Dato for udgivelse
17 Feb 2021 20:10
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 Oct 2020 11:38
SKM-nummer
SKM2021.97.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-34659/2019, BS-34903/2019, BS-34914/2019, BS-34654/2019
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Hovedaktionærer, fikseret lejeindtægt, markedsleje
Resumé

To hovedaktionærer skulle beskattes af rådigheden af fri bolig som følge af, at deres selskab havde stillet en ejendom til rådighed for to medlemmer af hovedaktionærernes familie. Udlejningen til familiemedlemmerne var sket til en leje, der lå væsentlig under markedslejen, og selskabet skulle derfor også beskattes af en fikseret lejeindtægt.

Der skulle desuden ses bort fra koncerninterne overdragelser af to biler, der var stillet til rådighed for hovedaktionærerne, idet hovedaktionærerne ikke havde godtgjort, at der var en forretningsmæssig begrundelse for de koncerninterne overdragelser.

Reference(r)

Ligningslovens § 16A, stk. 5

Ligningslovens § 16, stk. 3

Ligningslovens § 16, stk. 4

Ligningslovens § 16, stk. 9

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit C.A.5.13.1.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit C.A.5.1.6

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2020-2, afsnit C.A.5.14.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.A.5.14.1.10.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.B.3.5.3.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit C.A.5.13.1.2.1.

Parter

A

(v/advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Malthe Gade Jeppesen)

og

H1 A/S

(v/advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Malthe Gade Jeppesen)

og

H2 ApS

(v/advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Malthe Gade Jeppesen)

og

B

(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Malthe Gade Jeppesen)

Afsagt af dommer

Jette Christiansen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagerne er anlagt den 5. august 2019.

Sagerne drejer sig i første række om skattepligtig værdi af fri helårsbolig og i anden række af beskatningsgrundlag af en Jaguar.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Der nedlægges påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at As skatteansættelser for indkomståret 2008 nedsættes med kr. 213.564, inkomståret 2009 nedsættes med kr. 213.564, indkomståret 2010 nedsættes med kr. 232.381, indkomståret 2011 nedsættes med kr. 280.658 og indkomståret 2012 med kr. 295.689.

H1 A/S har fremsat følgende påstand:

Der nedlægges påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H1 A/S’ skatteansættelser for indkomståret 2008 nedsættes med kr. 161.000, indkomståret 2009 nedsættes med kr. 161.000, indkomståret 2010 nedsættes med kr. 171.000, indkomståret 2011 nedsættes med kr. 171.000 og indkomståret 2012 nedsættes med kr. 183.000.

H2 ApS har fremsat følgende påstand:

Der nedlægges påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at H2 ApS’ sambeskatningsindkomst for indkomståret 2008 nedsættes med kr. 161.000, indkomståret 2009 nedsættes med kr. 161.000, indkomståret 2010 nedsættes med 171.000, indkomståret 2011 nedsættes med 171.000 og indkomståret 2012 nedsættes med kr. 183.000.

Sagsøgeren, B, har fremsat følgende påstand:

Der nedlægges påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at Bs skatteansættelser for indkomståret 2008 nedsættes med kr. 293.295, indkomståret 2009 nedsættes med kr. 293.295, indkomståret 2010 nedsættes med kr. 257.323, indkomståret 2011 nedsættes med kr. 274.436 og indkomståret 2012 nedsættes med kr. 268.271.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har truffet fire afgørelser, to afgørelser af 6. maj 2019 og to afgørelser af 10. maj 2019.

I denne sagsfremstilling gengives alene Landsskattens begrundelse i afgørelse af 6. maj 2019 vedrørende B:

"… 

Landsskatterettens afgørelse

Fri bil - beskatningsgrundlag Jaguar

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for en hovedaktionærs private benyttelse som nævnt i ligningslovens § 16A stk. 5, sættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, til en ærlig værdi på 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20% af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000. Til den skattepligtige værdi medregnes fra 2010 et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive ud ligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 % af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Da bilen oprindeligt er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering er spørgsmålet, om der er grundlag for at tilsidesætte overdragelserne heraf mellem klagerens selskaber.

Ved handel mellem nærtstående parter må der stilles skærpede krav til dokumentationen for, at der har været indgået en reel handel, jf. SKM2017.596.LSR. Der kan i øvrigt henvises til Byretsdommene i SKM2019.5 og SKM2019.150.

Jaguar blev før den koncerninterne overdragelse stillet til rådighed for klageren. Umiddelbart efter overdragelsen stilles den til rådighed for A. Både A og klageren er ansat i både det købende og sælgende selskab.

Det fremgår af bogføringen i de to selskaber, at det købende selskab også før overdragelsen har afholdt udgifter vedrørende bilen. Først fra 2012 bogføres der konsekvent i det købende selskab.

Landsskatteretten finder, at de oprindelige anskaffelsespriser skal anvendes ved fastsættelse af bilens skattepligtige værdi. Landsskatteretten har lagt vægt på, at overdragelsen må anses for skattemæssigt begrundet, og at der ikke har været realitet i handlen, hvilket bl.a fremgår af den foretagne bogføring.

Anskaffelsestidspunktet bliver derfor ikke påvirket af koncerninterne overdragelser kombineret med tilbagekøb eller lejeaftaler, der reelt ikke medfører ændringer i arbejdstagerens rådighed over bilen. Der henvises til Den Juridiske Vejledning afsnit. C.A.5.14.1 og til SKM2002.585.LSR.

...

Fri bolig

Efter ligningslovens § 16A stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Af ligningslovens§ 16, stk. 9, 1. og 2. pkt., fremgår, at hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, sættes den skattepligtige værdi til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens§ 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden 1. januar i indkomståret, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt. Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 % af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren mv. jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 9, 10. og 11. pkt.

En hovedaktionær kan blive beskatte af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men en person, hvori hovedaktionæren har en personlig interesse. Ved vurderingen af, hvorvidt et gode anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi indgår en afvejning af om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en person med tilknytning til hovedaktionæren.

Landsskatteretten anser Y1-Adresse, Y2-By alene for at være erhvervet som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet. Der henses bl.a. til selskabet efter erhvervelse af ejendommen, herefter straks udlejer den til klagerens søster og svoger. Det forhold, at svogeren også er ansat på en nøgleposition i koncernen findes ikke at føre til et andet resultat.

Således er der ikke fremlagt ansættelsesaftale eller lejekontrakt, der understøtter, at lejemålet er stillet til rådighed for JK, som led i dennes ansættelse. Yderligere har lejen været uændret i over 15 år, og er ifølge skønsrapporten, som er udarbejdet til brug for H1 A/S' skattesag, langt under markedslejen for de pågældende år.

Yderligere er ejendommen anskaffet af G1 ApS et selskab som JK ikke er ansat i for de pågældende år.

