturer, han afleverede til bogholderiet, genkende nogle navne på underleverandører. Han var efterlyst i perioder i 2010-2012. Det var også derfor, han havde et falsk pas, da han indimellem var i Danmark. Han har nok været i Danmark i et omfang svarende til en eller halvanden måned om året.

Foreholdt et NemID til ON, brev af 15. januar 2011, hvorpå var skrevet "T1", ekstrakten 4A, side 66, husker han ikke noget om brevet. Han tror ikke, at han har brugt nøglekortet. Han ved ikke, hvor det har været mellem 2011 og 2013, hvor det blev fundet i hans besiddelse. Det har nok ligget sammen med de andre dokumenter, der blev fundet.

Vidnet ON har forklaret bl.a., at han stiftede G2 med tiltalte. Han var ikke klar over, at han var blevet indsat som direktør i G2. Ved stiftelsen af G2 var han i banken sammen med tiltalte. Det var tiltalte, der havde pengene med i kontanter. Han ved ikke, hvorfra pengene kom. Han hjalp i G1 med styring af chaufføropgaver. Det gjorde han ikke i G2. I G2 var det NJ, ID og NU, der styrede firmaet. Han husker ikke, om han i et tilfælde har hjulpet med at sende mails efter en sygemelding for en chauffør. Alle kunne komme og søge arbejde hos dem. De bad så om at se kørekort og straffeattest. Han tror, at oplysningerne om chaufførerne blev opbevaret i firmaet. Der var andre ideer med G2 om, at G2 skulle være et mellemled. De fleste var som i G1 vikarer. Han ved ikke hvilken rolle, tiltalte havde i G2, da det var oprettet. Han kommunikerede nogle gange med tiltalte. Han fik vist ikke selv løn i G2. Der var mapper på kontoret med administrative ting, herunder NemID og formodentlig også koder til e-conomics og lønsystemet. Han formoder mapperne blev brugt af dem, der sad på kontoret. Han arbejdede sammen med NB og senere NJ. Da NJ kom til, kom der mere i orden tingene, og papirer blev sat i mapper mv.

SK ansatte ham i 2010. Han havde kendt SK siden 1990'erne. Da han blev ansat, havde han ikke set SK i 12 år. De mødtes hos nogle fælles venner. SK sagde, at han havde behov for en, der kunne hjælpe, og han mener, at SK lavede en kontrakt om hans ansættelse hos G1. Han var ansat i 15-20 timer om ugen, men arbejdede nok mere end det. Han var på kontoret 3-4 dage hver uge. Han havde kun hørt om tiltalte gennem SK, der sagde, at han og tiltalte havde samarbejdet før, men ikke noget nærmere om hvad. Han var sammen med SK, da han første gang mødte tiltalte på tiltaltes kontor i Y2-by.

Tiltalte kom måske et par gange om måneden på G1s kontor.  Han husker ikke hvor længe, T1 var der, når han var på kontoret. Han har været med til tiltaltes fødselsdag, der blev fejret i et lokale, der var fælles for flere firmaer. Han ved ikke, i hvilket regi fødselsdagen blev holdt og husker ikke nærmere. Når tiltalte kom på G1s kontor, hilste vidnet på ham. Tiltalte talte med SK. Det kunne være på et kontor for sig selv, eller mens andre var tilstede, herunder vidnet. Tiltaltes ophold har nok været af 5-10 minutters varighed. Han har ikke set tiltalte skrive på computer hos dem. På det tidspunkt, hvor G1 lukkede ned, og G2 startede op, talte han praktisk talt ikke med tiltalte.

Vidnet fandt lokalerne til G2. NJ, ID og NU sad på G2s kontor, og vidnet var der også ind imellem. Vidnet var på ferie i Y16-land i 14 dage i slutningen af maj 2011. Han formoder, det var på det tidspunkt, at de på kontoret begyndte at fakturere i G2s navn. Han formoder, det var NJ, ID og NU, der stod for at lave fakturaerne om til G2. Han ved ikke, hvem der lavede fakturaerne.

I G1 talte han med folk om ansættelse, og SK ville så sige ok. Da det var et vikarbureau, prøvede de sig frem med nye folk. Det var vikarer. Han er sikker på, at der blev oprettet en standard tilknytningskontrakt med nye folk. Dem har vidnet selv udfyldt 5 - 10 stykker af, og de blev arkiveret på kontoret enten i papirform eller elektronisk i G1. SK, og senere NJ, stod for resten.

I G2 var det NJ, ID og NU, der stod for disse aftaler. De stod for den daglige administration. Det har vidnet ikke haft noget med at gøre i G2. NJ havde en ide om, at han skulle have en vognmandstilladelse og anskaffe et par biler, så de selv kunne køre dem. Vidnet har ikke kendskab til underleverandører. Der var nogle Excel ark med oplysninger på dem, der kørte for dem. Der var nok mellem 30 og 50 navne på.

Han ved ikke, om chaufførerne også kørte for andre, men det kan han forestille sig, at de gjorde. Han er ikke bekendt med, om chaufførerne også var ansat i andre selskaber. Ligeledes er han ikke bekendt med, om disse var ansat hos andre og så blev udlånt til dem.

G1 ringede ud til chaufførerne for at sætte dem på en opgave. Det var en af hans opgaver hos G1. Han har ikke gjort det i G2.

Mapperne på kontoret indeholdt alt, også kundekontrakter og leverandørkontrakter, så alle på kontoret havde adgang til dem. Der var i G2 præcist de samme ansatte og kunder eller (lidt senere) hovedsageligt de samme som i G1. Der blev lavet nye kontrakter med alle ansatte. Der var røveri på kontoret, mens han var på ferie. Derefter var der ingen på kontoret. NJ havde i hvert fald en stationær og en printer med hjem, så han kunne arbejde derfra. Kontakt til chauffører skete via telefonsamtaler, sms'er og mails.

De leverandører, han har omtalt, kunne f.eks. være leverandører af rene måtter til kontoret. Han kan ikke umiddelbart komme i tanke om andet, men der var også leverandører af el og andre ting. Han havde ikke umiddelbart noget med leverandører at gøre. Han kender ikke til leverandører af medarbejdere. Der var noget snak om det, men nærmere om hvordan og hvorledes ved han ikke.

Vidnet LJ har forklaret bl.a., at pengestrømsanalyserne i ekstrakt I, side 41f. viser transport af penge fra G1 til andre selskaber, f.eks. G9. Der var ingen aktivitet i de selskaber, der blev overført penge til. G10 var kunde hos vognmand PK/G8, der så købte fremmed assistance hos G2 til vareudkørsel til G10s butikker. Det er meget almindeligt at drive forretning på den måde, da det så er nemmere at tilpasse forretningen efter omfang. Skat fik såkaldte tredjemandsoplysninger hos G8, bl.a. mailadresser, kontaktoplysninger, leverandørkontrakter og fakturaer vedrørende både G1 og G2, inkl. timesedler med identifikation af chauffører. G8 købte arbejdsydelser, chauffører, fra begge selskaber. Mails var både til og fra de to firmaer. De fik oplyst en række navne pr. mail om kontaktpersonerne. Bl.a. tiltaltes navn som kontaktperson gik igen fra G1 og G2. Til højre i pengestrømsanalysen er der anført" chauffører", fordi det er Skats opfattelse, at de var ansatte hos G2 og dermed omfattet af G2s arbejdsgiverforpligtelser. G2 havde angivet nogle lønoplysninger, men efter de timeangivelser for de enkelte chauffører, som G8 havde, hang det ikke sammen. Der var en lønsum på ca. 2,5 mio.kr. i G2. Der var således ikke lønudgifter i G2 i et omfang, der svarede til timetallet. Ved hver faktura, de fik fra G8, sad en stak timesedler med chaufføridentifikationer. De talte i alt 53.692,75 timer i kalenderåret 2011 for både G1 og G2. Man kunne se på fakturaerne, som G8 havde, hvem der havde faktureret G8. Det var G1, der havde faktureret i ca. det første halvår af 2011. Derefter var det G2. Der er enkelte, som Skat mener har været underleverandører. Der er taget højde for det i momsberegningen. F.eks. kørte NT på regning som chauffør med egen selvstændig virksomhed. Han havde et CVR nr. Han skulle derfor ikke med i opgørelsen. Det er undersøgt, at han har været i stand til at levere en ydelse som chauffør. Det hang efter beløbsstørrelse sammen med, hvad han som person kunne præstere. Underleverandører kunne også selv have anvendt underleverandører. Han har ikke set nærmere på NTs regnskaber. Foreholdt tillægsekstrakt I, side 9 f., bygger opgørelsen på teksterne i kontoudskrifterne. Der er på den baggrund godkendt en række momsbelagte udgifter, herunder fakturaerne fra nævnte NT. Den beregnede købsmoms ses i tillægsekstrakt I, side 17. Nogle angivne underleverandører blev accepteret og andre ikke. Fragtsupport, som Skat også accepterede, tillægsekstrakt I, side 13-14, blev vurderet og godkendt ud fra posteringsteksterne, også selvom der var faktureret for mere arbejde, end en enkelt person kunne udføre. "G63", tillægsekstrakt I, side 9, der havde cvr.nr., blev godkendt ud fra timetal og beløb og med en chauffør ØN, ekstrakt 3, side I 00, med 846 timer og fakturaer på i alt ca. 230.000 kr. Han ved ikke, om NT eller ØN havde ansatte. Selskabet G11, der også havde cvr.nr., blev ligeledes godkendt. Firmaet kørte også for andre, dvs. der var en omsætning ud over G1.

