Dato for udgivelse
12 Jun 2020 15:00
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 Jun 2020 13:14
SKM-nummer
SKM2020.244.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0899924
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Handel med udlandet og betalingspligtige personer + Fradrag
Emneord
Fly, fradrag, import, indførsel, leasingaktiv, moms
Resumé

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kan indføre et fly her til landet fra tredjeland med fradragsret for importmoms. Spørger er leasingtager og er derfor ikke momsmæssigt set ejer af flyet. Spørger opfylder derfor ikke betingelserne for fradragsret.

Hjemmel

Lbk.nr. 1021/2019

Reference(r)

Momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 3).

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.11.1.3.1.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.11.1.3.1.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.11.1.3.2.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, D.A.11.1.3.3.1


Af hensyn til Skatteforvaltningens tavshedspligt er afgørelsen offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at spørgeren, der er momsregistreret her i landet, kan importere et leaset fly her i landet og få fradrag for importmomsen?

Svar

  1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabets aktivitet består bl.a. i bistand til kunder i forbindelse med indførsel af luftfartøjer.

Spørger er momsregistreret her i Danmark.

Selskabet påtænker at lease et forretningsfly, som udelukkende skal bruges til selskabets momspligtige aktiviteter.

Det påtænkte fly vil være ejet af et amerikansk eller schweizisk selskab, som vil lease det til spørgeren, som således ønsker at importere flyet som leasingtager. Indførelsen i EU vil ske i Danmark.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Idet selskabet er registreret for moms her i landet, kan selskabet importere flyet og afregne importmomsen her i landet på sædvanlig vis med fradragsret for det fulde importmomsbeløb, jf. ML § 37.

Vi har tidligere i 2016 spurgt det samme spørgsmål. Den gang fik vi et Nej som svar, men vi har løbende konstateret at intet andet EU-medlemsland har indført samme hårde linje og dermed nægtet en leasingtager fradragsret for importmomsen, så derfor vil vi gerne spørge igen for at høre hvorvidt Skattestyrelsen har ændret opfattelse, eller fået anden information fra EU Kommissionen om ændret praksis.

Denne negative fradragsret er en stor hindring for egne og diverse klienters projekter, så derfor er det relevant at spørge igen.

Supplerende bemærkninger fra spørgers juridiske rådgiver (bilag til spørgers høringssvar)

Jeg skal som aftalt kort kommentere på forslaget til bindende svar:

Momsloven implementerer momssystemdirektivet, som fastslår følgende i artikel 168:

"I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

e) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for indførte varer"

Moms opstår i situationen i konsekvens af indførslen til EU af flyet. Leasingtager er ifølge den danske momslov udpeget som den, der skal betale momsen forbundet med flyets import, som angivet i momssystemdirektivet artikel 168, litra e).

Flyet anvendes som anført i anmodningen om bindende svar i forbindelse med leasingtagers afgiftspligtige transaktioner i Danmark, hvorfor leasingtager har ret til fradrag for den moms, der påhviler leasingtager i konsekvens af indførslen. Hermed sikres neutralitet.

Skattestyrelsen synes i sit svar at forudsætte, at der ved leasing alene kan opnås fradragsret, hvis leasingtager har afholdt omkostninger til anskaffelse af det gode, som ydelsen er knyttet til.

Dette synspunkt fremgå hverken af momssystemdirektivet eller af den praksis, som Skattestyrelsen refererer til. Praksis refereret af Skatteministeriet, herunder DSV Road A/S vedrører i øvrigt ikke leasingsituationen.

Medlemslandene tillige med medlemmerne af VAT Komiteen er - som det fremgår af forslaget til bindende svar - ikke enige om, hvorvidt leasingtager har fradragsret for momsen forbundet med indførslen. Denne uenighed resulterer som bekendt i, at enkelte medlemslande i praksis accepterer fradrag og hermed skaber en korridor ind i EU for fly via medlemslandet.

Hvis Skattestyrelsen fastholder afvisningen, bør det overvejes at få klarlagt retsstillingen via domstolene, således at der skabes en ensartet praksis i EU på området og en ensretning konkurrencemæssigt.

Spørgers høringssvar

Spørger kan ikke tiltræde Skattestyrelsens forslag til svar af de af spørgers juridiske rådgiver anførte grunde.