Landsskatteretten finder herefter ikke, at det er afkræftet, at lejemålet er stillet til rådighed for klagerens søster.

Klager har ikke bestridt den talmæssige opgørelse eller den erhvervsmæssige opgørelse. Ejendommen er omfattet af ligningslovens§ 16 stk. 9. Reglen i ligningslovens§ 16 stk. 3 er derfor ikke relevant, og påstanden kan ikke følges.

SKATs afgørelse stadfæstes.

…"

Parternes synspunkter

B, A, H1 A/S og H2 ApS har i deres afsluttende processkrift anført følgende:

"…

Anbringender

Ej grundlag for beskatning af værdi af fri helårsbolig af Y1-Adresse

SKAT har gennemført beskatning af A og B af værdi af fri helårsbolig af den omhandlede ejendom beliggende Y1-Adresse efter bestemmelserne i ligningslovens § 16 stk. 9, jf. § 16 A, stk. 5.

Ligningslovens § 16, stk. 9 hjemler beskatning af værdi af fri bolig for en hovedaktionær, som får stillet en bolig til rådighed af sit selskab. Er man omfattet af bestemmelsen sker beskatningen ud fra de i bestemmelsen angivne skematiske regler - og ikke i forhold til markedslejen.

Det er et faktum, at A og B intet tidspunkt har beboet ejendommen Y1-Adresse, Y2-By.

SKAT og Landsskatteretten mener desuagtet, at A og B skal beskattes af værdi af fri bolig, idet en økonomisk fordel har passeret deres økonomi som hovedaktionærer i selskabet i form af, at PS - som er datter/søster - har beboet ejendommen.

Bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9 blev indført med virkning fra indkomståret 2001 efter DR-udsendelsen af IS i november 1999 om "De riges paradis". Formålet med bestemmelsen var at dæmme op for den situation, at en hovedaktionær lod sit selskab anskaffe en dyr ejendom, hvorefter hovedaktionæren boede billigt til leje.

Anvendelsesområdet for bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9 fremgår af Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.A.5.13.1.2.1. Af dette afsnit fremgår bl.a. følgende:

"Personer omfattet af reglen

En ansat hovedaktionær eller hovedanpartshaver er altid omfattet af reglen. Derudover er det en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om en ansat er omfattet af reglen. Det afgørende er, om den ansatte konkret har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Det er en betingelse, at den pågældende person er ansat, medmindre der er tale om en hovedaktionær eller en hovedanpartshaver. Dette indebærer, at fx bestyrelsesmedlemmer ikke er omfattet af reglerne, medmindre de samtidig er ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Indflydelsen på aflønningsformen skal være væsentlig. Det er ikke nok, at den pågældende person kan vælge at få en del af sin løn udbetalt i naturalier. En direktørtitel er heller ikke i sig selv nok til at fastslå, at der er væsentlig indflydelse på egen aflønningsform."

Det gøres i første række gældende, at der ikke er hjemmel til at beskatte A og B efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9. Det har hverken støtte i lovens ordlyd, forarbejderne eller praksis, at bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9 hjemler adgang til beskatning i den situation, hvor et selskab udlejer en ejendom, der bl.a. bebos af majoritetsaktionærens søster.

Der henvises til boafgiftslovens § 22, som fastslår, at der ikke består et gavemiljø mellem søskende i skatte- og afgiftsmæssig henseende. Det bemærkes i den forbindelse, at B i de omhandlede indkomstår 2008-2012 var majoritetsaktionær i H2-koncernen, hvorfor det var hans beslutning, at ejendommen beliggende Y1-Adresse skulle udlejes til virksomhedens udlejningschef JK.

Den gennemførte udbyttebeskatning af A og B er sket under henvisning til, at ejendommen beliggende Y1-Adresse efter SKATs opfattelse reelt er udlejet til datteren/søsteren PS, og at den månedlige husleje på kr. 6.000 er lavere end markedslejen og fastsat under hensyn til familieforbindelsen til PS.

Det gøres heroverfor gældende, at der ikke er grundlag for at udbyttebeskatte A og B, idet udlejningen til JK udelukkende skete i koncernens interesse og som følge af JKs ansættelse i koncernen.

Det fremgår således af den som bilag 2 fremlagte lejeaftale af den 15. august 1997, at JKs ansættelse i G2 A/S var afgørende for beslutningen om at udleje den omhandlede ejendom til JK.

JK har været ansat i virksomheden siden 1993, og han har siden 1997 været udlejningschef i virksomheden. Han var og er en nøglemedarbejder i koncernen, og JKs ansættelse i G2 A/S var særligt fremhævet i aftalen af den 15. august 1997.

Virksomhedens beslutning om at købe ejendommen Y1-Adresse var motiveret af følgende forhold:

For det første så man købet af ejendommen Y1-Adresse som en god investering, idet man forventede en ganske fornuftig værdistigning af ejendommen på sigt. Samtidig ønskede man, at ejendommen skulle udlejes på vilkår, således at den kunne blive frigjort til et hurtigt salg, såfremt det viste sig forretningsmæssigt begrundet for virksomheden.

Det fremgår af den som bilag 6 fremlagte opgørelse, at investeringen i ejendommen utvivlsomt var i virksomhedens selvstændige økonomiske interesse.

For det andet var investeringen i ejendommen motiveret af, at virksomhedens udlejningschef JK havde tilkendegivet, at han om muligt gerne ville have en bolig stillet til rådighed som personalegode. Han var i den forbindelse indstillet på at acceptere såvel, at boligen skulle fraflyttes ved eventuel beslutning om salg og, at arbejdsgiveren skulle disponere over ejendommens 2. sal til lager og have fri adgang til dette.

For det tredje var virksomheden på daværende tidspunkt på udkig efter lagerfaciliteter. Ejendommen Y1-Adresse var velegnet hertil.

Samlet set var investeringen i ejendommen Y1-Adresse således forretningsmæssigt ganske velbegrundet for virksomheden. Det gøres på den baggrund gældende, at sagsøgerne har løftet bevisbyrden for, at investeringen i ejendommen Y1-Adresse var i virksomhedens selvstændige økonomiske interesse.

Det kan oplyses, at virksomhedens udlejningschef, JK, i dag fortsat er ansat i virksomheden som udlejningschef. Dvs. at han nu har arbejdet i virksomheden i ca. 30 år, hvorfor det i allerhøjeste grad må anses som værende velbegrundet, at virksomheden i en periode har stillet en bolig til rådighed for ham som personalegode.

