Dato for udgivelse
02 Jul 2020 10:18
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Jun 2020 09:26
SKM-nummer
SKM2020.288.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20-0314356
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Mellemholdingselskab, skattefrit udbytte, skift af skattemæssig status
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at H1 ApS ikke er et mellemholdingselskab, idet 50 procent-testen ikke er opfyldt. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at der kan modtages skattefrie udbytter. Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at eventuel ændring fra ikke at være et mellemholdingselskab til at være et mellemholdingselskab ikke medfører noget skift i skattemæssig status.

Hjemmel

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1
Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3
Aktieavancebeskatningslovens § 4 C
Aktieavancebeskatningslovens § 8
Aktieavancebeskatningslovens § 10
Aktieavancebeskatningslovens § 33 A
Selskabsskattelovens § 13, stk. 1

Reference(r)

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1
Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3
Aktieavancebeskatningslovens § 4 C
Aktieavancebeskatningslovens § 8
Aktieavancebeskatningslovens § 10
Aktieavancebeskatningslovens § 33 A
Selskabsskattelovens § 13, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.3.4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.3.7.


Offentliggjort i redigeret form.

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at H1 A/S ikke anses som et mellemholdingselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3?
  2. Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 1 med et "Ja", anmodes Skatterådet om at bekræfte, at H1 A/S kan modtage skattefrit udbytte fra G1 A/S?
  3. Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 1 og 2 med et "Ja", anmodes Skatterådet om at bekræfte, at H2 ApS og H3 ApS kan modtage skattefrit udbytte fra H1 A/S?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at en delvis overdragelse af aktierne i H1 A/S ikke vil få skattemæssige konsekvenser for nuværende direkte og indirekte aktionærer i H1 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 33 A?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Ja
  4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

G1 A/S er et holdingselskab i G-koncernen. Koncernen består af en lang række af selskaber i Danmark og EU.

G1 A/S’ formål er at eje kapitalandele i det underliggende selskab G2 A/S. 97,35 procent af aktierne i G1 A/S er ejet af fire kapitalselskaber, som alle ligeledes er holdingselskaber. Resten af aktierne er ejet personligt af medarbejdere, som hver især har en meget begrænset ejerandel i G1 A/S, samt G1 A/S (egne aktier).

Relevant for nærværende anmodning om bindende svar er ejerstrukturen i den ene af ejerne i G1 A/S: H1 A/S.

H1 A/S ejer 10,64 procent af kapitalandelene i G1 A/S og ejer herudover ikke andre kapitalandele i G-koncernen. 

H1 A/S’ ejerskab er fordelt på 2 holdingselskaber og 3 personlige ejere. Herudover er 25 procent af selskabskapitalen ejet af G1 A/S og 20 procent er ejet af H1 A/S selv.

De 2 holdingselskabers direkte ejerskab i G1 A/S beregnes for H2 ApS’ vedkommende til at være 1,064 procent, og 1,596 procent for H3 ApS. Det direkte ejerskab for de øvrige personlige ejere beregnes til at være 1,064 procent pr. person.

Det påtænkes, at G-koncernen skal have en ny koncerndirektør. I anledning heraf, skal denne nye nøglemedarbejder have overdraget et antal aktier i H1 A/S. Det forventes, at koncerndirektøren vil erhverve 5 procent eller mere af aktierne i H1 A/S. Såfremt denne nøglemedarbejder ejer de overdragne aktier igennem et personligt ejet holdingselskab, vil virkningen heraf formentlig være, at mere end 50 procent af aktiekapitalen i H1 A/S ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i G1 A/S. Der spørges til konsekvenserne af denne transaktion i spørgsmål 4, hvorimod spørgsmål 1 til 3 skal vurderes på grundlag af den nuværende ejerfordeling.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgerne indstiller, at samtlige spørgsmål besvares med et "Ja".

Juridiske bemærkninger vedrørende spørgsmål 1

Værnsreglen om mellemholdingselskaber findes i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, og gælder kun hvis alle betingelser i stk. 3, nr. 1 til 5 er opfyldt.

Det er vores opfattelse, at hvad angår aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 1-4 er disse alle opfyldt, idet 1) H1 A/S’ primære funktion er at eje koncernselskabsaktier i G1 A/S. Herudover 2) udøver H1 A/S ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen, ligesom 3) H1 A/S ikke ejer hele aktiekapitalen i G1 A/S og 4) kapitalandele i H1 A/S er ikke optaget til handel på et reguleret marked.

Af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 5 fremgår det, at værnsreglen kun finder anvendelse, hvis mere end 50 procent af selskabskapitalen i mellemholdingselskabet ejes af selskaber, som ikke ville kunne modtage udbytte skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i datterselskabet.