Spørger beder supplerende Skatterådet tage i betragtning at vi ikke i vores branche har kunnet konstatere at nogen andet EU-medlemsland faktisk nægter en leasingtager en fradragsret af importmomsen. Vi har løbende siden 2016 checket praksis i de fleste EU-medlemslande, oftest med hjælp fra A og B i de forskellige lande. Tværtimod så reklamerer konsulentvirksomheder i de typiske lax-tax stater som fx Isle of Man, Holland og Ireland med, at det stadig er muligt for en leasingtager få en fradragsret af importmomsen, ofte direkte beskrevet som på trods de nævnte ECJ domme og indstillingen fra EU VAT Commitee. At man bevist ikke følger ECJ-domme eller fortolker dem "light weight", bliver ofte direkte fremført som et argument for at bruge de nævnte lax-tax lande til at facilitere diverse services og etablere virksomheder her.

Hvis Skatterådet finder det relevant, vil det være værdsat, hvis gældende praksis kan drøftes med EU-Kommissionen baseret på den beskrevne manglende implementering i alle andre steder end i Danmark. Vi er måske lidt bange for at den danske fortolkning af de nævnte ECJ-domme er for stram, siden ingen andre EU-medlemslande har samme stramme fortolkning.

Såfremt Skatterådet også ender med et "NEJ" til vores anmodning, beder vi venligst om at de andre landes manglende efterlevende af så åbenbart korrekt praksis kommunikeres til EU-Kommissionen, da dette er stærkt konkurrenceforvridende.

Der hersker som bekendt ikke enighed i EU-medlemslandene omkring fradragsretten for en leasingtager. Hvis Skattestyrelsen ønsker at få testet fradragsretten ved en forelæggelse for EU-Domstolen, vil vi gerne overveje at medvirke konstruktivt hertil ved at påklage det bindende svar.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgeren, der er momsregistreret her i landet, kan importere et leaset fly her i landet og få fradrag for importmomsen.

Begrundelse

Efter fast praksis er betingelserne for fradragsret for importmoms de samme som betingelserne for fradragsret for salgsmoms (moms på indenlandske leverancer), jf. EU-domstolens dom i sag C-187/14, DSV Road A/S, Landsskatterettens afgørelser i SKM2013.669.LSR og SKM2019.400.LSR, Skattestyrelsens styresignal SKM2020.146.SKTST, afsnit D.A.11.1.3.3.1 i Den juridiske vejledning 2020-1, og retningslinjen vedtaget af EU´s momsudvalg på baggrund af det 94. møde den 19. oktober 2011 (Dok C) (WP 716).

Det er leasinggiver, der i momsmæssig forstand er ejer af det leasede fly. Med andre ord er det leasinggiver, der har retten til som ejer at råde over flyet, ikke leasingtager. Det forhold, at leasingtager har lejet flyet, gør ikke, at leasingtager kan anses for ejer af flyet.

Tilsvarende er det leasinggiver, der har købt flyet. Købet af flyet indgår således i leasinggivers generalomkostninger og ikke i leasingtagers generalomkostninger. Det, der indgår i leasingtagers generalomkostninger, er lejen (lejeomkostningerne) i forbindelse med flyet.

Det er således leasinggiver og ikke spørger i egenskab af leasingtager, der opfylder de materielle betingelser (betingelserne efter momslovens § 37, stk. 1, og Momssystemdirektivets artikel 168) for fradrag for importmoms i forbindelse med indførelsen af det leasede fly.

Bemærkning til spørgers høringssvar

EU-domstolen har indtil nu alene behandlet spørgsmålet om fradragsret for importmoms i sag C-187/14, DSV. Skattestyrelsen forstår derfor henvisningen i dommens præmis 49 til domstolens faste praksis sådan, at domstolen dermed har fastslået, at betingelserne for fradragsret for importmoms er de samme som betingelserne for fradragsret for salgsmoms (moms på indenlandske leverancer).

Spørger kan derfor ikke få fradrag for importmomsen i forbindelse med indførslen af et fly, selvom spørger har til hensigt udelukkende at anvende flyet til momspligtige aktiviteter. Styrelsen har givet udtryk for denne opfattelse ovenfor og tidligere i styresignal SKM2020.146.SKTST.

