Dato for udgivelse
24 Jun 2020 11:31
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Apr 2020 18:20
SKM-nummer
SKM2020.264.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-1852/2016
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Maskeret udbytte, selskab, overførsler, lån
Resumé

Sagen angik, om en skatteyder skulle beskattes af en række overførsler fra skatteyderens danske selskab til skatteyderens italienske selskab som maskeret udbytte, eller om overførslerne udgjorde lån, samt om Landsskatterettens afgørelse var ugyldig.

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde, og at skatteyderen derfor skulle beskattes af overførslerne som maskeret udbytte.

Herudover fandt retten, at der ikke var begået sagsbehandlingsfejl, og at der hverken var grundlag for at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om oversættelse af bilag fra italiensk eller for at udsætte hovedforhandlingen på forelæggelse af spørgsmål for FSR.

Skatteministeriet blev på denne baggrund frifundet. Dommen er anket til landsretten.

Reference(r)

Ligningsloven § 16A

Retsplejeloven § 149, stk. 2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2020-1 C.B.3.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2020-1 C.B.3.5.4.1

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Landsretten

Tidligere instans: Landsskatterettens afgørelse, jr.nr. 12-0272983 


Parter

A

(v/advokat Eduardo Panzeri Vistisen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Camilla Bjerg Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Lene Sadolin-Holst

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 28. december 2016.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt udbetalinger fra G1 ApS til G2 i perioden 2007-2010 skal kvalificeres som lån eller skal beskattes som maskeret udbytte til A.

Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende påstande:

Principal påstand:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Landsskatterettens afgørelse af 5. oktober 2016 med j.nr. 12-0272983 er ugyldig, og sagen hjemvises til Landsskatteretten til fornyet behandling.

Subsidiær påstand:

Skatteministeriet skal anerkende, at As aktieindkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 1.452.788 kr., men forhøjes med 135.805 kr., for indkomståret 2008 nedsættes med 669.922 kr., for indkomståret 2009 nedsættes med 1.736.368 kr. og for indkomståret 2010 nedsættes med 1.428.775 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Skatteministeriet protesterer endvidere mod sagsøgerens anmodning om at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen samt om at indhente udtalelse fra FSR.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Uddrag af LANDSSKATTERETTENS KENDELSE:

"… Sagen drejer sig om beskatning af maskeret udlodning fra selskab.

Indkomståret 2007

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 1.452.788 kr. vedrørende maskeret udbytte fra G1 ApS (pengeoverførsler til et italiensk selskab).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2008

SKAT har forhøjet aktieindkomsten med 669.922 kr. vedrørende maskeret udbytte fra G1 ApS (pengeoverførsler til et italiensk selskab).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2009

SKAT har forhøjet aktieindkomsten med 1.736.368 kr. vedrørende maskeret udbytte fra G1 ApS (pengeoverførsler til et italiensk selskab).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet aktieindkomsten med 1.428.775 kr. vedrørende maskeret udbytte fra G1 ApS (pengeoverførsler til et italiensk selskab).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse…

… Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. fremgår, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 fremgår, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, nr. 2 fremgår, at skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer i selvangivelsen skal afgive oplysninger om art og omfang af handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner).

Af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1 fremgår, at som udbytte henregnes alt til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

Klageren er eneejer i G1 ApS, som ejer 98 % af kapitalen i G2. De øvrige 2 % af kapitalen er ejet af klageren og klagerens samlevende ægtefælle. De omhandlede overførsler er derfor sket mellem juridiske personer, som klageren direkte og indirekte har en bestemmelse indflydelse på. En stillingtagen til, om klageren har modtaget maskeret udlodning ved at lade G2 betale sin private udgifter er en kontrolleret transaktion. SKATs ansættelse for 2007 og 2008 er derfor ikke forældet.

Det er ubestridt, at G1 ApS i 2007 - 2010 har overført hhv. 1.452.788 kr., 669.922 kr., 1.736.368 kr. og 1.428.775 kr., i alt 5.287.853 kr. til G2.

For sagens afgørelse lægger Landsskatteretten i overensstemmelse med klagerens oplysninger til grund, at klageren i 2005 erhvervede en dårlig vedligeholdt vingård i Italien. Landsskatteretten lægger endvidere til grund, at G2 blev stiftet i juli 2007. Det er uden betydning for sagen, at SKAT i overensstemmelse med klagerens revisors oplysninger er gået ud fra, at jorden under klagerens ejendom er ejet af G2.

Klageren har som hovedanpartshaver i G1 ApS haft rådighed over selskabets bankkonti, ligesom han har haft rådigheden over de midler, der er overført fra G1 ApS konti til konti oprettet i G2s navn. Klageren har endvidere haft rådighed over G2s bankkonto. SKAT har bedt om, men har ikke modtaget en redegørelse for, herunder bilagsdokumentation for, hvad de overførte midler er anvendt til. Det er på retsmødet oplyst, at G2 bl.a. har anvendt de overførte midler til at afholde udgifter, som ikke vedrører selskabet. Under disse omstændigheder påhviler det klageren at godtgøre, at de overførte midler ikke er tilgået ham. Da aftalerne er indgået mellem interesseforbundne parter er beviskravet til samtlige de overførte midlernes anvendelse og til, at differencen på de bogførte mellemregningskonti i G1 ApS og G2 udgjorde et lån, som klageren skulle og kunne tilbage, skærpet.

Det er ubestridt, at G2 har afholdt udgifter, der er selskabet uvedkommende. G1 ApS' revisor har i 2012 taget forbehold for såvel eksistensen som værdien af kapitalandelene i G2. Der er ikke udarbejdet regnskaber eller bogføring for G2 for de år, hvor klageren påstår, at han har påbegyndt tilbagebetaling af tidligere ydede lån. Heller ikke ved bevisførelsen på retsmødet er det godtgjort, at de resterende overførte midler, er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægterne i G2. Bl.a. derfor stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse…"

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af statsautoriseret revisor WC og statsautoriseret revisor UL.

WC har forklaret blandt andet, at han ikke har været revisor for G1 ApS de sidste 10 år. Han var revisor for selskabet i 2007. Han var revisor i en ubrudt periode.

Forevist ekstrakten, side 221, Årsrapport for G1 ApS 2007/08, Påtegninger, Den uafhængige revisors påtegning, Konklusion, bekræftede han, at han var selskabets revisor på dette tidspunkt.

Forevist ekstrakten, side 359, Årsrapport for G1 ApS 2012, Den uafhængige revisors erklæringer, Udtalelse om ledelsesberetningen, bekræftede han, at han i 2012 var selskabets revisor. Han bistod med bogføring. Den var ikke kompliceret. Han var revisor i en ubrudt periode. I alle årene stod han også for bogføringen.

Forevist ekstrakten, side 216 forklarede vidnet, at dette er et excelark med bogføringen. Dette blev brugt i G3, hvor han var ansat. MR står for mellemregning. Kolonnen er udtryk for tilgodehavender, som holdingselskabet havde over for G2. Tilgodehavendet var på 1.935.214 kr. Der er beregnet renter mellemregningsrenter svarende til 109.540 kr.

Forevist ekstrakten, side 228, Årsrapport 2007/2008 for G1 ApS, "Tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed", forklarede vidnet, at det var tilgodehavende hos G2. Vidnet bekræftede, at ejerskabet til G2 ikke er nævnt.

Forevist ekstrakten, side 303, Årsrapport 2010 for G1 ApS, forklarede han, at selskabet ejede andele i G2. Det er det, der står her. Han har ikke set dokumentation for ejerforholdet. Han husker det ikke. Det ligger nogle år tilbage. Han vil ikke påstå det ene eller det andet.

Forevist ekstrakten, side 228, Årsrapport 2007/2008 for G1 ApS, forklarede vidnet, at "Tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed" betyder, at holdingselskabet har krav på 1.932.000 kr. Han har beregnet renter.

Forevist ekstrakten, side 227, Årsrapport 2007/2008 for G1 ApS og side 230, note 1, "Finansielle indtægter", 2. linje, "Renter, tilknyttet virksomhed", forklarede vidnet, at heraf fremgår den beregnede rente på 109.000 kr.

Forevist ekstrakten, side 246, vedrørende G1 ApS 2008/2009, forklarede vidnet, at der er beregnet 6% i rente svarende til 189.708 kr.

Forevist ekstrakten, side 247, Årsrapport 2008/2009 for G1 ApS og side 260 note 1 "Finansielle indtægter", 2, linje "Renter, tilknyttet virksomhed", forklarede vidnet, at 190.000 kr. er oprundet.

Forevist ekstrakten, side 258, Årsrapport 2008/2009 for G1 ApS, "Tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed" 3.351.000 kr., forklarede vidnet, at det er det tilgodehavende, som holdingselskabet havde mod G2.

Forevist ekstrakten, side 275, vedrørende saldoen på holdingselskabets mellemregningskonto med G2 på 4.158.332 kr., forklarede vidnet, at der er beregnet 6% i rente svarende til 249.500 kr.

Forevist ekstrakten, side 290, Årsrapport 2009 (regnskabsåret 1. juli-31. december 2009) for G1 ApS, forklarede vidnet, at renten er medtaget under "Finansielle indtægter, 2. linje, "Renter, tilknyttet virksomhed".

Forevist ekstrakten, side 288, Årsrapport 2009 (regnskabsåret 1. juli-31. december 2009) for G1 ApS, forklarede vidnet, at tilgodehavendet på 4.408.000 kr. under "Tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed" er tilgodehavende hos G2.

Forevist ekstrakten, side 296, bogføring vedrørende G1 ApS, forklarede vidnet pr. 31. december 2010, forklarede vidnet, at fra 2010 gik de over til et andet system at bogføre i. systemet hed System 1. Det fremgår af bogføringen, at mellemregning med G2 er på 6.186.806,13 kr. Renterne udgør 350.196 kr. Vidnet vil vurdere, at det svarer til 6%.

Forevist ekstrakten, side 310, Årsrapport 2010 for G1 ApS, forklarede vidnet, at renten medtaget med 343.000 kr. under "Finansielle indtægter", "Renter, tilknyttet virksomhed". Vidnet kan ikke sige, hvorfor der er en difference på 7.000 kr. Han ved ikke hvorfor. Der må være en forklaring.

Forevist ekstrakten, side 350, SKATs "Sagsnotat" omhandlende perioden 29. september 2010 til og med 7. august 2012, forklarede vidnet, at han husker forløbet, men ikke i detaljer.

Forevist ekstrakten, side 351, notat af 10.01.2011 "Revisor mødt pr. telefon - Udsættelse med indsendelse af materiale en uge pga. sygdom" samt rykkerbreve senest 13. maj 2011, forklarede vidnet, at det var A, der skulle sende materialet til vidnet, som så skulle sende det videre til SKAT.

Vedrørende notat af 21.06.2011 "Brev sendt om indkaldelse af materiale", forklarede vidnet, at han havde ret begrænset indsigt i G2, der lå i Italien. Det var et begrænset selskab. Der var ikke ressourcer til at rejse til Italien for at tjekke ting. Han har ikke set ejendomme ejet af G2. Han har set billeder af ejendomme. Han husker, at A har vist billeder dernedefra. A kaldte det selv en ruin. Det var ikke noget famøst eller noget, der lignede et vinslot. Det var der, hvor A skulle have landbrug. Vidnet tør ikke sige, om det var fotos af As bolig, han fik vist. Det så ret ubeboeligt ud. Det kommer selvfølgelig an på årstallet, hvor han fik forevist fotos. Vidnet kan ikke sige, om det var As eller G2s ejendom, han så fotos af.

Forevist ekstrakten, side 352, notat af 31.01.2012 "Revisor mødt pr. tlf. - Der er en pakke med bilag på vej fra Italien. Forventes modtaget hos revisor inden for de nærmeste dage. Når revisor har et overblik over materialet kontakter han mig. Aftalt at A kan fremskaffe billeder af ejendommen i Italien" og notat af 27.03.2012 "Revisor kontaktet pr tlf. - forespurgt om der er materiale på vej. Revisor oplyste at der stadig arbejdes på sagen, men det er svært at træffe A. Jeg oplyste, at jeg nu vil udarbejde en sagsfremstilling og et forslag til afgørelse på baggrund af de foreliggende oplysninger", forklarede vidnet, at han, så vidt han husker, ikke nogensinde fik pakken med billeder.

Forevist notat af 11.07.2012 "Mail modtaget fra revisor. Anmoder om udsættelse med besvarelsen af agterskrivelsen til ultimo august 2012 på grund af ferie", forklarede vidnet, at han, så vidt han husker, ikke modtog materialet, før der blev truffet afgørelse. Han tror, at billederne i pakken var nogle andre end dem, han har set. Måske så han billeder i 2008 og 2009, umiddelbart efter erhvervelsen. Han tror ikke, at han har set billederne i pakken nogensinde.

Vidnet forklarede, at A var lidt sløset. Han lovede, men havde travlt med sit arbejde. A var lidt en slambert med hensyn til til sådan noget. A fik et rigtigt godt job i Y1-Land, som givetvis tog hans tid.

Vidnet blev forevist ekstrakten, side 357, Årsrapport 2012 for G1 ApS, fra 3. nederste afsnit til side 358, 1. og 2. afsnit vedrørende vidnets forbehold, hvori er anført følgende:

"Grundlag for manglende konklusion

Selskabets egenkapital er negativ med - 118 tkr. Og selskabet er derfor omfattet af selskabslovens regler om kapitaltab. Da kapitalejeren ikke har tilkendegivet at ville støtte selskabet, herunder ved reetablering af kapitalgrundlaget, er der væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften. Usikkerheden er ikke beskrevet, og vi tager forbehold for den manglende beskrivelse af usikkerheden omkring selskabets evne til at fortsætte driften.

Det har ikke været muligt at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for eksistensen og værdien af kapitalandele i tilknyttet virksomhed og tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed. Begge aktiver er i årsregnskabet indregnet med 0 tkr. Vi tager forbehold for eksistensen og værdien af kapitalandele i og tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed.

Det har ikke været muligt at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for værdien af tilgodehavendet hos ledelsen og kapitalejeren, der i årsregnskabet er indregnet med 0 tkr. Vi tager forbehold for værdien af tilgodehavendet.

På grund af selskabets mangelfulde bogholderi har det ikke været muligt at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for, at alle forpligtelser, herunder eventualforpligtelser, der påhviler eller kunne påhvile selskabet pr. balancedagen, er korrekt indregnet i årsregnskabet. Vi tager forbehold for de i årsregnskabet indregnede forpligtelser på 118 tkr., der eventuelt kan være højere.

Manglende konklusion

På grund af betydeligheden af de forhold, der er beskrevet i grundlaget for manglende konklusion, har vi ikke været i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, der kan danne grundlag for en revisionskonklusion. Vi udtrykker derfor ingen konklusion om regnskabet".

Hertil forklarede vidnet, at det er et ganske normalt revisorforbehold, når et selskab er ved at komme i økonomiske vanskeligheder. A havde ikke tilkendegivet at ville støtte selskabet. Vidnet vurderede, at det var usikkert, om selskabet kunne fortsætte. I 2012 var der økonomiske vanskeligheder i holdingselskabet. Vidnet havde ikke fået det materiale, der gjorde, at man kunne verificere værdien. Ikke at det ikke eksisterede, men han havde ikke fået egnet og tilstrækkeligt revisionsbevis for værdien og tilgodehavender. Måske eksisterede det, men han havde ikke fået bevis for værdien og tilgodehavenderne.

Vedrørende sidste afsnit i ekstrakten, side 357, forklarede vidnet, at det ikke havde været muligt at opnå tilstrækkeligt bevis for tilgodehavender hos hverken G2 eller A. Vidnet skulle tage stilling til værdien af alle aktiver. Han måtte sige det samme vedrørende G2 og kapitalejeren.

