Dato for udgivelse
22 Dec 2020 11:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Dec 2020 13:56
SKM-nummer
SKM2020.549.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20-0808058
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Udlodning af likvidationsprovenu – Brexit - overgangsperioden
Resumé

Skatterådet bekræftede, at spørgeren, der boede i Storbritannien, i relation til reglen i ligningslovens § 16 A, stk. 3, kunne anses for hjemmehørende i et EU-land indtil udgangen af overgangsperioden vedrørende Storbritanniens udtræden af EU, dvs. indtil udgangen af 2020, jf. artikel 126 og 127, pkt. 1, i udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU. Spørgerens provenu ved likvidation af et selskab skulle derfor behandles efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier, forudsat at provenuet blev udloddet i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløstes.

Hjemmel

Ligningslovens § 16 A, stk. 3.
Udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU, artikel 126 og 127

Reference(r)

Ligningslovens § 16 A, stk. 3.
Udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU, artikel 126 og 127

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.B.2.10.1.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger i relation til reglen i ligningslovens § 16 A, stk. 3, beskattes som bosat i en EU-medlemsstat indtil udgangen af overgangsperioden for Storbritanniens udtræden af EU, således at provenu ved likvidation af H1 ApS beskattes som aktieavance, forudsat at provenu udloddes i samme kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, og henset til, at Spørger er bosat i Storbritannien?

Svar

  1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

I anmodningen om bindende svar er følgende oplyst:

A fraflyttede Danmark i 20xx og har siden været begrænset skattepligtig til Danmark. A er bosat i Storbritannien. A er hovedanpartshaver og eneejer af det danske selskab H1 ApS i frivillig likvidation.

H1 ApS trådte pr. xx. xxx 2020 i likvidation. Der er tale om en solvent likvidation. Likvidationen forudsættes afsluttet inden 31. december 2020 og likvidationsprovenu udloddet inden den 31. december 2020.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgerens repræsentant har i anmodningen om bindende svar fremført følgende:

Det følger af ligningslovens § 16A, stk. 3, litra b, at udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses behandles efter reglerne om aktieavance, medmindre

"Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2."

I Udenrigsministeriets guide vedrørende konsekvenserne af Brexit fremgår følgende:

"Storbritannien har pr. 31. januar 2020 forladt EU. Inden da blev den udtrædelsesaftale, som den britiske regering har forhandlet med EU, godkendt. Ved udtrædelsen trådte en overgangsperiode dermed i kraft. Den gælder som udgangspunkt til udgangen af 2020 og betyder, at alle EU’s regler i perioden fortsat vil gælde for britiske borgere og virksomheder, og at forhold og rettigheder i øvrigt vil være uændrede i overgangsperioden….

…I den periode vil Storbritannien ikke længere være EU-medlem og derfor ikke være repræsenteret i EU’s institutioner, men alle EU’s regler vil stadig gælde for britiske borgere og virksomheder."

Det følger af den af Storbritannien og de øvrige 27 medlemslande indgåede udtrædelsesaftale art 12 Non discrimination:

“Within the scope of the Part, and without prejudice to any special provisions contained therein, any discrimination on grounds of nationality within the meaning af the first subparagraph af Article 18 TFEU shall be prohibited in the host state and the Stare of work in respect of the persons referred to in Article 10 of this Agreement"

Og af art 126:

There shall be a transition or implementation period, which shall start on the date of entry into force af this Agreement and end on 31 December 2020."

 Og videre af art 127

“1. Unless otherwise provided in the Agreement, Union law shall be applicable to and in the United Kingdom during the transition period.

6. Unless otherwise provided in this Agreement, during the transition period, any reference to Member State in the Union law applicable pursuant to paragraph 1, including as implemented and applied by member States, shall be understood as including the United Kingdom."

Endelig skal der henvises til EU Kommissionens guide til Brexit, hvoraf fremgår:

"Det Forenede Kongerige forlod EU den 31. januar 2020.

I overensstemmelse med udtrædelsesaftalen er det nu officielt et tredjeland og deltager derfor ikke længere i EU's beslutningsproces.