De fik også oplysninger fra kurator i konkursboet vedrørende G1, herunder Power of Attorney (POA), kontoudtog fra den Y3-landske bank (tillægsekstrakt 4A, side 152) vedrørende G6 og materiale fra politiet vedrørende ransagning hos tiltalte, herunder en computer med en række udlæste mails.

Foreholdt sin forklaring efter byrettens dom side 18 om telefonnotat af 26. april 2012 og ekstrakt 2, side 139-140, om konto hos G6 har Skat ikke indhentet oplysninger direkte fra den Y3-landske bank. De fik oplysninger af kurator. Det er vanskeligt at få oplysninger fra Y3-land. Skat indhentede oplysninger fra F1-bank. Foreholdt overførselsbilagene fra F1-bank, f.eks. ekstrakt 4A, side 113-114, var det også noget, de fik fra F1-bank. Skat har ikke undersøgt yderligere, herunder hvem der var rette indehaver af den konto på Y3-land, der blev over ført penge til. Dette havde man kunnet undersøge, hvis det havde været en dansk bankkonto. Det er korrekt, at man selv angiver navnet på modtageren, når man overfører penge til en konto i udlandet. De har ikke adgang til Y3-landske bankoplysninger. Foreholdt ekstrakt 4A, side 6, har de ikke kontrolleret, om det udenlandske kontonummer passer med de udenlandske kontonumre, der er på kontoudskrifterne.

Skat havde ikke mulighed for at slå dem op. De kunne se, hvad der stod på materialet modtaget fra F1-bank.

Foreholdt kontoudskrift for G1, ekstrakt 2, side 7f., stammer Skats opgørelse af momstilsvaret (tillægsekstrakt I, side 9 f.) fra disse kontoudskrifter. Også G12 på 45 kr. og G13 på 1406,25 kr. er fradragsberettigede. Han kan ikke forklare, hvorfor beløbene ikke er medtaget i Skats opgørelse. Foreholdt samme ekstrakt, side 11, G64 på 40.000 kr. husker han ikke, hvorfor den ikke den er med i opgørelsen med fradragsberettiget moms. Den skulle have været med ud fra teksten. Firmaet havde 2 eller 3 varevogne. G8 havde selv lastbilerne. Det kunne man se ud fra teksten på fakturaerne, nemlig køb af timer gange en timesats. Fakturaerne til G8 var vedlagt timesedler. Han kan ikke forklare, hvorfor beløbet på ekstrakten side 13, G40på 6.487.450 kr. ikke var fratrukket i Skats opgørelse. Han husker ikke firmaet. Det kunne være en kreditnota. Salgsmomsen har ikke været til diskussion. Foreholdt ekstrakten side 214, G14 på 63.612,69 kr., kan han ikke forklare, hvorfor den ikke er taget med. Ud fra teksten burde man måske have taget den med. Hvis det er et værksted, skulle den nok have været med. Udgiften til G15, ekstrakten, side 14, på 14.698 kr. skulle muligvis med, men de har også private ting. Der var ikke et bogholderi, der muliggjorde kontrol. Skat har ikke talt med revisoren om det. De havde kun adgang til E-conomic, der alene var blevet brugt til at notere udstedte fakturaer, ikke indkøb. De undersøgte ikke, om der var et eksternt bogholderi. Selskabet skulle gerne have fulgt bogføringsloven eller naturligt have haft dokumentationen. Ekstrakt side 14, SE på 5.834,86 kr. er en udgift, som der godt kunne være momsfradrag på. Ekstrakten side 15, G8 på 211,25 kr. er ikke med. Teksten fortæller ikke særligt meget. G16 faktura på 4.987,50 kr. har heller ikke en tekst, der er særligt hjælpsom. Ekstrakten side 16, G17 på 37.434,40 kr. kunne måske fratrækkes, det kunne også være privat. Ekstrakten side 16, G22 på 3.897,10 kr. kunne være virksomhed, men det kunne også være privat. Ekstrakten side 18, G18 på 500 kr. burde have været med, hvis det var en erhvervstelefon. Ekstrakt side 19, G16 på 18.858,00 kr. kan man ikke se, hvad vedrører, ud fra teksten. Ekstrakten side 22, G22 3.808.,13 kr. er det samme forklaring som før. Ekstrakten side 23, G19 på 259,38 kr. skulle måske have været med, men de havde ikke noget bogholderi, der muliggjorde kontrol. Ekstrakten side 23, G20 på 512.675,00 kr. er ikke medtaget. Han mener det står i sagsfremstillingen, hvorfor den ikke er godkendt, og at det var et selskab ligesom G21 ApS, G9 osv., hvor der ikke var reel drift. Ekstrakt side 23, G22 på 13.748,75 kr. kunne være privat. Det gælder også G22 på 2.740,03 kr. Ekstrakten side 23, G23 på 386,13 kr. kan moms fratrækkes, hvis det er kontorforsyning. Ekstrakten side 28, Tøjeksperten på 10.270,00 kr. kan momsen formentlig ikke fratrækkes, da det har privat karakter. Der mangler en faktura. Ekstrakten side 28, G24 på 408,75 kr. kunne momsen godt være fradragsberettiget. Ekstrakten side 30, S.C. på 52.500 kr. er ikke med, da kontoteksten ikke hjælper meget. Der var ikke noget bogholderi og derfor ikke noget grundlag for at undersøge mere. Ekstrakten side 30, G25 på 26.286,44 kr. ved han ikke, hvad vedrører. Side 30 G26 er momsen fratrukket. Der er ikke undersøgt yderligere. Vidnet kan ikke forklare, hvorfor den ene er med og ikke den anden. Ekstrakten side 31, G27 på 11.345,00 kr. og side 34 på 2.199 kr. kunne de ikke se, hvad det vedrørte og godkendte derfor ikke fradrag. Ekstrakten side 32 G28 på 12.799,77 er fradraget, men G25 på 7.000 kr. er ikke. Her er forklaringen den samme. Han husker ikke overvejelserne for til- og fravalg. Han vil kunne undersøge det nærmere. Ekstrakten side 32, G18 på 500 kr. kan være privat eller erhverv. Ekstrakten side 34 G16 på 61.798,50 kr. ved han ikke, hvorfor momsen ikke er fratrukket. Ekstrakten side 34, G29 på 9.440,00 kr. kan der være tvivl, om det er et momsbelagt beløb. Ekstrakten side 35, BG på 12.204,22 kr. er momsen ikke fratrukket. Vidnet kan som allerede forklaret ikke sige, hvorfor den ene er med og ikke den anden. Ekstrakten side 35, G30 på 6.123,75 kr. kunne momsen måske fradrages. Ekstrakten side 39, Dansikring på 9.975 kr., kan være fradragsberettiget. Ekstrakten side 42, G19 på 3.970 kr., kan momsen muligvis fratrækkes, afhængig af hvad det vedrører.

Vedrørende G4 ApS, ekstrakt 4B, side 132, har hans kollega set på selskabet. Vidnet har selv set på cashtlowet i selskabet. Han mener, at Skat har forsøgt at kontakte firmaet. Det var en kollega, der sad med den sag. G4 ApS blev taget under konkurs i 2012. Han har ikke selv kontaktet kurator. Der er ifølge Skats system ikke ført en straffesag vedrørende G4 ApS. Han mener, at der er rejst et krav i konkursboet. Han ved ikke, om kollegaen har kontaktet selskabets bogholder eller revisor, men det kan han ikke forestille sig er sket. Han kan ikke svare på, om Skat har været på selskabets adresse. Det er hans konklusion, at der ikke var nogen aktivitet i selskabet.