Vidnet fik forevist ekstrakten, side 318, Årsrapport 2011 for G1 ApS, vedrørende vidnets forbehold, hvori er anført følgende:

"Grundlag for konklusion med forbehold

Årsregnskabet for 2011 er aflagt under forudsætning om fortsat drift. Vi har fra selskabets direktion ikke modtaget en plan, der dokumenterer, hvorledes selskabet kan finansiere den fortsatte drift samt indfri selskabets gældsforpligtelser. Vi tager derfor forbehold for fortsat drift".

Vidnet forklarede hertil, at det var det forbehold, han tog. Han er nødt til at kigge i sine papirer for at sikre sig, hvad bevismateriale, han havde. Bevismaterialet i 2011 har været bedre end i 2012. Han ved ikke hvorfor.

På ny forevist ekstrakten, side 352, SKATs "Sagsnotat" omhandlende perioden 29. september 2010 til og med 7. august 2012, forklarede vidnet, at det nok er blevet mere og mere klart med tiden, at A ikke kunne fremskaffe bevismaterialet.

Vidnet blev forevist ekstrakten, side 300, Årsrapport 2010 for G1 ApS, vedrørende vidnets påtegning, hvori der er anført følgende: "Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold".

Vidnet forklarede hertil, at det nok var det samme, der gjaldt.

Forevist ekstrakten, side 358, forklarede vidnet, at han stod for bogholderi, men havde en medarbejder med til dette. Han ønsker ikke at kritisere sin medarbejder. Bilagsmaterialet, altså dokumentationen for transaktionerne, havde de nok ikke lige fået.

Forevist ekstrakten, side 357, nederst, forklarede vidnet, at de to sidste afsnit på denne side skal sammenholdes med side 358. Det bogføringsmateriale, som krævedes, har simpelthen ikke foreligget. Derfor var bogføringslovens krav ikke opfyldt. Der skal ligge originale bilag. Det har han nok misset. Der var ikke bevis for kapitalandele og tilgodehavender.

På spørgsmål fra sagsøgtes advokat forklarede vidnet, at han intet har haft med den italienske bogføring at gøre.

Forevist ekstrakten, side 216, forklarede vidnet, at han lavede sin bogføring på baggrund af bankkontoudtog. A skaffede disse. A fremskaffede også underliggende materiale.

Forevist ekstrakten, side 275, G1 ApS’ mellemregningskonto med G2, et beløb på 5.000 kr. forklarede vidnet, at dette beløb er taget med på mellemregningskontoen, fordi der i kontoudskrift fra F1-Bank (Ekstrakten, side 239) er anført "30.12. Ifølge nota. Den er derfor taget med, fordi der er en transaktion. Der er hævet 5.000 kr., som vedrører G2. Vidnet forklarer, at de givetvis har fået et bilag, så de kunne se, hvad det var. Der må have ligget noget, hvor man kunne se, at det vedrørte G2. Der kunne være tale om et håndskrevet notat fra A. Det gjorde der nogle gange.

Vidnet husker, at de ændrede regnskabsperioden som følge af, selskabet G4 lavede en meget stor investering i et transportselskab, der havde kalenderårsregnskab. Det havde holdingselskabet ikke.

Forevist ekstrakten, side 341, SKATs sagsfremstilling, forklarede vidnet, at erhvervelsen af ejendommen i Italien er taget med i selvangivelsen første gang for 2009. Vidnet lavede ikke As personlige selvangivelse. Vidnet hjalp til et enkelt år. Ellers var det As mangeårige revisor, der lavede det, og vidnet kiggede den igennem. Vidnet har ikke været involveret i, hvornår ejendommen er medtaget.

Forevist ekstrakten, side 308 og side 310, note 4 i Årsrapport 2010 for G1 ApS, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvorfor man medtog kapitalandelene på dette tidspunkt.

Forevist ekstrakten, side 310, note 2, vedrørende nedskrivningen af tilgodehavende, forklarede vidnet, at der var en negativ kapital i G2. Derfor havde tilgodehavendet ikke kurs 100. Vidnet husker ikke, hvorfor man valgte at gøre det i 2010. Ejendommen var faldet i værdi.

Forevist ekstrakten, side 277 og side 288 i Årsrapport 2009 (regnskabsåret 1. juli-31. december 2009) for G1 ApS, forklarede vidnet, at i 2009 må ejendommen have været mere værd. Når man valgte det pågældende beløb, kan vidnet ikke sige hvorfor. Det er cirka 50%. Der må ligge en konkret beregning til grund. Den ligger i hans arbejdspapirer fra dengang. I et sådant regnskab har han kigget på samtlige ting. Det kørte på substanskontrol. Han vil mene, at de har været godt og grundigt nede i det. Måske ikke på 5-10.000 kr. Når der intet forbehold er i 2011, og der er forbehold i 2012, skyldes det, at han har haft mere underbyggende regnskabsmateriale fra Italien. Nogle gange havde han udmærket materiale. Andre gange havde han det ikke. Dette bygger han på andre revisioner vedrørende Italien.

Forevist ekstrakten, side 367, note 3, vedrørende kostpris 100.000 kr., forklarede vidnet, at dette beløb sandsynligvis dækker over det beløb, som er indskudt i G2. Det må det være. Han har haft materialet, der viste, hvad selskabet indskød.

Forevist ekstrakten, side 292 og 312, forklarede vidnet, at han havde fået oplysningerne om ejendommen fra A. Det er nok derfor, at han har anført, at de eneste aktiver og passiver, som findes i udlandet, omfatter jord og ruin, beliggende i Italien. Vidnet har holdt adskillige møder med A, der selv kaldte det en ruin. Det er nok derfor, vidnet har kaldt det en ruin. Det er ikke noget, vidnet selv har opfundet.

Forevist ekstrakten, side 312, brev af 30. september 2011 fra vidnet til SKAT, 313, 1. afsnit, forklarede vidnet, at han bekræftede over for SKAT, at der i årene 2007, 2008 og 2009 ikke var opnået indtægter for G2. Vidnet oplyste over for SKAT, at dette efter det oplyste skyldtes, at landbrugsjord og ruin havde været under etablering og opbygning i disse år. A havde købt ruinen med den intention at opbygge ejendommen og dyrke vin og oliven. Vidnet ved ikke, om projektet nogensinde blev realiseret. Han stoppede som revisor i 2012. Det sidste årsregnskab, han reviderede, var årsregnskabet for 2012. Vidnet tror at A fik en anden revisor. Vidnet blev lidt træt af As lange svartider.

På ny af sagsøgers advokat forevist ekstrakten, side 275, G1 ApS mellemregningskonto med G2, et beløb på 5.000 kr. forklarede vidnet, at dette beløb er taget med på mellemregningskontoen, fordi der i kontoudskrift fra F1-Bank (ekstrakten, side 239) er anført "30.12. Ifølge nota. De må have fået dokumentation for, hvad pengene er brugt til. Vidnet forklarede, at der nok i mellemregningskontoen mellem G1 ApS og G2 vedrørende beløbet på 5.000 kr. skulle have været anført F1-Bank og ikke F2-Bank, som står for F2-Bank (ekstrakten side 275).

Forevist ekstrakten, side 245, mailkorrespondance mellem A og F1-Bank forklarede vidnet, at han ud fra det, som MS skriver, ikke kan lægge hovedet på blokken for, at beløbet på 5.000 kr. blev betalt af G1 ApS på vegne G2. Der må have været dokumentation for, at det var på vegne G2.

Forevist ekstrakten, side 275, Salg af lejlighed, forklarede vidnet, at det ikke er sandsynligt, at de 5.000 kr. vedrører salget af lejligheden. Der oprettes normalt ikke kredit, når man skal sælge. Han kan dog ikke afvise det.

Forevist ekstrakten, side 367, Årsrapport 2012 for G1 ApS, note 3, vedrørende kapitalandele, forklarede vidnet, at beløbet må være kapitalindskud i G2.

Forevist ekstrakten, side 366, vedrørende nedskrivningen af kapitalandelen til 0 kr., forklarede vidnet, at dette betyder, at investeringen ikke længere var noget værd. Det var information til regnskabslæseren.

Forevist ekstrakten, side 326 og side 328, forklarede vidnet, at i 2011 har A givet de oplysninger, han skulle. I 2012 har han været mere large med at give oplysninger.

Forevist ekstrakten, side 308 og side 310, note 4, forklarede vidnet, at værdien af G2 er sat til 0 kr. i 2009. Værdien er ikke nedskrevet i 2010.

Forevist ekstrakten, side 288, Årsrapport 2009 for G1 ApS (Regnskabsåret 1. juli-31. december 2009), forklarede vidnet, at den omtalte associerede virksomhed er selskabet G4. G2 er ikke med som aktiv i 2009. G2 burde kunne findes i bogføringen for 2007 eller 2008. Vidnet kan dog ikke finde G2 i 2007.

Forevist ekstrakten, side 246, forklarede vidnet, at han heller ikke kan finde G2 i 2008.

Forevist ekstrakten, side 275, forklarede vidnet, at han heller ikke kan finde G2 der.

Forevist ekstrakten, side 267, bankkontoudskrift fra F1-Bank fra 1. januar 2010 til 1. januar 2011, forklarede vidnet, at man ikke kan se af bogføringen, hvad der er indbetalt.

Forevist ekstrakten, side 140, meddelelse af 21. juni 2007 fra F2-Bank til G1 ApS om overførsel af 201.071,83 kr. "Til dækning af : 25 pct. of the participation quota to the capital stock of the new company G2, to be incorporated in Italy", og forevist ekstrakten, side 216, G1 ApS’ mellemregning med G2, forklarede vidnet, at de 201.072 kr., genfindes i mellemregningen med G2.

Forevist ekstrakten, side 367, Årsrapport 20102 for G1 ApS, forklarede vidnet, at der nok under kapitalandele skulle have stået 201.000 kr. i stedet for 100.000 kr.

På ny Forevist ekstrakten, side 312, brev af 30. september 2011 fra vidnet til SKAT, side 313, 1. afsnit, forklarede vidnet vedrørende det anførte om land og ruin, at det, han skriver om, vedrører G2. Meget tyder på, at det var G2, han skrev om.

Forevist ekstrakten, side 312, forklarede vidnet, at overskriften "G2" også kan dække A personlige ejerskaber. A har kun talt om denne ejendom, dvs. ruinen. Så vidt det er vidnet bekendt, har A kun haft ejendom på Y2-Adresse, Italien. Vidnet har ikke hørt om andre ejendomme.

Vidnet UL har forklaret blandt andet følgende:

Forevist ekstrakten side 395, Vidnets "Notater til italienske regnskaber" af 21. april 2016, forklarede vidnet, at han har modtaget kontoudtog, bogføring og bankkontoudtog. Han har modtaget bogføring fra den italienske revisor, men han mener ikke at have set bilag.

Fra G1 ApS har han modtaget intern bogføring og bankkontoudtog samt regnskaber.

Fra A personligt har vidnet modtaget ganske få bankkontoudtog, primært fra den sene periode.

Vidnets redegørelse vedrører A, G1 ApS og indirekte G2. Redegørelsen vedrører parternes mellemregning, og hvordan G2 har anvendt overførsler. Vidnet har analyseret på, hvad pengene er brugt til, herunder driftsunderskuddet. Han har prøvet at analysere, hvad pengene er brugt til i Italien, herunder bygninger og vinplanter. Vidnet forklarede, at en mellemregning er et krav mellem selskabet og aktionæren på et givet tidspunkt. Hvis aktionæren lægger penge ud for selskabet, føres det som en mellemregningskonto.

Forevist ekstrakten side 443, skitse over G1 ApS - koncernen, med forbindelseslinje mellem G1 ApS benævnt "Mellemregning 1a", forbindelseslinje mellem A og G2 benævnt "Mellemregning 1b" og forbindelseslinje mellem A og G1 ApS benævnt "Mellemregning 2", forklarede vidnet, at hans redegørelse omfatter 1a, 1 b og 2.

Vedrørende "Mellemregning 1a" forklarede vidnet, at denne er bogført i G1 ApS af formodentlig en revisor for holdingselskabet.

Vedrørende "Mellemregning 1b"er det en mellemregning vedrørende alle 3 aktionærer, G1 ApS, A og dennes hustru. Denne mellemregning blev ført af den italienske revisor.

Vedrørende "Mellemregning 2" forklarede vidnet, at denne er ført i regnskabet vedrørende G1 ApS. Det er en dansk revisor, der har ført denne.

Forevist ekstrakten side 395, Vidnets "Notater til italienske regnskaber" af 21. april 2016, forklarede vidnet, at 2. kolonne viser udviklingen i mellemregningen mellem G1 ApS og G2. 3. kolonne viser udviklingen i mellemregningen mellem A og G2.

Forevist ekstrakten, side 402, forklarede vidnet, at tallene her er stillet lidt anderledes op end på side 395. 1. kolonne er "Mellemregning 1a". 2. kolonne er "Mellemregning 1b". Vidnet havde ikke oprindeligt splittet G2s mellemregning op i "1a" og "1b". Vidnet blev bedt om at gøre dette af sagsøger A. På grundlag af regnskaberne i G1 ApS og G2 har vidnet sammentalt "Mellemregning 1a" og "Mellemregning 1b".

Forevist ekstrakten, side 395, ordet "Overført" i kolonne 2, forklarede vidnet, at dette er de kontante overførsler til Italien fra G1 ApS til G2s bankkonto. Der var kun en envejs strøm. I kolonne 3 er det både kontante hævninger og udgifter, der ikke foreligger bilag på. Kolonne 3 viser et stigende tilgodehavende fra G2 til G1 ApS. Derefter overgår overførslerne til A.

Forevist ekstrakten, side 434, graf over "As mellemregning med G2", forklarede vidnet, at den vedrører kolonne 3. Vidnet forklarede, at han syntes, at den så rigtig ud. Fra 2012 blev der tilbagebetalt fra A til G2.

Forevist ekstrakten side 403, forklarede vidnet, at dette er et kontoudtog fra 2013 vedrørende As personlige konto i F3-Bank.

Forevist ekstrakten, side 397, vedrørende punkt 2, året 2007, "Lån til A -63.702 Euro", forklarede vidnet, at dette beløb er penge, der fysisk er hævet på G2s konto, og udgifter, som der ikke er bilag for. Beløbene er bogført som nedbringelse af G2s mellemregning. Beløbene vedrørte både A og G1 ApS. Man kan ikke se, i forhold til hvem der er sket nedbringelse.

Forevist ekstrakten, side 395, 4. sidste afsnit, hvor der er anført: "Nettooverførslerne er blevet brugt til investering og dækning af driftsunderskud", forklarede vidnet, at det er anført på følgende side (ekstrakten side 396), hvad pengene er gået til. Det fremgår her blandt andet, at der er foretaget køb af en BILMODEL 1, investeret i vinmarker, købt driftsmateriel og jord indbetalt depositum og sket dækning af driftsunderskud. Dækning af driftsunderskud dækker over nettoudgifter, primært lønudgifter. Vidnet vil tro, at det dækker over landbrugsudgifter. Det fremgår af samme side (ekstrakten side 396), at der er overført aktiekapital med 110.000 Euro.

Forevist ekstrakten side 395, forklarede vidnet, at i det omfang, der er foretaget hævninger og overførsler til aktionærer, har den italienske revisor ganske fornuftigt sagt, at disse var tilgodehavender mod aktionærerne, når der var tale om hævninger, som ikke vedrørte driften, eller der ikke var bilag.

Forevist ekstrakten side 396, gennemgangen af mellemregningskontoen mellem A og G2, forklarede vidnet, at de 245.258 euro er en akkumuleret saldo pr. 31.12. 2012.

Vidnet blev forevist ekstrakten, side 395, 2. sidste afsnit, hvori er anført følgende: "Mit skøn, efter at have gennemgået mellemregningskontoen for årene 2007-2013 er, at der mindst er tale om 100.000 euro udgifter, som ikke er ført i selskabet, men i stedet posteret på mellemregningen med aktionæren, da der har manglet dokumentation for betalingerne".

Vidnet bekræftede hertil, at det er et skøn, som han har foretaget. Vidnet forklarede endvidere, at den italienske revisor sikkert har ført beløbene på mellemregningen, fordi han ikke har fået bilagsdokumentation.