Det skal derfor undersøges, om mere end 50 procent af aktiekapitalen i H1 A/S ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i G1 A/S.

Det er alene selskaber, der ved direkte ejerskab af G1 A/S ejer under 10 procent, der ikke ville kunne modtage skattefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13.

H1 A/S ejer 20 procent (nom. DKK 200.000) egne aktier. Det følger af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, at udbytte af egne aktier ikke medregnes til den skattepligtige indkomst (er skattefrit). Det fremgår imidlertid af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.3.4, at i tilfælde, hvor der skal tages hensyn til direkte og indirekte ejerandele i et selskab, skal der tages hensyn til egne aktier ved beregningen af ejerskab i mellemholdingselskabet. Dette fremgår ligeledes af Skatteministeriets kommentar til henvendelse fra FSR vedrørende lov nr. 525 af juni 2009 (L202), jf. SKM2010.203.DEP.

Datterselskabet G1 A/S ejer 25 procent (nom. DKK 250.000) af H1 A/S. Som nævnt finder værnsreglen anvendelse, hvis mere end 50 procent af selskabskapitalen i mellemholdingselskabet (H1 A/S) ejes af selskaber (i dette tilfælde G1 A/S), som ikke ville kunne modtage udbytte skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i datterselskabet (også G1 A/S). Da udbytteudlodder og udbytteerhverver er én og samme, må ejerandelen sidestilles med egne aktier. Denne fortolkning har også støtte i selskabslovens § 201 hvoraf følger, at aktier ejet af datterselskaber sidestilles med egne aktier.

I forhold til vurdering efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, er den samlede beholdning af egne aktier herefter nom. DKK 450.000, svarende til 45 procent.

Aktionærer, som er fysiske personer, medregnes ikke, jf. aktieavancebeskatningsloven § 4 A, stk. 3, nr. 5.

Derfor er det alene ejerandelene tilhørende H2 ApS og H3 ApS, der er relevant for vurderingen af, om majoritetskravet er opfyldt. Beregningen af direkte ejerskab af mellemholdingselskabet kan ved anvendelse af de beregningsmetoder, som er anført under eksempel 1 og 2 i Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.3.4, opgøres således, at H2 ApS indirekte ejer 1,064 procent og H3 ApS indirekte ejer 1,596 procent af G1 A/S, og samlet ejer de alene 45,45 procent af selskabskapitalen i H1 A/S.

Der er ikke udbyttepræferencer på nogle af aktierne, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 5.

På baggrund heraf, er det vores opfattelse, at aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 5 ikke er opfyldt, idet alene 45,45 procent af selskabskapitalen i H1 A/S ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytte skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne G1 A/S. Aktieavancebeskatningsloven § 4 A, stk. 3 finder derfor ikke anvendelse i sin helhed, og H1 A/S er ikke et mellemholdingselskab.

Spørgsmål 1 bør på ovenstående baggrund besvares med et "Ja".

Juridiske bemærkninger vedrørende spørgsmål 2

Under forudsætning af, at Skattestyrelsen til spørgsmål 1 svarer "ja", er det vores opfattelse, at H1 A/S kan modtage udbytte skattefrit fra G1 A/S.

Dette begrundet i, at betingelserne for at anse H1 A/S som et mellemholdingselskab i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 ikke alle er opfyldt.

Kapitalandelene i G1 A/S er derfor datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 og betingelserne for at modtage udbytte skattefrit er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1 pkt. og 2. pkt.

Spørgsmål 2 bør på ovenstående baggrund besvares med et "Ja".

Juridiske bemærkninger vedrørende Spørgsmål 3

Under forudsætning af, at Skattestyrelsen til spørgsmål 1 og 2 svarer "ja", er det vores opfattelse, at H2 ApS og H3 ApS kan modtage udbytte skattefrit fra H1 A/S.

Dette begrundet i, at betingelserne for at anse H1 A/S som et mellemholdingselskab i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 ikke alle er opfyldt, samt at de relevante aktionærer i H1 A/S ejer 10 procent eller mere i H1 A/S.

De aktier, som H2 ApS og H3 ApS ejer i H1 A/S, er derfor alle datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 og betingelserne for at modtage udbytte skattefrit er opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1 pkt. og 2. pkt.

Spørgsmål 3 bør på ovenstående baggrund besvares med et "Ja".

Juridiske bemærkninger vedrørende Spørgsmål 4

Som nævnt påtænkes det at overdrage 5 procent eller mere af aktierne i H1 A/S til et holdingselskab ejet af en koncerndirektør. Virkningen heraf vil være, at mere end 50 procent af aktiekapitalen i H1 A/S ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i G1 AS, og H1 A/S vil herefter være et mellemholdingselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, jf. nærmere om denne problemstilling under spørgsmål 1.