Vedrørende G9, ekstrakt 4B, side 112, var det samme vurdering som vedrørende G4 ApS. De har heller ikke fungeret som reel underleverandør. Der var intet cash flow i virksomheden, og den havde ingen ansatte. Foreholdt side 117-119 om andre kunder, herunder G31 ApS, G32, G33 bemærkede vidnet, at disse firmaer angiveligt også har indbetalt penge. Der er ikke rejst straffesager eller administrative sager vedrørende G9. Han kan ikke svare på, om der er rejst sager vedrørende de andre nævnte selskaber.

Vedrørende ekstrakt 4B, side 155, G21 ApS, er der ikke rejst straffesag, og den administrative sag er henlagt. Det er normalt, at Skat kontakter kurator. Han kender ikke til de konkrete forhold vedrørende selskabet. Foreholdt ekstrakten side 161 om indbetalinger efter kontoudskriften fra SM på 36.286 kr. og G34 på 100.000 kr., kunne vidnet ikke forklare herom.

Vedrørende G5 ApS, side 174, er der ikke rejst straffesag eller en administrativ sag. Han har ikke i øvrigt haft med selskabet at gøre. Foreholdt kontoudskrift om indbetaling fra G35 T1/S 77.960,39 kr. bekræftes, at det vel er et anerkendt selskab. Han mener ikke, at det er en reel virksomhed.

Vedrørende G36 ApS og G37 ApS, ekstrakten side 197, har G2 sendt penge til G36 ApS, der videresendte dem til G37 ApS. Straffesagen er henlagt. Der er rejst en administrativ sag. Det lykkedes at få kontakt med direktøren, men direktøren har ikke kunnet bidrage med bilag mv. Vidnet havde mailkorrespondance med direktøren. Foreholdt ekstrakten side 223-224 om "Skats begrundelse" ser det ud til, at det vedrører G37 ApS.

Vedrørende G38 , ekstrakten side 241, er straffesagen henlagt. Der er en administrativ sag. Der var noget dialog med direktøren, muligt elektronisk.

Vedrørende G39 ApS, ekstrakten side 279, ved han ikke, om der er en straffesag eller en administrativ sag.

Hvis Skat ikke kan identificere de bagvedliggende personer, er det i sagens natur svært at anlægge en straffesag. Det er den ansvarlige person, der skal indberette og dokumentere momsgrundlaget, typisk direktøren. Kontoudtog er ikke nok, og fakturaer er ikke nødvendigvis nok. Man ser også på, hvilken branche, det drejer sig om, f.eks. om der er behov for mad, hvis firmaet driver et vikarbureau.

UJ har efter retsmødet udarbejdet en skriftlig besvarelse med Skats kommentarer til forsvarerens opgørelse over købsmoms vedrørende G1.

Vidnet SK; har forklaret bl.a., at han havde med mandskabet at gøre. De havde mange ansatte chauffører, og dem fordelte han opgaver til. Chaufførerne var ansat som vikarer, dvs. uden fast timetal. Han og tiltalte startede firmaet G1. Det var tiltalte, der henvendte sig til vidnet med forslag herom. Han og T1 havde en fast rollefordeling, således at tiltalte styrede alt med tal, vidnet tog sig af mandskabet. Opsigelsen af tiltalte af 1. marts 2010 skete i enighed. Tiltalte hjalp ham med bogholderiet et lille stykke tid herefter, så vidnet kom ind i tingene. Vidnet prøvede at overtage det administrative. ON kom i slutningen af 2010. Da ON blev ansat, var tiltalte der fortsat og tog sig af bogholderiet.

Det var dog ikke sådan, at tiltalte var der hele tiden. Vidnet kan dog have ringet og spurgt tiltalte om ting. På et tidspunkt kunne vidnet og ON ikke samarbejde længere. Vidnet sagde op, og ville ikke have mere med det at gøre. Han stoppede 1-2 måneder efter, at T1 stoppede. Han kunne lugte, at det gik ned ad bakke. Det blev ikke kørt, som han ønskede det. Der var samarbejdsproblemer, og det var derfor han stoppede. Meningen var, at NJ og ON skulle køre det videre. Han ved ikke, hvad der er sket, siden han stoppede.

G1 anvendte i 2010 også underleverandører. Underleverandører er meget normalt i deres branche, hvis man kommer til at sige ja til for meget arbejde. Det havde de brugt lige fra firmaet startede.

Foreholdt ekstrakt 1, side 99, 3.-2. afsnit for neden, underskrevet rapportforklaring, kan vidnet vedstå forklaringen, men det var ikke noget, der skete pludseligt. Det blev ikke kørt på hans måde, men på hans vognmandstilladelse. Derfor stoppede han. Foreholdt ekstrakt 1, side 100, 1.-3. afsnit, er det også rigtigt, men det var også noget, der skete over tid. De havde bygget firmaet op sammen. Han skrev til Trafikstyrelsen efter råd fra sin advokat og revisor, hvis noget ikke var i orden. Foreholdt ekstrakt 1, side 100, 4. afsnit, havde ON også en ledende rolle for det, der var ON' opgaver. Da tiltalte hørte op, overtog vidnet lidt af tiltaltes opgaver, og ON overtog opgaver fra vidnet. Han og tiltalte blev ikke uvenner. Vidnet mener, at NJ blev ansat af ON. Med at "noget ikke var i orden", mener vidnet, at han som ansvarshavende vognmand var ansvarlig for alt. Det gjaldt også, hvis der f.eks. ikke blev betalt moms og skat af lønninger, efter at vidnet hørte op i G1. Så ville balladen gå tilbage til ham.

Vidnet OO har forklaret bl.a., at han i vist 6-7 måneder i alt fik udbetalt sin løn via et hævekort til en konto på Y3-land. Der var arbejdskollegaer, der havde hævekort så længe, at kortene udløb. Pengene kom altid, som de skulle. De fik løn hver anden uge. Før han fik kortet, fik han pengene i en kuvert på kontoret på Y4-adresse og en gang på kontoret i Y5-by. I Y5-by var det tiltalte, der kom med penge i en kuvert til ham og en kollega.  Det var til sidst en pakistaner, der gav ham pengene. Vidnet skulle betale 1.000 kr. eller 2.000 kr. til firmaet for at få hævekortet. Firmaet tvang dem til at betale for at få et kort. Han ved derfor ikke, om alle fik et kort, eller om der var nogen, der fortsatte med at få kuverter med kontanter. Vidnet kunne hæve 3.000 kr. i automaten i F1-bank og mere i F2-bank. Kollegerne i de skiftende firmaer var altid de samme. Han har kun set tiltalte en gang, hvor tiltalte på kontoret i Y5-by gav ham en kuvert med hans løn i. Da han fik pengene af tiltalte, var kuverten med pengene allerede gjort klar. Vidnet havde ikke i øvrigt noget med kontoret at gøre. Han kom der kun for at hente sine penge. I en periode fik han penge på G10s lager. Derefter i Y5-by. Deres kontaktpersoner var andre end tiltalte. SK fortalte ved vidnets ansættelse i G7, at tiltalte var chefen. Tiltalte var chefen hele tiden, også da firmaet skiftede navn. Det sagde SK. SK sagde, at det var samme ejer, da de skiftede fra G7 til G1. Det var kun navnet på firmaet, der skiftede. Det var også samme ejer, da de skiftede fra G1 til G2. De fik rygtevis at vide, at ON havde overtaget firmaet og skiftet navn til G2. SK sagde, at tiltalte var chefen, men at de ikke måtte ringe til tiltalte. De skulle altid ringe til SK, som var deres kontaktperson, og siden skulle de ringe til ON. Da SK stoppede, kom ON ind. Foreholdt ekstrakt 1, side 71, 2. afsnit, bekræftede vidnet sin forklaring til rapporten.

Vidnet NB har forklaret bl.a., at han fastholder, at det meste af det fra rapportforklaringen af 1. april 2014, som han blev foreholdt i byretten, har han ikke sagt. Han har på intet tidspunkt modtaget eller hørt om sorte penge. Han har ikke arbejdet sammen med nogen, der ikke talte dansk. Han har talt med tiltalte i telefon, og kender ham kun fra vikarbureauet. Han kender i øvrigt ikke tiltalte. Tiltalte var hans eneste kontaktperson, dog kom der måske en anden efter skiftet til G2. Han husker det ikke. Han talte kun med tiltalte om det arbejde, der skulle udføres. Vidnet arbejdede på lager, han kørte ikke som chauffør. Han skrev en sms om timetallet til tiltalte og fik løn herefter. Han husker ikke perioden, han var ansat i, men han fik ikke løn for de sidste tre uger, han arbejdede der.

