Dato for udgivelse
22 Jun 2020 13:18
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 May 2020 09:16
SKM-nummer
SKM2020.262.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20-0617026
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Værdipapirfonde - overflytning til udlandet
Resumé

Det ønskedes bekræftet, at hver af Spørgerne kunne overflytte samtlige deres afdelinger i en investeringsforening til en udenlandsk værdipapirfond uden, at afdelingerne blev ophørsbeskattet. Dette kunne bekræftes. Det var forudsat, at afdelingerne fortsat var registreret i Danmark og efter overflytningen ikke blev subjektivt skattepligtige i udlandet, og ikke kunne få udstedt hjemstedserklæring i udlandet.

Det ønskedes desuden bekræftet, at afdelingerne i Spørgerne efter overflytningen kunne bevare deres skattemæssig status som henholdsvis investeringsselskaber og investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Dette kunne bekræftes.

Endeligt ønskede det bekræftet, at overflytningen af afdelingerne i hver af Spørgerne til værdipapirfonden ikke udløste udbytte- eller avancebeskatning for investorerne i Spørgerne. Dette kunne bekræftes.

Hjemmel

Aktieavancebeskatningslovens § 19, 30 og 33
Ligningslovens § 16 C
Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19

Reference(r)

Aktieavancebeskatningslovens § 19, 30 og 33
Ligningslovens § 16 C
Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.1.1.1.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.1.1.1.5.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.1.1.10.8.2.


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at Spørger kan overflytte samtlige afdelinger til Værdipapirfonden (som defineret nedenfor), uden at afdelingen ophørsbeskattes?
  2. Kan det bekræftes, at afdelingerne i Spørger kan bevare skattemæssig status som henholdsvis investeringsselskab eller investeringsinstitut med minimumsbeskatning efter overflytningen?
  3. Kan det bekræftes, at overflytningen af afdelingerne i Spørger til Værdipapirfonden ikke udløser udbytte- eller avancebeskatning for investorerne i Spørger?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er omfattede af lov om investeringsforeninger m.v. og er dermed en kollektiv investeringsordning i henhold til UCITS-direktivet. Den er således underlagt den danske regulering af UCITS.

Investorerne omfatter privatpersoner, selskaber og andre institutionelle investorer.

Som led i en forsimpling af strukturen, påtænker Spørger at overflytte alle afdelinger til en værdipapirfond (herefter "Værdipapirfonden"). Værdipapirfonden er etableret i henhold til investeringsforeningsloven og er en dansk indregistreret UCITS. Værdipapirfonden er uden bestyrelse og generalforsamling, idet den ikke er en selvstændig juridisk person. Den ledes af bestyrelsen for administrationsselskabet (se nedenfor). Afdelingerne i Spørger har status som henholdsvis investeringsselskab (visse er aktiebaserede og visse er obligationsbaserede) eller investeringsinstitut med minimumsbeskatning (visse er aktiebaserede og visse er obligationsbaserede). Ingen af afdelingerne med status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning har efter ligningslovens § 16 C, stk. 1 valgt, at instituttet skal beskattes af udbytte fra danske selskaber.

Det kan lægges til grund, at Værdipapirfonden ikke skattemæssigt vil blive anset for hjemmehørende i udlandet.

I Finanstilsynets rapport fra maj 2011 om fordele og ulemper ved at indføre alternativer til foreningsstrukturen på UCITS-området, konkluderede Skatteministeriet, at værdipapirfonde ikke kan anses for selvstændige skattesubjekter, bl.a. fordi de ikke har selvstændig retsevne.

I Skatteministeriets rapport af 6. november 2015 ("Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer") har Skatteministeriet (bl.a. på baggrund af Kammeradvokatens redegørelse af 5. februar 2015 til Skatteministeriet) foretaget en fornyet vurdering. Resultatet af denne vurdering er, at Skatteministeriet er af den opfattelse, at værdipapirfonde må anses som selvstændige skattesubjekter med egen skattesubjektivitet, se hertil SKAT's Styresignal af 24. februar 2016 (SKM2016.98.SKAT), hvoraf det fremgår, at værdipapirfonde skal anses som selvstændige enheder med deres egen skattesubjektivitet.

Værdipapirfonden består p.t. af et antal afdelinger.

Et selskab hjemmehørende i udlandet fungerer som administrationsselskab for Værdipapirfonden.

Overflytningen vil medføre, at det i udlandet hjemmehørende administrationsselskab også kommer til at fungere som administrationsselskab for afdelingerne i Spørger, efter de er overflyttet. Dette vil medføre, at alle beslutninger om at indgå retshandler vedrørende afdelingerne overflyttet til Værdipapirfonden vil blive truffet af det udenlandske administrationsselskab. Efter overflytningen vil afdelingerne stadig være undergivet investeringsforeningslovens beskyttelsesregler, idet Værdipapirfonden allerede er underlagt disse regler. Investorbeskyttelsen vil således i al væsentlighed være den samme. Værdipapirfoden er oprettet i henhold til investeringsforeningsloven, er registeret i Finanstilsynet og er under tilsyn af Finanstilsynet.

Overførslen er primært begrundet i et ønske om at lette administrative byrder, opnå stordriftsfordele og etablere en mere fleksibel beslutningsstruktur til gavn for investorerne i Spørger.

Endvidere vil der ikke som led i overflytningen ske nogen ændringer i investorsammensætningen eller i de aktiver, der investeres i, fra de nuværende afdelinger af Spørger.

Overflytningen vil formelt blive gennemført ved, at bestyrelsen i Spørger anmoder generalforsamlingen om at træffe beslutning om at overflytte afdelingerne til Værdipapirfonden. Beslutningen vil være betinget af Finanstilsynets efterfølgende godkendelse.

Da Spørger ønsker at overflytte alle deres afdelinger til Værdipapirfonden, vil beslutningen om at gennemføre denne overførsel medføre, at Spørger efter investeringsforeningslovens § 130, stk. 4 vil blive anset for opløste.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det bemærkes samlet til de tre spørgsmål nedenfor, at disse både hvad angår faktum og jus ligger meget tæt op af Skatterådets tidligere afgørelse i SKM2017.547.SR. Det skal dog for fuldstændighedens skyld bemærkes, at flertallet af andelene i Investeringsforeningen er optaget til handel og notering på NASDAQ Copenhagen A/S. 

