Dato for udgivelse
03 Aug 2020 13:22
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
03 Aug 2020 13:22
SKM-nummer
SKM2020.451.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS22880/2019, BS22909/2019
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Selskab, Eneanpartshaver, Familiemæssig bånd.
Resumé

Sagen angik dels, hvorvidt et selskab var berettiget til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, for udgifter til eneanpartshaverens datters professionelle motorsportskarriere, og dels, om eneanpartshaveren skulle udbyttebeskattes af udgifterne efter ligningslovens § 16A, stk. 1. Retten fandt, at selskabet bar bevisbyrden for, at udgifterne var erhvervsmæssige, at bevisbyrden var skærpet som følge af de familiemæssige bånd, og at selskabet ikke havde løftet sin bevisbyrde. Hverken partsforklaringen, vidneforklaringen eller dokumenter, der blev fremlagt umiddelbart forud for hovedforhandlingen, ændrede herpå. Derfor fandt retten, at udgifterne var afholdt i hovedanpartshaverens personlige interesse. Herudover fandt retten, at eneanpartshaveren skulle udbyttebeskattes af udgifterne.

Reference(r)

Ligningslovens § 16A, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-2 C.B.3.5.2.1

Redaktionelle noter

Sagen er anket til Østre Landsret

Tidligere instans: Landsskatteretten, Ej offentliggjort


Parter

A

(v/ adv. Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeret

(v./ adv. Tim

Holmager)

og

Parter

H1

(v./ adv. Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet

(v. / adv. Tim Holmager)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommeren

Jette Christiansen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne er anlagt den 21. maj 2019. Sagerne vedrører overordnet spørgsmålet om, hvorvidt A skal beskattes af maskeret udlodning vedrørende udgifter afholdt af selskabet H1 i indkomståret 2012 vedrørende sin datter, NCs, udøvelse af motorsport.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Der nedlægges påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A ikke skal beskattes af maskeret udlodning fra selskabet H1 vedrørende selskabets udgifter til NCs motorsportsaktiviteter i indkomståret 2012.

H1 har fremsat følgende påstand:

Der nedlægges påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 kan fradrage udgifterne til NCs motorsportsaktiviteter i indkomståret 2012.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Forklaringerne er dog gengivet.

Oplysningerne i sagen

Landsskatterettens afgørelse af 21. februar 2019 i sagen vedrørende A:

Landsskatteretten traf den 21. februar 2019 følgende afgørelse i sagen mod A:

"…

I afgørelsen har deltaget: Susanne Dahl, Hanne Harritz Pedersen, Mette Vestergaard Huus og Steffen KjærulffSchmidt

Klager: A

Klage over: SKATs afgørelser af 28. januar 2014 og 23. april 2014

Cprnummer-X

Billede 1

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom han har udtalt sig på et retsmøde for Landsskatterettens retsmedlemmer.

Faktiske oplysninger

H1 er stiftet den 11. september 1990. Der har ikke været ansatte i selskabet. Selskabet er ejet 100 % af klageren.

Klageren har ved siden af sin erhvervskarriere været professionel motorsportsudøver og har kørt Løb1 flere gange for Bilmærke1. Der er fremlagt CV for klageren. Det fremgår af CV'et og en række artikler vedrørende klagerens sportskarriere, hvilke større løb og resultater, som klageren har haft gennem årene, herunder deltagelse i løb10 2000 i 1984, 1985 og 1986, deltagelse i Løb2 i 2002 2003, deltagelse i Løb1 i fra 2004-2007, deltagelse i Løb3 24timer i 2005 mv.

Af Selskabets årsrapporter fremgår, at selskabets formål er at udøve handel, service, luftfart, at fremme motorsport, at foretage investeringer samt at besidde aktier og anparter i andre selskaber mv.

Selskabet har haft kalenderåret som regnskabsår indtil den 31. december 2009. Herefter har selskabets regnskabsår været fra den 1. juli til 30. juni. Regnskabsåret 2010 har derfor kun vedrørt perioden fra den 1. januar 2010 til 30. juni 2010. Selskabet har haft følgende resultater for 2010-2012:

Billede 2

Selskabets formue stammer hovedsageligt fra selskabets investeringer i værdipapirer. I 2013/2014 havde Selskabet en egenkapital på 418.971.000 kr., fordi selskabet havde solgt sine aktier i et Y1land selskab, som drev virksomhed med flyrejser på Y1land.

Selskabet har herudover haft indtægter og udgifter vedrørende motorsport, herunder fra klagerens motorsportskarriere. Selskabet har i perioden fra 2004-2012 haft underskud vedrørende sine motorsportsaktiviteter. Ifølge årsrapporter og kontospecifikationer har SKAT opgjort følgende resultat vedrørende motorsport for 2010-2012.

Billede 3

Billede 4

Indtægter fra motorsportsaktiviteter

For indkomståret 2010 er der indtægtsført 8.000 kr. som lejeindtægt for en udleje af BILMÆRKE2 for 1. halvår. Derudover er der ingen indtægter.

For indkomståret 2011 er der indtægtsført 1.300.000 kr. som stammer fra salget af to 2 Bilmærke5biler fra varelageret for 650.000 kr. pr. stk. Derudover har der ikke været indtægter.

Den ene bil (SR1 stelnummer 19) er solgt tilbage til G1 ApS. Som vederlag herfor har H1 modtaget en brugt Bilmærke1 til en værdi af 650.000 kr., da den finansielle situation i G1 ApS ikke har gjort det muligt for selskabet at kunne betale kontant.

Den anden bil (SR1 stelnummerXX) er ligeledes solgt tilbage til G1 ApS. Det er oplyst, at der efter tilbage salget er indgået en ny aftale, hvor LJ (G25), JC og H1 skulle eje 1/3 hver af bilen, som skulle ombygges til en showcar. Der er ikke udarbejdet skriftlig aftale herom. Det er oplyst, at de to andre ejere af bilen ville ud af aftalen, og H1 har derfor købt de andres andele med en rabat. Der er fremlagt faktura af 21. juni 2012, hvoraf fremgår, at

H1 har betalt 354.090,35 kr. ekskl. moms for køb af LJs andel. Der er ikke indsendt bilag vedrørende JCs salg af andele i bilen til H1.

For indkomståret 2012 er der en indtægt på 100.000 kr., som ifølge faktura af 24. februar 2012 er eventomkostninger i forbindelse med festival1 efter aftale med NT. Fakturaen er udstedt til Bane1, Danmark.

Udgifter til motorsportsaktiviteter

Der er fremlagt kontospecifikationer for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. SKAT har fordelt udgifterne for 2010, 2011 og 2012 vedrørende motorsportsaktiviteter således:

Billede 6

Det har ikke været muligt at foretage en fuldstændig fordeling af udgifterne på henholdsvis G1 ApS, klageren eller klagerens datter.

For indkomståret 2010 og 2011 har udgifterne efter det oplyste vedrørt H1 ApS' samarbejde med G1 ApS.

For indkomståret 2012 har udgifterne efter det oplyste primært vedrørt NCs motorsportskørsel. NC er klagerens datter.

H1' administrationsomkostninger

H1 har haft administrationsomkostninger, som har vedrørt både resultatet i henhold til selskabets investerings og finansieringsvirksomhed og motorsport. Administrationsudgifterne er specificeret således for indkomstårene 2010-2012:

Billede 8

Udgifterne til klagerens datter

Vedrørende regnskabsåret 2011 /2012 er det oplyst, at selskabets udgifter hovedsageligt har vedrørt NC, som er klagerens datter. Klageren har oplyst, at hans datter har kørt racerløb gennem flere år, og at udgifter hertil tidligere har været afholdt af ham privat.

I regnskabsåret 2011 /2012 er udgifterne vedrørende NC placeret i selskabet, fordi NC er begyndt at køre for Team1 i 2011.

Efter det oplyste er der indgået et samarbejde mellem selskabet og NC. Der er fremlagt aftale om talentudvikling mellem selskabet og NC, dateret den 6. januar 2012. Det fremgår af aftalen, at selskabet yder rådgivning og økonomisk bistand i forbindelse med NCs udvikling som racerkører i motorløb.

Selskabet skal, ifølge aftalen, yde økonomisk bistand i form af tilvejebringelse af køretøj, afholdelse af udgifterne ved deltagelse i træning og løb, herunder registreringsgebyr, omkostninger til reservedele og forbrugsvarer, inklusive dæk. Endvidere dækker aftalen omkostninger til transport af køretøj, rejseomkostninger, opholdsudgifter og omkostninger i forbindelse med uheld, der ikke dækkes af forsikring. Den økonomiske bistand omfatter ikke løn.

Ifølge aftalen, kan selskabet på vegne af NC føre forhandlinger og indgå aftaler om indtægtsgivende aktiviteter, såsom reklamenavne på køretøj, køredragt og anden indtægtsgivende virksomhed i sammenhæng med aktiviteten. Kontante præmier og ydelser i naturalier mv. indgår i selskabets indtægter.

Nettoindtægterne skal, ifølge aftalen, fordeles med 50 % til selskabet og 50 % til NC. Aftalen er indgået for en 5årig periode. Såfremt NC inden udløbet af de første 3 år (inden den 6. januar 2015) erklærer, at hun standser aktiviteten, er hun forpligtet til at betale en negativ saldo til selskabet, tillagt en årlig rente på 10 %. Såfremt NC ophører i den efterfølgende 2årige periode, skal en eventuel negativ saldo anses for tabt for selskabet, og NC skylder ikke noget. Hvis NC er forhindret i at deltage i aktiviteten af andre årsager end fravalg, det være sig på grund af uheld, sygdom eller graviditet, bringes aftalen til ophør uden ansvar for NC til at betale nogen del af investering fra de første 5 år.

Fra 2012 har NC kørt for Bilmærke1. I 2012 har NC indgået en 3årig aftale med Bilmærke1, som har haft fokus på at have en kvindelig racerkører. Det er oplyst, at der er 3 biler i teamet og der er 2 kørere pr. bil. NCs serie er pt. Løb8.

Selskabet har købt en Bilmærke1 i regnskabsåret 2012/13, som NC har kørt i (før kørte hun i en cupbil). Selskabet havde regnet med, at selskabets andel af udgifterne i kalenderåret 2013 ville udgøre 150.000 euro. Håbet var, at NC skulle køre Løb1 serie (langdistance) i 2014-15.

Det fremgår ikke af årsrapporterne eller kontospecifikationer for selskabet, at der har været indtægter fra NCs kørsel. Det er oplyst, at der har været sponsorindtægter, men at de er indgået til Team1 og Bilmærke1 og derved har dækket udgifter, som selskabet ellers skulle have afholdt for NC.

Udover aftalen om talentudvikling er der fremlagt artikler om NCs resultater som professionel motorsportsudøver, markedsføringsmateriale vedrørende NC samt værdiansættelse af NC på baggrund af omtale og resultater.

Der er fremlagt "Sponsorship sales consultant agreement" af 25. november 2013, der er indgået mellem G2 ApS (NCs selskab) og G3 Aps. Det fremgår heraf, at G3 Aps. vil modtage 30.000 USD for deres markedsføringsarbejde for NC, mens G3 Aps. derimod modtager 25 % af de sponsorater, som G3. skaffer. De 25 % bliver modregnet i den faste betaling på 30.000 USD.

Der er fremlagt markedsføringsaftale mellem G4. og NC, dateret 14. marts 2014. Det fremgår heraf, at G4. skal sammensætte detaljerede aktivitets og salgsfremmende programmer og assistere med salgsfremmende materiale for NC og hendes sponsorer. Derudover skal G4. producere professionelle video og fotos samt udvikle platforme og hjemmesider for NC.

På baggrund af kontospecifikationer for H1 for regnskabsårene 2011/2012 og 2012/2013 har SKAT opgjort udgifterne til motorsport fra 1. januar 2012 til 31. december 2012:

Billede 9

Billede 10

Ifølge det oplyste, indgår der på X1 (løbsudgifter) køb af en bil til NC (bilag 2007 1.293.136,22 kr.), som er fratrukket som en driftsudgift.

Værdi af rådighed over racerbiler

H1 har ejet racerbiler. Nogle biler har været anvendt under klagerens professionelle motorsportskarriere, ligesom selskabet også har ejet trailere og biler, der kan transportere racerbilerne til løb mv. Selskabet har fra 2008-2012 bogført følgende biler som driftsmidler:

Billede 12

Bilmærke1, årgang 2005

Det er oplyst, at Bilmærke1n fra 2005 er købt af H1 i forbindelse med klagerens motorsportskarriere, herunder Løb1 i 2005-2008. Bilen er ikke indregistreret til kørsel. Der er kun produceret 5 eksemplarer i 2005. Bilen er efter det oplyste sat til salg og bliver opbevaret hos NB i Y2by.

Klagerens repræsentant har oplyst, at bilen har været uden motor siden klagerens deltagelse i Løb1 i 2005. Bilen er efter det oplyste sat til salg og bliver opbevaret hos NB i Y2by.

Det er på et møde med SKAT oplyst, at bilen ligeledes har været anvendt af klageren under hans deltagelse i Løb1 2006 og 2007.

Bilmærke1, årgang 2008

Det er oplyst, at Bilmærke1 fra 2008 er købt af H1 i forbindelse med klagerens motorsportskarriere, herunder hans deltagelse i Løb1 2008. Bilen er ikke indregistreret til kørsel. Der er efter det oplyste kun produceret 2 eksemplarer i 2008.

Klagerens repræsentant har oplyst, at bilens motor er slidt ned efter klagerens deltagelse i Løb1 i 2005, og skal udskiftes før bilen kan køre igen. Bilen er efter det oplyste sat til salg og bliver opbevaret hos NB i Y2by.

Der er fremlagt faktura på 5.522,11 EURO af 1. juli 2009 vedrørende istandsættelse af en Bilmærke1 efter kørsel til løbet, Løb4 2008.

Bilmærke1,

Bilen er en brugt Bilmærke1 , som ikke er indregistreret til kørsel. Bilen er modtaget som vederlag i forbindelse med H1' tilbagesalg af en fabriksny Bilmærke5racer (SR1 stelnummer 19) til G1 ApS den 16. marts 2011. H1 har efter oplyste været nødt til at acceptere betaling i form af bilen, idet G1 ApS grundet sin økonomiske situation ikke har været i stand til at betale for bilen med kontante midler.

Bilen har efter det oplyste stået til salg hos den tyske autoforhandler, G5, siden erhvervelsen.

Bilmærke3 BDG, baneracer

Selskabet har den 23. februar 2011 solgt sin Bilmærke4(ladvogn), som efter det oplyste er anvendt til transport af Bilmærke5biler under en fremvisning på bl.a. Y3land. Som vederlag herfor har selskabet modtaget en brugt Bilmærke3, baneracer. Bilen er ikke indregistreret til kørsel. Bilen er efter det oplyste sat til salg og bliver opbevaret hos NB i Y2by.

Der er fremlagt faktura af 3. marts 2011 (bilag 134), hvoraf fremgår, at selskabets Bilmærke4 er solgt til G6 A/S, for 500.000 kr. inkl. Moms.

Der er fremlagt faktura af 23. februar 2011 (bilag 100), hvoraf fremgår, at selskabet har købt Bilmærke3 BDG, årgang 1968, af NB, Y2by, for 700.000 kr.

Det er oplyst, at bilen 4 gange har været anvendt til velgørenhedsløb, herunder Løb6 og Løb5. Klageren har efter det oplyste deltaget i disse løb som led i promovering af Bilmærke5bileme. Klageren har efter det oplyste betalt leje for anvendelsen af disse biler. Der er fremlagt faktura nr. 20 af 1. august 2014, hvoraf fremgår at klageren er faktureret leje på 15.000 kr. for hans anvendelse af Bilmærke3 til løb6. Der er fremlagt faktura nr. 50 af 4. juni 2015, hvoraf fremgår at klageren er faktureret leje på 10.000 kr. for hans anvendelse af Bilmærke3 til Løb5 Det fremgår ikke, om der er betalt leje for anvendelse af bilerne for indkomstårene 2011 og 2012.

Det er oplyst, at bilen er brugt to gange i 2012 til deltagelse i henholdsvis Løb6 og Løb5.

Bilmærke2

Bilen er en varevogn, som er købt af H1, og bilen har efter det oplyste været stillet til rådighed for GA i forbindelse med hans gocartkarriere. Selskabet har været sponsor for GA. Bilen er indregistreret med gule plader.

Fra 2008-2010 har varevognen været lejet ud til G9. Der er i selskabet bogført lejeindtægterne fra udlejningen indtil den 30. juni 2010, hvorefter bilen efter det oplyste er solgt. Der er ikke fremlagt salgsaftale. I selskabets bogføring er salget af bilen registreret den 6. januar 2011.

Der er fremlagt faktura 27557 fra G7 af 22. december 2010 (bilag 133) på 18.777,93 kr., hvoraf fremgår, at bilen har været til serviceeftersyn. Af fakturaen fremgår, at klageren er bruger.

Det er oplyst, at bilen har stået parkeret hos GB, som har administreret G8, på adressen Y4adresse. Bilen har herefter været parkeret hos G9, på adressen Y5Adresse, indtil G9 har købt bilen af H1s ApS.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 180.525 kr. for indkomståret 2008, 249.657 kr. for indkomståret 2009, 220.081 kr. for indkomståret 2010, 277.275 kr. for indkomståret 2011 og 298.835 kr. for indkomståret 2012.

For indkomståret 2012 har SKAT desuden forhøjet klagerens aktieindkomst med 3.081.788 kr.

Som begrundelse for forhøjelserne i 2008-2011 er anført:

''2.3. Retsregler og praksis

Ligningslovens § 16 A, stk. 1 for indkomstårene 20082009 (Lovbek. nr. 1061 af 24/10 2006 med senere ændringer), og ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2 for indkomstårene 2010 2011 (Lovbek. nr. 176 af 11/3 2009 med senere ændringer), hvoraf det fremgår at udbytte skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og at udbytte er alt hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.

Personskattelovens § 4 a, hvoraf det fremgår at udbytte beskattes som aktieindkomst. SK112012.621.ØLR hvor et selskabs investering i en hest blev anset for anskaffet i hovedanpartshaverens personlige interesse. Hovedanpartshaveren havde selv afholdt de løbende omkostninger vedrørende hesten. Landsretten fandt, at hovedanpartshaveren skulle beskattes af den værdi, han havde haft af at have fået stillet hesten til rådighed af sit selskab jf. ligningslovens§ 16 A, stk. 1, og hjemviste sagen med henblik på fastlæggelse af beløb til beskatning.

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at du har rådighed over racerbiler og trailere til privat brug, og at det må formodes, at du også har brugt bilerne privat. Du vil derfor være skattepligtig af denne rådighed.

I H1 regnskabsår 1/7 2010 30/6 2011 er der bogført udgifter med i alt 960.642 kr. som værende dine private udgifter vedrørende motorsport. Bl.a. er alle startgebyrer i perioden er bogført som værende dine private udgifter. Det må formodes, at du har brugt selskabets biler i forbindelse med disse racerløb.

Vedrørende racerbilerne

Det er SKATs opfattelse, at du har haft rådighed over alle Bilmærke1 bilerne og Bilmærke3en til privat brug. De to af Bilmærke1rne er ifølge det oplyste indkøbt til brug for din deltagelse i Løb1, og ifølge det oplyste har din datter også kørt racerløb i en Bilmærke1 i 2011, hvilket formodes at være sket i selskabets biler.

Bilmærke3en anses også at være købt til dit brug. Ifølge det oplyste, har bilen bl.a. været brugt til Løb6 og Løb5.

Ifølge det oplyste har bilmærke2 Traileren (købt i 2005 solgt i 2011) dels været lejet ud, og på et tidspunkt også været brugt af dig. Fra 1/7 2010 og fremefter har bilen ikke været udlejet, og der er bilag der viser, at du har været bruger af bilen. Det er derfor SKATs opfattelse, at du skønsmæssigt anses at have bilen til rådighed fra 1 /7 2010 og indtil salg.

De øvrige biler/trailere købt i 2009 og 2010 har ifølge det oplyste udelukkende været brugt i forbindelse med H1 investering i Bilmærke5 Engineering ApS, hvorfor du ikke anses at have haft disse biler til rådighed til privat brug.

Værdien af rådigheden vil normalt skulle opgøres til markedslejen. En udlejer vil ved udleje normalt fastsætte udlejningsværdlien således, at den indeholder betaling for de udgifter udlejer har, afskrivninger/afdrag og en passende forrentning af den investerede kapital.

Det er SKATs opfattelse, at beskatningen af rådigheden over racerbilerne mv. kan ansættes til et beløb svarende til en passende forrentning af den kapital selskabet har investeret i bilerne.

Rådighedsbeskatningen vedrørende bilerne ansættes til en forrentning af den investerede kapital. Forrentningen ansættes skønsmæssigt til diskontoen + 4 %, idet der herved er henset til praksis ved forrentning af aktionærlån, jf. SKATs Juridiske Vejledning 20131, afsnit C.B.3.7. Ved skannet er der henset til, at det vurderes, at selskabet ville kunne have opnået et tilsvarende afkast fra tredjemand.

H1 har købt en Bilmærke1 i 2008. Da SKAT ikke har kendskab til købstidspunktet i 2008 er bilen skønsmæssigt først medtaget i beregningen primo 2009.

Beregningen kan specificeres således:

2008

Selskabet har i hele indkomståret haft en Bilmærke1, værdi 2.237.122 kr.

Billede 13

2009

Selskabet har ifølge det oplyste købt en Bilmærke1 i 2008 for 2.250.225 kr. Da SKAT ikke har kendskab til købstidspunktet i 2008 er bilen skønsmæssigt først medtaget i beregningen primo 2009.

Billede 15

2010

2010

Fra 1/7 2010 medtages værdien af bilmærke2 Trailer, 271.648 kr., som ikke længere er udlejet, men bruges af dig.

Billede 17

2011

Selskabet har ifølge det oplyste solgt BILMÆRKE2 traileren den 6/1 2011 (værdi 271.648 kr.). Derforuden har selskabet købt en Bilmærke3 den 23/2 2011 for 700.000 kr., og en Bilmærke1 den 16/3 2011 for 650.000 kr.. Bilerne fragår/medtages i beregningen fra disse datoer.

Billede 19

( ... )"

Som begrundelse for forhøjelserne i indkomståret 2012 er anført:

"1.3. Retsregler og praksis

Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, hvoraf det fremgår at udbytte skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og at udbytte er alt hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.

Personskattelovens § 4 a, hvoraf det fremgår at udbytte beskattes som aktieindkomst.

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at aktiviteterne vedrørende motorsport ikke er drevet med erhvervsmæssig drift for øje.

Både du og din datter har stor personlig interesse for motorsport, og det anses primært at være derfor, at der afholdes udgifter vedrørende din datters motorsport.

Der er ikke fremlagt budgetter eller andet, der kan vise, at der på sigt er udsigt til overskud vedrørende motorsporten. Der er heller ingen klare aftaler om, hvem der skal have NCs eventuelle fremtidige sponsorindtægter mv.

Vedrørende din egen karriere som racerkører har tidligere års regnskaber vist, at nettoresultaterne er negative, selvom du ifølge artikler på Internettet mv. har været en dygtig racerkører.

Under hensyn til dette, og den omstændighed, at der er tale om en meget dyr sport, er det SKATs opfattelse, at der ikke er udsigt til, at der i fremtiden kan opnås så mange indtægter, at der kan forventes et overskud.

Nettounderskuddet skal derfor beskattes hos dig som maskeret udbytte, idet udgifterne anses for afholdt i din personlige interesse. Selvom udgifterne vedrører din datter, anses de at have passeret dig i kraft af din bestemmende indflydelse i selskabet, inden de kommer din datter til gode.

Der er ifølge bogføringen nettoudgifter til motorsport med i alt 4.335.978 kr. ekskl. administrationsudgifter, jf. ovenstående specifikation under sagens faktiske forhold. Dette beløb indeholder ifølge modtagne oplysninger køb af en bil til 1.293.136 kr. (bilag 2007). Nettoudgifter ekskl. køb af bilen udgør således 3.042.842 kr. (4.335.978 kr. 1.293.136 kr.).

På baggrund af modtagne oplysninger fra H1 anses alle udgifterne at vedrøre enten din eller din datters kørsel i forbindelse med racersport, idet det er oplyst, at der ikke er udgifter i dette år vedrørende investeringen i G1 ApS. Du skal derfor beskattes af beløbet.

Vedrørende administrationsomkostningerne har H1 momsmæssigt fordelt udgifterne således at 75 % skulle vedrøre momspligtig aktivitet, og 25 % momsfri aktivitet.

Det er SKATs opfattelse at udgifter til gebyrer ifølge konto 7640 alene skal henføres til H1 investering i værdipapirer mv., og derfor ikke har noget med motorsport at gøre.

Vedrørende administrationsomkostningerne ekskl. gebyrer (227.403 kr. 123.547 kr.), 103.856 kr., anses 7 5 % at vedrøre motorsport i henhold til H1 bogføring af momsen, svarende til 77.892 kr.

Det er SKATs opfattelse at nogle af administrationsudgifterne vedrørende motorsport, 77.892 kr., kan vedrøre H1 investering i G1 ApS, idet G1 ApS først blev taget under konkursbehandling i oktober 2012.

H1 investering i G1 ApS er ikke anset for foretaget i din personlige interesse, og du skal derfor ikke beskattes af den del af administrationsudgifterne, der kan henføres til investeringen i G1 ApS.

Da SKAT ikke har modtaget en fordeling fra H1 anses skønsmæssigt 50 % af administrationsomkostninger henført til motorsport at vedrøre H1 investering i G1 ApS.

Den andel af administrationsomkostningerne der herefter kan anses at vedrøre din eller din datters motorsportskørsel udgør herefter de resterende 50 %, svarende til 38.946 kr.

Talmæssig opgørelse:

Billede 21

3.1 Retsregler og praksis

Ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, hvoraf det fremgår, at udbytte skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og at udbytte er alt hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.

Personskattelovens § 4 a, hvoraf det fremgår at udbytte beskattes som aktieindkomst.

3.2. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at du har rådighed over racerbilerne og traileren til privat brug, og at det må formodes, at din datter eller dig selv har brugt bilerne i forbindelse med jeres racerløb.

Værdien af rådigheden vil normalt skulle opgøres til markedslejen. En udlejer vil ved udleje normalt fastsætte udlejningsværdien således, at den indeholder betaling for de udgifter udlejer har, afskrivninger/ afdrag og en passede forrentning af den investerede kapital.

Da SKAT jf. punkt 1 har anset hele dit selskabs aktivitet vedrørende motorsport for værende ikke erhvervsmæssig virksomhed afholdt i din interesse, og derfor har beskattet dig af nettounderskuddet, er det SKATs opfattelse, at beskatningen af rådigheden over racerbilerne mv. kan ansættes til et beløb svarende til en passende forrentning af den kapital selskabet har investeret i bilerne.

Rådighedsbeskatningen vedrørende bilerne ansættes til en forrentning af den investerede kapital. Forrentningen ansættes skønsmæssigt til diskontoen+ 4 %, idet der herved er henset til praksis ved forrentning af aktionærlån, jf. SKATs Juridiske Vejledning 20131, afsnit C.B.3.7. Ved skønnet er der henset til, at det vurderes, at selskabet ville kunne have opnået et tilsvarende afkast, fra tredjemand.

Grundlaget udgør pr. 1/1 2012 værdien af bilerne ifølge H1 regnskab, 5.837.347 kr. Grundlaget forhøjes den 21/3 2012 med 100.000 kr. sv rende til købsprisen for ladbilen, og med 1.293.136 kr. den 22/3 2012, svarende til købet af Bilmærke1.

Beregningen kan specificeres således:

Billede 23

( ... )"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 180.525 kr. for indkomståret 2008, 249.657 kr. for indkomståret 2009, 220.081 kr. for indkomståret 2010 og 277.275 kr. for indkomståret 2011 og 298.835 kr. for indkomståret 2012.

Der er desuden nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 3.081.788 kr. for indkomståret 2012.

Til støtte herfor er anført:

"Vi kan oplyse, at vi frafalder vores påstand om, at der ikke er lovhjemmel til beskatning af rådighed over racerbilerne.

Det er imidlertid vores påstand, at A for ingen af indkomstårene 2008-2012 er skattepligtig af nogen rådighed over racerbilerne mv., idet han ikke har benyttet nogen af dem i privat øjemed.

Det er vores opfattelse, at racerbilerne er omsætningsaktiver for H1, og at selskabet udelukkende ejer bilerne med henblik på videresalg med fortjeneste.

( ... )

SKATs afgørelse

SKAT har anset A for at være skattepligtig af værdien af rådigheden over de ovenfor nævnte køretøjer med den begrundelse, at:

"Det er SKATs opfattelse, at du har rådighed over racerbiler og trailere til privat brug, og at det må formodes, at du også har brugt bilerne privat. Du vil derfor være skattepligtig af denne rådighed."

Værdien af rådigheden vil normalt skulle opgøres til markedslejen. En udlejer vil ved udleje normalt fastsætte udlejningsværdien således, at den indeholder betatingfor de udgifter udl9er har, afskrivninger/ afdrag og en passende forrentning af den investerede kapital.

Det er SKATs opfattelse, at beskatningen af rådigheden over racerbilerne mv. kan ansættes til et beløb svarende til en passende forretning af den kapital selskabet har investeret i bilerne."

Med henvisning til Ligningslovens (LL) § 16 A har SKAT herefter opgjort den skattepligtige værdi af rådigheden til skønsmæssigt diskontoen + 4 %.

Skattemæssig praksis

Rådighed

De ovennævnte køretøjer mv. har i årene 2008-2012 ikke været benyttet i privat øjemed af A.

Hvis Skatteankestyrelsen anser As kørsel i Bilmærke3baneraceren ved 4 velgørenhedsløb for at være privat kørsel, til trods for at kørslen skete i selskabets interesse, kan vi acceptere, at der sker beskatning af en værdi svarende til, hvad det ville have kostet at leje en tilsvarende bil til disse løb.

Det er vores opfattelse, at selskabets erhvervelse af de omhandlede køretøjer udelukkende er sket af kommercielle interesser. Der er og har været en driftsmæssig begrundelse for selskabets erhvervelse i køretøjerne. De er alle sat til salg og forventes solgt med fortjeneste.

For de omhandlede indkomstår 2008-2012 var omsætningen af alle dyrere luksusvarer som f.eks. racerbiler og lystbåde som bekendt gået fuldstændig i stå. Det bør derfor ikke undre, at selskabet endnu ikke har formået at sælge køretøjerne med fortjeneste. Alligevel blev der i 2011 solgt 2 Bilmærke5racerbiler med fortjeneste. Selskabet er imidlertid overbevist om, at alle køretøjerne på sigt vil blive solgt med fortjeneste. Selskabet har således en kommerciel interesse i fortsat at eje køretøjerne, som skal anses for at være omsætningsaktiver for H1.

Som nævnt ovenfor solgte selskabet i 2011 en Bilmærke5racerbil med en fortjeneste på 150.000 kr. Desuden blev en anden Bilmærke5racerbil solgt med en fortjeneste på 20.000 kr.

Som hovedanpartshaver i H1 har A vist, at han er en driftig og succesrig forretningsmand, hvilket oparbejdelsen af selskabets egenkapital på ca. 382 mio. kr. til fulde bekræfter.

Det siger nærmest sig selv, at alle forretninger ikke kan være overskudsgivende, men alle iværksættere må formodes som udgangspunkt at have haft troen på, at deres forretningside ville lykkes. Og overordnet har selskabets virksomheder da også været overskudsgivende.

Og særligt ovennævnte køretøjer forventer selskabet som nævnt at videresælge med fortjeneste.

Det er vores opfattelse, at As kørsel for H1 under Løb1 i 2005 og 2008 fuldt ud var selskabets interesse. Der kan være store reklame og sponsorindtægter ved motorsport, forudsat køreren/ teamet først har bevist, at der kan vindes racerløb. A deltog bl.a. i Løb1 i 20052008 og opnåede en 5. plads, en 4. plads, to 3. pladser og en 2. plads i GT2 klassen samt adskillige podiepladser i Løb1 Endurance Series.

H1 havde i 2005 da også sponsorindtægter for ca. 3, 1 mio. kr. samt lejeindtægter for ca. 3,4 mio. kr. i 2008 var der sponsorindtægter for ca. 2,8 mio. kr. Den globale finanskrise satte imidlertid en stopper for selskabets tro på, at motorsporten inden for en overskuelig årrække ville blive rentabel, hvorfor selskabet i 2008 ophørte med aktiviteten. Selskabet har beholdt Bilmærke1bilerne, da de omhandlede årgange alene er produceret i ganske få eksemplarer, hvorfor erfaringer fra andre årgange viser, at bilerne på sigt vil opnå værdistigninger, som det vil være meget vanskeligt at opnå på anden vis.

Vedlagt følger 2 eksempler på, at ældre Bilmærke1r med Løb1 historie i dag sælges til langt over racerbilernes oprindelige kostpriser. Eksempelvis en Bilmærke1 årgang 1965 som oprindelig kostede ca. 2.500 £, og som i dag har en dag pris på 210.000 £Og en Bilmærke1 årgang 197 4 med en oprindelig nypris på ca. 35.000 £og som i dag har en dagspris på 450.000 £Hvis det ønskes, kan vi fremvise flere eksempler på sådanne prisstigninger.

