Dato for udgivelse
21 Dec 2020 15:40
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
03 Dec 2020 15:24
SKM-nummer
SKM2020.544.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
18-0003399
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsfritagelse og -godtgørelse
Emneord
Momsfritagelse, momspligt, ejendom, bygning, byggegrund
Resumé

Et selskab bad om bindende svar om, hvorvidt overdragelse af to ejendomme var momspligtige salg af byggegrunde, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, b). På ejendommene var der bygninger, der blev udlejet til erhvervsformål, og som køberen skulle nedrive med henblik på udvikling af et nyt boligbyggeri. SKAT fandt, at ejendommene på leveringtidspunktet var beregnet til at blive bebygget og dermed skulle anses som en byggegrund i henhold momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, b).

Landsskatteretten henviste til EU-Domstolens praksis, hvorefter en transaktion i form af levering af en grund, hvorpå der på leveringstidspunktet er opført en bygning, ikke kan kvalificeres som levering af en "byggegrund", når denne transaktion er økonomisk uafhængig af de øvrige ydelser og ikke sammen med disse udgør én enkelt transaktion, selv om det er parternes hensigt, at bygningen skal rives helt eller delvis ned for at gøre plads til en ny bygning. Landsskatteretten fandt ikke, der var grundlag for at kvalificere de påtænkte overdragelser af de to ejendomme, hvorpå der var bygninger, som overdragelse af en byggegrund, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, b), og momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1. Den omstændighed, at det var parternes hensigt, at bygningerne efter overdragelsen skulle rives ned, således at der kunne udvikles boligbyggeri, fandt Landsskatteretten med henvisning til EU-domstolens praksis ikke kunne føre til at kvalificere transaktionen som et momspligtigt salg af en "byggegrund".

Landsskatteretten ændrede derfor SKATs svar.

Reference(r)

Momslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, 1. pkt., § 13, stk. 1, nr. 9, § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), § 13, stk. 3
Momsbekendtgørelsens §§ 54-56, § 59

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit D.A.5.9.5  


Klagen skyldes, at SKAT har svaret "nej" til følgende spørgsmål stillet på vegne af H1 ApS:

1)     Er køb af ejendommen beliggende adresse Y1, by Y1, momsfri?
2)     Er køb af ejendommen beliggende adresse Y2, by Y1, momsfri?

Landsskatteretten ændrer SKATs besvarelse af spørgsmålene fra "nej" til "ja".

Faktiske oplysninger
Følgende faktiske forhold fremgår af det bindende svar:

"…

Faktiske forhold

(…)

Vedrørende ejendommene adresse Y1 og adresse Y2, by Y1, fremgår følgende af anmodningen om bindende svar:

"Selskabet H1 ApS (i det følgende benævnt "Spørger") har indgået en køberetsaftale den 14. september 2017, hvorved Spørger har ret til at købe ejendommene beliggende adresse Y1, by Y1, og adresse Y2, by Y1, jf. bilag 1.

De på ejendommene værende bygninger er opført før den 1. januar 2011. Af køberetsaftalens § 1 fremgår følgende:

"Køberetten giver køberetshaver mulighed for at forestå videreudvikling af ovennævnte ejendommen med henblik på ejendommens udnyttelse til boligformål. "

Af køberetsaftalens § 6 fremgår videre følgende:

"Køberetsgiver indrammer køberetshaver køberetten til de af køberetten omhandlede ejendomme adresse Y1 og adresse Y2 for en købesum på kr. 15.000.000,00.

Det er parternes opfattelse, at købesummen ikke skal tillægges moms. Hvis Skat måtte være af den opfattelse, at købesummen skal tillægges moms, tillægges købesummen moms, hvorefter køberetsgiver afregner moms til Skat.

Køberetsgiver udsteder i så fald faktura, hvorefter køberetshaver betaler momsen. Køberetshaver indhenter bindende svar fra Skat vedrørende påligning af moms.

Den nuværende ejer af ejendommene adresse Y1, by Y1 og adresse Y2, by Y1, anvender ejendommene til momspligtig udlejning, jf. bilag 2 og 3.

