Dato for udgivelse
08 Jun 2020 14:45
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 May 2020 14:35
SKM-nummer
SKM2020.230.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
17-0987381
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Udbetaling, skattekredit, forsøgs- og forskningsudgifter, betingelser, udvikling
Resumé

Et selskabs udgifter til udvikling af en ny type silke blev anset for omfattet af ligningslovens § 8 B. Landsskatteretten henså herved til, at der var tale om udvikling af nye materialer, som selskabet efterfølgende anvendte i dets tøjkollektioner. Som følge heraf var betingelserne for udbetaling af skattekredit i henhold til ligningslovens § 8 X opfyldt.

Reference(r)

Ligningslovens § 8 X, § 8 X, stk. 1, § 8 B, § 8 B, stk. 1, forarbejderne til ligningslovens § 8 B

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.C.2.2.2.20


Indkomståret 2015

SKAT har nedsat selskabets [H1s] skattepligtige indkomst med 1.193.432 kr. og forhøjet underskud til fremførsel med 1.193.432 kr., idet udgifterne ikke er anset for at være omfattet af ligningslovens § 8 B. Tidligere udbetalt skattekredit på 280.456 kr., jf. ligningslovens § 8 X, skal desuden tilbagebetales.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, idet udgifter på 1.193.432 kr. anses for at være omfattet af ligningslovens § 8 B. Selskabet har således været berettiget til udbetaling af skattekredit, jf. ligningslovens § 8 X.

Faktiske oplysninger

Selskabet H1 A/S, CVR-nr. […], (herefter benævnt "selskabet") har den 17. august 2016 ansøgt om udbetaling af skatteværdien af 1.193.432 kr., i alt 280.456 kr. Beløbet er udbetalt til selskabet.

Selskabet har oplyst, at det har afholdt udgifter til forskning og udvikling med i alt 1.193.432 kr. Selskabets revisor har overfor SKAT oplyst, at udviklingsomkostningerne kan specificeres således:

Lønninger til udvikling af pasform, særlig design og mønstre

97.296 kr.

Anvendte materialer til udvikling af design

6.491 kr.

Udvikling af unikt printdesign

54.652 kr.

Designkursus

2.300 kr.

Sourcing af nye leverandører og besøg af disse

61.373 kr.

Screen costs

172.757 kr.

Vareprøver

798.563 kr.

I alt

1.193.432 kr.

Selskabets revisor og hovedaktionær har den 20. februar 2017 deltaget i et møde med SKATs sagsbehandler. Af mødereferatet fremgår følgende:

"Hovedaktionær oplyser, at hun siden 1993 har haft tøjproduktion som altid har været i silke.

Hovedaktionær oplyser at hun benytter silke til hendes tøjproduktion. Silke er et meget sart stof der sprækker hvis der bliver trukket i det, ligesom det har været vanskeligt at beholde de farvede tryk på silken. Silketøjet har skulle renses, hvilket mange kunder har fundet uhensigtsmæssigt og kunderne har efterspurgt et mere fleksibelt silkeprodukt. A har derfor i samarbejde med stofproducenter i Kina og Korea arbejdet på at finde nye silkeprodukter. Hun har ikke selv haft noget økonomisk ansvar, da det er stofproducenten der har haft udviklingsomkostningerne til stoffet. Der er arbejdet på 3 nye udviklingsmetoder:

- Silketøj med strækbart lycra

- Silke der beholder farven ved vask

- Screen cost (rammer til maling af print på silken) her er der arbejdet med størrelsen af rammerne for at optimere udnyttelsen af silken og undgå større spild.

Det er lykkes at lave et silkeprodukt som indeholder lycra, det gør at stoffet kan strækkes, hvilket giver mulighed for flere tøjdesigns. Det har været en svær og lang proces, særligt har det ikke været muligt at benytte tidligere fremstillede pasforme. Det har været nødvendigt at hjemtage mange vareprøver for at kunne størrelsesbestemme tøjet. Ligeledes er der udviklet et stof der beholder farven ved vask. A har ligeledes fået tøjproducenterne til at lave screen cost (malerammer) i større størrelse for at udnytte mere af silkestoffet.

