Dato for udgivelse
08 Dec 2020 10:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17 Nov 2020 10:41
SKM-nummer
SKM2020.503.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20-0717409
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momspligt
Emneord
Tilskud, momsfradragsret, leverancer inden for samme ministerium
Resumé

Spørger er en selvejende institution, som har til formål at styrke kvaliteten af undervisning inden for et bestemt fagområde. Skatterådet fandt, at Spørgers offentlige tilskud ikke begrænsede momsfradragsretten. Derimod skulle der ske fradragsbegrænsning med henvisning til, at Spørger drev ikke-økonomisk virksomhed med leveringer til andre enheder inden for samme ministerområde, jf. momslovens § 9.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 4, nr. 1

Reference(r)

Momslovens § 9 & 37-38.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit D.A.11.4.3.1.


Spørgsmål:

  1. Vil Spørger blive anset for at have én samlet aktivitet med at udvikle, indsamle og formidle viden inden for undervisning i X?
  2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, vil Spørger skulle opgøre sin fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, således at tilskud ikke skal indgå i opgørelsen?
  3. Hvis Spørger har leverancer omfattet af momslovens § 9, så berører dette ikke fradragsretten opgjort efter momslovens § 38, stk. 1?

Svar:

  1. Nej, se dog indstilling og begrundelse
  2. Bortfalder
  3. Ja

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en selvejende institution, som har til formål at styrke kvaliteten af undervisning i X og fremme interessen for og rekrutteringen til uddannelse og beskæftigelse inden for X. Spørger skal desuden bidrage til at styrke vidensgrundlaget for fornyelse og udvikling af undervisning i X.

Spørger udvikler, indsamler og formidler viden inden for undervisning i X.

Spørger samarbejder med undervisningsministeren og andre relevante offentlige og private interessenter inden for Spørgers virke. Spørger formidler resultaterne af Spørgers arbejde og øvrige aktiviteter vederlagsfrit til relevante offentlige og private interessenter og offentligheden i øvrigt.

Spørgers aktiviteter er en del af en aftale, der er indgået mellem regeringen, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer og andre aktører og som har til formål at gennemføre projekter og aktiviteter, der kan styrke arbejdsstyrkens kompetencer og spore flere unge ind på uddannelser inden for X.

Spørgers formål findes i vedtægternes § 3, hvoraf følgende fremgår:

Spørger kan gennemføre andre aktiviteter end kerneopgaven, herunder konsulentbistand og rådgivning, i det omfang det er foreneligt med varetagelsen af Spørgers opgaver.

Spørger udfører indtægtsdækket virksomhed som omhandlet i Budgetvejledningens afsnit 2.6.8., hvoraf følgende fremgår:

"Hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed kan gives, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Der må ikke for kredsen af aftagere bestå en pligt til at aftage de pågældende varer eller tjenesteydelser.
  • Institutionen skal kunne adskille den produktion af varer eller tjenesteydelser, der søges udført med indtægtsdækning, fra institutionens øvrige opgaver.
  • De indtægtsdækkede aktivitetsområder skal være naturlige udløbere af institutionens almindelige virksomhed.

Hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed opnås på bevillingslov eller anden lov.

Indtægtsdækket virksomhed budgetteres på en særskilt underkonto på den hovedkonto, hvorunder den hører.

En statsinstitution skal udføre en opgave efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed, hvis institutionen udbyder en opgave, og på baggrund af eget kontrolbud vælger selv at udføre opgaven, jf. punkt 2.4.12 Udbud.

Oprettelse af underkonti under indtægtsdækket virksomhed som følge af kontrolbud sker på forslag til lov om tillægsbevilling."

Spørger modtager et årligt tilskud fra Undervisningsministeriet.

Spørger indgår årlige mål- og resultataftaler med Undervisningsministeriet. Disse årlige planer ligger til grund for udbetalingen af det årlige tilskud.

