Dato for udgivelse
19 Jun 2020 11:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 May 2020 09:07
SKM-nummer
SKM2020.259.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0237917
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Skattepligt, LL § 3, retmæssig ejer, udbytte, lån, omstrukturering
Resumé

Spørger ønskede bekræftet, at den generelle misbrugsbestemmelse i ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på to udbytteudlodninger fra H1 til dets moderselskab, H2, der var hjemmehørende i DBO-land 3. 

Den ene udlodning (9,5 mio. EURO) skulle ses i lyset af et aktiesalg fra Danmark til et koncernselskab i EU-land 1, hvor der opstod en fordring, der senere tilbagebetales. Den anden udlodning (3,9 mio. USD) skete i forlængelse af koncernens opkøb af en ekstern koncern (H10), der var foretaget af H2. I forbindelse med opkøbet af H10, lånte H2 penge af det ultimative moderselskab, H3. Udlodningen anvendes til at tilbagebetale det koncerninternt lån til H3.

Skatterådet bekræftede, at H2 ikke var skattepligtig til Danmark af udbytteudlodningerne, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet bekræftede ligeledes, at den generelle misbrugsbestemmelse i ligningslovens § 3 ikke fandt anvendelse på udlodningerne.

Hjemmel

Ligningsloven

Reference(r)

Ligningslovens § 3
Selskabsskattelovens § 2, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.I.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.D.8.10.5


Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

  1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at ligningslovens § 3, stk. 5 ikke finder anvendelse i forbindelse med den påtænkte udlodning af udbytte fra H1 til H2, og at H2 således ikke er skattepligtig til Danmark af udbyttet i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c?
  2. I tilfælde af et negativt svar til spørgsmål 1, kan Skattestyrelsen så bekræfte, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 1 kan anvendes direkte i forbindelse med den påtænkte udlodning af udbytte fra G1, samt at ligningslovens § 3, stk. 5 ikke finder anvendelse i forbindelse med den påtænkte udlodning af udbytte, hvorfor H3 ikke er skattepligtig til Danmark af udbyttet i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c?

Svar

  1. Ja
  2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Koncernen

Koncernen har hovedkvarter i DBO-land 1. Koncernen udvikler avanceret teknologi til en række forskellige markeder. Koncernens salg på verdensplan udgjorde i 2018 ca. USD XX mia.

Koncernen har mere end 55 datterselskaber på verdensplan.

I Danmark er Koncernen repræsenteret af H1 (moderselskab) og H4. De danske selskaber blev en del af Koncernen i 2013.

H1 og H4

H4 blev grundlagt i 1976 og begyndte sine aktiviteter samme år. H4 udvikler, producerer og sælger systemer og løsninger, som kræver omfattende forskning og udvikling.

H4 har ca. 120 medarbejdere. Selskabet opnåede et brutto­overskud på DKK xx mio. i henhold til årsregnskabet for 2017 og et overskud før skat på DKK xx mio.

H1 blev etableret i 2013 i forbindelse med Koncernens overtagelse af H4. H1 ejer 100 % af aktierne i H4. Selskabets hovedaktivitet er at fungere som holdingselskab. H1 har således ingen ansatte, ligesom selskabet ikke har andre aktiviteter ud over at eje aktierne i H4.

H1 og H4 er begge dansk indregistrerede selskaber, som er hjemmehørende i og dagligt ledes fra Danmark. I DBO-land 1 behandles begge enheder skattemæssigt som selvstændige skattesubjekter.

H3

H3 er et selskab indregistreret i DBO-land 1. H3’s aktier er noteret. H3 fungerer både som driftsselskab med hovedkvarter i DBO-land 1, og som det ultimative moderselskab for Koncernen.

H3 er ansvarlig for de overordnede strategier og politikker for koncernen. Således træffes alle større beslutninger vedrørende virksomhedskøb, finansiering mv. af H3’s direktion og godkendes om nødvendigt af bestyrelsen. Specielt hvad angår udbytteudlodning, er den nuværende politik, at alle overskud forbliver i koncernen med henblik på at finansiere Koncernens fortsatte vækst.

H5

H5 er ligeledes indregistreret i DBO-land 1. H5 er et 100 %-ejet datterselskab af H3. H5 driver repræsentationskontorer for H3 i de Forenede Arabiske Emirater, Malaysia og Beijing.

H5 ejer 100 % af aktierne i H6 og har en ejerandel på 99,9 % i H7.

H6 og H7

H6) er et Limited Liability Company er indregistreret i DBO-land 1. H6 eneste aktivitet er at fungere som komplementar (general partner) med sin ejerandel på 0,1 % i H7.

H7 er et kommanditselskab (Limited Partnership) indregistreret i DBO-land 2. H7 er skattemæssigt transparent i både DBO-land 1 og DBO-land 2.

H6 og H7 har i dag ikke nogen væsentlig forretningsmæssig betydning for koncernen. Strukturen er således etableret af historiske årsager og indebærer i dag ikke nogen skattefordele for koncernen i hverken DBO-land 1 og DBO-land 2.

H8

H8 er et selskab (corporation) indregistreret og hjemmehørende EU-land 1. H8 er et 100 %-ejet datterselskab af H7. H8 behandles som et selvstændigt skattesubjekt såvel i DBO-land 1 som i EU-land 1.

H8 leverer ledelsesmæssige ydelser og fungerer som holdingselskab og koncernfinansieringsselskab. H8 har i øjeblikket fire medarbejdere med base i EU-land 1.

H9

H9 er et selskab indregistreret i Bailiwick of Jersey, hvis formål er at fungere som koncernholding- og finansieringsselskab i Koncernen. H9 er 100 %-ejet af H8. H9 behandles skattemæssigt som et selvstændigt skattesubjekt i såvel Jersey som i DBO-land 1.

H9 har ingen ansatte. Selskabet ledes af en bestyrelse bestående af tre medarbejdere fra Koncernen og to eksterne bestyrelsesmedlemmer. Sidstnævnte er bosiddende i Bailiwick of Jersey. 