Skatteministeriet har gjort gældende, at den månedlige husleje på kr. 6.000 ikke svarer til markedslejen. Hertil bemærkes, at den månedlige husleje tilbage i 1997, hvor lejeforholdet påbegyndtes, svarede til markedslejen. Derudover bemærkes, at huslejen på kr. 6.000 pr. måned i alle de omhandlede indkomstår har modsvaret virksomhedens kostpris. Det fremgår af den som bilag 6 fremlagte opgørelse over H1 A/S’ gennemsnitlige månedlige udgifter til ejendommen.

Virksomheden har således på intet tidspunkt lidt noget tab ved udlejningen af ejendommen til JK. Tværtimod har virksomheden realiseret en gevinst på ca. kr. 5 mio. ved salget af ejendommen i 2014.

Endvidere henvises til, at lejemålet ifølge aftalen ophørte ved ansættelsesforholdets ophør, og at JK i en sådan situation var forpligtet til at fraflytte ejendommen. Ifølge aftalen var også ægtefællen PS forpligtet til at fraflytte ejendommen, såfremt JKs ansættelsesforhold ophørte.

Der er således intet i nærværende sag, der støtter SKATs konklusion om, at ejendommen reelt var udlejet til PS som følge af familierelationen. Det bemærkes i den forbindelse, at PS' familierelation til henholdsvis B og A efter koncernens praksis ikke i sig selv indebærer, at koncernen ville udleje en lejlighed til hende.

Der er i øvrigt ikke grundlag for at anse den omhandlede lejeaftale, jf. bilag 2, for uden realitet. Der henvises i den forbindelse til, at JK i hele perioden siden oktober 1997, herunder den i sagen omhandlede periode, ubestridt har overholdt lejeaftalens vilkår, herunder betalt huslejen på kr. 6.000 om måneden, jf. bilag 2.

Det bemærkes, at den indgåede aftale dateret den 15. august 1997, jf. bilag 2, der er udfærdiget som en allonge til JKs ansættelsesaftale med G2 A/S, er udarbejdet før indførelsen af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9 omkring beskatning af fri helårsbolig. Udlejningen til JK er således påbegyndt noget tid før, man fik regelsættet omkring beskatning af fri helårsbolig, hvilket i sagens natur er med til at understøtte, at det indgåede lejeforhold på ingen måde er indgået for at omgå reglerne omkring beskatning af fri helårsbolig, der først blev indført efterfølgende.

Det gøres gældende, at det ikke har været lovgivers hensigt med indførelsen af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 9, at der skulle kunne gennemføres beskatning af værdi af fri helårsbolig i et tilfælde som det foreliggende, hvor B og A ubestridt ikke har beboet ejendommen, og hvor udlejningen ubestrideligt er sket i koncernens interesse.

Det gøres endvidere gældende, at der ikke skal ske udbyttebeskatning alene på baggrund af det forhold, at JK ikke formelt er ansat i H1 A/S, der ejer ejendommen beliggende Y1-Adresse, og at JK betalte lejen direkte til H1 A/S - og ikke til G2 A/S.

JK har gennem alle årene været ansat i G2 A/S, hvorfor det var helt naturligt, at allongen dateret den 15. august 1997, jf. bilag 2, omkring hans leje af ejendommen, blev indgået med det selskab, hvori han var og er ansat. Det har i den forbindelse ingen betydning, at ejendommen formelt var ejet af H1 A/S, idet selskaberne indgår i samme koncern.

Det fremgår direkte af lejeaftalen, jf. bilag 2, at JK og G2 A/S er aftaleparter og forpligtede henholdsvis berettigede i henhold til aftalen. Det er således ganske uden betydning, om G2 A/S havde modtaget lejebetalingen fra JK og derpå videresendt betalingen til H1 A/S, eller om G2 A/S - som i nærværende sag - har henvist JK til at betale lejen direkte til H1 A/S.

Skatteministeriet gør gældende, at det er "en besynderlig omstændighed", at lejeretten ifølge allongen gjaldt fra den 1. september 1997, selvom H1 A/S først overtog ejendommen Y1-Adresse fra den 1. oktober 1997.

I forbindelse med selskabets overtagelse af Y1-Adresse var situationen den, at man satsede på at få aftale med sælger om, at JK kunne flytte ind i ejendommen inden den formelle overtagelsesdag. Derfor blev 1. september 1997 virkningstidspunktet i allongen. Imidlertid kunne sælger ikke nå at lediggøre ejendommen før 1. oktober 1997, hvorfor JKs indflytning først blev på den dato.

Skatteministeriet gør gældende, at det er udokumenteret, at H1 A/S og JK havde en aftale om, at JK skulle fraflytte ejendommen Y1-Adresse, hvis selskabet måtte beslutte at sælge ejendommen. Hertil bemærkes, at det fremgår af den indgåede allonge dateret den 15. august 1997, jf. bilag 2, at JK havde pligt til at fraflytte ejendommen, såfremt ansættelsesforholdet ophørte. Dette betyder i realiteten, at såfremt B vurderede, at H1 A/S måtte have en økonomisk interesse i at sælge ejendommen, så ville han selvsagt bede JK om at fraflytte ejendommen. Dette skete de facto også i 2014, da selskabet solgte ejendommen. Såfremt JK i denne situation ikke umiddelbart måtte være indstillet på at fraflytte ejendommen, ville B have mulighed for at opsige ansættelsesforholdet, og derved ville JK være forpligtet til at fraflytte ejendommen. Lejelovens § 92, stk. 1 har derfor ingen relevans for nærværende sag.

I forhold til den gennemførte beskatning af fri helårsbolig i relation til B og A bemærkes videre, at det forekommer ganske inkonsekvent, når skattemyndighederne ikke har foretaget nogen beskatning af JK i forhold til den af skattemyndighederne påståede fordel, som han har opnået ved at leje ejendommen Y1-Adresse i de omhandlede indkomstår. JKs hustru - As datter og Bs søster - er heller ikke blevet beskattet af den påståede fordel ved udlejningen.

Det fremgår af praksis, at skattemyndighederne gennem årene har forsøgt at udstrække anvendelsesområdet for beskatning af fri helårsbolig i henhold til reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 5 sammenholdt med ligningslovens § 16, stk. 9. Af to afgørelser fra Landsskatteretten fra 2019 fremgår det, at skattemyndighederne indimellem glemmer, at de anførte regler skal fortolkes i overensstemmelse med deres formål. Formålet med indførelsen af de omhandlede regler var - som beskrevet ovenfor - at man på baggrund af DR-udsendelsen af IS i november 1999 om "De riges paradis" ville dæmme op for den situation, at en hovedaktionær lod sit selskab anskaffe en dyr ejendom, hvorefter hovedaktionæren selv boede billigt til leje.

Landsskatteretten har ved afgørelserne dateret den 25. oktober 2019 i sagerne med j.nr. 17-0990303 og j.nr. 17-0990305 fastslået, at der ikke var grundlag for at beskatte to brødre af fri helårsbolig i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16 stk. 9 i en situation, hvor de to brødre ejede et selskab, som stillede en bolig til rådighed for brødrenes forældre.