Af mål- og resultatplanen fremgår bl.a. følgende:

"Til løsning af opgaveporteføljen havde Spøger i x indtægter på i alt ca. x mio. kr. Spørger formår at tiltrække betydeligt flere private midler end den offentlige grundbevilling. Dette skyldes i høj grad den soliditet, som den offentlige bevilling giver organisationen. Det gør det muligt for Spørger at Indgå som en seriøs partner i strategiske samspil med de store privatfinansierede programmer. En 50/50 offentlig/privat finansiering var en af de væsentlige forudsætninger for fusionen, og det har Spørger mere end levet op til. Grundbevillingen gør det ligeledes muligt at modne projekter, som efterfølgende kan eksternt finansieres.

Bevillingen fra Undervisningsministeriet anvendes til at finansiere en basisdrift med administration, økonomi, it, personale og kommunikationsfunktioner samt til bygningsdrift. Bevillingen anvendes til at drive udvikling inden for faglig didaktik, herunder til at modne projekter, der efterfølgende kan søges eksterne fondsmidler til. Endvidere anvendes bevillingen til at understøtte den kommunale forankring af arbejdet med strategier især på grundskoleområdet, en indsats der ikke søges eksterne midler til, samt en række aktiviteter, der i udgangspunktet ikke kan fondsfinansieres."

I relation til Spørgers indtægter fremgår det af årsrapporten for 2019, at Spørgers samlede omsætning var på x mio. kr.

Af denne omsætning hidrørte x mio. kr. fra statstilskud, som Spørger har anset for at falde uden for momslovens anvendelsesområde.

Spørger har endvidere modtaget projektilskud på x mio. kr., som Spørger tillige har anset for at falde uden for momslovens anvendelsesområde.

Af den resterende omsætning har Spørger haft momspligtig omsætning i relation til følgende:

  • x mio. kr. fra deltagerbetalinger i relation til undervisning
  • x mio. kr. fra deltagerbetalinger fra projekterne x og x
  • x mio. kr. fra kommunalt netværk
  • x mio. kr. fra indtægtsdækket virksomhed i form af konsulentbistand

Videre har Spørger tillige haft indtægter fra momsfritaget undervisning.

Endelig formidler Spørger resultaterne af Spørgers arbejde og øvrige aktiviteter vederlagsfrit til relevante offentlige og private interessenter og offentligheden i øvrigt

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger har et overordnet formål med at styrke kvaliteten af undervisning i X og fremme interessen for og rekrutteringen til uddannelse og beskæftigelse inden for X.

Spørger skal desuden bidrage til at styrke videngrundlaget for fornyelse og udvikling af undervisning i X.

Spørgers aktiviteter er en del af den teknologipagt, der er indgået mellem regeringen, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer og andre aktører, og som har til formål at gennemføre projekter og aktiviteter, der kan styrke arbejdsstyrkens tekniske og digitale kompetencer og spore flere unge ind på uddannelser inden for X.

Udgangspunktet er således, at formålet skal opnås gennem projekter og aktiviteter.

Hermed er der lagt op til, at der kun er ét samlet formål, som slår ring om de aktiviteter der udføres, hvad enten disse handler om udvikling, indsamling og formidling af viden, styrkelse af unge menneskers kompetencer, konsulentbistand eller projekter mv.

Disse aktiviteter udbydes i et vist omfang mod vederlag, idet der opkræves deltagerbetalinger, sker salg af viden i form at konsulentydelser, formidles viden på netværksmøder mod betaling osv.

Selvom de forskellige aktiviteter sker i forskellige arrangementsregi, så udspringer de alle af samme omdrejningspunkt og samme formål, og det vil være kunstigt at opdele dem i en række særskilte aktiviteter.

Dette betyder også, at den økonomiske finansiering af Spørgers aktiviteter skal ses under ét, således at finansieringen af de enkelte områder sker fra forskellige kilder under ét. Hermed skal Spørger blot respektere de krav, der stilles til offentlige institutioners aktiviteter ved indtægtsdækket virksomhed.

Spørgsmål 2

Spørgers aktiviteter finansieres via tilskud fra staten, bevillinger fra fonde samt indtægter fra leverancer mod vederlag omfattet af momslovens anvendelsesområde. Leverancerne omfattet af momsloven er enten kvalificeret som momsfritaget undervisning eller som momspligtige salg.