H2

H2 er et selskab, som er indregistreret i DBO-land 3 og fungerer som koncernholdingselskab i Koncernen.

H2 har sin egen bestyrelse med fire medlemmer, hvoraf to er bosiddende i DBO-land 1, én i DBO-land 2 og én i DBO-land 3. Et af bestyrelsesmedlemmerne er CFO i Koncernen (A).

I DBO-land 1 behandles H2 skattemæssigt som en transparent enhed, men eftersom H2 imidlertid er direkte (og indirekte) ejet af to selskaber hjemmehørende uden for DBO-land 1 (H8 og H9) der begge behandles som selvstændige skattesubjekter i henhold til skattelovgivningen i DBO-land 1, konsolideres dets over- eller underskud ikke skattemæssigt med nogen enhed i DBO-land 1.

H2 er 100 % ejer af aktierne i H1.

Påtænkte handlinger

H1 påtænker at udlodde udbytte og overføre pengene til H2. De midler, der skal udloddes, stammer oprindeligt fra aktiviteterne i H4, men skal ses i lyset af følgende transaktioner:

Køb af H10

Koncernen overtog i marts 2017 H10, hvilket var Koncernens største opkøb til dato. For at finansiere købet lånte H2 midler fra en række koncernselskaber, herunder H3.

To lån på hhv. USD 1,4 mio. og USD 2,5 mio. blev efterfølgende ydet af H4 til H2 i henholdsvis juni og november 2017. H2 brugte de modtagne midler til at tilbagebetale udestående gæld til H3, der var opstået i marts 2017 for at skaffe finansiering til H2’s opkøb af H10.

Disse to lån er i dag udestående men påtænkes nu tilbagebetalt, og pengene vil derefter blive udloddet som udbytte tilbage til H2, som så vil bruge provenuet til tilbagebetaling af yderligere koncerninternt lån til H3.

Køb af H11.

I forbindelse med en omstrukturering af koncernen i 2018 overtog H8 aktierne i H11 fra H4. Overførslen af aktierne i H11 blev gennemført i december 2018 og resulterede i et koncerninternt lån på EUR 9,5 mio. mellem H8(debitor) og H4 (kreditor). 

Koncernen påtænker i øjeblikket at fusionere H11 og dets datterselskab, H12, med H8 som den fortsættende enhed. Denne fusion forventes at finde sted i andet kvartal 2019.

Hensigten er nu, at H8 tilbagebetaler lånet til H4, og at H4 derefter udlodder udbytte til H1, som derefter udlodder udbytte til H2. H2 vil derefter bruge pengene til at tilbagebetale koncernintern gæld mellem H2 og H3.

Rådgiver har oplyst, at formålet med overdragelsen af aktierne i H11 til H8 og den efterfølgende fusion har været at simplificere strukturen, således, at selskaberne i EU-land 1 samles og efterfølgende at reducere antallet af juridiske enheder ved fusion.

Overdragelsen af aktierne blev indledningsvist finansieret ved et lån mellem H8 og H4 for ikke at binde kapital i Danmark.

H8 påtænker, at optage et lån - enten internt eller eksternt - til at tilbagebetale lånet.

Om omstruktureringen og årsagen til at aktierne i H11 blev overført til H8 mod et gældsbrev har rådgiver oplyst følgende:

H3 påbegyndte i 2018 et globalt projekt, der skulle vurdere mulighederne for at nedbringe antallet af juridiske enheder i koncernen. Formålet med projektet var at reducere omkostninger, mindske kompleksiteten og begrænse den lovpligtige rapportering i nogle af de udenlandske områder, hvor Koncernen driver virksomhed. En del af projektet omfattede også integrationen af opkøbte selskaber (H10 og H13).

Det var og er Koncernens målsætning, hvor dette er muligt, kun at have ét registreret selskab i de lande, hvor selskabet driver virksomhed. 

Omstruktureringsplanen omfattede omstruktureringen af selskaber i Tyskland, Japan, Holland, Singapore, Sydkorea og Sverige. Som en del af omstruktureringsplanen for EU-land 1 blev H11, som var en helejet dattervirksomhed af H4, overført fra H4 til H8 mod et gældsbrev.

H11 var modervirksomhed for en sambeskatning (fiscal unity) med H12. Denne sambeskatning blev ikke blevet påvirket af salget af aktierne i H11.

Formålet med overførslen var efterfølgende at foretage en fusion af H12 ind i H11 inden for sambeskatningen samt en fusion af H11 med H8. Ved fusion inden for en sambeskatning ses der generelt for bort fra transaktionen, dvs. fusionen kan gennemføres skattefrit efter skattereglerne i EU-land 1.

Som led i gennemførelsen af omstruktureringsplanen blev det derfor i december 2018 besluttet at forberede en overførsel af aktierne i H11 pr. 31. december 2018 mod et gældsbrev. En overførsel inden udgangen af 2018 ville efterfølgende gøre det muligt at forberede og gennemføre fusionerne i begyndelsen af 2019 inden for en sambeskatning mellem alle tre selskaber, dvs. H12, H11 og H8 (dvs. skattefrit). Fusionerne ville endvidere kunne gennemføres med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2019 og med H8 som fortsættende selskab. Det skal dog tilføjes, at fusionerne endnu ikke er gennemført, hvilket skyldes ansættelsesretlige forhold, der blev bekendte i forbindelse med forberedelsen af fusionerne i begyndelsen af 2019. Det er dog stadig planen at gennemføre fusionerne og dermed begrænse antallet af selskaber i EU-land 1.