Tilsvarende følger vedlagt 2 eksempler på, hvordan veteranbiler som Bilmærke6 i 2014 sælges for meget høje priser. Vedlagt er et eksempel på en Bilmærke6 årgang 1971, som i år er solgt for 3,5 US dollars. Et andet eksempel er en almindelig Bilmærke6 som blev fremstillet i 1000vis i 1971; som er solgt for mere beskedne 189.000 US dollars, men som alligevel er en meget fin pris. H1 købte i 2012 den omhandlede Bilmærke6 årgang 1971 for 92.000 £, eller ca. 800.00     kr. Bemærk, at H1s Bilmærke6 er en (speciel mærke) Bilmærke6. Når en almindelig Bilmærke6 i 2014 annonceres til salg 189.000 USD eller ca. 1.040.000 kr. synes det således åbenbart, at selskabet kan sælge bilen med fortjeneste. Og jo længere tid der går inden et salg, jo mere forventes prisen at stige.

Neden for har vi for hver enkelt af de omhandlede køretøjer redegjort for, hvorfor A efter vores opfattelse ikke er skattepligtig af rådighed over køretøjet.

Bilmærke1 årgang 2005

Denne Bilmærke1 er ikke køreklar, idet den siden 2005 ikke har været monteret med en motor.

Bilmærke1 årgang 2008

Denne Bilmærke1 er heller ikke køreklar, idet motoren efter deltagelse i Løb1 2008 trænger til en renovering, hvis man vil undgå risiko for, at motoren helt ødelægges.

H1 har beholdt begge Bilmærke1r årgang 2005 og 2008 med henblik på videresalg med fortjeneste. Som nævnt ovenfor er begge årgange alene fremstillet i et meget begrænset antal eksemplarer (5 og 2 styk). Ud fra erfaringer fra andre årgange betyder det, at de begge kan forventes at blive eftertragtede modeller, som kan sælges til højere priser end kostpriserne I 2005 og 2008. Selskabet har derfor valgt at beholde begge modeller med henblik på videresalg med fortjeneste. Begge biler står til opbevaring hos vognmand NB i Y2by.

Da ingen af disse Bilmærke1r er køreklare, kan de selvsagt ikke have været til rådighed for A.

Varevognen bilmærke2 31

Som det fremgår ovenfor, har varevognen bilmærke2 31 i hele selskabets ejertid udelukkende været benyttet af eksterne brugere, hvorfor varevognen selvsagt ikke kan have været til rådig hed for eller benyttet af A.

Bilmærke3 baneracer

Denne Bilmærke3 baneracer blev taget i bytte som betalingsmiddel for selskabets salg af en Bilmærke4. Bilmærke3en er således klart et omsætningsaktiv for selskabet.

Selskabet solgte en traller, som udelukkende havde været benyttet erhvervsmæssigt for selskabet. Som betaling for traileren leverede køber denne Bilmærke3 baneracer. Derfor kan det vanskeligt påstås, at selskabet har erhvervet denne G10 i As interesse.

A har kørt i Bilmærke7 under 4 velgørenhedslob, hvor H1, som følge af at selskabet deltog i løbet, fik mulighed for at udstille Bilmærke5racerbiler. Der var således et 100 % erhvervsmæssigt formål med, at A på selskabets vegne deltog i løbene. Derfor er A efter vores opfattelse ikke skattepligtig af nogen privat rådighed over bilen.

Bilmærke1 GTC

Denne Bilmærke1 blev modtaget som betalingsmiddel i en handel, hvor H1 fik solgt en Bilmærke5racerbil. Bilmærke1n er derfor også et omsætningsaktiv, og det kan derfor vanskeligt påstås, at selskabet har erhvervet denne Bilmærke1 i As interesse. A har hverken på egne vegne etter på vegne af selskabet kørt i denne Bilmærke1. Derfor er han efter vores opfattelse heller ikke skattepligtig af nogen privat rådighed over bilen. Bilmærke1n er til salg hos den tyske autoforhandler G5.

Bilmærke6 årgang 1971

Selskabets erhvervelse af denne Bilmærke6 skete udelukkende som en investering i en relativ sjælden veteranbil. Selskabet har erhvervet Bilmærke6 ‘en med henblik på at videresælge den med fortjeneste. Bilen er således også et omsætningsaktiv for selskabet.

A forsøger klart at adskille sine private interesser fra selskabets interesser. Derfor valgte han også at lade selskabet købe denne Bilmærke6, da den er købt med videresalg for øje, hvilket selskabet bl.a. driver forretning med. Han kunne have valgt at købe bilen privat, hvorefter en kommende fortjeneste ville være skattefri jfr. selskabsskattelovens § 5 som salg af et privat aktiv. A er meget bevidst om, at der skal skabes fortjeneste på forretningerne med biler. Derfor lod han selskabet købe bilen, om end det havde været fristende for ham at opnå en fortjeneste på bilen i personligt regi.

Denne Bilmærke6, opbevares som nævnt i Y6land. Siden broderens død har bilen ikke været til lovpligtige syn, hvorfor den ikke længere er godkendt til kørsel på offentlig vej. Derfor kan A selvsagt ikke have haft nogen til rådighed. Endvidere har vi ovenfor dokumenteret, at sådanne Bilmærke6 og endda også almindelige Bilmærke6 af samme årgang sælges for priser langt højere end selskabets kostpris, hvilket synes at bekræfte vores påstand om, at bilen er erhvervet med henblik på videresalg med fortjeneste.

Sammenfatning

Sammenfattende er det vores opfattelse,

1.  at det er driftsmæssigt begrundet, at selskabet har erhvervet alle de omhandlede køretøjer mv., som alle er sat til salg med gevinst for øje og

2.  at køretøjerne på intet tidspunkt har været benyttet af A som led i hans private interesser.

A har således hverken haft bilerne til privat rådighed, ligesom han heller ikke rent faktisk har kørt privat i dem.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at A Ikke er skattepligtig af nogen værdi for privat rådighed over eller benyttelse af bilerne for indkomstårene 2008-2012."

SKATs udtalelse

SKAT har udtalt følgende til klagen:

"Klagers påstand:

•    A er ikke skattepligtig af rådighed over racerbiler, da han ikke har benyttet nogen af bilerne i privat øjemed. Hvis Skatteankestyrelsen anser As kørsel i Bilmærke3 baneraceren ved 4 velgørenhedsløb for at være privat kørsel, til trods for at kørslen skete i selskabets interesse, kan klager acceptere beskatning af en værdi svarende til, hvad det ville have kostet at leje en tilsvarende bil til disse løb.

•    Bilerne er omsætningsaktiver for H1, og ejes med henblik på videresalg med fortjeneste. Erhvervelsen er udelukkende sket af kommercielle interesser. Der har været en driftsmæssig begrundelse for selskabets erhvervelse i køretøjerne. Bilerne er alle sat til salg og forventes solgt med fortjeneste.

Følgende oplyses vedrørende bilerne:

Bilmærke1 årgang 2005

Er brugt til deltagelse i Løb1 i 2005. Siden denne deltagelse har bilen været uden motor, og bilen har selvsagt ikke været i brug siden. Bilen, som er til salg, opbevares hos vognmand NB, Y2by. Bilen er ikke indregistreret med nummerplader. Der blev alene produceret 2 Bilmærke1 baneracer i 2008.

SKAT bemærker til oplysningerne, at det tidligere er oplyst, at bilen også er brugt til deltagelse i Løb1 i 2006 og 2007. Det har ikke tidligere været oplyst, at bilen skulle være sat til salg, og der er ikke indsendt dokumentation herfor.

Bilmærke1 årgang 2008

Er brugt til deltagelse i Løb1 i 2008. Siden denne deltagelse har bilen ikke været startet. Deltagelse i et Løb1 løb slider en motor op, hvorfor det efterfølgende er nødvendigt med en renovering/hovedreparation for at sikre at motorens vitale dele ikke fuldstændig ødelægges med risiko for, at hele motoren smadres. Bilen, som er til salg, opbevares hos vognmand NB, Y2by. Bilen er ikke indregistreret med nummerplader. Der blev alene produceret 2 Bilmærke1 baneracer i 2008.

SKAT bemærker til oplysningerne, at der i regnskabsmaterialet for 2009 er udgifter til istandsættelse af Bilmærke1 efter Løb4 2008 (bilag 3012). Det har ikke tidligere været oplyst, at bilen skulle være sat til salg, og der er ikke indsendt dokumentation herfor.

BILMÆRKE2 31

Der er tale om en varevogn. Selskabet købte og stillede som sponsor varevognen til rådighed for gocartkøreren GA. Da varevognen i 2008 ikke længere blev stillet til rådighed for GA, blev varevogne udlejet til G9, indtil den blev solgt i 2010. Salget og lejeindtægterne er selvsagt bogført som en del af selskabets driftsindtægter.

SKAT bemærker til oplysningerne, at udlejning af bilen ophørte 30/6 2010. SKAT har i forbindelse med behandling af sagen bedt om salgs bilaget vedrørende varevognen, men har ikke modtaget det. Det blev oplyst, at bilen er solgt til lejerne for 35.000 kr. Salget er bogført den 6/1 2011.

I regnskabsmaterialet for 2010 / 11 er der et bilag vedrørende serviceeftersyn mv. af bilen i december 2010 (bilag 133). Af dette bilag fremgår det at A er bruger af bilen.

SKATs beskatning af rådighed over bilen er foretaget for perioden 1/7 2010, hvor udlejningen er ophørt, til 6/1 2011, hvor bilen ifølge det oplyste er solgt.

Bilmærke3, baneracer

Selskabet har haft en større trailer, Bilmærke4, som har været benyttet i forbindelse med Bilmærke5bilerne. Selskabet købte en mindre bil til disse transporter, hvorefter Bilmærke4en blev sat til salg. For at få traileren solgt, var selskabet nødsaget til at tage en Bilmærke3 baneracer i bytte. Bilmærke3en er således udelukkende erhvervet som betalingsmiddel for den solgte Bilmærke4. Bilmærke3en, som er til salg, opbevares hos vognmand NB i Y2by.

A har kørt i denne Bilmærke3 baneracer ved 4 velgørenhedslob bl.a. Løb6 og Løb5, hvor H1 deltog, idet selskabets deltagelse betød, at selskabet havde mulighed for at fremvise Bilmærke5racerbilerne. Bilen er ikke indregistreret med nummerplader.

SKAT bemærker til oplysningerne, at salg af Bilmærke4en ifølge indsendte bilag, skete til G6 A/S, Y7by den 4/3 2011 (bilag 134). Bilmærke3en er købt af NB, Y2by. Der er ingen dato på købsbilaget, men øverst i højre hjørne er derpå fort datoen 23/2 2011, som også er den dato der bruges i bogføringen som tilgang (bilag 100). Købs og salgs bilagene viser intet om at der skulle være tale om byttehandel, og der er også tale om to forskellige parter.

Bilmærke1

H1 solgte i 2011 en Bilmærke5racerbil tilbage til G1 ApS for 650.000 kr. G1 ApS solgte bilen videre til en kunde og modtog som betaling en brugt Bilmærke1 racer til en værdi af 650.000 kr. H1 modtog Bilmærke1n som betaling for den solgte Bilmærke5racerbil, idet G1 ikke havde økonomiske midler til at betale for den tilbagekøbte Bilmærke5racerbil på anden måde.

Bilmærke1 har siden den blev modtaget som betaling stået til salg hos den tyske autoforhandler G5. Bilen er ikke indregistreret med nummerplade.

SKAT skriver i afgørelsen at NC i 2011 har kørt lob i en Bilmærke1, og at SKAT formoder, at det har været denne Bilmærke1 , som hun korte i. Vi kan oplyse, at NC ikke har kørt racerløb i denne Bilmærke1 . SKAT bemærker til oplysningerne, at det ikke tidligere er oplyst at bilen skulle være sat til salg, og at der ikke er indsendt dokumentation for dette.

Vedrørende oplysningen op at NC ikke har kort i bilen i 2011 har SKAT ingen yderligere kommentarer til.

Bilmærke6 årgang 1971

Da SKAT ikke har beskattet A af rådighed over denne bil, har vi ingen kommentarer til det oplyste.

Det oplyses i klagen, at det er klagers opfattelse, at As kørsel for H1 under Løb1 i 2005 og 2008 fuldt ud var i selskabets interesse. Det oplyses også at H1 i 2005 havde sponsorindtægter for ca. 3,1 mio. kr. samt lejeindtægter for ca. 3,4 mio. kr. I 2008 var der sponsorindtægter for ca. 2,8 mio. kr.

Selskabet har beholdt Bilmærke1bilerne, da de omhandlede årgange alene er produceret i ganske få eksemplarer, hvorfor erfaringer fra andre årgange viser, at bilerne på sigt vil opnå værdistigninger, som det vil være meget vanskeligt at opnå på anden vis. Der er vedlagt eksempler på, at ældre Bilmærke1r med Løb1 historie i dag sælges til langt over racerbilernes oprindelige kostpriser.

Det oplyses, at A i en lang årrække har beskæftiget sig med Bilmærke1 racerbiler, som en af hans leveveje. I årene 2002-2011 var han tilknyttet Bilmærke1 som professionel koreinstruktor i ind og udland.

Det fremgår også at han i årene 2003-2008 var professionel racerkører for H1, hvor han deltog i bl.a. Løb1 og andre løb, med podiepladser til følge. Pga. finanskrisen ophørte H1 i 2008 med at drive aktiv motorsport, da der ikke længere var udsigt til rentabel forretning. Det bemærkes i klagen at SKAT ikke har godkendt fr drag for udgifter til motorsport for 2008, men ikke har ændret selskabets udgifter til m torsport vedrørende tidligere år.

SKAT bemærker til oplysningerne:

Det nævnes i klageskrivelsen, at der har været store sponsorindtægter og lejeindtægter i 2005, og store sponsorindtægter i 2008. På trods af disse indtægter, har motorsportsaktiviteten ikke givet overskud, når der kigges på en periode fra 2004-2008. Resultatet vedrørende motorsport udgør for 2005 272.447 kr. og for 2008 2.889.348 kr. Disse beløb er ekskl. andel af administrationsudgifter til revisor mv. SKATs opgørelse af resultatet og administrationsudgifter fremgår af sagsfremstillingens side 4 og 5.

SKAT har anset motorsportsaktiviteten i H1 for ikke erhvervsmæssig virksomhed, hvor udgifterne har været afholdt i hovedaktionærens private interesse. A er derfor blevet beskattet af afholdte udgifter for 2008. Han har ikke påklaget dette.

Årsagen til at SKAT ikke har rettet årene for 2008 skyldes alene ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, som ikke giver SKAT mulighed for at rette tidligere indkomstår.

Bemærkningen om, at bilerne er omsætningsaktiver for H1, er SKAT ikke enig i. Det er SKATs opfattelse at bilerne ikke har været købt primært med salg for øje, men derimod er købt i forbindelse med As interesse for motorsport, og til brug for hans kørsel. Det fremgår at Bilmærke1 købt i 2005 er brugt til Løb1 2005, og at Bilmærke1 købt i 2008 er brugt til Løb1 2008, og A har selv oplyst, at han har brugt en Bilmærke1 i forbindelse med velgørenhedsløb.

Bilmærke1bilerne og Bilmærke3 købt i 2011 har ikke været annonceret til salg tidligere så vidt SKAT ved. Det blev i hvert fald ikke nævnt i forbindelse med sagsbehandlingen. Der er heller ikke indsendt dokumentation for dette i forbindelse med klagesagen.

Det er i forbindelse med sagsbehandlingen oplyst, at Bilmærke1 købt i 2005 blev brugt i forbindelse med As Løb1 kørsel i 2005, 2006 og 2007, og Bilmærke1 købt i 2008 blev brugt af A i forbindelse med Løb1 kørsel i 2008. Bilmærke3en har været brugt af A i forbindelse med lob, bl.a. i Løb6 og Løb5. Det vides ikke hvad Bilmærke1 købt i 2011 har været brugt til. A har på mode tidligere oplyst at han har kørt i en Bilmærke1 ved kørsel på Bane1 i forbindelse med velgørenhed.

Det er oplyst, at A ikke privat ejer en racerbil.

Da A ikke selv privat har en racerbil, må de biler selskabet ejer, være brugt i forbindelse med hans racerkørsel. Der er mange artikler på Internettet der viser at A har deltaget i flere forskellige løb i de omhandlede år, og også i efterfølgende år.

As motorsportsudgifter har været fratrukket som driftsudgifter i H1 i 2008 og tidligere år, med korrektion fra SKATs side vedrørende 2008. Vedrørende 2011 har H1 og A selv anset motorsportsudgifterne for at være private.

I regnskabet for 2011 er der således på konto 2500 (startgebyrer) en samlet udgift på 213.000 kr. Hele beløbet er omposteret til mellemregningskontoen, som værende As private udgift. På konto 2511 (reparation og vedligehold) er der bogført en samlet udgift på 429.382,42 kr. Heraf er 373.480 kr. omposteret til mellemregningskontoen, som værende As private udgift. På konto 2150 (eventomkostninger) er der bogført 374.162,86 kr. Hele beløbet er omposteret til mellemregningskontoen, som værende As private udgift. I alt er der bogført private andele med 960.642 kr.

Udgifterne vedrører ifølge bilagene bl.a. deltagelse i testdage i Y8by 21.22.03 2011, og deltagelse i testdage i Y9by 24. 25.03.2011, samt reparation af skade i forbindelse hermed. Det fremgår ikke af bilagene hvilken bil, der har været brugt, men da A ikke privat ejer en racerbil, anses det at være en af selskabets biler, der har været brugt. Det oplyses at bilerne opbevares hos vognmand NB, Y2by. Ifølge artikel på Internettet i Hjemmenside1 fremgår det at A den 28. februar 2011 blev præsenteret som ny kører hos Team2. Teamet består også af NB. Det fremgår af artiklen, at A har overtaget den rigtig flotte Bilmærke3 som NB købte, men ikke har nænnet at køre i.

I klageskriveisen oplyses det, at klager frafalder deres påstand om, at der ikke er lovhjemmel til beskatning af rådighed over racerbilerne.

Ud fra de foreliggende oplysninger anses A at have rådighed over bilerne, og han har også brugt dem i forbindelse med løb mv. Det er derfor SKATs opfattelse, at han skal beskattes af rådigheden over alle Bilmærke1racerbilerne, den købte Bilmærke3, og varebilen i den periode hvor han har kunnet råde over den, og har stået som bruger af bilen.

Ifølge praksis kan aktiver, som et selskab har købt i hovedaktionærens interesse ikke beskattes som maskeret udbytte hos hovedaktionæren, idet aktiverne civilretligt er selskabets ejendom. I stedet for skal hovedaktionæren beskattes af rådigheden over aktiverne. Der henvises til afgørelse i Østre Landsret (SKM2012.621 ØLD), som vedrører et selskabs køb af dressurhest.

Værdien af rådigheden vil normalt skulle opgøres til markedslejen. En udlejer vil ved u leje normalt fastsætte udlejningsværdien således, at den indeholder betaling for de udgifter udlejer har, afskrivninger/ afdrag og en passende forrentning af den investerede kapital.

SKAT har i afgørelsen ansat værdien til et beløb svarende til en passende forrentning af den kapital selskabet har investeret, hvilket skønsmæssigt er opgjort til diskontoen + 4 %, idet der er henset til praksis vedrørende forrentning af aktionærlån.

Vedrørende 2012 hvor motorsportsudgifterne vedrører NC, henvises der til udtalelsen vedrørende H1.

Det kan oplyses, at der er enighed om, at køb af racerbil til NC ikke kan fratrækkes som en driftsudgift i 2012, uanset om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller ej.

Beskatning af selskabets afholdte motorsportsudgifter vedrørende NC, og rådighedsbeskatning af den købte bil til NC, er sket hos A, idet udgifterne afholdes af selskabet på grund af As bestemmende indflydelse i selskabet, og derfor anses at have passeret hans økonomi.

Vi sender følgende bilag vedrørende indkomståret 2009-2012:

·       Regnskabsåret 2009

o Bilag 3012 som viser at Bilmærke1 brugt i Løb1 i 2008 blev istandsat bagefter.

•  Regnskabsåret 2010/11

o  Bilag 133 som vedrører serviceeftersyn på varebilen. Heraf fremgår det at A er bruger af bilen.

o  Bilag 100 som vedrører H1 køb af Bilmærke3 af NB.

o  Bilag 134 som vedrører H1 salg af Bilmærke4.

o  Bilag 115 som vedrører testdage i Y8by og Y9by (bogført som As private udgifter).

o  Artikel fra Motorsporten.dk, hvoraf det fremgår at A er ny kører hos Team2."

Vedrørende udgifter for 2012 har SKAT udtalt:

"Klagers påstand:

•  Afholdte udgifter vedrørende samarbejde med G1 ApS er fradragsberettigede udgifter jf. statsskattelovens§ 6 a.

Subsidiært, at udgifterne skal anses for at være anskaffelsessum for Bilmærke7 ringer på G1 ApS. Da G1 ApS blev erklæret konkurs i 2012 uden dividende til simple kreditorer, har H1 et fradragsberettiget tab efter kursgevinstlovens regler.

Hvis Landsskatteretten finder, at udgifterne hverken kan anses for driftsomkostninger eller udtryk for fordringer, er det klagers opfattelse, at udgifterne skal anses at være tillæg til anskaffelsessummerne for de Bilmærke5biler som H1 købte, hvilket vil betyde at udgifterne vil skulle indgå ved opgørelse af skattepligtig gevinst/tab ved selskabets afståelse af Bilmærke5bilerne.

Da udgifterne ikke relaterer sig til selskabets kapitalandele i G1 ApS, kan udgifterne efter klagers opfattelse ikke være etableringsudgifter eller tillæg til anskaffelsessummen for anparterne i G1 ApS.

•  Afholdte udgifter til motorsport vedrørende NC skal anses for fradragsberettigede, idet der inden for 5 år forventes et samlet overskud for selskabet.

For 2012 udgjorde underskuddet 5.407.017 kr. Beløbet indeholder udgiften til køb af bil til NC, som klager er enig i ikke kan fratrækkes som driftsudgift, men skal aktiveres, hvorefter der kan beregnes skattemæssige afskrivninger. Da selskabet har negativ skattepligtig indkomst for 2012, og idet racerbilen er solgt og indtægtsført i 2013, ønskes der ikke beregning af skattemæssige afskrivninger for 2012.

Ifølge den oprindelige indsendte klage til Skatteankestyrelsen den 23. maj 2014, klages der over skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Fratrukne udgifter i forbindelse med motorsport i selskabets regnskab for 2008 vedrører primært As deltagelse i Løb1 (ej påklaget).

Fratrukne udgifter i forbindelse med motorsport i selskabets regnskaber for 2009, 2010 og 2011 vedrører primært samarbejdet med G1 ApS. SKAT har tidligere frafaldet beskatning for indkomståret 2009 på grund af fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26, idet der ikke er tale om kontrollerede transaktioner omfattet af den forlængede ligningsfrist.

Fratrukne udgifterne i forbindelse med motorsport i selskabets regnskaber for 2012 vedrører primært As datter NC.

Samarbejde med G1 ApS

Der er ikke fremkommet nye oplysninger i den indsendte klage, hvorfor der henvises til SKATs afgørelse og sagsfremstilling, dateret 25. februar 2014.

Udgifter til motorsport

Sammen med klagen til Skatteankestyrelsen er der indsendt følgende aftaler, som ikke har været fremlagt i forbindelse med SKATs behandling af sagen:

-        Aftale om talentudvikling, indgået mellem NC og H1

-        Sponsorship sales consultant agreement, indgået mellem G2 ApS og G3 Aps.

-        Aftale om marketing, communications and Social Media Assistance, indgået mellem G11 og NC

Aftale om talentudvikling

Aftalen mellem H1 og NC er dateret den 6.1.2012.

Det fremgår af aftalen, at H1 skal yde rådgivning og økonomisk bistand i forbindelse med NCs udvikling som racerkører i motorløb.

Den økonomiske bistand omfatter tilvejebringelse af køretøj, udgifterne ved deltagelse i træning og løb, herunder registreringsgebyr, omkostninger til reservedele og forbrugsvarer inklusive dæk. Endvidere transport af køretøj, rejseomkostninger, opholdsudgifter og omkostninger i forbindelse med uheld, der ikke dækkes af forsikring.

H1 afgør ifølge aftalen omfanget af den finansielle bistand efter sit frie og bedste skøn.

H1 er bemyndiget af NC til at fore forhandlinger og indgå aftaler om indtægtsgivende aktiviteter, såsom reklamenavne på køretøj, koredragt og anden indtægtsgivende virksomhed i sammenhæng med aktiviteten. Kontante præmier og ydelser i naturalier, eksempelvis dæk, indgår ligeledes i H1 indtægter, og regnskabsfores som sådan.

H1 fører regnskab over de økonomiske bistandsydelser og indtægter i aftaleperioden, hvorved aktivitetens nettoindtægter fremkommer.

Nettoindtægterne fordeles med 50 % til H1 og 50 % til NC.

Aftalen er indgået for en 5årig periode i forventning om at aktiviteten bliver overskudsgivende i løbet af denne periode.

Såfremt NC inden udløbet af de første 3 år (altså inden den 6.1.2015) erklærer at hun standser aktiviteten, er hun forpligtet til at betale en negativ saldo til H1, tillagt en årlig rente på 10 %.

Såfremt NC ophører i den efterfølgende 2årige periode, skal en evt. negativ saldo anses for tabt for H1, og NC skylder ikke noget.

Hvis NC er forhindret i at deltage i aktiviteten af andre årsager end fravalg, det være sig på grund af uheld, sygdom eller graviditet, bringes aftalen til ophør uden ansvar for NC til at betale nogen del af investering fra de første 5 år.

Vedrørende den indsendte aftale har SKAT følgende bemærkninger:

Aftalen har på intet tidspunkt været fremlagt for SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen. Derimod fik to medarbejdere fra SKAT på mode den 4. september 2013 følgende o lyst (uddrag af SKATs mødereferat fra møde 4/9 2013):

A's datter, NC har kørt racerløb gennem flere år, hvilke udgifter har været afholdt afA privat. I regnskabsåret 2011 2012 placeres udgifterne i H1 fordi NC bliver en del af Bilmærke1team. NC kørte sammen med SA, som på tragisk vis døde, og nu kører hun med sønnen til NM i team1.

Bilmærke1 leverer motorer og reservedele. Dæk sponsoreres af dækleverandører ogH1 stiller Bilmærke1bil til rådighed for teamet.

NC vandt DM i sin gocartklasse da hun var ca. 15-16 år, og kom med til mesterskab2, hvor det ikke gik så godt. Hun kørte Løb7 (= ca. 34 niveauer mindre end løb12) et år i 2011.

I 2012 indgår NC (nu 21 år) en treårig aftale med Bilmærke1, som havde fokus på, ligesom de andre bilmærker, at have en kvindelig racerkører (de andre har en alder på 30+). Bilmærke1 har nogle produkter de vil have markedsført særligt rettet mod kvinder. Hun kan købe reservedele hos Bilmærke1 med 35% rabat.

P.t. er hun studerende ved Xuniversitet under Team3. Drømmen er at få en fastansættelse som juniorkører. (så bliver hun lønansat, antagelig 50100.000 euro).

Der har været sponsorindtægter vedrørende NC, men de er indgået til teamet (Team1). Disse sponsorindtægter har dækket nogle udgifter, således atH1 har sparet den udgift.

Der er 3 biler i teamet og der er 2 kørere pr. bil. NCs serie er pt. Løb8.H1 har købt en Bilmærke1 i regnskabsåret 2012/ 13 som NC nu kører i. (før kørte hun i en cupbil).H1 regner med, atH1s andel af udgifterne i kalenderåret 2013 bliver på 150.000 euro. Håbet er at NC kører Løb1 serie (langdistance) i 201415. Der har været sponsorater på vej som er glippet i sidste øjeblik.

A er manager for NC, men må i øvrigt ikke blande sig i hendes løb, og må ikke altid være til stede ved løbene. Hun vandt et løb i søndags, og han kunne kun følge det hjemmefra, hvilket han ikke synes er sjovt. Han regner med at hun vinder det hele i sin klasse i år. Hun har i Vinter kørt 4 løb i Y10område med stor pressedækning. Bl.a. på grundlag heraf har et markedsføringsfirmaet beregnet et overslag over hendes reklameværdi, som er ganske stor.

Til gengæld for de udgifter, somH1 afholder, skalH1 have NCs fremtidige personlige sponsorindtægter. Der er ingen skriftlige aftaler mellemH1 og NC om dette eller andet.A oplyste, at det ville han tale med sin advokat om at få lavet.

H1 overvejer at købe 810 Bilmærke1 biler og lave en labsserie hvor man kan leje bilerne.A har tidligere støttet gocartkørerne med 50100.000 kr. privat.

I starten betalte A selv for NCs motorsportsudgifter for at hun ikke skulle være afhængig af hensyn til og pleje af sponsorer.

At der nu er en aftale, som ifølge det indsendte skulle være indgået 6.1.2012 undrer SKAT, idet det på mødet den 4. september 2013 udtrykkeligt blev oplyst, at der ikke var en aftale. Det blev i øvrigt oplyst at det var meningen at H1 fremover skulle have NCs personlige sponsorindtægter. Disse oplysninger stemmer ikke overens med den nu indsendte aftale, idet det af denne aftale fremgår at H1 kun skal have 50 % af nettoindtægterne.

På den indsendte aftale er der nederst på siderne en dato, som er den 22012014, altså efter møde med SKAT den 4/9 2013. Det virker mere sandsynligt, at aftalen kan være indgået omkring dette tidspunkt, hvis der henses til de oplysninger A tidligere har afgivet.

Den indsendte aftale er en fotokopi af en aftale, hvis tekst tilsyneladende er udarbejdet i tekstbehandlingsprogrammet Word, jf. filnavnet "filnavn1" nederst på siderne i aftalen. Det undrer SKAT, at en aftale oprettet i Word eller udskrevet fra Word den 22/1 2014 kan underskrives af parterne den 6/1 2012.

Det er efter SKATs opfattelse ikke dokumenteret, at selskabet i 2012, hvor selskabet afholdt motorsportsudgifter for NC, havde erhvervet rettigheder til indtægter/ afkast i form af sponsorindtægter el.lign.

Der er ikke over for SKAT fremlagt regnskaber over motorsporten, hvor indtægter også er medtaget. Det er blot oplyst, at H1 udgifter blev mindre, når der tilgik teamet indtægter.

NC har stiftet et selskab, G2 ApS den 19/12 2013, med det formål at udøve handel og service, at fremme motorsport, at foretage investeringer, og at besidde a tier og anparter i andre selskaber. I det første regnskabsår (19/12 2013 31/12 2014) er der eksterne omkostninger på 66.687 kr., som også er årets resultat. I andet regnskabsår (1/1 2015 31/12 2015) er der eksterne omkostninger på 17.868 kr., som også er årets resultat. Der ses ikke at være indgået sponsorindtægter.

Der er indsendt sponsoraftale indgået mellem G2 ApS og G3 Aps. Der skal ifølge aftalen betales $10.000 pr. måned i de fors te tre måneder, dækkende november 2013, december 2013 og januar 2014. Det vides ikke hvem der har betalt dette beløb. Udgiften for de tre måneder kan opgøres til ca. 165.000 danske kr. (valutakurs på ca. 5,50 kr.). Umiddelbart ser det ikke ud til at beløbet fratrækkes i regnskabet for G2 ApS, da udgiften overstiger de eksterne omkostninger, der er bogført.

Det vides ikke hvordan indtægter og udgifter skal fordele sig mellem H1, G2 ApS, NC, og det team hun kører for. SKAT har ikke modtaget oplysning/ dokumenter vedrørende aftale mellem NC og Bilmærke1 eller det team hun har kort for (Team1), herunder hvilke muligheder og begrænsninger, der af hensyn til teamets eventuelle sponsoraftaler er, for at NC selv kan indgå sponsoraftaler.

Der er ikke fremlagt regnskaber/budgetter for efterfølgende år, som kan vise at der skulle være udsigt til overskud. De regnskaber H1 har indsendt til erhvervsstyrelsen for efterfølgende år (2013-2015) viser ikke et overskud vedrørende motorløb. For perioden 1/7 2014 30/6 2015 har der bl.a. været løbsudgifter med over 11 millioner kr., og der er kun bogført driftsindtægter med lidt over 1 million kr.

Det er SKATs opfattelse, at den indsendte aftale om talentudvikling, der er indgået mellem H1 og NC ikke kan anses for at være indgået på sædvanlige forretningsmæssige vilkår. Der kan ifølge aftalens § 2 erhverves indtægter ved at selskabet forhandler og indgår aftaler om indtægter af reklamenavne på køretøj og køredragt og at selskabet modtager pr mier og naturalydelser (f.eks. dæk).

Det er SKATs opfattelse at sådanne aftaler imidlertid skal respektere de aftaler, som allerede er indgået og indgås af det Team1 eller fremtidige team, som NC kører for, og som herfor modtager sponsorindtægter vedrørende teamets biler, kør dragter og kørsel, herunder præmier. NC er ikke ved aftalen med H1 begrænset i selv at indgå andre og yderligere aftaler med teams/sponsorer/markedsføringsfirmaer mv., som kan begrænse værdien af selskabets aftale. Modtage sen af naturalier (f.eks. dæk) er kun egnet til at begrænse selskabets omkostninger marginalt og er ikke en kilde til at opnå nettoindkomst.

Det er SKATs opfattelse, at H1 allerede i de første tre år har afholdt så store udgifter, at der ikke er udsigt til, at en så stor investering kan blive rentabel med de ovennævnte begrænsninger i indtægtsmulighederne. Det må anses for usædvanligt, at man med henblik på erhvervelse af en andel af en motorkørers sponsorog præmien indtægter afholder så stor og usædvanlige udgifter, herunder køb af racerbil.