Spørger har henvist til SKM2003.43.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at en købmandsskoles undervisningsaktivitet måtte anses som én integreret aktivitet. Der var således ikke grundlag for at udskille den del af undervisningen, for hvilken skolen ikke modtog deltagerbetaling, som en særskilt aktivitet, der skulle betegnes som den økonomiske virksomhed uvedkommende, jf. momslovens § 38, stk. 2.

SKM2003.527.LSR hvor Landsskatteretten traf afgørelse om, at et arkitektfirmas præmier for deltagelse i arkitektkonkurrencer ikke var momspligtige, idet de ikke var vederlag for en leverance fra arkitektfirmaet. Dette medførte imidlertid ikke i sig selv, at deltagelsen i disse konkurrencer kunne anses for aktiviteter, der var virksomheden uvedkommende. Deltagelsen fandtes at have en sådan tilknytning til selskabets øvrige økonomiske virksomhed, at der ikke var grundlag for at udskille den som ikke-økonomisk virksomhed. Fradragsretten for afholdte udgifter i tilknytning til deltagelsen i konkurrencerne kunne dermed ikke begrænses.

Endelig har Landsskatteretten i SKM2018.411.LSR udtalt, at en internetavis, som blev stillet vederlagsfrit til rådighed for læserne, og som havde indtægter i form af tilskud og gaver, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde, samt momspligtige indtægter fra salg af reklame og annoncer, ligeledes måtte anses for at drive én samlet økonomisk virksomhed. Momsfradragsretten kunne derfor ikke begrænses efter momslovens § 38, stk. 2.

På samme måde finansierer de midler som Spørger modtager fra forskellige sider Spørgers aktiviteter under ét, således at der skabes indtægter fra forskellige kilder i forhold til den samlede aktivitet i Spørger der under ét kan sammenfattes under formålet med at styrke kvaliteten af undervisning i X og fremme interessen for og rekrutteringen til uddannelse og beskæftigelse inden for X.

I henhold til praksis, særligt den oven for citerede praksis indebærer dette, at momsfradragsretten bør opgøres efter momslovens § 38, stk. 1, hvor det alene er den momspligtige og momsfritagne omsætning der skal indgå ved opgørelse af momsfradragsretten.

Spørgsmål 3

Spørger vil have visse leverancer til Børne- og Undervisningsministeriet. Da Spørger er omfattet af dette ministerområde og tillige omfattet af momslovens § 9, skal der ikke opkræves moms af sådanne leverancer.

Spørgsmålet er, om leverancer af denne art automatisk bliver til en aktivitet uden for momslovens anvendelsesområde, og dermed medfører at fradragsretten skal opgøres efter et skøn, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Der vil være tale om leverancer inden for Spørgers formål, og der er tale om salg, der i princippet vil være momspligtige, og blot som følge af § 9, falder uden for momssystemet. Der er således ikke tale om en særskilt aktivitet, som Spørger udøver i sin egenskab af offentlig virksomhed men om typer af leverancer som er sædvanlige inden for Spørgers formål og generelle aktivitet.

Derfor er der heller ikke tale om uvedkommende formål, som § 38, stk. 2 nævner som årsag til, at fradragsretten skønsmæssigt skal begrænses.

Baseret på disse forhold vurderer Spørger, at leverancer omfattet af § 9, skal sidestilles med situationen i SKM2003.527.LSR, hvor Landsskatteretten traf afgørelse om, at et arkitektfirmas præmier for deltagelse i arkitektkonkurrencer ikke var momspligtige, idet de ikke var vederlag for en leverance fra arkitektfirmaet.

Dette medførte imidlertid ikke i sig selv, at deltagelsen i disse konkurrencer kunne anses for aktiviteter, der var virksomheden uvedkommende. Deltagelsen fandtes at have en sådan tilknytning til selskabets øvrige økonomiske virksomhed, at der ikke var grundlag for at udskille den som ikke-økonomisk virksomhed.

Fradragsretten for afholdte udgifter i tilknytning til deltagelsen i konkurrencerne kunne dermed ikke begrænses.