Ejendommene overtages i tilfælde af køb fri for lejemål, idet følgende fremgår af køberetsaftalens § 7:

"Køberetsgiver er forpligtet til, når køberetshaver har givet tilsagn om at ville erhverve de køberetten omhandlede ejendomme samt deponeret kr. 5.000.000,00 til delvis sikkerhed for købesummen betaling på deponeringskonto oprettet i køberetsgivers pengeinstitut, opsige lejere i ejendommen med 12 måneders varsel, således at ejendommen overtages fri for lejemål og brugsrettigheder af enhver art senest 13 måneder efter køberetshavers tilsagn og deponering".

Af købsaftalen fremgår bl.a. følgende:

§ 1

Nærværende køberet vedrører ejendommene matr. nr. […] og […], beliggende adresse Y1 og adresse Y2, by Y1.

Køberetten giver køberetshaver mulighed for at foreslå videreudvikling af ovennævnte ejendomme med henblik på ejendommens udnyttelse til boligformål.

 

§ 2

Køberetshaver er i køberetsperioden vedrørende de af køberetten omfattede ejendomme berettiget til:

At deltage i forhandling med [kommunen] vedrørende ændring af lokalplan […] og vedtagelse af ny lokalplan samt bebyggelsesplan med henblik på bedst mulig udnyttelse af ejendommene til boligbebyggelse.

At indhente nødvendige myndighedsgodkendelser i forbindelse hermed

[…]

 

§ 5

Køberetsgiver er forpligtet til i køberetsperioden:

At undlade at indgå aftaler vedrørende ejendommen omfattet af køberetten, der kan hindre, begrænse eller fordyre køberetshavers benyttelse af arealet til byudvikling.

At medvirke til at lokalplanen for ejendommen ændres med henblik på bedst mulig udnytte af ejendommen til boligformål, dog ikke økonomisk.

At meddele køberetshaver fuldmagt til foretagelse af undersøgelser vedrørende servitutforhold, jordbundsundersøgelser m.v. vedrørende ejendommens beskaffenhed samt fornødne fuldmagter til brug for køberetshavers henvendelse til offentlige myndigheder.

At undlade at fremsætte indsigelser overfor myndighederne i forhold til køberetshavers boligprojekt på ejendomme

[…]

 

§ 7

[...]

Køberetsgiver indestår for, at G1 ApS fraflytter ejendommen senest 12 måneder efter køberetsgivers opsigelse af G1 ApS, og at der er gjort fuld og endelig op med G1 ApS. herunder at der er foretaget effekt betaling senest på overtagelsesdagen.

 

§ 11

Ejendommene sælges med fuldstændig ansvarsfraskrivelse, herunder uden ethvert ansvar for bygninger samt jordbundens beskaffenhed, bæreevne samt forureningsforhold og arkæologiske forekomster.

…".

Selskabets repræsentant har den 18. marts 2018 over for SKAT oplyst (uddrag):

"…

Af forslag til bindende svar fremgår det, at SKAT karakteriserer det overdragne som en ubebygget fast ejendom. Det bemærkes hertil, at der på den omhandlede faste ejendom ved salget vil være en bygning, hvorfor der ikke er grundlag for at karakterisere det overdragne som en ubebygget fast ejendom. Ydermere bemærkes, at sælgeren ikke skal forestå eller deltage i det efterfølgende nedrivningarbejde. Der er derfor ikke grundlag for at anse sælgeren for leverandør af en samlet leverance inklusiv nedrivning i overensstemmelse med EU-domstolens dom i sagen C-461/08, don Bosco.

…".

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har selskabets repræsentant fremlagt købsaftale af 10. februar 2020.

SKATs afgørelse
SKAT har ved bindende svar af 16. april 2018 svaret nej til de stillede spørgsmål.

SKAT har som begrundelse herfor anført, at:

"Vi kan på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke bekræfte, at spørger kan købe ejendommene beliggende adresse Y1 og adresse Y2, by Y1 uden moms.

Vi gør opmærksom på, at den part der disponerer i forhold til opkrævning af moms i den beskrevne situation er sælger.

Det fremgår af købsaftalens § 6, at køber kan anmode om bindende svar omkring de afgiftsmæssige konsekvenser af købet af ejendommene.

Videre fremgår det af bilag 5 til anmodningen, at [sælger] har givet samtykke til, at H1 ApS som køber, kan anmode om bindende svar.