Der blev efterspurgt at det er A der har sat de forskellige udviklingsaktiviteter i gang og bærer en del af det økonomiske ansvar for udviklingen. Der efterspurgtes mailkorrespondance eller andet der dokumentere udviklingen. A ved ikke om der foreligger mailkorrespondance, da kommunikation i Kina og Korea ofte foregår ved møder, hvor hun bistås af en tolk. Det er aftalt at hun får frist på en måned til at fremkomme med dokumentationen."

I forlængelse af mødet hos SKAT har selskabets repræsentant fremsendt følgende bemærkninger:

"Den foretagne udvikling af sourcing af nye materialer, leverandører og processer, har rettet sig imod at tilegne selskabet ny teknisk viden omkring materialer, udvikling af print, modeller og screens, som bl.a. via videodokumentation blev fremlagt på mødet den 20. februar 2017. Formålet med udviklingen er som bekendt, at udvikle en metode, hvorpå silken bliver stærkere og elastisk, samt at gøre silken i stand til at tåle vand og blive vasket uden at farverne løber ud.

Eftersom arbejdet består af både teknisk, visuel og fysisk materiale, har man fremlagt udviklingen gennem 2-4 årlige face-to-face møder, samt præsentationer via Skype. Som det blev nævnt på mødet, forelægger der derfor begrænset mailkorrespondance direkte henført til produktudviklingen. Den væsentligste kontakt er derfor sket igennem en agent/tolk.

Vi har vedlagt nogle af de lap-dips og væveprøver som A har anvendt undervejs i forbindelse med produktudviklingen. Der vedlægges desuden mail fra en leverandør til produktudviklingen.

Vi skal i forlængelse af [H1/As] udviklingsproces oplyse, at udviklingen af silken er foretaget i samarbejde med G1 Intl. Ligesom vi skal oplyse, at den lange udviklingsproces igennem flere år er et udtryk for, at de gængse produkter ikke har opfyldt de behov, som er grundlaget for produktudviklingen.

Som resultat af udviklingen, har [H1/A] første gang dette forår, kunne sende en kollektion på markedet, som er vaskbar og vil til efterår 17 lancere en ny produktserie af tætsiddende silketøj. Dette vil være en verdensnyhed.

Vi håber at medsendte giver en overbevisning om produktudviklingens omfang og betydning, herunder at der reelt er søgt skabt ny teknisk viden på tekstil-området."

Der er fremlagt følgende e-mails fra den leverandør, som selskabet har samarbejdet med om udviklingen:

E-mail sendt fra [leverandør] til [H1/A] den 28. marts 2017:

"To whom it may concern.

My name is Mr […] and I have been working with H1 A/S for more than 20 years through the company G1 lntl. Korea.

I can confirm that A had two serious problems/challenges concerning her silk garment collection.

One was the colourfastness of the silkscreen printing. The screen-printed silk is not water-resistant.

This resulted in claims if for example the consumer had been in the rain or sweated while wearing the garment. At the same time it had become an increasing problem that the silk garment could not be washed. The increasing cost of dry-clean and decreasing numbers of dry cleaners in Europe was according to A a reason why buyers would buy less and less silk products.

The second problem was that 100% silk is a very delicate and fragile material when used for garment.

It cannot sit too tight. lf so the garment will easily crack open in the seams.

This is why A initiated a work process with us in order to develop other alternative ways to print and other ways to weave the silk to prevent the above challenges.

We have spent a long time in cooperation with A doing trials, lap dips etc. It has been a very time-consuming and complicated process.

We understood the importance of this to A's business and the many challenges and requirements to be competitive in the fashion industry."

E-mail sendt fra G1 til [H1/A] den 10. oktober 2013:

"Dear Ms. A.

Noted all below and Mr. […] will meet you at the air port on Oct. 14, evening. We can have a whole day of Oct. 15 for works with you. We will have s meeting with engravers in the morning and with the factory and inspector in the afternoon.

Seeing you soon in Seoul."

E-mail sendt fra G1 til A den 11. juni 2014:

"Dear Ms. A.

We notes below comments and checked the 9 colors for which lab dips were made.

Now, for these 9 colors, we have to advise you of a problem that solid colors were all matched with the approved lab dips but print colors were matched with your original color pitches for SS 15.

So, there happened some tone difference between solid and print colors for these 9 colors.

In order to match the same tones between solid and print at these 9 colors, we will have the approved lab dips as standards for print as well from stock. Please reconfirm. Thanks."

E-mail sendt fra G1 til A den 3. september 2014:

"Dear Ms. A.