Spørgsmål 4 er nødvendiggjort af aktieavancebeskatningslovens § 33 A. Det følger af denne, at i tilfælde, hvor kapitalandele skifter skattemæssig status, jf. stk. 2, skal kapitalandele anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status. I stk. 2 er angivet de tilfælde af statusskifte, som er omfattet af reglerne. Det skal i den forbindelse afklares, om de øvrige aktionærers aktier i H1 A/S skifter status, jf. aktieavancebeskatningsloven § 33A, og om et sådant skifte i dette tilfælde måtte få skattemæssige konsekvenser for de øvrige aktionærer i H1 A/S og eller disse aktionærers personlige ejere.

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, at konsekvensen af, at et selskab er omfattet af mellemholdingreglen er, at datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af de af moderselskabets (her H1 A/S) direkte og indirekte aktionærer. Reglen er således en "transparensregel", som regulerer det skattemæssige ejerskab af en kapitalandel, hvorimod bestemmelsen ikke regulerer den skattemæssige status på aktierne før og efter ind- og udtræden af mellemholdingreglen.

Da de øvrige aktionærers aktier ikke har skiftet status i forbindelse med H1 A/S’ indtræden i mellemholdingreglen, er der ikke sket et statusskifte omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 33 A, stk. 2.

Spørgsmål 4 bør på ovenstående baggrund besvares med et "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at H1 A/S ikke anses som et mellemholdingselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3.

Begrundelse

Spørgsmålet angår, om H1 A/S kan anses for et mellemholdingselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3.

Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier medregnes i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 8 ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Udbytte fra datterselskabsaktier medregnes ikke i den skattepligtige indkomst jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2).

Datterselskabsaktier defineres i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, og er aktiebesiddelser på 10 procent eller mere. Det er kun direkte ejerskab, der tæller med ved opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør 10 procent eller mere.

H1 A/S ejer 10,64 procent af kapitalen G1 A/S. I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 er G1 A/S herefter et datterselskab i forhold til H1 A/S.

I aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, defineres, hvornår et datterselskab (aktiebesiddelser på 10 procent eller mere) alligevel ikke er et datterselskab. Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, opsætter betingelser for, hvornår et selskab, der ejer et datterselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, kan betragtes som et mellemholdingselskab i stedet for et moderselskab. Formålet med bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 er at hindre, at 10 procents ejerkravet omgås ved at lave såkaldte "omvendte juletræer".

Såfremt H1 A/S i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 anses for et mellemholdingselskab, medfører det, at der skal ses bort fra H1 A/S i relation til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1. Aktierne i G1 A/S skal i stedet anses for ejet direkte af H1 A/S’ selskabsaktionærer.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, at følgende fem betingelser alle skal være opfyldt:

  1. Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B.
  2. Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.
  3. Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabsskattepligtigt eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som er hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
  4. Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
  5. Mere end 50 procent af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes direkte eller indirekte af selskaber m.v. som nævnt i 1. pkt., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab.

Spørger har oplyst, at det kan lægges til grund, at ovenstående betingelser nr. 1-4 er opfyldt.

Spørgsmål 1 i nærværende anmodning omhandler derfor alene ovenstående betingelse nr. 5, hvor det skal vurderes, om mere end 50 procent af aktiekapitalen i H1 A/S er ejet direkte eller indirekte af selskaber, som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i G1 A/S.  

Ejer- og kapitalforhold i G1 A/S:

  • Kapitalen i G1 A/S udgør 70.400.000 kr.
  • Egne aktier G1 A/S udgør 1.655.070 kr.
  • H1 A/S ejer nominelt 7.488.000 kr. i G1 A/S
  • G1 A/S ejer 100 procent af kapitalen i G2 A/S

Ejer- og kapitalforhold i H1 A/S:

  • Kapitalen i H1 A/S udgør 1.000.000 kr.
  • Egne aktier i H1 A/S udgør 200.000 kr.
  • G1 A/S ejer nominelt 250.000 kr. i H1 A/S
  • Nominelt 250.000 kr. i H1 A/S ejes af to danske anpartsselskaber fordelt med henholdsvis 100.000 kr. og 150.000 kr.
  • Nominelt 300.000 kr. i H1 A/S ejes af tre personer

Ved vurderingen af, om mere end 50 procent af kapitalen i H1 A/S er ejet direkte eller indirekte af selskaber, som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i G1 A/S, skal der tages stilling til, hvordan ovenstående ejer- og kapitalforhold indgår i beregningen af mellemholding-testen.