På den baggrund gives et bindende svar til køber.

Sælger en afgiftspligtig person, jf. momsloven § 3, stk. 1.

Sælger har anvendt ejendommen til udlejning til erhvervsformål. Sælger har været frivillig registreret for denne udlejning.

Levering af fast ejendom er som udgangspunkt momsfritaget, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 9. Levering af en byggegrund er dog ikke omfattet af denne momsfritagelse, jf. momsloven § 4 og § 13, stk. I, nr. 9, litra b.

Efter bekendtgørelse til momsloven § 56, stk. 1, jf. momsloven § 13, stk. 3, forstås ved en byggegrund et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. bekendtgørelsen § 54.

EU-domstolen har i sagerne C-461/08, Don Bosco, præmis 43, udtalt, at det tilkommer medlemsstaterne at definere, hvilke grunde, der skal betragtes som byggegrunde, men at dette skal ske under iagttagelse af formålet med momssystemdirektivet artikel 135, stk. 1, litra k), der udelukkende er at momsfritage leveringer af ubebyggede grunde, der ikke er bestemt til at tjene til opførelse af en bygning.

I sag C-543/11, Woningstichting Maasdriel, præmis 36, lægger EU-domstolen ved vurderingen af, om der er tale om en byggegrund vægt på, om det på baggrund af en samlet vurdering af transaktionens omstændigheder på leveringstidspunktet, herunder parternes hensigter, forudsat at de kan understøttes ved objektive beviselementer, fremgår, at den omhandlede grund på leveringstidspunktet faktisk var beregnet til at blive bebygget.

I sag C-543/11, Woningstichting Maasdriel, præmis 32, og sag C-326/11, J.J. Komen, præmis 33, udtaler EU-domstolen, at parternes erklærede hensigt vedrørende pligten til at betale moms af en transaktion skal tages i betragtning i forbindelse med en samlet vurdering transaktionens omstændigheder under forudsætning af, at de understøttes af objektive beviselementer.

Skatterådet har i flere bindende svar vurderet, om levering af en gammel bygning med tilhørende jord skulle sidestilles med levering af en byggegrund. Se Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit D.A.5.9.5, "Momenter, der kan tillægges vægt, når det skal vurderes, om en levering af en bygning med tilhørende grund skal sidestilles med en levering af en byggegrund".

Heraf fremgår bl.a., at den momsmæssige vurdering af, hvorvidt der foreligger salg af en byggegrund eller gamle bygninger med tilhørende grund, ikke udelukkende beror på, om de eksisterende bygninger nedrives af sælger eller køber - eller på hvorvidt de nedrives for eller efter ejendomsoverdragelsen. Afgørelsen beror på en objektiv vurdering af parternes hensigt ved den konkrete ejendomsoverdragelse, således som den eventuelt kan være formuleret i overdragelsesaftalen.

Herefter oplistes momenter som, enkeltvis eller sammenlagt, kan tillægges vægt ved afgørelsen af, om der er tale om salg af en bygning med tilhørende grund eller salg af en momspligtig byggegrund. Se bl.a. SKM2016.141.SR, SKM2015.234.SR, SKM2013.309.SR. SKM2013.215.SR og SKM2016.498.SR.

Det fremgår bl.a. af SKM2016.498.SR, at:

Aftalen indeholder en ansvarsfraskrivelse for Sælger for retlige og faktiske mangler vedrørende ejendommene, og købesummen er fastsat i overensstemmelse hermed, hvilket synes at indikere, at bygningerne skal nedrives, da muligheden for at gøre en mangelindsigelse gældende herved er gjort illusorisk.

Skatterådet har i sin praksis vurderet, at grunde, der ifølge lokalplanen, er udlagt til helårsbebyggelse, hvorpå der er opført en garage eller et udhus, i momsmæssig sammenhæng skal anses som levering af byggegrunde. Dette begrundes med at den fremtidige anvendelse af en garage eller et udhus, ikke opfylder det formål til beboelse, der var hensigten med lokalplanens udlægning af arealet til helårsboligbebyggelse. Se SKM2011.6.SR og SKM2011.45.SR

I nærværende sag fremgår det i købsaftalens § 5, at køber har et boligprojekt på de pågældende ejendomme. "Projektet" er i aftalens §5 defineret som ''køberetshavers benyttelse af arealet til byudvikling".