Forevist ekstrakten, side 400, sidste afsnit, hvori er anført følgende: "At dømme efter overførslerne er rigtig mange af dem betalinger af leverandørfakturaer, som rettelig burde have være medtaget som driftsudgifter (driftsudgifterne er også lavere i 2011 i forhold til tidligere), men da revisor ikke har modtaget bilag er udgifterne i stedet for bogført som driftsudgifter blevet bogført på mellemregning med aktionærerne."

Vidnet bekræftede hertil, at det er hans opfattelse. Den italienske revisor har valgt at bogføre på mellemregningen, når der ikke var bilag.

Forevist ekstrakten, side 396, forklarede vidnet, at hans gennemgang også viser, at når den italienske revisor har været i tvivl, har han bogført på mellemregning. Derfor har det ikke været private udgifter. Vidnet må gå ud fra, at A ikke været god til at skaffe dokumentation.

De 100.000 euro udgør delmængde af de 245.258 euro, som fremgår af kolonne 3 på side 396 i ekstrakten. De 245.258 euro fremgår af G2s mellemregning. De 245.258 euro er ikke alle overført til A. Der er også afholdt udgifter.

Der er sket nedbringelse af det samlede mellemværende med aktionærerne. Nogle af beløbene er private hævninger. Det er en blanding af private hævninger og ikke dokumenterede hævninger. A har betalt cirka 150.000 euro fra 2013 til 2015.

De 100.000 euro er et skøn. Dels er en række udgifter afholdt lige efter overførsel fra Danmark, dels har vidnet lagt vægt på størrelsen af beløbene og på, at der er tale om skæve beløb. Der manglede udgifter i G2. Det er ikke billigt at drive en vingård.

Forevist ekstrakten, side 395, forklarede vidnet, at aktiekapitalen fremgår af regnskaberne for G2.

Forevist ekstrakten, side 397, punkt 2.1, forklarede vidnet, at "Bilmodel 1" betyder "Bilmodel 1", som er betalt direkte af G1 ApS.

Forevist ekstrakten, side 397, punkt 2, 2007, vedrørende "Depositum 3.500 euro", kunne vidnet ikke forklare, hvad dette beløb vedrørte.

Forevist ekstrakten, side 397-398, punkt 3, 2008 "Tilgang Bilmodel 1", forklarede vidnet, at provenuet fra salg af Bilmodel 1’en er tilgået G2.

Vidnet udtalte, at han fandt, at den italienske revisors arbejde var meget grundigt.

På spørgsmål fra sagsøgtes advokat forklarede vidnet, at han har været revisor for G1 ApS. Han har været revisor for A i en årrække. Vidnet bekræftede, at han havde afgivet erklæring til Erhvervsstyrelsen om et ulovligt aktionærlån.

Vidnet forklarede, at de underbilag, der måtte ligge fra den italienske revisor for G2, har han ikke set. Han kan ikke italiensk. Han har googletranslated det italienske materiale. Han har set regnskaber og balancer. Han har stillet spørgsmål til de italienske samarbejdspartnere. I Italien er der skemakrav i modsætning til Danmark.

Forevist ekstrakten, side 443, skitse over G1 ApS - koncernen, med forbindelseslinje mellem G1 ApS benævnt "Mellemregning 1a", forbindelseslinje mellem A og G2 benævnt "Mellemregning 1b" og forbindelseslinje mellem A og G1 ApS benævnt "Mellemregning 2", forklarede vidnet, at udviklingen på "Mellemregning 2" er ikke med i vidnets notat.

Vidnet blev forevist ekstrakten, side 396, punkt 1.1, 2. afsnit efter "I Alt", hvori vidnet har anført: "Gennemgangen viser også, at der ikke har der ikke været private udgifter i det fratrukne driftsunderskud".

Vidnet bekræftede dette og forklarede, at han opfattelse bygger på den bogføring og revision, som den italienske revisor har udført. Vidnet bygger sin opfattelse på dennes jugement.

Forevist ekstrakten side 396, punkt 1.1, 3. afsnit efter "I Alt", hvori vidnet har anført: "Gennemgangen af mellemregningskontoen viser, at der er betydelige overførsler fra selskabet til aktionærerne i form af tilbagebetaling af lånet, i alt 245.258 euro = 1.903.162 DKK. Det virker som om og er sandsynligt, at revisor når der har været udgifter som ikke vedrører selskabet er de ført som en nedbringelse af mellemregningen. Det er også revisors tekstning i bilag 4".

Vidnet forklarede hertil, at G2 ikke havde nogen penge. Hver gang, G2 skulle bruge penge, har G1 ApS overført penge til G2. Hvis A havde brug for kontanter, kunne han hæve på dankortet. Skæve beløb kunne i princippet være køb af italienske jakkesæt. Der manglede dokumentation for driftsudgifter. Når der er købt olivenplanter har den italienske revisor puttet det på balancen. De udgifter, der mangler, er driftsudgifter, lønninger og ejendomsskatter. Ud af de overførte 245.258 euro skønner han, at 100.000 euro gik til drift. Den tidligere revisor har ikke kunnet se bilag på vinplanter.

Forevist ekstrakten, side 398, punkt 4, 2009, "Bilmodel 1 er solgt for 32.162 euro. Tab 31.395 euro indgår i driftsunderskuddet", forklarede vidnet, at denne post viser salg af bilen. Det er bogført som bilsalg med tab.

Forevist ekstrakten, side 397, pkt. 2, 2007, "Depositum 3.500 euro", forklarede vidnet, at der bare stod "Depositum". Det kunne være jord eller noget andet. Revisoren ville ikke have bogført det, hvis det for eksempel var depositum vedrørende et festlokale.

På spørgsmål fra sagsøgers advokat bekræftede vidnet, at han har set et promemoria fra den italienske revisor (bilag 4). Han prøvede at beskrive, hvorfor der var posteret på mellemregningen. Han har sagt, at posteringen ikke vedrører selskabet, eller at der ikke var dokumentation.

Gjort bekendt med, at bilag 4 ikke en del af sagen, bekræftede vidnet dette.

De 145.000 euro skønnes at være gået til A personligt. Dette står indirekte i ekstrakten, side 396. Ellers ville det være fremgået af G1 ApS’ regnskab.

Vidnet forklarede supplerende, at de 100.000 euro er et skøn. Han har ikke set bilagene. Han ved det derfor ikke med sikkerhed.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"SAGENS PROBLEMSTILLINGER

For så vidt angår den principale påstand er parterne uenige om, hvorvidt Landsskatterettens afgørelse er ugyldig.

For så vidt angår den subsidiære påstand er parterne uenige om, hvorvidt G1 ApS har afholdt 38 maskerede udlodninger til A i henhold til ligningslovens § 16A, jf. vores materialesamling, side 5 (herefter M5).

Det er ubestridt, at A ikke direkte har modtaget 36 ud af de 38 transaktioner, der er omfattet af nærværende sag.

Parterne er derimod uenige om, hvilken part, der har bevisbyrden for, at transaktionerne efterfølgende er modtaget hos A.

Parterne er enige om, at der ikke kan ske beskatning af maskeret udbytte, såfremt der foreligger et lån, der kan og vil blive tilbagebetalt.

Parterne er uenige om, hvorvidt der er tale om lån fra G1 ApS til G2.

Parterne er også uenige om, hvorvidt der foreligger lån fra G2 til A.

Skatteministeriet gør gældende, at såfremt der ikke foreligger lån fra G1 ApS til G2, så foreligger der også en maskeret udlodning til A.

A gør derimod gældende, at Skatteministeriet skal sandsynliggøre, at A har modtaget lånene overført til G2 som maskeret udbytte. Dette gælder uanset om der foreligger lån eller ej.

Da A ikke har noget at skjule, har han fremlagt en redegørelse fra en statsautoriseret revisor for, hvad lånene til G2 er anvendt til. Af redegørelsen fremgår, at lånene er anvendt til aktiver og driftsudgifter i G2.

Skatteministeriet bestrider, at den statsautoriserede revisor har gennemgået G2s regnskabsmateriale til brug for redegørelsen, hvorfor revisor vil blive afhørt ved hovedforhandlingen.

G2 har ført en samlet mellemregning for alle aktionærer i G2. Lånene fra G1 ApS er ført på denne mellemregning, men også As mellemværender med G2 er ført på denne mellemregning. A har derfor også haft et gældsforhold til G2.

Skatteministeriet gør gældende, at i hvert fald et mellemværende på 245.258 EUR på G2s mellemregning udgør maskeret udbytte til A, jf. Skatteministeriets påstandsdokument, side 4, sidste afsnit.

Sagen vedrører således også, om As mellemværende med G2 er udtryk for et gældsforhold, da A ikke kan beskattes af et maskeret udbytte, såfremt der er tale om gæld, der skal tilbagebetales, jf. M40.

HOVEDANBRINGENDER

Til støtte for den principale påstand gør A gældende, at Landsskatterettens afgørelse er ugyldig, fordi Landsskatteretten har handlet i strid med officialmaksimen ved at have modtaget fuld dokumentation vedrørende G2s regnskaber, bogføring og bilag samt en revisorredegørelse herom, men afgjort sagen ved processuel skadevirkning.

Til støtte for den subsidiære påstand gør A gældende, at der er tale om lån fra G1 ApS til G2. Beløbene fremgår på begge selskabers mellemregning, og parterne er enige om, at mellemregninger som udgangspunkt er udtryk for et gældsforhold.

G1 ApS har beregnet renter af mellemregningen og medtaget renteindtægterne i selskabets indkomst.

Mellemregningerne fremgår af selskabernes årsrapporter som henholdsvis "tilgodehavender" og "gæld".

Enkelte af de første lånebeløb er bogført som indbetaling af selskabskapital i G2s bogføring, hvilket i endnu højere grad viser, at disse beløb ikke er tilgået A.

Uanset om lånene fra G1 ApS til G2 alligevel ikke anses for lån men tilskud, beviser dette ikke, at sådanne påståede ’tilskud’ til G2 er videreført til A.

Skatteministeriet har bevisbyrden for, at lånene og selskabskapitalen er viderekanaliseret til A.

A har allerede ved Landsskatteretten fremlagt alt materiale fra G2, hvorfor både SKAT og Landsskatteretten har haft mulighed for at undersøge, om lånene - som påstået - er tilgået A. Hverken SKAT, Landsskatteretten eller Skatteministeriet har påtaget sig denne opgave.

A gør gældende, at bevisbyrden for, at der foreligger maskeret udbytte i endnu højere grad påhviler Skatteministeriet, når alt materiale vedrørende G2 er fremlagt. Dette fulde italienske materiale er udtaget af byretssagen, da oversættelsesomkostningerne var knap 1,5 mio. kr., hvilket ikke kan komme A til skade, herunder særligt som følge af EU-retten.

Uanset uenigheden om bevisbyrden har A for en sikkerheds skyld fremlagt en redegørelse fra en statsautoriseret revisor, der indeholder en vurdering af, hvad lånene til G2 er anvendt til. Konklusionen er klar: lånene er medgået til oliven- og vinproduktion.

G2s mellemregning omfatter både G1 ApS og A. A er derfor omfattet af gældsmellemværendet med G2. A gør hertil gældende, at han ikke kan beskattes som maskeret udbytte af lån, der kan og vil blive tilbagebetalt, jf. M40.

A har således personligt foretaget afdrag allerede fra februar 2010, der er bogført på G2s mellemregning, der som nævnt både vedrører G1 ApS og A. Selv hvis As mellemværende med G2 betragtes isoleret ud fra en fiktiv opdeling, så var hans mellemværende med G2 næsten afviklet i 2016, hvilket er bekræftet af redegørelsen fra den statsautoriserede revisor. I dag er gælden med G2 afviklet. Der er derfor ikke tale om, at A har lånt penge fra G2, som ikke er blevet tilbagebetalt, ligesom A og G2 har anset mellemværendet som gæld - ikke udbytte eller gaver

SAGSFREMSTILLING

A købte i 2005 privat en ejendom i Italien sammen med sin kone LS. Ejendommen var beliggende på en grund, der er markeret med lyserødt i ekstrakten, side 234 (herefter "E234"). Ejendommen blev købt for private midler.

Ejendommen var ikke beboelig i 2005 men blev beboelig i 2006 efter en istandsættelse. Det er ikke korrekt, når Skatteministeriet anfører, at den private ejendom ikke var beboelig i 2007-2009, jf. Skatteministeriets påstandsdokument, side 6., 6. afsnit.

A var eneejer af G1 ApS, der blev hovedaktionær i det italienske selskab G2.

Stiftelse af G2

G1 ApS, A og LS stiftede således G2 med det formål at drive landbrugsvirksomhed med produktion af vin og oliven. G2 er et såkaldt "Societa Agricola", dvs. et landbrugsselskab. Landbrugsselskaber er reguleret i den italienske civile lovbog, artikel 2135, og kan kun drive landbrugsvirksomhed. Det ville derfor være ulovligt, hvis G2 ikke drev landbrugsvirksomhed.

Beslutningen om stiftelsen af G2 blev truffet 4. juli 2007, og registreringen hos de italienske myndigheder fandt sted 13. juli 2007. Stiftelsesdokument på italiensk er tidligere fremsendt til Landsskatteretten. Selskabskapitalen i selskabet var 110.000 EUR, og aktionærerne var som følger:

G1 ApS: 107.800 EUR (98%)

A: 1.100 EUR (1%)

LS: 1.100 EUR (1%)

G2 blev 9. februar 2010 omdannet til en anden italiensk selskabsform: "societa’ agricola semplice", hvilket havde betydning for bl.a. regnskabspligten.

Ejerandelen på 2% for A og ægtefællen har ikke tidligere været bestridt, jf. E58, 3. sidste afsnit. Det anførte i Skatteministeriets påstandsdokument på side 2, 3. afsnit, om en ejerandel på 14,1% er et helt nyt synspunkt, hvilket A ikke kan nå at forholde sig til, og som forekommer forkert i forhold til de faktiske dokumenter, der er tilvejebragt efter 30. september 2011, jf. dateringen i E312. Skatteministeriet har da heller ikke fremlagt dokumentation for de 14,1%.

G2 køber jord

Som nævnt var G2s formål at drive produktion af vin og oliven.

G2 købte den første jord fra den lokale kirke. Jorden er markeret med gult i E234, og prisen var i alt 17.500 EUR. Dokumentet er underskrevet hos notaren primo 2008, men knap halvdelen af købesummen på 8.500 EUR blev betalt allerede i 2007, hvilket er baggrunden for, at G2 blev stiftet i 2007, samt at der allerede i 2007 blev afholdt udgifter vedrørende dette jordstykke.

Betalingen på 8.500 EUR fremgår således allerede af den italienske bogføring for 2007, jf. hertil også E397, afsnit 2 og 2.1.

Som nævnt var den i E234 ’lyserøde’ jord siden 2005 ejet af ægteparret privat, mens den i E234 ’gule’ jord var ejet af G2.

G2s ’gule’ jord skulle anvendes til olivenproduktion.

I 2010 købte G2 yderligere jord for 145.000 EUR, jf. E294, der skulle omstilles og anvendes til vinmarker.

I E295 er medtaget et satellitkort, hvor G2s jordstykker er markeret med rød skravering.

Jorden købt i 2010, der skulle anvendes til vinmarker, er skraveret øverst i E295, og jorden fra 2007/2008 vedrørende olivenproduktionen er skraveret nederst i E295. Det tager 10 minutter i bil at køre til vinmarken.

Begge landbrugsjordstykker krævede investeringer i fx omstilling, opdyrkning, beplantning mv.

G2 fik medio maj 2011 tildelt EU-støtte til vinmarkerne for vinsæsonen 2010/2011 på i alt 63.444 EUR, hvilket bekræfter, at G2 driver virksomhed med vinproduktion, der er erhvervsmæssig og berettiget til EU-støtte.

Finansieringen af driften

Finansieringen af udgifterne til omstillingen til oliven- og vinproduktion kom i vidt omfang fra moderselskabet G1 ApS, der gennem en længere årrække og ad flere omgange udlånte beløb til datterselskabet G2 i perioden 2007-2010.