We sent a swatch of below silk/lycra quality by Fedex (#8760 4986 7503), yesterday. Please confirm upon receiot. Thanks."

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat selskabets skattepligtige indkomst med 1.193.432 kr. og forhøjet underskud til fremførsel med 1.193.432 kr., idet udgifterne ikke er anset for at være omfattet af ligningslovens § 8 B. Tidligere udbetalt skattekredit på 280.456 kr., jf. ligningslovens § 8 X, skal desuden tilbagebetales.

Som begrundelse for afgørelsen er følgende anført:

"(…)

Udgifter til lønninger til udvikling af pasform, særlig design og mønstre, materialer til design, printdesign, designkursus, opsøge nye leverandører og vareprøver anses ikke at være udgifter omfattet af reglerne i ligningslovens § 8B. Udgifterne anses at være almindelige driftsudgifter, der alene er medvirkende til produktion af nye kollektioner og således omfattet af de almindelige fradragsregler i statsskattelovens § 6, stk. 1, a.

Det fremgår af selskabets ledelsesberetning, at selskabets aktivitet består af design og salg af eksklusivt tøj og tilbehør. Det er SKATs opfattelse, at udgifter til design ikke er omfattet af reglerne i ligningslovens § 8B, da udgifterne er almindelige driftsudgifter og således ikke er afholdt med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden eller forståelse.

(…)

SKAT har gennemgået selskabets bemærkninger fra mødet den 20. februar 2017 samt de indsendte redegørelser.

For at kunne få udbetalt skattekredit efter reglerne i ligningslovens § 8X skal betingelserne i ligningslovens § 8B være opfyldt.

Af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 afsnit 14.4 fremgår følgende:

Det er en betingelse for at opnå fradrag efter ligningslovens § 8B at udgifterne i første række omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Fradragsretten omfatter desuden den såkaldte anvendte forskning, det vil sige originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden eller forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

SKAT har foretaget en vurdering af selskabets oplysninger omkring de afholdte udviklingsomkostninger, herunder foretaget en vurdering af hvem der opnår rettighederne til de udviklede materialer når materialerne er færdigudviklede.

Det er SKATs opfattelse, at [H1/A] indirekte ved sparring med stofproducenterne har medvirket til at få det ønskede slutprodukt, men at den økonomiske risiko ved udviklingen har været hos stofproducenterne. [H1/A] har ikke opnået patent på slutproduktet og har derfor ingen særlige rettigheder til produktet. Det er således stofproducenten, der har båret det økonomiske ansvar, ligesom det er stofproducenten, der har rettighederne over produktet, og derfor frit kan sælge produktet til andre aftagere.

Det er SKATs opfattelse, at As rolle i udviklingsprocessen har været at komme med konstruktiv kritik og forslag til løsning af udviklingsprocessen, herunder at bidrage med hendes mangeårige erfaring indenfor branchen. A har gennem hendes medvirken i udviklingsprocessen formået at opnå det slutresultat som hendes kunder har efterspurgt, men har dog ingen rettigheder over produktet.

Af den indsendte opgørelse over selskabets udgifter til udvikling fremgår det, at selskabets største udgift er til vareprøver på 798.563 kr. Det blev på mødet den 20. februar 2017 forklaret, at der har været afholdt væsentlige udgifter til hjemtagelse af forskellige tøjstørrelser, idet de tidligere fremstillede pasforme, ikke længere kunne anvendes til de nye stoffer.

Det er SKATs opfattelse, at selskabets udgifter til pasforme ikke kan anses at være en udviklingsomkostning efter ligningslovens § 8B, idet udgifterne ses at kunne henføres direkte til selskabets designudgifter, og således omfattet af fradragsreglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1 a. Pasforme anses at kunne henføres til hvert enkelt tøjdesign og ses derfor ikke at være udgifter medgået til at opnå ny viden.

De afholdte udgifter på 1.193.432 kr. ses at være almindelige driftsudgifter omfattet af fradragsretten i statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

På baggrund af de modtagne informationer finder SKAT ikke, at selskabets udgifter kan henføres til ligningslovens § 8B og selskabet er derfor ikke berettiget til at kunne opnå udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8X, selskabet har ikke godtgjort, at det er selskabet der har båret den økonomiske risiko under udviklingsprocessen og selskabet har ikke opnået særlige rettigheder over produktet.