Foreholdt ekstrakt I, 84, 2. afsnit forneden, kan det godt være, at det var halvandet år, men han husker det ikke i dag. Han blev ansat i G1, og tiltalte var hans kontaktperson. Han fik oplyst, at firmaet skiftede navn til G2. Han rapporterede i hele forløbet timetal til tiltalte pr. sms. Han havde kun tiltaltes nummer. Han ringede også til det nummer, han sms'ede til, engang i mellem. Det var tiltalte, der tog telefonen, når han ringede. Han ved ikke, om andre brugte samme telefon. Det var måske en gang om måneden, han talte med tiltalte. Han har svært ved at huske så langt tilbage.

Vidnet NJ har forklaret bl.a., at han i byretten omtalte tiltalte som leder i G2, fordi det var hans indtryk, at det var sådan, det forholdt sig. Han ved ikke, om det også gjaldt i juridisk forstand. Tiltalte havde almindelig, almen interesse for vidnets arbejde. Tiltalte var i hvert fald interesseret. Tiltalte kaldte ham i januar 2012 ind på et kontor eller mødelokale i Y1-by, og præsenterede ham for en opsigelse. Der var kun ham og tiltalte til stede ved opsigelsen. Han har ikke haft nogen kontakt med firmaet efterfølgende.

Da han startede i G1, var han vikar. Herefter overgik han til en mere administrativ rolle, som han beholdt i G2. Der var han kun disponent, ikke chauffør. Han arbejdede i G2 fra en gang i 2011 til opsigelsen i januar 2012. I det daglige arbejdede han sammen med ON. Fra de fik lokaler i Y1-by, var tiltalte der næsten dagligt. Før da kom tiltalte nok på ugebasis. ON stod i en vis grad for lønudbetalingerne. Det var hans indtryk. Det havde vidnet ikke noget med at gøre. Han lavede vagtplaner og sørgede for, at folkene mødte op. Vikarerne var ansat i G2. De brugte ikke underleverandører på det område, vidnet sad med, dvs. kørsel for G8. Han var involveret i ansættelse af nye chaufførvikarer. Disse ansættelser var ikke nødvendigvis noget, som tiltalte skulle involveres i. Han kender ikke til, at G2 på noget tidspunkt har brugt underleverandører. Han sad primært med chauffører til G8. Der var også et andet firma, som han ikke husker navnet på, og som ON vist havde med at gøre.

Vidnet SS har forklaret bl.a., at han blev ansat specifikt til at køre med forsinket bagage fra lufthavnen. Da han blev ansat, hed firmaet G2. Kontoret lå i Y1-by. Nogle gange stod bilen der. Han fik som udgangspunkt sine opgaver via G2, men han havde fire faste tidspunkter for udkørsel af bagage kl. 9, 13, 17 og 21. Han kan ikke huske, at han talte med andre end LP om sin egen ansættelse som direktør. Han har kun snakket med tiltalte om andet end arbejdsmæssige ting. Han talte med tiltalte, når han

så ham på kontoret i Y1-by. Det var ikke altid, tiltalte var der. Han så også NJ på kontoret. Vidnet passede bare sine opgaver, så han talte kun kort med dem, når han var på kontoret. Han havde kun med chaufføropgaven i lufthavnen at gøre, og kender ikke til de andre chaufføropgaver i G2.

Vidnet LN har forklaret bl.a., at han har arbejdet for G2. Han har hørt om G1, men har ikke kendskab til dette selskab. Det var en af hans venner, SP, kaldet LP, der var tilknyttet G2, og som fortalte ham om jobmuligheden som disponent i G2. Han startede i G2 i oktober eller november 2011 eller 2012, og var der i 8-9 måneder, til G2 lukkede efter en konkursbegæring. Han var før ansættelsen til møde hos ON og NJ. Det var vist ON, der fortalte, at han styrede selskabet. Vidnet har været i transportbranchen siden 2005 og kunne hjælpe med at skaffe kunder. Han havde ikke kontakt med chaufførerne ud over bookning af opgaver. Også NU havde denne kontakt med chaufførerne. Han kan ikke huske, hvor mange ansatte, der var. Der blev anvendt en del underleverandører, som skaffede chauffører og biler, men det havde han ikke noget med at gøre. Han kan ikke huske navnene på underleverandørerne. De chauffører, han disponerede over, var både nogen, G2 selv havde ansat, og nogen fra underleverandørerne. ON havde kontakten til underleverandørerne.

Tiltalte kom hos ON og NJ en gang imellem. Vidnet kom der næsten dagligt. Tiltalte kom en til to gange om ugen. Vidnet havde ikke så meget kontakt med tiltalte. ON og NJ sad i et rum, og vidnet og NU sad i et andet. Han kan ikke sætte tid på, hvor længe tiltalte var der, når han var på kontoret, og hvad tiltalte eventuelt lavede. Vidnet passede sit eget arbejde. Han har ikke direkte fået at vide, at tiltalte var hans chef. Hans daglige kontakt var med ON. Han ved ikke, hvem der var anpartshavere. Da han ikke fik løn, kontaktede han ON. Der blev snakket noget, men vidnet ved ikke, om det var rigtigt, hvad der blev sagt. Det kom jo ikke ham ved. Han passede bare sit arbejde. Snakken gik dog på, at SS var direktør, og at ON og NJ havde penge i firmaet, og at tiltalte var deres partner.

Vidnet ØM har forklaret bl.a., at han kendte tiltalte tilbage fra G7. Det var driftschefen SG i G8, der hyrede G1 ind. Vidnet havde selv kontakt til G1, når der skulle bruges chauffører. Han havde ikke kendskab til aftalen mellem G8 og G1. Han ved ikke, om chaufførerne kom fra G1 eller en underleverandør til G1. Det var nogenlunde de samme kontaktpersoner i G1 og G2. Det var ON, der var kontaktperson i G1 og G2. T1 var kontaktperson på et tidspunkt. Faktureringen kørte hen over G8s bogholderi. Han ved derfor ikke, hvem der sendte fakturaer til G8.

I 2011 drev han også sit private firma, G40(G40), der udlejede containere. Foreholdt ekstrakt 2, side 29-30 og 33, lejede G1 nogle gange containere af hans firma for et par måneder af gangen. Han husker ikke, hvem i G1 han indgik lejeaftalerne med. Han havde ikke kontakt med tiltalte i forbindelse med G1s leje af containerne. Han husker ikke, om han også har udlejet containere til G2. Han ved ikke, hvad containerne skulle bruges til. Foreholdt ekstrakt 3, side 247-268, om G2s betaling til G40, husker han ikke yderligere. Han kan ikke forklare, hvorfor der i en periode skete betaling til G40 ca. hver 14 dag. Han kender tiltalte fra deres fælles opvækst i Y6-by.

De har i arbejdssammenhæng stødt på hinanden igen i 2006 eller 2007. Han ved ikke, hvor meget tiltalte har haft med G1 og G2 at gøre. Han har ikke bidt mærke i, om han har set tiltalte i de to firmaer. Hvis man vil vide, hvem der i G8 lavede aftaler med hvem i G1 og G2, skal man have fat i ledelsen i G8.

Vidnet MM har forklaret bl.a., at han arbejdede i G2 i 2011, 2012 eller 2013. Han var nyuddannet elektronikingeniør og kunne ikke finde arbejde. Han fik gennem ID, hvis rigtige navn han ikke husker, kontakt til ON, som han havde en ansættelsessamtale med. Tilstede ved samtalen var også NJ, som siden lærte ham op. Han talte ikke med andre før ansættelsen. Han ved ikke, hvem der var indehaver eller leder af G2, men han refererede til ON og NJ. Han sad kun og fordelte ture og lave­ de kørselslister. Han kender ikke de pågældende chaufførers ansættelsesforhold, herunder om G2 også benyttede underleverandører. Han var nok ansat i et halvt til et helt år.

Han var der næsten på fuld tid, men kørte også taxa. Han har måske i nogen perioder været der dagligt. Ud over ON og NJ så han en masse chauffører. For det meste var det NJ, der tog sig af kørselslisterne fra G8 og kontrollerede timeopgørelser.

Foreholdt tillægsekstrakt 2, side 8, ikke gennemlæst og underskrevet rapportforklaring, huskede han ikke yderligere om ansættelsesperioden. Foreholdt ekstrakt 3, side 344, var hans arbejdssted i Y1-by. Foreholdt ekstrakt 4A, side 207, kan han godt i 2011 have tjent 19.910 kr., men så var det som chauffør. Han var ansat som chauffør, før han blev disponent.