Det bemærkes for god ordens skyld, at det i SKM2017.547.SR i afsnittet Spørgers opfattelse og begrundelse, 2. Værdipapirfondens skattepligt til Danmark er anført:

"Værdipapirfonden vil - lige som det aktuelt er tilfældet for Investeringsforeningen I - blive administreret af det udenlandske administrationsselskab. Værdipapirfondens bestyrelse vil være identisk med bestyrelsen for administrationsselskabet, modsat Investeringsforeningen I, der har en selvstændig dansk hjemmehørende bestyrelse."

Som nævnt ovenfor har Værdipapirfonden ingen bestyrelse. Det er i stedet bestyrelsen for administrationsselskabet, der leder Værdipapirfonden i udlandet.

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger kan overflytte samtlige afdelinger til Værdipapirfonden, uden at afdelingerne ophørsbeskattes.

Det følger af ovenstående, at Spørger civilretligt klassificeres som en såkaldt UCITS. De enkelte afdelinger er økonomiske (men ikke juridiske enheder). De har dog skattemæssig subjektivitet, og beskattes som henholdsvis investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens § 19 eller som investeringsinstitutter med minimumsudlodning, jf. ligningslovens § 16 C.

De enkelte afdelinger i Værdipapirfonden er også selvstændige skattesubjekter, jf. bl.a. styresignalet SKM2016.98.SKAT.

Som det følger ovenfor under Spørgers opfattelse og begrundelse1, sker der ikke ændringer i investorsammensætningen eller i de aktiver, der investeres i som følge af overflytningen.

Det følger af praksis, at overflytningen af afdelinger fra én investeringsforening til en anden ikke har skattemæssige konsekvenser, jf. hertil TfS 1998, 491.

I afgørelsen SKM2016.190.SR er det endvidere blevet bekræftet, at overflytning af afdelinger fra en investeringsforening til en værdipapirfond, hvor der i øvrigt ikke skete ændringer i afdelingen, kan gennemføres uden skattemæssige konsekvenser. Det samme går igen i den ovenfornævnte SKM2017.547.SR.

Da Værdipapirfonden er registreret i Danmark, og da det kan ligges til grund, at Værdipapirfonden skattemæssigt ikke vil blive anset for hjemmehørende i udlandet, vil den danske skattepligt af afdelingerne ikke ophører, og der bør derfor heller ikke være grund til at ophørsbeskatte afdelingerne, jf. hertil det bindende svar SKM2017.547.SR.

Det er således på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "ja"

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at afdelingerne i Spørger kan bevare deres skattemæssig status som henholdsvis investeringsselskab eller investeringsinstitut med minimumsbeskatning efter overflytningen.

Det følger af SKM2016.190.SR, at såfremt en afdeling i en investeringsforening, der er minimumsbeskattet, jf. ligningslovens § 16 C, overføres til en værdipapirfond, kan afdelingen opretholde sin status, såfremt denne fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark, samt opfylder betingelserne i ligningslovens § 16 C, stk. 10. Ovenstående er gentaget i det bindende svar SKM2017.547.SR.

Da Skattestyrelsen kan lægge til grund, at afdelingerne i Værdipapirfonden ikke skattemæssige vil blive anset for hjemmehørende i udlandet, er det vores opfattelse, at for så vidt angår de afdelinger, der er minimumsbeskattede, jf. ligningslovens § 16 C, vil der ikke ske et statusskifte som konsekvens af overførslen.

Hvad angår de afdelinger, der beskattes som investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, følger det af det bindende svar SKM2017.547.SR, at der ikke skal ske beskatning ved overførsel af afdelingerne fra en investeringsforening til en værdipapirfond.

Det er således på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med "ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at overflytningen af afdelingerne i Spørger til Værdipapirfonden ikke udløser udbytte- eller avancebeskatning for investorerne i Spørger.

I det bindende svar SKM2016.190.SR fandt Skatterådet, at en overførsel af afdelinger (der var minimumsbeskattede) fra en investeringsforening til en værdipapirfond, hverken udløste beskatning på afdelingsniveau eller på investorniveau.

I det bindende svar SKM2017.547.SR udtalte Skattestyrelsen (hvilket blev tiltrådt af Skatterådet):

"SKAT finder, at overflytningen af en minimumsbeskattet afdeling i en investeringsforening til en minimumsbeskattet afdeling i en værdipapirfond, ikke kan sidestilles med ændring af vedtægterne i et selskab eller ophør af et selskab. Situationen må derimod sidestilles med overflytning af en afdeling fra en investeringsforening til en anden investeringsforening. SKAT finder derfor, at den beskrevne ændring ikke vil have nogen skattemæssig betydning på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger."

Det kan lægges til grund, at de afdelinger, der i dag er minimumsbeskattede (jf. ligningslovens § 16 C) vil fortsætte med at være det efter overførslen, ligesom de afdelinger, der i dag beskattes som investeringsselskaber (jf. aktieavancebeskatningslovens § 19), også vil fortsætte med at blive beskattet som sådan.

Det er således på baggrund af ovenstående vores opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med "ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger kan overflytte samtlige afdelinger til Værdipapirfonden (som defineret nedenfor) uden, at afdelingerne ophørsbeskattes.

Begrundelse

Det er oplyst, at både Værdipapirfonden, og de afdelingerne, som overflyttes til administration i udlandet, vil være registreret i det danske Finanstilsyn.

Det forudsættes ved besvarelsen, at Værdipapirfonden og afdelingerne, som skal overflyttes, ikke bliver subjektive skattepligtige i udlandet. Afdelingerne vil alene blive administreret i udlandet og udlandet udsteder ikke hjemstedserklæringer til Værdipapirfonden eller de overflyttede afdelinger vedrørende de aktiver, der tilhører afdelingerne, og udlandet beskatter ikke danske investorer i afdelingerne.

I henhold til selskabsskattelovens § 5, stk. 5 skal der ske ophørsbeskatning af et selskab mv., som er skattepligtigt til Danmark, hvis selskabet mv. ophører med at være skattepligtigt til Danmark eller, hvis et selskab mv. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet.