I forhold til omstruktureringsplanen blev det foreslået at overføre aktierne mod et gældsbrev. Årsagen hertil var, at gennemførelse af et aktiesalg blev anset for at være mere enkelt fra et juridisk og regnskabsmæssigt perspektiv sammenlignet med en udlodning i form af andre værdier end kontanter. Udlodning i form af andre værdier ville i DBO-land 3 og på Jersey efter det oplyste have krævet tilstedeværelsen af tilstrækkeligt frie reserver, og såfremt det seneste regnskab ikke kunne bruges som dokumentation, ville det kræve et perioderegnskab, der lå så tæt på udlodningstidspunktet som muligt. I Danmark ville en udlodning i december 2018 have krævet et perioderegnskab samt en vurderingsberetning afgivet af en uafhængig revisor.

En udlodning af gældsbrevet/provenuet efter en indfrielse kunne derimod foretages i forbindelse med generalforsamlingen i både Danmark, DBO-land 3 og på Jersey, hvor årsrapporten for 2018 blev godkendt (dette blev dog ikke gjort, da de skattemæssige konsekvenser ikke var fastlagte på daværende tidspunkt).  

Beslutningen i december om at gennemføre omstruktureringen i EU-land 1 sammen med beslutningen om at fusionere H12 ind i H11 og H8 indenfor en sambeskatning (og dermed skattefrit) og med virkning pr. 1. januar 2019 understøttede således behovet for at gennemføres overdragelsen hurtigt muligt og inden udgangen af 2018, hvorfor det blev valg at sælge aktierne mod en fordring. 

De påtænkte udlodninger illustreres nedenfor:

Figur1

Spørgers opfattelse og begrundelse

H4 og H1 er begge dansk indregistrerede selskaber, som er fuldt skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1. Udbytter udloddet fra H4 til H1 er skattefrie hos det modtagende selskab i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, idet aktierne kan betragtes som koncernselskabsaktier i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4B. 

Udenlandske selskaber er som hovedregel skattepligtige af udbytter udloddet af et selskab, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1 litra c, hvilket betyder, at H1 er pligtig til at indeholde 27 % skat på udbytter udloddet til H2. Dette gælder dog kun, hvis undtagelsesbestemmelserne nedenfor ikke finder anvendelse.

Undtagelsesbestemmelserne i selskabsskatteloven § 2 stk. 1 litra c) er gældende, hvis der betales udbytter til en aktionær i form af et selskab, som ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • Aktierne kan betragtes som “datterselskabsaktier“: Datterselskabsaktier er aktier, hvor aktionæren i form af et selskab ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i det udloddende danske selskab. Der skal ikke indeholdes skat, hvis den danske beskatning af udbytterne skal reduceres i henhold til Rådets direktiv 2011/96/EU (moder-/datterselskabsdirektivet) eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.  
  • Aktierne kan betragtes som "koncernselskabsaktier" og ikke samtidig er datterselskaber: Koncernselskabsaktier defineres som aktier i selskaber, som aktionæren er sambeskattet med, eller som aktionæren har mulighed for at blive sambeskattet med (bestemmende indflydelse). Der skal ikke indeholdes skat, hvis aktionæren er hjemmehørende i EU/EØS, og udbyttebeskatning ville være blevet reduceret i henhold til moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

I henhold til artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 3 har Danmark frasagt sig sin ret til at beskatte udbytte udloddet til et selskab, der er hjemmehørende i DBO-land 3, hvis selskabet ejer 25 % eller mere af kapitalen i det danske selskab. Eftersom H2 er hjemmehørende i DBO-land 3 og ejer 100 % af aktiekapitalen i H1, bør H2 kunne drage fordel af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 3.

Fordelene opnået ved en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og DBO-land 3 kan dog ikke anvendes, hvis bestemmelsen i ligningslovens § 3, stk. 5 skal finde anvendelse. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten".

I henhold til disse regler fratages et selskab de fordele, der ikke kunne være opnået uden, for eksempel, et mellemliggende holdingselskab, hvis det pågældende “arrangement" ikke er etableret ud fra legitime forretningsmæssige hensyn, eller “arrangementet" ikke afspejler den økonomiske virkelighed.

H2 fungerer som holdingselskab og er blevet anvendt i forbindelse med opkøbet af nye aktiviteter, senest købet af H10. H2 har ca. fem administrative medarbejdere samt en professionel bestyrelse, der hovedsagelig består af personer med koncernfunktioner, herunder koncernens CFO.

Det at operere på forskellige markeder og i forskellige segmenter gennem holdingstrukturer er almindeligt brugt af multinationale koncerner og tjener flere forskellige forretningsmæssige formål, herunder strategisk fokus, corporate governance, fleksibilitet i relation til virksomhedskøb, omstruktureringer og mulige fremtidige exits mv.

Brugen af holdingselskaber giver desuden fleksibilitet i forbindelse med finansiering, idet overskud kan forblive i koncernen til finansiering af koncernens fortsatte vækst, hvilket er i tråd med Koncernens politik vedrørende udlodning af udbytte. 

Overskuddet i H1 er således blevet anvendt til at finansiere yderligere vækst i Koncernen. Finansieringen blev i første omgang opnået gennem koncerninterne lån indgået på armslængdevilkår. Hensigten er nu at tilbagebetale disse lån og udlodde provenuet med henblik på at udligne andre koncerninterne lån opnået af H2.   

Vi mener derfor, at der er gode forretningsmæssige grunde til strukturen, som er baseret på den økonomiske virkelighed. Desuden er det vores forståelse, at der ikke opnås nogen skattefordel af arrangementet, da H2 ikke er indsat som mellemled udelukkende med det formål, eller med det hovedformål, at opnå en skattefordel.

Dette understøttes af det forhold, at havde H1 været direkte ejet af H3, så ville dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 1 have reduceret beskatningen af de udloddede udbytter, og beskatningen ville som følge heraf være undtaget fra dansk kildeskat i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

H2’s aktier i H1 kan således betragtes som datterselskabsaktier og da den danske beskatning af udbytter skal frafaldes i henhold til Rådets direktiv 2011/96/EU (moder-/datterselskabsdirektivet) samt efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 3 anses betingelser for udlodning af udbytter uden dansk kildeskat efter vores opfattelse være opfyldt.