EU og Storbritannien har imidlertid i fællesskab vedtaget en overgangsperiode, som løber frem til den 31. december 2020.

Dette gælder i overgangsperioden:

Ingen ændringer for borgere, forbrugere, virksomheder, investorer, studerende og forskere i både EU og Storbritannien.

EU-lovgivningen gælder stadig i Storbritannien.

Det har ingen konsekvenser for told eller skatter i overgangsperioden."

Uanset, at Storbritannien ved meddelelse om udtræden den 31. januar 2020 ikke længere er medlem af EU, gøres det gældende, at A skatteretligt i overgangsperioden skal stilles, som var han fortsat bosiddende i et EU-medlemsland. Det følger således af Udtrædelsesaftalen, at henvisning til EU-medlemsstat i lovgivningen inkluderer Storbritannien, samt at EU-lovgivning fortsat finder anvendelse i Storbritannien i overgangsperioden. Dette stemmer overens med såvel EU Kommissionens guide som Udenrigsministeriets udmelding.

Med henvisning til ovenstående begrundelse gøres det gældende, at A i overgangsperioden skal stilles som var han indtil 31. december 2020 fortsat bosiddende i et EU-medlemsland og dermed berettiget til beskatning af likvidationsprovenu i henhold til aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningsloven § 16A, stk. 3.

Det forhold, at A er dansk statsborger bosat i Storbritannien, og ikke engelsk statsborger kan ikke gøre forskel i hvilke regler, der uændret finder anvendelse i overgangsperioden. Det gælder fortsat et ikke diskriminerings princip i overgangsperioden, jf. Udtrædelsesaftalens § 12 og EU-lovgivningen i øvrigt, hvorfor der ikke kan forskelsbehandles som følge af nationalitet. Ligningslovens bestemmelser finder i overgangsperioden anvendelse for såvel danske som britiske statsborgere, som personer bosat i Storbritannien og de øvrige EU-medlemsstater, som var borgerne bosat i en EU-medlemsstat. 

Spørgerens repræsentant har i e-mail af xx. xxx 2020 oplyst, at hun ikke har nogen kommentarer til sagsfremstillingen.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at A i relation til reglen i ligningslovens § 16 A, stk. 3, beskattes som bosat i en EU-medlemsstat indtil udgangen af overgangsperioden for Storbritanniens udtræden af EU, således at provenu ved likvidation af H1 ApS beskattes som aktieavance, forudsat at provenu udloddes i samme kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, og henset til, at A er bosat i Storbritannien?

Begrundelse

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 3, behandles udlodning af likvidationsprovenu, foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. Det gælder dog ikke, hvis den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres (samt i visse andre situationer, der ikke er relevante i nærværende sag). I disse tilfælde skal udlodningen af likvidationsprovenu beskattes som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3.

A, der er en fysisk person, er efter det oplyste eneejer af det omhandlede selskab, H1 ApS, og A har således bestemmende indflydelse i selskabet.

A er bosiddende i Storbritannien og er således fra den 1. februar 2020, hvor Storbritannien udtrådte af EU, hjemmehørende uden for EU/EØS.

Ifølge artikel 126 i udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU gælder der imidlertid en overgangsperiode fra den 1. februar 2020, hvor Storbritannien udtrådte af EU, og til den 31. december 2020.

Ifølge artikel 127, pkt. 1, i udtrædelsesaftalen finder EU-retten i denne periode anvendelse på og i Storbritannien, medmindre andet er fastsat.

Udgangspunktet efter udtrædelsesaftalen er, at Storbritannien retligt er at betragte som EU-land under overgangsperioden. Det betyder også, at Storbritannien i overgangsperioden må sidestilles med et EU-land i relation til nationale lovbestemmelser. Det lægges i den forbindelse til grund, at det ville skabe en asymmetrisk retsstilling, som ikke ville kunne forenes med EU-retten, herunder reglerne om fri bevægelighed, hvis Storbritannien ikke tilsvarende i intern dansk ret anses for at have status som EU-land i overgangsperioden.