Vidnet SP har forklaret bl.a., at han bliver kaldet LP. Han blev kontaktet af ON fra G1, der søgte underleverandører. Det sagde han dengang nej til. G1 havde kun brug for mandskab. Han havde både kassebiler og mandskab. G1 havde mange underleverandører. Han blev senere i sommeren 2011 af ON spurgt, om han ville være disponent for G2. Det var hårdt at være vognmand, så han sagde ja til et fast job. Det var ON, der skrev kontrakt med vidnet, og det foregik på G2s kontor i Y7-by. Han talte ikke med andre end ON om ansættelsen. ON oplyste, at han var direktør. Det var vidnets fornemmelse, at det var ON og NJ, som drev firmaet. Vidnet startede sin arbejdsdag hos G35 T1/S i Y8-by og sendte bilerne afsted. Herefter kørte han til kontoret i Y1-by. På kontoret var der foruden ON og NJ, ID, IR samt UV. Vidnet var på kontoret 4 ud af 5 dage, mødte tidligt og gik tidligt. Han 1avede som disponent køreplaner mv. for G2s faste chauffører på deres egne biler, der omfattede 2-3 biler og 4-5 biler i lufthavnen, der kørte med glemt bagage. Han havde ikke med underleverandører at gøre, og han kendte ikke navnene på dem. Dem sad NJ med. NJ stod for udlejning af mandskab. Vidnet havde kun med kørslen at gøre. ON stod for økonomien, herunder momsindberetningerne. NU var der i kort tid. Vidnet huskede ikke nærmere, hvornår han stoppede, men det var en sommer. Vidnet har kun mødt tiltalte 2-3 gange om måneden i Y1-by, hvor tiltalte havde kontor i samme bygning som G2. Tiltaltes kontor lå ved siden af G2s. Foreholdt tillægsekstrakt 2, side 12, 5. afsnit, ikke gennemlæst og underskrevet rapportforklaring, kan han ikke vedstå denne. Det var som netop forklaret sådan, at tiltalte havde kontor i samme bygning. Tiltalte benyttede ikke G2s kontor.

Vidnet MJ har forklaret bl.a., at han er fagkonsulent i Skattestyrelsen. Han har følgende ændringer til gengivelsen af hans forklaring i byrettens dom: Side 20, sidste afsnit: Underretningen om hvidvask fra SØK var af 9. december 2011. Side 21, 4. afsnit: Det var ud fra fakturaerne, at Skat konstaterede aktiviteterne i G2. G2 havde ingen bogføring. Side 22, 1. afsnit: Bemærkningen om husleje er taget ud af en sammenhæng. Hvis de havde vurderet, at der var moms på huslejen, ville Skat have taget den med i opgørelsen. Der er dog oftest ikke moms på husleje, og da der ikke forelå nogen bilag, kunne de ikke se noget, der tydede på, at der var betalt moms af huslejen. Side 23, 3. afsnit: Der var i G41 ikke tale om en konto, men en række konti, der stod i tiltaltes navn. Tiltalte stod som den eneste, der kunne råde over disse konti. Det var entydigt, også eftersom det er hans navn og hans forældres adresse, der står på alle de kontoudtog, der er tilgængelige i sagen. Skat har ikke modtaget materiale fra banken på Y3-land. De har modtaget materiale fra kurator og fra politiets ransagning hos tiltalte. Det er det materiale, han vurderer forholdene omkring konti på Y3-land ud fra. Skat har ingen dokumentation modtaget fra G2. Alt er hentet fra tredjemand og fra politiet. Skat har derfor benyttet oplysningerne fra G2s kontoudtog som grundlag. Hele købsdelen var ikke med.

Moms skal afregnes kvartalsvis. Skat foretog udlæg hos G2 til sikkerhed for en foreløbigt fastsat moms, der ikke var blevet angivet. Herefter sendte advokat OM en angivelse for et enkelt kvartal, men han fremlagde ikke det materiale, der lå til grund for angivelsen.

Foreholdt ekstrakt 3, side 87f., oplyste vidnet, at opgørelsen af G2s overførsler til G36 ApS, G9, G38, G21 ApS, G4 ApS, G5 ApS og G39 ApS i 2. halvår af 201 l er udarbejdet af Skat på grundlag af G2s bankkontoudtog. Skat undersøger altid, om der er sket levering fra underleverandører, herunder om underleverandøren har leveret eller har kunnet levere efter en reel drift. Skat ser på, om der er indikationer på, at de angivne underleverandører driver en reel drift. De her nævnte virksomheder var gennemstrømningsselskaber, der slet ikke burde have været momsregistreret, for de leverede ikke noget. Skat har ikke fået kontrakter om underleverandøraftaler. G2 har ikke leveret noget, og de nævnte virksomheder har ikke kunnet antræffes, og de har ikke angivet salgsmoms. Skat har set på virksomhedernes kontoudtog. Der blev ført penge ind på kontoen, og pengene blev ført ud igen. Der blev ikke aflejret avance i selskaberne. Virksomhederne havde ikke lønudgifter, og flere af dem var ikke arbejdsgiverregistreret. De kunne ikke anses for at være reelle underleverandører. Pengestrømmen i sådanne sager går gennem forskellige led med en sløring af kontanter og overførsler til udlandet, herunder via vekselbureauer. Det skete også i denne sag.

G2 angav selv at have en lønudgift på 2,5 mio. kr. Omsætningen var på 15 mio. kr. En sådan forskel mellem en omsætning ekskl. moms på 15 mio. kr. og lønudgifter på 2,5 mio. kr. kan ikke lade sig gøre. Der kan ikke genereres en omsætning på 6 gange lønudgiften i vikarbranchen. Virksomheden skal kun stille med medarbejdere. Der er derfor ikke ret mange andre omkostninger, end lønnen til medarbejderne, i en vikarvirksomhed. Øvrige omkostninger ligger hos kunden.

Skat har efter kurators ønske gennemgået G2s kontoudtog og ud fra det vurderet, hvad der kunne fradrages i købsmoms. Kurator ønskede, at Skats ansættelse skulle beregnes på baggrund af de faktiske omkostninger fremfor ved anvendelse af et skøn på IO % af omsætningen. Oversigten over posteringerne i ekstrakt 3, side 74, er sorteret alfabetisk. På side 85 fremgår de faktiske omkostninger. Der blev på baggrund heraf foretaget et yderligere fradrag i moms på 89.703 kr. I G1 var der ikke en tilsvarende indsigelse, den kom først i byretten.

Foreholdt tillægsekstrakt 3, side 62f., med liste vedrørende G2s kontoudskrifter for 2011 med forsvarerens opgørelse og vidnets bemærkninger, forklarede vidnet, at han i sin vurdering af muligheden for momsfradrag for de pågældende posteringer har benyttet de oplysninger, Skat ligger inde med om virksomheder, lovgrundlaget og Skats termer for vurderingen. Vidnet har på side 67 vurderet, at der kan gives et yderligere momsfradrag på 46.176, 33 kr. Heri skal dog fratrækkes 12.384 kr., som Skat ved gennemgangen for kurator ved en fejl gav momsfradrag for, selvom beløbet vedrørte udgiften til en Y9-landsk virksomhed, G42, som ikke er momspligtig i Danmark.

Foreholdt tillægsekstrakt 3, side 68f., indeholder R75S de grundoplysninger om G2, der er indberettet til Skat, herunder biloplysninger. Ved anskaffelsen af køretøjer kan der kun ske momsfradrag, hvis køretøjet anvendes I 00 % til erhverv. Hvis der er tale om blandet benyttelse til privat og erhverv, kan der ske momsfradrag for den løbende drift, men ikke ved anskaffelsen. Ekstrakten side 68 viser forløbet vedrørende tilgang og afgang for 3 varebiler og en personbil. Ekstrakten side 72 vedrører en egentlig lastbil tilgået 11. januar 2012 og afgået I. november 2012. Det er et leaset køretøj. Det er den eneste lastbil hos G2 registreret i Motorregistret.

Beløbet på 69.125 kr. til G43, tillægsekstrakt 3, side 66, kan ikke godkendes, da G43 på G2s hjemmeside var registret som medarbejder, tillægsekstrakt 3, side 76. Der er ikke moms på løn. Det er foretaget fire kontinuerlige betalinger til G43, som indikerer, at der er tale om løn. Skat har desuden foretaget stikprøvevis kontrol af den konto, de fire betalinger er overført til. Ved kontakt til F1-bank er det konstateret, at pengene er gået ind på en almindelig lønkonto tilhørende G43.