Allerede efter 3 år kan NC stoppe med at køre motorløb uden, at selskabet har mulighed for at få dækket sit store tab. NC kan komme ud af aftalen s såfremt hun bliver gravid, ramt af sygdom eller uheld, uden at skulle betale noget af investeringen fra de første 5 år, hvilket må anses at være en stor risiko for selskabet.

Selskabet er ifølge aftalen med til at talentudvikle NC, men allerede efter 5 år ophører aftalen, hvorefter selskabet ikke har ret til eventuelle gevinster herefter. Det må formodes at udgifterne er størst under talentudviklingsfasen.

Selskabet har tidligere år afholdt As motorsportsudgifter med underskud i adskillige år efter sponsor og præmieindtægter.

NCs motorsportsudgifter er tidligere afholdt af selskabets hovedaktionær A som en privat udgift. Det er SKATs opfattelse, at selskabets afholdelse af NCs motorsportsudgifter er sket i hovedaktionærens personlige interesse.

Uanset datering/virkningstidspunkt for den indsendte aftale mellem H1 og NC, er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed for H1, men at afholdelsen af udgiften er sket på grund af hovedaktionærens personlige interesse for motorsport, og datterens interesse for motorsport.

SKAT har vedrørende hovedaktionærens motorsport nægtet fradrag for underskud for indkomståret 2008 (ej påklaget), fordi aktiviteten har givet underskud gennem flere år. Der har været underskud selv om A givetvis har været en dygtig racerkører, der har opnået at køre Løb1 med podieplads til følge. Dette viser at motorsport er en meget dyr sport.

På baggrund af de indsendte oplysninger, er det SKATs opfattelse, at skatteansættelsen er foretaget korrekt af SKAT, og at der ikke er fremkommet nye oplysninger, der ændrer dette.

Opmærksomheden henledes på, at klagers anbringender i selskabet indirekte også angår SKATs rådighedsbeskatning af A af den racerbil, som selskabet (via As indflydelse) stiller til rådighed for NC."

Supplerende indlæg fra ny repræsentant

Der er under klagesagen indtrådt ny repræsentant. Repræsentanten har supplerende anført:

"ANBRINGENDER

1.  VEDRØRENDE BESKATNING AF MASKERET UDLODNING

Det gøres i første række gældende, at H1' investering i NC skete som led i en forretningsmæssigt velbegrundet investering, som H1 foretog som led i selskabets sædvanlige drift med det ene formål at opnå et økonomisk afkast, som stod mål med risikoen ved investeringen. Det forhold, at investeringen forekommer usædvanlig, ændrer ikke på, at den i høj grad er forretningsmæssigt velbegrundet. Navnlig henset til H1' historik vedrørende forskelligartede investeringer er det evident, at det for selskabet ikke er usædvanligt at investere i en flerhed af brancher med gevinst for øje.

Til støtte for den nedlagte påstand gores det i anden række gældende, at uanset om man fejlagtigt måtte finde, at den af H1 foretagne investering ikke kan anses som forretningsmæssigt velbegrundet, er der desuagtet ikke grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. l. Dette følger allerede af, at H1 har opnået ejendomsret til 50 % af det afkast, der følger af investeringen, jf. den indgåede aftale med NC. H1 er således ikke blevet økonomisk ringere stillet i forbindelse med den foretagne investering.

Til støtte for den nedlagte påstand gores det i tredje række gældende, at uanset om det fejlagtigt måtte lægges til grund, at H1' investering er tabt, så er der desuagtet ikke grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning i medfør af ligningslovens§ 16 A, stk. l. Dette følger allerede af, at selskabets investering udelukkende blev foretaget med det ene formål at opnå et økonomisk afkast, der står mål med risikoen ved investeringen. Der er således intet grundlag for at antage, at selskabet har foretaget investeringen for at begunstige A personligt, når bortses fra den begunstigelse, som altid tilgår ejerkredsen af et selskab, når selskabet realiserer økonomisk overskud. Det skal i den forbindelse navnlig fremhæves, at NC gentagne gange har bevist sine kvaliteter og sit store talent ved at være den første kvinde nogensinde til at vinde en løbsserie og bl.a. dermed opnå adgang til at deltage i Løb1.

Dertil kommer, at NCs medieeksponering og brandværdi har en meget væsentligværdi, samt at en række andre kvinder inden for motorsport, bl.a. PD, har oppebåret meget store sponsorkontrakter, hvorfor der som kvinde i motorsport er gode karrieremuligheder med det rigtige talent og ikke mindst vilje til arbejdsindsats.

Jeg vil i det følgende uddybe ovenstående hovedanbringender.

1.1  Investeringen er en forretningsmæssig velbegrundet disposition

Det gøres gældende, at H1' investering i NC i det hele udgør en forretningsmæssigt velbegrundet disposition foretaget som led i selskabets sædvanlige drift, med det ene formål at opnå et økonomisk afkast som står mal med risikoen ved investeringen. De omhandlede dispositioner medfører således ikke, at A skal udlodningsbeskattes i medfør af ligningslovens § 16 A.

SKAT har i afgørelsen af den 23. april 2014 bl.a. anført, at investeringen efter SKATs opfattelse er sket som følge af As interesse i motorsport og derfor ikke har erhvervsmæssig karakter.

SKAT har bl.a. anført, at regnskaberne for H1 for tidligere år viser, at A ikke selv opnåede overskud ved sin motorsport.

Hertil bemærkes, at As deltagelse i motorsport i slutningen af hans karriere ikke kan sammenlignes med NCs udøvelse af motorsport som professionel kører.

Det er korrekt, at A i sit sidste år som kører 2008 havde relativt store udgifter forbundet med sin kørsel. Forklaringen var bl.a., at der netop var tale om hans sidste år som aktiv kører, og at hans karriere af samme årsag var for nedadgående. Motorsport kræver i højere grad end nogen anden sport, at man konstant udvikler sig både bil og kører og selv kortvarige pauser fra sporten kan have store konsekvenser for resultaterne. Bl.a. kan nævnes, at da SM tog en kort pause fra løb12, efter at have været verdensmester i en årrække, matte han konstatere at han efterfølgende lå midt i feltet, da han kom tilbage.

Det forhold, at A i 2008 da han var i S0'erne ikke var i stand til at opnå en nettogevinst ved sin motorsport, er således ikke relevant ved vurderingen af, om investeringen i NC er erhvervsmæssig eller ej.

Ved vurderingen af om der er tale om en erhvervsmæssig investering, skal navnlig henses til det forhold, at H1 historisk har foretaget en lang række risikable investeringer i andre virksomheder.

Eksempelvis har A investeret i en svensk virksomhed til rensning af, et Y1land flyselskab, en guldsmedeforretning, en urfabrik, hoteller, en dansk vandflyver og en racerbilsfabrikant mv.

Det er evident, at der er stor forskel på at drive et flyselskab og at rense tage. Fælles for disse investeringer er, at A i alle tilfælde har vurderet, at der konkret har været mulighed for at opnå en gevinst ved investeringen.

Investeringerne er således i alle tilfælde foretaget med henblik på at opnå et senere overskud, da A har set et potentiale i investeringen.

Som oftest går chancen for at modtage en stor fortjeneste hånd i hånd med risikoen for et stort tab. A er villig til at løbe store risici i sine investeringer, hvilket skal ses i sammenhæng med hans mangeårige erfaring som forretningsmand og iværksætter. Det er åbenbart, at ikke alle disse investeringer kan gå som forventet, og at nogle af disse investeringer kan medføre et betydeligt tab.

Omvendt har A til fulde bevist, at han har talent for at finde gode investeringer - det bedste eksempel er naturligvis det Y1lande flyselskab, som sikrede ham en meget stor milliongevinst.

Dertil kommer, at A ligeledes med stor succes har investeret i hotellet G12 på Y1land, ligesom han har foretaget en langsigtet investering i G13, som netop efter en årrække er begyndt at give væsentlige overskud

Det må på denne baggrund lægges til grund som ubestridt, at disse investeringer har udgjort forretningsmæssigt velbegrundede dispositioner for selskabet, pa trods af at der var tale om risikobetonede investeringer, som ikke i alle tilfælde viste sig at være rentable.

1.2  H1 erhverver et aktiv ved investeringen i form at et krav på afkast

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte udlodningsbeskatning, uanset om man i strid med sagens faktiske forhold måtte lægge til grund, at H1' investering i NC ikke kan anses som forretningsmæssigt velbegrundet. Dette følger allerede af, at H1 har opnået ejendomsret til det afkast, der følger af investeringen, hvorfor det gøres gældende, at H1 ikke er blevet økonomisk ringere stillet i forbindelse med den foretagne investering.

Det er i denne forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at det i praksis er fast antaget, at der ikke kan statueres maskeret udlodning, blot fordi et selskab foretager en investering uden at have egen interesse i denne, således at investeringen udelukkende beror på hovedaktionærens personlige interesser.

Til illustration heraf henvises til Østre Landsretsdom af den 19. september 2012 offentliggjort i SKM2012.597.ØLR, der handlede om, at et selskab havde investeret i en dressurhest, der kostede cirka kr. 1,8 mio.

SKAT havde anset anpartsselskabets investering i hesten for at være sket i hovedanpartshaverens interesse, hvorfor han blev udlodningsbeskattet med det beløb, selskabet havde anvendt til investeringen.

Med henvisning til selskabets øvrige virksomhed fastslog Landsskatteretten, at anskaffelsen af hesten måtte anses for sket udelukkende med det formal at tilgodese hovedanpartshaverens personlige interesser. Herefter anførte Landsskatteretten følgende:

"Selskabet har efter det oplyste alene afholdt omkostningerne til køb af hesten, mens samtlige yderligere udgifter vedrørende hesten, der fortsat er ejer af Selskabet, er afholdt af klageren. Der er herefter ikke grundlag for at beskatte klageren af købesummen som en maskeret udlodning."

Uanset at Landsskatteretten var enig med SKAT i, at anskaffelsen af hesten måtte anses for sket udelukkende med det formål at tilgodese hovedanpartshaverens personlige interesser, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at beskatte hovedaktionæren af et beløb svarende til selskabets købesum for hesten.

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene. Østre Landsret fastslog på linje med SKAT og Landsskatteretten, at hesten måtte anses for anskaffet af selskabet alene med det formål at tilgodese hovedanpartshaverens personlige interesser. Med henvisning til datterens betydelige brug af hesten lagde landsretten endvidere til grund, at hesten havde været stillet til rådighed for hende. På den baggrund fastslog landsretten, at hovedanpartshaveren var skattepligtig af værdien af at have fået hesten stillet til rådighed af sit selskab.

Uanset at selskabet havde investeret kr. 1,8 mio. i forbindelse med købet af hesten, og at dette alene var sket af hensyn til selskabets hovedaktionær, var der således ikke grundlag for at udlodningsbeskatte hovedaktionæren med et beløb svarende til selskabets investering.

Tilsvarende rets anvendelse blev anvendt i Retten i Glostrups dom af den 17. februar 2014 offentliggjort i SKM 2014.363.BR, hvor et selskab havde investeret kr. 1,5 mio. i forbindelse med køb af en bog.

SKAT fandt, at selskabets køb af bogen var sket i hovedaktionærens interesse, hvorfor han blev udlodningsbeskattet af det beløb, selskabet havde anvendt ved investeringen. Landsskatteretten fastslog i sin kendelse af den 17. april 2012, j.nr. 1103438, følgende:

"Det anses på baggrund af samtlige sagens oplysninger for godtgjort, at købet af NGbogen ved G1 Kunstauktioner A/S den 1. marts 2006 for 1.500.000 kr. inkl. Omkostninger på 300.000 kr. er gennemført på vegne af det klageren ejede holdingselskab, H1 Holding AIS Der er derfor ikke grundlag for at opretholde afgørelsen om, at klageren ved selskabets betaling af bogen har modtaget en maskeret udlodning fra selskabet.

Det er imidlertid under de foreliggende omstændigheder, herunder henset til det oplyste omkring forløbet i forbindelse med købet af bogen og til at bogen befinder sig på klagerens privatadresse, ikke godtgjort, at bogen ikke er blevet anskaffet i klagerens interesse. (…)

Klageren skal derfor ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst medregne en skønsmæssigt ansat nytteværdi af bogen (. .)". (mine fremhævninger)

Landsskatteretten fastslog således, at købet af bogen var sket i hovedaktionærens interesse, men da selskabet ved købet var blevet ejer af bogen, var der ikke grundlag for at opretholde SKATs afgørelse, der gik ud på, at købesummen skulle anses for udloddet til hovedaktionæren.

Landsskatterettens kendelse vedrørende spørgsmålet om rådighedsbeskatning blev indbragt for byretten. På tilsvarende vis som ved ovennævnte refererede dom i SKM2014.363.BR gav byretten hovedaktionæren medhold i, at rådighed over bogen ikke skulle anses som et gode med en økonomisk værdi, der var genstand for beskatning.

Af retspraksis følger således, at der i hvert tilfælde ikke kan ske udlodningsbeskatning, i det omfang et selskab erhverver aktiver/rettigheder af økonomisk værdi. Dette, uanset at investeringen udelukkende er sket i aktionærens personlige interesse.

Som det fremgår af de ovenfor omtalte afgørelser vedrørende et selskabs køb af en hest for kr. 1,8 mio. og et selskabs køb af en bog for kr. 1,5 mio., er det af underordnet betydning, om det er et ganske særegent aktiv, som selskabet investerer i og som åbenbart falder uden for det pågældende selskabs erhvervsmæssige aktiviteter. Af disse afgørelser går videre, at der er en meget klar formodning for, at de investeringer, som selskabet foret ger, har en værdi for selskabet, svarende til det beløb som selskabet betalte i forbindelse med investeringen. Allerede ud fra dette forhold vil der i sådanne tilfælde ikke være grundlag for at gennemføre udlodningsbeskatning hos aktionærerne.

I de omtalte afgørelser ovenfor må der objektivt set siges at være forbundet en stor usikkerhed med den reelle værdi af aktiverne, der erhverves ved de pågældende investeringer en hest købt for kr. 1,8 mio. og en bog købt for kr. 1,5 mio. således at disse investeringer må anses for at være udpræget usikre. Uanset dette, og uanset at selskaberne udelukkende havde foretaget investeringerne for at tilgodese aktionærernes interesser, var der ikke grundlag for at statuere maskeret udlodning som følge af selskabernes investeringer.

I nærværende sag gores det gældende, at det følger af fast praksis, at der ikke er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning, uanset om man fejlagtigt måtte lægge til grund, at H1 alene har foretaget investeringer i NC som følge af As personlige interesse for motorsport.

Den af SKAT gennemførte udlodningsbeskatning forudsætter, at investeringen i NC anses for at fuldstændig værdiløs. Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for et sådant synspunkt.

Der kan navnlig henvises til det forhold, at NC både som professionel racerkører har bevist sit værd ved at opnå adskille podieplaceringer og ved at vinde løbsserier, ligesom hun har opbygget et brand med mange tusinde følgere på de sociale medier og betydelig mediebevågenhed, jf. de fremlagte undersøgelser af værdien af hendes mediedækning, jf. bilag 4 3 og 44.

I den forbindelse er det ligeledes væsentligt at bemærke, at det er et historisk særsyn, at NC som den første kvinde nogensinde vandt sin løbsserie og efterfølgende 2 år i træk deltager i 24 timers løbet Løb1. I alt ca. 56 kørere deltager i Løb1. Der er en lang række krav for at kunne få lov til at køre Løb1, herunder at ca. 42 ud af de 56 kørere bliver valgt som følge af, at kørerne har vundet deres mesterskaber eller tidligere har opnået placeringer som 13 til Løb1. Herudover er der en lang række yderligere krav til kørerne. Det er derfor kun et fåtal af verdens bedste kørere, der overhovedet får mulighed for at deltage i Løb1.

Det er således evident, at H1 med rette har set et potentiale i NC som langsigtet investering.

Det forhold, at H1 i 2012 ikke oppebar et afkast af investeringen, kan ikke i sig selv medføre, at investeringen anses for værdiløs. Det bemærkes i den forbindelse, at H1 hele tiden har anset investeringen i NC som en langsigtet investering. Det tager tid at opbygge et brand og at skabe resultater som racerkører. Til gengæld er "belønningen", når der endelig opnås gevinster, tilsvarende stor, hvilket jo også er årsagen til, at mange private rigmænd netop vælger at sponsorere racerkørere.

Såfremt man måtte være af den opfattelse, at det er en særegen og risikobetonet investering, som H1 har foretaget ved investeringen i NC, forer dette efter praksis ikke til, at der kan statueres maskeret udlodning, hvilket er væsentligt at holde sig for øje i nærværende sag. Objektivt set synes investeringen i NC alt andet lige mindre risikabel end køb af en hest til kr. 1,8 mio. eller køb af en bog til kr. 1,5 mio., ligesom investeringen i NC næppe kan anses for mere risikobetonet end at investere i et Y1land flyselskab uden nærmere branchekendskab.

Til sammenligning har A netop et særegent branchekendskab inden for motorsport, hvilket således ligeledes understøtter det forretningsmæssige islæt i investeringen.

Som anført ovenfor er der ikke i sig selv noget odiøst i at foretage risikable investeringer. I nærværende sag gores det gældende, at der ikke har været tale om investeringer, som medfører risici udover almindelige forretningsmæssige og investeringsmæssige risici. Det er i denne sammenhæng væsentligt at være opmærksom på, at A i alle tilfælde nøje har afvejet de risici, der var forbundet med disse investeringer, i forhold til det afkast som investeringerne kunne indbringe.

Det er endda antaget i praksis, at der ikke er grundlag for beskatning af aktionæren, selvom denne lader selskabet investere i et aktiv udelukkende i egen personlige interesse, og selskabet i den forbindelse afholder større udgifter end aktivets handelsværdi, med den effekt at selskabet alt andet lige senere vil konstatere et tab som følge afkoblet af aktivet.

Der kan i den forbindelse henvises til Højesteretsdom offentliggjort i TfS 2007,288 H (NO).

I denne sag var der tale om, at et selskab havde opført en ejendom udelukkende med det formål at stille denne til rådighed for aktionæren. Følgende fremgår bl.a. af Højesterets præmisser;

"Et aktieselskabs afholdelse af udgifter i en aktionærs interesse til opfyldelse af dennes private behov må anses for en udlodning, der skal beskattes som udbytte i medfør af ligningslovens§ 16 A, stk. 1. Dette er for så vidt angår en hovedaktionær i overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2.

Højesteret finder, at der foreligger en sådan udlodning, hvor el selskab opfører et hus til privat brug for en hovedaktionær under afholdelse af udgifter, som ikke modsvares af en tilsvarende forøgelse af 'ejendommens markedsværdi, og hvor selskabet i sammenhæng hermed sælger ejendommen til hovedaktionæren for markedsprisen, medmindre denne godtgør, at selskabets afholdelse af udgifter, ud over hvad salg på markedsvilkår kan indbringe, er sket i selskabets interesse. Højesteret finder endvidere, at en sådan udlodning kan konstateres og beskattes i det år, hvor salget til hovedaktionæren finder sted.

I den foreliggende sag har NOs selskab, G25 ApS, i 199798 opført et hus med en anskaffelsessum inklusive udgiften til grund på 3.033.223 kr. (...)" (vores fremhævninger)

Af Højesterets dom kan udledes, at en sådan disposition alene vil medføre udlodningsbeskatning, hvis og når hovedaktionæren selv vælger at købe ejendommen af selskabet og dermed ikke allerede på det tidspunkt, hvor selskabet erhverver grunden og opfører ejendommen.

Såfremt hovedaktionæren i ovenstående situation ikke efterfølgende erhverver selskabets ejendom, hvor selskabet i forbindelse med købet og en eventuel efterfølgende istandsættelse har anvendt flere ressourcer på ejendommen, end hvad ejendommen reelt er værd, da vil der ikke ske beskatning af maskeret udlodning hos aktionæren. Det samme vil i øvrigt gøre sig gældende, hvis der går en vis årrække, fra selskabet har afl10ldt de pågældende udgifter til erhvervelse/istandsættelse af ejendommen, og indtil aktionæren erhverver ejendommen af selskabet. Højesteret synes således at komme frem til, at det først er ved aktionærens faktiske erhvervelse af ejendommen, at denne har modtaget udbytte fra selskabet i medfør af ligningslovens § 16 A, stk 1.

I nærværende sag gores det gældende, at såfremt det måtte vise sig, at H1 lider et tab på de foretagne investeringer i NC, da vil der til stadighed ikke være grundlag for at statuere maskeret udlodning hos A, idet han ikke har modtaget udbytte fra selskabet i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Dette, uanset om man tillige måtte lægge til grund, at den foretagne investering udelukkende er foretaget i As personlige interesse.

1.3  Betingelsen om at dispositionen skal være foretaget i aktionærens interesse

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning, da SKAT ikke har godtgjort, at investeringen er foretaget i As personlige interesse.

Udgangspunktet i dansk skatteret er, at skattepligtige i Danmark skal beskattes af samtlige deres indtægter, jf. statsskattelovens § 4.

Personskatteloven regulerer de forskellige indkomstkategorier, og det fremgår af lovens § 4 A, stk. 1, at indkomst omfattet af ligningslovens§ 16 A mv. udgør aktieindkomst.

Hvorvidt der er grundlag for at gennemføre beskatning af en udlodning, beror på en vurdering af, om betingelserne i ligningslovens § 16 A er opfyldt. Af ligningslovens§ 16 A, stk. og 2, fremgår følgende:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk.2. Til udbytte henregnes:

1)     Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

2)     Udlodning cif likvidationsproven11 for tiden fra begyndelsen cif det indkomst år, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskastning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3

3)     Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.

4)     Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatninger eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.

5)     Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens§ 4 og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen."

I medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal alt, hvad der udloddes til en aktionær som følge af dennes aktionærstatus, skatteretligt behandles som udbytte. Bestemmelsen finder således anvendelse på overførsler til aktionæren, som "maskeres" med henblik på at opnå en gunstigere skattemæssig position.

Kerneeksemplet på maskeret udbytte/udlodning er kendetegnet ved, at der er tale om mere enkeltstående dispositioner, hvor der imellem selskabet og en eller flere af selskabets aktionærer sker overdragelse af aktiver, og hvor overdragelsen ikke sker til markedspriser, eksempelvis hvis selskabet overdrager en ejendom til hovedaktionæren til underpris.

Det skatteretlige udbyttebegreb omfatter samtlige økonomiske fordele, der tilgår aktionæren. Maskeret udbytte/udlodning foreligger således, i de situationer hvor aktionæren erhverver økonomiske fordele fra selskabet. I sådanne situationer vil der være en korrektionsadgang for SKAT i ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Foruden kravet om, at den pågældende skal være aktionær, er det ligeledes en forudsætning for beskatning, at den pågældende betaling/ afholdelse af udgift mv. sker i aktionærens interesse.

Heri ligger en konkret afvejning af, om den pågældende disposition er foretaget i selskabets interesse eller i aktionærens interesse. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at bevisbyrden for, at der er tale om maskeret udlodning, påhviler SKAT.

Af SKATs juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.2.1, fremgår følgende;

"For at statuere maskeret udflytte skal disse to spørgsmål altid v11rderes konkret:

·       Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

·       Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte."

Det fremgår således af SKA Ts juridiske vejledning, at der skal foretages en konkret vurdering af hver enkelt sag, hvor der særligt skal lægges vægt på aktionærens selvstændige interesse i den pågældende disposition samt lægges vægt på, hvorvidt dispositionen er foretaget i selskabets interesse.

I vurderingen af, hvorvidt udgiften er afholdt i aktionærens interesse, skal den skattepligtige disposition have "passeret aktionærens økonomi", jf. bl.a. SKM2009.262.VLR og professor, dr.jur. JPs kommentar hertil offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen, Skattemæssige Meddelelser 2009.173.

Af JPs artikel fremgår bl.a. følgende:

"Uden udtrykkelig hjemmel kan reelle og skatteretligt retskraftige dispositioner ikke undergives beskatning, medmindre skatteyderen har givet afkald på indkomsten på en sådan måde, at indkomsten på en sådan måde, at indkomstmuligheden positivt er disponeret til optjening hos en anden indkomstmodtager, typisk en nærtstående. "

Det kan således konstateres, at det er en betingelse for at statuere maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A, at udgiften er afholdt i aktionærens interesse, og at der ikke er tale om en driftsomkostning. En sådan udlodningsbeskatning kræver således, at det er af hensyn til aktionærens personlige interesser, at selskabet har valgt ikke at agere forretningsmæssigt.

For så vidt angår det forhold, at investeringerne i rent faktisk er foretaget i forretningsmæssigt øjemed, henvises i det hele til det anførte i ovenstående afsnit.

Det kan heraf konstateres, at der ikke er nogen forhold i nærværende sag, som peger i retning af, at H1 har foretaget investeringen i NC med henblik på at begunstige A. Uanset at det fejlagtigt lægges til grund, at aftal forholdet og dispositionerne, ikke udgør forretningsmæssigt begrundede dispositioner, medfører dette ikke i sig selv, at der er grundlag for den af SKAT gennemførte udlodningsbeskatning af A.

Til illustration af retstilstanden på området kan der henvises til Københavns Byrets dom offentliggjort i SKM2011.518.BR.

Sagen vedrørte en erhvervsdrivende, der via et selskab drev et landbrug i Polen. Skatteyderen havde fratrukket en række udgifter i selskabet i forbindelse med driften af landbruget. SKAT tilsidesatte selskabets regnskab, idet SKAT ikke fandt, at de afholdte udgifter kunne anses for at være af erhvervsmæssig karakter. Det var således skattemyndighedernes opfattelse, at landbruget ikke var drevet forsvarligt eller med overskud for øje.

Herudover forhøjede skattemyndighederne skatteyder personligt med maskeret udlodning af et tilsvarende beløb.

Skatteyder gjorde bl.a. gældende, at landbrugsvirksomheden skulle anses for at udgøre en erhvervsmæssig virksomhed, ligesom skatteyder gjorde gældende, at der under alle omstændigheder ikke var grundlag for at gennemføre en beskatning af maskeret udlodning, idet udgifterne under alle omstændigheder ikke var afholdt i skatteyders personlige interesse.

Skatteministeriet gjorde bl.a. gældende, at udgifterne skulle anses for at være afholdt i skatteyders personlige interesse, bl.a. under henvisning til skatteyders personlige tilknytning til Y16område.

Byretten nåede frem til, at de afholdte udgifter ikke var af erhvervsmæssig karakter for selskabet, hvorfor der som udgangspunkt var grundlag for at foretage beskatning af maskeret udlodning.

Efter en konkret vurdering fandt retten imidlertid, at der ikke var grundlag for at beskatte skatteyder af maskeret udlodning. Følgende fremgår af rettens begrundelse:

"Retten lægger i den forbindelse til grund, at ikke havde noget andet motiv til at lade selskabet investere i landbruget i Y16område end at opnå en indtjening i selskabet, og at han gik ud fra, at driften kunne blive overskudsgivende efter en opstartsperiode på 2 år. Retten finder således ikke grundlag for at antage, at landbruget helt eller delvis skulle tjene private formål for S, og retten finder heller ikke, at det forhold, at og i 2007 indgik ægteskab og i en periode forud herfor havde et ægteskabslignende forhold, giver tilstrækkeligt grundlag for at antage, at vilkårene i forpagtningsaftalen til skade for selskabets interesser skulle være fastsat under indflydelse af S' personlige forhold til på daværende tidspunkt i februar 1999. Retten tillægger det heller ikke betydning, at efter selskabets konkurs beholdt depositummet på 250. 000 kr. og vederlagsfrit overtog såsæd og driftsmidler, idet et eventuelt krav mod i den anledning tilkom selskabets konkursbo, hvis dispositioner S var uden indflydelse på. Det bemærkes i øvrigt, at forpagtningsaftalen ikke indeholder bestemmelser om opsigelse, at det er nærliggende at antage, at østeuropæisk ret finder anvendelse på aftalen, og at det er uoplyst, om som følge af selskabets misligholde/ se af aftalen havde et erstatningskrav, som kunne være modregnet i selskabets krav.

Retten finder således sammenfattende, at uanset at det ikke under denne sag er godtgjort, at selskabet havde fradragsret for de afholdte udgifter til landbruget i Polen, kan udgifterne ikke anses for afholdt i S' personlige interesse, og der foreligger derfor ikke maskeret udlodning.

S’ påstand tages derfor til følge." (min fremhævning)

Retten foretog således en konkret vurdering af sagens omstændigheder, og på baggrund heraf konkluderede retten, at der ikke var grundlag for at gennemføre beskatning af maskeret udlodning.

Dette, ud fra en betragtning om at der ikke var grundlag for at antage, at selskabet havde gennemfart de pågældende dispositioner af hensyn til aktionæren.

Dommen viser således, at uanset at et selskab ikke kan anses for at have handlet forretningsmæssigt og af denne grund ikke kan opnå fradrag for de pågældende udgifter er dette forhold ikke i sig selv ensbetydende med, at der kan statueres maskeret udlodning over for aktionæren, idet udgiften godt kan være afholdt i selskabets egen interesse, uanset at udgiften ikke opfylder kravene til at være en fradragsberettiget driftsomkostning. Det er væsentligt at holde sig for øje, at en sådan udlodningsbeskatning kræver, at det er af hensyn til aktionærens personlige interesser, at selskabet har valgt at agere på en måde, der falder uden for almindelige forretningsmæssige dispositioner. Hvis ikke denne forud sætning er til stede, vil der ikke være hjemmel til at foretage udlodningsbeskatning i medfør af ligningslovens § 16 A.

Der kan ligeledes henvises til Østre Landsretsdom af den 21. marts 2014 offentliggjort i SK11 2014.232.ØLR.

Denne sag vedrørte bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt skatteyders selskaber havde adgang til at fa fradrag for en række udgifter i indkomstårene 2000 og 2001, samt spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at beskatte skatteyder, som var selskabets hovedaktionær, af maskeret udlodning med de pågældende beløb. Østre Landsret fandt det konkret god gjort, at visse af de afholdte udgifter var fradragsberettigede for selskabet herunder u gi ter, hvor der manglede behørig dokumentation. Som følge heraf fandt landsretten ikke grundlag for at statuere beskatning af beløbene hos hovedaktionæren som maskeret udlodning. Landsretten fandt videre, at der ikke skulle ske maskeret udlodning i forhold til lokaleudgifter afholdt af selskabet, selvom SKAT kun havde accepteret et skønsmæssigt delvist fradrag for selskabet for disse udgifter.

Følgende fremgår bl.a. af landsrettens begrundelse og resultat;

"For så vidt angår udgifter til kontorhold i Y17by har skattemyndighederne godkendt et fradrag på 150.000 kr., svarende til knap 30 af de udgifter, som S1 lnvest har fratrukket. Dette er udtryk for et forsigtigt skøn vedrørende størrelsen af de faktisk afholdte udgifter. Landsretten mangler imidlertid et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.

Landsretten har herved lagt vægt på, al kontorholdsudgifterne dækker over meget forskelligartede udgifter til lønninger, husleje, taxaudgifter, kontoromkostninger, registreringsomkostninger mv. Der foreligger ingen underbilag vedrørende disse udgifter, som alene fremgår af de såkaldte stocklister, der nærmest har karakter af en kassebog.

Med hensyn til udgifter til kontorhold i Y17by på 363.355 kr. hvilke udgifter ikke kan anses for fradragsberettigede må det på grundlag af forklaringerne og de fremlagte stocklister anses for tilstrækkeligt godtgjort, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse. Det bemærkes herved, at det er ubestridt, al der har været et ikke ubetydeligt kontorhold i Y17by, og at skattemyndighederne har godkendt et skønsmæssigt fradrag på 150.000 kr. Der findes derfor ikke grundlag for, at A skal beskattes af disse udgifter."

Tillige kan henvises til Østre Landsretsdom af den 14. november 2014 offentliggjort i SKM2014.823.ØLR.

Denne sag drejede sig om, hvorvidt S som eneanpartshaver i selskabet A ApS skulle udlodningsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og oprindeligt bogført som sin gæld til selskabet. De hævede beløb blev senere omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til fremmed arbejde. Skattemyndighederne havde ikke godkendt udgifterne som fradragsberettigede for selskabet og havde som følge heraf beskattet S af beløbene som maskeret udlodning.

Landsretten fandt ikke, at fakturaerne fra den af S' far drevne virksomhed i Y18land, G24., kunne anses for at dække over reelle forhold, og da S' hævninger var sket med runde beløb, der ikke sås at have nærmere sammenhæng med konkrete lønudgifter, og da S i øvrigt ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort størrelsen af de afholdte udgifter, stadfæstede landsretten byrettens dom på dette punkt.

I modsætning til byretten fandt landsretten det imidlertid efter bevisførelsen for godtgjort, at A ApS i forbindelse med det af selskabet ud fakturerede og betalte løsnings og lastningsarbejde måtte have udgifter til arbejdsløn, som klart oversteg de beskedne personaleomkostninger i A ApS' årsrapporter for 2006 og 2007. Landsretten fandt endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen, om at andre end A ApS kunne have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde. Østre Landsret anså det på denne baggrund for godtgjort, at S i et eller andet omfang havde anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse uanset at der i sagen ikke var oplysninger om identiteten af de personer, som havde været antaget til at udføre lastningsog losningsarbejde for G24.