Efter Skattestyrelsens opfattelse må borgere, der er skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien, derfor også i relation til interne danske skatteregler behandles som skattemæssigt hjemmehørende i et EU-land indtil udløbet af overgangsperioden. Tilsvarende gælder for aktiver, der er lokaliseret i Storbritannien, der skal behandles som aktiver lokaliseret i et EU-land indtil udløbet af overgangsperioden.

Skattestyrelsen er enig med spørgeren i, at statsborgerforholdet i denne relation er uden betydning.

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal spørgeren herefter i relation til reglen i ligningslovens § 16 A, stk. 3, beskattes som bosat i et EU-land indtil udgangen af overgangsperioden for Storbritanniens udtræden af EU, dvs. indtil den 31. december 2020. Provenuet ved likvidation af H1 ApS skal derfor beskattes som aktieavance, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1. Det forudsættes, at provenuet udloddes i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, at dette sker senest den 31. december 2020, og at spørgeren er bosat i Storbritannien.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 A, stk. 1-3

§ 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.

(…)

Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

(…)

c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.

(…)

2) Udlodning efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, for så vidt angår:

a) De beløb eller en del af disse, der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når særlige omstændigheder taler derfor. Der kan ikke gives tilladelse til modtagere som nævnt i nr. 1.

(…)

Udtrædelsesaftalen mellem Storbritannien og EU, artikel 2, litra a og c, artikel 10, nr. 1, litra a, artikel 12, artikel 126 og artikel 127

Artikel 2, litra a og c

Definitioner

I denne aftale forstås ved:

a) "EU-ret":

i) traktaten om Den Europæiske Union ("TEU"), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") og traktater om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab ("Euratomtraktaten"), som ændret eller suppleret samt tiltrædelsestraktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herefter samlet benævnt "traktaterne".

ii) de generelle principper i EU-retten

iii) de retsakter, der er vedtaget af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer

iv) de internationale aftaler, som Unionen er part i, og de internationale aftaler, der er indgået af medlemsstaterne på Unionens vegne

v) de aftaler mellem medlemsstaterne, som de har indgået i deres egenskab af EU-medlemsstater

vi) retsakter vedtaget af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Det Europæiske Råd eller i Rådet for Den Europæiske Union ("Rådet")

vii) de erklæringer, der er udarbejdet i forbindelse med regeringskonferencer, hvorpå traktaterne blev vedtaget

(…)

c) "unionsborger": enhver person, der er statsborger i en medlemsstat

(…)

Artikel 10

Personelt anvendelsesområde

1. Denne del finder, uden at det berører afsnit III, anvendelse på følgende personer:

a) unionsborgere, som udøver deres ret til ophold i Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med EU-retten inden overgangsperiodens udløb og derefter fortsat opholdet sig der.

(…)

Artikel 12

Ikkeforskelsbehandling

Inden for denne dels anvendelsesområde og med forbehold af dennes særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, jf. artikel 18, stk. 1, i TEUF, forbudt i værtslandet og i arbejdslandet over for de personer, der er omhandlet i denne aftales artikel 10.

Artikel 126

Overgangsperiode

Der er en overgangs- eller gennemførelsesperiode, som starter dagen for denne aftales ikrafttræden og slutter den 31. december 2020.

Artikel 127

Overgangsperiodens anvendelsesområde

1. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, finder EU-retten anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i overgangsperioden.

Følgende bestemmelser i traktaterne og retsakter, som vedtaget af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, finder dog ikke anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i overgangsperioden:

a) bestemmelser i traktaterne og retsakter, som i henhold til protokol (nr. 15) om visse bestemmelser vedrørende Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, protokol (nr. 19) om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union eller protokol (nr. 21 om Det Forenede Kongerige og Irlands stilling for så vidt angår områder med frihed, sikkerhed og retfærdighed eller i henhold til traktaternes bestemmelser om forstærket samarbejde ikke var bindende for og i Det Forende Kongerige inden datoen for denne aftales ikrafttræden samt retsakter, der ændrer sådanne retsakter.

b) artikel 11, stk. 4, i TEU, artikel 20, stk. 2, litra b), artikel 22 og artikel 24, stk. 1, i TEUF, artikel 39 og 40 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt de retsakter, der er vedtaget på grundlag af disse bestemmelser.