MJ har under fortsat vidneafhøring vedrørende G2 forklaret bl.a., at han og LJ havde ansvar for egne sager, men at de har suppleret deres viden ved at læse hinandens sager om G1 og G2. Han husker ikke, om de drøftede forskellen på avancerne i de to selskaber på henholdsvis 15 % og 25%, men de har altid haft en dialog om sagerne, og det var der også her. Jo større beløb, der fratrækkes som avance, jo mere tages samtidig ud til beskatning som indehaverens overskud. T1-skatten i selskabet bliver således mindre, jo højere avanceprocenten sættes.

Som forklaret i byretten forsøgte han at få en dialog med advokat OM, der repræsenterede G2, om at få selskabets materiale. Advokaten henviste til revisoren.

Skat fik aldrig det lovede materiale, og han fik ingen direkte kontakt med hverken revisor eller bogholder i G2.

Skat har haft kontakt med G8 og G44. Skat søgte endvidere at få kontakt med G45. Det er primært oplysninger fra G8, der ligger til grund for sagens behandling. Skat fik via fogedsagen også kendskab til andet materiale. G8 var G2s primære kunde. Efter Skats notat havde G8 en andel af omsætningen på ca. 10 mio. kr. ud af ca. 19 mio. kr. svarende til 54 %. G44 afhentede kufferter i G46. Han ved, at der hos G44 var tilknyttet folk fra G2, og at det var SS, der stod registreret hos dem som chauffør.

Under sagens behandling var G8 den eneste underleverandør, han havde kontakt med. Han havde således først kontakt med G45, efter Skat havde afsluttet sagen. Skat var sikker på at have identificeret en række chauffører, hvor hovedparten var "arme og ben", og enkelte var underleverandører. Underleverandørerne kunne udskilles ud fra fakturaerne i G2, og de er derfor ikke med. Der blev afregnet anderledes på de af G2 udstedte fakturaer til kunderne, når G2 havde anvendt underleverandører, dvs. underleverandører med egen bil. Gennemgangen viste, at det primært drejede sig om "arme og ben", og så var der 3-4 stykker, som selv havde lagt bil til og dermed var selvstændigt erhvervsdrivende. Disse personer er ikke medtaget. Det er svært nu 9 år efter at huske de enkelte fakturaer. Der er moms på omsætningen, uanset hvem fakturaen er udstedt til. Han kunne se fakturaerne i G2s bogholderisystem, Economic. Alle fakturaer i bogholderisystemet er gennemgået.

Oplysninger om den Y3-landske bankkonto er modtaget fra kurator og politiet. Han kan på spørgsmål om rette kontohaver se, hvad der står i kontoudtoget oppe i venstre hjørne, og er gået ud fra, at det var den rigtige angivelse af kontohaver, dvs. T1 og med angivelse af hans forældres adresse. Der er ikke foretaget andre undersøgelser end dem, der kunne foretages ud fra det modtagne materiale. Undersøgelsen er foretaget som skattemyndighed. Det medfører pligt til se på sammenhandelen, og om G2 har haft en underleverandør, der har kunnet levere. De har undersøgt, om de angivne selskaber var i stand til at levere en ydelse. Der er taget stilling til alle fradrag, der er nægtet godkendt. Skat kan ikke undersøge alt. Man kan indkalde materiale. Han husker vedrørende G4 ApS at have set på kontoudtog. Han husker ikke eller ved ikke, om der er en administrativ sag eller straffesag vedrørende dette selskab. Vedrørende Hall ved han, at selskabet er dømt for hvidvask. Han husker ikke i hvilken periode. Udfordringen ved nærmere at undersøge et konkret selskab er, at man har en adresse, men der er ingen personer at træffe på adressen. Han har set på kontoudtoget. Hvis man har forholdt sig på en bestemt måde, er fradrag nægtet. Han ved, at der i flere selskaber er udstedt fiktive fakturaer, men husker ikke i dag konkret om de enkelte selskaber. Han er ikke stødt på kontante beløb eller store kontante hævninger.

Han har vedrørende købsmoms alene beskæftiget sig med G2, ikke G1. Foreholdt en af vidnet udarbejdet skriftlig besvarelse fra april 2019 med Skats kommentarer til forsvarerens opgørelse over købsmoms i G2 for 2011 har han vedrørende husleje, ekstrakt 3, side 236, foretaget et skøn. Y10-adresse I ligner et privat lejemål til beboelse, som ikke er momsbelagt. Ejendommen ejes af en privatperson. Han har ikke blevet præsenteret for en lejekontrakt og har ikke fysisk set lejemålet. Der er et kontonummer, som vedrører en ikke momsregistreret privatperson. Han har ikke kontrolleret, om indehaveren af kontoen på noget tidspunkt har været momsregistreret. Sådan momsregistrering er ikke væsentlig. Det er samme betragtninger vedrørende parkering, ekstrakt 3, side 236.

Posten vedrørende G61, ekstrakt 3, side 236, drejer sig om en Mercedes, der efter registrering anvendes til blandet kørsel. Der er derfor kun fradrag på den efterfølgende drift. Garagen, ekstrakt 3, side 238, vedrører et privat lejemål. Husleje og depositum, ekstrakt 3, side 240 og 248, omfatter ikke en kontinuerlig betaling efterfølgende, hvilket det ville have været som husleje. Han kan ikke se hvem, der er betalt til og for hvad. Det er sandsynligt, at det drejer sig om G62 I, da det ejes af G58 ApS. Det er hans kobling. Han kan se, at G2 er tilknyttet adressen. Det kunne være et depositum, men ikke husleje. Der betales oftest husleje månedsvis, ikke kvartalsvis eller halvårligt. Der kan godt være momsfradrag på husleje, men ejendommen skal så efter ansøgning være godkendt og registreret som momsbelagt. Det har han ikke kontrolleret. Han kan ikke trække oplysning herom i systemet. Han ved derfor ikke, om der er en sådan ansøgning og registrering. Han ved ikke, hvad "Husleje G16" er. Det er ikke Skats opgave at lave regnskaber.

Det skal vedrørende posten G47, ekstrakt 3, side 245, vurderes, om det er sandsynligt, at der er afholdt sådan en udgift i et firma, der udlejer "arme og ben". Skat ser på, hvem der er rette omkostningsbærer. Kan det være privat eller erhverv. Det ligger ikke indenfor det, Skat normalt vil give fradrag for. Der kan gives fradrag, hvis det er en udgift, lejer selv skal afholde efter aftale med udlejer. Posten vedrørende G48, ekstrakt 3, side 245, trækker efter tekstangivelsen ikke hen imod erhverv. Posten vedrørende G49, ekstrakt 3, side 247, er efter sin art som skole og ordinær uddannelse uden moms i de fleste tilfælde. Han har ikke spurgt G49. Kurser afkortere varighed kan være momsbelagt. Det er samme begrundelse vedrørende flere poster vedrørende G29, herunder ekstrakt 3, side 248.

Posten G52., ekstrakt 3, side 250, er vurderet ud fra, at selskabet skal kunne bruge udgiften i en levering til kunden for, at selskabet kan være rette omkostningsbærer. Det er ikke undersøgt, om der f.eks. er leveret et foredrag. Der er undersøgt ud fra branchen. Hvis selskabet leverede foredrag, kunne der muligvis være et momsfradrag.

Posten G50, ekstrakt 3, side 253, vedrører en I 00 % personbil på hvide plader, og så er der ikke fradrag. Der er nogle andre ting om leasing, men her det et bilkøb.

Der er ikke på nogen måde tvivl om det, også selvom bilen alene bruges til arbejdsformål. Køber har pligt til at få bilen registreret korrekt.

Posten G51, ekstrakt 3, side 256, vedrører efter hans vurdering købet af samme personbil, men det er en formodning.

Posten G42, ekstrakt 3, side 257, kan ikke fradrages, da det vedrører et Y9-landsk selskab. Han har slået op, at det tidligere er undersøgt, at det er et svensk selskab. Han ved ikke, hvornår Skat har registreret, at det var et svensk selskab. Skat har forholdt sig til betalingsstrengen (IBAI-nr.), der er Y9-landsk, og posteringsteksten. Han ved ikke, om der findes et dansk selskab med samme navn, der så kunne have svensk konto. Det blev herefter dokumenteret, ekstrakt 4A, side 136-137, at bilaget til kontooverførslen viste, at G42 har adresse i Y11-by. Vidnet husker ikke, om han har lagt bilaget til grund.

Han har vedrørende posten G53, ekstrakt 3, side 262, efter teksten ikke kunnet se, om selskabet er rette omkostningsbærer.

Posten G54., ekstrakt 3, side 265, vedrører G43, der efter G2s hjemmeside har haft en ledende rolle. G43 har ikke angivet moms. Det er undersøgt, at pengene gik ind på hans private bankkonto. Han driver ikke virksomhed. Hvis det er en enkeltmandsvirksomhed, er der ikke krav om separat konto. Man må så godt bruge egen konto, men G43 havde ingen enkeltmandsvirksomhed registreret.