Overflytningen vil medføre, at det udenlandske administrationsselskab kommer til at fungere som administrationsselskab for afdelingerne i Spørger efter, at de er overflyttet. Efter overflytningen vil afdelingerne stadig være undergivet investeringsforeningslovens beskyttelsesregler, idet Værdipapirfonden allerede er underlagt disse regler. Investorbeskyttelsen vil således i al væsentlighed være den samme.

Skattestyrelsen lægger til grund for besvarelsen, at ingen af de overflyttede afdelinger efter den påtænkte overflytning til Værdipapirfonden i udlandet vil blive omfattet af skattepligt til udlandet på grund af domicil, registrering eller andre tilknytningsforhold.

I henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6 anses selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6 for at være hjemmehørende her i landet, hvis selskabet eller foreningen m.v. er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet.

Afdelingerne i investeringsforeningen vil efter, at de overflyttes til afdelinger i en værdipapirfond, fortsat være skattepligtige i Danmark, da de vil være registreret i Danmark, og afdelingerne i værdipapirfonden bliver ikke hjemmehørende i udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Afdelinger skal derfor ikke ophørsbeskattes, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 5.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at afdelingerne i Spørger kan bevare deres skattemæssig status som henholdsvis investeringsselskab eller investeringsinstitut med minimumsbeskatning efter overflytningen.

Begrundelse

Det forudsættes ved besvarelsen, at afdelingerne, som skal overflyttes, ikke bliver subjektiv skattepligtige i udlandet. Afdelingerne vil alene blive administreret i udlandet og udlandet udsteder ikke hjemstedserklæringer til Værdipapirfonden eller de overflyttede afdelinger vedrørende de aktiver, der tilhører afdelingerne, og udlandet beskatter ikke danske investorer i afdelingerne.

Det forudsættes desuden, at afdelingerne i forbindelse med overflytningen ikke ændrer status fra at være aktiebaserede til at være obligationsbaserede eller omvendt, og at ingen af afdelinger, herunder de nye afdelinger, har valgt eller vælger at blive beskattet af udbytter fra danske selskaber.

Afdelingerne er allerede beskattet som investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19

Investeringsforeninger, som ikke har valgt at være minimumsbeskattede eller kontoførende, er investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 3.

Værdipapirfonde er ligeledes investeringsselskaber, medmindre de har valgt at være minimumsbeskattede.

Hvis en afdeling i investeringsforening allerede er et investeringsselskab, og der ikke sker andre ændringer end at enheden overgår til at blive en værdipapirfond, og afdelingen fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark, finder Skattestyrelsen at afdelingen fortsat kan beskattes som et investeringsselskab.

Afdelingen er allerede minimumsbeskattet, jf. ligningslovens § 16 C

I SKM2017.547.SR bekræftede Skatterådet, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som enten minimumsbeskattede investeringsinstitutter eller som investeringsselskaber.

I SKM2016.190.SR bekræftede Skatterådet, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond ikke udløste beskatning hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning, når de opfyldte betingelserne i ligningslovens § 16 C, stk. 10.

Hvis en afdeling i investeringsforeningen allerede er minimumsbeskattet, og overflyttes til en udenlandsk værdipapirfond, som opfylder betingelserne for fortsat at være minimumsbeskattet, og afdelingen fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark, og ingen af afdelingerne, har valgt beskatning af danske udbytter, finder Skattestyrelsen, at afdelingen fortsat kan være minimumsbeskattet. Det er dog en forudsætning, at afdelingen i værdipapirfonden opfylder betingelserne i ligningslovens § 16 C, stk. 10.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at overflytningen af afdelingerne i Spørger til Værdipapirfonden ikke udløser udbytte- eller avancebeskatning for investorerne i Spørger.

Begrundelse

Det forudsættes ved besvarelsen, at afdelingerne, som skal overflyttes, ikke bliver subjektiv skattepligtige i udlandet. Afdelingerne vil alene blive administreret i udlandet og udlandet udsteder ikke hjemstedserklæringer til Værdipapirfonden eller de overflyttede afdelinger vedrørende de aktiver, der tilhører afdelingerne, og udlandet beskatter ikke danske investorer i afdelingerne.

Det forudsættes ved besvarelsen, at de afdelinger, der er minimumsbeskattede i investeringsforeningen, overgår til at være minimumsbeskattede afdelinger i en værdipapirfond, og at de afdelinger, der er investeringsselskaber i investeringsforeningen, overgår til at være afdelinger, der beskattes som investeringsselskaber i værdipapirfonden. Det forudsættes desuden, at ingen af afdelinger, herunder de nye afdelinger, har valgt eller vælger at blive beskattet af udbytter fra danske selskaber.

Det fremgår af investeringsforeningsloven, at en afdeling i en investeringsforening kan overflyttes til en afdeling i en værdipapirfond.

En investeringsforening har vedtægter og medlemmerne (investorerne) har stemmeret.

I en værdipapirfond har investorerne ikke stemmeret.

Ved overflytning af en afdeling i en investeringsforening til en afdeling i en værdipapirfond, er det investorerne i den afdeling som overflyttes, der træffer beslutning om overflytningen.

I SKM2017.547.SR bekræftede Skatterådet, at overflytning af afdelinger i en investeringsforening til afdelinger i en værdipapirfond, som blev administreret i udlandet, ikke udløste avancebeskatning eller udbyttebeskatning hos investorerne. Det var oplyst, at der ikke skete ændringer i afdelingernes aktiver og passiver. 

I SKM2016.190.SR fandt Skatterådet, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond, ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver.

Skattestyrelsen finder, at overflytningen af en minimumsbeskattet afdeling i en investeringsforening til en minimumsbeskattet afdeling i en værdipapirfond, ikke kan sidestilles med ændring af vedtægterne i et selskab eller ophør af et selskab. Situationen må derimod sidestilles med overflytning af en afdeling fra en investeringsforening til en anden investeringsforening. Skattestyrelsen finder derfor, at den beskrevne ændring ikke vil have nogen skattemæssig betydning på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

(…)
5 c) investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et investeringsinstitut, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab m.v., der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct., hvis investeringsinstituttet efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt en sådan beskatning. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsinstituttets administrationsselskab, udbytte fra et investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra et andet investeringsinstitut, jf. 1. pkt., hvis dette har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsinstituttet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration.

(…)

Stk. 6.  Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis selskabet eller foreningen m.v. er registreret her i landet eller har ledelsens sæde her i landet. Bestemmelsen i 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening mv., som er omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats skatteregler, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den pågældende stat.

Selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19

Undtaget fra skattepligten er:                                  

19)  Investeringsselskaber , jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab m.v., der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsselskabets administrationsselskab, udbytte fra et andet investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c, hvis dette har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsinstituttet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration.

Selskabsskattelovens § 5

Når her i landet hjemmehørende selskaber og foreninger mv. opløses, fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. Ved overgang til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 6, eller undtagelse fra beskatning efter § 3 fortsætter skattepligten efter de hidtil gældende regler indtil tidspunktet for overgangen eller undtagelsen.

  Stk. 2. Udløber det sædvanlige indkomstår for et selskab mv. inden den 31. december i det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og finder opløsning som nævnt i stk. 1 sted efter det sædvanlige indkomstårs udløb, men inden vedkommende kalenderårs udløb, udgør det sidste indkomstår hele perioden fra indkomstårets begyndelse, og indtil opløsning finder sted. 

  Stk. 3.  Likvidator eller ledelsen, såfremt en likvidator ikke er valgt eller beskikket, skal inden 1 måned efter opløsningen overgangen eller undtagelsen, jf. stk. 1, indsende en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Udløber fristen for anmeldelse inden udløbet af fristen for at give told- og skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, jf. §§ 12 og 13, afkortes den sidstnævnte frist til udløbet af fristen for anmeldelsen. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning give udsættelse med fristen for anmeldelse, hvis særlige forhold taler herfor. Undlades anmeldelse, ifalder den eller de ansvarlige personer en bøde, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen, medmindre denne eller de ansvarlige selv ønsker sagen afgjort ved rettergang. Indsendelse af anmeldelsen med den nævnte opgørelse kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, hvis størrelse fastsættes af told- og skatteforvaltningen. Bøderne tilfalder statskassen.

(…)

Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening mv. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller en forening mv. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, finder stk. 1-3 og ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, tilsvarende anvendelse. Skattebetalingen efter 1. pkt. for en fysisk person, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c, nedsættes, i det omfang den fysiske person har betalt skat af gevinst og tab på aktierne i selskabet som følge af aktieavancebeskatningslovens §§ 38 og 39 A.

(…)

Stk. 7. Hvis et selskab eller en forening mv. ophører med at være skattepligtig efter § 1, eller hvis et selskab eller en forening mv. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, anses aktiver og passiver, som ikke fortsat er omfattet af dansk beskatning, for afhændet på fraflytningstidspunktet. Salgssummen ansættes til handelsværdien på fraflytningstidspunktet. 

Stk. 8. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, hvis et europæisk selskab (SE-selskab) eller et europæisk andelsselskab (SCE-selskab), der ikke beskattes efter § 1, stk. 1, nr. 3, ophører med at være skattepligtigt efter § 1 som følge af, at selskabet flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til et land, der er medlem af EU. 

Stk. 9. Stk. 1-8 finder ikke anvendelse ved overgang til eller ophør med beskatning efter § 3, stk. 4, eller § 3 A. Stk. 1, 2 og 4-8 finder ikke anvendelse for tilfælde omfattet af § 5 F.  

Investeringsforeningslovens § 6

Investeringsforeninger er selvadministrerende foreninger. Enhver, der ejer en andel af foreningens formue, er investor i foreningen. 

Stk. 2.

Investeringsforeninger skal organiseres med en eller flere afdelinger, hver baseret på en bestemt del af aktiverne efter vedtægternes bestemmelser herom. 

Stk. 3.

Hver afdeling hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger

(…)

Investeringsforeningslovens § 8

Værdipapirfonde skal bestå af en eller flere afdelinger, der er særskilte økonomiske enheder. Værdipapirfonde og disses afdelinger er ikke selvstændige juridiske personer. Værdipapirfonde kan alene etableres og administreres af investeringsforvaltningsselskaber, jf. § 10 i lov om finansiel virksomhed, eller administrationsselskaber. Enhver, der ejer en andel i en afdeling i en værdipapirfond, er investor i værdipapirfonden.

Stk. 2.

Hver afdeling i en værdipapirfond er baseret på en bestemt del af aktiverne efter fondsbestemmelsernes regler herom. 

Stk. 3.

Hver afdeling i en værdipapirfond hæfter kun for sine egne forpligtelser. Hver afdeling hæfter dog også for sin andel af de fælles omkostninger. Er der forgæves foretaget retsforfølgning, eller er det på anden måde godtgjort, at en afdeling ikke kan opfylde sine forpligtelser efter 2. pkt., hæfter de øvrige afdelinger solidarisk for afdelingens andel af de fælles omkostninger. 

Stk. 4.

I det omfang denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov pålægger værdipapirfonde eller disses afdelinger pligter, påhviler pligten det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, som administrerer fonden. 

(…)

Stk. 6.

En investor i en afdeling hæfter ikke personligt for værdipapirfondens eller afdelingens forpligtelser. Investoren hæfter alene med sit indskud. 

Stk. 7.

Alle investorer i en værdipapirfond skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som vedrører alle investorerne i værdipapirfonden. Alle investorer i en afdeling skal have de samme rettigheder, for så vidt angår forhold, som alene vedrører investorerne i afdelingen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan fraviges som følge af etablering af andelsklasser, jf. § 18, og udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon), jf. § 21, nr. 8. 

Investeringsforeningslovens § 130, stk. 4

En afdeling i en dansk UCITS kan overflyttes til en anden dansk UCITS.

Stk. 2.

En overflytning af en afdeling er ikke gyldig, før Finanstilsynet har godkendt overflytningen.

Stk. 3.

Ved overflytning bliver investorerne i den overflyttede afdeling medlemmer af den danske UCITS, som afdelingen overflyttes til.

Stk. 4.  En beslutning om overflytning af den eneste eller sidste afdeling i en dansk UCITS anses samtidig for at være en beslutning om afvikling af den danske UCITS. En ansøgning til Finanstilsynet om godkendelse af en sådan overflytning skal være vedlagt en erklæring fra den danske UCITS’ ledelse om, at al gæld til kreditorerne, som afdelingen efter overflytningen ikke hæfter for, er betalt.

Investeringsforeningslovens § 131

Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den investeringsforening eller SIKAV, hvor afdelingen overflyttes fra, af generalforsamlingen.