Egne aktier i G1 A/S

Ved vurderingen af, om H1 A/S er et mellemholdingselskab, skal der ikke tages hensyn til G1 A/S’ beholdning af egne aktier.

I henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2) ses der alene på det direkte ejerskab af kapitalen i datterselskabet. Ejerandelen i datterselskabet er således i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2) upåvirket af, om datterselskabet har egne aktier.  

Dette bekræftes iSKM2010.203.DEP, hvori følgende er anført: "Endelig kan det for god ordens skyld bemærkes, at driftsselskabets besiddelse af egne aktier ikke har indflydelse på, om der direkte ejes 10 pct. af aktiekapitalen i driftsselskabet. Betingelsen for at kunne modtage skattefrie udbytter er således, at moderselskabet ejer mindst 10 pct. af den samlede aktiekapital i datterselskabet (inkl. driftsselskabets egne aktier)."

Ved beregning af mellemholding-testen skal der således ikke tages hensyn til, hvor stor en andel af kapitalen i G1 A/S, der er egne aktier.

Egne aktier i H1 A/S

Ved vurderingen af, om H1 A/S er et mellemholdingselskab, skal der tages hensyn til H1 A/S’ beholdning af egne aktier.

Egne aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 10, hvoraf det fremgår, at gevinst og tab på egne aktier ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Endvidere fremgår det af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3), at udbytte fra egne aktier ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.

Beregningen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 5) omhandler, hvornår der kan modtages skattefrit udbytte i forhold til definitionen af et datterselskab i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 5), at der skal tages højde for direkte og indirekte ejerandele i mellemholdingselskabet.

Ved beregning af mellemholding-testen skal H1 A/S’ beholdning af egne aktier fordeles ud på de øvrige ejere af kapitalen i H1 A/S, idet egne aktier kan betragtes som indirekte ejerandele i H1 A/S.

Dette bekræftes i SKM2010.203.DEP, hvori følgende er anført: "Det kan bekræftes, at et mellemholdingselskabs beholdning af egne aktier skal medregnes, når det skal vurderes, om en selskabsaktionær i mellemholdingselskabet skattefrit ville kunne modtage udbytter ved direkte ejerskab af aktier i datterselskabet."

Der skal derfor tages hensyn til H1 A/S’ beholdning af egne aktier, når det skal beregnes, hvor stor en andel af H1 A/S’ selskabsaktionærer, der kan modtage skattefrit udbytte ved direkte ejerskab af aktierne i G1 A/S.

G1 A/S’ ejerandel i H1 A/S

Ved vurderingen af, om H1 A/S er et mellemholdingselskab, skal der tages hensyn til G1 A/S’ ejerandel i H1 A/S.

H1 A/S ejer nominelt 7.488.000 kr. aktier i G1 A/S, svarende til 10,64 procent af den samlede kapital i G1 A/S. G1 A/S er således i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 et datterselskab i forhold til H1 A/S.

G1 A/S ejer nominelt 250.000 kr. aktier i H1 A/S, svarende til 25 procent af den samlede kapital i H1 A/S. H1 A/S er således i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 et datterselskab i forhold til G1 A/S.

Der skal tages stilling til, hvordan denne cross holding ejerandel indgår i beregningen af, om mere end 50 procent af aktiekapitalen i H1 A/S ejes direkte eller indirekte af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i G1 A/S.

Formålet med indførelse af værnsreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, er at hindre, at ejerkravet omgås ved at etablere en struktur med mellemholdingselskaber, hvor den eneste funktion med en sådan struktur ville være at sikre, at ejerkravet på 10 procent er opfyldt. Se Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.3.4 om mellemholdingreglen.

Dette indebærer, at mellemholding-testen går ud på at vurdere, hvordan ejerstrukturen ville have set ud, hvis mellemholdingselskabet ikke eksisterede.

Såfremt H1 A/S ikke eksisterede i koncernstrukturen, ville G1 A/S’ beholdning af egne aktier stige med en andel svarende til G1 A/S’ ejerandel af H1 A/S’ beholdning af aktier i G1 A/S.

Eftersom G1 A/S’ ejerandel i H1 A/S ved et direkte ejerskab af aktierne i G1 A/S ville blive egne aktier i G1 A/S, skal der ved beregning af mellemholding-testen tages hensyn til de aktier, som G1 A/S ejer i H1 A/S.