Hermed anlægger man en transparensbetragtning, således at indtægten, der ikke kunne kvalificeres som levering mod vederlag, ikke skulle forstyrre den fradragsret virksomheden skulle opgøre som følge af aktiviteter inden for momsloven.

Den samme vurdering bør anlægges i forhold Spørger.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger må anses for at have én samlet aktivitet med at udvikle, indsamle og formidle viden inden for undervisning i X.

Begrundelse

Det fremgår af momslovens § 37, at virksomheder registreret efter momslovens § 47 kan fradrage købsmoms af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens momspligtige leverancer.

I henhold til momslovens § 38, stk. 1, skal momspligtige virksomheder opgøre momsfradragsretten med baggrund i en omsætningsfordeling, såfremt virksomheden udover den momspligtige omsætning tillige har momsfritaget omsætning.

Vedrører en udgift eller en omkostning derimod både momspligtige leverancer og formål, der er virksomheden uvedkommende, skal momsfradragsretten i stedet opgøres skønsmæssigt efter momslovens § 38, stk. 2.

En vurdering af, om og i hvilket omfang Spørger skal fradragsbegrænses efter momslovens § 38, stk. 2, beror på en samlet konkret vurdering af, hvorvidt Spørger må anses for at drive én samlet økonomisk virksomhed i momslovens forstand, eller om Spøger både driver økonomisk virksomhed og har aktiviteter, der er den økonomiske virksomhed uvedkommende, jf. i den forbindelse også SKM2018.411.LSR.

Skattestyrelsen bemærker, at Spørger er en selvejende institution under Børne- og Undervisningsministeriet, samt at Spørger har til formål at styrke kvaliteten af undervisning i X og fremme interessen for og rekrutteringen til uddannelse og beskæftigelse inden for X.

Spørger opfylder sit formål ved at formidle viden inden for X. Helt konkret har Spørger aktiviteter i form af at drive konsulentvirksomhed, afholde en årlig konference, drive et videncenter, afholde en årlig festival, samt afholde en årlig talentkonkurrence.

Det bemærkes, at konsulentvirksomheden drives som indtægtsdækket virksomhed, samt at Spørger tillige sælger konsulentydelser til enheder inden for samme ministerområde, hvorfor disse efter det oplyste omfattes af momslovens § 9.

Af praksis vedrørende vurderingen af, hvorvidt der er tale om én samlet økonomisk virksomhed kan bl.a. nævnes SKM2018.411.LSR, hvor en internetavis, som blev stillet vederlagsfrit til rådighed for læserne, og som havde indtægter i form af tilskud og gaver, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde, samt momspligtige indtægter fra salg af reklame og annoncer, blev anset for at drive én samlet økonomisk virksomhed. Momsfradragsretten kunne derfor ikke begrænses efter momslovens § 38, stk. 2.

På den anden side har Landsskatteretten i SKM2020.130.LSR fastslået, at en fond, der havde til formål at yde gratis rådgivning til iværksættere og vækstvirksomheder, at udarbejde vækstplaner samt at være operatør på projekter, der kunne skabe vækstmuligheder, og havde momspligtige indtægter i form af betaling for deltagelse i kurser og workshops, måtte anses for at have to særskilte aktiviteter, og momsfradragsretten skulle derfor opgøres efter momslovens § 38, stk. 2.

Landsskatteretten fandt, at de momspligtige aktiviteter blev udøvet særskilt og selvstændigt fra fondens ikke-økonomiske aktivitet med rådgivning af iværksættere og vækstvirksomheder. Der blev herved henset til, at den momspligtige aktivitet hverken var tilskudsfinansieret eller fastsat i fondens vedtægter, ligesom denne aktivitet blev finansieret ved enten momspligtige tilskud eller deltagernes egenbetaling.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers hovedaktivitet med gennemførelse af projekter, undervisning, drift af videncenter mv. må anses for én samlet økonomisk aktivitet i momslovens forstand. Der ses derfor ikke at være grundlag for at begrænse Spørgers momsfradragsret efter momslovens § 38, stk. 2, med baggrund i, at Spørger modtager tilskud, som falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Skattestyrelsen har herved tillagt det vægt, at gennemførelsen af undervisningen, projekterne, driften af videncenteret mv. sker både med det direkte formål at opnå tilskud, der falder uden for momslovens anvendelsesområde, momspligtige indtægter i form af deltagerbetalinger mv. fra projekter og momsfritagne undervisningsindtægter.