2. Hvis Unionen og Det Forenede Kongerige når til enighed om en aftale om deres fremtidige forbindelser på området fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og området fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som finder anvendelse fra et tidspunkt i overgangsperioden, ophører afsnit V, kapitel 2, i TEU, og de retsakter, der er vedtaget på grundlag af disse bestemmelser, med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra den dato, hvor en sådan aftale finder anvendelse.

3. I overgangsperioden har den EU-ret, som finder anvendelse i henhold til stk. 1, samme retsvirkninger overfor og i Det Forenede Kongerige som i Unionen og dens medlemsstater, og den fortolkes og anvendes i overensstemmelse med de samme metoder og generelle princippet som finder anvendelse i Unionen.

4. Det Forenede Kongerige deltager ikke i et forstærket samarbejde:

a) hvortil bemyndigelse blev givet efter denne aftales ikrafttræden eller

b) i forbindelse med hvilket der ikke blev vedtaget nogen retsakter inden for denne aftales ikrafttræden.

5. I forbindelse med foranstaltninger, der ændrer, bygger på eller erstatter en gældende foranstaltning, som er vedtaget i i henhold til tredje del, afsnit V, i TEUF, som Det Forenede Kongerige er bundet af inden denne aftales ikrafttræden, finder artikel 5 i protokol (nr. 19) om Schengenreglerne som integreret i Den Europæiske Union og artikel 4 a i protokol (nr. 21) om Det Forende Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår områder med frihed, sikkerhed og retfærdighed fortsat tilsvarende anvendelse i overgangsperioden. Det Forende Kongerige har dog ikke ret til at meddele, at det ønsker at deltage i anvendelsen af nye foranstaltninger i henhold til tredje del, afsnit V, i TEUF udover de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 4a i protokol nr. 21.

Med henblik på at støtte fortsat samarbejde mellem Unionen og Det Forenede Kongerige på de betingelser, der gælder for samarbejde med tredjelande om de relevante foranstaltninger, kan Unionen opfordre Det Forenede Kongerige til samarbejde om nye foranstaltninger, der vedtages i medfør af tredje del, afsnit V, i TEUF.

6. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, forstås enhver henvisning til medlemsstaterne i den EU-ret, som finder anvendelse i henhold til stk. 1, herunder som gennemført og anvendt af medlemsstaterne, i overgangsperioden således, at den omfatter Den Forenede Kongerige.

7. Uanset stk. 6:

a) forstås henvisninger til medlemsstaterne med henblik på artikel 42, stk. 6, og artikel 46 i TEU samt protokol (nr. 10) om permanent struktureret samarbejde etableret ved artikel 42 i TEU således at de ikke omfatter Det Forende Kongerige. Dette udelukker ikke muligheden for, at Det Forenede Kongerige undtagelsesvis kan indbydes til at deltage som tredjeland i individuelle projekter på de betingelser, der er fastsat i Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 eller i enhver anden form for samarbejde i det omfang, dette er tilladt, og de betingelser, som fastsættes i fremtidige EU-retsaktier, der vedtaget på grundlag af artikel 42, stk. 6, og artikel 46 i TEUF.

b) forstås henvisninger til medlemsstaterne i EU-retsakten, såfremt disse indeholder bestemmelser om deltagelse af medlemsstater, statsborgerret i medlemsstater eller fysiske eller juridiske personer, der har ophold i eller er etableret i en medlemsstat, i en informationsudveksling, en procedure eller et program, som fortsat gennemføres, eller som indledes efter overgangsperiodens udløb, og såfremt en sådan deltagelse ville give adgang til sikkerhedsrelaterede følsomme oplysninger, som kun medlemsstater, statsborgere i medlemsstater eller fysiske eller juridiske personer, der har ophold i eller er etableret i en medlemsstat, må have kendskab til, under sådanne særlige omstændigheder således, at de ikke omfatter Det Forende Kongerige. Unionen underretter Det Forenede Kongerige om anvendelsen af denne undtagelse.