Skattemyndighederne havde i sagerne beskattet de to brødre, som sammen ejede et selskab, der som anført stillede en fri helårsbolig til rådighed for deres forældre og dem selv. Faderen var gået konkurs under Finanskrisen, og han kunne derfor ikke eje selskabet. Beskatningen skete ud fra en betragtning om, at de to brødre som ejere af selskabet havde rådighed over ejendommen, hvor de boede sammen med forældrene, hvorfor de ikke kunne undslippe beskatning.

Landsskatteretten gav brødrene medhold i, at der ikke var grundlag for at beskatte dem, da det reelt var faderen, som drev selskabet, hvor han også var anmeldt direktør. Drengene var reelt kun indsat som ejere, da deres far ikke kunne eje noget grundet konkursen. Det gøres gældende, at Landsskatterettens retsanvendelse i de to afgørelser understøtter, at der ikke er grundlag for beskatning af værdi af fri helårsbolig af A og B i nærværende sager.

Fra praksis henvises videre til SKM2013.417.BR, SKM2016.273.LSR og SKM2017.508.BR.

.....

Det gøres i anden række gældende, at der ikke er grundlag for beskatning af A og B, idet ejendommen i de omhandlede indkomstår var udlejet til virksomhedens kostpris, hvorfor det følger af ligningslovens §16, stk. 3, at der er tale om et skattefrit personalegode for JK.

Det gøres således gældende, at koncernens gennemsnitlige omkostninger ved udleje af den omhandlede ejendom beliggende Y1-Adresse ikke overstiger den af JK betalte månedlige husleje på kr. 6.000, og at der som følge heraf ikke er grundlag for at gennemføre beskatning af værdi af fri helårsbolig, jf. bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt.

Af ligningslovens § 16, stk. 3, 1. pkt. fremgår, at den skattepligtige værdi af de i § 16, stk. 1 omhandlede goder fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.

Som en undtagelse hertil fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., at rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, alene skal beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v.

Om ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt. fremgår følgende af Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.A.5.1.6 ("Rabat på virksomhedens egne produkter"):

"Rabat til ansatte på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, beskattes kun i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance på godet.

Den ansatte skal derfor kun beskattes, hvis denne køber varer mv. til en pris, der ligger under arbejdsgiverens samlede omkostninger ved at producere varen inklusive afgifter. Se LL § 16, stk. 3, 2. pkt. Ved arbejdsgivers omkostninger forstås det, som det i gennemsnit koster arbejdsgiver at fremstille varen. Dvs. arbejdsgivers salgspris kun reduceret med arbejdsgivers avance." (mine fremhævninger)

Der ingen holdepunkter i hverken lovens ordlyd, lovens forarbejder eller praksis for, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i nærværende sag.

Rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt. omfatter efter sin ordlyd alle former for ansættelsesforhold, ligesom reglen omfatter rabat til ansatte på både varer og tjenesteydelser.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 483 af 30. juni 1993 (lovforslag L 286 1992/1993). Af forarbejderne fremgår bl.a. følgende:

"Efter stk. 3 ansættes værdien af de i stk. 1 nævnte goder til den værdi, det må antages at koste modtageren at erhverve godet i almindelig fri handel.

Betaler den ansatte delvis vederlagt for godet, reduceres den skattemæssige værdiansættelse hermed.

Undtaget fra denne værdiansættelse til markedsværdien er goder i form af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren eller hvervgiveren udbyder som led i sin virksomhed. Disse goder beskattes kun i det omfang, modtageren opnår rabat, der overstiger arbejdsgiverens m.v. avance på varen, dvs. betaler mindre for varen, end arbejdsgiveren har haft af omkostninger ved den.

Har arbejdsgiveren f.eks. stillet bolig til rådighed for den ansatte, må skattemyndighederne efter forslaget foretage en individuel vurdering af værdien af boligretten under hensyntagen til boligkontraktens indhold.

Ved denne værdiansættelse er det uden betydning, om der er tale om en tjenestebolig f.eks. en viceværtsbolig eller lignende, eller om der er tale om en helt frivillig bolig som f.eks. en direktørbolig. Eventuelt kompensation for ulemper forbundet med det førnævnte tilfælde er et mellemværende mellem arbejdsgiver og arbejdstager, der i givet fald bør vederlægges med skattepligtigt vederlag." (mine fremhævninger)

Loven trådte i kraft med virkning fra indkomståret 1994.

Skatteministeriet gør gældende, at "rabatreglen" i ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt. ikke kan finde anvendelse i nærværende sager, idet den omhandlede bolig ikke er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold.

Dette er faktuelt forkert, idet ejendommen Y1-Adresse de facto blev udlejet til virksomhedens udlejningschef JK - netop som led i dennes ansættelsesforhold. Udlejningen var således ikke begrundet i Bs og As familiemæssige relation til udlejningschefens hustru, som hævdet af Skatteministeriet.

Der er ingen indskrænkninger i forhold til, at bestemmelsen kun gælder indenfor visse brancher eller for bestemte typer af varer og tjenesteydelser. Eksempelvis har bankansatte i årevis kunnet låne til favorable vilkår hos deres arbejdsgiver uden skattemæssige konsekvenser - netop som følge af ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt.

A og B driver en omfattende virksomhed med udlejning af ejendomme. Udlejning af fast ejendom udgør virksomhedens kerneforretning. Derfor udgør udlejningen til JK utvivlsomt en tjenesteydelse omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3.

Det gøres gældende, at kostprisen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., må forstås som H1 A/S’ gennemsnitlige månedlige udgifter til ejendommen beliggende Y1-Adresse. Det fremgår af opgørelsen indeholdt i bilag 6, at den af JK betalte månedlige husleje på kr. 6.000 ikke overstiger koncernens gennemsnitlige månedlige udgifter til ejendommen beliggende Y1-Adresse, hvorfor der således ikke er grundlag for beskatning, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt.

Landsskatteretten har i afgørelserne slet ikke forholdt sig til ovennævnte anbringende.

Ej grundlag for at beskatte H1 A/S af en fikseret lejeindtægt

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet i første række gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte H1 A/S af en fikseret lejeindtægt af ejendommen beliggende Y1-Adresse, Y2-By, idet ejendommen blev udlejet til JK til selskabets kostpris, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt.

Det gøres i anden række gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte H1 A/S af en fikseret lejeindtægt, idet ejendommen i de omhandlede indkomstår var udlejet til virksomhedens kostpris, hvorfor det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, at der er tale om et skattefrit personalegode for JK.

For en uddybning heraf henvises til de anførte anbringender herom ovenfor.

