Dato for udgivelse
20 Jul 2020 13:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
02 Jul 2020 09:38
SKM-nummer
SKM2020.318.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-30502/2019
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Appellanten, Betalingspåstand
Resumé

Landsretten fandt - som byretten - at den lønindeholdelse, der var foretaget over for appellanten, var sket i overensstemmelse med den på tidspunktet for indeholdelserne gældende lovgivning. Skatteministeriet blev derfor frifundet for appellantens betalingspåstand.

Reference(r)

Retsplejelovens § 383, stk. 1

Retsplejelovens § 383, stk. 2

Gældsinddrivelseslovens § 10

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2020-1 G.A.3.1.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byrettens dom, SKM2019.354.BR


Parter

A

(v/advokat Bjørn Schmidt Jensen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Esben Lyshøj Jensen)

Afsagt af landsdommere

Malene Værum Westmark, Mogens Heinsen og Mona B. Andersen (kst.).

Retten i Y1-By har den 11. juni 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS-5590/2018ARH).

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet skal betale 125.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at han stadig bor alene. Han har ikke set sine børn siden skilsmissen i 2007. Han mener, at han har klaget over Skats afgørelser telefonisk adskillige gange. Han ringede og fortalte, at han ikke havde mulighed for at klare de store indeholdelsesbeløb. Han vil mene, at han har indsendt budgetskema med dokumentation 4-5 gange. Han kan ikke sige nærmere, hvornår han har sendt skemaerne, men det har været hen over årene.

Han var de i år kraftigt medicineret med et syntetisk morfinprodukt, hvilket sløvede. Brevene til Skat med budgetskema, kopi af regninger, betalingsserviceudskrifter og tre måneders kontoudtog blev sendt med almindelig post, og han har aldrig fået brevene retur. Det er ikke hans indtryk, at brevene ikke kom frem, men han fik bare at vide, at der manglede dokumentation. Han har afdraget gæld til advokat og familie, og afdragene til advokaten fremgik af kontoudtog. Når han fik at vide af Skat, at der manglede dokumentation, kunne han, når han ringede, ikke få at vide, hvad det var, der manglede. Han mener ikke, at han har sendt andet til Skat end budgetskemaerne. Herudover bestod kommunikationen i telefonsamtaler.

Han kan ikke huske møderne med Skat nærmere, men der er jo ikke kommet noget ud af dem, da lønindeholdelsen fortsatte. Han husker ikke, om han på møderne er blevet bedt om at udfylde et budgetskema. Han har ikke fået hjælp til at udfylde skemaet. Han har ikke haft anden indtægt end sin førtidspension.

Han mener, at hans advokat har søgt om aktindsigt ved at bede om at modtage dokumenterne. Han har også selv bedt om dokumentation for opgørelsen af gælden, men han har ikke brugt ordet aktindsigt. Han har intet overblik over, hvor meget han skylder, og hvor meget der er indeholdt. Gælden er gået op og ned, så vidt han kan se.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere anført, at Skat to gange i henholdsvis december 2009 og juni 2011 har nedsat indeholdelsesprocenten, hvilket viser, at Skat har haft de fornødne oplysninger, uanset Skat hævder ikke at have modtaget den fornødne dokumentation. Ved fastsættelsen af indeholdelsesprocenten har Skat fejlagtigt i afgørelserne af 18. marts 2009 og 1. december 2009 ikke taget hensyn til, at der ved indeholdelsen tages udgangspunkt i den teknisk beregnede indkomst, mens beregningen af det beløb, der kan tåles indeholdt, er beregnet ud fra den reelle indkomst. Det er heller ikke ud fra det fremsendte muligt at se, hvordan den tekniske beregning fremkommer. Bevisbyrden for, at beregningen er korrekt, påhviler Skat. Påstanden er opgjort skønsmæssigt, fordi han ikke har en opgørelse over de indeholdte beløb.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at de gennemførte ændringer i indeholdelsesprocenten alene er sket som følge af ændringer i den indkomst, Skat har været bekendt med. Baggrunden for, at lønindeholdelsen ikke blev genoptaget efter afgørelsen af 3. juli 2015 om at stoppe lønindeholdelsen indtil videre, var, at den automatiske gældsinddrivelse i inddrivelsessystemet Efi blev stoppet. Afgørelserne om nedsættelse af indeholdelsesprocenten er ikke påklaget og derfor ikke noget, der kan tages stilling til under denne sag. Anbringendet om, at den teknisk beregnede indkomst og dermed indeholdelsesprocenten er forkert opgjort, er endvidere et nyt anbringende, som først er gjort gældende under den mundtlige procedure for landsretten, og derfor bør anbringendet ikke tillades fremsat.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har ikke forud for den mundtlige procedure i landsretten gjort gældende, at den teknisk beregnede indkomst og på baggrund heraf tillige indeholdelsesprocenten er urigtigt opgjort. På denne baggrund, og da der ikke er anført omstændigheder, der kan føre til, at anbringendet kan tillades fremsat, jf. retsplejelovens § 383, stk. 2, tillades det nye anbringende ikke fremsat mod Skatteministeriets protest, jf. retsplejelovens § 383, stk. 1.

Landsretten er herefter enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 25.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 25.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.