Det er denne finansiering, som parterne strides om.

Nærmere bestemt strides parterne om 38 transaktioner eller lånebeløb.

Lånene er bogført på en mellemregning hos G1 ApS.

Det er helt sædvanligt benytte mellemregningskonti i hovedaktionærforhold, jf. M11, M56, højre spalte, M58 og M61.

Lånene er forrentet på mellemregningen, jf. E216 (A3-ark), E246 (A3ark), E275 (A3-ark) og E296, jf. ligningslovens § 2 og M16.

Lånene er opført i G1 ApS’ årsrapporter for 2007-2010 som "Tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed", der stemmer med mellemregningerne, jf. E228, E258, E288 og E308, 2. stregmarkering.

G1 ApS’ skattepligtige renteindtægter af lånene til G2 er medtaget i årsrapporterne for 2007-2010 som "Renter, tilknyttet virksomhed", jf. E230/E227, E260/E257, E290/E287 og E310/E307.

Lånene fra G1 ApS til G2 er også for 31 lånebeløbs vedkommende ført på G2s mellemregning, jf. E206-213, der kan afstemmes med G2s årsrapporter for 2007-2010, jf. E215, E233, E263 og E274, hvor lånene er opført som "gæld" og "ikke-rentebærende lån".

6 af ’lånebeløbene’ er hos G2 bogført som indbetaling af selskabskapital.

2 lånebeløb på i alt 19.375 kr. er ikke bogført hos G2, jf. nærmere nedenfor.

A gør gældende, at 37 af transaktionerne er lån/selskabskapital, mens den sidste transaktion er en fejlagtig postering hos G1 ApS.

Til brug for disse anbringender har vi udarbejdet hjælpebilag 1, der er en uddybning af E343.

Hjælpebilag 1 er påført fem kolonner:

1. kolonne 1 angiver (med sidetal i ekstrakten) den bankkonto, som G1 ApS’ har overført beløbet i E343 fra,

2. kolonne 2 angiver (med sidetal i ekstrakten eller bilagsnummer), om overførslen fra kolonne 1 er modtaget på As private italienske bankkonto,

3. kolonne 3 angiver (med sidetal i ekstrakten), om overførslen fra kolonne 1 (eller via kolonne 2) er modtaget på G2s italienske bankkonto. Hvis G1 ApS’ har afholdt en udgift på vegne af G2, dvs. et "udlæg", er dette angivet,

4. kolonne 4 angiver hvorhenne i G2s bogføring, overførslen fra kolonne 1 er bogført i Italien,

5. kolonne 5 er henvisning til yderligere sider i ekstrakten, der bidrager til dokumentation af transaktionen.

Alle beløbene i E343 (og hjælpebilag 1) er ført på G1 ApS’ mellemregning og angivet som lån "tilgodehavender" i G1 ApS årsrapporter.

Jeg vil herefter gennemgå de enkelte lånebeløb.

Lån fra 11. marts 2008 til 29. december 2010

De 30 lånebeløb fra 11. marts 2008 til 29. december 2010 er meget simple at redegøre for ved anvendelse af hjælpebilag 1.

I kolonne 1 kan man se fra hvilken af G1 ApS’ bankkonti, de 30 lånebeløb er overført fra. I kolonne 3 kan man se, hvor de 30 beløb er modtaget på G2s italienske bankkonto, og i kolonne 4 kan man se, hvordan G2 har bogført de 30 beløb.

Heraf fremgår, at 29 overførsler fra 11. marts 2008 er modtaget hos G2 og bogført på G2s mellemregning.

Én overførsel ud af 30 adskiller sig fra de andre. Således er posteringen 30. december 2009 på 5.000 kr. ikke modtaget af G2. Dette skyldes en bogføringsfejl af G1 ApS’ revisor, da han bogførte betalingen på de 5.000 kr. på mellemregningen mellem G1 ApS og G2, mens der reelt var tale om et lånesagsgebyr i forbindelse med, at G1 ApS i 2009 solgte en ejendom ejet af selskabet, jf. E244, E288 samt E290, note 4. Dette bestrider Skatteministeriet ikke længere, jf. den manglende besvarelse af opfordring M og N (E102, 4. afsnit).

Bankgebyret på de 5.000 kr. vedrører slet ikke G2, men en ejendom ejet og solgt af G1 ApS, hvorfor dette bankgebyr heller ikke er modtaget eller vedrører A.

Selskabskapital, udlæg og lån i perioden 26. april 2007 - 8. november 2008

De første otte overførsler i E343, jf. hjælpebilag 1, kræver en mere uddybende redegørelse.

Der er tale om henholdsvis indbetaling af selskabskapital, udlæg og lån.

G2 blev som nævnt først registreret 13. juli 2007 og fik først en bankkonto med 8/27 virkning fra 19. juli 2007.

Derfor er de to første pengeoverførsler 26. april 2007 og 19. juli 2007 fra G1 ApS til G2 passeret via As private italienske konto, jf. kolonne 2 i hjælpebilag 1, da G2 endnu ikke havde nogen bankkonto.

Derudover har G1 ApS før G2s bankkonto blev oprettet afholdt to udlæg, jf. kolonne 3 i hjælpebilag 1.

Som nævnt ovenfor ejede G1 ApS 98% af G2 og skulle derfor indbetale 107.800 EUR af selskabskapitalen på 110.000 EUR. Hovedparten af de første overførsler og udlæg afholdt af G1 ApS er hos G2 bogført som indbetaling af selskabskapital på i alt 107.800 EUR til G2, jf. E205 og kolonne 4 i hjælpebilag 1, der som nævnt viser, hvordan G2 har bogført overførslerne fra G1 ApS.

Jeg vil i det følgende kronologisk gennemgå disse udlæg, indbetalinger af selskabskapital og lån i perioden 26. april 2007 - 8. november 2008.

26. april 2007

Det fremgår af hjælpebilag 1, at overførslen 26. april 2007 på 149.254 kr. er overført fra G1 ApS’ F2-Bank-konto, jf. E136 (2 x 10.000 EUR = 74.627 DKK + 74.627 DKK = 149.254 DKK) til i første omgang As private italienske konto, hvor beløbene er modtaget 3. maj 2007, jf. bilag 97 (løst). Herefter er de 2 x 10.000 EUR overført fra As private italienske konto den 19. juli 2007 til G2s konto, jf. bilag 97 og E182.

Beløbet på de i alt 20.000 EUR er bogført hos G2 i E205 som indbetaling af selskabskapital den 19. juli 2007.

21. juni 2007

Det fremgår af hjælpebilag 1, kolonne 5 (E140), at G1 ApS den 21. juni 2007 overfører 25% af selskabets andel af selskabskapitalen i G2 (98% af 25% af 110.000 EUR = 26.950 EUR).

Beløbet er så vidt vides overført til den stiftende italienske advokat og er medgået til udgifter til stiftelsen af G2. Derfor har vi i hjælpebilag 1, kolonne 3, angivet beløbet som "udlæg".

Det fremgår af hjælpebilag 1, kolonne 4, jf. E205, at G2 27. juni 2007 har bogført indbetaling af selskabskapital på 27.500 EUR, hvilket svarer til 25% af selskabskapitalen, heraf vedrører 26.950 G1 ApS og 550 EUR vedrører A og hustruens andel (2% af 25% af 110.000 EUR = 550 EUR).

G1 ApS’ indbetaling af selskabskapital på 26.950 EUR er fejlagtigt bogført på den danske mellemregning i E216. Beløbet burde være bogført som en ejerandel i G2. Der er jo ikke tale om et lån til G2, men om en ejerandel. Uanset om indbetalingen udgør et lån eller selskabskapital, er beløbet dog ikke tilført A personligt.

3. juli 2007

Det fremgår af hjælpebilag 1, kolonne 2 og 3 (E210), at G1 ApS afholdt en udgift (udlæg) til køb af en bil, som G2 skulle eje, og som blev fragtet til Italien, jf. E203, og blev indregistreret i G2s navn, jf. E102, 1. afsnit samt E438, afsnit 2.

Udlægget for køb af bilen er bogført 9. juli 2007 på G2s mellemregning med aktionærerne, jf. E210.

19. juli 2007

Det fremgår af hjælpebilag 1, kolonne 1, at overførslen 19. juli 2007 på 264.746,54 kr. (= 35.152,67 EUR) først er overført fra G1 ApS’ konto i F4-Bank, jf. E149, til As private italienske konto, hvor beløbet er modtaget 20. juli 2007, jf. E159. Herefter er 11.000 EUR overført fra As private italienske konto den 30. oktober 2007 (E160) til G2s konto, jf. E183, og samme dato er beløbet bogført som indbetaling af selskabskapital, jf. E205. De 11.000 EUR er således passeret via As  private italienske konto.

A anerkender, at han delvist skal beskattes af denne overførsel, hvilket er begrundelsen for anerkendelsen i den subsidiære påstand på 135.805 kr. for indkomståret 2007.

Det fremgår ovenfor, at ud af beløbet på de 35.152,67 EUR er 11.000 EUR overført til G2 den 30. oktober 2007.

A skal derfor maksimalt udlodningsbeskattes af (35.152,67 11.000) 24.152,67 EUR, da han ikke skal beskattes af det beløb, der anvendt til indbetaling af G2s selskabskapital.

Den maksimale udlodningsbeskatning skal dog reduceres yderligere, da A personligt har betalt 7.716 EUR af G2 selskabskapital, jf. G2s bogføring i E205, dateret 5. juli 2007. Skatteministeriet har ikke bestridt, at A har afholdt de 7.716 EUR af selskabskapitalen, jf. E67, 1. afsnit. Det anførte i Skatteministeriets påstandsdokument, side 7, 4. afsnit, vedrørende overførslen 5. juli 2007 er derfor et nyt anbringende, som vi protesterer imod.

Ud af disse 7.716 EUR vedrører 6.066 EUR G1 ApS’ andel af selskabskapitalen i G2. Derfor skal den maksimale udlodningsbeskatning på 24.152,67 EUR reduceres med 6.066 EUR.

De 6.066 EUR fremkommer således:

A og hustru ejer 2% af G2, svarende til en selskabskapital på 2.200 EUR (2% af 110.000 EUR). A (og hustru) afholdt personligt 550 EUR af denne ejerandel 27. juni 2007, jf. det anførte ovenfor under afsnittet "21. juni 2007"

Den resterende del af A og hustrus andel af selskabskapitalen udgør derfor:

2.220 - 550 EUR = 1.650 EUR

Da A som nævnt 5. juli 2007 personligt afholdt 7.716 EUR af G2’ selskabskapital, og da han kun skulle indskyde de resterende 1.650 EUR som selskabskapital, har han den 5. juli 2007 afholdt 6.066 EUR af G1 ApS’ andel af selskabskapitalen i G2 (7.716 - 1.650 = 6.066).

Derfor har A afholdt et udlæg på 6.066 EUR på vegne af G2.

Dette beløb skal derfor nedsætte udlodningsbeløbet på 24.152,67 EUR. Derfor anerkender vi en udlodningsbeskatning på 24.152,67 6.066 = 18.086,67 EUR.

Dette beløb udgør 135.805 kr., jf. Skatteministeriets påstandsdokument, side 1, sidste afsnit, og indgår i den subsidiære påstand vedrørende indkomståret 2007.

30. august 2007

Det fremgår af hjælpebilag 1, kolonne 1, at overførslen 30. august 2007 på 20.000 EUR i E152 er overført fra G1 ApS’ Y1-landske bankkonto i F4-Bank den 30. august 2007 med valørdato 3. september 2007 til "Casse di Risparmio di Y3-By". Det fremgår af E156, jf. hjælpebilag 1, kolonne 5, at overførslen 30. august 2007 på 20.000 EUR er "In favour: G2". Det fremgår også af E182, jf. hjælpebilag 1, kolonne 3, at G2 har modtaget 19.958,50 EUR fra udlandet med valørdato 10. september 2007, dvs. én uge efter valørdatoen fra den Y1-landske bank. Det har altså taget én uge af overføre de 20.000 EUR fra Y1-Land til Italien, hvilket ikke er udsædvanligt ved internationale bankoverførsler.

Det fremgår også af hjælpebilag 1, kolonne 4, at overførslen er bogført hos G2 i E205 som indbetaling af selskabskapital den 10. september 2007.

1. oktober 2007

Det fremgår af hjælpebilag 1, kolonne 1 (E138), at G1 ApS den 10. oktober 2007 overfører 14.375 kr.

Beløbet vedrører fragt af G2s bil til Italien, jf. hjælpebilag 1, kolonne 5, jf. E203. Der er tale om et udlæg, jf. kolonne 3.

Beløbet er ikke bogført hos G2. G2s italienske revisor har på forespørgsel oplyst, at beløbet på 14.375 kr. ikke kan medtages på G2s mellemregning, da fakturaen i E203 ikke er udstedt til G2.

29. oktober 2007

Det fremgår af hjælpebilag 1, kolonne 1, at overførslen 29. oktober 2007 på 15.000 EUR i E152 er overført fra G1 ApS’ Y1-landske bankkonto i F4-Bank den 29. oktober 2007. Det fremgår af E183, jf. hjælpebilag 1, kolonne 3, at G2 har modtaget 14.966 EUR fra udlandet med valørdato 5. november 2007.

Det fremgår også af hjælpebilag 1, kolonne 4, at overførslen er bogført hos G2 i E205 som indbetaling af selskabskapital den 6. november 2007.

8. november 2007

Det fremgår af E153, jf. hjælpebilag 1, kolonne 1, at overførslen 8. november 2007 på 20.000 EUR er overført fra G1 ApS’ Y1-landske bankkonto i F4-Bank den 8. november 2007 med valørdato 12. november 2007 til "Casse di Risparmio di Y3-By". Det fremgår af E183, jf. hjælpebilag 1, kolonne 3, at G2 har modtaget 19.958,50 EUR fra udlandet med valørdato 14. november 2007, dvs. to dage efter valørdatoen fra F4-Bank.

Det fremgår endvidere af E183, at datoen for modtagelsen af beløbet på G2s bankkonto først er 5. december 2007.

Derfor har G2s revisor først bogført lånet 5. december 2007.

Dette lånebeløb fra G1 ApS blev opsplittet i to i G2s bogføring.

5. december 2007 manglede aktionærerne af indbetale 8.958,50 EUR af G2s selskabskapital. Derfor opsplittede G2s revisor indbetalingen på 19.958,50 EUR i to:

8.958,50 EUR blev bogført som indbetalt selskabskapital 5. december 2007, jf. hjælpebilag 1, kolonne 4, jf. E205, og de resterende (19.958,50 EUR - 8.958,50 EUR) 11.000 EUR blev bogført på G2s mellemregning med aktionærerne, herunder G1 ApS, jf. E210.

Konklusion

Hjælpebilag 1 illustrerer således, hvordan de 38 overførsler kan findes i ekstrakten både på afsender- og modtager-siden samt i G2s bogføring.

Det fremgår af hjælpebilag 1, kolonne 4, at alle lån er bogført hos G2 på nær to.

Den første manglende postering vedrører et udlæg for transport af G2 bil, som den italienske revisor i henhold til italienske regler ikke kan bogføre som udlæg, jf. afsnittet ovenfor "1. oktober 2007". Den anden manglende postering vedrører et gebyr på 5.000 kr. vedrørende en ejendomshandel, som G2s intet har at gøre med, og som skyldes en bogføringsfejl begået af G1 ApS’ danske revisor.

Det fremgår endvidere af hjælpebilag 1, at fire beløb ikke er overført til G2, hvorfor det anførte i Landsskatterettens kendelse i E17, sidste afsnit, og E27, 1. hele afsnit, ikke er korrekt.

Det fremgår endvidere af ovenstående gennemgang samt hjælpebilag 1, at det anførte i Landsskatterettens kendelse i E20, første afsnit, ikke er korrekt.

Det fremgår bl.a. også af gennemgangen, at Landsskatteretten har beskattet A af G1 ApS’ indbetalte selskabskapital på 107.800 EUR.