…..

Ovennævnte anbringender gøres tilsvarende gældende til støtte for, at der ikke grundlag for den afledte ændring af H2 ApS’ sambeskatningsindkomst for indkomstårene 2008-2012.

Ej grundlag for at tilsidesætte koncerninterne overdragelser af henholdsvis en Jaguar og en Mercedes

Reglerne for beskatning af værdien af fri bil stillet til rådighed af arbejdsgiver fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

"[…]For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.[…]"

Det fremgår således af ligningslovens § 16, stk. 4, at tidspunktet for arbejdsgivers anskaffelse af bilen er afgørende for opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Er bilen anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, så lægges købsprisen til grund ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Det følger af fast praksis, at koncerninterne overdragelser skal accepteres i skattemæssige henseende - også selvom de måtte være helt eller delvist skattemæssige motiverede.

Det fremgår bl.a. af SKM2019.5.BR. Sagen vedrørte et selskab, der i 2006 købte en bil for ca. 3,9 mio. kr., som blev stillet til rådighed for selskabets hovedaktionær. I 2009 solgte selskabet bilen til et andet selskab, der havde samme hovedaktionær. Bilen blev solgt for 1,6 mio. kr. og leaset tilbage til det sælgende selskab. I 2012 blev bilen solgt tilbage til det selskab, som oprindelig ejede bilen, for 725.000 kr.

I hele perioden stod bilen uændret til rådighed for hovedaktionærens private kørsel.

Skatteministeriet gjorde under sagen gældende, at der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 efter en helhedsvurdering skulle ses bort fra de to overdragelser af bilen i 2009 og 2012, således at beskatningsgrundlaget i hele perioden udgjorde den oprindelige købesum på ca. 3,9 mio. kr. Skatteministeriet henviste til, at de to overdragelser ikke var begrundet i forretningsmæssige forhold - men alene i skattemæssige overvejelser om at nedbringe beskatningsgrundlaget.

Byretten var ikke enig med Skatteministeriet, idet byretten gav skatteyder medhold i, at de to overdragelser skulle lægges til grund ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4. Som begrundelse herfor anfører byretten følgende:

"De selskaber, som bilen har været overdraget imellem, H1 ApS og G1 ApS, er ikke koncernforbundne, men de ejes begge af A og er derfor interesseforbundne. A har fra anskaffelsen af bilen og i hele den i sagen omhandlede periode haft rådighed over bilen. På baggrund heraf har A bevisbyrden for, at der ikke er tale om rent formelle overdragelser uden reelt indhold.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at den aftalte pris uden tillæg af moms på henholdsvis 1.600.000 kr. i 2009 og 725.000 kr. i 2012 ikke afveg væsentligt fra markedsværdien, som vurderet af skønsmanden. Der må i den forbindelse tages hensyn til den usikkerhed, der knytter sig til værdiansættelse af denne type bil.

Den omstændighed, at G1 ApS faktisk betalte 2.000.000 kr. grundet en fejlagtig pålagt moms, kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, da det kan lægges til grund som ubestridt, at A og H1 ApS lagde den aftalte købspris på 1.600.000kr. til grund for beskatningen.

Ved begge overdragelser skete der omregistrering af bilen, og købesummen blev betalt, og ved overdragelsen i 2009 blev udarbejdet en skriftlig leasingaftale, som blev overholdt.

Retten finder det herefter bevist, at de to overdragelser skete på sædvanlige og markedsbestemte vilkår, og at der var tale om reelle overdragelser, hvorved bilen skiftede ejer.

Efter de øvrige afgivne forklaringer finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte A's forklaring om, at baggrunden for overdragelsen til G1 ApS i 2009 var, at der i forbindelse med finanskrisen var behov for at forbedre nøgletallene i den koncern, hvori H1 ApS indgik, hvilket var nødvendigt for at få finansiering i G6, hvori den primære del af koncernens forretning lå. Retten lægger i den forbindelse afgørende vægt på, at G1 ApS ikke var en del af koncernen med H1 ApS og G6 og på, at der ved salget af bilen blev tilført H1 ApS likviditet, hvilket støttes af de foreliggende nøgletal og vidnet JN's forklaring. Retten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at det i 2012 gik bedre for G6, og at det derfor var regnskabsmæssigt forsvarligt at sælge bilen tilbage til H1 ApS.

Det forhold, at overdragelserne tillige kan have været begrundet i et ønske om at udnytte den skattemæssige fordel herved, kan herefter ikke føre til, at overdragelserne ikke tillægges skattemæssig virkning.

Da retten som ovenfor anført finder det bevist, at de to overdragelser af bilen skete på sædvanlige og markedsbestemte vilkår, og da de aftalte salgssummer ikke afviger væsentligt fra de beløb, der er anslået af skønsmanden, finder retten ikke grundlag for at tage Skatteministeriets påstand om hjemvisning til følge. A og H1 ApS's principale påstande tages derfor til følge." (mine fremhævninger)

Fra administrativ praksis henvises til TfS 1997.183, SKM2005.86.LSR og SKM2015.472.LSR.

Det bemærkes, at ved genleasing af en bil, som en virksomhed tidligere har leaset, da nedsættes beskatningsgrundlaget ved den nye aftale - uanset at parterne er de samme, og det reelt blot er samme leasingforhold, der fortsætter på helt samme vilkår. Det vel og mærke selvom der ikke sker nogen civilretlig overdragelse af den omhandlede bil - men som anført alene en genleasing af den samme bil. Dette fremgår bl.a. af SKM2017.108.SR.

Nærmere om den omhandlede Jaguar

SKAT har ved afgørelse af den 23. juli 2014 forhøjet beskatningsgrundlaget af den i sagen omhandlede Jaguar med reg.nr. ...Q, der bl.a. stod til rådighed for Bs private kørsel fra overdragelsestidspunktet den 7. juni 2011 til den 31. juli 2011.

Det er SKATs opfattelse, at overdragelsen den 7. juni 2011 kan tilsidesættes i skattemæssig henseende som følge af, at G2 A/S og H1 A/S er koncernforbundne, og at der efter SKATs opfattelse ikke er påvist en forretningsmæssig begrundelse for overdragelsen.

Der gøres heroverfor gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den omhandlede overdragelse af bilen.

Det gøres således gældende, at overdragelsen af bilen var begrundet i ønsket om at stille bil til rådighed for PM, der var ansat i G2 A/S. Eneste alternativ til overdragelsen var køb af en bil fra tredjemand, hvilket ikke var forretningsmæssigt fornuftigt henset til, at den omhandlede Jaguar ikke længere skulle anvendes i søsterselskabet H1 A/S.