Køberetsgiver/sælger er ifølge købsaftalens § 5 forpligtet til, at medvirke til lokalplanen for, at ejendommene ''ændres med henblik på bedst mulig udnytte af ejendommen til boligformål"'.

Videre fremgår det af købsaftalen, at køberetshaver/køber skal have mulighed for at forestå videreudviklingen af ovennævnte ejendomme med henblik på ejendommens udnyttelse til boligformål. Køberetshaver har ifølge købsaftalens § 2, ret til at forhandle med [kommunen] om en ændring af lokalplan […] og vedtagelse af en ny lokalplan og bebyggelsesplan med henblik på bedst mulig udnyttelse af ejendommene til boligbebyggelse.

Køberetsaftalens § 11 indeholder derudover en fuldstændig ansvarsfraskrivelse for sælger.

Det følger af køberetsaftalens §7, at lejer G1 ApS skal fraflytte ejendommen, senest 12 måneder efter køberetsgivers opsigelse. Ejendommen overdrages dermed fri for lejemål.

Vi finder således, at det fremgår af købsaftalen, at leveringen sker med henblik på ændret anvendelse af de eksisterende bygninger.

Vi har lagt vægt på, at både køber og sælger aktivt skal arbejde for en ændret lokalplan.

Vi lægger desuden vægt på, at der er tale om en grund, hvor lokalplanen skal ændres med henblik på mulighed for bebyggelse af boliger. På nuværende tidspunkt er der tale om en erhvervsejendom.

Det følger af SKM2011.6.SR og SKM2011.45.SR, at i momsmæssig sammenhæng skal dette anses som levering af byggegrunde. Dette begrundes med, at den fremtidige anvendelse af erhvervsbygningen, ikke opfylder det formål til beboelse, der er hensigten med lokalplanens ændring af arealet til boligbebyggelse.

Videre har vi lagt vægt på, at ejendommene sælges med en ansvarsfraskrivelse.

Endelig lægger vi vægt på, at ejendommene overdrages fri for lejemål.

Ejendommene er således på leveringstidspunktet beregnet til at blive bebygget og skal dermed anses for en byggegrund, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. Svaret på spørgsmål 1 og 2 er dermed "nej".

…".

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har Skattestyrelsen udtalt følgende:

" Vi gør opmærksom på, at den part der disponerer i forhold til opkrævning af moms i den beskrevne situation er sælger ([…]).

Det fremgår af købsaftalens § 6, at køber kan anmode om bindende svar omkring de afgiftsmæssige konsekvenser af købet af ejendommene.

Videre fremgår det af bilag 5 til anmodningen, at [sælger] har givet samtykke til, at H1 ApS som køber, kan anmode om bindende svar.

På den baggrund har SKAT givet et bindende svar til køber (H1 ApS)".

Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs besvarelse af spørgsmålene ændres fra nej til ja.

Selskabets repræsentant har til støtte herfor bl.a. anført, at:

"…
Anbringender:

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at levering af fast ejendom som udgangspunkt er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Levering af byggegrund er dog ikke omfattet af denne momsfritagelse, jf. momslovens § 4 og § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Det gøres gældende, at købet af ejendommene adresse Y2 samt adresse Y1, by Y1, er fritaget for moms, da de på ejendommene værende bygninger er opført før den 1. januar 2011, og dermed udgør "gamle bygninger", der kan sælges momsfrit i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 9".

Under sagens behandling i Landsskatteretten har selskabets repræsentant ved brev af 27. juni 2018 anført:

" I fortsættelse af Skatteankestyrelsens brev af 25. juni 2018 skal jeg hermed fremkomme med bemærkninger til SKATs udtalelse.

Som det fremgår af SKATs udtalelse behandles tilsvarende spørgsmål i EU-domstolen. Nærværende sag bør således afvente EU-domstolens afgørelse".

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skatteankestyrelsens indstilling af 3. juni 2020 har været sendt til udtalelse hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har tiltrådt indstillingen med følgende bemærkninger:

"Det bemærkes, at det påklagede bindende svar er afgivet inden EU-domstolen afsagde dom i sagen C-71/18, KPC Herning d. 4. september 2019.