Beregning af mellemholding-testen   

Når der tages hensyn til H1 A/S’ beholdning af egne aktier og G1 A/S’ beholdning af aktier i H1 A/S, kan der beregnes følgende:

  • Ved beregningen af mellemholding-testen tages der udgangspunkt i en kapital på 550.000 kr. ud af den samlede kapital på 1.000.000 kr., idet der ses bort fra beholdningen af egne aktier i H1 A/S på 200.000 kr. og ses bort fra G1 A/S’ beholdning af aktier i H1 A/S på 250.000 kr.
  • Der er tre personer, der ejer 54,55 procent af kapitalen i H1 A/S, beregnet som 300.000 kr. ud af 550.000 kr.
  • Der er to selskaber, der ejer 45,45 procent af kapitalen i H1 A/S, beregnet som 250.000 kr. ud af 550.000 kr., som ikke i henhold til datterselskabsdefinitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 ville kunne modtage skattefrit udbytte fra G1 A/S ved et direkte ejerskab af aktierne i G1 A/S, da de to selskaber ved direkte ejerskab hver ville have mindre end 10 procent af kapitalen i G1 A/S.

På baggrund af ovenstående beregning er H1 A/S ikke et mellemholdingselskab.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "JA".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at H1 A/S kan modtage skattefrit udbytte fra G1 A/S.

Begrundelse

Spørgsmålet angår om H1 A/S kan modtage skattefrit udbytte fra G1 A/S.

H1 A/S ejer nominelt 7.488.000 kr. af en samlet kapital i G1 A/S på 70.400.000 kr., svarende til en ejerandel på 10,64 procent.

Udbytte fra datterselskabsaktier medregnes ikke i den skattepligtige indkomst jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2).

Datterselskabsaktier defineres i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, og er aktiebesiddelser på 10 procent eller mere. Det er kun direkte ejerskab, der tæller med ved opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør 10 procent eller mere.

H1 A/S ejer 10,64 procent af kapitalen G1 A/S. I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 er G1 A/S herefter et datterselskab i forhold til H1 A/S.

Hverken H1 A/S eller G1 A/S er omfattet af mellemholdingreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3.

På baggrund af ovenstående kan det bekræftes, at H1 A/S kan modtage skattefrit udbytte fra G1 A/S.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "JA".

Spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at H2 ApS og H3 ApS kan modtage skattefrit udbytte fra H1 A/S.

Begrundelse

Spørgsmålet angår om H2 ApS og H3 ApS kan modtage skattefrit udbytte fra H1 A/S.

H2 ApS ejer nominelt 100.000 kr. af en samlet kapital i H1 A/S på 1.000.000 kr., svarende til en ejerandel på 10 procent.

H3 ApS ejer nominelt 150.000 kr. af en samlet kapital i H1 A/S på 1.000.000 kr., svarende til en ejerandel på 15 procent.

Udbytte fra datterselskabsaktier medregnes ikke i den skattepligtige indkomst jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2).

Datterselskabsaktier defineres i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, og er aktiebesiddelser på 10 procent eller mere. Det er kun direkte ejerskab, der tæller med ved opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør 10 procent eller mere.

H2 ApS ejer 10 procent af kapitalen H1 A/S. I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 er H1 A/S herefter et datterselskab i forhold til H2 ApS.

H3 ApS ejer 15 procent af kapitalen H1 A/S. I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 er H1 A/S herefter et datterselskab i forhold til H3 ApS.

Hverken H1 A/S, H2 ApS eller H3 ApS er omfattet af mellemholdingreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3.

På baggrund af ovenstående kan det bekræftes, at H2 ApS og H3 ApS kan modtage skattefrit udbytte fra H1 A/S.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "JA".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at en delvis overdragelse af aktierne i H1 A/S ikke vil få skattemæssige konsekvenser for nuværende direkte og indirekte aktionærer i H1 A/S, jf. aktieavancebeskatningslovens § 33 A.

Begrundelse

Ved besvarelsen af spørgsmål 1-3 er der taget udgangspunkt i den nuværende beskrevne koncernstruktur. I spørgsmål 4 skal det lægges til grund, at der sker en ændring i ejerstrukturen, der medfører, at H1 A/S bliver et mellemholdingselskab i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3.

Spørgsmålet angår, om ændringen af H1 A/S’ status fra ikke at være et mellemholdingselskab til at være et mellemholdingselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 medfører skattemæssige konsekvenser for nuværende direkte og indirekte aktionærer i H1 A/S i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 33 A.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 33 A skal aktier, der skifter skattemæssig status anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status.

Skattemæssigt skift af status defineres som enten

  1. at aktierne skifter fra at være omfattet af § 8 til at være omfattet af §§ 9, 18 og 19 A, § 20, stk. 1, eller § 20 A eller
  2. at aktierne skifter fra at være omfattet af §§ 9, 17, 18 og 19 A, § 20, stk. 1, eller § 20 A til at være omfattet af §§ 8 eller 10. 