Landsskatteretten har allerede i SKM2019.400.LSR på baggrund af dommen i C-187/14, DSV, udtalt, at to betingelser skal være opfyldt, hvis der skal være fradragsret for importmoms:

  • Selskabet skal have opnået ret til som ejer at råde over de pågældende varer,
  • Selskabet skal have anvendt de pågældende varer i forbindelse med selskabets afgiftspligtige transaktioner.

I nærværende sag opfylder spørger ikke den første betingelse og har derfor ikke ret til fradrag for importmoms. Det kan ikke medføre et andet resultat, at den faktiske situation i nærværende sag adskiller sig fra den faktiske situation i C-187/14, DSV, og i SKM2019.400.LSR.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

§§ 4 og 37 i Momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019, har følgende ordlyd:

"§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 2. (…)

Stk. 3. Som levering af en vare anses endvidere:

1) Overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg.

2) (…)

§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2, og

4) (…)".

§ 79 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) har følgende ordlyd:

"§ 79. Regnskabet over indkøb og afgiften heraf (den indgående afgift) føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og modtagne kreditnotaer m.v.

Stk. 2. Virksomheder fører regnskabet for importerede varer enten på grundlag af den månedlige importspecifikation eller de enkelte fortoldningsekspeditioner.".

Artiklerne 14, 168, 178 og 398 i Momssystemdirektivet (Direktiv 2006/112/EF) har følgende ordlyd:

Artikel 14

1. Ved »levering af varer« forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

2. Ud over den i stk. 1 omhandlede transaktion anses følgende transaktioner for at være levering af varer:

a) (…)

c) overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg.

3. (…)

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

b) (…)

e) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for indførte varer.

Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, afdeling 3-6

b) (…)

e)  for det i artikel 168, litra e), omhandlede fradrag - for så vidt angår indførsel af varer - være i besiddelse af et dokument vedrørende indførslen, der betegner ham som modtager eller importør, og som angiver eller muliggør beregningen af det skyldige momsbeløb

f) (…)

Artikel 398

1. Der nedsættes et rådgivende udvalg vedrørende merværdiafgiften, benævnt »Momsudvalget«.

2. Momsudvalget består af repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen.

Formanden for udvalget skal være en repræsentant for Kommissionen.

Udvalgets sekretariat varetages af Kommissionens tjenestegrene.

3. Momsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

4. Ud over de sager, der er undergivet høring i henhold til dette direktiv, behandler Momsudvalget spørgsmål, som forelægges det af dets formand, enten på dennes eget initiativ eller efter anmodning fra repræsentanten for en medlemsstat, og som angår anvendelsen af fællesskabsbestemmelserne vedrørende moms.".

Praksis

C-187/14, DSV Road A/S

Importmoms opkrævet af en transportør, der hverken er importør eller ejer af de omhandlede varer, men alene har forestået transporten og den toldmæssige behandling heraf i forbindelse med sin udøvelse af momspligtig speditionsvirksomhed. Efter ordlyden af momssystemdirektivets artikel 168, litra e), består der kun ret til fradrag, i det omfang de importerede varer anvendes i forbindelse med den afgiftspligtige persons momspligtige transaktioner. Ifølge Domstolens faste praksis vedrørende retten til at fradrage købsmoms er denne betingelse kun opfyldt, såfremt prisen på de indgående varer og ydelser er medregnet i prisen for specifikke udgående transaktioner eller i prisen på varer eller tjenesteydelser, som den afgiftspligtige person leverer i forbindelse med sin økonomiske virksomhed. Da værdien af de transporterede varer ikke er en del af omkostningselementerne for den pris, der faktureres af en transportør, hvis virksomhed er begrænset til at transportere varerne mod vederlag, er betingelserne for fradrag efter momssystemdirektivets artikel 168, litra e), imidlertid ikke opfyldt.

Domstolen udtaler i præmis 48-51:

"48      Med det fjerde spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om momsdirektivets artikel 168, litra e), skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, hvorefter der nægtes ret til fradrag af importmoms, som opkræves hos en transportør, der hverken er importør eller ejer af de omhandlede varer, men alene har forestået transporten og den toldmæssige behandling heraf i forbindelse med sin udøvelse af momspligtig speditionsvirksomhed.