Ifølge A fremgår det klart af ovenstående, at der er tale om lån fra G1 ApS til G2.

SKAT og Skatteministeriet kan også afstemme mellemregninger

Det var grundlæggende SKATs påstand i juni 2012, at G1 ApS’ mellemregning ikke stemte med G2s regnskaber, jf. E344.

En sådan afstemning kræver materiale fra Italien, da G2 er et italiensk selskab. SKAT havde i 2012 ikke modtaget dette italienske materiale, da revisor havde svært ved at skaffe materialet fra Italien, jf. E351-353. SKAT havde fx ikke modtaget G2s mellemregning i E206-213.

Det lykkedes under den efterfølgende behandling ved Landsskatteretten løbende at fremskaffe materiale fra Italien.

Først blev G2s mellemregning indtil 2009 fremskaffet og fremsendt.

På baggrund af denne mellemregning anerkendte SKAT den 29. september 2015, at de markerede posteringer i E372 kunne afstemmes, jf. E370-371. 13/27

Efterfølgende blev G2s fulde mellemregning for 2010 fremsendt, og 30. oktober 2015 blev bl.a. fremsendt kontokort over G2s indbetalte selskabskapital (E375 og E205), As private italienske bankkonto (E375 og E159-160) samt G2s bankkonto (E375 og E182-202).

Landsskatteretten anmodede ikke SKAT om at afstemme disse bilag herunder mellemregningen for 2010 - med G1 ApS’ mellemregning.

Hvis Landsskatteretten havde gjort dette, ville yderligere posteringer kunne afstemmes, bl.a. 2010, jf. vores gennemgang ovenfor.

Redegørelse fra statsautoriseret revisor

Både SKAT og Landsskatteretten har ønsket vide, hvad lånene er medgået til hos G2. Vi har i den forbindelse fremlagt alt bilagsmateriale vedrørende G2.

Derudover fremlagde vi allerede 21. april 2016 en redegørelse fra statsautoriseret revisor UL.

Statsautoriseret revisor UL har bl.a. gennemgået G2s bogføring, alle årsrapporter for G2 samt grundbilag (herunder kontoudtog). Det er således det fulde regnskabsmateriale for G2, der er blevet analyseret. Derudover er alle betalinger fra og til A, G2 og G1 ApS gennemgået.

Statsautoriseret revisor UL har bl.a. redegjort for, hvad lånene fra G1 ApS til G2 har finansieret af drift i G2 i perioden 2007-2012.

Der var en enkel trykfejl i den oprindelige redegørelse fra 21. april 2016, der er blevet rettet i E441.

Aktiver i G2

Det fremgår af redegørelsen, at lånene til G2 rent faktisk er medgået til udgifter og aktiver i G2 i form af køb af jord, lønninger, investering i vin/olivenmarker, køb af driftsmateriel, køb af bil mv.

Dette dokumenterer, at alle lånene ikke er tilgået A.

Det fremgår også af redegørelsen, at aktiverne er i behold i G2.

Skatteministeriet er blevet opfordret til at fremlægge en regnskabsanalyse af G2s regnskaber og bilag, der dokumenterer, at lånene til G2 er videreført til A, hvis Skatteministeriet ikke er enig i redegørelsen fra statsautoriseret 14/27 revisor UL, jf. opfordring E i E72, sidste hele afsnit. Skatteministeriet har ikke fremlagt en analyse eller bestridt indholdet af statsautoriseret revisor ULs redegørelse, hvorfor redegørelsen fra statsautoriseret revisor UL må lægges til grund.

Vi har derfor allerede ved Landsskatteretten fremlagt alle de oplysninger, som SKAT efterspurgte i E344, nederst.

Mellemregninger

G1 ApS’ mellemregning med G2 (E216, E246, E275 og E296) er ikke identisk med G2s egen mellemregning (E210-E213).

Mellemregningerne er illustreret i E443.

G1 ApS førte i E216, E246, E275 og E296 en mellemregning med G2, forkortet "M/R" i bogføringen ("1a" i E443).

G2s mellemregning omfatter i E210 "selskabsdeltagere", dvs. både A/LS (ejer 2% af selskabskapitalen) og G1 ApS (ejer 98% af selskabskapitalen), dvs. "1a" + "1b" i E443. Dette udgør ikke en sammenblanding af holdingselskabets økonomi, da mellemregningen vedrører G2s aktionærer, jf. modsætningsvist Skatteministeriets påstandsdokument, side 4, 4. afsnit.

Som det fremgår af E443, er der derfor forskel på G2s mellemregning med aktionærerne (1a + 1b) og G1 ApS mellemregning med datterselskabet G2 (udelukkende 1a).

Derfor er mellemregningerne ikke identiske.

Da mellemregningerne ikke er identiske, bad vi i 2016 statsautoriseret revisor UL om at ’opdele’ G2s mellemregning med aktionærerne i

1.      mellemregning med G1 ApS (1a)

2.      mellemregning med A (1b)

’Opdelingen' fremgår af E395-E397, 2. og 3. kolonne samt E402.

Formålet var at sammenligne G1 ApS’ mellemregning "1a" med G2s mellemregning "1a".

’Opdelingen’ er fiktiv, da G2s revisor ikke har opereret med en sådan opdeling, men opdelingen gør det lettere at sammenligne G1 ApS’ mellemregning med G2s egen mellemregning.

Det fremgår af statsautoriseret revisor ULs redegørelse, at mindst 100.000 EUR af de udgifter, som ifølge G2s mellemregning med aktionærerne udgør tilbagebetaling af gæld, reelt set er udgifter afholdt i G2s interesse, men uden nødvendig dokumentation, jf. E393, næstsidste afsnit.

Disse "tilbagebetalinger" er posteret på As ’mellemregning’ med G2 (1b) i E395, da statsautoriseret revisor ULs opgave var at illustrere, at mellemregningen "1a" kunne afstemmes.

Disse "residualtilbagebetalinger", der ikke var bogført på G1 ApS’ 1a-mellemregning (E216, E246, E275 og E296), skulle derfor ikke posteres på G2s fiktive 1a-mellemregning for netop at kunne afstemmes med G1 ApS’ faktiske 1a-mellemregning.

Vi fremlagde bilaget i E443 på retsmødet i Landsskatteretten, og redegjorde for ovenstående. Det markerede i E26 er ikke en korrekt gengivelse af hverken vores redegørelse eller E443.

Det er således ikke ubestridt, at G2 har afholdt udgifter, der er selskabet uvedkommende. For det første har G2 ikke medtaget driftsudgifter for over 100.000 EUR som følge af manglende bilag. For det andet er alle udgifter, hvor der blot er den mindste risiko for, at udgiften ikke er driftsmæssig, bogført som afdrag på gæld til aktionærerne.

Nedbringelse af mellemregning

Af statsautoriseret revisor ULs redegørelsen fremgår udviklingen i den fiktive 1b-mellemregning mellem A og G2 for 2007-2015, der grafisk er opstillet i 434, der er baseret på opgørelsen i E395-E402.

Redegørelsen dokumenterer, at selv hvis A godskrives de nævnte "residualtilbagebetalinger", hvoraf mindst 100.000 EUR udgør driftsudgifter i G2 uden bilag, har A afdraget på gælden til G2. Ved udgangen af 2015 var As gæld til G2 på 713.822 kr. I 2016 er der foretaget yderligere afdrag.

A har særskilt afdraget på gælden til G2 før SKAT indledte nærværende sag.

Han afdragede 5.000 EUR af gælden ved overførsel fra As personlige konto i F1-Bank 3. februar 2010, jf. E269 og E271, der blev modtaget på G2s konto den 5. februar 2010 jf. E174/E195 (oversættelsesfejl) og bogført som nedbringelse af mellemregningen samme dag i G2s bogføring, jf. E213.

Et yderligere afdrag, før SKAT indledte nærværende sag, fremgår af overførslen den 17. 16/27 februar 2010 på 1.000 EUR fra As personlige konto i F1-Bank (E269 og E272), der modtages på G2s konto den 19. februar 2010, jf. E196, som blev bogført som nedbringelse af mellemregningen samme dag i G2s bogføring, jf. E211.

Det anførte i Landsskatterettens kendelse i E23, 5. afsnit, er også af den grund ikke korrekt.

ANBRINGENDER

Den principale påstand

Det fremgår af Ombudsmandens vejledning til myndighederne, om "Processuel eller bevismæssig skadevirkning":

"I ansøgnings- og klagesager, der rejses på partens initiativ, har parten en særlig tilskyndelse til at bidrage til sagsoplysningen.

Hvis de nødvendige oplysninger i disse sager ikke tilvejebringes, vil myndigheden efter omstændighederne enten kunne meddele afslag under henvisning til de manglende oplysninger eller meddele ansøgeren, at sagen ikke vil kunne færdigbehandles, før oplysningerne foreligger. Det vil sige, at der indtræder processuel skadevirkning.

Det er dog en forudsætning, at myndigheden har præciseret, hvilke oplysninger der er behov for, og at parten i nødvendigt omfang er vejledt om, hvordan oplysningerne skaffes. Desuden bør myndigheden gøre parten opmærksom på, at manglende medvirken vil kunne medføre, at sagen må afgøres på det foreliggende grundlag, og at det vil kunne betyde, at ansøgningen ikke kan imødekommes.

Parten kan i almindelighed ikke uden særlig hjemmel mødes med processuel skadevirkning, fordi der mangler oplysninger i sagen, som det vil være særligt indgribende, belastende, besværligt eller omkostningskrævende for parten at skaffe.

Se Ugeskrift for Retsvæsen U 2007.262 H, hvor Højesteret fandt, at det ikke var berettiget for Flygtningenævnet at stille krav om, at en asylansøger bl.a. skulle sandsynliggøre, at han var i en konkret risiko for at skulle udføre eller medvirke til krigsforbrydelser." (mine understregninger)

Processuel skadevirkning indtræder kun, hvis de nødvendige oplysninger ikke er fremsendt.

I E28 har Landsskatteretten anført de manglende nødvendige oplysninger:

"SKAT har bedt om, men har ikke modtaget en redegørelse for, herunder bilagsdokumentation for, hvad de overførte midler er anvendt til. Det er på 17/27 retsmødet oplyst, at G2 bl.a. har anvendt de overførte midler til at afholde udgifter, som ikke vedrører selskabet. Under disse omstændigheder påhviler det klageren at godtgøre, at de overførte midler ikke er tilgået ham. Da aftalerne er indgået mellem interesseforbundne parter er beviskravet til samtlige de overførte midlernes anvendelse og til, at differencen på de bogførte mellemregningskonti i G1 ApS og G2 udgjorde et lån, som klageren skulle og kunne tilbage, skærpet.

Heller ikke ved bevisførelsen på retsmødet er det godtgjort, at de resterende overførte midler, er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægterne i G2." (mine understregninger)

Landsskatteretten har tillagt det processuel skadevirkning, at SKAT ikke modtog en redegørelse eller dokumentation.

Både redegørelse og dokumentation blev fremsendt til Landsskatteretten.

Derfor kan der ikke statueres processuel skadevirkning.

Som nævnt ovenfor, er det ikke ubestridt, at G2 har anvendt de overførte midler til udgifter, der er selskabet uvedkommende, og det blev heller ikke oplyst på retsmødet. Derfor kan heller ikke denne forkerte og bestridte oplysning fører til processuel skadevirkning.

For god ordens skyld bemærkes, at Landsskatteretten ikke vejledte om, at A skulle fremsende en redegørelse eller dokumentation, hvilket er en forudsætning for processuel skadevirkning.

Indtil 1. marts 2016 vedrørte nærværende sag for Landsskatteretten således, om A kunne redegøre for overførslerne til det italienske selskab, hvilket vi har gjort ovenfor.

Det fremgik bl.a. af kontormødereferatet i sagen af 5. november 2015, at Skatteankenævnet kun opfordrede A til at fremlægge:

1. dokumentation for G1 ApS anskaffelse af aktierne i G2 (E381)

2. Angive hvilke lån, der vedrørte A personlig i bilag 88 (E382, jf. E383)

I mødereferatet fremgik endvidere (E383, 2. stregmarkering):

"Referenten oplyste, at hun vil bede SKAT om en supplerende udtalelse, herunder en stillingtagen til, hvordan og hvem, der har finansieret driftsunderskuddene i det italienske selskab samt om, hvorvidt de fremlagte oplysninger og bilag har givet anledning til, at SKAT ændrer sin stillingtagen." (min understregning)

A blev altså ikke anmodet eller vejledt herom.

Skatteankestyrelsens fremsendte herefter forslag til afgørelse af 15. februar 2016, hvor Skatteankestyrelsen nu lagde afgørende vægt på, hvordan de nævnte driftsunderskud var finansieret i G2, jf. E391. Skatteankenævnet havde som nævnt aldrig opfordret A til at fremlægge dokumentation herfor.

11. april 2016 gør vi Skatteankestyrelsen opmærksom på dette nye forhold, og anmoder om frist til at fremsende yderligere oplysninger samt henviser til officialmaksimen, jf. E393.

21. april 2016 fremsender vi et indlæg med bl.a. den fulde elektroniske bogføring for G2 for 2007-2012 samt saldobalancer for 2007-2012 og en redegørelse fra statsautoriseret revisor UL for, hvorledes lånene fra G1 ApS til G2 er blevet brugt i G2 - enten som udgifter eller aktiver (E395-E401). Opgørelsen fra statsautoriseret revisor UL var baseret på den fulde bogføring samt bilagene fremlagt tidligere i sagen.

Den 17. august 2016 fremsender vi alle grundbilag for G2 for 2007-2012 til Skatteankestyrelsen og SKAT, jf. E435.

Landsskatteretten har dermed modtaget alt bogføringsmateriale for G2 for 2007-2012.

Derfor kan Landsskatteretten ikke fastslå processuel skadevirkning. Derfor har Landsskatteretten overtrådt officialmaksimen. Derfor er afgørelsen ugyldig.

For god ordens skyld bemærkes, at den fremsendte dokumentation har væsentlig betydning for sagens resultat.

Landsskatteretten lægger jo netop vægt på den (manglende) dokumentation, og tillægger det processuel skadevirkning.

Skatteministeriet lægger også vægt på den fremsendte dokumentation og redegørelsen, jf. side 6 i Skatteministeriets påstandsdokument. Derfor må informationerne anses for væsentlige.

Den subsidiære påstand

I nærværende sag beskattes A af beløb, han aldrig har modtaget, og som Skatteministeriet ikke har dokumenteret, at han har modtaget.

Det er Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at lån ydet af G1 ApS til G2, alligevel udgør en maskeret udlodning for G1 ApS’ hovedaktionær, jf. M46.

Beløbene i nærværende sag er overført til G2 som lån til køb af jord og klargøring til oliven- og vinproduktion, hvilket der er fremlagt fuld dokumentation for samt yderligere en redegørelse fra en statsautoriseret revisor.

Lånene var forretningsmæssigt begrundede til drift af en landbrugsvirksomhed, jf. M20 og M48.

Lånene er bogført som lån ved anvendelse af en mellemregning. Lån ved brug af mellemregning er sædvanligt i hovedaktionærforhold og udtryk for et låneforhold, jf. M11, M56, højre spalte, M58 og M61.

Lånene er angivet i årsrapporterne som lån. Lånene er forrentet, og der er afdraget på lånene.

Renteindtægterne er medtaget som indkomst hos G1 ApS, og sådanne renteindtægter er skattepligtige. SKAT har ikke nedsat G1 ApS’ skattepligtige indkomst med disse renteindtægter.

Der er derfor tale om et gældsforhold.

Skatteministeriet gør i påstandsdokumentet side 4, 2. afsnit, gældende, at ordet "lån" eller tilsvarende ikke fremgår af bankkontoudskrifterne. Hertil bemærkes, at bankkontoudskrifterne anvender standardtekster som"udlandsbetaling", "overfør", "netbank overførsel" etc. Det var på dette tidspunkt så vidt vides ikke muligt for kontoindehaveren selv at bestemme, hvilken tekst der skulle på kontoudskriften.