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 8 skal gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der er således tre typer aktier, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 8:

  • Datterselskabsaktier jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A
  • Koncernselskabsaktier jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B
  • Skattefrie porteføljeaktier jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C

Når H1 A/S ikke på nuværende tidspunkt anses for at være et mellemholdingselskab jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 indebærer dette, at aktierne i H1 A/S defineres som datterselskabsaktier jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1 i forhold til H2 ApS og H3 ApS.

Såfremt H1 A/S senere bliver anset for at være et mellemholdingselskab jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 ifm. en ændring af ejerstrukturen indebærer dette, at aktierne i G1 A/S herefter skal defineres som skattefrie porteføljeaktier jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C i forhold til H2 ApS og H3 ApS. Der er her lagt til grund, at G1 A/S opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 4.

Ændringen af H1 A/S fra ikke at være et mellemholdingselskab til at være et mellemholdingselskab medfører således, at H2 ApS og H3 ApS’ aktiebeholdning i H1 A/S ændres fra at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A (datterselskabsaktier) til at være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C (skattefrie porteføljeaktier).

Eftersom både aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, datterselskabsaktier, og aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C, skattefrie porteføljeaktier, er omfattet af skattefriheden i aktieavancebeskatningslovens § 8, medfører H1 A/S’ ændring fra ikke at være et mellemholdingselskab til at være et mellemholdingselskab ikke noget skift i skattemæssig status jf. aktieavancebeskatningslovens § 33 A. Se Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.3.7 om skift af skattemæssig status.

På baggrund af ovenstående kan det bekræftes, at H1 A/S’ ændring fra ikke at være et mellemholdingselskab til at være et mellemholdingselskab ikke vil få skattemæssige konsekvenser for nuværende direkte og indirekte aktionærer i H1 A/S jf. aktieavancebeskatningslovens § 33 A.  

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "JA".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1, 2 og 3

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1

"Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7."

Aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3

"Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af de af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1 eller ligningslovens § 16 H, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

  1. Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B. 
  2. Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. 
  3. Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabsskattepligtigt eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som er hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
  4. Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
  5. Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes direkte eller indirekte af selskaber m.v. som nævnt i 1. pkt., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab."

Aktieavancebeskatningslovens § 8

"Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."

Aktieavancebeskatningslovens § 10

"Gevinst og tab på egne aktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."

Selskabsskattelovens § 13, stk. 1

"Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

  1. Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital. 
  2.  Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Bestemmelserne i 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.
  3. Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f og 2 h, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
  4. Beløb, som indbetales til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 b, af medarbejderdeltagere."

Forarbejder

L2011 254 (LFF2010-11-24 nr. 84)

"Formålet med værnsreglen er at forhindre, at selskabsaktionærer omgår 10 pct. ejerskabskravet i aktieavancebeskatningslovens § 4 A eller omgår kravet om bestemmende indflydelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 B ved at eje aktierne via et fælles holdingselskab. Selskabsaktionærerne skal ikke kunne opnå et mere fordelagtigt resultat end ved direkte ejerskab."

L2009 525 (L202, FT 2008/09 bilag 57)

"Det fremgår allerede af ordlyden, at mellemholdingselskabets egne aktier skal medregnes ved bedømmelsen af, om mere end 50 pct. af aktiekapitalen direkte eller indirekte ejes af selskabsaktionærer, der ikke ville kunne modtage skattefrie udbytter ved direkte ejerskab. Det fremgår således, at både direkte og indirekte ejede aktiebesiddelser skal medregnes - og mellemholdingselskabets egne aktier er indirekte ejet af mellemholdingselskabets aktionærer."

L2009 525 (L202, FT 2008/09, betænkning af 18. maj 2009)

"Det skal endvidere bemærkes, at mellemholdingselskabets egne aktier anses for ejet indirekte af dets aktionærer.

Eksempel: Et mellemholdingselskab (MH) ejer 10 pct. af aktierne i driftsselskab D og 5 pct. af egne aktier. MH ejes bl.a. af selskab A, der ejer 49 pct. af den samlede aktiekapital i MH. De øvrige aktionærer er fysiske personer. Selskabet A ejer direkte 49 pct. af aktierne i MH og indirekte (49 pct. af 5) 2,45 pct. af aktierne i MH, dvs. i alt 51,45 pct. Værnsreglen finder således anvendelse og A anses for at eje 5,145 pct. af aktierne i D direkte."

Praksis

SKM2010.203.DEP

"Ifølge bemærkningerne i betænkningen til § 1, nr. 1 skal et moderselskabs egne aktier anses for at være ejet indirekte af dets selskabsaktionærer.