Da selskabets udgifter ikke anses at være omfattet af reglerne i ligningslovens § 8B, kan selskabet ikke anvende reglerne i ligningslovens § 8X om udbetaling af skattekredit. Selskabet har ved indsendelse af selvangivelsen for indkomståret 2015 reduceret den skattepligtige indkomst med henblik på at anvende reglerne i ligningslovens § 8X. Den skattepligtige indkomst nedsættes med de afholdte udgifter på 1.193.432 kr. og underskud til fremførsel forhøjes med 1.193.432 kr. Tidligere udbetalt skattekredit på 280.456 kr. skal tilbagebetales til SKAT."

Skattestyrelsen er kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling til sagens afgørelse.

Materielt

1. Fradrag for forskning- og udviklingsomkostninger

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B omhandler betingelser for fradragsret og hjemler fradrag i den skattepligtige indkomst for forsknings- og udviklingsomkostninger. Omkostningerne skal være afholdt i forbindelse med den skattepligtiges igangværende erhverv, eller med erhverv som den skattepligtige planlægger at etablere.

Omkostningerne som omfattes af bestemmelsen kan enten fradrages fuldt ud i indkomståret eller afskrives med lige store beløb i indkomståret og i de 4 efterfølgende indkomstår.

I henhold til lovforarbejderne til § 8 B, cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, afsnit 14.4 fremgår det:

’Fradragsretten omfatter i første række det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomhed. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller tekniske viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, systemer eller tjenesteydelser.’

Skattestyrelsen anser de afholdte udgifter som udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, idet der har været tale om udgifter, der var afholdt for at udvikle et nyt materiale til brug for Klagers erhvervsmæssige virke. Omfanget af udgifterne er ikke omtvistet og er selvangivet med 1.193.432 kr.

Udgifterne skønnes at have et kommercielt formål og at stå i naturlig forbindelse med Klagers erhverv. En yderligere bestyrkelse af Skatteforvaltnings opfattelse, er at materialet er anvendt i Klagers erhvervsmæssige produktion. Der henvises til Juridisk vejlednings afsnit C.C.2.2.2.20.

Idet der har været tale om forsknings- og udviklingsomkostninger omfattet af ligningslovens § 8 B, godkendes beløbet som selvangivet og regelsættet i ligningslovens § 8 X kan anvendes.

2.Udbetaling af skattekredit

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 X indeholder regelsættet for og hjemler muligheden for udbetaling af skattekredit. Det der kan søges udbetalt, er skatteværdien af afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger, der er omfattet af ligningslovens § 8 B. Satsen for indkomståret 2015 er 23,5 %.

Af Juridisk vejledning afsnit C.B.2.2.2.20 fremgår følgende vedr. skattekredit:

Begrundelse

Reglen skal tilføre likviditet til virksomheder inden for forsøg og forskning, som i begyndelsen typisk giver underskud, samtidig med at de har store udviklingsudgifter eller lignende. Derfor kan de ikke udnytte deres fradrag for investeringer i forskning og udvikling. Ydermere skal bestemmelsen tilskynde til at starte ny virksomhed inden for dette felt.

Skattekredit

En skattekredit efter LL § 8 X er en slags negativ indkomstskat eller en slags lån, som virksomheden betaler tilbage, når den får overskud. Mere konkret er det en udbetaling af den skattemæssige værdi af et virksomhedsunderskud, der stammer fra udgifter til forsøg og forskning, som virksomheden har straksafskrevet efter LL § 8 B, stk. 1, eller AL § 6, stk. 1, nr. 3. Se LL § 8 X, stk. 1, 1. pkt.

Skattestyrelsen anser Klager for at være berettiget til udbetaling af skattekredit for indkomståret 2015 jf. ligningslovens § 8 X.

Beregning af skattekredit = 1.193.432 kr. x 23,5 % = 280.456 kr."

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at dets skattepligtige indkomst skal tilbageføres til det selvangivne, og at det har været berettiget til udbetaling af skattekredit, jf. ligningslovens § 8 X.

Til støtte for påstanden er følgende anført:

"(…)

Selskabet har i 2015 foretaget udvikling af et helt nyt silkeprodukt til brug i virksomhedens kommende tøjkollektioner. Det nye silkeprodukt opfylder en række krav, der ikke opfyldes af de traditionelle silkeprodukter. Produktet vil blive lanceret, som en verdensnyhed som bl.a. kan maskinvaskes uden af forværre kvaliteten og designet, i efteråret 2017 i skatteyders tøjkollektion. Skatteyders aktivitet er design og salg af tøj med fokus på silke.