Følgende fremgår bl.a. af landsrettens begrundelse og resultat;

"Det må imidlertid efter bevisførelsen anses for godtgjort at A ApS i forbindelse med det ud fakturerede og betalte løsningsarbejde med have haft udgifter til arbejdsløn, som klart overstiger de beskedne personaleomkostninger i A ApS’ årsrapporter for 2006 og 2007.

Der er ikke oplysninger i sagen om, at andre end A ApS kan have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og det anses på den baggrund godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang har anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse.

Skattemyndighederne bør herefter foretage en ansættelse af de beløb, som appellantens maskerede udbytter for indkomstårene 2006 og 2007 bør reduceres med i anledning af hans afholdelse af skønnede udgifter til løn. Appellantens subsidiære påstand tages til følge."

Ovennævnte praksis illustrerer med al tydelighed, at det forhold, at selskabet nægtes fradragsret for en given udgift, ikke automatisk medfører, at der tillige er grundlag for at statuere maskeret udlodning, idet udgiften godt kan være afholdt i selskabets egen interesse, uanset at udgiften ikke konkret opfylder kravene til at være en fradragsberettiget driftsomkostning.

På tilsvarende vis som i de ovennævnte refererede domme, herunder SKM2011.518.BR, er der ikke i nærværende sag grundlag for at antage, at A havde et andet motiv til at lade H1 investere i NC end at opnå et økonomisk afkast, der stod i passende forhold til de forretningsmæssige og investeringsmæssige risici, der var forbundet hermed.

Det forhold, at A tidligere har været racerkører og ubestridt har interesse for motorsport, er ikke i sig selv tilstrækkeligt, til at SKAT kan løfte bevisbyrden for, at investeringen er foretaget i As personlige interesse.

Tværtimod underbygger As interesse og kendskab til motorsport, at investeringen er foretaget af erhvervsmæssige årsager idet han netop qua sit branchekendskab vidste, hvad der skal til for at begå sig i motorsport, og derfor også i 2012 kunne se, at NC havde det fornødne talent og de fornødne evner for at kunne opnå gode resultater fremadrettet.

Dertil kommer, at NCs interesse for motorsport først for alvor begyndte sent - A har således aldrig "pacet" NC eller på anden vis introduceret hende til racingverdenen. Det var i stedet en gokarttur med en veninde, som oprindelig vakte NCs interesse for racing.

Den indgåede aftale mellem H1 og NC vedrørende fordelingen af provenuet er ligeledes i overensstemmelse med tilsvarende aftaler, hvilket bl.a. fremgår af de fremlagte artikler vedrørende MK og hans aftale med G17.

Dette forhold underbygger ligeledes, at investeringen ikke er foretaget i As personlige interesse.

I forlængelse heraf bemærkes ligeledes, at de foretagne undersøgelser af værdien af NCs medieomtale, jf. bilag 43 og 44, samt ikke mindst dokumentation for de andre succesfulde kvindelige racerkørere og deres indtjening, jf. bilag 46 og 47, dokumenterer, at investeringen ikke er udslag af As personlige interesse for motorsport.

2 VEDRØRENDE RÅDIGHED OVER FRI BIL

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af rådigheden over fri bil, idet SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at A har haft rådighed over de pågældende biler.

SKAT har tilsyneladende beskattet A af rådigheden over bilerne efter statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens§ 16 A. Rationalet er ifølge SKAT følgende:

"Da SKAT, jf. punkt 1 har anset hele dit selskabs aktivitet vedrørende motorsport for værende ikke erhvervsmæssig virksomhed afholdt i din interesse, og derfor har beskattet dig af nettounderskuddet, er det SKATs opfattelse, at beskatningen af rådigheden over racerbilerne mv. kan ansættes til et beløb svarende til en passende forretning af den kapital selskabet har investeret i bilerne.

Rådighedsbeskatningen vedrørende bilerne ansættes til en forretning af den investerede kapital."

SKAT har dog alene henvist til ligningslovens§ 16 A i afgørelsen.

Der er således enighed mellem parterne om, at A ikke rådighedsbeskattes af bilerne, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Spørgsmålet er herefter i første række, om ligningslovens§ 16, stk. 4 er til hinder for, at SKAT kan beskatte A af rådigheden over bilerne, jf. statsskattelovens § 4.

Det er ubestridt, at ligningslovens § 16 alene præciserer beskatningen efter statsskattelovens § 4, jf. bl.a. cirkulære nr. 72 af 1996 om ligningsloven. Heraf fremgår bl.a. af punkt 12.1 følgende:

"I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 46 for så vidt angår såkaldte "personalegoder", der nærmere er beskrevet i § 16, stk. 1 og 3. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 483 af

30. juni 1993. Reglen rummer ingen begrænsning af skattepligten efter statsskattelovens § 46"

Videre fremgår:

"Efter § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, jf. rådighed over biler, tjenesteog lejeboliger, sommerboliger og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter"

Det gøres overordnet gældende, at beskatning af rådigheden over en bil reguleres af ligningslovens § 16, stk. 4, i overensstemmelse med det anførte i cirkulæret fra 1996.

Bestemmelsen i ligningslovens§ 16, stk. 4, har i praksis udviklet sig således, at det er SKAT, der som udgangspunkt har bevisbyrden for, at en bil står til rådighed i henhold til ligningslovens§ 16, stk. 4, hvilket har direkte støtte i Kammeradvokatens procedure i Højesteretsdom af den 30. juni 2014 offentliggjort i SKM2014.504.HR, hvoraf følgende fremgår:

"[…] det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed […]"

Når beskatningen af fri bil reguleres af ligningslovens § 16, stk. 4, og SKAT efter denne bestemmelse som udgangspunkt har bevisbyrden for, at der konkret har været rådighed over den omtvistede bil, gøres det gældende, at der ikke er grundlag for den af SKAT udarbejdede beregning over "rådigheden" af de omtvistede biler.

I øvrigt er SKATs synspunkt grundlæggende fejlagtigt. Forudsætningen er således, at selskabet har indkøbt bilerne i aktionærens interesse, og at aktionæren derfor skal beskattes af værdien af det afkast, som selskabet kunne have oppebåret ved en forrentning af kapitalen.

I modsætning til eksempelvis SKM2014.363.BR, så er der i nærværende sag tale om et gode, hvor beskatningen er særskilt reguleret.

SKAT har således ganske enkelt ikke hjemmel til at beskatte A, hvis SKAT ikke kan godtgøre, at betingelserne i ligningslovens § 16, stk. 4, er opfyldt.

Da SKAT ikke engang har forsøgt herpå i afgørelsen, gores det gældende, at den gennemførte beskatning skal bortfalde, da den er grundlæggende uhjemlet.

I øvrigt henvises til den ovenfor oplistede forklaring vedrørende anvendelse og formålet med erhvervelsen af de enkelte biler, hvoraf det ligeledes fremgår, at A konkret ikke har haft rådighed over bilerne. Det bemærkes i den forbindelse, at A har betalt leje af den Bilmærke3, som H1 erhvervede i 2011 i forbindelse med hans benyttelse heraf, jf. bilag 56 og 57."

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentantens har anført følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af fri bil giver Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse ikke anledning til yderligere bemærkninger.

For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af maskeret udlodning i relation til udgifterne til motorsportsaktivitet afholdt af H1 fastholdes det overordnet, at udgifterne har erhvervsmæssig karakter i selskabet og derfor ikke udgør maskeret udbytte for A personligt. Der henvises i det hele til det herom anførte i det supplerende indlæg.

Af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremgår bl.a. følgende:

"SKAT har på baggrund af selskabets bogføring opgjort underskud fra Selskabets motoraktiviteter til 1.181.647 kr., 1.686.746 kr., og 5.407.017 kr. for indkomstårene 2010-2012. Aktiviteten har i mange år givet underskud, og der ses ikke at være udsigt til at opnå overskud."

Hertil bemærkes, at der ved vurderingen af udgifterne for de enkelte indkomstår bør tages konkret stilling til karakteren af udgifterne for de respektive år. Udgifterne i 2010 og 2011 var således relateret til As udøvelse af motorsport, jf. også det herom anførte i det supplerende indlæg.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der, ved vurderingen af om selskabets udgifter for 2012 udgør maskeret udbytte til A, ikke alene kan henses til, at selskabet i 2010 og 2011 afholdt udgifter til As motorsport, da udgiften i 2012 i stedet vedrørte NCs motorsport.

Det må således isoleret set vurderes, hvorvidt investeringen i NC var af erhvervsmæssig karakter mv., jf. i det hele det anførte herom i det supplerende indlæg.

Ved denne vurdering har det naturligvis ingen relevans, hvorvidt selskabet afholdt udgifter til As motorsport, da denne udgiftbortset fra at der ligeledes var tale om motorsport - ikke kan sammenlignes med investeringen i NC, som til stadighed har været foretaget med ønsket om at opnå en økonomisk gevinst i selskabet på et senere tidspunkt.

Ved vurderingen af om der er tale om maskeret udbytte, er det således alene selskabets udgifter i 2012 samt karakteren heraf mv., der er relevant.

Det bestrides herudover, at der som anført ikke er udsigt til at opnå overskud, og der henvises i det hele til gengivelsen af sagens faktiske forhold og anbringenderne i det supplerende indlæg.

Det fastholdes derfor overordnet, at der ikke er grundlag for at anse udgifterne for maskeret udbytte til A."

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

SKATs har anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"SKAT skal i den anledning udtale, at vi for så vidt angår forslaget til beregning af rådighedsbeskatningen ikke kan tiltræde forslaget til afgørelse af sagen. Vi indstiller, at vores afgørelse stadfæstes på dette punkt. Det bemærkes herved, at klager med hjemmel i ligningslovens§ 16 A er beskattet af rådigheden over selskabets racerbiler, og at SKAT netop ved valget af beregningsmetode har forsøgt at ramme markedsværdien heraf. Vi finder derfor ikke, at der er grundlag for en hjemvisning af sagen til fornyet beregning.

For så vidt angår de 2 andre punkter i forslaget til sagens afgørelse, kan vi tiltræde disse."

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshavere medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af anparter. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. og stk. 2, nr. 1.

Maskeret udbytte i form af udgifter til motorsport

2 retsmedlemmer herunder retsformanden udtaler:

Landsskatteretten har i en samtidig hermed truffet afgørelse for H1, j.nr. 142416254, statueret, at selskabets afholdelse af udgifter vedrørende NCs motorsport anses for afholdt i klagerens personlige interesse.

Disse retsmedlemmer finder herefter, at beløbet skal anses for maskeret udlodning til klageren, jf. ligningslovens § 16 A, stk. og 2.

2 retsmedlemmer udtaler:

De af selskabet afholdte udgifter til NCs motorsport, anses at være afholdt i selskabets interesse, hvorfor der ikke er tale om udlodning til klageren.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er retsformandens stemme afgørende.

De af selskabet afholdte udgifter til NCs motorsport, anses for udlodning til klageren. Opgørelsen af, hvilke udgifter, der kan henføres til NCs motorsport, hjemvises til SKAT.

Værdi af rådighed over racerbiler

Landsskatteretten har i en samtidig hermed truffet afgørelse for H1, j.nr. 142416254, statueret, at selskabet fortsat driver aktivitet med motorsport. Der anses herefter ikke at være grundlag for at anse selskabets biler for stillet til rådighed for klagerens private brug eller at være tale om, at bilerne konkret har været anvendt i klagerens private interesse udover de tilfælde, hvor klageren har betalt leje til selskabet.

SKATs forhøjelser på dette punkt nedsættes herefter til O kr. for hvert årene 2008-2012.

…"

Landsskatterettens afgørelse af 21. februar 2019 i sagen vedrørendeH1_PROMOTION ApS.

Landsskatteretten traf den 21. februar 2019 afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår:

"…

I afgørelsen har deltaget:Susanne Dahl, Hanne Harritz Pedersen, Mette Vestergaard Huss og Steffen KjærulffSchmidt

Klager:                                                     H1

Klage over:                                              SKATs afgørelse af 25. februar 2014

Cvrnr.:                                                               ...11

Billede 25

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, ligesom repræsentanten har udtalt sig under et retsmøde for Landsskatterettens retsmedlemmer.

Faktiske oplysninger

H1 (herefter: Selskabet) er stiftet den 11. september 1990. Der har ikke været ansatte i Selskabet. Selskabet er ejet 100 % af A (herefter: hovedanpartshaveren).

Hovedanpartshaveren har ved siden af sin erhvervskarriere været professionel motorsportsudøver og har kørt Løb1 flere gange for Bilmærke1. Der er fremlagt CV for hovedanpartshaveren. Det fremgår af CV'et og en række artikler vedrørende hovedanpartshaverens sportskarriere, hvilke større løb og resultater, som hovedanpartshaveren har haft gennem årene, herunder deltagelse i løb10 - Sports 2000 i 1984, 1985 og 1986, deltagelse i Løb2 i 2002 - 2003, deltagelse i Løb1 i fra 2004-2007, deltagelse i Løb3 24timer i 2005 mv.

Af Selskabets årsrapporter fremgår, at selskabets formål er at udøve handel, service, luftfart, at fremme motorsport, at foretage investeringer samt at besidde aktier og anparter i andre selskaber mv.

Selskabet har haft kalenderåret som regnskabsår indtil den 31. december 2009. Herefter har Selskabets regnskabsår været fra den 1. juli til 30. juni. Regnskabsåret 2010 har derfor kun vedrørt perioden fra den 1. januar 2010 til 30. juni 2010. Selskabet har haft følgende resultater for 2010-2012:

Billede 27

Selskabets formue stammer hovedsageligt fra Selskabets investeringer i værdipapirer. I 2013/2014 havde Selskabet en egenkapital på 418.971.000 kr., fordi Selskabet havde solgt sine aktier i et Y1land selskab, som drev virksomhed med flyrejser på Y1land.

Selskabet har herudover haft indtægter og udgifter vedrørende motorsport, herunder fra hovedanpartshaverens motorsportskarriere. Selskabet har i perioden fra 2004 - 2012 haft underskud vedrørende sine motorsportsaktiviteter. Ifølge årsrapporter og kontospecifikationer har SKAT opgjort følgende resultat vedrørende motorsport for 2010 - 2012.

Billede 29

Indtægter fra motorsportsaktiviteter

For indkomståret 2010 er der indtægtsført 8.000 kr. som lejeindtægt for en udleje af BILMÆRKE2 for 1. halvår. Derudover er der ingen indtægter.

For indkomståret 2011 er der indtægtsført 1.300.000 kr. som stammer fra salget af to 2 Bilmærke5biler fra varelageret for 650.000 kr. pr. stk. Derudover har der ikke været indtægter.

Den ene bil (SR1 stelnummer 19) er solgt tilbage til G1 ApS. Som vederlag herfor har Selskabet modtaget en brugt Bilmærke1 til en værdi af 650.000 kr., da den finansielle situation i G1 ApS ikke har gjort det muligt for selskabet at kunne betale kontant.

Den anden bil (SR1 - stelnummerXX) er ligeledes solgt tilbage til G1 ApS. Det er oplyst, at der efter tilbage salget er indgået en ny aftale, hvor LJ (Formula Automobile), JC og Selskabet skulle eje 1/3 hver af bilen, som skulle ombygges til en showcar. Der er ikke udarbejdet skriftlig aftale herom. Det er oplyst, at de to andre ejere af bilen ville ud af aftalen, og Selskabet har derfor købt de andres andele med en rabat. Der er fremlagt faktura af 21. juni 2012, hvoraf fremgår, at Selskabet har betalt 354.090,35 kr. ekskl. moms for køb af LJs andel. Der er ikke indsendt bilag vedrørende JCs salg af andele i bilen til Selskabet.

For indkomståret 2012 er der en indtægt på 100.000 kr., som ifølge faktura af 24. februar 2012 er eventomkostninger i forbindelse med Racing Festival efter aftale med NT. Fakturaen er udstedt til Bane1, Danmark.

Udgifter til motorsportsaktiviteter

Der er fremlagt kontospecifikationer for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. SKAT har fordelt udgifterne for 2010, 2011 og 2012 vedrørende motorsportsaktiviteter således:

Billede 31

Det har ikke været muligt at foretage en fuldstændig fordeling af udgifterne på henholdsvis G1 ApS, hovedanpartshaveren eller hovedanpartshaverens datter.

For indkomståret 2010 og 2011 har udgifterne efter det oplyste vedrørt Selskabets samarbejde med G1 ApS.

For indkomståret 2012 har udgifterne efter det oplyste primært vedrørt NCs motorsportskørsel. NC er hovedanpartshaverens datter.

Selskabets administrationsomkostninger

Selskabet har haft administrationsomkostninger, som har vedrørt både resultatet i henhold til Selskabets investerings og finansieringsvirksomhed og motorsport. Administrationsudgifterne er specificeret således for indkomstårene 2010 2012:

Billede 33

Beskrivelse af G1 ApS og samarbejdet

G1 ApS er stiftet den 9. februar 2007 af SD og OA. G1 ApS har produceret biler til motorsport.

Selskabet har i 2008 købt nominelt 41.667 kr. anpartskapitalen i G1 ApS, som svarer til den anpartskapitaludvidelse, der er foretaget i G1 ApS den 7. november 2008 efter beslutning herom på ekstraordinær generalforsamling i G1 ApS. Hovedanpartshaveren i Selskabet er herefter indtrådt i bestyrelsen i G1 ApS den 7. november 2008.

Selskabet har efter det oplyste indgået et samarbejde med G1 ApS. Der er fremlagt samarbejdsaftale mellem Selskabet og G1 ApS, dateret den 7. november 2008. Det fremgår heraf, at Selskabet har forpligtet sig til successivt at købe 4 stk. SR1 (Bilmærke5 SR1 Racersportsvogn) og 2 stk. FD1 (Bilmærke5 FD1 Formel Bilmærke7), jf. aftalens § 1. Der er fremlagt fakturaer for Selskabets køb af racerbilerne fra den 19. november 2008 til 21. april 2009.

Som pris for 1 stk. SR1 er aftalt 500.000 kr., og for 1 stk. FD1 roling chassis, 300.000 kr. (dvs. komplet vogn, men uden motor, motorelektronik og kobling). Købesummen for hvert enkelt af de i alt 6 stk. racerbiler blev forudbetalt for 1 stk. racerbil ad gangen. Risikoen for den enkelte racerbils hændelige undergang er overgået fra Bilmærke5 til Selskabet ved leverancen. jf. aftalens § 2.

G1 ApS har påtaget sig i rimeligt omfang at bistå med markedsføringsmateriale til Selskabets markedsføring af bilerne, samt til at stille medarbejder til rådighed ved forevisning og præsentation rundt i Europa. Selskabet skulle i den forbindelse afholde kontante udgifter ved rejser og ophold til Bilmærke5s medarbejdere ved sådanne markedsføringstiltag. Der er ikke i aftalen taget stilling til, i hvilket omfang mv. der skal ske markedsføring. jf. aftalens § 4.

G1 ApS er berettiget til selv at forestå salg og markedsføring af racerbiler af de omhandlede typer. Såfremt G1 ApS således selv fremskaffer købere til en model, er G1 ApS berettiget til at tilbagekøbe de til Selskabet leverede racerbiler, idet der fastsættes en pris svarende til Selskabets købspris med et tillæg på 1 % pr. påbegyndt måned, regnet fra Selskabets køb og indtil tilbagesalg til G1 ApS, jf. aftalens §5. Selskabet har ikke modtaget den aftalte procent i forbindelse med tilbagesalg af bilen.

Bilmærke5bilerne er i Selskabet bogført som varelager, bortset fra den ombyggede showcar, der er bogført som driftsaktiv.

G1 ApS har haft regnskabsår fra 1. juli til 30. juni haft følgende regnskabsmæssige resultater i 2009-2012:

Billede 35

Hovedanpartshaveren har på møde med SKAT af 4. september 2013 oplyst, at Selskabet og G1 ApS har delt opgaverne imellem sig. Det er på mødet oplyst, at racerbiler ikke bliver solgt ved annoncer og hjemmesider. Det er sejre, personlige kontakter mv. der sælger racerbiler. Markedsføring og salg af bilerne er foregået gennem såvel Selskabet som G1 ApS. G1 ApS har stor viden om den tekniske del for motorsports biler, mens hovedanpartshaveren har kunnet bidrage med sin viden om markedsføring samt hans personlige kontakter indenfor motorsporten. Mange gange bliver en bil efterspurgt til særlige løb, hvor der stilles krav til bilens specifikationer i løbsreglementet. SD er ekspert i specifikationer og reglementer. Derefter tager hovedanpartshaveren over, og forsøger at sælge bilen med de rette specifikationer.

Det er på mødet med SKAT oplyst, at Selskabet har valgt at købe biler, i stedet for at udlåne penge til G1 ApS. På den måde har Selskabet sikret sig aktiver som delvis sikkerhed for investeringen. Det har ikke været meningen, at Selskabet selv skulle stå for direkte salg af Bilmærke5biler.

SKAT har henvist til en artikel på Hjemmenside1 af 11. februar 2010, hvor det fremgår, at IA har været tilknyttet G1 ApS som konsulent, hvor han har været med til at udvikle og testkøre bilerne. Der er også henvist til artikel på Hjemmenside1 af 19. august 2010, hvoraf fremgår, at IA for sin marketingsindsats har fået stillet en Bilmærke5 CR1 sportsvogn til rådighed for en sæson. Han har blandt andet anvendt en VW Transporter i Selskabet, og Selskabet har stillet Bilmærke5 SR1, stelnummerXX, til rådighed indtil den er ombygget til en showcar.

Der er fremlagt markedsføringsmateriale, video og artikler vedrørende for Bilmærke5bilerne. Der er fremlagt produktspecifikation for Bilmærke5 SR1bilerne samt udkast til forretningside for G1 ApS og budgetter.

Der er fremlagt udkast til aftale mellem G1 ApS og henholdsvis G14 og G15, som efter det oplyste er uafhængige agenturer. Aftalerne er indgået med henblik på salg af racerbilerne.

G1 ApS er opløst efter konkurs den 25. februar 2014. Det er forklaret, at årsagen til konkursen har været manglede likviditet og at G1 ApS er blevet mødt med erstatningskrav fra to amerikanske købere af racerbilerne, idet der var problemer med racerbilernes gearkasser.

Der er fremlagt mødereferat af 28. august 2009, hvoraf fremgår, at likviditetssituation i G1 ApS er kritisk på grund af manglende omsætning af racerbiler i 2009. For at skaffe likviditet er der indgået aftale mellem Selskabet og G1 ApS, hvorefter Selskabet vil tilbyde F1bank akkord af 50 % af kassekreditten, svarende til omkring 1 mio. kr. for at frigøre SD og OA for deres kautionsforpligtigelse overfor banken. Selskabet skal herefter overtage ejerskabet over varelageret i G1 ApS. Det fremgår af akkordaftale af 10. maj 2010, at Selskabet har lånt G1 ApS 1 mio. kr. til indfrielse af en kassekredit for G1 ApS i F1bank. Der blev den 21. februar 2011 tinglyst virksomhedspant til sikkerhed for lånet, der er ydet til G1 ApS.

Vedrørende problemerne med gearkassen og erstatningskravet mod G1 ApS fra to amerikanske købere er der fremlagt skrivelse fra advokat til G1 ApS af 30. august 2012. Det fremgår heraf, at køberne har agtet at udtage stævning, såfremt G1 ApS ikke vil betale erstatningskravet.

Udgifterne til klagerens datter

Vedrørende regnskabsåret 2011/2012 er det oplyst, at Selskabets udgifter hovedsageligt har vedrørt NC, som er hovedanpartshaverens datter.

Hovedanpartshaveren har oplyst, at hans datter har kørt racerløb gennem flere år, og at udgifter hertil tidligere har været afholdt af ham privat.

I regnskabsåret 2011/2012 er udgifterne vedrørende NC placeret i Selskabet, fordi NC er begyndt at køre for Team1 i 2011.

Efter det oplyste er der indgået et samarbejde mellem selskabet og NC. Der er fremlagt aftale om talentudvikling mellem selskabet og NC, dateret den 6. januar 2012. Det fremgår af aftalen, at Selskabet yder rådgivning og økonomisk bistand i forbindelse med NCs udvikling som racerkører i motorløb.

Selskabet skal, ifølge aftalen, yde økonomisk bistand i form af tilvejebringelse af køretøj, afholdelse af udgifterne ved deltagelse i træning og løb, herunder registreringsgebyr, omkostninger til reservedele og forbrugsvarer, inklusive dæk. Endvidere dækker aftalen omkostninger til transport af køretøj, rejseomkostninger, opholdsudgifter og omkostninger i forbindelse med uheld, der ikke dækkes af forsikring. Den økonomiske bistand omfatter ikke løn.

Ifølge aftalen, kan Selskabet på vegne af NC føre forhandlinger og indgå aftaler om indtægtsgivende aktiviteter, såsom reklamenavne på køretøj, køredragt og anden indtægtsgivende virksomhed i sammenhæng med aktiviteten. Kontante præmier og ydelser i naturalier mv. indgår i Selskabets indtægter.

Nettoindtægterne skal, ifølge aftalen, fordeles med 50 % til Selskabet og 50 % til NC. Aftalen er indgået for en 5årig periode. Såfremt NC inden udløbet af de første 3 år (inden den 6. januar 2015) erklærer, at hun standser aktiviteten, er hun forpligtet til at betale en negativ saldo til Selskabet, tillagt en årlig rente på 10 %. Såfremt NC ophører i den efterfølgende 2årige periode, skal en eventuel negativ saldo anses for tabt for Selskabet, og NC skylder ikke noget. Hvis NC er forhindret i at deltage i aktiviteten af andre årsager end fravalg, det være sig på grund af uheld, sygdom eller graviditet, bringes aftalen til ophør uden ansvar for NC til at betale nogen del af investering fra de første 5 år.

Fra 2012 har NC kørt for Bilmærke1. I 2012 har NC indgået en 3årig aftale med Bilmærke1, som har haft fokus på at have en kvindelig racerkører. Det er oplyst, at der er 3 biler i teamet og der er 2 kørere pr. bil. NCs serie er pt. Løb8.

Selskabet har købt en Bilmærke1 i regnskabsåret 2012/13, som NC har kørt i (før kørte hun i en cupbil). Selskabet havde regnet med, at Selskabets andel af udgifterne i kalenderåret 2013 ville udgøre 150.000 euro. Håbet var, at NC skulle køre Løb1 serie (langdistance) i 2014-15.

Det fremgår ikke af årsrapporterne eller kontospecifikationer for selskabet, at der har været indtægter fra NCs kørsel. Det er oplyst, at der har været sponsorindtægter, men at de er indgået til Team1 og Bilmærke1 og derved har dækket udgifter, som Selskabet ellers skulle have afholdt for NC.

Udover aftalen om talentudvikling er der fremlagt artikler om NCs resultater som professionel motorsportsudøver, markedsføringsmateriale vedrørende NC samt værdiansættelse af NC på baggrund af omtale og resultater.

Der er fremlagt "Sponsorship sales consultant agreement" af 25. november 2013, der er indgået mellem G2 ApS (NCs selskab) og G3 Aps. Det fremgår heraf, at G3 Aps. vil modtage 30.000 USD for deres markedsføringsarbejde for NC, mens G3 Aps. derimod modtager 25 % af de sponsorater, som G3 Aps. skaffer. De 25 % bliver modregnet i den faste betaling på 30.000 USD.

Der er fremlagt markedsføringsaftale mellem G4. og NC, dateret 14. marts 2014. Det fremgår heraf, at G4. skal sammensætte detaljerede aktivitets og salgsfremmende programmer og assistere med salgsfremmende materiale for NC og hendes sponsorer. Derudover skal G4. producere professionelle video og fotos samt udvikle platforme og hjemmesider for NC.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 1.481.647 kr. for indkomståret 2010 og 1.686.746 for indkomståret 2011, da SKAT har anset nettounderskud vedrørende motorsport for ikke afholdt med erhvervsmæssig drift for øje.

SKAT har endvidere forhøjet selskabet med 5.407 .017 kr. for indkomståret 2012, da SKAT har anset udgifterne for at være afholdt i hovedaktionærens personlige interesse for motorsport.

Som begrundelse herfor har SKAT anført følgende:

"1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at aktiviteterne vedrørende motorsport/ Bilmærke5 ikke er drevet med erhvervsmæssig drift for øje, og derfor ikke kan opgøres og fratrækkes efter statsskattelovens regler i §§ 46.

For indkomståret 2008 hvor udgifterne ifølge det oplyste primært har vedrørt As deltagelse i Løb1 mv., er det SKATs opfattelse, at aktiviteten ikke har været foretaget med erhvervsmæssig drift for øje, og derfor ikke kan opgøres og fratrækkes efter statsskattelovens regler i §§ 46. Udgifterne anses primært at have været foretaget på grund af As personlige interesse for motorsport. Der er henset til at aktiviteten i perioden fra 2004 til 2008 har givet underskud. Det anses ud fra de mange artikler på Internettet at være uomtvisteligt, at A har stor personlig interesse for motorsporten.

For indkomstårene 2009-2011 hvor udgifterne ifølge det oplyste primært vedrører Bilmærke5, har revisor oplyst, at H1 investering i Bilmærke5 og Bilmærke5bilerne var kommerciel begrundet, og at H1 ikke har drevet virksomhed med Bilmærke5racerbilerne.

Bilerne blev ifølge det oplyste kun købt for at understøtte økonomien i Bilmærke5, og med videresalg for øje. Revisor har anført at udgifterne evt. skal aktiveres, og først fratrækkes når bilerne sælges. Revisor har endvidere henvist til, at såfremt der havde været ydet et lån, ville gevinst/tab være skattepligtigt.

Da H1 ikke har ydet et lån til Bilmærke5, er det SKATs opfattelse, at kursgevinstlovens regler ikke kan anvendes.

Det er SKATs opfattelse, at udgifterne ikke kan fratrækkes løbende, og heller ikke som foreslået af revisor aktiveres, og så fratrækkes når bilerne sælges. Det er SKATs opfattelse, at aktiviteten med køb af racerbiler ikke har været foretaget med erhvervsmæssig drift for øje, men derimod har været afholdt for at understøtte økonomien i G1 ApS, og dermed sikre H1' investering i virksomheden i form af anparter i, og dermed medejerskab af selskabet.

Når der henses til de markedsføringsudgifter mv. H1 afholder, sammenholdt med købsprisen og salgsprisen for en bil, er der ikke udsigt til fortjeneste. Ud fra det oplyste, skete køb af bilerne ikke ud fra et ønske om at drive virksomhed med køb og salg af biler, men derimod for at sikre selskabets tilgodehavende i og finansiering af G1 ApS.

H1 har kun solgt en enkelt Bilmærke5bil, og det skete ved et tilbagesalg til Bilmærke5. I forbindelse med denne handel skulle H1 ifølge aftalen have en betaling på selskabets købspris for bilen med et tillæg på 1 % pr. påbegyndt måned fra købstil salgstidspunkt. Dette er ikke sket. Selv hvis tillægget var betalt, ville det kun svare til en forrentning af den investerede kapital, uden mulighed for at dække de forbundne markedsføringsudgifter mv.

I forbindelse med den afholdte event på Y3land har H1 oplyst, at selskabet ikke har haft udgifter vedrørende potentielle kunder. Nogle kunder har skullet betale for at deltage i løbene, andre ikke. Den indtægtsførte omsætning vedrørende kundernes deltagelse i eventen stemmer ikke altid overens med udstedte fakturaer. Vedrørende afholdte udgifter har H1 bl.a. afholdt og fratrukket en flybillet til SH (bilag 1038). Det er oplyst, at SH var en potentiel kunde. SH har ikke betalt for at deltage i eventen. Det fremgår af artikler på Internettet, at A og SH førhen har kørt racerløb sammen.

Det er SKATs opfattelse, at ovenstående viser, at aktiviteterne vedrørende Bilmærke5 ikke er drevet med erhvervsmæssig drift for øje, og derfor ikke kan opgøres og fratrækkes efter statsskattelovens regler i §§ 46.

For 2012, hvor udgifterne ifølge det oplyste primært vedrører hovedaktionærens datter, anses udgifterne også at være afholdt i hovedaktionærens interesse, idet udgifterne anses at have passeret ham i kraft af hans bestemmende indflydelse i selskabet, inden de kommer datteren til gode.

Udgifterne til understøttelse af NCs racersportsaktiviteter har i årene før 2012 været afholdt i personligt regi af A, som en privat udgift.

Selskabets revisor har i mail af 4. marts 2013 oplyst, at der pt. arbejdes på at skaffe flere sponsorer og reklameindtægter vedrørende NC, på basis af det fundament, der er skabt i 2012.

På møde hvor der blev redegjort mere for NCs mulige racerbilskarriere, kom det frem, at der ingen aftale er vedrørende behandling af NCs sponsorater mv. på nuværende tidspunkt, men at det på sigt er meningen at H1 skal modtage disse. De sponsorindtægter som NC indtil nu har modtaget, er ikke tilfaldet H1, men er indgået i teamet (Team1). Selskabets udgifter vedrørende NC angår således ikke skattepligtige indtægter i selskabet.

Det er i øvrigt SKATs opfattelse, når der henses til tidligere år, og den omstændighed, at der er tale om en meget dyr sport, at der ikke er udsigt til, at der i fremtiden kan opnås så mange indtægter, at der kan forventes et overskud.

Det er SKATs opfattelse, at ovenstående viser, at aktiviteterne vedrørende NCs motorsport ikke er drevet med erhvervsmæssig drift for øje, og derfor ikke kan opgøres og fratrækkes efter statsskattelovens regler i §§ 46.