En personlig drevet virksomhed skal være registreret med et CVR-nr., hvis omsætningen er over 50.000 kr. Han ved ikke, om G43 tidligere har haft egen virksomhed.

Vidnet har vedrørende købsmoms i 2012 forklaret om posten G55, ekstrakt 3, side 123, at et køb skal medvirke til selskabets salg, herunder drift. Han har kun haft posteringsteksten. Hvis det fremgår af lejekontrakten, at lejer skal afholde udgiften til vedligeholdelse, så er der fradrag.

Vedrørende posten G56, ekstrakt 3, side 123, har andre i Skat undersøgt selskabet. Det er Skats vurdering, at det er et gennemstrømningsselskab uden reel drift. Selskabet har ikke tilstrækkelige forudsætninger for at kunne levere. Der efterlades ikke en avance. Der er et ubeskåret flow. Det er derfor et gennemstrømningsselskab. Han kan ikke på stående fod sige, hvilken periode Skats undersøgelse af selskabet vedrører, men levetid på denne type selskaber er meget kort. Han forudsætter, at oplysningerne om selskabet vedrører den aktuelle periode, når det er brugt som begrundelse.

Vedrørende posten G42, ekstrakt 3, side 124, er der som forklaret ovenfor lagt vægt på den Y9-landsk betalingslinje.

Posten G57, ekstrakt 3, side 129, vedrører et køb i Y11-land, og det er der ingen moms på.

Det normale ved skatteansættelse er, at dem, der driver et selskab, tilvejebringer dokumentation. Det er meget svært at skønne. Skat skal normalt have uafhængige oplysninger. Her var der ingen uafhængige oplysninger, kun selskabets egne oplysninger.

Post G60, ekstrakt 3, side 129, vedrører efter IBAN nr. en overførsel til Y13-land. Det er der derfor ikke moms på.

Post G54 vedrører igen G43, som han har forklaret om ovenfor. Vidnet er foreholdt G2s hjemmeside, tillægsekstrakt 3, side 76.

Foreholdt Landsskatterettens afgørelse om efterangivelser af tiltaltes personlige skat forklarede vidnet, at han kender skønnet over tiltaltes personlige skattetilsvar og har læst materialet herom. Han husker ikke, om det er ham selv eller LJ, der har skrevet under på det. Efter Skats opfattelse har tiltalte i 2011 haft en større indtægt, som man vil beskatte ham af. Tiltalte var udrejst til Y14-by og blev derfor ikke beskattet. Kontrollen viser noget andet. Da der ikke er selvangivet, har Skat skønnet indkomsten. Han husker ikke til hvor meget, men Landsskatterettens afgørelse er nu fremlagt. Den skønnede indkomst for tiltalte skal ikke fratrækkes i lønsummen, men i overskudsandelen på 15 og 25 %, som selskaberne allerede har fået fradrag for i opgørelsen. Hvis avancen kan opgøres stringent i G1 og G2 med et ansvarssubjekt og overskud 15 eller 20 %, så skal det opgøres krone for krone. Landsskatteretten har set på, om tiltaltes personlige indkomst kan være indeholdt i selskabs avance. Man ser på, om tiltaltes indkomst som indehaver kan indeholdes i G2s avance, og om tiltalte har andre selskaber, og der skønnes over leveomkostninger og forbrug.

Momskorrektioner, dvs. anerkendelse af yderligere køb med relevans for selskabet, har konsekvens for den opnåede avance, da varekøbet herved bliver højere, og dermed overskuddet mindre.

Vidnet OD har forklaret bl.a., at G8 er en familievirksomhed, som han har arbejdet for siden 2009 var i 2011-2012 underdirektør, og er nu direktør i virksomheden og bor i Y15-land. SG havde som logistikchef driftsansvar for vikarer og underleverandører. Før SG tog sin afsked, havde vidnet kun meget perifert med området at gøre. Herefter overtog vidnet opgaven. De lavede i 2010-2011 en masse omstrukturering. Både G7, G1 og G2 siger vidnet noget. Han kender tiltalte. Han har mødt tiltalte. På et tidspunkt var der ikke kontakt med T1, men med en pakistaner, hvis navn han ikke husker. Han havde kontakt med tiltalte on and off. Vidnet var ikke involveret i starten. Det var først, da han overtog området fra SG. Aftaler løb videre efter skiftene fra G7 til G1 og videre til G2. Han kan foreholdt afhøringsrapport, ekstrakt 2, side 99, 3.-5. afsnit, bekræfte sin forklaring om G7. Han har opfattet tiltalte T1 som chef i både G7, G1 og G2. Det er hans indtryk, at ændringer af firmanavnet bare var et navneskift. Der var forskellige personer involveret, NJ og personen, hvis navn han ikke husker. Men vidnet havde kun perifer kontakt.

Foreholdt mail af 8. juni 2010, ekstrakt 2, side 106, er han nok røget med på et cc, fordi han har brokket sig til KH. Det er hans indtryk, at det er tiltalte T1, de her skriver med.

Foreholdt prisblade, ekstrakt 2, side 108, var der selvfølgelig en aftale om priser, men han husker ikke i dag nærmere. De hyrede chauffører mv. fra det selskab, der havde dem ansat. Han vil også antage, at T1 her er tiltalte.

Foreholdt mail 3. marts 2011, ekstrakt 2, side 111, må det ligeledes være den tiltalte T1, han holdt møde med. Han har således holdt møder med tiltalte T1.

Foreholdt mail af 6. juni 2011 fra T1 med udkast til ny kontrakt, ekstrakt 3, side 290, har han forhandlet kontrakten med tiltalte T1. Hvis der står T1, er det tiltalte T1. Han havde også kontakt med en anden fyr, som ikke hed T1.

Han husker generelt ikke, at der var utilfredshed med betalinger. Foreholdt mail 8. august 2011, ekstrakt 3, side 30 I, fra T1 til vidnet om manglende betaling kan han ikke huske sagen, men det må også her være tiltalte T1.

Foreholdt mail 22. september 201 I, ekstrakt 3, side 305, fra T1 til vidnet, er det også tiltalte T1.

Foreholdt mail 11. november 2011, ekstrakt 3, side 307, fra ID til vidnet vedrørende straffeattester angår det en praksis hos G8, der strammede op for det tilfælde, at deres kunder ønskede at se en straffeattest.

Foreholdt vikaraftale mellem G8 T1/S og G2 ApS, ekstrakt 4A, side 197, er det vidnets underskrift den 23. juni 2011. Han tror den anden underskrift er As. Han tror ikke, det er IDs underskrift.

Foreholdt underskrift af 22. september 2011 på købsaftale mellem G8 og G2, ekstrakt 4A, side 199-20 I, er det også vidnets underskrift.

Der kunne sagtens gå 2-3 måneder mellem hans kontakt til tiltalte, men det kunne også være hyppigere.

Det er hans indtryk, at T1 var chef i G7. Det var også SGs og andres opfattelse. Vidnet har ikke forhandlet med nogen i G7 i den periode. Han har samme indtryk vedrørende G1. Han tror, at han blev introduceret til T1, men husker ikke hvornår, herunder om det var i 2011 eller 2012. Han har haft kontakt til T1, før han selv blev afhørt til politirapport i oktober 2011. Der er sket rigtig meget. Han ved ikke nærmere om deltagelse i et møde med T1. Han har ikke set efter i sine papirer. Det er også hans indtryk, at T1 var chef i G2. Han tror, at de har haft nogle møder, men husker ikke herom. Han husker at have haft møde med ID. Han kan ikke huske, om det var efter T1 eller indimellem.

Personlige oplysninger

Kriminalforsorgen har til brug for ankesagen udarbejdet personundersøgelse af 4. april 20 I 9, hvoraf bl.a. fremgår, at tiltale er fundet egnet til samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at afsoningen med fodlænke er afviklet. Han har i dag ingen bandetilknytning. Det ligger lang tid tilbage. Tidligere kriminalitet havde tilknytning til denne bandekriminalitet. Han har fastlønnet arbejde vedrørende handel med guld og diamanter. Han har fået noget slidgigt. Hans personlige forhold er i øvrigt uændrede siden personundersøgelsen. Han er villig til at udføre samfundstjeneste.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet Generelt

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det med de bemærkninger, der er anført nedenfor, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde bevist, at chauffører og vikarer i G1 og G2 med enkelte undtagelser ikke var selvstændige underleverandører men lønmodtagere, og at udbetalt løn i større omfang blev udeholdt fra beskatning og Skats kontrol hermed. Skat blev som følge af de anvendte arrangementer unddraget betydelige beløb i moms, A-skat og AM-bidrag.