Den tilskudsfinansierede virksomhed ses på denne baggrund ikke at kunne udskilles som en selvstændig virksomhed fra den momspligtige virksomhed.

Denne konklusion understøttes endvidere af den mål- og resultataftale, som er indgået med Undervisningsministeriet, hvoraf det fremgår, at tilskuddene fra Undervisningsministeriet skal anvendes til at finansiere en basisdrift med administration, økonomi, it, personale og kommunikationsfunktioner samt til bygningsdrift. Grundbevillingen gør det således muligt at modne projekter, som efterfølgende kan eksternt finansieres af bl.a. momspligtige indtægter.

Spørgers situation ses på denne baggrund af være sammenlignelig med internetavisens i SKM2018.411.LSR, hvor formålet med den vederlagsfrie tilrådighedsstillelse af avisen var at opnå både tilskud, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde og momspligtige annonceindtægter, der sammen finansierede avisen.

Samtidig adskiller Spørgers momspligtige indtægter sig fra tilfældet i SKM2020.130.LSR derved, at de momspligtige aktiviteter i henhold til mål- og resultataftalen med Undervisningsministeriet også er tilskudsfinansierede.

Skattestyrelsen bemærker derimod, at Spørgers indtægtsdækkede virksomhed som udgangspunkt må anses for at være en selvstændig aktivitet i forhold til den tilskudsfinansierede aktivitet.

Aktiviteten udøves således selvstændig i forhold til grundopgaven beskrevet i mål- og resultataftalen med Undervisningsministeriet på samme måde som kursus og workshopaktiviteten i SKM2020.130.LSR.

Der er herved henset til, at det af Budgetvejledningen fremgår, at institutionerne skal kunne adskille den produktion af varer eller tjenesteydelser, der søges udført med indtægtsdækning, fra institutionens øvrige opgaver. Ligeledes fremgår det, at det for institutioners salg af varer og ydelser som led i indtægtsdækket virksomhed gælder, at prisen på den enkelte vare og ydelse fastsættes således, at der ikke sker konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter, og således at omkostningerne dækkes.

Henset til, at den indtægtsdækkede aktivitet imidlertid er momspligtig, får det ingen konsekvenser i relation til Spørgers momsfradragsret, og der er derfor heller ikke i denne henseende grundlag for at begrænse Spørgers momsfradragsret efter momslovens § 38, stk. 2.

Det er imidlertid Skattestyrelsens opfattelse, at når Spørger har leverancer til andre enheder inden for samme ministerområde, som omfattes af momslovens § 9, så er der tale om en selvstændig aktivitet, som er den momspligtige virksomhed uvedkommende.

Skattestyrelsen har herved bl.a. henset til SKM2009.574.LSR, hvor retten anfører i præmisserne, at de af momslovens § 9 omfattede leverancer ikke udgør afgiftspligtige transaktioner i momslovens forstand, samt at det derfor er uden betydning, om de pågældende leverancer foregår mellem institutioner, der er delregistreret for afgift efter momslovens § 3, stk. 3, 2. pkt. jf. § 47, stk. 3, 2. pkt.

Det bemærkes endvidere, at leverancerne omfattet af momslovens § 9 heller ikke foretages med det endelige formål at opnå momspligtige indtægter på samme måde, som den vederlagsfrie adgang til internetavisen blev foretaget for at opnå momspligtige annonceindtægter i SKM2018.411.LSR.

Det samme var tilfældet i SKM2003.527.LSR, hvor den vederlagsfrie deltagelse i konkurrencerne ligeledes blev gennemført med det endelige formål at opnå momspligtige indtægter i virksomheden.