Parterne er enige om, at mellemregninger som udgangspunkt er udtryk for et gældsforhold, jf. E77, sidste afsnit. Dette fremgår som nævnt af M11, M56, højre spalte, M58 og M61.

Skatteministeriet bestrider ikke, at mellemregningerne i nærværende sag er skriftlige, jf. E93, sidste afsnit og E102, 7. afsnit. Der foreligger derfor skriftlig dokumentation for låneforholdet i form af de skriftlige mellemregninger, hvilket Skatteministeriet synes at bestride i påstandsdokument, side 4, 1. afsnit. Det er dog ikke krav om skriftlighed eller særlige lånedokumenter, jf. M15-M16, M40, M55 og 61.

Ifølge Højesteret foreligger der endvidere ikke en maskeret udlodning, hvis der er tale om lån, som debitor kan og vil tilbagebetale, jf. M40. Der henvises også til M72-M73.

To af lånene (26. april og 19. juli 2007) til G2 er passeret via As italienske bankkonto, da G2 endnu ikke havde en bankkonto. En sådan nødvendig ’betalingskanal’ kan ikke begrunde, at de overførte beløb har tilhørt A som et formuegode, jf. M28:

"I december 1992 indsatte B 800.000 kr. på As konto, og allerede i januar 1993 hævede B under anvendelse af sin fuldmagt hertil samme beløb på As konto. De oplysninger, der er forelagt Højesteret, giver ikke grundlag for at antage, at beløbet har været indsat på As konto under omstændigheder, der kan begrunde, at beløbet har tilhørt ham som et formuegode.

Allerede som følge heraf har der ikke været grundlag for at forhøje As skattepligtige formue pr. 31. december 1992 med 800.000 kr. og dermed heller ikke for den skete forhøjelse af hans personlige indkomst for indkomståret 1992." (mine understregninger)

I højesteretsdommen forelå der i øvrigt ikke en skriftlig låneaftale vedrørende de 800.000 kr., jf. M27.

Yderligere bemærkes, at såfremt Skatteministeriet får fuldt medhold i sagen, så beskattes A bl.a. af den indbetalte selskabskapital til G2, hvilket forekommer dybt urimeligt, da selskabskapitalen ikke lovligt kan udloddes til A.

Det bemærkes for god ordens skyld, at såfremt retten måtte finde, at overførslerne ikke er lån fra G1 ApS til G2, er lånene tilskud til G2, der ubestridt har modtaget beløbene. Heller ikke sådanne tilskud medfører beskatning af A som maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A.

Bevisbyrde

Skatteministeriet gør gældende, at A skal bevise, at overførslerne fra G1 ApS til G2 ikke er tilgået A.

Dette bestrides. Det påhviler Skatteministeriet at løfte bevisbyrden for, at overførslerne, der ubestridt er tilgået G2, er videreført til A.

Skatteministeriet har ikke løftet denne bevisbyrde.

Det er derfor Skatteministeriet, der skal dokumentere, at lånene er videreført til A, jf. M46. Det anførte i Skatteministeriets påstandsdokument side 6, 5. og 7. afsnit, er derfor åbenbart i strid med bevisbyrdereglerne og den nævnte højesteretsdom.

SKAT har i forslaget til afgørelse i E343 oplistet 38 posteringer, som ifølge SKAT er tilgået A.

Skatteministeriet har ikke fremlagt dokumentation for denne påstand, og har heller ikke 21/27 forsøgt at fremlægge dokumentation for påstanden. Skatteministeriet har da også erkendt, at Skatteministeriet ikke kan dokumentere, at lånene er videreført fra G2, da "sporet" ender hos G2, jf. E65, næstsidste afsnit.

Vi har fremlagt alt materiale vedrørende G2, hvorfor Skatteministeriet har haft mulighed for at se G2 ’i kortene’, men Skatteministeriet har på trods af denne mulighed ikke fremlagt dokumentation for påstanden om maskeret udbytte, jf. også den manglende besvarelse af vores opfordring Q (E104, sidste afsnit).

Lån er ikke maskeret udbytte

Uanset uenigheden om bevisbyrden gør A gældende, at der ikke kan ske beskatning som maskeret udbytte af lån, der kan og vil blive tilbagebetalt, jf. M40:

"Det er herefter spørgsmålet, om G5s dispositioner over midlerne indebar en udlodning, der var omfattet af ligningslovens § 16 A, eller om der var tale om udlån af midlerne til G5.

Der foreligger således ikke udlodning, hvis det godtgøres, at der var tale om lån, som G5 kunne og ville tilbagebetale.

Fra modtagelsen den 10. maj 1993 blev G6s midler bogført som et tilgodehavende for G6 og som gæld for G5. Mellemværendet blev ligesom andre økonomiske mellemværender mellem selskaberne i koncernen ført på mellemregningskonti, hvor der blev tilskrevet renter. Indtil regnskabsårets udløb den 30. september 1993 blev mellemværendet nedbragt til 30.069.115 kr. bl.a. ved betaling for G7 køb af afskrivningsberettigede aktiver. Efter de økonomiske oplysninger om G5-koncernen må det endvidere lægges til grund, at G5 ville have været i stand til at tilbageføre midlerne til G7, også når der ses bort fra udlodningen fra G7 af et udbytte på 37 mio. kr. På denne baggrund finder Højesteret ikke grundlag for at fastslå, at der ved G5s råden over selskabsmidlerne fra G7 er sket en maskeret udlodning. Det, der er anført af Skatteministeriet bl.a. om, at der ikke blev oprettet lånedokument mellem de koncernforbundne selskaber, kan ikke føre til et andet resultat." (mine understregninger)

Både G1 ApS og A har overført betydelige beløb til G2. Alle overførsler fra A til G2 er endvidere ført på G2s mellemregning, hvorfor der er tale om tilbagebetaling af lån.

Derudover er As nedbringelse af mellemregningen med G2 påbegyndt før SKAT indledte nærværende sag. Bl.a. den 5. februar 2010: E269, E271, E174/E195 (oversættelsesfejl) og E213. Og den 19. februar 2010: E269, E272, E196 22/27 og E211. Jeg henviser til M32, hvor landsretten anfører:

"Landsretten tillægger det imidlertid særlig betydning, at de nævnte bilag alle stammer fra tiden forud for skattevæsenets anmodning om dokumentation for låneforholdene. Det forekommer derfor ikke sandsynligt, at de skulle være fremstillet med henblik på en skattesag som den foreliggende, hvilket de heller ikke i øvrigt bærer præg af." (min understregning)

As ’personlige’ mellemregning med G2 er i dag udlignet.

Der er derfor tale om gæld og ikke udbytte for A.

Det er derudover As synspunkt, at han ikke har bevisbyrden for, at lånene til tilgået ham som maskeret udbytte, når alt materiale er fremlagt vedrørende G2.

Endvidere udgør As "lån" hos G2 i vidt omfang afholdte driftsudgifter i G2 - men uden retmæssig dokumentation. Disse "lån" er derfor ikke kontant-overførsler til A, som hverken er videreført til ham, eller som han har fået gavn af.

Statsautoriseret revisor UL anfører i E395, næstsidste afsnit:

"Mit skøn, efter at have gennemgået mellemregningskontoen for årene 2007 - 2013, er, at der mindst er tale om 100.000 € udgifter, som ikke er ført i selskabet [G2] men i stedet posteret på mellemregningen med aktionæren, da der har manglet dokumentation for betalingerne.

Hvis der var fremlagt den fornødne dokumentation for G2s revisor ville tilgodehavendet hos A formentlig have været udlignet ultimo 2015."

Det er ikke korrekt, når det fremgår af E28:

"Det er på retsmødet oplyst, at G2 bl.a. har anvendt de overførte midler til at afholde udgifter, som ikke vedrører selskabet."

Derimod er der på retsmødet oplyst i overensstemmelse med statsautoriseret revisor ULs konklusion, at G2s revisor forsigtigvis ikke har bogført udgifter for måske 100.000 € hos i G2, men i stedet posteret disse på mellemregningen med aktionærerne som følge af manglende dokumentation for betalingerne. G2s italienske revisor har heller ikke bogført E203, da fakturaen ikke var udstedt til G2, selvom den vedrører transport af G2s bil til Italien. Denne faktura vedrører åbenbart ikke A.

Revisor WCs forbehold i 2012

Skatteministeriet har gjort gældende, at revisors forbehold fra 12. juli 2013 i E357 dokumenterer, at der ikke foreligger et lån, jf. Skatteministeriets påstandsdokument side 5, 2. afsnit.

Det bemærkes indledningsvist, at forbeholdet er indsat mere end ét år efter SKATs forslag til afgørelse i E335.

SKAT havde spurgt om dokumentation fra Italien, som ikke var blevet fremskaffet endnu i 2013, hvorfor revisor tog et helt sædvanligt forbehold om, at han ikke havde set dokumentationen. Dokumentationen fra Italien blev først fremskaffet under klagesagen ved Landsskatteretten. Derfor tog revisor forbehold.

Forbeholdet siger intet om, hvorvidt lånet eksisterer, men blot at revisor ikke har set dokumentationen herfor, hvorfor revisor WC vil blive afhørt herom, jf. hertil også M98-M101.

Skatteministeriet påpeger også, at revisor WC har anført, at G1 ApS i regnskabet for 2012 ikke har overholdt bogføringsloven, jf. Skatteministeriets påstandsdokument side 5, 5. afsnit.

Hertil bemærkes, at en sådan udtalelse ikke foreligger fra selskabets revisor i de årsrapporter, der er omfattet af nærværende sags indkomstår 2007-2010. Revisor WC varetog da også bogføringen for disse år, jf. E217 og E276. Revisor har selv bogført overførslerne som lån i 20072010 og beregnet renter af lånene.

Skatteministeriet har gjort gældende, at da lånet efterfølgende regnskabsmæssigt nedskrives, så er der ikke tale om et lån.

Et tilgodehavende kan meget vel regnskabsmæssigt nedskrives, uanset at der stadig er et retsligt krav på tilgodehavendet. SKAT har fx selv regnskabsmæssigt nedskrevet 80 milliarder kroner ud af tilgodehavender på knap 100 milliarder kroner. På trods af nedskrivningen fastholder Skatteministeren, at SKAT fortsat har krav på tilgodehavenderne, og dermed at SKATs tilgodehavender er udtryk for en retlig forpligtigelse, jf. E446ff. En nedskrivning af en fordring siger derfor intet om, hvorvidt fordringen stadig består, kun om udsigten til at opnå tilbagebetaling.

Lånene fra G1 ApS til G2 er i øvrigt ikke skattemæssigt af- eller nedskrevet i G1 ApS’ selvangivelser, hvilket også taler for, at lånene er reelle.

Skatteministeriet har udelukkende påberåbt sig årsrapporten for 2012 fra 12. juli 2013, dvs. efter indkomstårene 2007-2010, der jo er omfattet af nærværende sag. Årsrapporten 24/27 for 2012 beviser ikke, at lånet til G2 ikke var tilbagebetalingspligtigt i perioden 2007-2010, jf. M28:

"Da A på trods af opfordring hertil ikke har dokumenteret, at han har indfriet det angivne lån, kan der ikke bortses fra, at der efterfølgende er indtrådt en skatte- eller afgiftspligtig gældseftergivelse, men som sagen er forelagt Højesteret, findes der ikke at være grundlag for at tilsidesætte B og As forklaring om, at beløbet på 1,2 mio. kr. hidrørte fra et lån, som pr. 31. december 1993 fortsat var tilbagebetalingspligtigt." (mine understregninger)

Det bemærkes i øvrigt, at det er fuldstændig umuligt at forstå, hvordan SKAT har opgjort den maskerede udlodning i E25, som A beskattes af.

EU-retten

De følgende EU-retlige anbringender er kun relevante, hvis byretten mod forventning lægger vægt på, at yderligere italienske bilag eller ekstraheringer burde være fremlagt og oversat til dansk, hvilket medfører oversættelsesudgifter for op til ca. 1,5 mio. kr., samt en tungere bevisbyrde.

Sprog/oversættelse

Landsskatteretten har i E28 lagt vægt på, at G2 efter omdannelsen i 2010 ikke længere var regnskabspligtig efter italiensk ret.

G2 har dog udarbejdet saldobalancer for efterfølgende år, jf. hertil E53: bilag 21, 22 32 og 33, der er fremlagt ved Landsskatteretten og byretten, men som er udtaget ved byretten, fordi omkostningerne til oversættelse udgjorde knap 1,5 mio. kr.

Det er i strid med EU-retten, såfremt det har betydning for sagen, at G2s regnskabspligt lovligt ophørte i henhold til italienske regler i 2010.

EU-retten sikrer således, at udenlandske datterselskaber behandles på lige fod med danske datterselskaber, jf. fx C-18/11, Philips Electronics, præmis 12, jf. M159.

EU-retten sikrer, at der ikke må foreligge den mindste begrænsning af EU-rettens grundlæggende frihedsrettigheder, jf. fx C-15/15, New Valmar, præmis 37, jf. M243. I New Valmar var der opstillet et sprogkrav for fakturaer, der alle skulle udarbejdes på et nationalt sprog. Dette sprogkrav udgjorde en EU-retlig restriktion, jf. præmis 42,jf. M243.

I sagen C-33/97, Colim, havde et medlemsland indført regler om, at etiketten på varer skulle være affattet på det nationale sprog.

Kravet om affattelse på det nationale sprog udgjorde en restriktion, jf. præmis 36 (M121):

"Sprogkrav som dem, der er fastsat i de i hovedsagen omhandlede nationale 25/27 bestemmelser, udgør dog, selv om de ikke er tekniske forskrifter som omhandlet af direktiv 83/189, en hindring for samhandelen inden for Fællesskabet, for så vidt de varer, der hidrører fra andre medlemsstater, skal forsynes med andre etiketter, hvilket medfører yderligere udgifter til emballering (jf. herved dom af 9.8.1994, sag C-51/93, Meyhui, Sml. I, s. 3879, præmis 13)." (mine understregninger)

I nærværende sag udgør oversættelseskravet og udgifterne hertil på knap 1,5 mio. kr. en restriktion.

I sagen C-235/14, Safe Interenvios, udgjorde oversættelse af udenlandske data således en restriktion, jf. præmis 99 (M210).

I sagen C-490/04, Kommissionen mod Tyskland, skulle udenlandske dokumenter oversættes til tysk. Der forelå en restriktion, jf. præmis 6869 (M149):

"68. For det første må det konstateres, at nævnte bestemmelse ved at stille krav om, at de omhandlede dokumenter oversættes, udgør en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser.

69. Denne forpligtelse medfører nemlig ekstra udgifter og ekstra administrative og økonomiske byrder for virksomheder etableret i en anden medlemsstat, således at disse virksomheder i konkurrencemæssig henseende ikke er på lige fod med arbejdsgivere etableret i værtsmedlemsstaten, hvilket kan indebære, at de afholdes fra at udbyde tjenesteydelser i denne medlemsstat." (mine understregninger)

Som det fremgår af ovenstående, har EU-Domstolen i flere sager statueret, at der forelå en restriktion ved krav om oversættelse af udenlandske tekster.

Der foreligger derfor også en restriktion i nærværende sag, hvor der stilles krav om oversættelse af alle bilag, for at få indsigt i G2s forhold, jf. Skatteministeriets påstandsdokument side 6, 4. afsnit.

Skatteministeriets anbringende i påstandsdokumentet side 6, 4. afsnit, kan ikke forenes med anbringendet på side 9, 4. hele afsnit.

Som nævnt er forøgede udgifter til oversættelse en restriktion, hvorfor der også foreligger en restriktion efter retsplejelovens § 149, når der stilles krav om, at A skal afholde udgifterne til oversættelse af de mange sider.

Også foreløbige udgifter udgør en restriktion, da det medfører en likviditetsbelastning, jf. fx C-575/17, Sofina, præmis 29:

"For det første udgør udelukkelse af en likviditetsfordel i en tilsvarende indenlandsk situation en restriktion af de frie kapitalbevægelser (jf. analogt dom af 13.12.2005, Marks & Spencer, C-446/03, EU:C:2005:763, præmis 33, og af 12.7.2012, Kommissionen mod Spanien, C-269/09, EU:C:2012:439, præmis 59)." (mine understregninger)

EU-retten er til hinder for, at bevisbyrden de facto er hårdere end ved rent danske forhold.