Derfor skal spørgsmål 1 efter vores opfattelse besvares bekræftende.

Skulle Skattestyrelsen mod forventning indtage det standpunkt, at ligningslovens § 3, stk. 5 finder anvendelse, og at H2 derfor ikke opfylder betingelserne for at drage fordel af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 3, så er det stadig vores forståelse, at udlodningen af pengene ikke er skattepligtig i Danmark.

Grunden hertil er, at pengene betales tilbage til H3, som er hjemmehørende i DBO-land 1, samt at Danmark har en gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst med DBO-land 1.

I henhold til artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten skulle beskatningen af udbytter udloddet fra H1 til H3 reduceres, såfremt H1 var ejet direkte af H3. H3 ville derfor være undtaget fra skattepligt i Danmark, og der skulle ikke indeholdes kildeskat af udloddede udbytter i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Da H1 ikke ejes direkte af H3, afhænger denne analyse imidlertid af det forhold, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 1 kan anvendes direkte, og at ligningslovens § 3, stk. 5 ikke kan anvendes på H3.

Efter vores opfattelse understøttes anvendeligheden af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 1 af det svar, som Skatterådet har afgivet i SKM2017.74.SR. I den pågældende sag godkendte Skatterådet, at den retmæssige ejer blev defineret ved at se igennem det UK-baserede selskab, som umiddelbart modtog udbytte fra det danske selskab.

Begrundelsen herfor var, at det beløb, der blev udloddet fra et dansk selskab til et UK-baseret selskab, var forudbestemt til at blive betalt videre til et moderselskab i USA. Eftersom betalingen ikke var forudbestemt til at blive foretaget til et selskab hjemmehørende i et land, som ikke havde indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, indtog Skatterådet det standpunkt, at selv om UK-selskabet ikke ansås for at være den retmæssige ejer, kunne dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA anvendes direkte. Da US-selskabet blev betragtet som den retmæssige ejer af udbytterne, skulle der ikke indeholdes dansk kildeskat.

Som beskrevet indledningsvist er det hensigten, at H2 anvender de modtagne midler fra H1 til tilbagebetaling af koncerninternt lån til H3. Ligesom i SKM2017.74.SR er midlerne derfor forudbestemt til at blive tilbagebetalt til en enhed hjemmehørende i DBO-land 1.

Det eneste selskab i koncernstrukturen mellem H1 og H3, der er hjemmehørende uden for lande, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er H9 på Jersey. Udlodningen er dog på ingen måder forudbestemt til at blive videreudloddet til H9.

H3 er det ultimative moderselskab for Koncernen. Direktionen i Koncernen er ansvarlig for udbyttepolitikken og træffer de overordnede beslutninger vedrørende brug af midlerne i Koncernen.

Desuden er H3 et børsnoteret selskab og har ikke nogen storaktionærer med bestemmende indflydelse på koncernen. Det kan derfor positivt bekræftes, at udlodningen af midlerne ikke er forudbestemt til at blive omdirigeret til personer eller enheder hjemmehørende i et land, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Opsummeret er det derfor vores opfattelse, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 1 finder direkte anvendelse, og at H3 skal kunne drage fordel af overenskomsten.

Derfor bør H3 fritages fra dansk skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og spørgsmål 2 bør derfor besvares med “ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at ligningslovens § 3, stk. 5 ikke finder anvendelse i forbindelse med den påtænkte udlodning af udbytte fra H1 til H2, og at H2 således ikke er skattepligtig til Danmark af udbyttet i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Begrundelse

Det danske selskab H1 er blevet opkøbt af Koncernen i 2013. I forbindelse med opkøbet blev det danske holding selskab H1 etableret.

H1 er 100% ejet af koncernholdingselskabet H2, der er hjemmehørende i DBO-land 3. Rådgiver har oplyst, at H2 har en bestyrelse bestående af fire medlemmer, hvoraf to er bosiddende i DBO-land 1, én i DBO-land 2 og én i DBO-land 3. Et af bestyrelsesmedlemmerne er CFO i det øverste moderselskab i koncernen. Derudover har selskabet cirka 5 administrative medarbejdere.

H2 er 100% ejet af H9, der også fungerer som koncernholdingselskab - og som finansieringsselskab i koncernen. Selskabet har ingen ansatte, men en bestyrelse bestående af tre personer. 

H1 påtænker nu at udlodde midler til H2.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udenlandske selskaber, der modtager udbytter fra danske selskaber, begrænset skattepligtige til Danmark.

Det gælder dog ikke, hvis aktierne er datterselskabsaktier (minimum 10 procent ejerskab) eller koncernselskabsaktier (bestemmende indflydelse) og det modtagende selskab er hjemmehørende i EU eller en stat, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med - og hvor beskatningen af udbytte skal frafaldes eller nedsættes efter EU’s moder-/datterselskabsdirektiv, direktiv 2011/96/EU, eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Uanset ovenstående, er det Skattestyrelsens opfattelse, at hverken direktivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 3, afskærer Danmark fra at pålægge kildeskat på udbytter udloddet fra det danske selskab til dets moderselskab i DBO-land 3, såfremt moderselskabet ikke kan anses for retmæssig ejer af udbyttebeløbet.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, indeholder derfor - ifølge Skattestyrelsen - en adgang til at fastholde den begrænsede skattepligt, hvis modtageren ikke er retmæssig ejer.

H2, der er hjemmehørende i DBO-land 3, ejer 100% af aktierne i H1.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 3

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 3’s art. 10, stk. 2, litra b, at såfremt modtager af udbyttet (her H2) er retmæssig ejer af udbyttet og ejer mindst 25% af aktiekapitalen skal udbyttet være fritaget for kildeskat.

Såfremt H2 kan anses for at være retmæssig ejer af udbyttet er H2 derfor som udgangspunkt ikke begrænset skattepligtig til Danmark.