Stk. 2.

Beslutning om overflytning af en afdeling træffes i den investeringsforening eller SIKAV, hvor afdelingen overflyttes til, af bestyrelsen.

Stk. 3.

For værdipapirfonde træffes beslutning om overflytning af en afdeling af bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den pågældende værdipapirfond.

Stk. 4.

En beslutning om overflytning af en afdeling skal angive tidspunktet og en begrundelse for overflytningen.

Investeringsforeningslovens § 132

Bestyrelsen i den afgivende og den modtagende investeringsforening eller SIKAV og bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den afgivende og modtagende værdipapirfond, skal, efter at overflytningen er blevet besluttet, sende anmodning om godkendelse af overflytningen til Finanstilsynet.

Stk. 2.

Anmodningen skal være vedlagt

  1. dokumentation for, at beslutning om overflytning er truffet,  og
  2. en erklæring fra bestyrelsen i den afgivende forening eller SIKAV eller fra bestyrelsen for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer den afgivende værdipapirfond, om, at afdelingen har betalt sin del af de fællesomkostninger, der vedrører den afgivende forening, SIKAV eller værdipapirfond. 

Forarbejder

Ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 blev der indsat følgende ordlyd i selskabsskattelovens § 5, stk. 5:

"Hvis et selskab eller en forening m.v. ophører med at være skattepligtig efter § 1, fordi ledelsens sæde flyttes til udlandet, Grønland eller Færøerne, eller hvis et selskab eller en forening m.v. efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse."

Af lovforslaget fremgik følgende:

Ved lovforslaget indføres en generel avancebeskatning for selskaber og foreninger m.v. i forbindelse med ophør af fuld skattepligt.

For selskabers m.v. vedkommende aktualiseres avancebeskatningen ved ophør af fuld skattepligt bl.a. af indførelsen af ledelsens sæde som kriterium for fuld skattepligt. Som følge af denne ændring opstår muligheden for, at et selskab ophører med at være fuldt skattepligtigt, uden at der er tale om likvidation eller fusion.

Den generelle avancebeskatning gennemføres ved at aktiver og passiver, der ikke efter ophør af fuld skattepligt er omfattet af dansk beskatningsret, anses for at være solgt til markedsværdi. Herved udløses der beskatning i henhold til de almindelige regler om beskatning af avancer og genvundne af- og nedskrivninger.

Praksis

SKM2017.547.SR

Skatterådet bekræftede, at overflytning af afdelinger i en investeringsforening til afdelinger i en værdipapirfond, som administreres i udlandet, ikke udløste ophørsbeskatning af afdelingerne, da afdelingerne fortsat beskattes i Danmark og ikke blev hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som enten minimumsbeskattede investeringsinstitutter eller som investeringsselskaber. Endelig bekræftede Skatterådet, at overflytningen ikke udløste avanceskat eller udbytteskat hos investorerne. Det var oplyst, at der ikke skete ændringer i afdelingernes aktiver og passiver. 

SKM2016.98.SKAT

Styresignalet indeholdt en beskrivelse af, at værdipapirfonde fremover skulle anses for selvstændige skattesubjekter, der var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og at værdipapirfonde skulle anses for investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. 

SKM2016.190.SR

Skatterådet bekræftede, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond, ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning, når de opfyldte betingelserne i ligningslovens § 16 C, stk. 10.

TfS 1998, 491

Overførsel af en investeringsforeningsafdeling til en specialforening indebar ikke en skatteretlig spaltning. Ligningsrådets tilladelse var derfor ufornøden.

Den juridiske vejledning 2020-1 C.B.4.1 Forskellige typer investeringsselskaber, investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde

(…)

Beskatningen af både investeringsselskabet eller investeringsforeningen mv., og deltagerne i investeringsselskabet eller investeringsforeningen mv. afhænger af, hvilken type investeringsforening mv. der er tale om.

(…)

Investeringsforeninger er typisk opdelt i adskilte afdelinger med hver sin formue. Når dette er tilfældet, behandles hver afdeling skattemæssigt som en selvstændig forening.

Alle danske investeringsforeninger er omfattet af selskabsskatteloven. 

(…)

Den juridiske vejledning 2020-1 C.D.1.1.1.2 Generel betingelse om "hjemmehørende her i landet"

Indhold

Dette afsnit beskriver den generelle betingelse om, at de selskaber og foreninger mv., der er nævnt i SEL § 1, stk. 1, skal være hjemmehørende her i landet.

(…)

Hjemmehørende her i landet

Fortolkningen af ordet hjemmehørende giver ikke vanskeligheder vedrørende indregistrerede aktie- og anpartsselskaber, da det er en betingelse for indregistreringen i Erhvervsstyrelsen, at selskabet angiver sit hjemsted her i Danmark. Det samme må antages at gælde for et SMBA selskab. Skatterådet fandt således i SKM2010.820.SR at et selskab, der var registreret i Det Centrale Virksomhedsregister fortsat var fuldt skattepligtigt til Danmark, selv om direktionen var flyttet til udlandet. Det skal dog bemærkes, at Skatterådet i det bindende svar ikke har taget stilling til, om selskabet var hjemhørende her i landet. I klagesagen SKM2012.177.LSR, var det landsskatterettens opfattelse, at selskabet derimod var begrænset skattepligtigt som følge af fast driftssted her i landet.

Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 blev denne praksis ændret, således at alle selskaber og foreninger er omfattet af fuld dansk skattepligt, hvis de enten er registreret eller har ledelsens sæde her i landet. Lovens forarbejder henviser netop til SKM2012.177.LSR.

(…)

De ikke-indregistrerede selskaber, fonde og foreninger anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet, se SEL § 1, stk. 6, 1. og 2. pkt. Det er uden betydning, om selskabet eller foreningen eventuelt er indregistreret i udlandet.

(…)

Den juridiske vejledning 2020-1C.D.10.4.10.1 Introduktion til reglerne om opløsning og ophør af skattepligt

(…)

Beskrivelse af reglerne

I forbindelse med opløsning og ophør af skattepligt fortsætter skattepligten indtil tidspunktet for opløsningen. Se SEL § 5, stk. 1.