Danske regler om bevisbyrde i grænseoverskridende situationer inden for EU skal således opfylde det EU-retlige effektivitetsprincip, jf. C310/14, Nike European Operations Netherlands BV, præmis 27-28 (M190).

Det er i strid med det EU-retlige effektivitetsprincip, hvis det reelt har betydning for bevisbyrden, at A ikke afholder oversættelsesudgifter på op til knap 1,5 mio. kr.

Præjudicielle spørgsmål

Hvis byretten mod forventning lægger vægt på de særlige italienske forhold ovenfor, bør følgende spørgsmål forelægges for EU-Domstolen:

1. Skal EU-retten fortolkes således, at den er til hinder for retsregler i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter bevisbyrden vendes om med henblik statuering af maskeret udlodning for en hovedaktionær, der er indirekte ejer af et ikke-hjemmehørende selskab fra en anden medlemsstat, når det ikke-hjemmehørende selskabs regnskabsmateriale ikke er oversat til dansk af hovedaktionæren?

2. Skal EU-retten fortolkes således, at den er til hinder for retsregler i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter bevisbyrden vendes om med henblik statuering af maskeret udlodning for en hovedaktionær, der indirekte ejer et selskab i en anden medlemsstat, hvis selskabet i den anden medlemsstat ikke er regnskabspligtigt, hvilket ikke er et krav i den anden medlemsstat?

3. Er det et grundlæggende princip efter EU-retten, at dokumenter hidrørende fra en medlemsstat, der fremlægges ved en retssag i anden medlemsstat, skal oversættes til den anden medlemsstats sprog?

4. Skal EU-retten fortolkes således, at den er til hinder for retsregler i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en hovedaktionær, der indirekte ejer et ikke-hjemmehørende selskab i en anden medlemsstat, fører en sag om beskatning af en maskeret udlodning, der hidrører fra det ikke-hjemmehørende selskab, pålægges forlods at afholde udgifterne til oversættelse af alle fremlagte regnskabsbilag fra det ikke-hjemmehørende selskab?

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"2. TEMA OG VÆSENTLIGSTE FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER

Sagen angår, om 38 pengeoverførsler på i alt 5.287,853 kr. foretaget fra G1 ApS til det italienske selskab, G2 i perioden 26. april 2007 til 29. december 2010, udgør lån fra det danske selskab til det italienske selskab eller maskerede udlodning fra det danske selskab til sagsøgeren.

Sagsøgeren er eneejer af og direktør i selskabet G1 ApS, der i 2006 realiserede et udbytte på 17,5 mio. i forbindelse med det delvise salg af logistikvirksomheden G8 A/S.

Selskabet udloddede i 2007 2,8 mio. kr. i udbytte til sagsøgeren, og i 2009 udloddede selskabet 9 mio. kr. i udbytte til sagsøgeren (E15)

I juli 2007 stiftede sagsøgeren, sagsøgerens hustru og G1 ApS i fællesskab det italienske selskab G2. Det italienske selskab var ved stiftelsen ejet med 98 pct. af det danske holdingselskab og 1 pct. til hver af ægtefællerne. I september 2011 ejede sagsøgeren ifølge oplysninger fra revisor 14,1 pct. af selskabet (E312)

Både sagsøgeren personligt og det italienske selskab ejer fast ejendom i Italien beliggende på samme adresse, Y2-Adresse, Italien. Sagsøgerens revisor har ved breve af 22. oktober 2010 (E292-293) og 30. september 2011 (E312-314) blandt andet oplyst følgende til skattemyndighederne om selskabets og parrets faste ejendom:

"A har over for os oplyst, at de eneste aktiver og passiver, som findes i udlandet omfatter jord og ruin, beliggende i Italien (skødeværdi 15.000 ER) samt gæld til F5-Bank på 8.165,03 EUR." (E293, understreget her)

Og

"Ifølge oplysninger fra A er det ikke korrekt, at G2 ejer bygningerne på adressen Y2-Adresse, Italien. Selskabet ejer landbrugsjorden, det vil sige det omkringliggende areal, og det er A personligt, der ejer bygningerne, hvilket skulle fremgå af tidligere fremsendt skøde. […]

Som anført i brev af 21. juni 2011 fra SKAT er der ikke opnået indtægter i årene 2007, 2008 og 2009 for G2. Dette skyldes ifølge det oplyste, at landbrugsjord og ruin har været under etablering og opbygning i disse år. […]

Bygninger og grund, hvorpå bygningerne er beliggende, ejes af A personligt. De omkringliggende arealer, hvorpå landbrugsproduktion foregår ejes af G2." (E312-313, understreget her)

Det er oplyst, at det italienske selskabs jord er købt i 2008 og 2010 (E16).

Sagsøgeren og hans ægtefælle er efterfølgende i 2012 udrejst fra Danmark til den nævnte adresse i Italien (E15).

3.  ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren med rette er beskattet af de 38 overførsler som maskeret udlodning. Under de konkrete foreliggende omstændigheder påhviler det sagsøgeren at godtgøre, at de 38 overførsler udgør lån til det italienske selskab og ikke maskeret udbytte til sagsøgeren.

Den indbragte afgørelse er ikke ugyldig som følge af en tilsidesættelse af officialmaksimen.

Det er ikke i strid med EU-retten, at Y4-Bys Byret i overensstemmelse med retsplejelovens § 149, stk. 2, har krævet, at italienske dokumenter - i det omfang parterne ønsker at påberåbe sig disse - skal ledsages af en dansk oversættelse af dokumenterne. Endvidere er Skatteministeriets synspunkter angående bevisbyrdens fordeling ikke i strid med EU-retten. Der er derfor ikke grundlag for at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende disse spørgsmål.

3.1  Maskeret udlodning

I årene 2007-2010 overførte G1 ApS ved 38 overførsler i størrelsesordenen 5.000 kr. til 747.186 kr., i alt 5.287.853 kr., til det italienske datterselskab G2 (E18). Overførslerne skete således mellem to interesseforbundne selskaber, som sagsøgeren begge fuldt ud kontrollerede.

Sagsøgeren gør gældende, at pengeoverførslerne var lån fra moderselskabet til datterselskabet, og han har herved henvist til, at beløbene er bogført over holdingselskabets mellemregningskonto med datterselskabet.

Under de foreliggende omstændigheder har sagsøgeren imidlertid ikke godtgjort, at der er tale om lån, som det reelt påhvilede datterselskabet at tilbagebetale, jf. f.eks. U.2007.1049H og U.2009.2325H.

Tværtimod er der en række omstændigheder, som fører til, at det ikke kan lægges til grund, at pengene blev overført som lån til det italienske selskab.

Der foreligger således ingen skriftlige låneaftaler, der fastslår, at det italienske datterselskab har modtaget de 38 bankoverførsler som lån med en retlig forpligtelse til at tilbagebetale pengene, og i øvrigt fastlægger de nærmere vilkår for de påståede lån.

Endvidere er ingen af overførslerne benævnt lån eller tilsvarende - hverken på bankkontoudtogene for G1 ApS (jf. E134-139, 141-150, 152-155 og 235-243), i G1 ApS’ bogføring (jf. E216, 246, 275 og 296) eller på G2s bankkontoudtog (jf. E182-202).

Overførslerne fremstår heller ikke i sig selv som "almindelige" lån. Det er således usædvanligt, at lån ydes af 38 omgange med vidt forskellige beløb og uden et fast betalingsmønster. Umiddelbart synes de 38 overførsler nærmere at dække over konkrete betalinger end lån.

Derudover kan der konstateres uoverensstemmelser mellem saldiene på mellemregningskontoen i G1 ApS’ bogføring og i G2s bogføring. Sagsøgeren har herom oplyst, at denne uoverensstemmelse skyldes, dels at mellemregningskontoen i det italienske selskab dækker over gæld til både holdingselskabet samt sagsøgeren og hans hustru personligt - hvilket i sig selv vidner om en usædvanlig sammenblanding mellem holdingselskabets og sagsøgerens personlige økonomi - dels at indskudskapitalen i det italienske selskab indgår i mellemregningen i det danske holdingselskabs bogføring - hvilket i sig selv understreger, at mellemregningskontoen ikke er udtryk for et egentligt gældsforhold - dels at mellemregningen efter italienske bogføringsregler ikke kan krediteres for betaling af fakturaer, der ikke er stilet til det italienske selskab, hvorfor betalinger af denne karakter er bogført på mellemregningskontoen i det italienske selskab.

Af revisor ULs notat af 6. december 2016 (E437), hvis grundlag dog er udokumenteret, fremgår videre, at en gennemgang af mellemregningen i de italienske regnskaber viser, "at der er betydelige overførsler fra selskabet til aktionærerne i form af tilbagebetaling af lånet, i alt 245.258 € = 1.903.162 DKK. Det virker som om og er sandsynligt, at revisor når der har været udgifter som ikke vedrører selskabet er de ført som en nedbringelse af mellemregningen." (min understregning)

Det bemærkes, at ingen del af beløbet på 245.258 EUR er tilbageført til G1 ApS, og beløbet må derfor være godskrevet mellemregningskontoen til fordel for sagsøgeren og dennes hustru personligt. Revisors bemærkninger indebærer i øvrigt, at i hvert fald 245.258 EUR af det overførte beløb fra det danske holdingselskab er anvendt til formål, der - efter italienske bogføringsregler - ikke kan anerkendes at vedrøre det italienske selskab.

Endelig har G2 hverken helt eller delvist tilbagebetalt de overførte beløb fra G1 ApS. Tværtimod blev det samlede tilgodehavende (inkl. tilskrevne renter) hos G2 nedskrevet i G1 ApS’ årsrapporter - først med 3.097.000 kr. i 2010 (E310) og dernæst med 3.239.000 kr. i 2011 (E328) således, at tilgodehavendet ultimo 2011 regnskabsmæssigt var opgjort til 0 kr.

Det bemærkes hertil, at G1 ApS årsrapport for 2012 (E357-358) endda indeholder et revisionsforbehold vedrørende det italienske selskab og tilgodehavendet i dette selskab. Revisor har således heri anført, at det ikke har været muligt at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for eksistensen og værdien af kapitalandele i tilknyttet virksomhed og tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed, og at revisor derfor tager forbehold for disse forhold. Revisor har endvidere anført, at betydeligheden af forbeholdet indebærer, at revisor ikke har mulighed for at udtrykke en konklusion om regnskabet, idet revisor ikke har været i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, der kan danne grundlag for en revisionskonklusion.

Revisor var altså ikke på dette tidspunkt konkret i besiddelse af dokumentation for, at det danske selskab ejede kapitalandele i det italienske selskab, og at det danske holdingselskab reelt havde et tilgodehavende hos det italienske selskab.

Baggrunden for og betydningen af dette revisionsforbehold har været genstand for omfattende bemærkninger under skriftvekslingen. Forståelsen af forbeholdet er efter Skatteministeriets opfattelse ganske klar. Under alle omstændigheder må den konkrete forståelse af forbeholdet afdækkes ved en vidneforklaring af den underskrivende revisor WC. Med sagens bevistema tjener det således ikke noget formål at stille spørgsmål til FSRs responsumudvalg, som ellers ønsket af sagsøgeren.

Revisor anfører samtidig i sin erklæring, at selskabet ikke har overholdt bogføringslovgivningens krav om, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik (E358).

Under de foreliggende omstændigheder, hvor revisor har konstateret så betydelige uregelmæssigheder i selskabets bogføringsog regnskabsforhold, som sagsøgeren er ansvarlig for, hvor det påståede lån i årsrapporterne er nedskrevet til 0 kr., uden at G2 har foretaget en eneste tilbagebetaling, og hvor revisor har taget et så betydeligt forbehold netop vedrørende tilgodehavende til G2, påhviler det sagsøgeren at føre et sikkert bevis for, at de 38 overførsler faktisk dækker over et lån til G2, jf. U.2002.2633H. Dette bevis har han ikke ført.

Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at overførslerne til G2 og posteringerne på mellemregningskontoen reelt skete som et lån med en retlig forpligtelse til at tilbagebetale beløbet.

Sagsøgeren har i forlængelse heraf heller ikke godtgjort, at pengene blev brugt i G2s interesse, herunder heller ikke at de helt eller delvist er i behold i selskabet. Under de foreliggende omstændigheder påhviler det sagsøgeren at godtgøre dette.

Sagsøgeren har henvist til, at det ifølge revisors notat (E436) fremgår, at lånene rent faktisk er medgået til udgifter og aktiver i G2. Som allerede fremhævet er det ikke dokumenteret, på hvilket nærmere grundlag revisoren udtaler sig. I øvrigt er Skatteministeriet ikke enig i, at revisors konklusioner kan udlægges som anført af sagsøgeren. Revisor anfører således som citeret ovenfor også, at en del af lånene er anvendt til udgifter, der ikke vedrører det italienske selskab, ligesom det særligt for så vidt angår 2007 er anført, at en del af lånene er videreoverført til sagsøgeren (E438).

Det bemærkes, at sagsøgeren under sagen har fremlagt en række udgiftsbilag på italiensk. Sagsøgeren har imidlertid ikke ønsket at foranledige disse bilag oversat til dansk i overensstemmelse med rettens beslutning og har derfor trukket de fleste af disse bilag ud af sagen igen.

Endvidere har sagsøgeren i forbindelse med oversættelsen af italienske kontoudtog og bogføringsmateriale alene foranlediget særdeles ekstraherede udgaver af dokumenterne oversat (jf. eksempelvis E182, 206 og 215), og det fremgår således ikke af disse ekstraherede oversættelser, hvad de 38 overførsler er anvendt til.

Endelig er det ikke med revisors notat godtgjort (E436), at de oplistede specifikke udgifter, herunder udgifter til bil, forbedringer på vingården, økonomisk rådgivning og driftsudgifter på ejendommen, reelt er afholdt i G2s interesse. Sagsøgeren ejede således også personligt et landsted, der deler adresse med selskabets faste ejendom.

Det fremgår i øvrigt af sagen, at sagsøgerens personligt ejede landsted var en ruin, da det blev købt i 2005, at denne ruin i årene 2007-2009 har været under etablering og opbygning, samt at ægteparret i 2012 fraflyttede Danmark til denne adresse, hvorfor ejendommen i hvert fald i 2012 var blevet beboelig.

Der er ikke fremlagt oplysninger om, med hvilke midler sagsøgerens personligt ejede landsted er opbygget og i istandsat.

Under disse omstændigheder har sagsøgeren ikke godtgjort, at overførslerne til G2 er anvendt i selskabets interesse, og sagsøgeren er derfor i denne situation - hvor sagsøgeren har den fulde kontrol over selskabet - med rette beskattet af de overførte beløb som maskeret udlodning.

Skatteministeriet skal derfor frifindes for sagsøgerens subsidiære påstand.

En af de 38 overførsler omfattet af sagen er ikke overført til G2s konto, men er overført til sagsøgeren personligt. Det drejer sig om en overførsel den 19. juli 2007 på 35.152,67 EUR eller 264.746 kr. (E151). Sagsøgeren anerkender, at der som udgangspunkt skal ske beskatning af en del af dette beløb.

Det er imidlertid sagsøgerens opfattelse, at der skal foretages fradrag for en indbetaling på 11.000 EUR, som han efterfølgende foretog personligt til G2 den 30. oktober 2007, samt for et beløb på 6.066 EUR, som han allerede den 5. juli 2007 havde afholdt for meget af det italienske selskabs aktiekapital.

Herved fremkommer den anerkendte udlodning på 18.086,67 EUR, der som anført indledningsvis kan opgøres til 135.805 kr.

Som anført ovenfor er det Skatteministeriets opfattelse, at samtlige 38 overførsler med rette er beskattet hos sagsøgeren som maskeret udbytte.