På baggrund af EU-domstolens dom har Skattestyrelsen udsendt et styresignal for praksisændring ved salg af grunde med bygninger bestemt til nedrivning.

Som det fremgår af praksisændringen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at levering af en grund, hvorpå der er opført en bygning på leveringstidspunktet, som udgangspunkt vil være omfattet af momsfritagelsen levering af fast ejendom, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, forudsat der ikke er tale om en ny bygning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a og bygningerne er fuldt funktionsdygtige. Det gælder uanset, at det er parternes hensigt, at bygningerne efterfølgende skal rives ned for at gøre plads til nye bygninger.

Det fremgår af sagens oplysninger, at bygningerne på de 2 ejendomme er opført før 1. januar 2011, og der er ikke oplysninger om, at der er sket til-/ombygningsarbejder i væsentligt omfang inden for år forud for salget, hvorfor ejendommene er således ikke omfattet af reglerne for momspligt ved salg af nye bygninger iht. Momslovens § 4 og § 13, stk. 1, nr. 9, litra a.

Ud fra en konkret vurdering af de i sagen foreliggende oplysninger om bygningernes anvendelse til udlejning helt op til handlens gennemførsel lægges det til grund, at begge bygninger var fuldt funktionsdygtige.

Det følger af sagens oplysninger, at salget af ejendommene ikke er nært forbundet med sælgers levering af andre ydelser, eksempelvis nedrivning, hvorfor der ikke er grundlag for at anse leverancerne for at være sammensatte leverancer, der efter omstændighederne kunne have været anset som levering af en byggegrund efter praksis i EU-domstolens dom C-461/08, Don Bosco.

Skattestyrelsen er således enig i, at de omhandlede ejendomme ikke er momspligtige byggegrunde."

Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har svaret "nej" til følgende spørgsmål:

1)     Er køb af ejendommen beliggende adresse Y1, by Y1, momsfri?
2)     Er køb af ejendommen beliggende adresse Y2, by Y1, momsfri?

Der skal således tages stilling til, hvorvidt de påtænkte overdragelser af ejendommene beliggende henholdsvis adresse Y1 og adresse Y2, by Y1, er fritaget for afgift i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 9 (eksisterende bygning med tilhørende jord), som anført af repræsentanten, eller om overdragelserne er momspligtige i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), idet det overdragne udgør en byggegrund i henhold til momsbekendtgørelsens § 59, som anført af SKAT.

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Ifølge momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, som leveres mod vederlag her i landet.

Videre fremgår det af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, at levering af fast ejendom er fritaget for afgift. Fritagelsen omfatter dog ikke:

a)     Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.
b)     Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund.

Endvidere fremgår det af momslovens § 13, stk. 3, at Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af fast ejendom i henhold til § 13 stk. 1, nr. 9. Bemyndigelsen er udnyttet i momsbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) §§ 54-56.

Ifølge momsbekendtgørelsens § 54, stk. 1, defineres begrebet "bygning" på følgende måde:

"Ved begrebet bygning i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, forstås grundfaste konstruktioner, som er færdiggjorte til det formål, de er bestemt til. Levering af dele af en sådan bygning anses ligeledes for at være levering af en bygning".

Ifølge momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, defineres begrebet "byggegrund" på følgende måde:                                 

"Ved en byggegrund i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 54 i denne bekendtgørelse".

Fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, gennemfører momssystemdirektivets artikel 135, litra j og k, der fritager følgende transaktioner:

"j) levering af bygninger eller dele heraf med tilhørende jord bortset fra levering omhandlet artikel 12, stk. 1, litra a)

k) levering af ubebygget fast ejendom bortset fra de i artikel 12, stk. 1, litra b), nævnte byggegrunde."

Følgende fremgår af momssystemdirektivets artikel 12:

"1. Medlemsstaterne kan som afgiftspligtig person anse enhver, der lejlighedsvis udfører en transaktion henhørende under de i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, omhandlede former for virksomhed og især en enkelt af følgende transaktioner:

a) levering af en bygning eller en del af en bygning med tilhørende jord inden første indflytning
b) levering af en byggegrund

2. Ved anvendelsen af stk. 1, litra a), forstås ved »bygning« enhver grundfast konstruktion.

Medlemsstaterne kan fastlægge de nærmere betingelser for anvendelsen af det i stk. 1, litra a), anførte kriterium på ombygninger og definere begrebet »tilhørende jord«.