49      I denne henseende bemærkes, at ifølge ordlyden af momsdirektivets artikel 168, litra e), består der kun ret til fradrag, i det omfang de importerede varer anvendes i forbindelse med den afgiftspligtige persons afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms. Ifølge Domstolens faste praksis vedrørende retten til at fradrage moms på erhvervelse af varer og ydelser er denne betingelse kun opfyldt, såfremt prisen på de indgående ydelser er medregnet i prisen for specifikke udgående transaktioner eller i prisen på varer eller tjenesteydelser, som den afgiftspligtige person leverer i forbindelse med sin økonomiske virksomhed (jf. domme SKF, C-29/08, EU:C:2009:665, præmis 60, og Eon Aset Menidjmunt, C-118/11, EU:C:2012:97, præmis 48).

50      Da værdien af transporterede varer ikke er en del af de omkostninger, som udgør den pris, der faktureres af en transportør, hvis virksomhed er begrænset til at transportere disse varer mod vederlag, er betingelserne for anvendelse af momsdirektivets artikel 168, litra e), imidlertid ikke opfyldt i det foreliggende tilfælde.

51      Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at det fjerde spørgsmål skal besvares med, at momsdirektivets artikel 168, litra e), skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, hvorefter der nægtes ret til fradrag af importmoms, som opkræves hos en transportør, der hverken er importør eller ejer af de omhandlede varer, men alene har forestået transporten og den toldmæssige behandling heraf i forbindelse med sin udøvelse af momspligtig speditionsvirksomhed."

SKM2013.669.LSR

Et selskab, der drev speditionsvirksomhed, var ikke berettiget til at fradrage et krav på importmoms, der var opstået som følge af, at selskabet var blevet betalingspligtig i forbindelse med, at varerne var unddraget toldsyn under forsendelsesproceduren.

Det blev lagt til grund, at spørgsmålet drejede sig om fradrag for et krav om betaling af importmoms, der var opstået som følge af, at selskabet var blevet anset for betalingspligtig af den moms, der var opstået efter momslovens § 12, stk. 2, jf. stk. 1, idet de pågældende ikke-fælleskabsvarer var blevet anset for at være indført i EU af selskabet som importør på baggrund af, at varerne var anset for at være unddraget toldtilsyn i forbindelse med deres transport under forsendelsesproceduren.

Det blev desuden lagt til grund, at selskabet i sin egenskab som speditør havde leveret en ydelse over for vareafsenderen eller varemodtageren i form af opstart af forsendelsesproceduren og transport af varerne til varemodtageren.

Det blev videre lagt til grund, at selskabet ikke var i besiddelse af en faktura vedrørende indførslen, der betegner selskabet som modtager eller importør.

Retten fandt på den baggrund, at selskabet - uanset at det var anset for betalingspligtig importør efter momslovens § 46, stk. 4 - herved hverken havde opnået ret til at råde over de pågældende varer som ejer eller havde anvendt de pågældende varer i forbindelse med leveringen af de nævnte ydelser.

Retten fandt herefter, at betingelserne for at kunne fradrage det skyldige importmomsbeløb efter momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3), jf. momslovens § 37, stk. 1 og direktivets artikel 168, stk. 1, litra e), samt direktivets artikel 178, stk. 1, litra e), ikke var opfyldt.

SKM2019.400.LSR

Selskabet drev bl.a. virksomhed med metalbearbejdning. Selskabet modtog metal til bearbejdning fra kunder, hvorefter de færdigbearbejdede metalobjekter blev sendt retur til kunden.

Landsskatteretten fandt, at et selskab ikke var berettiget til at foretage fradrag for importmoms efter momslovens § 37, stk. 1. Selskabet ansås således ikke for at have opnået ret til som ejer at råde over de pågældende varer, idet selskabet alene modtog varerne fra en kunde med henblik på bearbejdning, hvorefter de skulle returneres til samme kunde.

Landsskatteretten bemærkede i afgørelsen:

"Det er således en betingelse for at kunne fradrage importmoms efter momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3, at selskabet skal have opnået ret til som ejer at råde over de pågældende varer, og at selskabet skal have anvendt de pågældende varer i forbindelse med selskabets afgiftspligtige transaktioner. Der kan herved også henvises til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2013.669.LSR."