Vedrørende administrationsudgifter

Vedrørende administrationsudgifterne er det SKATs opfattelse at skønsmæssigt 75 % af udgifterne kan anses at vedrøre motorsporten. Ved skønnet er der henset til, at det var den fordeling der blev foretaget i forbindelse med momskorrektionen, og at det er med den fordeling momsen efterfølgende er angivet af H1. Vedrørende konto 7640 (gebyr) er det SKATs opfattelse, at disse udgifter i overvejende grad vedrører selskabets finansielle virksomhed, og at disse udgifter derfor ikke skal indgå i fordelingen.

Vedrørende afskrivninger

Der kan ikke afskrives på driftsmidlerne, da de ikke anses at være anvendt erhvervsmæssigt, hvilket er et krav for afskrivning jf. afskrivningslovens § 2.

Talmæssig opgørelse

( ... )

Beløbet anses for maskeret udbytte til A, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og skal medregnes med 81.276 kr.

Billede 37

Følgende bilag/udgifter anses for værende afholdt på vegne af A, jf. sagsfremstillingens afsnit om selskabets udgifter:4

39

Beløbet anses for maskeret udbytte til A, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og skal medregnes med 21.146 kr.

Billede 42

Udgifter vedrørende NC, anses for maskeret udbytte til A, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1."

Selskabets opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 1.481.647 kr. for indkomståret 2010 og 1.686.746 for indkomståret 2011, da nettounderskud vedrørende G1 er erhvervsmæssigt begrundet.

Klagerens repræsentant har nedlagt subsidiær påstand om, at nettounderskud vedrørende G1 er fradragsberettiget efter kursgevinstloven.

Klagerens repræsentant har nedlagt mere subsidiær påstand om, at udgifterne vedrørende G1 skal anses for tillæg til anskaffelsessummen for selskabets biler fra G1.

Klagerens repræsentant har endvidere nedlagt principal påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 5.407.017 kr. for indkomståret 2012, da udgifterne ikke kan anses for at være afholdt i hovedaktionærens personlige interesse for motorsport.

Det er til støtte herfor gjort gældende:

"Samarbejde med G1 ApS

Ved afgørelse af 25. februar 2014 har SKAT godkendt, at H1's investering med 25 % af selskabskapitalen i G1 ApS var en erhvervsmæssig investering.

H1 købte i 2008 12,5 % af kapitalen i G1 ApS af hver af de 2 stiftere af selskabet (altså 25 % i alt). Hverken H1 eller selskabets hovedanpartshaver er interesseforbundet (udover det erhvervsmæssige) med G1 ApS eller stifterne af G1 ApS.

Ved en Samarbejdsaftale af 7. november 2008 (kopi vedlagt) indgik H1 og G1 ApS aftale om, at de 2 stiftere af G1 ApS (SD og OA), skulle stå for den tekniske udvikling og produktion af bilerne, mens H1 skulle tage sig af markedsføring og salg. Endvidere forpligtede H1 ApS sig til successivt at købe i alt 6 nærmere specificerede Bilmærke5biler.

Det var således en erhvervsmæssigt begrundet aftale, som blev indgået mellem 2 uafhængige parter.

H1 nåede at købe 6 Bilmærke5biler, inde G1 ApS blev erklæret konkurs. Som tidligere forklaret i vores brev af 1. juli 2011 til SKAT, blev bilerne købt for at sikre likviditet i G1 ApS. Racerbilerne blev ikke købt med et ønske om at drive virksomhed med kørsel af racerbilerne. Bilerne blev alene købt med henblik på derved at understøtte økonomien i G1 ApS og med henblik på videresalg. Ud af disse 6 Bilmærke5racerbiler har H1 solgt 2 biler og har altså fortsat 4 på lager.

Ved afgørelse af 25. februar 2014 har SKAT afvist, at de udgifter, som H1 har afholdt i henhold til aftalen, på nogen måde kan have skattemæssig virkning for selskabet.

Som anført i vores klage af 23. maj 2014 er det vores opfattelse, at de i henhold til samarbejdsaftalen afholdte udgifter er driftsomkostninger, som er direkte fradragsberettigede jfr. Statsskattelovens § 6A.

Subsidiært skal udgifterne anses for at være afholdt på vegne af G1 ApS, hvorved udgifterne skal anses for at være anskaffelsessum for fordringer på G1 ApS. Da dette selskab (debitor) i 2012 blev erklæret konkurs, og konkursboet blev afsluttet uden udbetaling af dividende til de simple kreditorer, har H1 således lidt et skattemæssigt fradragsberettiget tab på sine fordringer mod G1 ApS (debitor) efter kursgevinstlovens regler.

Hvis Landsskatteretten finder, at udgifterne hverken kan anses for at være driftsomkostninger eller udtryk for fordringer (altså afholdt på vegne af G1 ApS), er det vores opfattelse, at udgifterne skal anses for at være tillæg til anskaffelsessummen for de Bilmærke5biler, som H1 købte. I sidstnævnte tilfælde vil udgifterne således skulle indgå ved opgørelsen af skattepligtig/tab ved selskabets afståelse af Bilmærke5bilerne.

Vi finder det uforståeligt, at SKAT kan have den opfattelse, at 2 uafhængige parter (H1 og G1 ApS) indgår en samarbejdsaftale med et nærmere specificeret indhold, hvorefter H1 skulle afholde nærmere bestemte markedsføringsudgifter mm, uden af de afholdte udgifter på en eller anden måde kan få betydning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for H1. Da udgifterne ikke relaterer sig til selskabets kapitalandele i G1 ApS, kan udgifterne efter vores opfattelse ikke være etableringsudgifter eller tillæg til anskaffelsessummen for anparterne i G1 ApS.

Udgifter til motorsport

H1 er et selskab, som i sin tid har foretaget investeringer i mange forskelligartede virksomheder. Da selskabet i 90'erne investerede i et datterselskab på Y1land med taxiflyvning, var der også på det tidspunkt tale om en risikabel investering i et uvant forretningsområde, men hvor selskabet så et stort potentiale. Investeringen viste sig at være guldranet, idet selskabet i 2013 solgte hovedparten af sin ejerandel i det Y1lande datterselskab for ca. ½ milliard og med en meget stor gevinst til følge.

Ligeledes investerede selskabet i 2008 i G1 ApS, fordi selskabet så et stort potentiale i de racerbiler, som G1 ApS producerede. Det er fortsat selskabets opfattelse at investeringen var rigtig, men tidspunktet var forkert. Den globale finanskrise gjorde det vanskeligt for et nystartet selskab med produktion af racerbiler at sælge racerbiler.

Det er ligeledes selskabets opfattelse, at der er potentielt store muligheder for på sigt at opnå gevinst ved investering i racerkøreren NC.

H1 er ikke ene om at se muligheder i NC inden for motorsport. Team3 understøtter således hendes muligheder for træning og deltagelse i motorløb samt hendes sideløbende studier ved Xuniversitet i markedsføring og ledelseskommunikation. Team3s støtte er tilvejebragt efter anbefaling fra G20 (G20). G20s anbefaling af 15. august 2012 er vedlagt.

Desuden har det tyske firma Bilmærke1 foretaget en beregning af NCs værdi som markedsføringsobjekt. Beregningen er foretaget på baggrund af hendes løbsresultater på motorbaner i Y10område og hendes efterfølgende omtale i sportsmagasiner mm. i løbet af blot 6 måneder fra november 2012 til april 2013. Jfr. vedlagte opgørelse beregnede Bilmærke1 i 2013 NC markedsforingsværdi til 504.259 US dollars svarende til ca. 2,7 mio. kr.

I 2012 indgik tyske Bilmærke1 en mundtlig aftale med NC om en 3 årig kontakt, hvorefter NC blev en del af Bilmærke1s team med særlig fokus på kvindelige racerkører. De løbsindtægter og sponsorindtægter, som temaet opnåede i 2012, er fuldt ud tilgået køreteamet. På den måde har H1 reelt sparet en udgift på 50 % af disse indtægter jfr. nærmere nedenfor om aftalen om talentudvikling.

Udover at NC fra 2012 indgår i et team under tyske Bilmærke1, så sponsorere Bilmærke1 hende også direkte på den måde, at hun kan købe reservedele hos Bilmærke1 med 35 % rabat. Det gør Bilmærke1 selvsagt kun, fordi de også har set hendes potentiale.

NCs far, A, som er eneanpartshaver i H1, har i flere år privat betalt datterens motorsport. Da NC nu har opnået en status som værende blandt de 5 førende kvindelige racerkører i Europa inden for GTklassen, har H1 fundet tiden moden til at investere i hende med henblik på, at investeringen på sigt bliver overskudsgivende for selskabet. Ved aftale af 6. januar 2012 (kopi vedlagt) har parterne (NC/G2) indgået "filnavn1". Ifølge aftalen yder selskabet såvel rådgivning som økonomisk bistand til NCs deltagelse i træning og motorløb herunder materialeomkostninger og rejseomkostninger. Aftalen er indgået for en 5 årig periode. Selskabets incitament for indgåelse af aftalen er, at selskabet modtager 50 % af NCs samlede indtægter forbundet med hendes motorsport i de 5 år, aftalen foreløbig løber. Selskabet er bemyndiget til at indgå aftaler om indtægtsgivende aktiviteter, hvorved selskabet har gode muligheder for aktivt at bidrage til NCs indtægter ved motorsport, og dermed også bidrage aktivt til selskabets andel af disse indtægter. De indtægter, hvor selskabet modtager 50 %, er præmier, såvel kontante beløb som naturalier ved deltagelse i motorløb, reklameindtægter i form af reklamenavne på køretøj og køredragt mm samt anden indtægtsgivende aktivitet i sammenhæng med hendes motorsport.

I forsøget på virkelig at gøre NC kendt og skaffe hendes sponsorater, har hendes selskab G2 ApS den 25. november 2013 indgået en aftale (kopi vedlagt) med det internationalt kendte management firma G3. Aftalen går ud på, at G3 globalt, men særligt i Y10område skal udføre markedsføringsarbejde for NC med henblik på at skaffe hende sponsorater. G3 modtager årligt 30.000 US dollars for dette arbejde. Derudover modtager G3 25 % af de sponsorater, som de skaffer, og heri modregnes den faste betaling på 30.000 US dollars G3 har allerede gennemført en lang række besøg hos potentielle sponsorer. Vi vil medbringe listen til et eventuelt møde med Landsskatteretten. G3's incitament for dette arbejde er udover den faste betaling selvfølgelig, at G3 har troen på, at NC for alvor kan "slå igennem", og dermed forøge G3s indtjening ved aftalen. Vedlagt følger G3s præsentation af NC.

I marts 2014 har NC indgået en markedsføringsaftale (kopi vedlagt) med det ligeledes internationalt anerkendte markedsføringsfirma G4. G11 opgave er at brande og skaffe NC PR i Y15LAND. G11 opgaver er bl.a. at:

·       Sammensætte deltaljerede aktivitetsog salgsfremmende programmer.

·       Assistere med salgsfremmende materiale for NC og hendes sponsorer.

·       Producere professionelle video og fotos.

·       Udvikle platforme til pleje af fans.

·       Udvikle detaljeret hjemmeside inkl. design om NC

Såvel G3s som G4s markedsføringsinitiativer vil utvivlsomtoge NCs markedsværdi og dermed også komme H1 til gode.

Der er ikke udarbejdet budgetter for NCs aktiviteter inden for motorsport. Det skyldes, at det er meget vanskeligt at forudse indtægterne. De hænger i høj grad sammen med præstationerne på motorbanen, og disse præstationer er selvsagt nærmest umulige at forudse. H1 fører løbende regnskab med indtægter og udgifter for aftalen med NC, og forsøger at afstemme, at udgifterne goldes inden for realistiske rammer i forhold til de potentielle indtægtsmuligheder således, at aftalen på sigt forventes at medføre et samlet overskud for selskabet. NCs hidtidige løbsresultater og Bilmærke1s beregninger af hendes markedsføringsværdi, og Bilmærke1s tro på hendes evner til at vinde motorløb sandsynliggør efter vores opfattelse, at det er berettiget, at have forventninger om, at H1' investering i hende vil blive en overskudsgivende forretning.

Det er på den baggrund vores opfattelse, at H1 har indgået en erhvervsmæssigt begrundet aftale med NC. Aftaler medførte i 2012 et skattemæssigt underskud, som efter vores opfattelse er fradragsberettiget, idet underskuddet vedrører en erhvervsmæssig aftale, som inden for aftalens løbetid på 5 år forventes at medføre et samlet overskud for selskabet.

For 2012 udgjorde det selvangivne underskud på 5.407.017 kr. Vi er enige i, at dette underskud indeholder beløb til køb af en Bilmærke1 racerbil til brug for NC, og at denne udgift ikke kan fratrækkes som en driftsudgift. Racerbilens anskaffelsessum var 173.918,50 EURO svarende til 1.293.136 kr. Anskaffelsesudgiften til racerbilen skal aktiveres, hvorefter der kan beregnes skattemæssige afskrivninger efter reglerne for driftsmidler. Idet selskabet har negativ skattepligtig indkomst for 2012, og idet racerbilen er solgt og indtægtsført i 2013, ønskes der ikke beregning af skattemæssige afskrivninger på racerbilen for 2012."

SKATs udtalelse

SKAT er kommet med følgende udtalelse til klagen:

"I klageskrivelsen skriver revisor indledningsvis, at underskuddet i 2012 på 5.407.017 kr., alle er udgifter der er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a.

SKAT kan oplyse, at der i underskuddet indgår købsprisen på en racerbil med 1.293.136,22 kr. Dette var SKAT ikke vidende om på det tidspunkt hvor der blev sendt en afgørelse til H1, hvorfor det ikke fremgår af sagsfremstillingen.

I forbindelse med SKATs efterfølgende ændring af hovedaktionærernes selvangivelse for 2012, oplyste revisor i mail til SKAT den 5. marts 2014, at bilen købt i 2012 ved en fejl blev udgiftsført med 100%. Bilen blev solgt i 2013, og fejlen blev opdaget i den forbindelse. Derfor har selskabet ifølge det oplyste indtægtsført salgsprisen i 2013.

SKAT har modtaget følgende bilag/ fakturaer i forbindelse med købet/ salget:

45

I H1 regnskab for indkomståret 2011/2012 er der fratrukket 1.293.136,22 kr., svarende til 173.918,50 euro (bilag 2007) på X1. Beløbet er ifølge revisor købet af racerbilen til NC. Revisor har tidligere overfor SKAT tilkendegivet, at det var en fejl at købet er blevet fratrukket som en driftsudgift.

Revisors oplysning om at alle udgifter er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a, stemmer således ikke overens med tidligere afgivne oplysninger, hvor revisor har tilkendegivet at det var en fejl at racerbilen var fratrukket som en driftsudgift.

Det er SKATs opfattelse, at forholdet ikke kan rettes op, ved at indtægtsføre salget i efterfølgende år. Selskabet har i stedet for mulighed for at få genoptaget skatteansættelsen for 2013 efter gældende regler, såfremt der fejlagtigt er indtægtsført beløb vedrørende salg af bilen.

Det er stadig SKATs opfattelse, at underskuddet ikke kan fratrækkes, hverken helt eller delvist. Begrundelsen for dette fremgår af afgørelsen og sagsfremstillingen.

Vedrørende NCs motorsport

Det fremgår af klageskrivelsen at H1 i 2012 indgik en samarbejdsaftale vedrørende NC, hvorefter selskabet afholder hendes udgifter til motorsport. Til gengæld opnår selskabet 50 % af NCs indtægter, herunder reklameindtægter ved motorsport.

I forbindelse med SKATs behandling af punktet blev det på møde den 4. september 2013 oplyst, at der ikke var en aftale om, at H1 skulle modtage nogle af NCs indtægter, og selskabet havde heller ikke modtaget andel af de indtægter der havde været.

A, som ejer H1 har ifølge det oplyste, gennem flere år afholdt NCs udgifter til motorsport privat.

I regnskabsåret 2011/2012 placeres udgifter i H1 fordi NC bliver en del af Bilmærke1team. I 2012 indgik NC en treårig aftale med Bilmærke1, som havde fokus på at have kvindelige racerkørere. SKAT er ikke i besiddelse af denne aftale. Der har ifølge det oplyste været sponsorindtægter vedrørende NC. Disse indtægter er tilgået teamet. H1 har ikke modtaget andel af disse indtægter.

A oplyste på mødet, at H1 fremover skulle have de personlige sponsorindtægter, som NC modtog. Der er ingen skriftlige aftaler om dette eller andet. A oplyste, at han ville tale med sin advokat om at få lavet en aftale om dette."

SKATs supplerende udtalelse

SKAT har udtalt følgende:

"Klagers påstand:

•      Afholdte udgifter vedrørende samarbejde med G1 ApS er fradragsberettigede udgifter jf. statsskattelovens § 6 a.

Subsidiært, at udgifterne skal anses for at være anskaffelsessum for fordringer på G1 ApS. Da G1 ApS blev erklæret konkurs i 2012 uden dividende til simple kreditorer, har H1 et fradragsberettiget tab efter kursgevinstlovens regler.

Hvis Landsskatteretten finder, at udgifterne hverken kan anses for driftsomkostninger eller udtryk for fordringer, er det klagers opfattelse, at udgifterne skal anses at være tillæg til anskaffelsessummerne for de Bilmærke5biler som H1 købte, hvilket vil betyde at udgifterne vil skulle indgå ved opgørelse af skattepligtig gevinst/tab ved selskabets afståelse af Bilmærke5bilerne.

Da udgifterne ikke relaterer sig til selskabets kapitalandele i G1 ApS, kan udgifterne efter klagers opfattelse ikke være etableringsudgifter eller tillæg til anskaffelsessummen for anparterne i G1 ApS.

•      Afholdte udgifter til motorsport vedrørende NC skal anses for fradragsberettigede, idet der inden for 5 år forventes et samlet overskud for selskabet.

For 2012 udgjorde underskuddet 5.407.017 kr. Beløbet indeholder udgiften til køb af bil til NC, som klager er enig i ikke kan fratrækkes som driftsudgift, men skal aktiveres, hvorefter der kan beregnes skattemæssige afskrivninger. Da selskabet har negativ skattepligtig indkomst for 2012, og idet racerbilen er solgt og indtægtsført i 2013, ønskes der ikke beregning af skattemæssige afskrivninger for 2012.

Ifølge den oprindelige indsendte klage til Skatteankestyrelsen den 23. maj 2014, klages der over skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Fratrukne udgifter i forbindelse med motorsport i selskabets regnskab for 2008 vedrører primært As deltagelse i Løb1 (ej påklaget).

Fratrukne udgifter i forbindelse med motorsport i selskabets regnskaber for 2009, 2010 og 2011 vedrører primært samarbejdet med G1 ApS. SKAT har tidligere frafaldet beskatning for indkomståret 2009 på grund af fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26, idet der ikke er tale om kontrollerede transaktioner omfattet af den forlængede ligningsfrist.

Fratrukne udgifterne i forbindelse med motorsport i selskabets regnskaber for 2012 vedrører primært As datter NC.

Samarbejde med G1 ApS

Der er ikke fremkommet nye oplysninger i den indsendte klage, hvorfor der henvises til SKATs afgørelse og sagsfremstilling, dateret 25. februar 2014.

Udgifter til motorsport

Sammen med klagen til Skatteankestyrelsen er der indsendt følgende aftaler, som ikke har været fremlagt i forbindelse med SKATs behandling af sagen:

-        Aftale om talentudvikling, indgået mellem NC og H1

-        Sponsorship sales consultant agreement, indgået mellem G2 ApS og G3 Aps.

-        Aftale om marketing, communications and Social Media Assistance, indgået mellem G11 og NC

Aftale om talentudvikling

Aftalen mellem H1 og NC er dateret den 6.1.2012.

Det fremgår af aftalen, at H1 skal yde rådgivning og økonomisk bistand i forbindelse med NCs udvikling som racerkører i motorløb.

Den økonomiske bistand omfatter tilvejebringelse af køretøj, udgifterne ved deltagelse i træning og løb, herunder registreringsgebyr, omkostninger til reservedele og forbrugsvarer inklusive dæk. Endvidere transport af køretøj, rejseomkostninger, opholdsudgifter og omkostninger i forbindelse med uheld, der ikke dækkes af forsikring.

H1 afgør ifølge aftalen omfanget af den finansielle bistand efter sit frie og bedste skøn.

H1 er bemyndiget af NC til at føre forhandlinger og indgå aftaler om indtægtsgivende aktiviteter, såsom reklamenavne på køretøj, koredragt og anden indtægtsgivende virksomhed i sammenhæng med aktiviteten. Kontante præmier og ydelser i naturalier, eksempelvis dæk, indgår ligeledes i H1 indtægter, og regnskabsføres som sådan.

H1 fører regnskab over de økonomiske bistandsydelser og indtægter i aftaleperioden, hvorved aktivitetens nettoindtægter fremkommer.

Nettoindtægterne fordeles med 50 % til H1 og 50% til NC.

Aftalen er indgået for en 5årig periode i forventning om at aktiviteten bliver overskudsgivende i løbet af denne periode.

Såfremt NC inden udløbet af de første 3 år (altså inden den 6.1.2015) erklærer at hun standser aktiviteten, er hun forpligtet til at betale en negativ saldo til H1, tillagt en årlig rente på 10 %.

Såfremt NC ophører i den efterfølgende 2årige periode, skal en evt. negativ saldo anses for tabt for H1, og NC skylder ikke noget.

Hvis NC er forhindret i at deltage i aktiviteten af andre årsager end fravalg, det være sig på grund af uheld, sygdom eller graviditet, bringes aftalen til ophør uden ansvar for NC til at betale nogen del af investering fra de første 5 år.

Vedrørende den indsendte aftale har SKAT følgende bemærkninger:

Aftalen har på intet tidspunkt været fremlagt for SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen. Derimod fik to medarbejdere fra SKAT på møde den 4. september 2013 følgende oplyst (uddrag af SKATs mødereferat fra møde 4/9 2013):

A’s datter, NC har kørt racerløb gennem flere år, hvilke udgifter har været afholdt af A privat. I regnskabsåret 2011/2012 placeres udgifterne i H1 fordi NC bliver en del af Bilmærke1team. NC kørte sammen med SA, som på tragisk vis døde, og nu kører hun med sønnen til NM i Team1.

Bilmærke1 leverer motorer og reservedele. Dæk sponsoreres af dækleverandører ogH1 stiller Bilmærke1bil til rådighed for teamet.

NC vandt mesterskab1 i sin gocartklasse da hun var ca. 1516 år, og kom med til mesterskab2, hvor det ikke gik så godt. Hun kørte Løb7 (= ca. 34 niveauer mindre end løb12) et år i 2011.

I 2012 indgår NC (nu 21 år) en treårig aftale med Bilmærke1, som havde fokus på, ligesom de andre bilmærker, at have en kvindelig racerkører (de andre har en alder på 30+). Bilmærke1 har nogle produkter de vil have markedsført - særligt rettet mod kvinder. Hun kan købe reservede/e hos Bilmærke1 med 35% rabat.

P.t. er hun studerende ved Xuniversitet under Team3. Drømmen er at få en fastansættelse som juniorkører. (så bliver hun lønansat, antagelig 50100.000 euro).

Der har været sponsorindtægter vedrørende NC, men de er indgået til teamet (Team1). Disse sponsorindtægter har dækket nogle udgifter, således atH1 har sparet den udgift.

Der er 3 biler i teamet og der er 2 kørere pr. bil NCs serie er pt. Løb8. H1 har købt en Bilmærke1 i regnskabsåret 2012/13 som NC nu kører i. (før kørte hun i en cupbil). H1 regner med, at H1s andel af udgifterne i kalenderåret 2013 bliver på 150.000 euro. Håbet er at NC kører Løb1 serie (langdistance) i 2014-15. Der har været sponsorater på vej som er glippet i sidste øjeblik.

Lars er manager for NC, men må i øvrigt ikke blande sig i hendes løb, og må ikke altid være til stede ved løbene. Hun vandt et løb i søndags, og han kunne kun følge det hjemmefra, hvilket han ikke synes er sjovt. Han regner med at hun vinder det hele i sin klasse i år. Hun har i Vinter kørt 4 løb i Y10område med stor pressedækning. Bl.a. på grundlag heraf har et markedsføringsfirma beregnet et overslag over hendes reklameværdi, som er ganske stor.

Til gengæld for de udgifter, som H1 afholder, skal H1 have NCs fremtidige personlige sponsorindtægter. Der er ingen skriftlige aftaler mellem H1 og NC om dette eller andet. A oplyste, at det ville han tale med sin advokat om at få lavet. H1 overvejer at købe 810 Bilmærke1 biler og lave en løbsserie hvor man kan leje bilerne. A har tidligere støttet gocartkørerne med 50100.000 kr. privat.

I starten betalte A selv for NCs motorsportsudgifter for at hun ikke skulle være afhængig af hensyn til og pleje af sponsorer.

At der nu er en aftale, som ifølge det indsendte skulle være indgået 6.1.2012 undrer SKAT, idet det på mødet den 4. september 2013 udtrykkeligt blev oplyst, at der ikke var en aftale. Det blev i øvrigt oplyst at det var meningen at H1 fremover skulle have NCs personlige sponsorindtægter. Disse oplysninger stemmer ikke overens med den nu indsendte aftale, idet det af denne aftale fremgår at H1 kun skal have 50 % af nettoindtægterne.

På den indsendte aftale er der nederst på siderne en dato, som er den 22/01 2014, altså efter møde med SKAT den 4/9 2013. Det virker mere sandsynligt, at aftalen kan være indgået omkring dette tidspunkt, hvis der henses til de oplysninger A tidligere har afgivet.

Den indsendte aftale er en fotokopi af en aftale, hvis tekst tilsyneladende er udarbejdet i tekstbehandlingsprogrammet Word, jf. filnavnet "filnavn1" nederst på siderne i aftalen. Det undrer SKAT, at en aftale oprettet i Word eller udskrevet fra Word den 22/1 2014 kan underskrives af parterne den 6/1 2012.

Det er efter SKATs opfattelse ikke dokumenteret, at selskabet i 2012, hvor selskabet afholdt motorsportsudgifter for NC, havde erhvervet rettigheder til indtægter/afkast i form af sponsorindtægter el.lign.

Der er ikke over for SKAT fremlagt regnskaber over motorsporten, hvor indtægter også er medtaget. Det er blot oplyst, at H1 udgifter blev mindre, når der tilgik teamet indtægter. NC har stiftet et selskab, G2 ApS den 19/12 2013, med det formål at udøve handel og service, at fremme motorsport, at foretage investeringer, og at besidde aktier og anparter i andre selskaber. I det første regnskabsår (19/12 2013 31/12 2014) er der eksterne omkostninger på 66.687 kr., som også er årets resultat. I andet regnskabsår (1/1 2015 31/12 2015) er der eksterne omkostninger på 17.868 kr., som også er årets resultat. Der ses ikke at være indgået sponsorindtægter.

Der er indsendt sponsoraftale indgået mellem G2 ApS og G3 Aps. Der skal ifølge aftalen betales $10.000 pr. måned i de første tre måneder, dækkende november 2013, december 2013 og januar 2014. Det vides ikke hvem der har betalt dette beløb. Udgiften for de tre måneder kan opgøres til ca. 165.000 danske kr. (valutakurs på ca. 5,50 kr.). Umiddelbart ser det ikke ud til at beløbet fratrækkes i regnskabet for G2 ApS, da udgiften overstiger de eksterne omkostninger, der er bogført.

Det vides ikke hvordan indtægter og udgifter skal fordele sig mellem H1, G2 ApS, NC, og det team hun kører for. SKAT har ikke modtaget oplysning/dokumenter vedrørende aftale mellem NC og Bilmærke1 eller det team hun har kørt for (Team1), herunder hvilke muligheder og begrænsninger, der af hensyn til teamets eventuelle sponsoraftaler er, for at NC selv kan indgå sponsoraftaler.

Der er ikke fremlagt regnskaber/budgetter for efterfølgende år, som kan vise at der skulle være udsigt til overskud. De regnskaber H1 har indsendt til erhvervsstyrelsen for efterfølgende år (2013-2015) viser ikke et overskud vedrørende motorløb. For perioden 1/7 2014 - 30/6 2015 har der bl.a. været løbsudgifter med over 11 millioner kr., og der er kun bogført driftsindtægter med lidt over 1 million kr.

Det er SKATs opfattelse, at den indsendte aftale om talentudvikling, der er indgået mellem H1 og NC ikke kan anses for at være indgået på sædvanlige forretningsmæssige vilkår.

Der kan ifølge aftalens § 2 erhverves indtægter ved at selskabet forhandler og indgår aftaler om indtægter af reklamenavne på køretøj og køredragt og at selskabet modtager præmier og naturalydelser (f.eks. dæk).

Det er SKATs opfattelse at sådanne aftaler imidlertid skal respektere de aftaler, som allerede er indgået og indgås af det Team1 eller fremtidige team, som NC kører for, og som herfor modtager sponsorindtægter vedrørende teamets biler, køredragter og kørsel, herunder præmier. NC er ikke ved aftalen med H1 begrænset i selv at indgå andre og yderligere aftaler med teams/sponsorer/markedsføringsfirmaer mv., som kan begrænse værdien af selskabets aftale. Modtagelsen af naturalier (f.eks. dæk) er kun egnet til at begrænse selskabets omkostninger marginalt og er ikke en kilde til at opnå nettoindkomst.

Det er SKATs opfattelse, at H1 allerede i de første tre år har afholdt så store udgifter, at der ikke er udsigt til, at en så stor investering kan blive rentabel med de ovennævnte begrænsninger i indtægtsmulighederne. Det må anses for usædvanligt, at man med henblik på erhvervelse af en andel af en motorkørers sponsor og præmieindtægter afholder så stor og usædvanlige udgifter, herunder køb af racerbil.

Allerede efter 3 år kan NC stoppe med at køre motorløb uden, at selskabet har mulighed for at få dækket sit store tab. NC kan komme ud af aftalen såfremt hun bliver gravid, ramt af sygdom eller uheld, uden at skulle betale noget af investeringen fra de første 5 år, hvilket må anses at være en stor risiko for selskabet.

Selskabet er ifølge aftalen med til at talentudvikle NC, men allerede efter 5 år ophører aftalen, hvorefter selskabet ikke har ret til eventuelle gevinster herefter. Det må formodes at udgifterne er størst under talentudviklingsfasen.

Selskabet har tidligere år afholdt As motorsportsudgifter med underskud i adskillige år efter sponsor og præmieindtægter.

NCs motorsportsudgifter er tidligere afholdt af selskabets hovedaktionær A som en privat udgift. Det er SKATs opfattelse, at selskabets afholdelse af NCs motorsportsudgifter er sket i hovedaktionærens personlige interesse.

Uanset datering/virkningstidspunkt for den indsendte aftale mellem H1 og NC, er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed for H1, men at afholdelsen af udgiften er sket på grund af hovedaktionærens personlige interesse for motorsport, og datterens interesse for motorsport.

SKAT har vedrørende hovedaktionærens motorsport nægtet fradrag for underskud for indkomståret 2008 (ej påklaget), fordi aktiviteten har givet underskud gennem flere år. Der har været underskud selv om A givetvis har været en dygtig racerkører, der har opnået at køre Løb1 med podieplads til følge. Dette viser at motorsport er en meget dyr sport.

På baggrund af de indsendte oplysninger, er det SKATs opfattelse, at skatteansættelsen er foretaget korrekt af SKAT, og at der ikke er fremkommet nye oplysninger, der ændrer dette.

Opmærksomheden henledes på, at klagers anbringender i selskabet indirekte også angår SKATs rådighedsbeskatning af A af den racerbil, som selskabet (via As indflydelse) stiller til rådighed for NC."

Repræsentantens bemærkninger til SKATs supplerende udtalelse 

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til SKATs supplerende udtalelse:

"SKAT betvivler rigtigheden af den skriftlige aftale mellem H1 og NC.

Den 4. september 2013 blev der på R1s kontor i Y11by afholdt møde mellem SKAT (repræsenteret ved IG og en mandlig kollega) og A (på vegne af sig selv og H1). Tilstede var også revisor PT og undertegnede.

Under mødet blev A spurgt om, hvorvidt der var en aftale mellem H1 og NC. A svarede, at der var en klar aftale, som var meget kort formuleret. A fortalte, at den grundlæggende angav, at alle indtægter fra sponsorer og samarbejdspartnere, som NC qua sin motorsportsaktivitet måtte opnå, skulle faktureres via H1, samt at NC vil modtage 50% af indtægterne herfra. SKAT påpegede, at det var en høj procentdel, H1 beholdte, hvortil A svarede, at det også var forbundet med en stor risiko men også med mulighed for stor gevinst. SKATs mandlige medarbejder påpegede derefter, at aftalen skulle være mere fyldestgørende, og at det nok var en god ide, at få en advokat til at udfærdige en mere fyldestgørende kontrakt. A tog dette råd til efterretning og bad en advokat udfærdige en mere fyldestgørende kontrakt til afløsning for den selvproducerede. Det er denne kontrakt, som SKAT efterfølgende har modtaget kopi af.

Som yderligere dokumentation for at H1s investering i NC er sket ud fra erhvervsmæssige overvejelser, kan vi henvise til en artikel (kopi vedlagt) i AVIS1 den 14. november 2016. Det fremgår heraf, at ejeren af G17 PA på tilsvarende vis har stiftet et anpartsselskab - Anpartsselskabet af 1. april 2010 som har investeret i MK. Videre fremgår det af artiklen, at den danske forretningsmand KS tidligere har tjent på at investere i racerkørere mod en andel i fremtidig indtjening, hvis talentet folder sig ud. PA og KS er således 2 eksempler, som bekræfter, at det ikke er ualmindeligt, at erhvervslivet investerer i racerkørere med henblik på at opnå gevinst i de store indtægter, som racerkørerne på sigt kan op nå, hvis deres talent udfolder sig.