Retmæssig ejer

Hvorvidt et selskab kan anses for at være retmæssig ejer af et udbytte er en transaktionsmæssig vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Ud fra praksis på området lægges der særligt vægt på, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.

Af praksis på området, jf. SKM2012.121.ØLR, SKM2016.497.SR, SKM2016.298.SR, SKM2016.222.SR, SKM2014.741.SR, SKM2014.676.SR, SKM2014.333.SR, SKM2014.18.SR, SKM2014.13.SR, SKM2012.592.SR, SKM2012.320.SR, SKM2012.246SR, kan det udledes, at såfremt udbytte ikke er ført videre fra det udbyttemodtagende EU-selskab, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatnings­overenskomst, vil det udbyttemodtagende EU-selskab blive anset for at være retmæssig ejer.

Det fremgår videre af praksis, jf. SKM2013.446.SR og SKM2017.74.SR, at når det øverste moderselskab, og evt. mellemliggende selskaber, kan modtage udbytte fri for kildeskat, fra det danske selskab, her H1, er der ikke begrænset skattepligt til Danmark af en udbytteudlodning.

I denne sag påtænker H1, at udlodde udbytte til dets moderselskab, H2.

Det er videre oplyst, at H2 vil bruge udbytteudlodningen til at tilbagebetale et koncerninternt lån fra H3, der er hjemmehørende i DBO-land 1 og som er det ultimative moderselskab i koncernen.

Rådgiver har oplyst, at lånene, som bliver delvist tilbagebetalt med udbytteudlodningen fra Danmark, blev stiftet i marts 2017 mellem H3 og H3, til brug for køb af H10. Begge lånene behandles skattemæssigt som gæld i DBO-land 3 og DBO-land 1. Den udestående gæld er ca. 92 mio. USD.

Om H2 er det oplyst, at selskabet er indregistreret i DBO-land 3DBO-land 3 og fungerer som koncernholdingselskab i Koncernen. I DBO-land 1 behandles selskabet skattemæssigt som en transparent enhed, men der konsolideres ikke skattemæssigt noget over- eller underskud med nogen enhed i DBO-land 1 på grund af mellemliggende selskaber.

H2 har egen bestyrelse med fire medlemmer, hvoraf to er bosiddende i DBO-land 1, én i DBO-land 2 og én i  DBO-land 3. Det er oplyst, at bestyrelsen består af personer med koncernfunkitoner og ét af bestyrelsesmedlemmerne er CFO i det ultimative moderselskab, H3.

Efter Skattestyrelsens opfattelse har H3 reelt ikke nogen råderet over udbyttet, idet det allerede på forhånd ligger fast, at udbyttet skal videreføres til det ultimative moderselskab H3 i DBO-land 1, som tilbagebetaling på lån.

Det er således efter Skattestyrelsens opfattelse H3 i DBO-land 1, der har dispositionsretten over udbyttet og dermed er retmæssig ejer af udbytteudlodningen. Besvarelsen ændres ikke af, at udbyttet ændrer karakter til afdrag på gæld.

Når det for den enkelte transaktion er muligt at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udbyttet, kan spørgsmålet om kildeskat besvares.

H3 er indregistreret i DBO-land 1 og fungerer både som driftsselskab og som ultimativt moderselskab i koncernen. Selskabets aktier er noteret.

Af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 1 følger, at kildeskatten på udbytter udloddet fra Danmark til en retmæssig ejer i DBO-land 1 ikke må overstige 5% af bruttoudbyttet, såfremt den retmæssige ejer ejer mindst 10% af aktiekapitalen.

Som gennemgået ovenfor frafaldes udbytteskatten helt, når der er tale om udbytte fra datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, og udbytteskatten skal frafaldes eller nedsættes i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det indebærer, at H3 kan modtage skattefrit udbytte fra H1 skattefrit, uanset om udbyttet modtages direkte fra H1 eller gennem et EU-holding selskab.

H1 kan herefter som udgangspunkt udlodde udbytte skattefrit fra Danmark til H2 i DBO-land 3 efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. 

Ligningslovens § 3

Selvom H3 kan anses som retmæssig ejer, kan ligningslovens § 3 medføre, at der i nogen situationer alligevel skal ske beskatning.

Ligningslovens § 3 er en generel omgåelsesklausul, der har virkning fra og med 1. januar 2019. Bestemmelsen skal hindre misbrug af selskabsbeskatningen.

Bestemmelsen i ligningslovens § 3 svarer i vid udstrækning til den tidligere omgåelsesklausul i tidligere gældende § 3 i ligningsloven. Den tidligere omgåelsesklausul indeholdte en bestemmelse hvorefter skattepligtige ikke kunne opnå fordele efter et selskabsskattedirektiv eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Den nye bestemmelse er en generel omgåelsesklausul, der skal hindre misbrug af selskabsbeskatningen generelt. Bestemmelsen finder fortsat anvendelse ved misbrug af selskabsskattedirektiver og dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Af forarbejderne til loven følger, at “Det foreslås, at ordlyden af bestemmelsen så vidt muligt skal svare til ordlyden i direktivet og dermed også den gældende bestemmelse i ligningslovens § 3, stk. 1 og 2."

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den nye generelle omgåelsesklausul skal fortolkes i overensstemmelse med den “gamle" omgåelsesklausul. Således kan tidligere retspraksis fortsat være relevant ved grænseoverskridende transaktioner omfattet af bestemmelsen.

Det er repræsentantens opfattelse, at ligningslovens § 3 ikke finder anvendelse i den foreliggende situation, idet der ikke opnås nogen skattemæssig fordel af arrangementet, da H2 ikke er indsat som mellemled udelukkende med det formål, eller med det hovedformål, at opnå en skattefordel.