SKM2020.146.SKTST

Et køb er som udgangspunkt en momsmæssig levering i form af levering af en vare, hvorved forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Et lejeforhold (leasing) er momsmæssigt ikke levering af en vare, men derimod levering af en ydelse, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Efter momslovens § 37, stk. 1, er der ved opgørelsen af virksomhedens afgiftstilsvar fradrag for afgiften af indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

EU-Domstolen har i sag C-29/08, AB SKF udtalt sig om betingelserne for, at en afgiftspligtig har fradrag for købsmoms. Af dommen kan udledes, at retten til at fratrække den betalte indgående moms er betinget af, at der enten er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og en eller flere udgående transaktioner, eller at omkostningerne til de omhandlede tjenesteydelser indgår i virksomhedens generalomkostninger og dermed er omkostningselementer i prisen på de goder og tjenesteydelser, som virksomheden leverer til senere omsætningsled, jf. dommens præmis 57 og 58. Disse generelle betingelser gælder også for så vidt angår fradrag for importmoms.

Det fremgår af guideline fra EU’s Momskomite, som er vedtaget med næsten enstemmighed, og som også Danmark har stemt for, at en person, som er udpeget som betalingspligtig, ikke har fradrag for importmomsen, når de følgende to betingelser begge er opfyldt:

1. personen har ikke en ejers råderet over aktiverne, og

2. det samtidig kan konstateres, at købsprisen for aktivet ikke har en direkte og umiddelbar tilknytning til hans økonomiske virksomhed.

Når der er tale om leasede materielle goder, har leasingtager ikke afholdt omkostningerne til anskaffelsen af det materielle gode, som leasingtager ikke er ejer af og ikke har råderet over som en ejer. Ligesom omkostningerne til selve anskaffelsen af det materielle gode heller ikke indgår som et omkostningselement i prisen for de varer/ydelser, som leasingtageren leverer til senere omsætningsled.

Ved leasing af materielle goder er det derimod den erlagte leasingydelse, som indgår som et omkostningselement i forhold til leverancer til senere omsætningsled.

Henset til ovenstående er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er hjemmel til, at leasingtagere kan få fradrag for den erlagte importmoms i medfør af reglerne i momslovens § 37, stk. 2.

At leasingtager, som konsekvens af at det er leasingtager, som importerer det materielle gode til Danmark, hæfter for importmomsen ændrer ikke herved.

Uddrag af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.4.1.4 Levering af varer

"(…)

EU-domstolen har udtalt, at begrebet "levering af en vare" ikke vedrører overdragelsen af en ejendomsret i de efter national ret fastsatte former, men omfatter enhver form for overdragelse af et materielt gode foretaget af en person, som bemyndiger en anden person til som ejer at råde over godet.

Momsdirektiverne skal blandt andet sikre, at det fælles momssystem hviler på en ensartet definition af momspligtige transaktioner. Dette formål vil imidlertid ikke kunne opfyldes, hvis begrebet "levering af varer", bliver undergivet betingelser, som er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket er tilfældet for de civilretlige bestemmelser om overdragelse af ejendomsretten. Se EF-domstolens dom i sag C-320/88, Shipping and Forwarding Enterprise Safe BV, præmisserne 7 og 8.

Definition: Levering af varer

Ved levering af en vare forstås overdragelsen af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Se hjemlen i momssystemdirektivet, artikel 14, stk. 1 og ML § 4, stk. 1, 2. pkt.

(…)"

Uddrag af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.11.1.3.1.2 Regler om direkte tilknytning

"Virksomheder, der er momsregistreret efter ML §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret fradrage momsen af virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms efter ML § 13, herunder leverancer udført i udlandet. Se ML § 37, stk. 1.

Efter reglen er det en betingelse for fradragsret, at indkøbet mv. anvendes til brug for virksomhedens leverancer, herunder leverancer fritaget for moms efter ML §§ 34-36. Derimod er der som hovedregel ikke fradragsret for indkøb mv. anvendt til brug for leverancer fritaget efter ML § 13.

EU-domstolen har udtrykt det sådan, at en direkte og umiddelbar forbindelse mellem en bestemt indgående transaktion og en eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, principielt er nødvendig, for at en momspligtig person har ret til at fratrække købsmomsen. Se afsnit D.A.11.1.3.1.3 om betingelsen om en direkte og umiddelbar forbindelse.