Desuden skal vi bemærke, at samarbejdet mellem PA og MK tilsyneladende også er med en fordeling ca. fifty fifty, hvilket viser, at den aftalte fordeling mellem H1 og NC slet ikke er ualmindelig, hvilket SKATs ovennævnte bemærkning ellers antydede. PA og MK er os bekendtuafhængige parter, hvorfor deres aftale må anses for at være indgået på markedsmæssige vilkår. Tilsvarende har H1 og NC forsagt at indgå en aftale på markedsmæssige vilkår.

Derudover er der flere eksempler på, at kvindelige racerkører i Y15LAND kan tjene betydeligt mere end en løb12kører som f.eks. MK. Se f.eks. vedlagte artikel (red. link fjernet) om PD, som endda ikke har opnået samme store køreresultater som NC. Ifølge artiklen tjente PD i 2013 12,9 mio. US dollars ved motorsport.

Dernæst skal vi henvise til vedlagte artikel (red. link fjernet) fra Avis2, som er Y15LAND's største sports tv, og som i artiklen vurderer, at NC er blandt om de 20 mest betydningsfulde kvinder inden for motorsport over en længere årrække. Ud af disse 20 mest betydningsfulde kvinder inden for motorsport er det kun de 6, som er aktive i dag. 2 af de 6 kører dragster (lige ud acceleration). De resterende 4 herunder IC kører på bane.

NCs resultater på racerbaner i 2016 og ovennævnte artikler bekræfter efter vores opfattelse, at NC fortsat har store muligheder for at blive et økonomisk stort navn inden for motorsporten. Derfor er H1s investering i NC en erhvervsmæssig investering med en realistisk mulighed for et stort overskud."

Supplerende indlæg fra ny repræsentant

Der er under klagesagen indtrådt ny repræsentant. Repræsentanten har supplerende anført:

"ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at H1 er berettiget til at fradrage udgifterne til G1 ApS og NC, idet omkostningerne i det hele har karakter af sædvanlige driftsomkostninger for selskabet som led i selskabets investeringsvirksomhed.

Vi vil nedenfor uddybe ovennævnte hovedanbringende.

RETSGRUNDLAGET

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fremgår, at følgende kan fradrages i den skattepligtige indkomst:

"Driftsomkostninger, dvs. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, henunder Afskrivninger"

Fradragsberettiget efter statsskattelovens regler er således enhver udgift, der har indkomstvirkning. Det følger af retspraksis, at kriterierne herfor er, at udgiften har en kvalitativ forbindelse med indtægten, at udgiften er afholdt som led i en igangværende virksomhed, samt at udgiften udgør en sædvanlig driftsudgift.

Bestemmelsen i § 6, stk. 1, litra a, skal fortolkes i sammenhæng med statsskattelovens § 6, stk. 2.

Statsskattelovens § 6, stk. 2, bidrager således til fortolkningen af § 6, stk. 1, litra a, idet der her er angivet en række udgiftstyper, som i hvert fald ikke er omfattet af driftsomkostningsbegrebet.

Udgifterne i § 6, stk. 2, kan helt overordnet inddeles i tre kategorier:

·       privatudgifter

·       anlægsudgifter

·       formueforøgelse

Denne form for udgifter er ikke omfattet af fradragsretten. Sammenholdes stk. 1, litra a, med stk. 2, kan det konstateres, at driftsomkostningerne ikke kan være privatudgifter, anlægsudgifter eller udgifter til formueforøgelse.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er derimod udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

For at en udgift er omfattet af driftsomkostningsbegrebet, stilles der det krav, at udgiften har en vis kvalificeret tilknytning til virksomhedens drift og dermed til driftsindtægterne.

Det fremgår af retspraksis, herunder Højesterets dom refereret i UfR.2004.1561.H, at skatteyderen som udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage et skattemæssigt fradrag er opfyldt.

Skatteyder skal således sandsynliggøre, at udgiften er afholdt, og at denne relaterer sig til driften af den pågældende virksomhed.

Der fremgår nærmere om kravet til dokumentation i den skattevidenskabelige teori, jf. Skatteretten 1, 6. udgave, side 207:

"Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse."

Som det fremgår heraf, kan der ikke altså ikke stilles særlige formkrav fra skattemyndighedernes side til bevisførelsen. Skatteyder skal således blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften.

Det fremgår videre af Skatteretten 1, 6. udgave, på side 228:

"Skatteyderen har selv bestemmelsesretten for, hvorledes virksomheden skal drives, herunder om en driftsomkostning skal afholdes på den ene eller anden måde."

Der kan således ikke i statsskattelovens § 6 indfortolkes nogen særlige krav til organiseringen mv. af skatteyders virksomhed som betingelse for opnåelsen af fradrag.

Det relative dokumentationskrav sammenholdt med friheden til at drive virksomheden mest hensigtsmæssigt medfører, at det forhold, at der afholdes udgifter for at genere en yderligere indkomst i virksomheden, som udgangspunkt er tilstrækkeligt til, at der skal anerkendes fradragsret for udgifterne i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 6, litra a.

Det beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold, om afholdelsen af en given udgift er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet det dog bemærkes, at en lang række udgifter efter deres karakter må anses for at være typiske driftsudgifter. Disse udgifter udgør således udgifter til løn, leje eller indkøb af produktionsmidler mv.

VEDRØRENDE UDGIFTERNE TIL G1 APS

H1 har i perioden 20092011 afholdt udgifter relateret til selskabets investering i selskabet G1 ApS.

SKAT har i afgørelsen af den 25. februar 2014 bl.a. anført følgende, til støtte for at selskabet ikke har skattemæssig fradragsret for udgifterne:

"Det er SKATs opfattelse, at aktiviteten med køb af racerbiler ikke har været foretaget med henblik på erhvervsmæssig drift for øje, men derimod har været afholdt for at understøtte økonomien i G1 ApS, og dermed sikre H1' investering i virksomheden i form af anparter i, og dermed medejerskab af virksomheden."

Hertil bemærkes indledningsvist, at udgifter afholdt af H1 med henblik på markedsføring, reklame og salg mv. af Bilmærke5racerbiler som udgangspunkt må anses for at være udgifter af erhvervsmæssig karakter.

H1 har som følge af investeringen i G1 ApS en væsentlig erhvervsmæssig interesse i, at G1 ApS opnår overskud, med den direkte følge at H1 opnår afkast på investeringen.

Det forhold, at H1 har foretaget en investering i G1 ApS, bestyrker således blot den erhvervsmæssige motivation for at afholde udgifterne med henblik på at beskytte investeringen, jf. også Højesterets dom trykt i UfR.1976.60.H.

SKAT har i afgørelsen anerkendt, at udgifterne vedrørende G1 ApS ikke udgør maskeret udlodning for A, hvorfor SKAT således erkender, at udgifterne ikke er afholdt i A personlige interesse.

Det må konstateres, at hvis udgifterne ikke er afholdt i As interesse hvem andre end H1 har så haft interesse i afholdelsen af udgifterne? Det har på den baggrund kraftigt formodningen for sig, at H1 netop afholdt udgifterne som følge af en tro på, at G1 ApS senere ville blive en overskudsforretning, og at udgifterne derfor ville føre til fremtidige indtægter.

Da H1 valgte at erhverve 25 % af selskabskapitalen i G1 ApS, var det med henblik på at opnå et overskud ved investeringen. Det var således hensigten, at G1 ApS skulle blive en overskudsgivende forretning med deraf følgende gevinst til H1 ApS til følge.

Det bemærkes i den forbindelse, at A som følge af sin mangeårige erfaring inden for motorsport og betydelige kendskab til branchen havde særdeles gode forudsætninger for at vurdere potentialet i Bilmærke5racerbilen, da han prøvekørte den for første gang i 2008.

A konstaterede ved denne lejlighed, at racerbilen havde et betydeligt potentiale, og beviste dette ved samme lejlighed, da han satte banerekord på Bane2.

Som det bl.a. fremgår af de fremlagte produktbeskrivelser, jf. bilag 6, var fordelene ved Bilmærke5racerbilen bl.a., at den var relativt billig at producere, at den kunne køres af op til 2 meter høje og op til 100 kg tunge personer, samt ikke mindst at den var særdeles nem at køre.

Disse forhold medførte, at racerbilen var velegnet til markedsføring over for personer med interesse for motorsporten, men som ikke har råd til at købe tilsvarende meget dyrere racerbiler.

Herudover så A et potentiale i G1 ApS' brand inden for dansk motorsport, som han ligeledes vurderede, kunne udvikle sig i kraft med bilernes succes.

Som det fremgår af den indgåede aftale, jf. bilag 10, var arbejdsdelingen mellem aktionærerne således, at H1 skulle stå for markedsføringen af bilerne, da A som følge af sin mangeårige tilknytning til motorsport havde et betydeligt netværk.

Et forhold, der understøtter, at H1 foretog investeringen i G1 ApS af erhvervsmæssige årsager, er ligeledes den måde, hvorpå investeringen blev foretaget. Da H1 ønskede at sikre investeringen bedst muligt, blev der lavet den aftale, at H1 erhvervede en række racerbiler fra G1 ApS i stedet for at låne selskabet penge.

På denne måde sikrede H1 sig direkte ejerskab over et aktiv frem for en mere usikker låneinvestering.

Det var imidlertid ikke hensigten, at H1 skulle eje bilerne, men derimod, at G1 ApS bl.a. med As assistance skulle sælge bilerne.

Som det fremgår af bilag 11 og 12, blev der ligeledes indgået agentaftaler med agenter i Y12land og Y13land vedrørende salg af G1 ApS' biler, hvilket ligeledes understøtter den erhvervsmæssige hensigt.

Når G1 ApS solgte en bil, var det således meningen, at H1 skulle sælge bilen til G1 ApS med en mindre gevinst, og at G1 ApS derefter skulle sælge bilen til tredjemand ligeledes med gevinst.

På den måde ville H1 sikre sig, dels at investeringen i G1 ApS blev positiv, og dels at selskabet selv opnåede et afkast af den investerede kapital i G1 ApS.

Som bekendt blev Danmark og hele verden ramt af en verdensomspændende finanskrise ultimo 2008, som bl.a. havde store konsekvenser for forbruget af luksusgoder.

Finanskrisen ramte G1 ApS særligt hårdt, da en racerbil må siges at være et luksusgode.

Kundegrundlaget for selskabets biler blev således pludselig væsentligt mindre på meget kort tid.

Dertil kom, at selskabet måtte konstatere at der var problemer med SR1racerbilens gearkasse. Det lykkedes at få afhjulpet problemerne, men med den uheldige virkning at bilerne blev kr. 130.000 dyrere end først antaget, hvilket var en yderligere negativ faktor i et allerede presset marked.

Det er væsentligt at bemærke, at hverken H1 eller G1 ApS havde nogen som helst mulighed for at forudse, hvor stor indvirkning finanskrisen ville have på de globale finansmarkeder i årene efter.

Det forhold, at der på denne måde indtraf en uforudset begivenhed, er således ikke ensbetydende med, at udgifterne ikke har erhvervsmæssig karakter, netop fordi ingen kunne forudse udviklingen.

Tværtimod understøtter selskabets forretningsmodel, jf. bilag 5 og 13, og karakteren af aftalen om H1' køb af biler, jf. bilag 10, alt sammen den erhvervsmæssige karakter af investeringen.

I G1 ApS' levetid blev der brugt betydelige ressourcer på markedsføring af selskabets biler. Der henvises til kopi af promotionmateriale, jf. bilag 6, ligesom der henvises til de videoer som er fremlagt på det vedlagte USB stik, jf. bilag 7.

Omfanget og karakteren af materialet understøtter klart den erhvervsmæssige hensigt.

Det gøres videre gældende, at også de arrangerede promotionture til Y3land understøtter den erhvervsmæssige karakter af investeringen.

Hertil bemærkes, at årsagen til, at fremvisningen af bilerne blev foretaget på banen på Y3land, alene var, at vejret på Y3land er velegnet til racerkørsel, samt at det var muligt at leje banen særdeles billigt.

I modsætning til "almindelige" biler er det ikke muligt at prøvekøre en racerbil hos en bilforhandler. Det er derfor nødvendigt for at kunne sælge bilerne at arrangere muligheder for, at potentielle købere kan komme til at prøvekøre bilerne.

Herudover er det væsentligt at opnå presseomtale af bilerne, hvilket ligeledes var en målsætning ved afholdelsen af de pågældende promotionarrangementer.

Det lykkedes da også at få lavet aftaler med fire kunder som følge af de pågældende arrangementer. Aftalerne gik desværre i vasken efterfølgende som følge af det opståede problem med gearkasserne.

Også H1' historik omkring foretagelse af investeringer og As fortid som iværksætter understøtter at investeringen i G1 ApS har været erhvervsmæssig.

H1 har eksempelvis med stor succes har investeret i hotellet G12 på Y1land, ligesom han har foretaget en langsigtet investering i G13, som netop efter en årrække er begyndt at give væsentlige overskud.

Der er således tale om en række forskelligartede investeringer i mange forskellige brancher, hvorfor det for H1 ikke var usædvanligt at foretage investeringen i G1 ApS.

SKAT har anført følgende vedrørende arrangementet på Y3land i afgørelsen af den 25. februar 2014:

"I forbindelse med den afholdte event på Y3land har H1 oplyst, at selskabet ikke har haft udgifter vedrørende potentielle kunder. Nogle kunder har skulle betale for at deltage i løbene, andre ikke. Den indtægtsførte omsætning vedrørende kundemes deltagelse i eventen stemmer ikke altid overens med udstedte fakturaer. Vedrørende afholdte udgifter har H1 bl.a. afholdt og fratrukket en flybillet til SH (bilag 1038). Det er oplyst at SH var en potentiel kunde. SH har ikke betalt far at deltage i eventen. Det fremgår af artikler på internettet, at A og SH førhen har kørt racerløb sammen"

Det forhold, at enkelte deltagere ikke har betalt for deltagelse ved afholdelse af de pågældende arrangementer på Y3land, er ikke ensbetydende med, at udgiften hertil ikke kan anses for at være erhvervsmæssig.

Præcis på samme måde som en virksomhed annoncerer med sine produkter i pressen eller på TV, så udgør de pågældende arrangementer på Y3land præsentation og reklame for Bilmærke5racerbilerne.

I modsætning til eksempelvis kundegrundlaget for Butik1 er kundegrundlaget for en Bilmærke5racerbil imidlertid ikke den "almindelige" dansker, men derimod typisk en person, der i forvejen er interesseret i motorsport, og som har et ønske om selv at eje en racerbil.

De personer, som A og G1 ApS anså for særligt interessante og potentielle kunder, valgte man at invitere uden deltagerbetaling, således at de pågældende dog som udgangspunkt selv afholdt forplejningsog rejseomkostningerne.

SH var netop en sådan potentiel kunde. Netop fordi A tidligere har kørt løb med SH, vidste A, at SH kunne være en potentiel kunde.

Der er således intet unormalt eller ikkeerhvervsmæssigt ved det forhold, at der har deltaget personer med interesse for og tilknytning til motorsporten ved de pågældende arrangementer, ligesom det forhold, at enkelte af de potentielle kunder ikke har betalt for deltagelsen, ligeledes ikke fører til, at udgifterne ikke har erhvervsmæssig karakter, da udgifterne alene er afholdt med henblik på at erhverve senere indtægter.

Den erhvervsmæssige hensigt fremgår ligeledes af det forhold, at H1 i forbindelse med indfrielsen af gæld for G1 ApS til F1bank fik tinglyst et virksomhedspant i selskabets varelager, jf. bilag 31, samt bilag

H1 sikrede sig således varelageret i forbindelse med G1 ApS' konkurs, hvilket bl.a. har værdi ved servicering af de solgte biler og således ligeledes understøtter, at der har været tale om erhvervsmæssige udgifter.

SKAT har anført følgende i afgørelsen af den 25. februar 2014:

"H1 har kun solgt en enkelt Bilmærke5bil og det skete ved et tilbagesalg til Bilmærke5. I forbindelse med denne handel skulle H1 ifølge aftalen have en betaling på selskabets købspris for bilen med et tillæg på 1 % pr. påbegyndt måned fra købstil salgstidspunkt. Dette er ikke sket. Selv hvis tillægget var betalt, ville det kun svare til en forrentning af den investerede kapital, uden mulighed for at dække de forbundne markedsfaringsudgifter mv."

Hertil bemærkes, at H1 rettelig har solgt to Bilmærke5racerbiler, idet SKAT ikke medregner den showbil, som blev ombygget i samarbejde med JC og LJ, og som H1 efterfølgende valgte at tilbagekøbe.

I forhold til det anførte vedrørende tillæg til købesummen bemærkes, at udviklingen i G1 ApS som følge af bl.a. finanskrisen og problemerne med gearkasserne medførte, at selskabet ikke havde likviditet til at betale det forudsatte beløb. H1 valgte derfor at sælge bilerne uden tillægget, da alternativet var, at G1 ApS slet ikke kunne sælge nogen biler, hvilket naturligvis ikke var at foretrække.

Det gøres sammenfattende gældende, at H1' udgifter vedrørende G1 ApS i det hele udgør fradragsberettigede driftsomkostninger, idet udgifterne har nær tilknytning til den potentielle erhvervelse af indtægter som følge af samarbejdet med og investeringen i G1 ApS. Alene som følge af en række uforudsete begivenheder såsom finanskrisen og problemer med bilernes gearkasser endte investeringen med at blive tabsgivende. Disse forhold kan imidlertid ikke bevirke, at udgifterne ikke er af erhvervsmæssig karakter. Heller ikke det forhold, at selskabet har valgt at reklamere og præsentere bilerne ved arrangementer på Y3land, er et usædvanligt eller atypisk forhold, når henses til det særlige produkt og branchen. Der er således intet, der tyder på, at udgifterne ikke er afholdt alene med henblik på muligheden for at opnå en senere gevinst og derfor har den fornødne tilknytning til indtægtserhvervelsen, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

VEDRØRENDE UDGIFTERNE TIL NC

Det gøres overordnet gældende, at H1' afholdelse af udgifter i 2012 vedrørende NC udgør fradragsberettigede driftsomkostninger for selskabet, idet udgifterne er afholdt med henblik på opnåelse af en senere gevinst.

SKAT har i afgørelsen af den 25. februar 2014 bl.a. anført følgende:

"Udgifterne til understøttelse af NCs racersportsaktiviteter har i årene far 2012 været afholdt i personligt regi af A, som en privat udgift.

På møde hvor der blev redegjort for mere for NCs mulige racerbilskarriere, kom det frem, at der ingen aftale er vedrørende behandling af NCs sponsorater mv. på nuværende tidspunkt, men at det på sigt er meningen at H1 skal modtage disse.

Det er i øvrigt SKATs opfattelse, at ovenstående viser, at aktiviteterne vedrørende NCs motorsport ikke er drevet med erhvervsmæssig drift for øje ... "

For så vidt angår bemærkningen om, at udgifterne frem til 2012 var afholdt af A personligt, bemærkes, at dette forhold ikke har relevans for vurderingen af, om udgifterne i 2012 har erhvervsmæssig karakter.

Dette, fordi 2012 netop udgjorde vendepunktet for NCs karriere som professionel racerkører.

Det var således, i forbindelse med at hun i 2012 korte Løb9 for Team1 i Y14land, at hun traf den endelige beslutning om for alvor at satse på en karriere som professionel racerkører. Frem til dette tidspunkt var motorsport alene en tidskrævende hobby, hvilket også var årsagen til, at A ikke hidtil havde afholdt udgiften til hendes motorsport i selskabet.

Årsagen til, at H1 ønskede at indgå sponsoraftalen med NC, var ikke, at NC var As datter, men derimod at A kunne se et potentiale og talent i NC. Som følge af sin langvarige karriere inden for motorsport har A væsentlig indsigt i, hvilke kvaliteter der kræves for at blive en succesfuld racerkører.

Da han havde fulgt NC i en årrække igennem hendes juniorkørsel, havde han ved selvsyn konstateret, at NC besad evnerne og potentialet til at opnå succes som professionel racerkører. A ønskede imidlertid ikke at presse NC til en karriere som racerkører.

Det var således først, da NC fortalte A, at hun ønskede at satse på motorsporten for alvor, at A så muligheden for at foretage en investering i hendes fremtidige karriere.

Inden for professionel motorsport tager det ofte længere tid at opbygge en karriere. Dette, fordi en racerkører langsomt opbygger sine evner over adskillige år via adskillige tusinde timers kørsel og ikke mindst erfaring med en lang række forskellige biltyper og løbstyper mv.

En investering i en racerkører er således ikke en kortsigtet investering, men derimod baseret på en forudsætning om, at udviklingen som racerkører tager adskillige år.

Det særlige kendetegn ved for motorsport er, at det på alle måder er en dyr sport. Både fordi bilerne, der anvendes, er meget bekostelige, og ikke mindst fordi motorsporten tillige er en sport, der tiltrækker meget pengestærke sponsorer.

En investering i en professionel racerkører er utvivlsomt ikke en investering, som er "sædvanlig" for et "normalt" dansk selskab. Men H1 er heller ikke et "normalt" selskab, i den forstand at selskabet og A er kendetegnet ved stor villighed til at foretage forskelligartede og risikobetonede investeringer.

Som det fremgår ovenfor, er der bl.a. foretaget investeringer i så forskellige brancher som; urfabrik, flyselskab, tagrensningsvirksomhed, hoteldrift og guldsmed mv.

Det er evident, at der er stor forskel på at drive et flyselskab og at rense tage. Fælles for disse investeringer er, at H1 og A i alle tilfælde har vurderet, at der konkret har været mulighed for at opnå en gevinst ved investeringerne.

Investeringerne er således i alle tilfælde foretaget med henblik på at opnå et senere overskud.

Som oftest går chancen for at modtage en stor fortjeneste hånd i hånd med risikoen for et stort tab. H1 er villig til at løbe store risici i sine investeringer, hvilket skal ses i sammenhæng med As mangeårige erfaring som forretningsmand og iværksætter. Det er åbenbart, at ikke alle disse investeringer kan gå som forventet, og at nogle af disse investeringer kan medføre et betydeligt tab.

Omvendt har A til fulde bevist, at han har talent for at finde gode investeringer det bedste eksempel er naturligvis det Y1lande flyselskab, som sikrede H1 en meget stor milliongevinst.

Som nævnt ovenfor i sagsfremstillingen findes der ligeledes adskillige andre danske eksempler på, at selskaber og velhavere har investeret i danske racerkørere og deres karriere, eksempelvis MK.

Det er således ikke konkret usædvanligt for H1 at investere i en racerkører, ligesom det forhold at også andre uafhængige parter har foretaget lignende investeringer, ligeledes understøtter det erhvervsmæssige i investeringen.

Dertil kommer, at NC tillige med sine mange podieplaceringer og resultater i øvrigt har bevist, at hun besidder et stort talent som racerkører, ligesom hun har valgt at bringe meget væsentlige ofre i forhold til tilsvarende unge på sin egen alder.

Der kan navnlig henvises til det forhold, at NC både som professionel racerkører har bevist sit værd ved at opnå adskille podieplaceringer og ved at vinde løbsserier, ligesom hun har opbygget et brand med mange tusinde følgere på de sociale medier og betydelig mediebevågenhed, jf. de fremlagte undersøgelser af værdien af hendes mediedækning, jf. bilag 43 og 44.

I den forbindelse er det ligeledes væsentligt at bemærke, at det er et historisk særsyn, at NC som den første kvinde nogensinde vandt sin løbsserie og efterfølgende 2 år i træk deltager i 24 timers løbet Løb1. I alt ca. 56 kørere deltager i Løb1. Der er en lang række krav for at kunne få lov til at køre Løb1, herunder at ca. 42 ud af de 56 kørere bliver valgt som følge af, at kørerne har vundet deres mesterskaber eller tidligere har opnået placeringer som 13 til Løb1. Herudover er der en lang række yderligere krav til kørerne. Det er derfor kun et fåtal af verdens bedste kørere, der overhovedet får mulighed for at deltage i Løb1.

På trods af at NC ikke allerede i 2012 var i stand til at generere indtægter for H1, kan dette forhold således ikke i sig selv medføre, at investeringen ikke anses for at være erhvervsmæssig, idet der er tale om en langsigtet investering.

Resultaterne på racerbanen har bevist hendes kvaliteter som racerkører, hvilket underbygger H1' erhvervsmæssige interesse i NC.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse ligeledes på, at G17 tilsyneladende har investeret et beløb i omegnen af kr. 40 mio. i MK i forbindelse med hans motorsportskarriere, inden han overhovedet kom til at køre løb12, samt at G17 og MK som bekendt er uafhængige parter, hvorfor der er en klar formodning for, at aftalen er erhvervsmæssig.

Hvis ikke G17 troede på, at MK kunne opnå fremtidige gevinster, der ville medføre, at selskabet kunne få dækket deres investering ind, ville G17 næppe have investeret så store beløb i MK.

Det er præcis det samme rationale, der ligger bag H1' investering i NC, hvorfor der på tilsvarende vis er tale om en erhvervsmæssig aftale.

Det gøres derfor gældende, at H1 er berettiget til at fradrage selskabets udgifter vedrørende NCs motorsport i indkomståret 2012."

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Repræsentantens har anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Det fastholdes overordnet at selskabets udgifter til såvel G1 ApS og NC har erhvervsmæssig karakter og at selskabet derfor har fradragsret herfor.

Til støtte herfor kan henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2018.154.Ø.

Sagen vedrørte en bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt sponsoreringen af en sportsklub var erhvervsmæssig for selskabet, eller om der i stedet var tale om maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Landsretten nåede frem til, at sponsoratet konkret var erhvervsmæssigt og lagde bl.a. vægt på følgende:

"Landsretten finder, uanset de i pressen fremsatte kommentarer, der kan anses for udtryk for et gaveelement, ikke grundlag for at tilsidesætte B's forklaring om, at han anså udgifterne for erhvervsmæssigt velbegrundede, og at prisen udgjorde markedsprisen for et sådant sponsorat. Det bemærkes hermed, at G22 årligt havde betalt ca. 1314 mio. kr. for den tidligere sponsoraftale med klub 1, og at denne aftale havde løbet i en længere årrække. Det bemærkes endvidere, at markedsprisen for et sådant sponsorat må anses for forbundet med betydelig usikkerhed, og at denne usikkerhed må komme den erhvervsdrivende, der træffer den forretningsmæssige disposition, til gode."

Østre Landsret lagde således afgørende vægt på 2 centrale forhold. For det første, at hovedanpartshaveren konkret anså den pågældende investering for at være forretningsmæssigt velbegrundet og for det andet, at da markedsprisen for det pågældende sponsorat var usikker, må usikkerheden komme hovedanpartshaveren til gode.

Sammenholdes dommen med nærværende sag er det evident, at der er en række fællestræk. Der er ligeledes i nærværende sag tale om en investering som af hovedanpartshaveren er anset for at være forretningsmæssig velbegrundet. For så vidt angår G1 er dette bl.a. dokumenteret i det supplerende indlæg, hvor der er redegjort indgående for investeringen i G1, herunder racerens køreegenskaber og den forretningsmæssige baggrund for investeringen.

Herudover er der ligeledes tale om en investering som er vanskelig at prissætte markedsmæssig, ligesom et sponsorat af en sportsklub.

På samme måde som i Østre Landsrets sag må denne usikkerhed konkret komme H1 og A til gode i nærværende sag.

Det fastholdes derfor overordnet, at H1 har fradragsret for udgifterne"

Repræsentanten har på retsmødet for Landsskatterettens retsmedlemmer gentaget de nedlagte påstande og anbringender.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Underskud af ikke erhvervsmæssige aktiviteter kan ikke fradrages i anden indkomst. Ved bedømmelsen af, hvorvidt en aktivitet kan anses for erhvervsmæssig indgår det med en betydelig vægt, om den kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

Uanset, at selskabet siden 2004 har haft underskud vedrørende sine motorsportsaktiviteter, anses der fortsat at være en erhvervsmæssig aktivitet med motorsport - herunder aktiviteten vedrørende Bilmærke5 biler. Der er herefter ikke grundlag for at nægte fradrag for underskud.

For så vidt angår køb af bil til 1.293.136 kr. i 2012 er der mellem parterne enighed om, at udgiften ikke er en fradragsberettiget driftsomkostning.

2 retsmedlemmer - herunder retsformanden - udtaler:

For så vidt angår de i 2012 afholdte udgifter til NCs motorsport, anses der ikke at være tale om fradrags berettede driftsomkostninger, men derimod afholdelse af udgifter i hovedanpartshaverens personlige interesse. Der er herved blandt andet henset til, at selskabet ikke ved den indgåede aftale om talentudvikling anses at have haft udsigt til at opnå en fortjeneste i de 5 år, som aftalen vedrører, hvorfor formålet med udgifternes afholdelse anses at være fremme af NCs karriere og ikke at opnå overskud.

Disse retsmedlemmer finder herefter, at selskabet ikke kan foretage fradrag for disse udgifter, jf. statsskattelovens § 6.

2  retsmedlemmer udtaler:

For så vidt angår de i 2012 afholdte udgifter til NCs motorsport, anses der at være tale om fradragsberettede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er retsformandens stemme afgørende.

SKATs afgørelse ændres herefter således, at fradrag for underskud anerkendes med 1.481.647 kr. i indkomståret 2010, 1.686.746 kr. i indkomståret 2011. For indkomståret 2012 anerkendes fradrag for underskud, dog således at fradrag for udgift til køb af bil til 1.293.136 kr. samt fradrag for udgifter vedrørende NCs motorsport ikke anerkendes. Opgørelsen af, hvilke udgifter, der kan henføres til NCs motorsport, hjemvises til Skattestyrelsen.

…"

Der er under hovedforhandling blandt andet foretaget dokumentation af As CV, ligesom der er sket dokumentation af en række bilag, som ifølge A godtgør præmieindtægter.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og NC.

A har forklaret blandt andet, at han er 69 år gammel. Han er i fin fysisk form trods af et kræftforløb de sidste 4 år. Han lever efter et grundbegreb, som hedder respekt.

Han har blandt andet en MBA fra Y15LAND. Han har været ansat i blandt andet G18 og G19. Da han var 40 år påbegyndte han selvstændig erhvervskarriere. Han har været privilegeret i den sammenhæng, og han har kunnet tillade sig at kaste sig over de områder, som han interesserer sig for. Han har beskæftiget sig med alt fra rensning af eternittage til meget andet. Han har blandt andet beskæftiget sig med og investeret i flyselskaber, hoteldrift, helseressorts samt motorsport.

Han er i dag næstformand i Bestyrelse1. Han er tillige en del af ejerskabet af virksomheden, som blandt andet importerer biler. Han har altid forsøgt at holde sit privatliv under radaren. Han er far til tre døtre. Han har været gift to gange.

Der er ingen rød tråd i hans investeringer, men con a’more investeringer varer ikke længe, hvis de koster mange penge. Det er vigtigt at være glad for sit arbejde. Hans udfordring og hans motivationsfaktor har altid været, at han ønsker at være med til at skabe noget, som giver gode og fornuftige penge. Hans selskaber er altid gået godt. Han har dog netop måttet fyre 1.250 ansatte på Y1land som følge af Covid19, da der pt. ikke er nogen luftfartstrafik. Flyselskabet har dog givet et fantastisk resultat gennem mange år. I automobilforretningen har man også måttet fyre ansatte som følge af pandemien. Han sidder i øjeblikket også med en trist sag med nogle urfirmaer, hvor han så et potentiale, men hvor investeringerne er gået galt.

Han er stolt over sine resultater, men gør opmærksom på, at der altid vil være er en risiko. Han er dog ikke typen, som giver op, og han giver heller ikke op hverken i forhold til de før omtalte ure eller i forhold til sin datter NC. Han er vant til at investere i nichevirksomheder, som har en indbygget risiko.

Om hans egen erfaring med motorsport forklarede han, at det meget handler om at sætte de rigtige teams. Han har gennem årene opnået et dybt kendskab til motorsport, herunder baner, fabrikker mv. Det gav ikke de store økonomiske overskud, men det har givet arbejde for virksomheder.

En god racerkører skal have alle facetter. En racerkører skal være hurtig, og skal agere intelligent under kørslerne. En racerkører skal kunne præstere. En racerkører skal træne såvel mentalt som fysisk. En racerkører skal tillige kunne kommunikere på sociale medier og i TV, herunder i de amerikanske medier i NCs tilfælde. En racerkører skal have talent for at kommunikere. NC har således taget en bachelor i Communication Management, og det var blandt andet afgørende for, at bilfirmaet Bilmærke1 valgte NC som kommunikator udadtil. Motorsport er stadig in, og motorsport bruges til at promovere produkter både indenfor motorsport, men også indenfor andre typer produkter.

NC startede med at køre gokart uden hans tilladelse, men han indvilligede hurtigt i, at hun kunne gå til gokart som fritidsinteresse. Hun blev vild med det. Han har aldrig presset NC til at gå ind i motorsport. På et tidspunkt skulle han vurdere, om motorsport bare var en hobby for NC eller om hun skulle arbejde med motorsport professionelt. Han har før hjulpet folk indenfor motorsport. NC vidste, at hun var god til motorkørsel. Hun klarede sig overvældende godt i forhold til drenge. Han indvilligede derfor i at se på det med mere professionelle øjne, men betingelsen var, at NC både skulle passe sin skole og sin motorsport. Det har hun gjort hele sit liv. Hun har en kamp hver dag.