Det tiltrædes endvidere, at tiltalte uanset selskabsregistreringer var den faktiske og ansvarlige leder (reelle leder) af både G1 og G2 i hele gerningsperioden omfattet af sagens forhold 1 - 6, og at han havde forsæt til unddragelse af betydelige beløb i moms, A skat og AM-bidrag.

Landsretten har vedrørende modus og tiltaltes forsæt bevismæssigt lagt til grund, at tiltalte ved dom af 13. april 2015 som den reelle leder af firmaet G7 T1/S blev dømt for grov momssvig, og at dette selskabs aktiviteter med at levere chauffører og vikarer til firmaer, der manglede arbejdskraft, blev videreført under navnet G1 T1/S, senere G1 ApS og G2 ApS. Dette bevisresultat er for landsretten understøttet af vidnet ODs forklaring sammenholdt med mailkorrespondance og kontraktmateriale, der ikke efterlader tvivl om, at tiltalte kontinuerligt har optrådt på direktionsniveau i forhold til hovedkunden G8. Hertil kommer navnlig det oplyste om tiltaltes adgang til netbank i G1, brugerprofil til e-conomics, beføjelser i forhold til det Y3-landske firma G6 og oprettelse af dette firmas bankkonto på Y3-land, hvortil betydelig beløb blev overført. Endvidere er der ved ransagning på tiltaltes opholdsadresse fundet diverse korrespondance stilet til G2, herunder brev af IS. januar 2011 om NemID vedrørende G2, og kontokort udtog stilet til T1 vedrørende en række konti på Y3-land. Indsættelse af andre personer i ledende roller i tiden efter G7 i gerningsperioden frem til 4. januar 2012, hvor tiltalte formelt blev registreret som direktør i G2, ændrer således ikke ved, at tiltalte i hele gerningsperioden må anses som den faktiske og ansvarlige leder og dermed som ansvarlig for den skete unddragelse af moms, AM-bidrag og A­ skat i både G1 og G2.

De unddragne beløb

Landsretten har navnlig forholdt sig de af forsvareren opgjorte yderligere beløb i købsmoms, der beløbsmæssigt er nævnt under sagens oplysninger, og som er bestridt af Skat og anklagemyndigheden. Landsretten har anvendt de beregningsprincipper for opgørelse af AM-bidrag og A-skat, som tillige er angivet under sagens oplysninger.

Der er for landsretten sket yderligere bevisførelse om underleverandører. Skat har som underleverandører navnlig udskilt leverancer, hvor der er stillet mandskab med køretøj til

rådighed for G1 og G2. Skat har bestridt, at syv opregnede virksomheder reelt har været underleverandører og således ikke blot var gennemstrømningsselskaber eller lignende. Tidligere ansatte, herunder for landsretten vidnerne LN og SP (LP), har omtalt underleverandører, men uden konkrete angivelser, der har kunnet verificeres. ON, der ved endelig dom er dømt for som leder i G2 at have begået groft moms-og skattesvig, har for landsretten som vidne ikke kunnet forklare om underleverandører for så vidt angår medarbejdere.

Tiltalte har efter det af ham indtagne standpunkt ikke kunnet bidrage til sagens oplysning vedrørende hverken konkrete underleverandører eller posteringer på selskabernes konti vedrørende momsbelagte varekøb mv.

Landsretten har efter almindelige bevisprincipper i en straffesag lagt vægt på, om der foreligger en relevant og rimeligt begrundet tvivl, der skal komme tiltalte til gode.

Landsretten finder det efter denne bevisbedømmelse ubetænkeligt at forkaste muligheden af, at der med de af Skat skete indrømmelser af underleverandører i øvrigt har været underleverandører vedrørende det mandskab, som G1 og G2 har udlejet. Den yderligere efterforskning, som landsretten i april 2019 udsatte sagen på, har ikke understøttet forsvarets synspunkt om yderligere underleverandører. De pågældende udgifter må derfor anses for ikke momsbelagte lønudgifter for hvilke, der skulle have været beregnet AM-bidrag og A-skat.

For så vidt angår yderligere købsmoms finder landsretten, at der alene foreligger en rimeligt begrundet tvivl vedrørende udgiften til G29, der kan have leveret momsbelagte kursusydelser til chauffører ansat af G1 og G2. Der skal derfor gives fradrag for disse posteringer. Vedrørende afviste posteringer bemærkes særligt vedrørende posteringer med relation til G43, at der også i bevisvurderingen med hensyntagen til rettens kendelse af 22. januar 2020 og de tilvejebragte selskabsoplysninger, ikke foreligger begrundet tvivl om, at posteringerne ikke er momsbelagte.

Herefter og med inddragelse af de af anklagemyndigheden yderligere indrømmede fradrag og i øvrigt af de af byretten anførte grunde kan de unddragne beløb opgøres således:

Momsunddrageisen i forhold l kan opgøres til 2.717.143 kr. Unddragelsen i forhold 2 kan opgøres til 184.914 kr. i AM-bidrag og 1.169.583 kr. i A-skat, i alt 1.354.497 kr.

Momsunddrageisen i forhold 3 kan opgøres til 2.933.596 kr. Unddragelsen i forhold 4 kan opgøres til 552.657 kr. i AM-bidrag og 3.495.557 kr. i A-skat, i alt 4.048.214 kr.

Momsunddrageisen i forhold 5 kan opgøres til 1.222.484 kr. Unddragelsen i forhold 6 kan opgøres til 142.309 kr. i AM-bidrag og 900.110 kr. i A-skat, i alt 1.042.419 kr.

Herved fremkommer et samlet unddraget beløb på 13.318.353 kr.

Strafudmåling

Straffen findes passende fastsat som en samlet straf  med straffen  i  Byrettens dom af 13. april 2015 til fængsel i 3 år ,jf. straffelovens§ 61, stk. 1, og til dels§ 89.

Tiltalte skal endvidere betale en tillægsbøde, der i forhold til det unddragne  beløb  nedrundet til et med 25.000 kr. deleligt beløb fastsættes til 13.300.000 kr. og  med  forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Den ved Byrettens dom af 13. april 2015 idømte tillægsbøde på 4.420.000 kr. med den anførte forvandlingsstraf står ved magt.

Landsretten har ved straffastsættelsen lagt til grund, at skatte- og afgiftsunddragelsen i den tidligere sag blev opgjort til 4.420.000 kr. og i nærværende sag er opgjort til 13.318.353 kr. eller i alt 17.738.353 kr.

Om sagens forløb bemærkes, at sagens forhold vedrører gerningstidspunkter fra den 1. januar 2011 til 30. april 2012. Anklageskrift blev indgivet den 8. juli 2015. Byrettens afsagde dom i sagen den 26. april 2016. Om ankesagens forløb bemærkes, at hovedforhandling var berammet til fem retsdage i marts 2017. Denne hovedforhandling blev aflyst, efter at tiltalte fra udlandet gav meddelelse om sygdom. Herefter berammedes hovedforhandling til fem retsdage i november 2017. Tiltalte gav meddelelse om sygdom til hovedforhandlingens påbegyndelse og sendte en lægeerklæring som dokumentation herfor. Landsretten fandt ikke, at der forelå fornøden dokumentation for lovligt forfald og afviste ankesagen.

Højesteret omgjorde denne afgørelse, hvorefter hovedforhandling over fem retsdage berammedes og påbegyndtes i april 2019. Forsvareren anmodede i april 2019 med henvisning til en bevisbegæring fra februar 2017 til anklagemyndigheden om udsættelse på yderligere efterforskning vedrørende underleverandører, hvilket landsretten imødekom. Landsretten konstaterede, at hverken anklagemyndigheden eller forsvareren tidligere havde fulgt op på forsvarerens anmodning, herunder ved at indbringe spørgsmålet for landsretten. Der skete herefter udsættelse af hovedforhandlingen til januar 2020. Efter en samlet vurdering finder landsretten, at sagen har været behandlet inden for rimelig tid.

Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde findes den samlede straf at burde udmåles som anført, ligesom der henset til kriminalitetens omfang og professionelle karakter ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Erstatningskrav

Da der heller ikke for landsretten foreligger oplysninger om status vedrørende konkursbehandlingen og i overensstemmelse med anklagemyndighedens tilkendegivelse, henskydes kravene til civilt søgsmål.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom i sagen mod T1 stadfæstes med den ændring, at tiltalte skal betale en tillægsbøde på 13.300.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.