(…)"

Uddrag af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.11.1.3.1.3 Betingelsen om en direkte og umiddelbar forbindelse

"(…)

Ifølge EU-domstolens faste retspraksis er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem et bestemt indkøb, en bestemt erhvervelse mv. og én eller flere af virksomhedens momspligtige leverancer principielt nødvendig, for at en momspligtig person har ret til at fratrække købsmomsen. Se EU-domstolens domme i sagerne

  • C-98/98, Midland Bank, præmis 24

  • C-408/98, Abbey National, præmis 26

  • C-435/05, Investrand, præmis 23, og

  • C-29/08, AB SKF, præmis 57 og

  • C-126/14, Sveda.

Domstolen har også udtrykt betingelsen på den måde, at retten til at fradrage købsmomsen for varer og ydelser, som virksomheden har indkøbt mv., er betinget af, at udgifterne til indkøbet mv. indgår blandt omkostningselementerne i prisen for de transaktioner i senere omsætningsled, der giver ret til fradrag. Se EU-domstolens domme i sagerne

  • C-16/00, Cibo Participations, præmis 31

  • C-465/03, Kretztechnik, præmis 35

  • C-435/05, Investrand, præmis 23, og

  • C-437/06, Securenta, præmis 27.

(…)."

Uddrag af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit D.A.11.1.3.2.2 Regler om generalomkostninger

"(…)

Den momspligtige har ret til fradrag, når udgifterne til de omhandlede varer og ydelser indgår i den pågældendes generalomkostninger og dermed er omkostningselementer i prisen på de goder og tjenesteydelser, som vedkommende leverer, selv om der ikke er nogen direkte og umiddelbar tilknytning mellem en et bestemt indkøb, en bestemt erhvervelse mv. og én eller flere af virksomhedens momspligtige leverancer. Sådanne omkostninger har således en direkte og umiddelbar forbindelse med hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed. Se EU-domstolens domme i sagerne

  • C-4/94, BLP Group plc, præmis 25

  • C-98/98, Midland Bank plc, præmis 31, og

  • C-408/98, Abbey National, præmis 35.

(…)"

Uddrag af Den juridiske vejledning 2020-1, D.A.11.1.3.3.1 Udgangspunkt: Ikke fradragsret

"(…)

Der er ikke fradragsret for moms, som en momspligtig person (fx en speditør) skal betale, blot fordi virksomheden hæfter for momsen i forbindelse med fejl og utilsigtede hændelser mv., men som ikke vedrører varer, som personen ejer og skal anvende til sine momspligtige leverancer.

Dette skyldes, at

  • fx speditøren ikke ejer varerne og ikke har fået overdraget retten til som ejer at råde over varerne

  • varerne ikke kan anses for at være anvendt i personens (fx speditørens) økonomiske virksomhed, hvilket efter ML § 37, stk. 1 er en betingelse for fradrag.

Se ML § 37, stk. 1.

Det er derfor uden betydning, om hæftelsen er opstået som følge af personens momspligtige virksomhed (eksempelvis speditionsvirksomhed, transportvirksomhed eller virksomhed som oplagshaver).

Da personen (fx speditøren) ikke bærer udgiften til varerne og heller ikke er ejer af varerne, kan udgiften ikke anses for at have direkte og umiddelbar tilknytning til en eller flere udgående transaktioner i repræsentantens økonomiske virksomhed. Se mere herom i afsnit D.A.11.1.3.1 om direkte tilknytning.

Tilsvarende kan udgiften til varerne heller ikke udgøre en generalomkostning i repræsentantens virksomhed, da dette kræver, at udgiften er et omkostningselement i prisen på virksomhedens leverancer. Se mere herom i afsnit D.A.11.1.3.2 om begrebet generalomkostninger.

(…)

Retningslinje/guideline fra EU´s Merværdiafgiftsudvalg (Momsudvalget) vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 94. møde den 19. oktober 2011 (Dok C) (WP 716)

“The VAT Committee almost unanimously confirms that a taxable person designated as liable for the payment of import VAT pursuant to Article 201 of the VAT Directive shall not be entitled to deduct it if both of the following conditions are met:

(1) he does not obtain the right to dispose of the goods as owner;

(2) the cost of the goods has no direct and immediate link with his economic activity.

This shall be the case even if that taxable person holds a document fulfilling the conditions for exercising the right of deduction laid down in Article 178(e) of that Directive.

It is noted that this guideline shall be without prejudice to situations where the importation is related to the supply of goods covered by Article 14(2)(c) of the VAT Directive."