Likvidator eller selskabets ledelse skal indsende en anmeldelse til Skattestyrelsen, der skal indeholde en opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår. Anmeldelsesfristen er som udgangspunkt en måned fra opløsningen mv. Se SEL § 5, stk. 3, 1. pkt.

(…)

Den juridiske vejledning 2020-1C.D.1.1.1.5 Retsvirkninger af at selskabet er hjemmehørende her i landet

(…)

Retsvirkninger

Selskaber, der er hjemmehørende i Danmark ifølge SEL § 1, stk. 6, anses som indenlandske selskaber og er fuldt skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2-6.

Selskabernes indkomstopgørelse og skatteberegning sker på samme måde, som for andre selskaber og foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2-6. Dette gælder i forhold til den øvrige skattelovgivning, medmindre andet fremgår af den pågældende bestemmelse, ligesom det gælder i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Dette betyder fx, at disse selskaber anses for indenlandske i forhold til SEL § 13, vedrørende den skattemæssige behandling af modtaget udbytte. Udbetaling af udbytte fra disse selskaber kan være begrænset skattepligtigt for modtageren, hvis denne er en person, se KSL § 2, stk. 1, litra f, eller hvis modtageren er et selskab eller en forening mv. Se SEL § 2, stk. 1, litra c. Endelig påhviler der også disse selskaber pligt til at indeholde skat af udbytter. Se KSL § 65.

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Ved et investeringsselskab forstås: 

  1. Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.
  2. Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.

(…)

Stk. 3. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

(…)

Ligningslovens § 16 C

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og instituttets administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Et investeringsinstitut som nævnt i 1. pkt., der er hjemmehørende her i landet, kan vælge, at instituttet skal beskattes af udbytter, jf. § 16 A, stk. 1 og 2, der modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Valget efter 2. pkt. skal træffes, samtidig med at der vælges skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Hvis instituttet vælger at blive beskattet af udbytter, jf. 2. pkt., er valget bindende.

  Stk. 10. Valget i stk. 1 af skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning skal være truffet inden det første af instituttets indkomstår, som valget gælder for. I et nyoprettet investeringsinstitut skal valget være truffet i forbindelse med oprettelsen, hvis det skal gælde fra instituttets første indkomstår. Valget har alene virkning for indkomstår, der påbegyndes, efter at meddelelse om valget er indsendt til told- og skatteforvaltningen. For nyoprettede investeringsinstitutter, jf. 2. pkt., kan valget dog have tidligere virkning, hvis meddelelse indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter oprettelsen, dog senest inden udløbet af det første af instituttets indkomstår, som valget skal gælde for. Investeringsinstituttet skal inden for samme tidsfrist som angivet i 3. og 4. pkt. indsende meddelelse til told- og skatteforvaltningen om, hvorvidt instituttet er aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, eller obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22.

(…)

  Stk. 12. Hvis meddelelse efter stk. 10 eller oplysninger efter stk. 11 ikke indsendes rettidigt, beskattes deltagerne af gevinst og tab på beviser i investeringsinstituttet, der hidrører fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for den manglende rettidige indsendelse af oplysninger og de derefter følgende 4 indkomstår, efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C. 1. pkt. gælder tilsvarende, hvis der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsindkomst m.v. og sammensætningen heraf til deltagernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v. her i landet efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 18, stk. 5, og depositarer eller kontoførere i udlandet, således at disse kan indsende rettidig indberetning. Hvis der fra investeringsinstituttet mangler rettidige og korrekte oplysninger for flere på hinanden følgende år, fastholdes beskatningen efter aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C fra og med det første år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og med det fjerde år efter det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for

 (…)

Forarbejder

Af bemærkninger til Ligningslovens § 16 C, stk. 10, som blev fastsat ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 (LF 95 2011/1) fremgår følgende

Det foreslåede stk. 10 i ligningslovens § 16 C fastsætter inden for hvilke frister, investeringsinstituttet skal træffe valget om, at investeringsinstituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Bestemmelsen er en justeret udgave af den gældende ligningslovs § 16 C, stk. 10, 1.- 4. pkt.

Kravet om, at oplysning om valget skal indsendes til SKAT senest den 31. december i det første år, som valget skal gælde for, foreslås ændret, således at der skal gives meddelelse til SKAT inden udløbet af det indkomstår, der ligger forud for første indkomstår (instituttets), som valget skal gælde for. Datoen den 31. december er ændret under hensyntagen til, at ligningslovens § 16 C med lovforslaget ikke er forbeholdt investeringsforeninger, hvorfor der bør tages højde for, at indkomståret ikke nødvendigvis svarer til kalenderåret. I og med at investeringsinstituttet skal træffe sit valg i året før det første indkomstår, valget skal gælde for, bør meddelelse herom også indsendes til SKAT, før den valgte skattemæssige status skal have virkning. For nyoprettede investeringsinstitutter foreslås også en opstramning af fristen, således at meddelelse skal indsendes senest 3 måneder efter oprettelse, dog altid senest inden udløbet af det indkomstår, som valget skal gælde for første gang. Der foreslås yderligere indsat en regel om, at investeringsinstituttet inden for de samme frister, som gælder for meddelelse om valget, skal give meddelelse om, hvorvidt investeringsinstituttet er aktiebaseret eller obligationsbaseret.

Praksis

SKM2017.547.SR

Skatterådet bekræftede, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som enten minimumsbeskattede investeringsinstitutter eller som investeringsselskaber.

SKM2016.597.SR

Skatterådet bekræftede, at overflytning af 2 afdelinger i 2 kapitalforeninger til en investeringsforening med efterfølgende opløsning af kapitalforeningerne ikke udløste beskatning - hverken på afdelingsniveau eller for investorerne i de pågældende afdelinger.

Skatterådet bekræftede endvidere, at der ikke i forbindelse med overflytningen ansås at ske udlodning af udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, eller afståelse til det udstedende selskab, omfattet af ligningslovens § 16 B.

Skatterådet bekræftede endeligt, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres status som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

SKM2016.190.SR

Skatterådet bekræftede, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond, ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning, når de opfyldte betingelserne i ligningslovens § 16 C, stk. 10.

TfS 1998, 491

Overførsel af en investeringsforeningsafdeling til en specialforening indebar ikke en skatteretlig spaltning. Ligningsrådets tilladelse var derfor ufornøden.