Spørger skal i konsekvens heraf opgøre sin delvise momsfradragsret efter skøn, jf. momslovens § 38, stk. 2, således at der ikke opnås momsfradrag for de omkostninger, som skønsmæssigt relaterer sig til leverancerne omfattet af momslovens § 9.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at Spørger vil skulle opgøre sin fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, således at tilskud ikke skal indgå i opgørelsen.

Begrundelse

Henset til besvarelsen af Spørgsmål 1, bortfalder Spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at såfremt Spørger har leverancer omfattet af momslovens § 9, så berører dette ikke fradragsretten opgjort efter momslovens § 38, stk. 1.

Begrundelse

Der henvises til besvarelsen af Spørgsmål 1, hvoraf det fremgår, at Spørger med baggrund i leverancerne omfattet af momslovens § 9, skal opgøre sin momsfradragsret efter momslovens § 38, stk. 2.

Leverancerne berører derfor fradragsretten efter momslovens § 38, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Af momslovens § 9 fremgår følgende:

"Leverancer mellem institutioner inden for samme ministerområde og leverancer mellem regionale og kommunale institutioner under samme region eller kommune betragtes ikke som en afgiftspligtig levering, når de pågældende institutioner er afgiftspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3. Det samme gælder leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere regioner eller kommuner, til de regioner eller kommuner, som er parthavere i institutionen."

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6."

Af momslovens § 38, stk. 1, fremgår følgende:

"For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler og ydelser, jf. § 43, stk. 2, nr. 1 og 4, hvis salgspris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer."

Af momslovens § 38, stk. 2, fremgår følgende:

"For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed."

Praksis

C-320/17, Marle Participations

Omkostninger forbundet med erhvervelsen af andele i datterselskaber, der er afholdt af et holdingselskab, som alene deltager i administrationen af visse af datterselskaberne, og som med hensyn til de øvrige datterselskaber derimod ikke udøver en økonomisk virksomhed, skal alene antages delvist at vedrøre holdingselskabets generelle omkostninger, og momsen på disse omkostninger kan følgelig kun fradrages forholdsmæssigt for et beløb, der svarer til de omkostninger, der vedrører økonomisk virksomhed i henhold til de kriterier for fordeling, som er fastsat af medlemsstaterne, der ved udøvelsen af denne beføjelse skal tage hensyn til momsdirektivets formål og opbygning og herved fastsætte en beregningsmetode, som objektivt afspejler, hvilken del af de forudgående udgifter der reelt skal henføres til økonomisk virksomhed og til ikke-økonomisk virksomhed, hvilket det tilkommer den nationale ret at fastslå.

TfS2000, 828LSR

En fond, hvis formål var udvikling af fælles kulturaktiviteter over landegrænsen, drev momspligtig virksomhed ved levering af reklameydelser samt modtog offentlige tilskud, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde.

Udgifter, der direkte kunne henføres til de momspligtige reklameydelser, kunne fratrækkes efter ML § 37, stk. 1.

Udgifter, der direkte relaterede sig til ikke-momspligtige aktiviteter (udvikling af fælles kulturaktiviteter, kunne ikke fradrages).

Udgifter vedrørende både momspligtig og ikke-momspligtige aktiviteter kunne fradrages efter et skøn efter ML § 38, stk. 2.

SKM2003.43.LSR

Landsskatteretten har fastslået, at en købmandsskole, der modtog tilskud fra Undervisningsministeriet med hjemmel i erhvervsskoleloven, ikke skulle medregne tilskuddene ved opgørelse af den delvise fradragsret efter ML § 38, stk. 1, da de omhandlede tilskud ikke kunne anses som vederlag for levering for skolens levering af ydelser til Undervisningsministeriet eller til skolens elever. Landsskatteretten fandt desuden ikke grundlag for at anvende reglerne om opgørelse af den delvise fradragsret efter ML § 38, stk. 2, da aktiviteterne med undervisning må anses som én integreret aktivitet, der efter ML § 3, stk. 1, jf. 6. momsdirektivs artikel 4, må karakteriseres som økonomisk virksomhed, og at der derfor ikke er grundlag for at udskille den del af undervisningen, for hvilken skolen ikke modtager deltagerbetaling, som en særskilt aktivitet, der kan betragtes som ikke-økonomisk virksomhed.