c) forstås henvisninger til medlemsstaterne i personalevedtægtens artikel 27 og artikel 28, litra a) og i artikel 1 i bilag X dertil og i artikel 12, 82 og 128 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, eller i de relevante bestemmelser i andre regler om arbejdsvilkår, der gælder for de pågældende institutioner, organer, kontorer eller agenturer, således, at de ikke omfatter Det Forenede Kongerige.

Official EU website

An official EU website om Det Forenede Kongeriges udtræden af EU indeholder blandt andet følgende:

"Det Forenede Kongerige forlod EU den 31. januar 2020.

I overensstemmelse med udtrædelsesaftalen er det nu officielt et tredjeland og deltager derfor ikke længere i EU's beslutningsproces.

EU og Storbritannien har imidlertid i fællesskab vedtaget en overgangsperiode, som løber frem til den 31. december 2020.

Dette gælder i overgangsperioden:

Ingen ændringer for borgere, forbrugere, virksomheder, investorer, studerende og forskere i både EU og Storbritannien.

EU-lovgivningen gælder stadig i Storbritannien.

Det har ingen konsekvenser for told eller skatter i overgangsperioden."

(…)

Praksis

Den juridiske vejledning (2020-2), afsnit C.B.2.10.1 Likvidationsudlodninger

(…)

Regel

Udlodning af likvidationsprovenu i samme kalenderår, som selskabet endeligt opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at det udloddede beløb anses som afståelsessum for aktierne, og at der skal opgøres gevinst/tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 2, stk. 1, 1. pkt.

Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:

(…)

  • Udlodning af likvidationsprovenu, der modtages af en fysisk person, som er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. LL § 2. Se ABL § 2, stk. 1, 2. pkt. og LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c.

(…)

Likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet mv. endeligt opløses, beskattes som udbytte. Se LL § 16 A, stk. 1. Hvis aktionæren har fået dispensation - efter LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a - til at det udloddede beløb ikke beskattes som udbytte, skal beløbet dog beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se ABL § 2, stk. 2.

(…)

Et selskab anses for endeligt opløst ved afmeldelse til Erhvervsstyrelsen.

Ved rettidig afmeldelse, hvilket vil sige senest 2 uger efter, at det endelige likvidationsregnskab er godkendt af generalforsamlingen, anses selskabet for endeligt opløst ved den afsluttende generalforsamling. Dette har praktisk betydning i tilfælde, hvor den afsluttende generalforsamling finder sted umiddelbart før et årsskifte.

Ved rettidig indsendelse af betalingserklæringen til Erhvervsstyrelsen, hvilket vil sige senest 2 uger efter betalingserklæringens underskrivelse, kan den endelige opløsning anses for at være sket på datoen for underskrivelsen af betalingserklæringen.

Det er kun likvidationsudlodninger, som skattemæssigt behandles efter aktieavancebeskatningsloven. Hvis et selskab er trådt i likvidation i samme kalenderår, som selskabet opløses, og det inden likvidationens indtræden har foretaget udlodninger til aktionærerne, er disse udlodninger ikke omfattet af aktieavancebeskatningsloven, men skal beskattes som udbytte. For personer, som ejer almindelige aktier, beskattes udbytte som aktieindkomst. Se LL § 16 A, stk. 1 og PSL § 4 a, stk. 1, nr. 1.

(…)

Likvidationsudlodning

Likvdationsudlodning er penge, der udbetales fra et selskab til selskabets aktionærer, efter at et selskab er gået i likvidation eller er erklæret konkurs.

Når et selskab endeligt ophører/opløses, skal kreditorerne have deres krav dækket. Hvis der herefter er penge tilbage i selskabet, betales de til aktionærerne.