Under alle omstændigheder skal sagsøgeren fuldt ud beskattes af overførslen på 264.746 kr. Sagsøgeren anerkender således, at udlodningen fandt sted den 19. juli 2007 til sagsøgerens personlige bankkonto, og beløbet må derfor kvalificeres som en skattepligtig udlodning til ham.

Sagsøgeren har ikke påvist, at overførslen den 19. juli 2007 på nogen måde relaterer sig til de to andre overførsler, der eventuelt kunne begrunde et fradrag i den ellers skattepligtige udlodning, og særligt for så vidt angår overførslen den 5. juli 2007, er det end ikke påvist, at overførslen faktisk er foretaget af sagsøgeren. Hertil kommer, at andre forudgående og efterfølgende dispositioner ikke kan ændre på beskatningen, jf. herved fx SKM2010.455.VLR, hvorefter efterfølgende afkald på indtægt ikke kan tillægges skatteretlig betydning.

3.2  Officialmaksimen

Landsskatterettens afgørelse er ikke ugyldig, idet der ikke er sket en tilsidesættelse af officialmaksimen.

Sagsøgerens indsigelse om, at Landsskatteretten - i strid med officialmaksimen - har undladt at gennemgå det bilagsmateriale, som sagsøgeren har sendt til Landsskatteretten, er efter Skatteministeriets opfattelse grundløs.

Landsskatterettens bemærkning om, at SKAT har bedt om men ikke har modtaget bilagsdokumentation for, hvad de overførte midler er anvendt til, kan ikke tages til udtryk for, at Landsskatteretten ikke har gennemgået det materiale, som Landsskatteretten modtog. Derimod må Landsskatterettens begrundelse forstås således, at Landsskatteretten - helt i overensstemmelse med hvad Skatteministeriet gør gældende under retssagen - blot fandt, at de italienske bilag ikke dokumenterede, hvad overførslerne til G2 var anvendt til.

Sagsøgerens indsigelse angår specifikt bilag 36-43 (som nu er udtaget af sagen igen, jf. processkrift III (E111)), som ifølge sagsøgeren er G2s bogføringsmateriale, og bilag 50 (erstattet af bilag 90 og 90-1 (E182-202) i ekstraheret format), som er G2s kontoudskrifter.

For så vidt angår bogføringsmaterialet, har sagsøgeren imidlertid betegnet de selvsamme bilag 36-43 som "irrelevante", og anført, at de kun er "fremlagt, fordi SKAT ønskede disse" (processkrift 1 (E88, midten)).

Det forekommer selvmodsigende, når sagsøgeren gør gældende, at en eventuel manglende gennemgang af "irrelevante" bilag kan føre til afgørelsens ugyldighed.

For så vidt angår kontoudskrifterne bemærkes, at der under sagen for Landsskatteretten ikke har været tvist om, at 37 af de 38 overførsler er indgået på G2s konto, hvilket er den eneste oplysning fra bilag 50, der fortsat indgår i retssagen, jf. det ekstraherede bilag 90-1 (E182-202). Det kan i sagens natur ikke føre til ugyldighed, at Landsskatteretten - i overensstemmelse med sagsøgerens oplysninger - har lagt dette til grund - uanset om Landsskatteretten har gennemgået bilag 50 eller ej.

Med henvisning hertil skal Skatteministeriet tillige frifindes for sagsøgerens principale påstand om ugyldighed.

3.3  Præjudiciel forelæggelse

Der er ikke grundlag for at forelægge præjudicielle spørgsmål for EUDomstolen, jf. sagsøgerens forslag til spørgsmål 1-7.

Det er således ikke EU-stridigt, at retsplejelovens § 149, stk. 2, fastslår, at dokumenter, der er affattede i fremmede sprog skal ledsages af en oversættelse til dansk, der er retssproget ved danske domstole.

Det er nemlig et grundlæggende princip, og et meget naturligt princip, at dokumenter, som en part påberåber sig i en retssag, skal oversættes til det sprog, som retten og den anden part forstår, således at både retten og den anden part kan forholde sig til indholdet af dokumenterne.

Princippet udmøntes blandt andet derved, at retssager gennemføres på et officielt retssprog, og at dokumenter på andre sprog herefter skal oversættes til dette retssprog, jf. princippet i sag C-670/15, Salplachta.

Det bemærkes, at ovennævnte sag C-670/15, Salplachta konkret omhandlede direktiv 2003/8/EF om retshjælp, som hverken finder anvendelse i skattesager eller i Danmark, jf. præmis 4. Imidlertid bemærkede EU-Domstolen generelt, at dokumenter, som på grund af tvistens grænseoverskridende karakter er affattet på et andet sprog end retssproget, "følgelig skal oversættes", jf. præmis 27 i sag C-670/15, Salplachta.

Dette princip finder i øvrigt også anvendelse for de retssager, der verserer ved Retten og EU-Domstolen.

Ifølge artikel 29, stk. 1, litra a, i Domstolens procesreglement er processproget en stats officielle sprog, hvis sagsøgte er en medlemsstat. Af artikel 29, stk. 3, fremgår endvidere, at ethvert dokument, der er affattet på et andet sprog end processproget, skal være vedlagt en oversættelse til processproget. Hvor der er tale om omfangsrige dokumenter, kan der fremlægges oversættelser i uddrag.

Det bemærkes, at ingen af de EU-Domme, som sagsøgeren har henvist til, er relevante, for så vidt angår den foreliggende problemstilling om oversættelse af udenlandske dokumenter til det officielle retssprog.

Ifølge sagsøgeren udgør retsplejelovens § 149 endvidere en restriktion, idet sagsøgeren pålægges at afholde udgifterne til oversættelse af det omfattende bilagsmateriale, jf. processkrift I (E88, midten). Heller ikke dette forhold udgør dog en EU-retlig restriktion.

I den forbindelse bemærkes, at sagsøgeren alene skulle forestå oversættelsen af de bilag, som sagsøgeren ønskede at påberåbe sig.

Under alle omstændigheder er der alene tale om, at sagsøgeren foreløbigt afholder udgifterne til oversættelse, idet disse udgifter kompenseres sagsøgeren, såfremt han måtte få medhold i sagen.

Hertil kommer, at særligt sagsøgerens spørgsmål 2-5 fordrejer problemstillingen i sagen og fejlagtigt kobler Skatteministeriets synspunkter om bevisbyrde til den omstændighed, at flere af sagens regnskabsdokumenter er udarbejdet på italiensk, og at det italienske selskab for en del af perioden ikke har været regnskabspligtigt.

Dette er imidlertid ikke en korrekt gengivelse af Skatteministeriets synspunkter i sagen. Skatteministeriets synspunkter indebærer ikke, at bevisbyrden ændres eller på nogen måde skærpes, fordi G1 ApS’ datterselskab er italiensk, eller fordi en del af sagens dokumenter er affattet på italiensk. Derimod gør Skatteministeriet som anført ovenfor gældende, at sagsøgeren på baggrund af de faktiske foreliggende omstændigheder - herunder blandt andet karakteren af overførslerne, den omstændighed at lånene aldrig er tilbagebetalt og forholdene vedrørende de italienske ejendomme, som henholdsvis selskabet og sagsøgeren personligt ejer - har bevisbyrden for, at de omhandlende overførsler reelt udgjorde lån til datterselskabet og ikke maskeret udlodning til sagsøgeren.

Ministeriets bevisbyrdebetragtninger baserer sig således ikke på, at en del af forholdene i sagen er italienske.

Det er derfor ikke nødvendigt for sagens afgørelse at få besvaret de af sagsøgerens foreslåede præjudicielle spørgsmål. Sagsøgerens anmodning skal derfor også af denne grund og i overensstemmelse med Y4-Bys Byrets kendelse af 17. januar 2018 afvises. Sagsøgeren er således ikke fremkommet med noget nyt siden rettens kendelse, der nu skulle give grundlag for at imødekomme sagsøgerens anmodning.…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Ad sagsøgerens principale påstand:

Landsskatteretten har i sin afgørelse anført blandt andet, at "SKAT har bedt om, men har ikke modtaget en redegørelse for, herunder bilagsdokumentation for, hvad de overførte midler er anvendt til".

Retten finder ikke at kunne tage dette udsagn som udtryk for, at Landsskatteretten ved sin afgørelse af sagen har tillagt dette udsagn processuel skadevirkning i forhold til den materielle afgørelse af sagen og har baseret sin afgørelse alene på dette forhold. Retten har herved lagt vægt på, at udsagnet indgår som en faktuel oplysning i afgørelsens afsnit om bevisbyrden i sagen, og at der i afgørelsen i forlængelse heraf er anført, at "Det på retsmødet er oplyst, at G2 bl.a. har anvendt de overførte midler til at afholde udgifter, som ikke vedrører selskabet. Under disse omstændigheder påhviler det klageren at godtgøre, at de overførte midler ikke er tilgået ham."

Retten finder, at Landsskatteretten herved selvstændigt, på grundlag af det oplyste på retsmødet om, at G2 blandt andet har anvendt de overførte midler til at afholde udgifter, som ikke vedrører selskabet, har taget stilling til, hvilke beviskrav, Landsskatteretten mener finder anvendelse.

Sagsøger, A, har under sagen, senest i påstandsdokument af 10. februar 2020, gjort gældende, at både redegørelse og dokumentation er blevet fremsendt til Landsskatteretten, hvorfor der ikke kan statueres processuel skadevirkning. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Landsskatteretten ikke har vejledt sagsøgeren om, at denne skulle fremsende en redegørelse eller dokumentation, hvilket er en forudsætning for processuel skadevirkning.

Sagsøger har i den forbindelse anført, at Skatteankenævnet , jf. kontormødereferat af 5. november 2015, kun opfordrede sagsøger til at fremlægge dokumentation for G1 ApS’ anskaffelse af aktierne i G2 og angive hvilke lån, der vedrørte A personligt i bilag 88.

Retten finder ikke efter bevisførelsen at kunne lægge til grund, at Landsskatteretten ved sin afgørelse af sagen har undladt at tage stilling til oplysninger, herunder redegørelse og dokumentation, som sagsøger efter sine egne oplysninger har forelagt for Landsskatteretten i sagen. Retten lægger til grund, at Landsskatterettens afgørelse derimod er udtryk for, at Landsskatteretten ikke har fundet, at materialet, henset til forbeholdet fra holdingselskabets revisor i 2012 og bevisførelsen under Landsskatterettens behandling af sagen, udgjorde tilstrækkeligt bevis for, at der ikke fra holdingselskabets side var tale om maskeret udbytte til A.

Sagsøgerens principale påstand tages derfor ikke til følge.

Ad sagsøgerens subsidiære påstand:

Retten finder, at sagsøgeren med rette er beskattet af de i sagen omfattede overførsler fra G1 ApS til G2 som maskeret udbytte.

Da aftalerne mellem G1 ApS og G2 er indgået mellem interesseforbundne selskaber, som begge var kontrolleret af sagsøger A, og henset til de øvrige omstændigheder i sagen, finder retten, at der påhviler sagsøgeren en skærpet bevisbyrde i forhold til at bevise, at de i sagen omhandlede 38 overførsler og posteringerne på mellemregningskontoen reelt udgjorde lån fra G1 ApS til G2 og ikke var maskeret udbytte til sagsøgeren.

Retten finder ikke, at sagsøgeren har godtgjort, at der var tale om lån, som det reelt påhvilede G2 at tilbagebetale. Der foreligger således ikke skriftlige låneaftaler mellem G1 ApS og G2, som fastlægger de nærmere betingelser for lånene, herunder tilbagebetalingsforpligtelse, rentesats og øvrige betingelser. Endvidere er ingen af de omhandlede overførsler fra G1 ApS til G2 i G1 ApS’ bogføring eller bankkontoudtog benævnt lån, ligesom det heller ikke fremgår af G2s bankkontoudtog, at de modtagne beløb er lån.

Retten tillægger det samtidig, betydning, at der er tale om et usædvanligt stort antal lån fra G1 ApS til G2, og at lånene er ydet med større og mindre beløb med uregelmæssige intervaller.

Hertil kommer, at der er uoverensstemmelse mellem saldi på mellemregningskontoen i G1 ApS og G2, og at indskudskapitalen i G2 indgår i mellemregningen i G1 ApS’ bogføring. Samtidig har mellemregningskontoen i G2 efter det oplyste i revisor ULs notat af 6. december 2016, vist, "at der er betydelige overførsler fra selskabet til aktionærerne i form af tilbagebetaling af lånet, i alt 245.258 euro =1.903.162 DKK. Det virker som om og er sandsynligt, at revisor når der har været udgifter, som ikke vedrører selskabet er de ført som en nedbringelse af mellemregningen." Retten finder ikke, at sagsøger har godtgjort, at nogen del af det nævnte beløb er tilbageført til G1 ApS, hvorfor det må antages, at beløbet er kommet sagsøger og dennes hustru til gode.

Det fremgår af G1 ApS’ årsrapporter for 2010 og 2011, at selskabets tilgodehavender hos G2 inkl. tilskrevne renter blev nedskrevet med 3.097.000 kr. i 2010 og 3.239.000 kr. i 2011. Tilgodehavendet med udgangen af 2011 var således nedskrevet til 0 kr. Retten finder på denne baggrund ikke, at sagsøger har godtgjort, at G2 har tilbagebetalt nogen del af G1 ApS’ tilgodehavende.

Samtidig har retten lagt vægt på, at årsrapporten for 2012 for G1 ApS indeholder et revisorforbehold vedrørende G2, som viser, at revisoren på dette tidspunkt ikke havde tilstrækkelig dokumentation for, at G1 ApS ejede kapitalandele i G2 og reelt havde et tilgodehavende hos dette. Revisoren har i sit forbehold anført, at det ikke har været muligt at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for eksistensen og værdien af kapitalandele i tilknyttet virksomhed og tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed. Revisor fandt derfor ikke at kunne udtrykke en konklusion om regnskabet. Revisor WC har som vidne under sagen bekræftet dette.

Retten finder endvidere ikke, at sagsøger har godtgjort, at de pengebeløb, som blev overført fra G1 ApS til G2 blev anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indtægterne i G2.

Retten har i den forbindelse tillige lagt vægt på, at sagsøgeren ikke har godtgjort, hvilke af de udgifter, som skulle være afholdt af G2 på den angiveligt etablerede vingård på ejendommen, reelt har været afholdt i dette selskabs interesse, idet sagsøgeren A ejede/ejer et landsted med beboelse på samme adresse som G2. Retten finder i den forbindelse ikke, at sagsøger har fremlagt fyldestgørende oplysninger om afgrænsningen mellem sagsøgerens og G2s ejendomme og bygningerne på grundene. Det fremstår endvidere meget uklart, om og i givet fald hvilke driftsbygninger, der findes på ejendommen. Derimod må det antages, at sagsøger har afholdt udgifter til etablering af en bolig, idet sagsøger over for skattemyndighederne oprindeligt har oplyst, at der kun var en ruin på ejendommen, men nu angiveligt har bolig og adresse på ejendommen.

Retten har ikke fundet, at den af revisor UL udarbejdede redegørelse i form af "Notater til italienske regnskaber" af 21. april 2016 (ekstrakten, side 395), har kunnet tillægges afgørende bevismæssig betydning under sagen. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation i form af bogføring eller bilag vedrørende G2 for de af revisor UL anførte konklusioner. UL har endvidere ikke under sin vidneforklaring kunnet bidrage yderligere hertil.

Retten har ikke fundet grundlag for at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen vedrørende rettens krav i henhold til retsplejelovens § 149, stk. 2, om oversættelse af italienske dokumenter til dansk, eller sagsøgtes synspunkter vedrørende bevisbyrdens fordeling.

Spørgsmålet om forelæggelse for FSR har ikke været genstand for procedure under hovedforhandlingen. Retten har ikke fundet grundlag for at udsætte sagen på forelæggelse for FSR.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 225.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes.

Sagsøgers begæring om forlæggelse for EU-domstolen tages ikke til følge.

Sagsøgers begæring om udsættelse af sagen med henblik på forelæggelse for FSR tages ikke til følge.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 225.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.