Da de nåede frem til kontrakten i 2012, blev han og NC enige om, at det var alvor. Hun gav sit liv til motorsporten, og han indvilligede i at give sine midler. Viljen til at gennemføre er keypoint i denne sag. Han ser på investeringen i NC på samme måde som hans investeringer i ure og andet. Formålet var at opnå et overskud. Han ville gerne komme med funding, men han vil også gerne se et resultat. Racerkørere som PD og MK er der ikke mange af. Det er et nåleøje at nå dertil.

Der er bilmærke10 biler. Og så er der bilmærke11 biler, som NC kører i. Indenfor bilmærke11 er bilfabrikkerne villige til at betale racerkøreren for at køre i bilen. Der kan i nogle tilfælde være rigtig meget "fame" for bilmærke11mærket, som man ser i PDs tilfælde. Men der er også flere andre virksomheder, som kan tjene penge på racerkøreren. Det er et nåleøje at komme igennem for at blive racerkører i bilmærke11 klassen. Det handler om kontinuitet. I aftalen fra 2012 er der taget højde for, hvad der skal ske, hvis NC f.eks. bliver gravid. En kvindelig racerkører bliver nødt til at tage et år ud i tilfælde af graviditet, og en kvindelig racerkører når aldrig tilbage igen blandt de bedste kørere. Det er fair at vise respekt i forhold til graviditet. Det handler om dedikation.

Han kunne godt have lavet en aftale med racerkøreren MK. Han har haft samarbejde med Bilmærke5fabrikken. Han afstod fra at deltage i satsningen på MK, som kørte Formelbiler. Han havde ikke connections indenfor Formelbiler, hvilket han havde i forhold til GTIbiler. Man kan så spørge, hvorfor han lige satsede på NC? Ja, NC er godt nok hans datter, men hvis NC ikke havde haft talent, så havde det kun været en weekendspøg. Han ser på de partnere, som han omgås.

Han tillagde kvindefaktoren en stort plus, blandt andet fordi der ikke er så mange kvinder, som gør sig gældende indenfor motorsport. Det har dog vist sig, at der er en kolossal modstand mod kvinder på en racerbane. Der er til gengæld ikke nogen håneret i forhold til en kvinde, som kører hurtigere end en mand. Det er således et tveægget sværd at være kvinde indenfor motorsport. Den kvindelige PReffekt er større for bilmærke11 biler, som sælges til kvinder privat. Der er derimod ingen kvinder, som privat kører i Ferrari. Eftersom der er relativt mange kvinder, som kører i en Bilmærke1, er der mere PRpotentiale med kvindelige racerkørere af disse biler.

Talentudviklingsaftalen er dateret den 6. januar 2012, selvom den blev udarbejdet i januar 2014. Aftalen blev udarbejdet af hans advokat, R2, i januar 2014 (ekstrakten s. 183f). Aftalen er sædvanlig, og det er sådan, som man gør i branchen. Man spiller en joker. Man kender omkostningerne, men man kender ikke indtægterne. Der skal være balance mellem investering og potentialet i indtægter. Her kommer bureauerne ind i billedet. Han har mødt en vis modstand, fordi virksomhederne ved, at NC er hans datter. NC skal være TVvant.

Talentudviklingsaftalen ophørte før 5års perioden. Det skyldtes, at han skelede til markedet i Y15land, og dertil kom, han blev ramt af kræft, hvilket forhindrede ham i at agere som manager. NC oprettede derfor sit eget selskab.

Det har ikke været en overskudsforretning at investere i NC som racerkører. Kvindefaktoren viste sig at være en større hæmsko end en hjælp. Det overraskede ham. NC har dog fortsat sit talent, og hun har slået igennem. Han har et håb om at få dækket aktiviteterne ind. Det går den rigtige vej med NCs indtægter. Som racerkører bliver nødt til at blive ved, indtil et mesterskab er vundet. NC vandt første gang i 2016. Hun kører i dag Bilmærke8, som er søsterprodukt til Bilmærke9.

Der foreligger et mødereferat fra SKAT af 4. september 2013 (ekstrakten s. 227f), og han er uenig i referatet, hvoraf fremgår blandt andet:

"…

Til gengæld for de udgifter, som H1 afholder, skal H1 have NCs fremtidige personlige sponsorindtægter. Der er ingen skriftlige aftaler mellem H1 og NC om dette eller andet. A oplyste, at det ville han tale med sin advokat om at få lavet.

…",

Hertil har han forklaret, at referatet er det mest stødende i denne sag. Han havde lavet en énsides kontrakt med NC, men havde ikke medbragt den til mødet med SKAT, som blev afholdt på Fyn. De fik en kop kaffe i løbet af dagen, og manden fra Skattevæsenet spurgte, om der var en aftale, og han svarede, at han godt kunne eftersende dokumentet. Skattemedarbejderen sagde, at han burde bistås af en advokat, som burde udarbejde en rigtig kontrakt. Han blev først opmærksom på passussen i mødereferatet langt senere, og han føler, at han bliver beskyldt for svindel. R2 mente, at dokumentet holdt.

Supplerende adspurgt af ØS om den omtalte ensides aftale har han forklaret, at han har smidt denne aftale ud, men den blev forevist til R2, da R2 udarbejdede aftalen i 2014. Ensides aftalen findes heller ikke hos advokatkontoret. Om Talentudviklingsaftalens punkt 4.3. (ekstrakten s. 185):

"…

4.3. Såfremt NC ophører i den efterfølgende 2årige periode indtil aftalens udløb ved det 5. år, er en eventuel negativ saldo regnet fra periodens start at anse som tabt af Talentudvikleren og NC ikke noget beløb skyldigt. Aktiviteten er under disse omstændigheder således for Talentudviklerens regning.

…",

har han forklaret, at der er tale om et langsigtet samarbejde. Det var fair overfor en ung kvinde, at hun kun skulle committe sig i 3 år. Han ville have haft mulighed for at sige, at han ikke troede på hendes talent. Der ville være muligheder for at indgå aftaler med sponsorer og samarbejdspartnere i perioden, og de beløb, som han investerede, ville kunne tjenes hjem. Det var sædvanlige summer, som han investerede. Der var ikke noget overraskende over de summer, som blev investeret. Jo højere op man kommer op, jo mere accelererer udgiften. Der blev udarbejdet budgetter, hvor han og NC så på skader, rejser mv. Det var en hård satsning, da NC nåede til Løb10.

Al økonomi var "on record og transparent". Der var imidlertid alt for få indtægter, men alle indtægter er bogført. Der er ikke udgifter, som er skjult.

Han havde et håb om, at udgifterne fra 2012-2015 kunne dækkes ind efterfølgende, og han har da også investeret i NC efterfølgende. Hans efterfølgende investering er givet i form af et lån til NCs selskab.

Han har investeret med private midler i andre racerkørere, bl.a. GA. Han har derudover ydet coaching til andre racerkørere.

NC har forklaret blandt andet, at hun er 28 år gammel, datter af A, og så er hun professionel racerkører. Hun har gjort karriere i Y15LAND det sidste års tid.

Hun startede med at køre gokart, hvor man lærer "basis". Hun fortsatte herefter med FormelBilmærke7biler, hvor basis meget ligner gokart, men alt går meget hurtigere. Der findes forskellige mærker og fabrikanter, men alle skal opfylde de samme regler. Løb9 var næste step i hendes karriere.

Hun flyttede til Y14land, og hun skulle beherske sprog1. Hun havde haft fransk i skolen, og måtte tage sprog1kurser. For at være en god ambassadør for Bilmærke1 skulle hun tale sprog1. Hun satsede nu for alvor på motorsporten, og hun var klar over, at hun måtte lide afsavn og sige nej tak til meget både socialt og privat. Der var ofte løb i weekends. Hun har læst Marketing and Management Communication på Xuniversitet. Hun startede på uddannelsen i 2013.

Forevist G20s anbefaling af 15. august 2012 (ekstrakten s. 205) har hun forklaret, at hun blev optaget som en del af elitegruppen. Hun har været en del af gruppen i en del år. Hun var også en del af Xuniversitets program for eliteudøvere, hvilket gjorde, at hun fik tilsendt undervisningsmateriale mv. elektronisk.

Som racerkører skal man være rolig og afbalanceret, men samtidig aggressiv. Hun skal som racerkører hele tiden kigge bagud på banen. Man skal kunne bevare roen, men skal også kunne være aggressiv. Der er kun to kvinder i serien, og der bliver ikke givet ved dørene. Som racerkører skal man også kunne mestre faglige og kommercielle relationer. Bl.a. medvirker hun i år i en reklamefilm for tøjfirmaet G21.

Talentudviklingsaftaler er helt normale, da motorsport er en meget dyr sport. De, som vælger at gå ind som talentudviklere, er mennesker, som gerne vil "backe" talenter. Der findes forskellige former for kontrakter.

At være kvinde i motorsport har været både positivt og negativt. Det er en kendsgerning, at kvinder starter under 0, hvor mænd starter fra 0. Hun har en godt samarbejde med JK [fonetisk], da de kun er to piger. Der er nu etableret et program, som er med til at promovere ligestilling indenfor motorsport, og det gælder bl.a. også jobmulighed mv. indenfor mekanikerbranchen.

Hun har startet et firma, som laver events for kvinder indenfor motorsport. Formålet er at etablere et miljø for kvinder indenfor motorsporten.

Man kan ikke få en plads i motorsport, selvom man selv "kommer med økonomien". Man skal også have talent, da der er så få pladser. Det så man i et Løb3løb sidste år, hvor en kvinde selv kom med et stort budget, men kvinden fik alligevel ikke mulighed for at køre løb. Det blev i stedet vidnet, som kom til at køre løbet.

Der er to muligheder for at komme til at køre motorløb. Den ene måde er at indgå kontrakt med fabrikken, som så bestemmer, hvor racerkøreren skal køre løb mv. Den anden måde er at indgå kontrakt med et "Managementsteam" og/eller "Racingteam", som er den måde, som hun er engageret på. Her bliver racerkøreren både betalt for at køre, men racerkøreren opnår også betaling for kommercielle opgaver, bl.a. den før omtalte aftale med G21. Hun er en mere fri agent i det setup. Der er risks i det setup, men også højere reward.

I 2012 indgik hun en kontrakt i 2012 med sin far. Hun synes ikke, at hun har fået særbehandling af sin far. Det har været hårdt. Hun og hendes far har brugt meget tid på motorsport. Det er et livsværk, og hun har brugt 15 år af sit liv på motorsport. De har talt rigtigt meget sammen arbejdsmæssigt. 90 % af deres tid sammen er gået med ren motorsport; kun 10 % af tiden er gået til fardatterrelationen. Hun har konstant talt professionelt med sin far, blandt andet for at identificere potentialer. Det er vidnets opfattelse, at hendes far stiller større krav til sin datter, end han ville have gjort i forhold til andre.

Hun tjener penge i dag. Hun har løn fra teamet, og så tjener hun også på de kommercielle aftaler.

Supplerende adspurgt af ØS har hun forklaret, at hun nok tjener ca. 230.000 dollars om året. Hun bliver beskattet i Danmark.

Hun indgik en aftale med H1 i 2012. Det var en "onepager", altså en aftale på en enkelt side. Hun har aftalen et eller andet sted, men hun har boet flere steder siden aftalens indgåelse, så hun ved ikke, hvor den ligger.

Hun opsagde aftalen med H1 i 2015, hvor hun fik mulighed for at indgå en aftale i Y15LAND. Hendes far fik kræft på det tidspunkt. Han skulle fokusere på at blive helbredt. Hun havde på det tidspunkt opnået tilstrækkelig erfaring til at kunne indgå aftaler med andre.

Parternes synspunkter

har i sit påstandsdokument anført følgende:

"… ANBRINGENDER

FÆLLES FOR BEGGE SAGER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at H1 ApS’ investering i NC skete som led i en forretningsmæssigt velbegrundet investering, som H1 foretog som led i selskabets sædvanlige drift med det ene formål at opnå et økonomisk afkast, som stod mål med risikoen ved investeringen. Det forhold, at investeringen forekommer usædvanlig, ændrer ikke på, at den i høj grad er forretningsmæssigt velbegrundet. Navnlig henset til H1’ historik vedrørende forskelligartede investeringer er det evident, at det for selskabet ikke er usædvanligt at investere i en flerhed af brancher med gevinst for øje.

SAGEN VEDRØRENDE A

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række gældende, at uanset om man fejlagtigt måtte finde, at den af H1 foretagne investering ikke kan anses som forretningsmæssigt velbegrundet, er der desuagtet ikke grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Dette følger allerede af, at H1 har opnået ejendomsret til 50 pct. af det afkast, der følger af investeringen, jf. den indgåede aftale med NC. H1 er således ikke blevet økonomisk ringere stillet i forbindelse med den foretagne investering.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i tredje række gældende, at uanset om det - fejlagtigt - måtte lægges til grund, at H1’ investering er tabt, så er der desuagtet ikke grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Dette følger allerede af, at selskabets investering udelukkende blev foretaget med det ene formål at opnå et økonomisk afkast, der står mål med risikoen ved investeringen. Der er således intet grundlag for at antage, at selskabet har foretaget investeringen for at begunstige A personligt, når bortses fra den begunstigelse, som altid tilgår ejerkredsen af et selskab, når selskabet realiserer økonomisk overskud. Det skal i den forbindelse navnlig fremhæves, at NC gentagne gange har bevist sine kvaliteter og sit store talent ved at være den første kvinde nogensinde til at vinde en løbsserie og bl.a. dermed opnå adgang til at deltage i Løb1.

Dertil kommer, at NCs medieeksponering og brandværdi har en meget væsentlig værdi, samt at en række andre kvinder inden for motorsport, bl.a. PD, har oppebåret meget store sponsorkontrakter, hvorfor der som kvinde i motorsport er gode karrieremuligheder med det rigtige talent og ikke mindst vilje til arbejdsindsats. Jeg vil i det følgende uddybe ovenstående hovedanbringender.

INVESTERINGEN ER EN FORRETNINGSMÆSSIGT VELBEGRUNDET DISPOSITION

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fremgår, at følgende kan fradrages i den skattepligtige indkomst:

"Driftsomkostninger, dvs. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, herunder Afskrivninger"

Fradragsberettiget efter statsskattelovens regler er således enhver udgift, der har indkomstvirkning. Det følger af retspraksis, at kriterierne herfor er, at udgiften har en kvalitativ forbindelse med indtægten, at udgiften er afholdt som led i en igangværende virksomhed, samt at udgiften udgør en sædvanlig driftsudgift.

Bestemmelsen i § 6, stk. 1, litra a, skal fortolkes i sammenhæng med statsskattelovens § 6, stk. 2.

Statsskattelovens § 6, stk. 2, bidrager således til fortolkningen af § 6, stk. 1, litra a, idet der her er angivet en række udgiftstyper, som i hvert fald ikke er omfattet af driftsomkostningsbegrebet.

Udgifterne i § 6, stk. 2, kan helt overordnet inddeles i tre kategorier:

·          privatudgifter

·          anlægsudgifter

·          formueforøgelse

Denne form for udgifter er ikke omfattet af fradragsretten. Sammenholdes stk. 1, litra a, med stk. 2, kan det konstateres, at driftsomkostningerne ikke kan være privatudgifter, anlægsudgifter eller udgifter til formueforøgelse.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er derimod udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

For at en udgift er omfattet af driftsomkostningsbegrebet, stilles der det krav, at udgiften har en vis kvalificeret tilknytning til virksomhedens drift og dermed til driftsindtægterne.

Det fremgår af retspraksis, herunder Højesterets dom refereret i UfR.2004.1561.H, at skatteyderen som udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage et skattemæssigt fradrag er opfyldt.

Skatteyder skal således sandsynliggøre, at udgiften er afholdt, og at denne relaterer sig til driften af den pågældende virksomhed.

Der fremgår nærmere om kravet til dokumentation i den skattevidenskabelige teori, jf. Skatteretten 1, 6. udgave, side 207:

"Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse."

Som det fremgår heraf, kan der altså ikke stilles særlige formkrav fra skattemyndighedernes side til bevisførelsen. Skatteyder skal således blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften.

Det fremgår videre af Skatteretten 1, 6. udgave, på side 228:

"Skatteyderen har selv bestemmelsesretten for, hvorledes virksomheden skal drives, herunder om en driftsomkostning skal afholdes på den ene eller anden måde."

Der kan således ikke i statsskattelovens § 6 indfortolkes nogen særlige krav til organiseringen mv. af skatteyders virksomhed som betingelse for opnåelsen af fradrag.

Det relative dokumentationskrav sammenholdt med friheden til at drive virksomheden mest hensigtsmæssigt medfører, at det forhold, at der afholdes udgifter for at genere en yderligere indkomst i virksomheden, som udgangspunkt er tilstrækkeligt til, at der skal anerkendes fradragsret for udgifterne i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 6, litra a.

Det beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold, om afholdelsen af en given udgift er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet det dog bemærkes, at en lang række udgifter efter deres karakter må anses for at være typiske driftsudgifter. Disse udgifter udgør således udgifter til løn, leje eller indkøb af produktionsmidler mv.

... ...

Det gøres gældende, at H1’ investering i NC i det hele udgør en forretningsmæssigt velbegrundet disposition foretaget som led i selskabets sædvanlige drift med det ene formål at opnå et økonomisk afkast, som står mål med risikoen ved investeringen. De omhandlede dispositioner medfører således ikke, at A skal udlodningsbeskattes i medfør af ligningslovens § 16 A.

Ved vurderingen af om der er tale om en erhvervsmæssig investering, skal navnlig henses til det forhold, at H1 historisk har foretaget en lang række risikable investeringer i andre virksomheder.

Eksempelvis har H1 investeret i en svensk virksomhed til rensning af tage (G22), et Y1land flyselskab, en guldsmedeforretning, en urfabrik, hoteller, en dansk vandflyver og en racerbilsfabrikant mv.

Det er evident, at der er stor forskel på at drive et flyselskab og at rense tage. Fælles for disse investeringer er, at A i alle tilfælde har vurderet, at der konkret har været mulighed for at opnå en gevinst ved investeringen.

Investeringerne er således i alle tilfælde foretaget med henblik på at opnå et senere overskud, da A har set et potentiale i investeringen.

Som oftest går chancen for at modtage en stor fortjeneste hånd i hånd med risikoen for et stort tab. A er villig til at løbe store risici i selskabets investeringer, hvilket skal ses i sammenhæng med hans mangeårige erfaring som forretningsmand og iværksætter. Det er åbenbart, at ikke alle disse investeringer kan gå som forventet, og at nogle af disse investeringer kan medføre et betydeligt tab.

Omvendt har A til fulde bevist, at han har talent for at finde gode investeringer - det bedste eksempel er naturligvis det Y1lande flyselskab, som sikrede ham en meget stor milliongevinst.

Dertil kommer, at A ligeledes med stor succes har investeret i hotellet G12 på Y1land, ligesom han har foretaget en langsigtet investering i G13, som netop efter en årrække er begyndt at give væsentlige overskud.

Det må på denne baggrund lægges til grund som ubestridt, at disse investeringer har udgjort forretningsmæssigt velbegrundede dispositioner for selskabet, på trods af at der var tale om risikobetonede investeringer, som ikke i alle tilfælde viste sig at være rentable.

H1 ERHVERVER ET AKTIV VED INVESTERINGEN I FORM AT ET KRAV PÅ AFKAST

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte udlodningsbeskatning, uanset om man - i strid med sagens faktiske forhold - måtte lægge til grund, at H1’ investering i NC ikke kan anses som forretningsmæssigt velbegrundet. Dette følger allerede af, at H1 har opnået ejendomsret til det afkast, der følger af investeringen, hvorfor det gøres gældende, at H1 ikke er blevet økonomisk ringere stillet i forbindelse med den foretagne investering.

Det er i denne forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at det i praksis er fast antaget, at der ikke kan statueres maskeret udlodning, blot fordi et selskab foretager en investering uden at have egen interesse i denne, således at investeringen udelukkende beror på hovedaktionærens personlige interesser.

Til illustration heraf henvises til Østre Landsrets dom af den 19. september 2012 offentliggjort i SKM2012.597.ØLR, der handlede om, at et selskab havde investeret i en dressurhest, der kostede cirka kr. 1,8 mio.

SKAT havde anset anpartsselskabets investering i hesten for at være sket i hovedanpartshaverens interesse, hvorfor han blev udlodningsbeskattet med det beløb, selskabet havde anvendt til investeringen.

Med henvisning til selskabets øvrige virksomhed fastslog Landsskatteretten, at anskaffelsen af hesten måtte anses for sket udelukkende med det formål at tilgodese hovedanpartshaverens personlige interesser. Herefter anførte Landsskatteretten følgende:

“Selskabet har efter det oplyste alene afholdt omkostningerne til køb af hesten, mens samtlige yderligere udgifter vedrørende hesten, der fortsat er ejet af Selskabet, er afholdt af klageren. Der er herefter ikke grundlag for at beskatte klageren af købesummen som en maskeret udlodning."

Uanset at Landsskatteretten var enig med SKAT i, at anskaffelsen af hesten måtte anses for sket udelukkende med det formål at tilgodese hovedanpartshaverens personlige interesser, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at beskatte hovedaktionæren af et beløb svarende til selskabets købesum for hesten.

Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene. Østre Landsret fastslog på linje med SKAT og Landsskatteretten, at hesten måtte anses for anskaffet af selskabet alene med det formål at tilgodese hovedanpartshaverens personlige interesser. Med henvisning til datterens betydelige brug af hesten lagde landsretten endvidere til grund, at hesten havde været stillet til rådighed for hende. På den baggrund fastslog landsretten, at hovedanpartshaveren var skattepligtig af værdien af at have fået hesten stillet til rådighed af sit selskab.

Uanset at selskabet havde investeret kr. 1,8 mio. i forbindelse med købet af hesten, og at dette alene var sket af hensyn til selskabets hovedaktionær, var der således ikke grundlag for at udlodningsbeskatte hovedaktionæren med et beløb svarende til selskabets investering.

Tilsvarende retsanvendelse blev anvendt i Retten i Glostrups dom af den 17. februar 2014 offentliggjort i SKM2014.363.BR, hvor et selskab havde investeret kr. 1,5 mio. i forbindelse med køb af en bog.

SKAT fandt, at selskabets køb af bogen var sket i hovedaktionærens interesse, hvorfor han blev udlodningsbeskattet af det beløb, selskabet havde anvendt ved investeringen. Landsskatteretten fastslog i sin kendelse af den 17. april 2012, j.nr. 1103438, følgende:

"Det anses på baggrund af samtlige sagens oplysninger for godtgjort, at købet af NGbogen ved G1 Kunstauktioner A/S den 1. marts 2006 for 1.500.000 kr. inkl. omkostninger på 300.000 kr. er gennemført på vegne af det af klageren ejede holdingselskab, H1 A/S.

Der er derfor ikke grundlag for at opretholde afgørelsen om, at klageren ved selskabets betaling af bogen har modtaget en maskeret udlodning fra selskabet.

Det er imidlertid under de foreliggende omstændigheder, herunder henset til det oplyste omkring forløbet i forbindelse med købet af bogen og til at bogen befinder sig på klagerens privatadresse, ikke godtgjort, at bogen ikke er blevet anskaffet i klagerens interesse. […]

Klageren skal derfor ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst medregne en skønsmæssigt ansat nytteværdi af bogen […]". (mine fremhævninger)

Landsskatteretten fastslog således, at købet af bogen var sket i hovedaktionærens interesse, men da selskabet ved købet var blevet ejer af bogen, var der ikke grundlag for at opretholde SKATs afgørelse, der gik ud på, at købesummen skulle anses for udloddet til hovedaktionæren.

Landsskatterettens kendelse vedrørende spørgsmålet om rådighedsbeskatning blev indbragt for byretten. På tilsvarende vis som ved ovennævnte refererede dom i SKM2014.363.BR gav byretten hovedaktionæren medhold i, at rådighed over bogen ikke skulle anses som et gode med en økonomisk værdi, der var genstand for beskatning.

Af retspraksis følger således, at der i hvert tilfælde ikke kan ske udlodningsbeskatning, i det omfang et selskab erhverver aktiver/rettigheder af økonomisk værdi. Dette, uanset at investeringen udelukkende er sket i aktionærens personlige interesse.

Som det fremgår af de ovenfor omtalte afgørelser vedrørende et selskabs køb af en hest for kr. 1,8 mio. og et selskabs køb af en bog for kr. 1,5 mio., er det af underordnet betydning, om det er et ganske særegent aktiv, som selskabet investerer i - og som åbenbart falder uden for det pågældende selskabs erhvervsmæssige aktiviteter. Af disse afgørelser fremgår videre, at der er en meget klar formodning for, at de investeringer, som selskabet foretager, har en værdi for selskabet, svarende til det beløb som selskabet betalte i forbindelse med investeringen. Allerede ud fra dette forhold vil der i sådanne tilfælde ikke være grundlag for at gennemføre udlodningsbeskatning hos aktionærerne.

I de omtalte afgørelser ovenfor må der objektivt set siges at være forbundet en stor usikkerhed med den reelle værdi af aktiverne, der erhvervedes ved de pågældende investeringer - en hest købt for kr. 1,8 mio. og en bog købt for kr. 1,5 mio. - således at disse investeringer må anses for at være udpræget usikre. Uanset dette, og uanset at selskaberne udelukkende havde foretaget investeringerne for at tilgodese aktionærernes interesser, var der ikke grundlag for at statuere maskeret udlodning som følge af selskabernes investeringer.

I nærværende sag gøres det gældende, at det følger af fast praksis, at der ikke er grundlag for beskatte A af maskeret udlodning, uanset om man fejlagtigt måtte lægge til grund, at H1 alene har foretaget investeringer i NC som følge af As personlige interesse for motorsport.

Den af SKAT gennemførte udlodningsbeskatning forudsætter, at investeringen i NC anses for fuldstændig værdiløs. Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for et sådant synspunkt.

Der kan navnlig henvises til det forhold, at NC både som professionel racerkører har bevist sit værd ved at opnå adskillige podieplaceringer og ved at vinde løbsserier, ligesom hun har opbygget et brand med mange tusinde følgere på de sociale medier og betydelig mediebevågenhed, jf. de fremlagte undersøgelser af værdien af hendes mediedækning, jf. bilag 8 og 9.

I den forbindelse er det ligeledes væsentligt at bemærke, at det er et historisk særsyn, at NC som den første kvinde nogensinde vandt sin løbsserie og efterfølgende to år i træk deltog i Løb1. I alt ca. 56 kørere deltog i Løb1. Der er en lang række krav for at kunne få lov til at køre Løb1, herunder at ca. 42 ud af de 56 kørere bliver valgt, som følge af at kørerne har vundet deres mesterskaber eller tidligere har opnået placeringer som 13 til Løb1. Herudover er der en lang række yderligere krav til kørerne. Det er derfor kun et fåtal af verdens bedste kørere, der overhovedet får mulighed for at deltage i Løb1.

Det er således evident, at H1 med rette har set et potentiale i NC som langsigtet investering.

Det forhold, at H1 i 2012 ikke oppebar et afkast af investeringen, kan ikke i sig selv medføre, at investeringen anses for værdiløs. Det bemærkes i den forbindelse, at H1 hele tiden har anset investeringen i NC som en langsigtet investering. Det tager tid at opbygge et brand og at skabe resultater som racerkører. Til gengæld er "belønningen", når der endelig opnås gevinster, tilsvarende stor, hvilket jo også er årsagen til, at mange private rigmænd netop vælger at sponsorere racerkørere.

Såfremt man måtte være af den opfattelse, at det er en særegen og risikobetonet investering, som H1 har foretaget ved investeringen i NC, fører dette efter praksis ikke til, at der kan statueres maskeret udlodning, hvilket er væsentligt at holde sig for øje i nærværende sag. Objektivt set synes investeringen i NC alt andet lige mindre risikabel end køb af en hest til kr. 1,8 mio. eller køb af en bog til kr. 1,5 mio., ligesom investeringen i NC næppe kan anses for mere risikobetonet end at investere i et Y1land flyselskab uden nærmere branchekendskab.

Til sammenligning har A netop et særegent branchekendskab inden for motorsport, hvilket således ligeledes understøtter det forretningsmæssige islæt i investeringen.

Som anført ovenfor er der ikke i sig selv noget odiøst i at foretage risikable investeringer. I nærværende sag gøres det gældende, at der ikke har været tale om investeringer, som medfører risici udover almindelige forretningsmæssige og investeringsmæssige risici. Det er i denne sammenhæng væsentligt at være opmærksom på, at A i alle tilfælde nøje har afvejet de risici, der var forbundet med disse investeringer, i forhold til det afkast som investeringerne kunne indbringe.

Det er endda antaget i praksis, at der ikke er grundlag for beskatning af aktionæren, selvom denne lader selskabet investere i et aktiv udelukkende i egen personlige interesse, og selskabet i den forbindelse afholder større udgifter end aktivets handelsværdi, med den effekt at selskabet alt andet lige senere vil konstatere et tab som følge af købet af aktivet.

Der kan i den forbindelse henvises til Højesterets dom offentliggjort i TfS 2007.288(NO).

I denne sag var der tale om, at et selskab havde opført en ejendom udelukkende med det formål at stille denne til rådighed for aktionæren.

Følgende fremgår bl.a. af Højesterets præmisser:

"Et aktieselskabs afholdelse af udgifter i en aktionærs interesse til opfyldelse af dennes private behov må anses for en udlodning, der skal beskattes som udbytte i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Dette er for så vidt angår en hovedaktionær i overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2.

Højesteret finder, at der foreligger en sådan udlodning, hvor et selskab opfører et hus til privat brug for en hovedaktionær under afholdelse af udgifter, som ikke modsvares af en tilsvarende forøgelse af ejendommens markedsværdi, og hvor selskabet i sammenhæng hermed sælger ejendommen til hovedaktionæren for markedsprisen, medmindre denne godtgør, at selskabets afholdelse af udgifter, ud over hvad salg på markedsvilkår kan indbringe, er sket i selskabets interesse. Højesteret finder endvidere, at en sådan udlodning kan konstateres og beskattes i det år, hvor salget til hovedaktionæren finder sted.

I den foreliggende sag har NOs selskab, G23 ApS, i 1997-98 opført et hus med en anskaffelsessum inklusive udgiften til grund på 3.033.223 kr. […]" (mine fremhævninger)

Af Højesterets dom kan udledes, at en sådan disposition alene vil medføre udlodningsbeskatning, hvis og når hovedaktionæren selv vælger at købe ejendommen af selskabet - og dermed ikke allerede på det tidspunkt, hvor selskabet erhverver grunden og opfører ejendommen.

Såfremt hovedaktionæren i ovenstående situation ikke efterfølgende erhverver selskabets ejendom, hvor selskabet i forbindelse med købet og en eventuel efterfølgende istandsættelse har anvendt flere ressourcer på ejendommen, end hvad ejendommen reelt er værd, da vil der ikke ske beskatning af maskeret udlodning hos aktionæren. Det samme vil i øvrigt gøre sig gældende, hvis der går en vis årrække, fra selskabet har afholdt de pågældende udgifter til erhvervelse/istandsættelse af ejendommen, og indtil aktionæren erhverver ejendommen af selskabet. Højesteret synes således at komme frem til, at det først er ved aktionærens faktiske erhvervelse af ejendommen, at denne har modtaget udbytte fra selskabet i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

I nærværende sag gøres det gældende, at såfremt det måtte vise sig, at H1 lider et tab på de foretagne investeringer i NC, da vil der til stadighed ikke være grundlag for at statuere maskeret udlodning hos A, idet han ikke har modtaget udbytte fra selskabet i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Dette, uanset om man tillige måtte lægge til grund, at den foretagne investering udelukkende er foretaget i As personlige interesse.

BETINGELSEN OM, AT DISPOSITIONEN SKAL VÆRE FORETAGET I AKTIONÆRENS INTERESSE

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning, da SKAT ikke har godtgjort, at investeringen er foretaget i As personlige interesse.

Udgangspunktet i dansk skatteret er, at skattepligtige i Danmark skal beskattes af samtlige deres indtægter, jf. statsskattelovens § 4.

Personskatteloven regulerer de forskellige indkomstkategorier, og det fremgår af lovens § 4 A, stk. 1, at indkomst omfattet af ligningslovens § 16 A mv. udgør aktieindkomst.

Hvorvidt der er grundlag for at gennemføre beskatning af en udlodning, beror på en vurdering af, om betingelserne i ligningslovens § 16 A er opfyldt.

Af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, fremgår følgende:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk.2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3.

2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.

3)   Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.

4)   Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.

5)   Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen."

I medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, skal alt, hvad der udloddes til en aktionær som følge af dennes aktionærstatus, skatteretligt behandles som udbytte. Bestemmelsen finder således anvendelse på overførsler til aktionæren, som "maskeres" med henblik på at opnå en gunstigere skattemæssig position.

Kerneeksemplet på maskeret udbytte/udlodning er kendetegnet ved, at der er tale om mere enkeltstående dispositioner, hvor der imellem selskabet og en eller flere af selskabets aktionærer sker overdragelse af aktiver, og hvor overdragelsen ikke sker til markedspriser, eksempelvis hvis selskabet overdrager en ejendom til hovedaktionæren til underpris.