(…)

Opgørelse af gevinst og tab

I de tilfælde, hvor likvidationsudlodningen i samme kalenderår, som selskabet opløses, er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, anses likvidationsbeløbet som afståelsessum. Opgørelse af gevinst eller tab skal ske efter de regler i aktieavancebeskatningsloven, som gælder for de pågældende aktier.

Bliver der ikke foretaget likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, er afståelsessummen 0 kr. I den situation vil tabet være lig med aktiernes anskaffelsessum.

Hvis en aktionær afstår aktier i et selskab, der er under likvidation eller konkurs, anses det for en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og der skal ske opgørelse af gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Det forudsættes, at der er tale om et reelt salg. 

Foretages der udlodning af likvidationsprovenu fra et selskab under likvidation forud for det kalenderår, hvor opløsningen finder sted, fordi

  • beslutning om udlodning sker i flere år, eller fordi
  • selskabet først kan anses for endeligt opløst året efter, at beslutning om udlodning har fundet sted,

skal hele udlodningen beskattes som udbytte - altså uden fradrag for anskaffelsessummen.

Når der gives dispensation, således at udlodningen, som er sket forud for det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, skal det udloddede beløb anses for en salgssum, og en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen skal efter aktieavancebeskatningsloven reducere salgssummen.  

(…)

Se også

  • C.B.2.1.5 om anskaffelses- og afståelsesbegrebet.
  • C.B.2.1.7 om opgørelsesmetoder ved afståelse af aktier m.v.

(…)

Mulighed for dispensation

Told- og skatteforvaltningen kan, når særlige omstændigheder taler for det, tillade, at beløb, der udloddes fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven og ikke som udbytte. Se ABL § 2, stk. 2 og LL § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a.

Der kan ikke gives dispensation i følgende tilfælde:

(…)

  • Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres. Se LL § 2.

(…)

Se LL § 16 A, stk. 2, nr. 1 og 2.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 309 af 25. maj 1987 (L 207) om ændring af forskellige skattelove (Skattepligt), at dispensationspraksis fremover strammes, så ikke kun selskabets forhold undersøges nøje, men at det også nøje overvejes, om der skal gives dispensation i tilfælde hvor dette medfører, at en beskatning helt eller delvis undgås hos aktionærer, som er hjemmehørende i udlandet. I den forbindelse vil både aktionærernes individuelle forhold spille ind - fx besiddelsestiden af aktierne og indflydelsen i selskabet - og også mere generelle forhold kan få betydning. Udenlandske aktionærer vil dog ikke generelt blive afskåret fra dispensation, hvilket kunne virke urimeligt i visse situationer, fx hvor selskabet har ført en rimelig udbyttepolitik, og hvor aktionæren er uden indflydelse på selskabets forhold. Dispensationsansøgninger fra ansøgere, der er skattepligtige til et EU-land eller EØS-land, skal vurderes med samme målestok som ansøgninger fra personer og selskaber, der er skattepligtige til Danmark.

I de tilfælde hvor betingelserne for at opnå dispensation er opfyldt, er det efter Skattestyrelsens nyeste praksis, en betingelse for tilladelse til dispensation for aktionærer, som ikke er skattepligtige til enten Danmark, et EU-land eller EØS-land, at der efter en

  • dobbeltbeskatningsoverenskomst
  • anden international overenskomst eller konvention eller
  • administrativ indgået aftale om bistand i skattesager

udveksles oplysninger med de danske skattemyndigheder.

Når der gives dispensation, anses en til udlodningen svarende del af aktionærens aktier for afstået. Det betyder, at det udloddede beløb skal reduceres med en forholdsmæssig andel af anskaffelsessummen for at finde gevinst/tab. Reglen om først ind-først ud gælder også her, og gevinst og tab skal opgøres efter de regler, som gælder, hvis aktionæren havde solgt aktierne. 

Der kan ikke gives en generel forhåndsdispensation, idet Skattestyrelsen først kan tage stilling til en ansøgning om dispensation, når de konkrete forhold i den påtænkte eller gennemførte transaktion er oplyst.

(…)

Se også

C.B.2.1.7 om opgørelsesmetoder ved afståelse af aktier m.v.