Den juridiske vejledning 2020-1 C.D.1.1.10.12 Værdipapirfonde

(…)

Ny praksis

Skattestyrelsen har ændret sin opfattelse af den skattemæssige behandling af værdipapirfonde, således at disse fremover i udgangspunktet skal anses for selvstændige skattesubjekter. 

Værdipapirfonde er den danske betegnelse for institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der benævnes investeringsfonde i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (herefter UCITS IV-direktivet).

Det følger af den civilretlige lovgivning, at UCITS etableret som værdipapirfonde ikke kan anses for selvstændige juridiske personer, jf. investeringsforeningslovens § 8, stk. 1, 2. pkt. Skattestyrelsen har som følge af den civilretlige kvalifikation af værdipapirfonde hidtil antaget, at værdipapirfonde tillige er skattemæssigt transparente enheder.

Der skal efter Skattestyrelsens opfattelse foretages en vurdering efter de almindelige praksisskabte kriterier for, hvornår der er tale om et selskab eller forening mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, se Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.3. Listen er ikke udtømmende.

Skattestyrelsen finder på baggrund af en fornyet overvejelse, at denne vurdering medfører, at danske værdipapirfonde i udgangspunktet vil være selvstændige skattesubjekter, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2. Dette skyldes, at ingen af investorerne hæfter personligt, at fordeling af overskud sker i forhold til den af investorerne indskudte kapital, at værdipapirfonden har selvstændige vedtægter (fondsbestemmelser), at der foreligger særskilte regnskaber, at der er mulighed for udvidelse af kredsen af investorer, at det er bestemt, hvad der sker med formuen ved den enkelte investors udtræden/opløsning, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at en dansk værdipapirfond fremover skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, der kan anses for et investeringsselskab omfattet af ABL § 19, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Skattestyrelsen bemærker, at værdipapirfonde også vil kunne vælge at blive omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter, jf. LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 5c.

(…)

Endvidere er det Skattestyrelsens opfattelse, at værdipapirfonde, der er selvstændige skattesubjekter, som udgangspunkt vil få ledelsens sæde i Danmark, hvis de administreres af et dansk investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, jf. SEL § 1, stk. 6. Dette er en følge af, at en værdipapirfond ikke selv har ledelsesorganer, og at alle dispositioner derfor træffes af et investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab.

(…)

Bemærk

Skattestyrelsen finder, at det har afgørende betydning, at værdipapirfonde har et managementselskab, der agerer på vegne af alle investorer, og at der foreligger indskudskapital, idet investorernes indskud svarer til den pågældendes andel af formuen. 

Den juridiske vejledning 2020-1 C.D.1.1.10.8.2 Hvordan beskattes en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning?

(…)

Ved lov nr. 84 af 30. januar 2019 er LL § 16 C, stk. 1, ændret.

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer mv., og instituttetes administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttetes indkomst skal beskattes hos deltagerne. Se LL§ 16 C, stk. 1, 1. pkt.

Et sådant investeringsinstitut, som er hjemmehørende her i landet, kan vælge, at instituttet skal beskattes af udbytter omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2, fra selskaber mv., der er hjemmehørende her i landet. Se LL § 16 C, stk. 1, 2. pkt. Dette valg skal træffes, samtidigt med at der vælges skattemæssig status som minimumsbeskattet investeringsinstitut, og valget er bindende. Se LL § 16 C, stk. 1, 3. og 4. pkt. 

Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2020.

Ved lov nr. 84 af 30. januar 2019 er SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, også ændret.

Efter ændringen i SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, beskattes et investeringsinstitut med minimumsbeskatning dog med 15 pct. af udbytter omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2, som investeringsinstituttet modtager fra selskaber mv. der er hjemmehørende her i landet, hvis investeringsinstituttet efter LL § 16 C, stk. 1, 2. pkt. har valgt den beskatning. Følgende udbytter beskattes dog heller ikke i den situation:

  • Udbytter af egne aktier
  • udbytter af aktier i investeringsinstituttetes administrationsselskab
  • udbytte fra et investeringsselskab, jf. SEL § 3, stk. nr. 19
  • Udbytter fra et andet minimumsbeskattet investeringsinstitut, hvis dette institut også har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i mv., der er hjemmehørende her i landet.  

Investeringsinstituttet må dog gerne eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration.

Ændringen i SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, træder i kraft den 1. marts 2019.

Bevisudstedende investeringsforeninger, der ikke opgør en minimumsindkomst, som nærmere beskrevet nedenfor i afsnit C.D.1.1.10.10, er enten omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19 (foreningen er skattefrit, men deltagerne beskattes efter lagerprincippet, jf. ABL § 19) eller SEL § 1, stk. 1, nr. 5a (foreningen beskattes som et aktieselskab).

(…)

Overflytning af afdelinger

Skattestyrelsen finder, at hvis en afdeling i en investeringsforening med minimumsbeskatning overflyttes til en anden investeringsforening, uden at der i øvrigt sker ændringer i afdelingen, har overflytningen ingen skattemæssige konsekvenser.

I SKM2016.190.SR bekræftede Skatterådet, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond, ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning, når de opfyldte betingelserne i LL § 16 C, stk. 10.

Den juridiske vejledning 2020-1 C.D.1.1.10.8.3 Hvornår skal det besluttes, at foreningen skal være minimumsbeskattet og beskattes af udbytter fra danske selskaber?

(…)

Regel

I en nystiftet forening skal valget om at være minimumsbeskattet træffes i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde for det første år.

I andre tilfælde skal valget om at være en forening med minimumsbeskatning træffes inden det første år, som valget gælder for. Det skyldes, at valget allerede fra begyndelsen af året har betydning for den skat, der opstår ved en deltagers salg. Se LL § 16 C, stk. 10.

Oplysning om valget skal indsendes til Skattestyrelsen inden det indkomstår, som valget gælder for. For nyoprettede foreninger kan valget have tidligere virkning, hvis oplysningen sendes til Skattestyrelsen senest 3 måneder efter oprettelsen, dog senest inden udløbet af det første indkomstår, som valget skal gælde for. Se LL § 16 C, stk. 10.

Foreningen skal inden for samme frister meddele Skattestyrelsen, om den er aktiebaseret eller obligationsbaseret. Se LL § 16 C, stk. 10.