Af bestemmelsen følger det, at skattepligtige selskaber m.v. ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Ved vurdering af om der foreligger misbrug indgår således tre elementer:

  1. Der skal være en skattefordel,
  2. Ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten
  3. Arrangementet skal ikke anses for at være reelt under hensyntagen til alle de relevante faktiske forhold og omstændigheder, herunder om arrangementet er tilrettelagt af velbegrundede, kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

Ved vurderingen indgår en objektiv vurdering af, om arrangementet er tilrettelagt med henblik på at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og en subjektiv vurdering af om opnåelsen af dette er et af hovedformålene med arrangementet. Denne vurdering er i overensstemmelse med definitionen af misbrug i de seneste afgørelser fra EU-domstolen vedrørende beneficial owner, som er afsagt d. 26. februar 2019.

Betingelserne er kumulative og ved vurderingen skal der foretages en konkret afvejning af fordelene ved arrangementet i forhold til den forretningsmæssige begrundelse (proportionalitet).

Det er Skattestyrelsens vurdering, at der skal foretages en særskilt vurdering af udlodningen på 9,5 millioner EURO, som skal ses i lyset af H8’s køb af aktierne i H11 fra H4 og en særskilt vurdering af udlodningen på 3,9 mio. USD, som skal ses i lyset af koncernens køb af H10.

Udlodningen på 9,5 millioner EURO

Udlodningen på 9,5 millioner EURO skal ses i lyset af den omstrukturering, der skete i 2018 hvor H8 overtog aktierne i H11 fra H4. Overførslen af aktierne i H11. blev gennemført i december 2018 og resulterede i et koncerninternt lån på 9,5 millioner EURO mellem H8 (debitor) og H4 (kreditor). 

H8 påtænker nu, at optage et lån - enten internt eller eksternt - til at tilbagebetale lånet til H4. Herefter vil H4 udlodde udbytte på 9,5 millioner EURO til H1, som derefter udlodder udbytte til H2. H2 vil herefter bruge pengene til at tilbagebetale koncernintern gæld mellem H2 og H3.

Ad. 1 Der skal være en skattefordel

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at selskaber, der modtager udbytte fra Danmark, er begrænset skattepligtige til Danmark.

Ved udlodningen af udbytte fra H1 til H2 er H2 således som udgangspunkt begrænset skattepligtig til Danmark.

Endvidere følger det af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., at skattepligten ikke omfatter udbytter af datterselskabsaktier, “når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst".

Udbytter m.v. udloddet til H2 er således ikke skattepligtige til Danmark, idet den retmæssige ejer af udbyttet (H3, jf. ovenfor) er et selskab hjemmehørende i DBO-land 1, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter beskatningen af udbytter skal nedsættes.

H2 som er den enhed, der modtager udbyttet, har således en fordel (skattefritagelse) af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 1.

Ad. 2 Ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten

Ligningslovens § 3 anvendes dog udelukkende, hvis hovedformålet eller ét af hovedformålene med arrangementet er at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten.

Formålet med omstruktureringerne er efter rådgivers oplysninger at simplificere strukturen, således, at selskaberne i EU-land 1 samles og efterfølgende at reducere antallet af juridiske enheder ved fusion.

For at kunne vurdere hvad et af de væsentligste formål med arrangementet er, skal det efter Skattestyrelsens opfattelse først undersøges, hvad der skal forstås ved “arrangementet" i omstruktureringen i forhold til ligningslovens § 3's ordlyd.

Det følger af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelse i L167 2014/15, som indførte den tidligere omgåelsesklausul i ligningslovens § 3, at “Vendingen “ethvert arrangement eller enhver transaktion" skal fortolkes bredt og omfatter enhver aftale, fælles forståelse, ordning, transaktion eller serie af transaktioner, uanset om man kan støtte ret på dem eller ej. Dette omfatter særligt enhver stiftelse, overdragelse, erhvervelse eller overførsel af indkomst, formue eller rettighed i relation til indkomstskabelsen.

Vendingen omfatter endvidere arrangementer vedrørende etablering og kvalifikation."

Det er Skattestyrelsens opfattelse at "arrangementet" i forhold til udlodningen på 9,5 millioner EURO består af flere trin. Dels overdragelsen af aktierne i H11 fra H4 til H8, dels af lånoptagelserne og tilbagebetalingerne samt udbytteudlodningen.

Spørger har oplyst, at H11 påtænker at optage et lån koncerninternt eller eksternt til at finansiere tilbagebetaling af lånet for køb af aktier.

De penge som H8 anvender til at tilbagebetale lånet til H4 (svarende til købsprisen for aktierne i H11) er identisk med det beløb som H3 modtager som tilbagebetaling af lån.

Når Skattestyrelsen ser arrangementet samlet - herunder de identiske beløb og den tidsmæssige sammenhæng - er det Skattestyrelsens opfattelse, at udbytteudlodningen på 9,5 mio. EURO reelt er anvendt til at finansiere H8’s køb af aktier i H12.

Det kunne eksempelvis ske ved at H3 giver H8 et tilskud, lån eller pengene på anden vis flyttes fra H3 i DBO-land 1 til H8 i EU-land 1. Eller ved at H8 undlader at udbetale et skattefrit udbytte til H3.

Hvis pengene reelt føres rundt i koncernen på en måde så H8 får pengene tilbage for købet af aktierne er der ikke sket en skattefri aktieoverdragelse af aktierne i H11, men en udbytteudlodning af aktierne.

Aktierne vil i så fald først anses for at passere H2, herefter H9 og endelig H8.

Selskaber, der modtager udbytte fra Danmark, er som udgangspunkt begrænset skattepligtige til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Det følger dog af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., at skattepligten ikke omfatter udbytter af datterselskabsaktier, “når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst".

H8 er hjemmehørende i EU-land 1.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og EU-land 1’s artikel 10, stk. 2, at "Et sådant udbytte kan dog også beskattes i den stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet, må den pålignede skat ikke overstige 15 procent af bruttobeløbet af udbyttet."

En udbytteudlodning af aktierne i H11 fra H4 til H8 er således ikke skattepligtige til Danmark, hvis den retmæssige ejer af udbyttet er H8.

Spørgsmålet om, hvem der kan anses for retmæssig ejer (beneficial owner) er en transaktionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning. Dette sker særligt med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udlodningen.