SKM2003.527.LSR

Et selskab, der drev momspligtig arkitektvirksomhed, var berettiget til fradrag for moms af udgifter vedrørende selskabets deltagelse i arkitektkonkurrencer, uanset at modtagne præmier i forbindelse hermed ikke var momspligtige.

SKM2009.574.LSR

Interne leverancer mellem en kommunes institutioner pålægges ikke moms, med mindre leverancerne er omfattet af reglerne om offentlig forsyningsvirksomhed.

De af momslovens § 9 omfattede leverancer udgør ikke en afgiftspligtig transaktion i momslovens forstand. Det er derfor uden betydning, om de pågældende leverancer foregår mellem institutioner, der er delregistreret for afgift efter momslovens § 3, stk. 3, 2. pkt. jf. § 47, stk. 3, 2. pkt.

SKM2010.788.LSR

Landsskatteretten fandt, at et gymnasiums undervisningsaktivitet, der i det hele taget blev leveret vederlagsfrit, ikke var omfattet af momslovens anvendelsesområde. Det var derfor med rette, at skattecentret på baggrund af undervisningsaktiviteten havde foretaget korrektion efter ML § 38, stk. 2, ved opgørelse af skolens fradragsret for moms af fællesomkostninger.

SKM2017.640.SR

Skatterådet bekræftede, at et tilskud til gennemførelse af et udviklingsprojekt, som spørger modtog fra Miljøstyrelsen i henhold til lovgivningen om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, faldt uden for momslovens anvendelsesområde, hvorfor spørger ikke skulle afregne moms af tilskuddet.

Skatterådet bekræftede endvidere, at spørger kunne fradrage moms på omkostninger til gennemførelse af projektet.

SKM2018.411.LSR

En internetavis, som blev stillet vederlagsfrit til rådighed for læserne, og som havde indtægter i form af tilskud og gaver, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde, samt momspligtige indtægter fra salg af reklame og annoncer, ligeledes måtte anses for at drive én samlet økonomisk virksomhed. Momsfradragsretten kunne derfor ikke begrænses efter momslovens § 38, stk. 2.

SKM2019.596.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der var tale om momspligtige tilskud, idet de ikke udgjorde vederlag for en leverance, jf. momsloven § 27, stk. 1.

Skatterådet bekræftede dog, at tilskuddene ikke påvirkede Spørgers fradragsret, da Spørgers aktiviteter måtte anses som én integreret aktivitet, der måtte karakteriseres som økonomisk virksomhed.

SKM2020.130.LSR

En fond var stiftet af Erhvervs- og Vækstministeriet og Kommunernes Landsforening, og af rammeaftalen for fonden samt fondens vedtægter fulgte, at fonden var stiftet med henblik på at yde gratis rådgivning til iværksættere og vækstvirksomheder, at udarbejde vækstplaner samt at være operatør på projekter, der kunne skabe vækstmuligheder.

Udover indtægter i form af tilskud havde fonden opkrævet betaling for deltagelse i kurser og workshops, ligesom fonden påtænkte fremadrettet at viderefakturere, herunder opkræve moms af omkostninger til forplejning, der ikke var dækket af projektmidler.

Det var oplyst, at fonden havde diverse fællesudgifter, herunder ledelse, kontor, reception, telefonomstilling, it-systemer, m.v., som både benyttedes til den momspligtige aktivitet, og til de aktiviteter, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde. For så vidt angik disse fællesudgifter fandt Landsskatteretten, at fonden havde ret til et skønsmæssigt fradrag for den indgående afgift i henhold til momslovens § 38, stk. 2, idet udgifterne både vedrørte den momspligtige aktivitet, og den aktivitet, som faldt uden for momslovens anvendelsesområde.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Praksis

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se "Lovgrundlag" under Spørgsmål 1.

Praksis

Se "Praksis" under Spørgsmål 1.