Da egne aktier i mellemholdingselskabet skal medregnes hos aktionæren, når det skal bedømmes, om mere end 50% af aktionærerne i mellemholdingselskabet opfylder betingelserne for skattefrit udbytte på de indirekte aktiebesiddelser, skal egne aktier i mellemholdingselskabet vel også tælles med hos aktionæren, når det skal bedømmes, om aktionærens indirekte aktiebesiddelse udgør mindst 10%. Hvis f.eks. en selskabsaktionær ejer 50% af aktierne i et selskab, MH1, og MH1 har 5% egne aktier, og MH1 ejer 19% af et datterselskab, må konklusionen være, at mellemholdingreglen ikke finder anvendelse, fordi aktionæren indirekte må anses for at eje 10% af aktierne i datterselskabet (50/95 x 19% = 10%).

Skatteministeriets kommentar:

Det kan bekræftes, at et mellemholdingselskabs beholdning af egne aktier skal medregnes, når det skal vurderes, om en selskabsaktionær i mellemholdingselskabet skattefrit ville kunne modtage udbytter ved direkte ejerskab af aktier i datterselskabet.

Det kan samtidig bekræftes, at værnsreglen ikke finder anvendelse i det opstillede eksempel. Skatteministeriet er således enigt i, at selskabsaktionæren i MH1 må anses for indirekte at eje 10 pct. af aktierne i datterselskabet og således ved direkte ejerskab ville kunne modtage skattefrit udbytte fra datterselskabet, jf. nedenfor.

I eksemplet ejer selskabsaktionæren direkte og indirekte 52,63 pct. (afrundet) af aktierne i MH1. Ejerandelen fremkommer som følger:

 Direkte ejerandel i MH1:

  50,00 pct.

 Indirekte ejerandel i MH1: 50/(100-5) x 5 pct.:

    2,63 pct.

 I alt:

 52,63 pct.

Da selskabsaktionæren direkte og indirekte ejer 52,63 pct. (afrundet) af aktierne i MH1, ejer selskabsaktionæren indirekte 10 pct. (52,63 pct. af 19 pct.) af aktierne i datterselskabet. Da mere end 50 pct. af aktiekapitalen i MH1 dermed er ejet af en selskabsaktionær, der ville kunne modtage skattefrit udbytte ved direkte ejerskab af aktierne i datterselskabet, finder værnsreglen ikke anvendelse.

Det bemærkes, at der i det sidste af eksemplerne i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1, jf. Skatteudvalgets betænkning over L 202 af 18. maj 2009, ikke ved opgørelsen af selskabsaktionærens (i eksemplet benævnt A) indirekte ejerandel i mellemholdingselskabet (MH) var korrigeret for MHs beholdning af egne aktier. Opgørelsen af A's direkte og indirekte ejerskab af aktierne i MH burde rettelig have været som følger:

 A's direkte ejerandel i MH: 

 49,00 pct.

 A's indirekte ejerandel i MH: 49/(100-5) x 5 pct.: 

   2,58 pct.

 I alt:

 51,58 pct.

Endelig kan det for god ordens skyld bemærkes, at driftsselskabets besiddelse af egne aktier ikke har indflydelse på, om der direkte ejes 10 pct. af aktiekapitalen i driftsselskabet. Betingelsen for at kunne modtage skattefrie udbytter er således, at moderselskabet ejer mindst 10 pct. af den samlede aktiekapital i datterselskabet (inkl. driftsselskabets egne aktier)."

SKM2010.631.SR

Sagen omhandler, hvorvidt visse selskaber er omfattet af mellemholdingreglerne.

Skatterådet bekræfter, at X ApS, A ApS, B ApS og C ApS ikke vil være omfattet af ABL § 4 A, stk. 3 efter gennemførelsen af den beskrevne omstrukturering, da betingelsen i bestemmelsens nr. 3 ikke er opfyldt, idet mere end 50 pct. af anpartskapitalen i X ApS ikke er direkte eller indirekte ejet af skattepligtige selskaber, som vil kunne modtage skattefrie udbytter fra mellemholdingselskabet. Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4A, stk. 3, nr. 3 om at mere end 50 pct. af aktionærerne i mellemholdingselskabet direkte eller indirekte skal være ejet af skattepligtige selskaber, der ikke ville kunne modtage skattefrit udbytte fra driftsselskabet ved direkte ejerskab, er dermed ikke opfyldt.

Derefter bekræfter Skatterådet, at såvel X ApS' anparter i Y ApS som A ApS', B ApS' og C ApS' anparter i A ApS efter den beskrevne omstrukturering vil være datterselskabsaktier, jf. ABL § 4A, stk. 1.