Den udloddede genstand - aktierne i H11 - er en species vare og ejerskabet til aktierne kan følges. Den retmæssige ejer af aktierne er efter omstruktureringen H8.

Aktierne passerer ved en udlodning selskabet på Jersey, der er hjemmehørende i en stat udenfor EU, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. 

Det følger af OECD’s kommentar til artikel 10, punkt 12.7, at "med forbehold for artiklens andre betingelser og overenskomstens øvrige bestemmelser vedbliver begrænsningen i kildestatens beskatningsret at eksistere, når en mellemmand, f.eks. en repræsentant eller stedfortræder i en kontraherende stat eller i en tredjestat, er indskudt mellem den berettigede og betaleren, mens den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat (modeloverenskomstens tekst blev ændret i 1995 og i 2014 for at præcisere dette, hvilket er i overensstemmelse med holdningen hos alle medlemsstater)."

Det forhold, at aktierne - hvis de var blevet udloddet - havde passeret H2 og H9 (Jersey) kan i den konkrete sag ikke føre til at udlodningen kan pålægges kildeskat, jf. OECD’s kommentar til artikel 10, punkt 12.7.

Skattestyrelsen lægger ved besvarelsen afgørende vægt på, at der udloddes en species vare - aktier i H11. Hele transaktionssporet kan således følges frem til den retmæssige ejer af aktierne.

Derudover bemærker Skattestyrelsen, at der ikke ses at være en fordel for koncernen i den konkrete omstrukturering, ved at Jersey-selskabet ligger mellem Danmark og den retmæssige ejer. Jersey-selskabet er således ikke indplaceret i strukturen for at opnå en fordel i forbindelse med den konkrete omstrukturering.

Skattestyrelsen finder herefter ikke, at et af de væsentligste formål med arrangementet er at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten.

Efter en samlet konkret vurdering finder Skattestyrelsen ikke, at ligningslovens § 3 finder anvendelse på udbytteudlodningen på 9,5 millioner EURO, idet formålet med arrangementet ikke er at opnå en skattefordel.

Udlodningen på 3,9 millioner USD

Udlodningen på 3,9 millioner USD skal ses i lyset af H2’s køb af H10.

For at finansiere H2’s køb af H10 lånte selskabet penge koncerninternt. Herefter lånte H2 3,9 millioner USD af H4, som blev brugt til at tilbagebetale en del af lånet til det ultimative moderselskab, H3.

Lånet fra H4 påtænkes nu tilbagebetalt fra H2 til H4, som vil udlodde beløbet til H2, der vil anvende pengene til at tilbagebetale yderligere koncernintern gæld til H3.

Ad. 1 Der skal være en skattefordel

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at selskaber, der modtager udbytte fra Danmark, er begrænset skattepligtige til Danmark.

Ved udlodningen af udbytte fra H1 til H2 er H2 således som udgangspunkt begrænset skattepligtig til Danmark.

Endvidere følger det af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 3. pkt., at skattepligten ikke omfatter udbytter af datterselskabsaktier, “når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst".

Udbytter m.v. udloddet til H2 er således ikke skattepligtige til Danmark, idet den retmæssige ejer af udbyttet (H3, jf. ovenfor) er et selskab hjemmehørende i DBO-land 1, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvorefter beskatningen af udbytter skal nedsættes.

H2, som er den enhed, der modtager udbyttet, har således en fordel (skattefritagelse) af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og DBO-land 1.

Ad. 2 Ét af de væsentligste formål med arrangementet skal være at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten

Ligningslovens § 3 anvendes dog udelukkende, hvis hovedformålet eller ét af hovedformålene med arrangementet er at opnå en skattefordel, der virker mod formålet og hensigten med skatteretten.

Ifølge rådgiver er formålet med lånoptagelsen at finansiere opkøbet af H10.

For at kunne vurdere hvad et af de væsentligste formål med arrangementet er, skal det efter Skattestyrelsens opfattelse først undersøges, hvad der skal forstås ved “arrangementet" i omstruktureringen i forhold til ligningslovens § 3's ordlyd.

Det følger af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelse i L167 2014/15, som indførte den tidligere omgåelsesklausul i ligningslovens § 3, at “Vendingen “ethvert arrangement eller enhver transaktion" skal fortolkes bredt og omfatter enhver aftale, fælles forståelse, ordning, transaktion eller serie af transaktioner, uanset om man kan støtte ret på dem eller ej. Dette omfatter særligt enhver stiftelse, overdragelse, erhvervelse eller overførsel af indkomst, formue eller rettighed i relation til indkomstskabelsen.

Vendingen omfatter endvidere arrangementer vedrørende etablering og kvalifikation."

Det er Skattestyrelsens opfattelse at "arrangementet" består i, at H2 anvender de midler som udloddes fra Danmark til køb af H10. Ved opkøbet erhverver (og disponerer) H2 over de midler, som udloddes fra Danmark til opkøb af en ekstern koncern.

Skattestyrelsen bemærker, at arrangementet således består i opkøb af en ekstern koncern med reel aktivitet. Skattestyrelsen lægger vægt på, at udbytteudlodningen - når transaktionen ses samlet - er anvendt til at finansiere koncernens eksterne opkøb af H10, som er en koncern med aktivitet og at ejerskabet til aktierne i H10 ligger hos H2, der er hjemmehørende i DBO-land 3.

Skattestyrelsen finder således ud fra en samlet konkret vurdering, at formålet med arrangementet er at opnå finansiering til det eksterne køb, og formålet med arrangementet kan således ikke anses for at være at opnå en skattefordel som virker mod formålet og hensigten med skatteretten.

Skattestyrelsen finder, at der er tale om gennemstrømning i forhold til H2, men at der ikke herved er tale om misbrug, da det ultimative moderselskab, H3, kan modtage udbytte skattefrit, hvis selskabet havde modtaget udbyttet direkte af H1, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt.