For eksisterende foreninger fremgår det af foreningens registrering hos Skattestyrelsen, at den er minimumsbeskattet. Der er derfor ikke behov for, at en eksisterende forening med minimumsbeskatning indsender besked til Skattestyrelsen om, at den har valgt fortsat at blive beskattet som minimumsbeskattet forening. Dette forudsættes, medmindre foreningen beslutter sig for noget andet. Hvis registreringen er fejlagtig i forhold til foreningens vedtægter, lægges der vægt på, hvordan registreringen burde være. Tilsvarende gælder spørgsmålet, om foreningen fortsætter som aktiebaseret.

Ved lov nr. 84 af 30. januar 2019 er LL § 16 C, stk. 1, ændret.

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer mv., og instituttetes administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttetes indkomst skal beskattes hos deltagerne. Se LL§ 16 C, stk. 1, 1. pkt.

Et sådant investeringsinstitut, som er hjemmehørende her i landet, kan vælge, at instituttet skal beskattes af udbytter omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2, fra selskaber mv., der er hjemmehørende her i landet. Se LL § 16 C, stk. 1, 2. pkt. Dette valg skal træffes, samtidigt med at der vælges skattemæssig status som minimumsbeskattet investeringsinstitut, og valget er bindende. Se LL § 16 C, stk. 1, 3. og 4. pkt. 

Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2020.

(…)

Den juridiske vejledning 2020-1 C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

(…)

Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

  • aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
  • denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Bemærk

Ombytning af anparter til aktier i forbindelse med selskabets omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab eller omvendt sidestilles ikke med afståelse. Det forudsætter dog, at der ikke i øvrigt sker vedtægtsændringer, der bevirker, at anparterne eller aktierne må anses for afstået.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 30

Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse. 

 Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. 

Aktieavancebeskatningslovens § 33

Hvis en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status, uden at selskabet m.v. opløses, skal deltagernes andele af selskabet m.v. anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, jf. dog § 23, stk. 8. For danske selskaber m.v. følger virkningstidspunktet for ændringen af selskabsskattelovens § 5 F. For et udenlandsk selskab m.v., der hverken er omfattet af selskabsskattelovens §§ 1 eller 2, har ændringen virkning fra den 1. januar i året efter det kalenderår, hvori den handling, som indebærer, at selskabet skifter skattemæssig status, er indtrådt. Ved skift af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskabet m.v. efter det tidspunkt, hvor skiftet har virkning fra, beskattes efter andre regler end de regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt, jf. dog stk. 3.

  Stk. 2. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse, når et selskab omfattet af selskabsskattelovens øvrige skattepligtsbestemmelser skifter skattemæssig status til et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

  Stk. 3. Følgende skattemæssige statusskift medfører ikke, at deltagernes andele af selskabet m.v. anses for afstået og anskaffet igen:

  1. Hvis et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning skifter skattemæssig status til et investeringsselskab eller et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.
  2. Hvis et aktiebaseret investeringsselskab skifter skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab. 
  3. Hvis et obligationsbaseret investeringsselskab skifter skattemæssig status til et aktiebaseret investeringsselskab. 

  Stk. 4. Handelsværdien af investeringsbeviser som nævnt i stk. 1 opgøres efter fradrag af udlodninger m.m., der efter begyndelsen af første år med ny status udredes af indkomsten i sidste år med gammel status. I investeringsinstitutter med minimumsbeskatning som nævnt i stk. 1 udgør fradrag for udlodningen m.m. dog altid mindst minimumsindkomsten, jf. ligningslovens § 16 C.

  Stk. 5. I det første år, hvor årets gevinst eller tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, omfattes af §§ 19 A, 19 B eller 19 C, jf. stk. 2, nedsættes værdien af andele i investeringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning foretaget efter statusskifte, i det omfang den vedrører tiden før statusskiftet. På tilsvarende måde nedsættes anskaffelsessummen af andele, når et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status. Ved statusskifte fra investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, til investeringsselskab nedsættes værdien af andelene mindst med minimumsindkomsten.

  Stk. 6. Aktier, der tilhører en investeringsforening eller et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der skifter skattemæssig status efter stk. 1, således at deltagerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som statusskiftet har virkning fra.       Stk. 7. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller et investeringsselskab, jf. § 19, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt.

  Stk. 8. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som deltagere i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller som medlemmer af en kontoførende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som en afståelse af interessentskabets aktier.

Praksis

SKM2017.547.SR

Skatterådet bekræftede, at overflytning af afdelinger i en investeringsforening til afdelinger i en værdipapirfond, som administreres i udlandet, ikke udløste ophørsbeskatning af afdelingerne, da afdelingerne fortsat beskattes i Danmark og ikke blev hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Endelig bekræftede Skatterådet, at overflytningen ikke udløste avanceskat eller udbytteskat hos investorerne. Det var oplyst, at der ikke skete ændringer i afdelingernes aktiver og passiver. 

SKM2016.597.SR

Skatterådet bekræftede, at overflytning af 2 afdelinger i 2 kapitalforeninger til en investeringsforening med efterfølgende opløsning af kapitalforeningerne ikke udløste beskatning - hverken på afdelingsniveau eller for investorerne i de pågældende afdelinger.

Skatterådet bekræftede endvidere, at der ikke i forbindelse med overflytningen ansås at ske udlodning af udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, eller afståelse til det udstedende selskab, omfattet af ligningslovens § 16 B.

Skatterådet bekræftede endeligt, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres status som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

SKM2016.190.SR

Skatterådet bekræftede, at påtænkte overflytninger af afdelinger i en minimumsbeskattet investeringsforening til afdelinger i en minimumsbeskattet nyetableret værdipapirfond, ikke udløste beskatning, hverken på afdelingsniveau eller for de respektive deltagere (investorerne) i de nævnte afdelinger, når det blev lagt til grund, at der ikke skete ændringer af henholdsvis afdelingens aktiver og passiver. Skatterådet bekræftede desuden, at afdelingerne efter overflytningen kunne videreføre deres hidtidige status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C, som om der ikke var sket en overflytning, når de opfyldte betingelserne i LL § 16 C, stk. 10.

TfS 1998, 491

Overførsel af en investeringsforeningsafdeling til en specialforening indebar ikke en skatteretlig spaltning. Ligningsrådets tilladelse var derfor ufornøden.