Skatteyder har afholdt kr. 1.193.432 i omkostninger til udviklingen af det nye produkt. Der er ikke uenighed med SKAT om opgørelsen af de afholdte omkostninger og der er heller ikke mere uenighed om, at der er udviklet et helt nyt silkeprodukt. Såfremt der mod forventning er uenighed herom anmodes om Syn & Skøn til endelig fastlæggelse heraf.

(…)

Vi er uenige i SKAT’s afgørelse, da omkostningerne er omfattet af ligningslovens § 8B og afholdte omkostninger til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtigste erhverv. Det følger endvidere af cirkulære nr. 72 af 17 / 4-96 afsnit 14.4, at udviklingsarbejde ligeledes er anvendelse af videnskabelig eller teknisk viden til frembringelse af nye eller væsentlige forbedret materialer. Af den juridiske vejledning C.C.2.2.2.20 Udgifter til forsøg og forskning mv. fremgår der ligeledes følgende:

Ved forsøgs- og forskningsvirksomhed forstår man ifølge bemærkningerne til loven den såkaldte anvendte forskning; dvs. originale undersøgelser, som retter sig mod at tilegne sig ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, der primært sigter mod at nå nogle givne mål og resultater, som kan bruges rent praktisk.

….

Fradraget omfatter nærmere udgifter til udviklingsarbejde, som knytter sig til erhvervsvirksomheden. Det gælder fx anvendelse af videnskabelig eller tekniske viden til at fremstille nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer og tjenesteydelser.

….

Samlet set er de mest almindelige udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed formentlig lønudgifter, udgifter til råstoffer samt lejeudgifter til lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Hertil kommer betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, der er udført af andre, og måske honorarudgifter til konsulenter med kommunikative kompetencer.

Det er vores opfattelse, at de afholdte omkostninger er til udvikling af et nyt silkeprodukt og derved ikke almindelige driftsudgifter.

Vi er meget overraskede over SKAT opfattelse, at designomkostninger ikke er omfattet af reglerne for udviklingsomkostninger. Dette er en opfattelse uden begrundelse i lovtekst eller gældende cirkulære. Konsekvensen heraf er, at hele designbranchen derved er afskåret fra at anvende reglerne om skattekredit. Dette fremgår ikke af lovgivningen. Selskabet har afholdt de pågældende omkostninger i forbindelse med udviklingsarbejdet, hvor der er anvendt videnskabelige og teknisk viden for at frembringe et nyt og væsentlige forbedret materiale, som skal sikre selskabets konkurrencekraft og skabe forbedrede resultater de kommende år. Der er foretaget undersøgelser hos forskellige leverandører, som ikke har kunne levere det ønskede produkt af silke, hvorfor selskabet selv har foretaget udviklingen i materialet i samarbejde med en leverandør.

Skatteyder har direkte indgået et samarbejde med stofproducenten for at udvikle og fremstille et nyt og væsentligt forbedret silkemateriale. Den økonomiske risiko ved udviklingen har fuldt ud været hos skatteyder, som har betalt for den anvendte tid og materialeforsøg hos producenten. Såfremt det viste sig, at der ikke kunne udvikles et nyt silkeprodukt eller at udviklingen af andre årsager var stoppet undervejs, havde skatteyder tabt de afholdt omkostninger. Der var således en betydelig økonomisk risiko for skatteyder under udviklingen og ikke hos producenten. SKATs modsatte holdning synes besynderlig.

Det er SKAT's opfattelse, idet skatteyder ikke har opnået patent på slutproduktet, at det er stofproducenten, som har rettighederne over produktet. Skatteyder har ganske rigtigt ikke valgt at søge patent på produktet. Det vil således være en stor økonomisk byrde for skatteyder at patentere produktet verden over og efterfølgende håndhæve patentet. Det fremgår ingen steder af lovgivningen, at det er en forudsætning for udviklingsomkostninger at slutproduktet patenteres. Det skal i øvrigt bestrides, at producenten frit kan afsætte produktet til andre aftagere. Dels forudsætter det i givet fald et brud på samarbejdet med producenten og dels forudsætter den fulde udnyttelse af det nye produkt også en indsigt i, hvordan produktet anvendes i tøjproduktionen, som alene skatteyder besidder. Der vil givetvis komme kopier af produktet på sigt, men i mellemtiden opnår skatteyder de økonomiske fordele, som er hele baggrunden for at udvikle det nye produkt.