Skatteministeriet gør gældende, at det er udokumenteret, at medarbejderen PM havde et behov for en bil til erhvervsmæssig kørsel, og at dette var baggrunden for, at Jaguaren blev overdraget til G2 A/S. Det bemærkes heroverfor, at medarbejderen PM de facto anvendte den omhandlede bil erhvervsmæssigt i forbindelse med kørsel til møder ud af huset. Derudover bemærkes, at det ikke har betydning for beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, i hvilket omfang den pågældende medarbejder de facto anvender bilen til erhvervsmæssig kørsel. Skatteministeriets synspunkt herom har således ingen betydning for nærværende sag.

Det bemærkes i øvrigt, at såfremt bilen ikke var blevet overdraget til G2 A/S, og PM derfor havde fået stillet bilen til rådighed af H1 A/S, ville SKAT formentlig have udbyttebeskattet B, jf. logikken i SKATs begrundelse for beskatning B af værdi af fri helårsbolig af ejendommen Y1-Adresse. Det gøres endvidere gældende, at G2 A/S overtog den fulde risiko. Således blev alle rettigheder og forpligtelser vedrørende bilen medoverdraget. Der henvises til, at forsikringen blev ændret, og at bilen blev omregistreret i forbindelse med overdragelsen, jf. bilag 9.

Ejendomsretten til den omhandlede Jaguar, herunder risikoen for værditab, bilens tilskadekomst mv., overgik således til G2 A/S.

Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt G2 A/S var gået konkurs efter overdragelsen af bilen, ville den omhandlede Jaguar være inddraget under konkursboets aktivmasse. Kurator for et bo efter G2 A/S ville således - med den i bilag 9 fremlagte registreringsattest i hånden - kunne påberåbe sig boets ejendomsret til bilen.

Det bemærkes, at SKAT ikke har bestridt, at den mellem G2 A/S og H1 A/S aftalte pris på kr. 350.000 var udtryk for bilens markedspris på overdragelsestidspunktet, dvs. den pris en uafhængig tredjemand ville betale for bilen.

Videre bemærkes, at G2 A/S - som et alternativ til købet af den omhandlede Jaguar - kunne have købt en tilsvarende brugt bil, og derved nedsætte beskatningsgrundlaget ved beregning af værdi af fri bil.

Endeligt bemærkes, at der i nærværende sag ikke var nogen skattemæssige motiver for de involverede selskaber i forhold til den omhandlede overdragelse, idet selskaberne er sambeskattet. Selvom der måtte være et skattemæssigt motiv for den omhandlede overdragelse, så følger det klart af den ovenfor beskrevne praksis, at dette ikke skal tillægges nogen betydning ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Nærmere om Mercedes 

Tilsvarende ovennævnte Jaguar gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte overdragelsen den 26. marts 2010 af den omhandlede Mercedes med reg.nr. ...Q1 fra G2 A/S til H1 A/S.

Det gøres således gældende, at overdragelsen af den omhandlede Mercedes alene var begrundet i hensynet til, at A - som følge af sine arbejdsopgaver i H1 A/S - havde brug for, at kunne råde over den omhandlede Mercedes.

Det gøres endvidere gældende, at H1 A/S overtog den fulde risiko for den omhandlede Mercedes, herunder risikoen for værditab, bilens tilskadekomst mv.

Såfremt H1 A/S var gået konkurs efter overdragelsen af bilen, ville den omhandlede Mercedes være inddraget under konkursboets aktivmasse. Kurator ville således - med den i bilag 18 fremlagte registreringsattest i hånden - kunne påberåbe sig boets ejendomsret til bilen.

Tilsvarende gælder, at SKAT ikke har bestridt, at den aftalte overdragelsessum på kr. 300.000 var udtryk for bilens markedsværdi på overdragelsestidspunktet. H1 A/S kunne - som et alternativ til købet af den omhandlede Mercedes - have købt en tilsvarende, brugt bil, og derved nedsætte beskatningsgrundlaget ved beregning af værdi af fri bil.

Der var heller ikke nogen skattemæssige motiver for de involverede selskaber i forhold til denne overdragelse, idet selskaberne er sambeskattet. Selvom der måtte være et skattemæssigt motiv for den omhandlede overdragelse, så følger det klart af den ovenfor beskrevne praksis, at dette ikke skal tillægges nogen betydning ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

3. Anbringender

3.1 A og B skal rådighedsbeskattes af Y1-Adresse i indkomstårene 2008-2012

 

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A og B skal rådighedsbeskattes i indkomstårene 2008-2012 i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9, som følge af, at H1 A/S' ejendom beliggende Y1-Adresse blev stillet til rådighed for PS og JK, der er henholdsvis As datter og svigersøn og Bs søster og svoger.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 5 (tidligere stk. 6 og stk. 9), at en hovedaktionær, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien heraf opgjort efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Ligningslovens § 16, stk. 9, og § 16 A, stk. 5 (dagældende § 16 A, stk. 10), blev indført ved lov nr. 459 af 31. maj 2000. I de specielle bemærkninger til lovforslaget anføres, jf. lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000:

"Som beskrevet ved de gældende regler kan aktionæren også beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men til en person, en virksomhed eller organisation, hvori aktionæren har en personlig interesse. Det betyder, at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller bruger det gode, selskabet stiller til rådighed.

Hvis det er en person, en virksomhed eller organisation, hvori hovedaktionæren har en personlig interesse, der har rådigheden over godet, kan hovedaktionæren også beskattes efter de her foreslåede regler. Ved vurderingen af hvorvidt godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed m.v. eller person med tilknytning til hovedaktionæren." (mine understregninger)

Det følger altså udtrykkeligt af forarbejderne, at hovedaktionæren også beskattes, hvis godet er stillet til rådighed for en person, hvori hovedaktionæren har en personlig interesse. Ved vurderingen heraf indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed, eller om godet hovedsageligt er stillet rådighed af hensyn til den personlige interesse.

Tilsvarende fremgår af cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter.

Efter fast retspraksis fører det til beskatning, hvis et selskab stiller en ejendom til rådighed for hovedaktionærens nærtstående, medmindre hovedaktionæren godtgør, at det har været i selskabets selvstændige økonomiske interesse at stille ejendommen til rådighed for lige netop den person, som hovedaktionæren har en personlig interesse i.

A og B er som anpartshavere i H2 ApS, der ejer alle aktierne i H1 A/S, omfattet af hovedaktionærbegrebet i ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. A og B skal derfor beskattes efter reglerne i § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9, hvis H1 A/S stiller en ejendom til rådighed for dem eller for personer, hvori de har en personlig interesse.