SKM2010.410.SR

Sagen omhandler, hvorvidt visse selskaber er omfattet af mellemholdingreglerne.

Skatterådet bekræfter, at værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 ikke finder anvendelse for så vidt angår datterselskabsaktierne i E ApS, da betingelsen i bestemmelsens nr. 3 ikke er opfyldt i forhold til den aktuelle ejerandel.

Samtidig finder Skatterådet, at værnsreglen finder anvendelse for så vidt angår datterselskabsaktier i D A/S, da alle 4 betingelser er opfyldt.

SKM2010.361.SR

Sagen omhandler, hvorvidt visse selskaber er omfattet af mellemholdingreglerne.

Skatterådet bekræfter, at ved afgørelse af om betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3 nr. 3 er opfyldt, medregnes både direkte og indirekte ejerandele ejet via mellemliggende holdingselskaber.

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.3.4

"For at forhindre omgåelse af ejerkravet er der fastsat regler, hvorefter datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer i nærmere angivne tilfælde."

"Formålet med disse bestemmelser er at hindre, at ejerkravet omgås ved at etablere en struktur med mellemholdingselskaber, dvs. ved at lave såkaldte "omvendte juletræer". Den eneste funktion med en sådan struktur ville være at sikre, at ejerkravet på 10 pct. blev opfyldt."  

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 4 C

"Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke aktier, der er ejet af et livsforsikringsselskab. 

Stk. 3. Det er en betingelse for, at aktier er omfattet af stk. 1, at porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab.

Stk. 4. Det er en betingelse for, at aktier er omfattet af stk. 1, at værdien af porteføljeselskabets beholdning af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, opgjort gennemsnitligt over det forudgående regnskabsår for porteføljeselskabet ikke overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital ved udgangen af samme regnskabsår. For porteføljeselskabets første regnskabsår anvendes dog det førstkommende regnskab som grundlag for opgørelsen.  Hvis porteføljeselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, over et andet selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, ses der ved opgørelsen efter 1. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og egenkapital, som svarer til porteføljeselskabets direkte eller indirekte ejerforhold i det andet selskab.

Stk. 5. Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke aktier omfattet af §§ 4 A og 4 B, konvertible obligationer eller tegningsretter til konvertible obligationer."

Aktieavancebeskatningslovens § 8

"Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af § 4 C medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."

Aktieavancebeskatningslovens § 33 A

"I tilfælde, hvor aktier skifter skattemæssig status, jf. stk. 2, skal aktierne anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status. 

Stk. 2. Ved skift af skattemæssig status, jf. stk. 1, forstås, at gevinst og tab på aktierne enten

  1. skifter fra at være omfattet af § 8 til at være omfattet af §§ 9, 18 og 19 A, § 20, stk. 1, eller § 20 A eller
  2. skifter fra at være omfattet af §§ 9, 17, 18 og 19 A, § 20, stk. 1, eller § 20 A til at være omfattet af §§ 8 eller 10. 

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor aktier som led i en skattefri transaktion ombyttes med aktier i samme eller et andet selskab, når aktierne har en anden skattemæssig status end de ombyttede aktier. Skift af skattemæssig status efter stk. 1 og 2 medfører beskatning efter de almindelige regler i §§ 9, 17, 18 og 19 A, § 20, stk. 1, eller § 20 A, uanset at statusskiftet indtræder i forbindelse med en skattefri fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller ombytning af aktier med eller uden tilladelse. 

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke de i § 33 nævnte tilfælde."

Praksis

SKM2018.190.SR

Sagen omhandler blandt andet om statusskifte var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 33 A.

Skatterådet bekræfter, at kapitalandelene i B skal anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, hvor kapitalandelene blev optaget til handel på AktieTorget.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 8 skal gevinst og tab ved afståelse af bl.a. skattefrie porteføljeaktier ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

På det tidspunkt hvor kapitalandele blev optaget til handel hos AktieTorget, opfyldte kapitalandelene således ikke længere betingelserne for at være skattefrie porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Kapitalandelene overgik således fra ikke at skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter aktieavancebeskatningslovens § 8, til at skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter aktieavancebeskatningslovens § 9.

Henset til, at aktierne skifter skattemæssigt status, skal aktierne i B jf. aktieavancebeskatningslovens § 33 A, således anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, hvor kapitalandelene blev optaget til handel på AktieTorget.

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.B.2.3.7

"Der foreligger skift af skattemæssig status, når aktier overgår fra en status, hvor gevinst og tab medregnes til den skattepligtige indkomst, til en status, hvor gevinst og tab ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, eller omvendt."