Medlemsstaterne kan anvende andre kriterier end første indflytning, som f.eks. perioden mellem dagen for bygningens færdiggørelse og dagen for første levering, eller perioden mellem dagen for første indflytning og dagen for senere levering, såfremt disse perioder ikke overstiger henholdsvis fem og to år.

3. Ved anvendelsen af stk. 1, litra b), forstås ved »byggegrunde« grunde, hvad enten de er byggemodnet eller ikke, når de af medlemsstaterne betragtes som sådanne".

EU-Domstolen har i sag C-71/18 (KPC Herning) taget stilling til, at artikel 12, stk. 1, litra a) og b), og artikel 12, stk. 2 og 3, samt artikel 135, stk. 1, litra j) og k), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at en transaktion i form af levering af en grund, hvorpå der på leveringstidspunktet er opført en bygning, ikke kan kvalificeres som levering af en "byggegrund", når denne transaktion er økonomisk uafhængig af de øvrige ydelser og ikke sammen med disse udgør én enkelt transaktion, selv om det er parternes hensigt, at bygningen skal rives helt eller delvist ned for at gøre plads til en ny bygning, jf. præmis 63.

Ifølge det oplyste har selskabet indgået en køberetsaftale, dateret den 14. september 2017, med køberetsgiver vedrørende ejendommene beliggende henholdsvis adresse Y1 og adresse Y2, by Y1, matrikel nr. […] og […].

I henhold til køberetsaftalen har selskabet, jf. § 6, en køberet til at erhverve ejendommene til en købesum på 15.000.000,00 kr. Denne køberet er gældende fra parternes underskrift og frem til den 1. januar 2019, dog med mulighed for fristforlængelse til og med den 1. maj 2019 i overensstemmelse med de nærmere fastlagte betingelser, jf. § 12.

Det fremgår af det oplyste, at ejendommene erhverves med henblik på nedrivning, således at de på ejendommen værende bygninger, der anvendes til erhvervsformål, udvikles til boligbyggeri.

Videre fremgår det, jf. § 1, at køberetten giver selskabet mulighed for at forestå videreudvikling af ejendommene med henblik på udnyttelse til boligformål. Selskabet har, jf. § 2, ret til at forhandle med [kommunen] vedrørende ændring af lokalplan […] og vedtagelse af ny lokalplan, dette med henblik på bedst mulig udnyttelse af ejendommene til boligbebyggelse, herunder indhentelse af nødvendige myndighedsgodkendelser i forbindelse hermed.

Endvidere fremgår det, jf. § 2, at der på ejendommen beliggende adresse Y2, by Y1, forefindes erhvervslejelokaler udlejet til tredjemand, herunder at disse erhvervslejelokaler fraflyttes af tredjemand senest 12 måneder efter sælgers opsigelse af tredjemand, jf. § 7.

Ejendommene overdrages med fuldstændig ansvarsfraskrivelse for sælger, herunder uden ansvar for bygningerne, jf. § 11.

Der er mellem selskabet og SKAT enighed om, at der er tale om bebygget fast ejendom, som anvendes til momspligtig udlejning.

Landsskatteretten finder ikke, at der på baggrund heraf er grundlag for at kvalificere de påtænkte overdragelser af de faste ejendomme som overdragelse af en byggegrund, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b) og momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1.

Der er herved henset til, at der ved en byggegrund i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1.

Ifølge den fremlagte køberetsaftale var det parternes hensigt, at bygningerne efter overdragelsen skulle rives ned, således at de på ejendommen værende bygninger, der anvendes til erhvervsformål, kan udvikles til boligbyggeri.  Med henvisning til EU-Domstolens afgørelse i sag C- 71/18 (KPC Herning), præmis 63, finder Landsskatteretten imidlertid ikke, at dette kan føre til at kvalificere transaktionen som et momspligtigt salg af en "byggegrund".

Landsskatteretten finder således, at de påtænkte overdragelser af faste ejendomme vil være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

Dermed ændres SKATs besvarelse af spørgsmålet fra "nej" til "ja".