Skattestyrelsen bemærker, at der i modsætning til tidligere afgørelser, herunder SKM2017.74.SR, som rådgiver har henvist til, er et selskab hjemmehørende på Jersey mellem H3 i DBO-land 1 og H2 i DBO-land 3, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Skattestyrelsen finder dog ud fra en konkret vurdering ikke, at det kan føre til et andet resultat, idet udbytteudlodningen ikke passerer Jersey selskabet, og selskabet ikke kan anses for at have nogen råderet over udbyttet.

Efter en samlet konkret vurdering finder Skattestyrelsen ikke, at ligningslovens § 3 finder anvendelse på udbytteudlodningen på 3,9 millioner USD, idet formålet med arrangementet er at finansiere det eksterne opkøb af H10.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares med "nej" ønskes det bekræftet, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og DBO-land 1 kan anvendes direkte i forbindelse med den påtænkte udlodning af udbytte fra H1, samt at ligningslovens § 3, stk. 5 ikke finder anvendelse i forbindelse med den påtænkte udlodning af udbytte, hvorfor H3 ikke er skattepligtig til Danmark af udbyttet i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Begrundelse

Se begrundelse under spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 3

Stk. 1 Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

(…)

Stk. 5. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.

Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.

(…)

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1

(…)

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, dog forudsat at investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet ved investering i danske aktier eller andele har betalt en indkomstskat på 15 pct. af modtaget udbytte. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsselskabets henholdsvis investeringsinstituttets administrationsselskab, udbytte fra et investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c, hvis dette har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsinstituttet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. 6. og 7. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU.

(…)

Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater og som ændret ved direktiv 2014/86/EU og direktiv 2015/121

Artikel 1:

1. Hver medlemsstat anvender dette direktiv:

På overskud, som selskaber i denne medlemsstat modtager som udbytte fra deres datterselskaber i andre medlemsstater

  1. På overskud, som selskaber i denne medlemsstat udlodder til selskaber i andre medlemsstater, som de er datterselskaber af
  2. (…)

Artikel 2:

I dette direktiv forstås ved:

  1. “selskab i en medlemsstat":

Ethvert selskab

  1. Der er organiseret i en af de former, der er anført i bilag I, Del A
  2. Som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i denne medlemsstat, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden for unionen.
  3. Som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat, som er anført i bilag I, del B, eller af enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af disse former for skat.

(…)

Artikel 4:

Hvis et moderselskab eller dets fast driftssted, som følge af moderselskabets forbindelse med sit datterselskab modtager overskud, der udloddes ved en anden lejlighed end i forbindelse med datterselskabets likvidation, skal moderselskabets medlemsstat og det faste driftssteds medlemsstat:

  1. Undlade at beskatte dette overskud i det omfang dette overskud ikke er fradragsberettiget for datterselskabet, og beskatte dette overskud, i det omfang dette overskud er fradragsberettiget for datterselskabet, eller
  2. (…)

Artikel 5:

Det overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat.

(…)

OECD's kommentar til artikel 10

(…)

12.7 Med forbehold for artiklens andre betingelser og overenskomstens øvrige bestemmelser vedbliver begrænsningen i kildestatens beskatningsret at eksistere, når en mellemmand, f.eks. en repræsentant eller stedfortræder i en kontraherende stat eller i en tredjestat, er indskudt mellem den berettigede og betaleren, mens den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat (modeloverenskomstens tekst blev ændret i 1995 og i 2014 for at præcisere dette, hvilket er i overensstemmelse med holdningen hos alle medlemsstater).

(…)

Praksis

SKM.2017.74.SR

Skatterådet bekræftede, at G4 Holdings Ltd. efter en konkret vurdering ikke ville være begrænset skattepligtig af et planlagt udbytte udloddet fra H1 ApS i År 2 eller År 3 efter selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet lagde vægt på, at retmæssig ejer af udbyttet, G2 LLC, blev anset for at være et selskab i USA og var underlagt føderal indkomstskattepligt i USA. Endvidere lagde Skatterådet vægt på, at SF-koncernen havde været på markedet i over 25 år, at G2 LLC havde operationelle aktiviteter, en bestyrelse, en direktion og 450 ansatte, der alle modtog vederlag efter normale vilkår for selskabet. Endelig fandt SKAT det afgørende, at det øverste selskab i koncernen, G2 LLC, kunne modtage udbyttet skattefrit, hvis selskabet havde modtaget udbyttet direkte af H1 ApS.

SKM2013.446.SR

Skatterådet har afgivet bindende svar i en sag, hvor det var oplyst, at A koncernen under det ultimative moderselskab, A i X-land, påtænkte at udskille x-forretningsområde i en selvstændig koncern, således at koncernen skulle opdeles i to koncerner. Den overordnede plan var, at koncernen skulle opsplittes i to. Det overordnede formål med den påtænkte omstrukturering var blandt andet at flytte E ApS' nuværende datterselskaber og datterdatterselskaber til den del af koncernen, hvor disse datterselskaber retmæssigt skulle høre til efter opsplitningen. Skatterådet kunne bekræfte med et "Ja, se dog indstilling og begrundelse", at E ikke vil være forpligtet til at indeholde kildeskat af en række påtænkte udlodninger, som skulle foretages i forbindelse med ovenstående omstrukturering, til sit moderselskab D, jf. kildeskattelovens § 65, idet D ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af de modtagne udlodninger, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet bemærkede herved, at der ved anmodningen således ikke var taget stilling til de skattemæssige konsekvenser, som hver enkelt disposition, beskrevet under de fremlagte beskrivelser, indebar for de deltagende parter, herunder hvorledes dispositionerne isoleret set skulle vurderes skattemæssigt og set i relation til moder/datterselskabsdirektivet, direktiv 2011/96/EU, og relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v. Ligeledes blev der henvist til foreliggende praksis om vurderingen af, hvem der skulle anses for at være retmæssig ejer ("beneficial owner") af udlodninger