PS og JK har i alle de omhandlede indkomstår haft rådighed over selskabets ejendom på Y1-Adresse, jf. stævningen, side 2, sidste afsnit. Den økonomiske fordel ved at råde over ejendommen, som tilfaldt datteren/søsteren og svigersønnen/svogeren, må derfor anses for at have passeret As og Bs økonomi, medmindre de fører bevis for, at H1 A/S havde en selvstændig økonomisk interesse i at udleje ejendommen til lige netop datteren/søsteren og svigersønnen/svogeren.

Denne bevisbyrde har A og B ikke løftet.

A og B gør gældende, at Y1-Adresse blev købt dels som et investeringsobjekt, dels med henblik på at blive udlejet til JK i sin egenskab af udlejningschef i G2 A/S, og at udlejningen af Y1-Adresse til JK derfor var i selskabets interesse.

For det første fører det forhold, at Y1-Adresse efter det oplyste blev købt som et investeringsobjekt ikke, at selskabet af denne grund havde en selvstændig økonomisk interesse i at udleje ejendommen til lige netop datteren/søsteren og svigersønnen/svogeren, jf. SKM2013.488.VLR.

For det andet bestrides det som udokumenteret, at Y1-Adresse blev udlejet til JK og PS for at fastholde JK i sin stilling som udlejningschef i G2 A/S, og at udlejningen af den grund var i selskabets selvstændige økonomiske interesse.

Som bilag 2 har A og B fremlagt en allonge af 15. august 1997, der angiveligt vedrører JKs ansættelseskontrakt, jf. stævningen, side 3. Ansættelseskontrakten er ikke fremlagt i sagen. Af allongen fremgår det, at der er indgået aftale mellem JK og G2 A/S om leje af Y1-Adresse pr. 1. september 1997, og indtil JKs ansættelsesforhold ophører.

Der knytter sig imidlertid flere besynderlige omstændigheder til allongen, og allongen tjener allerede derfor ikke som bevis for, at H1 A/S havde en selvstændig økonomisk interesse i at udleje Y1-Adresse til lige netop datteren/søsteren og svigersønnen/svogeren.

Allongen er således indgået af G2 A/S, selvom Y1-Adresse var ejet af søsterselskabet H1 A/S, og der er ikke indgået aftale selskaberne imellem om leje af Y1-Adresse, jf. bilag 1, side 14. Uagtet at G2 A/S var koncernforbundet med H1 A/S er det således usædvanligt, at allongen er indgået med en anden end ejeren af ejendommen.

Hertil kommer, at lejeretten ifølge allongen allerede gjaldt fra 1. september 1997, selvom A og B har oplyst, at ejendommen først blev overtaget med virkning fra den 1. oktober 1997, jf. stævningen, side 2, 2. sidste afsnit.

Det bestrides i den sammenhæng som udokumenteret, at årsagen til, at overtagelsestidspunktet i allongen er angivet til den 1. september 1997 - selvom H1 A/S altså først overtog ejendommen den 1. oktober 1997 - var, at man "satsede" på at få en aftale med sælger om, at JK kunne flytte ind på Y1-Adresse før overtagelsestidspunktet.

Det bestrides også som udokumenteret, at H1 A/S og JK indgik en aftale om, at JK skulle fraflytte Y1-Adresse, hvis H1 A/S måtte beslutte at sælge ejendommen. En sådan aftale fremgår ikke af allongen af 15. august 1997 (bilag 2), og en sådan aftale vil under alle omstændigheder ikke være bindende for JK, jf. lejelovens § 92, stk. 1.

Sagens øvrige faktiske omstændigheder viser da også netop, at det ikke var i H1 A/S' selvstændige økonomiske interesse at udleje Y1-Adresse til datteren/søsteren og svigersønnen/svogeren.

Y1-Adresse blev således udlejet til datteren/søsteren og svigersønnen/svogeren for en månedlig husleje på 6.000 kr., selvom skønserklæringen indhentet under landsskatteretssagen fastslog, at den månedlige markedsleje udgjorde mellem 19.417 kr. (2008) og 21.250 kr. (2012), jf. bilag 1, side 5. En forskel på mere end 13.000 kr. mellem den faktiske leje og markedslejen er helt åbenbart ikke i selskabets selvstændige økonomiske interesse.

Det er i den forbindelse uden betydning, hvad markedslejen udgjorde i 1997, da de foreliggende sager alene angår indkomstårene 2008-2012. Det bestrides dog som udokumenteret, at markedslejen udgjorde 6.000 kr. i 1997, som anført af sagsøgerne i replikken, side 3, 1. afsnit.

A og B har dermed ikke løftet deres bevisbyrde for, at det var i H1 A/S selvstændige økonomiske interesse at udleje Y1-Adresse datteren/søsteren og svigersønnen/svogeren. Rådigheden over Y1-Adresse skal derfor anses for at have passeret As og Bs økonomi.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det ikke er inkonsekvent, som anført i replikken, side 3, 2. sidste afsnit, at skattemyndighederne ikke har beskattet JK og PS af rådigheden over Y1-Adresse. Som udførligt redegjort for i ovenstående følger det nemlig udtrykkeligt af forarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 5, at hvis et selskab stiller en ejendom til rådighed for en person, hvori hovedaktionæren har en personlig interesse, skal rådigheden beskattes hos hovedaktionæren - og altså ikke hos den, der faktisk får godet stillet til rådighed. Rådigheden anses i dette tilfælde for at have passeret hovedaktionærens økonomi.

Det bemærkes også i denne forbindelse, at de to landsskatteretsafgørelser, som A og B påberåber sig i replikken, side 4, 2. afsnit, er uden relevans for de foreliggende sager. Afgørelserne angik således en helt særlig situation, hvor to anpartshavere på 16 og 19 år var blevet beskattet af rådigheden over fri bolig som følge af, at en ejendom var stillet til rådighed for deres far, som var direktør i selskabet.

Det fremgår af afgørelsen i j.nr. 17-09990303, at Skattestyrelsen erklærede sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, hvorefter den 16-årige anpartshaver ikke skulle beskattes af fri bolig. Det henvises i den forbindelse til ligningslovens § 16, stk. 9, hvoraf det fremgår, at direktører og andre med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform beskattes af værdien af en bolig, der er stillet til rådighed som led i ansættelsesforholdet, og det anføres videre, at reglen sigter mod hovedaktionærer, men også andre ansatte, der efter en konkret vurdering kan anses for at have væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Skatteankestyrelsen udtalte i indstillingen, at direktøren, som var de to unge anpartshaveres far, efter en konkret vurdering skulle anses for at have haft bestemmende indflydelse i selskabet, jf. ligningslovens § 16, stk. 9. Under henvisning hertil tiltrådte Skattestyrelsen, at der ikke skulle ske beskatning af de to brødre af værdi af fri bolig i de omhandlede indkomstår. Landsskatterettens afgørelse vedrørende spørgsmålet om fri bolig er i overensstemmelse hermed. Landsskatteskatteretten fandt således også, at direktøren måtte anses for at have haft bestemmende indflydelse i selskabet, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, og at anpartshaverne derfor ikke skulle beskattes af rådigheden over fri bolig efter ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Landsskatterettens afgørelser er således på ingen måde sammenlignelige med de foreliggende sager.