SKATs kommentar vedrørende pasforme må bestrides. Et af formålene med det nye silkemateriale er at opnå bedre pasform ved at blande silke med strækbart lycra. Der har som led i test og prøvning heraf naturligvis været indkøbt pasforme, hvilket derfor tillige er en medgået udviklingsomkostning."

Selskabets hovedaktionær har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler forklaret, at hun indledte samarbejdet med leverandøren om udviklingen af det nyt silkestof, da der ikke fandtes et sådant stof på markedet.

Udviklingsprocessen var lang og omfattende. Under processen bidrog parterne med deres specifikke ekspertise. Hovedaktionæren fungerede således som sparringspartner. Hun skulle sikre, at materialet kunne leve op til danske standarder samt bevare den eksklusivitet, der forbindes med silke. Dette testede hun løbende igennem en række vareprøver, som selskabet afholdt udgifterne til.

I forbindelse med fremstillingen af det nye silkestof var selskabet nødt til at udvikle nye screen costs, da rammerne skulle være anderledes for at passe til silkestof med stræk i. Selskabet afholdt udgifterne til udviklingen af de nye screen costs. 

Selskabet blev ikke betalt for den del af udviklingsarbejdet, som det udførte, da parterne var sammen om udviklingen, og hver part afholdt sin andel af udgifterne.

Selskabet har ikke søgt om patent på silkestoffet, da det ville være for dyrt. Det var ligeledes et vilkår fra leverandørens side, at de skulle kunne videresælge det færdige silkestof til andre.

Hovedaktionæren forklarede endvidere, at der sideløbende med udviklingen af det nye stof var en helt almindelig designproces, og at udgifterne til dette er fratrukket særskilt som almindelige driftsomkostninger.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 8 X, stk. 1, at selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3.

Af ligningslovens § 8 B, stk. 1 fremgår det, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed.

Følgende fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 8 B (Lovforslag nr. 95 af 17. maj 1973):

"Fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har igang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte

(…)

De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentlig være lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser."

Selskabets hovedaktionær har forklaret, at hun indgik et samarbejde med en leverandør om at udvikle en ny type silke. Udviklingen af den nye type silke var en forudsætning for, at selskabet kunne fortsætte med at producere tøj af silke, da der ikke fandtes et sådant stof på markedet. Udgifterne på i alt 1.193.432 kr. er afholdt i forbindelse med dette samarbejde.

Hovedaktionæren fungerede som sparringspartner under udviklingen, ligesom det var hende, der stod for at foretage de løbende tests (vareprøver) af produkterne for at kontrollere, om de havde den rette kvalitet. Selskabet afholdt blandt andet udgifterne i forbindelse med disse løbende tests. 

Samarbejdet førte til udviklingen af en ny type silke, som er strækbar og beholder farven ved vask. Der blev desuden udviklet nye screen costs. Selskabet har efterfølgende anvendt den nye type silke i deres tøjkollektioner.

På baggrund af hovedaktionærens forklaring om samarbejdet og de færdige resultater, som samarbejdet førte til, finder Landsskatteretten, at de afholdte udgifter må anses for at være udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed omfattet af ligningslovens § 8 B. Der er henset til, at der var tale om udvikling af nye materialer, som selskabet efterfølgende har anvendt i deres tøjkollektioner. Det ændres efter Landsskatterettens opfattelse ikke af, at udviklingen af produkterne er foretaget i samarbejde med andre, hvor hver part har afholdt en andel af udgifterne. 

Landsskatteretten finder endvidere, at det ikke er en forudsætning for, at en udgift kan karakteriseres som udgift til forsøgs- og forsikringsvirksomhed, at selskabet opnår patent på produktet, eller at selskabet er det eneste, der anvender det færdigudviklede produkt.

Betingelserne for udbetaling af skattekredit, jf. ligningslovens § 8 X, er således opfyldt.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse, idet udgifter på 1.193.432 kr. anses for at være omfattet at ligningslovens § 8 B. Klageren har således været berettiget til udbetaling af skattekredit, jf. ligningslovens § 8 X.