Det skatteretlige udbyttebegreb omfatter samtlige økonomiske fordele, der tilgår aktionæren. Maskeret udbytte/udlodning foreligger således, i de situationer hvor aktionæren erhverver økonomiske fordele fra selskabet. I sådanne situationer vil der være en korrektionsadgang for Skattestyrelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Foruden kravet om, at den pågældende skal være aktionær, er det ligeledes en forudsætning for beskatning, at den pågældende betaling/afholdelse af udgift mv. sker i aktionærens interesse.

Heri ligger en konkret afvejning af, om den pågældende disposition er foretaget i selskabets interesse eller i aktionærens interesse. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at bevisbyrden for, at der er tale om maskeret udlodning, påhviler SKAT.

Af Skattestyrelsens juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.2.1, fremgår følgende:

"For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

•  Er udgiften afholdt i aktionærens interesse?

•  Er udgiften en driftsomkostning?

Der skal kunne svares ja til det første spørgsmål og nej til det andet spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte."

Det fremgår således af Skattestyrelsens juridiske vejledning, at der skal foretages en konkret vurdering af hver enkelt sag, hvor der særligt skal lægges vægt på aktionærens selvstændige interesse i den pågældende disposition samt lægges vægt på, hvorvidt dispositionen er foretaget i selskabets interesse.

I vurderingen af, hvorvidt udgiften er afholdt i aktionærens interesse, skal den skattepligtige disposition have "passeret aktionærens økonomi", jf. bl.a. SKM2009.262.VLR og professor, dr.jur. JPs kommentar hertil offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen, Skattemæssige Meddelelser 2009.173.

Af JPs artikel fremgår bl.a. følgende:

"Uden udtrykkelig hjemmel kan reelle og skatteretligt retskraftige dispositioner ikke undergives beskatning, medmindre skatteyderen har givet afkald på indkomsten på en sådan måde, at indkomstmuligheden positivt er disponeret til optjening hos en anden indkomstmodtager, typisk en nærtstående."

Det kan således konstateres, at det er en betingelse for at statuere maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A, at udgiften er afholdt i aktionærens interesse, og at der ikke er tale om en driftsomkostning. En sådan udlodningsbeskatning kræver således, at det er af hensyn til aktionærens personlige interesser, at selskabet har valgt ikke at agere forretningsmæssigt.

For så vidt angår det forhold, at investeringerne rent faktisk er foretaget i forretningsmæssigt øjemed, henvises i det hele til det anførte i ovenstående afsnit.

Det kan heraf konstateres, at der ikke er nogen forhold i nærværende sag, som peger i retning af, at H1 har foretaget investeringen i NC med henblik på at begunstige A. Uanset at det fejlagtigt lægges til grund, at aftaleforholdet og dispositionerne ikke udgør forretningsmæssigt begrundede dispositioner, medfører dette ikke i sig selv, at der er grundlag for den af SKAT gennemførte udlodningsbeskatning af A.

Til illustration af retstilstanden på området kan der henvises til Københavns Byrets dom offentliggjort i SKM2011.518.BR.

Sagen vedrørte en erhvervsdrivende, der via et selskab drev et landbrug i Polen. Skatteyderen havde fratrukket en række udgifter i selskabet i forbindelse med driften af landbruget. SKAT tilsidesatte selskabets regnskab, idet SKAT ikke fandt, at de afholdte udgifter kunne anses for at være af erhvervsmæssig karakter. Det var således skattemyndighedernes opfattelse, at landbruget ikke var drevet forsvarligt eller med overskud for øje.

Herudover forhøjede skattemyndighederne skatteyder personligt med maskeret udlodning af et tilsvarende beløb.

Skatteyder gjorde bl.a. gældende, at landbrugsvirksomheden skulle anses for at udgøre en erhvervsmæssig virksomhed, ligesom skatteyder gjorde gældende, at der under alle omstændigheder ikke var grundlag for at gennemføre en beskatning af maskeret udlodning, idet udgifterne under alle omstændigheder ikke var afholdt i skatteyders personlige interesse.

Skatteministeriet gjorde bl.a. gældende, at udgifterne skulle anses for at være afholdt i skatteyders personlige interesse, bl.a. under henvisning til skatteyders personlige tilknytning til Y16område.

Byretten nåede frem til, at de afholdte udgifter ikke var af erhvervsmæssig karakter for selskabet, hvorfor der som udgangspunkt var grundlag for at foretage beskatning af maskeret udlodning.

Efter en konkret vurdering fandt retten imidlertid, at der ikke var grundlag for at beskatte skatteyder af maskeret udlodning. Følgende fremgår af rettens begrundelse:

"Retten lægger i den forbindelse til grund, at S ikke havde noget andet motiv til at lade selskabet investere i landbruget i Y16område end at opnå en indtjening i selskabet, og at han gik ud fra, at driften kunne blive overskudsgivende efter en opstartsperiode på 2 år. Retten finder således ikke grundlag for at antage, at landbruget helt eller delvis skulle tjene private formål for S, og retten finder heller ikke, at det forhold, at S og C i 2007 indgik ægteskab og i en periode forud herfor havde et ægteskabslignende forhold, giver tilstrækkeligt grundlag for at antage, at vilkårene i forpagtningsaftalen til skade for selskabets interesser skulle være fastsat under indflydelse af S’ personlige forhold til C på daværende tidspunkt i februar 1999. Retten tillægger det heller ikke betydning, at C efter selskabets konkurs beholdt depositummet på 250.000 kr. og vederlagsfrit overtog såsæd og driftsmidler, idet et eventuelt krav mod C i den anledning tilkom selskabets konkursbo, hvis dispositioner S var uden indflydelse på. Det bemærkes i øvrigt, at forpagtningsaftalen ikke indeholder bestemmelser om opsigelse, at det er nærliggende at antage, at østeuropæisk ret finder anvendelse på aftalen, og at det er uoplyst, om C som følge af selskabets misligholdelse af aftalen havde et erstatningskrav som kunne være modregnet i selskabets krav.

Retten finder således sammenfattende, at uanset at det ikke under denne sag er godtgjort, at selskabet havde fradragsret for de afholdte udgifter til landbruget i Polen, kan udgifterne ikke anses for afholdt i S' personlige interesse, og der foreligger derfor ikke maskeret udlodning.

S' påstand tages derfor til følge." (min fremhævning)

Retten foretog således en konkret vurdering af sagens omstændigheder, og på baggrund heraf konkluderede retten, at der ikke var grundlag for at gennemføre beskatning af maskeret udlodning. Dette, ud fra en betragtning om at der ikke var grundlag for at antage, at selskabet havde gennemført de pågældende dispositioner af hensyn til aktionæren.

Dommen viser således, at uanset at et selskab ikke kan anses for at have handlet forretningsmæssigt - og af denne grund ikke kan opnå fradrag for de pågældende udgifter - er dette forhold ikke i sig selv ensbetydende med, at der kan statueres maskeret udlodning over for aktionæren, idet udgiften godt kan være afholdt i selskabets egen interesse, uanset at udgiften ikke opfylder kravene til at være en fradragsberettiget driftsomkostning. Det er væsentligt at holde sig for øje, at en sådan udlodningsbeskatning kræver, at det er af hensyn til aktionærens personlige interesser, at selskabet har valgt at agere på en måde, der falder uden for almindelige forretningsmæssige dispositioner. Hvis ikke denne forudsætning er til stede, vil der ikke være hjemmel til at foretage udlodningsbeskatning i medfør af ligningslovens § 16 A.

Der kan ligeledes henvises til Østre Landsrets dom af den 21. marts 2014 offentliggjort i SKM2014.232.ØLR.

Denne sag vedrørte bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt skatteyders selskaber havde adgang til at få fradrag for en række udgifter i indkomstårene 2000 og 2001, samt spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at beskatte skatteyder, som var selskabets hovedaktionær, af maskeret udlodning med de pågældende beløb. Østre Landsret fandt det konkret godtgjort, at visse af de afholdte udgifter var fradragsberettigede for selskabet - herunder udgifter, hvor der manglede behørig dokumentation. Som følge heraf fandt landsretten ikke grundlag for at statuere beskatning af beløbene hos hovedaktionæren som maskeret udlodning.Landsretten fandt videre, at der ikke skulle ske beskatning af maskeret udlodning i forhold til lokaleudgifter afholdt af selskabet, selvom SKAT kun havde accepteret et skønsmæssigt delvist fradrag for selskabet for disse udgifter.

Følgende fremgår bl.a. af landsrettens begrundelse og resultat;

"For så vidt angår udgifter til kontorhold i Y17by har skattemyndighederne godkendt et fradrag på 150.000 kr., svarende til knap 30 % af de udgifter, som S1 Invest har fratrukket. Dette er udtryk for et forsigtigt skøn vedrørende størrelsen af de faktisk afholdte udgifter. Landsretten mangler imidlertid et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn.

Landsretten har herved lagt vægt på, at kontorholdsudgifterne dækker over meget forskelligartede udgifter til lønninger, husleje, taxaudgifter, kontoromkostninger, registreringsomkostninger mv. Der foreligger ingen underbilag vedrørende disse udgifter, som alene fremgår af de såkaldte stocklister, der nærmest har karakter af en kassebog.

Med hensyn til udgifter til kontorhold i Y17by på 363.355 kr. hvilke udgifter ikke kan anses for fradragsberettigede må det på grundlag af forklaringerne og de fremlagte stocklister anses for tilstrækkeligt godtgjort, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse. Det bemærkes herved, at det er ubestridt, at der har været et ikke ubetydeligt kontorhold i Y17by, og at skattemyndighederne har godkendt et skønsmæssigt fradrag på 150.000 kr. Der findes derfor ikke grundlag for, at A skal beskattes af disse udgifter."

Tillige kan henvises til Østre Landsrets dom af den 14. november 2014 offentliggjort i SKM2014.823.ØLR.

Denne sag drejede sig om, hvorvidt S som eneanpartshaver i selskabet A ApS skulle udlodningsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og oprindeligt bogført som sin gæld til selskabet. De hævede beløb blev senere omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til fremmed arbejde. Skattemyndighederne havde ikke godkendt udgifterne som fradragsberettigede for selskabet og havde som følge heraf beskattet S af beløbene som maskeret udlodning.

Landsretten fandt ikke, at fakturaerne fra den af S’ far drevne virksomhed i Y18land, G24., kunne anses for at dække over reelle forhold, og da S’ hævninger var sket med runde beløb, der ikke sås at have nærmere sammenhæng med konkrete lønudgifter, og da S i øvrigt ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort størrelsen af de afholdte udgifter, stadfæstede landsretten byrettens dom på dette punkt.

I modsætning til byretten fandt landsretten det imidlertid efter bevisførelsen for godtgjort, at A ApS i forbindelse med det af selskabet udfakturerede og betalte losningsog lastningsarbejde måtte have udgifter til arbejdsløn, som klart oversteg de beskedne personaleomkostninger i A ApS' årsrapporter for 2006 og 2007. Landsretten fandt endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen, om at andre end A ApS kunne have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde. Østre Landsret anså det på denne baggrund for godtgjort, at S i et eller andet omfang havde anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse - uanset at der i sagen ikke var oplysninger om identiteten af de personer, som havde været antaget til at udføre lastningsog losningsarbejde for G24.

Følgende fremgår bl.a. af landsrettens begrundelse og resultat;

"Det må imidlertid efter bevisførelsen anses for godtgjort at A ApS i forbindelse med det udfakturerede og betalte losnings og lastningsarbejde må have haft udgifter til arbejdsløn, som klart overstiger de beskedne personaleomkostninger i A ApS’ årsrapporter for 2006 og 2007.

Der er ikke oplysninger i sagen om, at andre end A ApS kan have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og det anses på den baggrund godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang har anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse.

Skattemyndighederne bør herefter foretage en ansættelse af de beløb, som appellantens maskerede udbytter for indkomstårene 2006 og 2007 bør reduceres med i anledning af hans afholdelse af skønnede udgifter til løn. Appellantens subsidiære påstand tages derfor til følge."

Ovennævnte praksis illustrerer med al tydelighed, at det forhold, at selskabet nægtes fradragsret for en given udgift, ikke automatisk medfører, at der tillige er grundlag for at statuere maskeret udlodning, idet udgiften godt kan være afholdt i selskabets egen interesse, uanset at udgiften ikke konkret opfylder kravene til at være en fradragsberettiget driftsomkostning.

På tilsvarende vis som i de ovennævnte refererede domme, herunder SKM2011.518.BR, er der ikke i nærværende sag grundlag for at antage, at A havde et andet motiv til at lade H1 investere i NC end at opnå et økonomisk afkast, der stod i passende forhold til de forretningsmæssige og investeringsmæssige risici, der var forbundet hermed.

Det forhold, at A tidligere har været racerkører og ubestridt har interesse for motorsport, er ikke i sig selv tilstrækkeligt, til at SKAT kan løfte bevisbyrden for, at investeringen er foretaget i As personlige interesse.

Tværtimod underbygger As interesse og kendskab til motorsport, at investeringen er foretaget af erhvervsmæssige årsager, idet han netop qua sit branchekendskab vidste, hvad der skal til for at begå sig i motorsport, og derfor også i 2012 kunne se, at NC havde det fornødne talent og de fornødne evner for at kunne opnå gode resultater fremadrettet.

Dertil kommer, at NCs interesse for motorsport først for alvor begyndte sent - A har således aldrig "pacet" NC eller på anden vis introduceret hende til racingverdenen. Det var i stedet en gokarttur med en veninde, som oprindeligt vakte NCs interesse for racing.

Den indgåede aftale mellem H1 og NC vedrørende fordelingen af provenuet er ligeledes i overensstemmelse med tilsvarende aftaler, hvilket bl.a. fremgår af de fremlagte artikler vedrørende MK og hans aftale med G17.

Dette forhold underbygger ligeledes, at investeringen ikke er foretaget i As personlige interesse.

I forlængelse heraf bemærkes ligeledes, at de foretagne undersøgelser af værdien af NCs medieomtale, jf. bilag 8 og 9, samt ikke mindst dokumentation for de andre succesfulde kvindelige racerkørere og deres indtjening, jf. bilag 11 og 47, dokumenterer, at investeringen ikke er udslag af As personlige interesse for motorsport…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"… 2.                      ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgerne ikke har løftet deres bevisbyrde for, at de betydelige udgifter, som H1 i 2012 afholdt til NCs motorsport, er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Som konsekvens heraf skal A - som er selskabets eneanpartshaver og NCs far - udbyttebeskattes som sket af selskabets betaling af disse udgifter, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan fradrages de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Efter fast retspraksis er det en forudsætning for fradragsretten, at der er en direkte og umiddelbar sammenhæng mellem udgiftens afholdelse og skatteyderens indkomsterhvervelse, jf. f.eks. U 2016.471 H.

Selskabet bærer bevisbyrden herfor og skal derfor løfte bevisbyrden for, at udgifterne til NCs motorsport har en direkte og umiddelbar sammenhæng med selskabets indkomsterhvervelse, jf. bl.a. U 2016.471 H og U 2016.3592 H. Når et selskab - som her - afholder udgifter inden for et interessefællesskab er bevisbyrden skærpet, jf. f.eks. U 2016.471 H. Bevisbyrden skærpes også ved den omstændighed, at det frem til og med 2011 var faderen personligt, som betalte for datterens motorsport, men herefter besluttede han, at udgifterne skulle placeres - og fradrages - i selskabet.

H1 skal dermed føre et sikkert og objektivt bevis for, at det har fradragsret for udgifterne. Det er ikke tilstrækkeligt, at selskabet kan sandsynliggøre sit standpunkt, jf. modsat stævningen, side 15, midt.

Selskabet har ikke løftet sin bevisbyrde. Selskabets bevisførelse er kendetegnet ved, at der mangler et sådan sikkert og objektivt bevis, som kræves for, at betalinger inden for et interessefællesskab er fradragsberettigede.

Tværtimod er der flere forhold i sagen, som viser, at udgifterne ikke har den fornødne direkte og nære sammenhæng med selskabets indkomsterhvervelse.

Dette gælder bl.a. den omstændighed, at det påståede aftalegrundlag er usædvanligt spinkelt og usikkert, jf. nærmere nedenfor afsnit 2.1. Hvis der vitterlig var tale om en professionel investering af et mio.beløb - som selskabet også ville have foretaget til andre end hovedanpartshaverens datter - ville der foreligge et helt anderledes seriøst og sikkert aftalegrundlag. At udgifterne ikke blev afholdt for at tjene penge - men for at finansiere datterens motorsport - kommer også til udtryk derved, at sagsøgerne ikke har fremlagt noget grundlag for investeringen i form af budgetter, forretningsplaner m.v., jf. nærmere nedenfor afsnit 2.2. Det siger sig selv, at der - forud for en mio.investering - ville være udarbejdet seriøse kalkuler over den forventede indtjening, hvis der reelt var tale om en investering, som blev foretaget for at erhverve eller sikre indkomsten. Endelig bekræfter den faktiske udvikling - nemlig de meget betydelige årlige underskud - også, at selskabet ikke bekostede datterens motorsport for at tjene penge, men af hensyn til interessefællesskabet, jf. nedenfor afsnit 2.3.

Når selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne er fradragsberettigede, skal A udbyttebeskattes af udgifterne, jf. nedenfor afsnit 2.4.

2.1  Sagsøgerne har ikke ført bevis for indholdet af en oprindelig aftale

Selskabet har end ikke fremlagt dokumentation for, at der blev indgået aftale om, at NC i 2012 forpligtede sig til at dele sin fremtidige indtjening med selskabet som følge af selskabets økonomiske støtte. Der er således ingen dokumentation for, at selskabet havde krav på, at dets afholdelse af udgifter skete med henblik på at erhverve indkomst for selskabet modsat stævningen, side 16, 3. afsnit.

Sagsøgerne har kun kunnet præstere en aftale (bilag 4), som ubestridt er antedateret. Den er således først udarbejdet flere år senere, den 22. januar 2014, og formentlig som følge af at SKAT havde peget på, at der ikke var nogen aftale.

Ifølge SKATs mødereferat af 4. september 2013 (bilag D, side 6, afsnit 6) oplyste selskabet:

"Til gengæld for de udgifter, som H1 afholder, skal H1 have NCs fremtidige personlige sponsorindtægter. Der er ingen skriftlige aftaler mellem H1 og NC om dette eller andet. A oplyste, at det ville han tale med sin advokat om at få lavet."

Det må på den baggrund lægges til grund, at der ikke var nogen skriftlig aftale i 2012. Sagsøgerne har i replikken, side 2, 7. afsnit, gjort gældende, at referatet er fejlagtigt. Der er ingen holdepunkter herfor.

Sagsøgerne har ganske vist henvist til, at der var en kortfattet oprindelig aftale, men ifølge sagsøgerne er denne bortkommet. Sagsøgerne har ikke godtgjort, at den som bilag 4 fremlagte aftale blot svarer til en tidligere aftale. Man kan spørge, hvordan sagsøgerne har affattet det mere udførlige bilag 4, når den - hævdede - oprindelige aftale var bortkommet? Dette har sagsøgerne ikke givet noget svar på.

Selv hvis der var indgået en aftale i 2012, har selskabet ikke godtgjort, at aftalen havde samme vilkår som fastsat i bilag 4. Der er f.eks. ingen holdepunkter for, at der var indgået aftale om, at selskabet skulle have 50 pct. af NCs fremtidige indtjening (pkt. 3.2), at aftalens varighed var 5 år (pkt. 4.1), eller at NC skulle tilbagebetale afholdte udgifter, hvis hun besluttede at stoppe karrieren inden for 3 år (pkt. 4.2).

2.2  Sagsøgerne har ikke dokumenteret, at der var grundlag for at forvente, at en investering ville være rentabel

Selskabet har heller ikke dokumenteret, at det i 2012 havde et grundlag for at forvente, at udgifterne til hovedanpartshaverens datters motorsport ville føre til, at selskabet realiserede indkomst.

Selskabet har ikke fremlagt budgetter, forretningsplaner, scenariebeskrivelser, risikovurderinger eller andet forretningsgrundlag, der dokumenterer, hvordan selskabet som følge af den betydelige udgiftsafholdelse forventede at opnå en indtjening i løbet af de fem år, som aftalen ifølge sagsøgerne skulle løbe, jf. bilag 4, pkt. 4.1. Ifølge selskabets egne oplysninger (bilag 1, side 13, midt) havde selskabet i 2012 end ikke udarbejdet et budget for selskabets millionudgifter til NC.

Det må anses for højst usædvanligt for et investeringsselskab at betale flere millioner kroner til en ung sportsudøver, der kun lige har påbegyndt en professionel karriere, uden en forudgående analyse af, hvor store betalingerne forventedes at blive, hvor lang udsigten til fortjeneste var, eller hvordan man ville opnå et samlet overskud i løbet af aftalens femårige løbetid - særligt i lyset af sagsøgernes gentagne udsagn om, at betalingerne var en "langsigtet investering" (stævningen, side 6, næstsidste afsnit), og at "motorsportsbranchen nok er verdens dyreste sport" (stævningen, side 7, nederst).

Den fremlagte artikel fra Avis3 vedrørende NC (bilag 5), G20s udtalelse om NC (bilag 7) og reklamematerialet udarbejdet i forbindelse med hendes kørsel i Løb9 (bilag 6) udgør ikke et sådant grundlag for at forvente, at en investering ville være rentabel. Det øvrige markedsføringsmateriale, artikler om NCs karriere mv. (bilag 812 og 1518), som sagsøgerne har fremlagt, er ikke fra 2012, men hovedsageligt fra 2016. Intet af dette materiale viser, at der kunne tjenes penge - hvilket da heller ikke var tilfældet, jf. straks nedenfor.

Selskabet har således ikke dokumenteret, at der var grundlag for at forvente, at en investering i NC ville være rentabel. Eftertiden har da også bekræftet, at det var en underskudsforretning.

2.3  Udgifterne var langt større end de meget begrænsede indtægter

I det omhandlede år 2012 og i de efterfølgende år brugte selskabet betydelige mio.beløb til at dække de udgifter, der var forbundet med NCs motorsport. Der blev ikke genereret indtægter, som

blot tilnærmelsesvis kunne dække udgifterne.

Selskabets skattemæssige resultater fra NCs motorsport var ifølge Skattestyrelsen (bilag B, side 4, midt) negative for alle år med udtagelse af 2016:

År       Resultat

2012 3.085.411 kr.

2013 3.037.798 kr.

2014 9.317.319 kr.

2015 12.071.630 kr.

2016 + 9.418.106 kr.

I alt 18.094.052 kr.

Sagsøgerne har ikke udarbejdet et egentligt regnskab for indtægter og udgifter, som derfor er forbundet med usikkerhed. Sagsøgerne har ikke ført bevis for, at der overhovedet var nogen indtægter for 2012-2015. Det må derfor umiddelbart lægges til grund, at resultateterne for 2012-2015 svarer til udgifterne, og at der slet ingen indtægter var i disse år. Sagsøgerne har oplyst, at aftalen var tidsbegrænset til 5 år. Der er altså ikke tale om, at det samlede tab for 2012-2016 kunne blive "indhentet" i de følgende år. Samlet set har selskabet tabt ca. 5,6 mio. kr. årligt på at finansiere hovedanpartshaverens datters motorsport. Det berettiger ikke til, at fælleskassen betaler en del ved, at selskabet indrømmes skattefradrag.

Som nævnt har sagsøgerne ikke fremlagt dokumentation for, at det havde indtægter som følge udgifterne til NC, på nær en enkeltstående indtægt i 2016.

Selskabet var ifølge aftalen med NC (bilag 4, pkt. 3) forpligtet til at føre "regnskab over de økonomiske bistandsydelser og indtægter i aftaleperioden hvorved fremkommer Aktivitetens nettoindtægter". Et sådant regnskab - hvor indtægter er medtaget - er dog ikke på noget tidspunkt blevet fremlagt under SKATs behandling af sagen (bilag 1, side 18, 3. nederste afsnit).

Ministeriet opfordrede (3) derfor sagsøgerne til at oplyse, om der er ført et sådant regnskab over "økonomiske bistandsydelser og indtægter i aftaleperioden" samt i bekræftende fald at fremlægge disse regnskaber. Til besvarelse af denne opfordring (3) fremlagde sagsøgerne med sin replik H1’ årsrapporter for 2012-2015 samt udskrifter fra selskabets bogføring for de enkelte år.

Det må på den baggrund lægges til grund, at selskabet ikke har ført de særskilte regnskaber med henblik på opgørelsen af nettoindtægten fra NCs motorsportsaktiviteter, der er omtalt i bilag 4, punkt 3. Det er klart, at en uafhængig investor - som deltog for at tjene penge - ville føre et sådant regnskab. Den manglende regnskabsførelse er endnu et vidnesbyrd om, at selskabet grundlæggende ikke interesserede sig for, hvorvidt det gav underskud, for det var ikke derfor, selskabet deltog, men på grund af familieforholdet.

Sagsøgerne anførte i replikken på side 3, 9. afsnit, at NC i 2013 vandt 131.960 kr. i præmiepenge. Sagsøgerne har ikke fremlagt nogen dokumentation herfor, hvorfor dette bestrides som udokumenteret.

I replikken på side 3, 9. afsnit, har sagsøgerne videre anført, at NC i 2014 samarbejdede med selskabet om et private bankingarrangement i F2bank i forbindelse med Løb1, hvorefter selskabet den 22. december 2014 fakturerede F2bank 600.000 kr. ekskl. moms (bilag 29). NC har så vidt ses ikke oppebåret nogen del af vederlaget på 600.000 kr., og denne indtægt stammer således ikke fra udgifterne til hende.

Det må i mangel af dokumentation fra sagsøgerne lægges til grund, at NC ikke har haft nogen indtjening ved sine motorsportsaktiviteter bortset fra den i svarskriftet på side 3, 2. afsnit, omtalte indtjening i 2016.

Flere dokumenter i sagen viser, at andre aktører blev inddraget i NCs motorsport, og at betydelige dele af hendes indtægter skulle deles med disse aktører. Dette forekommer også at være usædvanligt, hvis faderens selskab deltog for selv at tjene penge.

Selskabet skulle ifølge sagsøgerne (bilag 4, pkt. 1 og 3.2) modtage 50 pct. af NCs nettoindtægt ved motorsportsaktiviteten som vederlag for, at selskabet indestod for stort set alle udgifter forbundet med NCs motorsport.

Efter det af sagsøgerne oplyste havde NC i 2012 indgået en aftale med Team1, (bilag 30). Denne aftales punkt 3.8 indeholder et vilkår om, at Team1 skal modtage 50 pct. af NCs præmiepenge.

NC oprettede ultimo 2013 selskabet G2 ApS (bilag F), der 25. november 2013 indgik en "SPONSORSHIP SALES CONSULTANT AGREEMENT" (bilag 13) med G3, hvoraf det følger, at G3 årligt skulle modtage 25 pct. af de sponsorater, de skaffede til NC. Det årlige honorar var dog minimum 30.000 USD for deres markedsføringsarbejde.

NC havde altså forpligtet til sig til at betale H1 50 pct. af sin nettoindtægt ved motorsportsaktiviteten, mens 50 pct. af hendes præmieindtægter skulle gå til Team1, og 25 % af hendes sponsorindtægter skulle deles med G3. NCs indtægter skulle således fordeles til en række aktører. Disse aftaler med tredjemand fører til, at NCs indtægter skulle have været endog meget betydelige, før H1 kunne opnå en fortjeneste - hvilket selskabet da som nævnt heller ikke var i nærheden af at gøre.

Samlet set har sagsøgerne ikke løftet deres bevisbyrde, endsige den skærpede bevisbyrde for, at de betydelige udgifter, som H1 i 2012 afholdt til NCs motorsport, er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

2.4  Konsekvensen er, at A skal udbyttebeskattes

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, at alt, hvad der udloddes til andelshavere, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Når et selskab som her afholder udgifter til hovedanpartshaverens nærtstående, men ikke opfylder betingelserne for fradrag, bliver hovedanpartshaveren udbyttebeskattet, fordi pengene anses for at have passeret hans økonomi, jf. f.eks. SKM2006.429.HR og U 1998.1299 H.

Som en konsekvens af, at selskabet ikke har godtgjort fradragsret, jf. ovenfor, skal A dermed udbyttebeskattes af de udgifter, selskabet i 2012 betalte for NCs motorsport.

Selskabet er kommet med en række bemærkninger om, at A ikke skal beskattes, selvom selskabet nægtes fradrag. Disse bemærkninger er ikke holdbare. Det er nu engang sådan, at der skal ske udbyttebeskatning, når et selskab - som her - betaler beløb til hovedanpartshaverens datter, men hvor det ikke er sket i selskabets erhvervsmæssige interesse, men på grund af faderens kontrol over selskabet og i hans private interesse…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A har en mangeårig personlig passion for professionel motorsport, og har - som det fremgår af CV fra 2015 selv deltaget i internationale motorløb i mere end 25 år med succes.

Det er uomtvistet, at motorsport er en særdeles bekostelig sport. A og hans nu 28årige datter, racerkøreren NC, har således forklaret blandt andet, at det er af afgørende betydning, at en talentfuld racerkører modtager økonomisk bistand for at kunne udvikle sig indenfor sporten.

A betalte for sin datters deltagelse i motorsport af egne frie midler fra datteren startede som gokartkører som ganske ung, og frem til 2012, hvor udgifterne til datterens motorsport overgik til at blive afholdt af As selskab, H1.

Det lægges således til grund, at A og datteren NC, begge havde et stærkt personligt og familiemæssigt interessefællesskab i forhold til motorsport i 2012, hvor udgifterne til datterens motorsport overgik til at blive afholdt af H1. A og NC har forklaret, at der blev indgået en såkaldt "onepage" aftale i forbindelse med, at betaling mv. overgik til H1. A har forklaret, at aftalen ikke længere findes. NC har forklaret, at hun har aftalen et eller andet sted. I mødenotatet fra mødet hos SKAT den 4. september 2013 har SKAT noteret, at der ikke var nogen skriftlige aftaler mellem selskabet og NC. Under de anførte omstændigheder finder retten, at det ikke er godtgjort, at H1 og NC i 2012 indgik en skriftlig aftale.

Det kan derimod lægges til grund, at den under sagen fremlagte talentudviklingsaftale mellem H1 og NC blev udarbejdet af As advokat i januar 2014 - og det efter at A havde deltaget i det ovenfor omtalte møde i SKAT den 4. september 2013, hvorunder der var drøftelse mv. af H1’ udgifter i 2012 til NCs motorsport. Det er uomtvistet, at aftalen er antedateret med datoen den 6. januar 2012.

Aftalens punkt 4.3. giver NC mulighed for at frigøre sig fra aftalen efter 3 år uden at være H1 noget beløb skyldigt. NC valgte at frigøre sig fra kontrakten medio 2015, dvs. efter udløbet af de 3 år, for at blive en del af et andet motorsportsteam i Y15LAND.

Der var betydelige skattemæssige underskud på NCs motorsportsaktivitet i årene fra 2012 og frem til hun udtrådte af kontrakten. I året 2012 var underskuddet godt 3 mio. kr. I året 2013 var underskuddet godt 3 mio. kr. I 2014 var underskuddet godt 9,3 mio. kr. og i 2015 var underskuddet godt 12 mio. kr.

For indkomståret 2012 lægges det i overensstemmelse med selskabets egne oplysninger til grund, at der ikke er udarbejdet budgetter for NCs aktiviteter inden for motorsport.

Der er under sagen fremlagt yderst begrænset dokumentation for, hvilke indtægter NC har oppebåret som racerkører i 2012 og frem.

Herefter bemærker retten:

Bevisbyrden for, at de udgifter, som H1 i 2012 afholdt til NCs motorsport, er fradragsberettigede efter statskasselovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler som udgangspunkt H1.

Bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal endvidere forstås således, at det er en betingelse for fradrag, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

H1’ eneejer A er far til NC, og der påhviler derfor H1 en skærpet bevisbyrde for fradragsretten.

For indkomståret 2012 finder retten, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at betalingerne til NCs motorsport har været båret af forretningsmæssige hensyn. De afgivne forklaringer, og de kort før hovedforhandlingen fremlagte yderligere bilag, ændrer ikke herpå. Heller ikke NCs forklaring om hendes aktuelle indtægtsforhold ændrer herved.

Under de anførte omstændigheder finder retten, at udgifterne er afholdt i As personlige interesse. Der er herefter ikke grundlag for at anse H1’ drift i indkomståret 2012 for erhvervsmæssig med fradragsret for underskud efter statsskattelovens § 6, stk. 1.

Retten tager på den anførte baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand i sagen vedrørende H1 til følge.

Det følger af det ovenfor anførte, at når selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne er fradragsberettigede, skal A beskattes efter reglerne om skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1. Retten tager på den anførte baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand i sagen vedrørende A til følge.

Sagsomkostninger

Sag nr. 22880/2019

Den skattemæssige værdi er opgjort til 610.000 kr.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. Det er indgået i vurderingen, at de to sambehandlede sager vedrører hovedsageligt samme problemstilling, og at Skatteministeriet har været repræsenteret af samme advokat i begge sager.

Sag nr. 22909/2019

Den skattemæssige værdi er opgjort til 1 mio. kr.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. Det er indgået i vurderingen, at de to sambehandlede sager vedrører hovedsageligt samme problemstilling, og at Skatteministeriet har været repræsenteret af samme advokat i begge sager.

T H I K E N D E S F O R R E T:

Skatteministeriet frifindes i sag nr. 22880/2019.

Skatteministeriet frifindes i sag nr. 22909/2019.

A skal i sag nr. 22880/2019 til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.

H1 skal i sag nr. 22909/2029 til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.