3.1.1  "Rabatreglen" i ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., finder ikke anvendelse

A og B gør i anden række gældende, at udlejningen af Y1-Adresse til JK er et "skattefrit personalegode" for JK, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., og at der derfor ikke er grundlag for at beskatte A og B af værdien af fri bolig, jf. stævningen, side 11.

Rådighed over fri bolig kan beskattes efter to regelsæt, nemlig ligningslovens § 16, stk. 1, der regulerer boliger stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, og ligningslovens § 16 A, stk. 5, der regulerer boliger stillet til rådighed for hovedaktionærer.

Anvendelsen af "rabatreglen" i ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., forudsætter, at beskatningen er sket efter ligningslovens § 16, stk. 1. Det vil med andre ord sige, at "rabatreglen" kun finder anvendelse, hvis boligen er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold.

Som redegjort for i ovenstående blev Y1-Adresse imidlertid ikke udlejet til JK og hans ægtefælle som følge af JKs ansættelsesforhold, men derimod som følge af de familiemæssige relationer til A og B. Ligningslovens § 16, stk. 1 - og dermed også "rabatreglen" i ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt. - finder derfor ikke anvendelse, og beskatningen af rådigheden over Y1-Adresse er derfor også sket overfor A og B efter ligningslovens § 16 A, stk. 5.

3.2  H1 A/S og H2 ApS skal beskattes af en fikseret lejeindtægt som følge af udlejningen af Y1-Adresse

Det følger af fast retspraksis, at der i medfør af statsskattelovens § 4, litra b, kan ske beskatning af en skønnet lejeværdi, hvis ejeren vederlagsfrit eller for en leje, der ikke er uvæsentligt lavere end markedslejen, har overladt benyttelsen af ejendommen til nærtstående, jf. U.2009.113H, U.2007.2331/1H, U.2006.238H og U.2003.150H.

Højesteret har senest i U.2009.113H fastslået, at beskatning af en fikseret lejeindtægt også kan ske efter ligningslovens § 2. Det følger således af ligningslovens § 2, stk. 1, at de af bestemmelsen omfattede interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner, i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

JK og PS betalte i alle de relevante indkomstår en månedlig husleje på 6.000 kr., svarende til en årlig husleje på 72.000 kr. Under sagens behandling ved Landsskatteretten blev der gennemført et syn og skøn, hvor det blev fastslået, at markedslejen udgjorde mellem 233.000 kr. (2008) og 255.000 kr. (2012) årligt, jf. bilag 1, side 5, hvilket svarer til en månedlig markedsleje på mellem 19.417 kr. (2008) og 21.250 kr. (2012). Den faktisk betalte leje er således væsentlig lavere end markedslejen.

H1 A/S og H2 ApS har ikke bestridt skønserklæringens rigtighed, og der er derfor hverken tvist om, hvad markedslejen udgjorde, eller at markedslejen er væsentlig højere end den faktisk betalte leje.

Som Skatteministeriet forstår anbringenderne, støttes H2 ApS' og H1 A/S' påstande således udelukkende på, at det er med urette, at B og A er blevet udbyttebeskattet af rådigheden over Y1-Adresse, og at dette derfor fører til, at der ikke kan ske beskatning af en fikseret lejeindtægt.

Skatteministeriet henviser derfor i det hele til ministeriets synspunkter i afsnit 3.3, hvor ministeriet har redegjort udførligt for, hvorfor A og B skal rådighedsbeskattes af Y1-Adresse.

3.3 Der skal ved opgørelse af beskatningsgrundlaget af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt., ses bort fra den koncerninterne overdragelse

Det er ubestridt, at A skal beskattes af værdien af fri bil i indkomstårene 2010 og 2011, og at B skal beskattes af værdien af fri bil i indkomståret 2011, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5. Tvistepunktet i sagerne er derfor alene, om der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget skal ses bort fra de koncerninterne overdragelser af en Mercedes og en Jaguar.

Ved opgørelse af den skattepligtige værdi af en bil, der af arbejdsgiveren er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens indkøbspris inklusiv eventuelle istandsættelsesudgifter, når bilen er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt.

Det følger af SKM2019.150.BR og SKM2019.5.BR, at der ved opgørelsen af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt., kan ses bort fra overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvis overdragelsen ikke er forretningsmæssigt begrundet.

Dette er i overensstemmelse med, hvad der kan udledes af U.2006.2400H, U.2006.818H, U.2009.1241H, U2010.1190H og U.2015.2277.H, hvor Højesteret tilsidesatte dispositioner, som ikke var forretningsmæssigt begrundende, men som derimod var foretaget med henblik på skatteudnyttelse.

Skatteministeriet gør på denne baggrund gældende, at det påhviler A og B at bevise, at der var en forretningsmæssig begrundelse for de koncerninterne overdragelser af de omhandlede biler.

Denne bevisbyrde har de ikke løftet, og der skal derfor ses bort fra disse overdragelser ved opgørelse af beskatningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt.

A og B har i stævningerne henvist til SKM2019.5.BR, hvor retten fandt, at der ved opgørelse af beskatningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt., ikke skulle ses bort fra en overdragelse af et køretøj mellem to interesseforbundne selskaber (H1 ApS og G1 ApS).

Udslagsgivende for rettens resultatet i SKM2019.5.BR var imidlertid, at de to interesseforbundne selskaber ikke var koncernforbundne, og SKM2019.5.BR adskiller sig derfor i afgørende grad fra den foreliggende sag, der omhandler en koncernintern overdragelse. Retten udtalte i SKM2019.5.BR:

"Efter de øvrige afgivne forklaringer finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte A’s forklaring om, at baggrunden for overdragelsen til G1 ApS i 2009 var, at der i forbindelse med finanskrisen var behov for at forbedre nøgletallene i den koncern, hvori H1 ApS indgik, hvilket var nødvendigt for at få finansiering i G6, hvori den primære del af koncernens forretning lån. Retten lægger i den forbindelse afgørende vægt på, at G1 ApS ikke var en del af koncernen med H1 ApS og G6 og på, at der ved salget af bilen blev tilført H1 ApS likviditet, hvilket støttes af de foreliggende nøgletal og vidnet JN’s forklaring." (mine understregninger)

Retten fandt altså, at overdragelsen var forretningsmæssigt begrundet, da overdragelsen indebar en nødvendig formueforskydning mellem to selskaber, der ikke var koncernforbundne, og SKM2019.5.BR er derfor ikke sammenlignelig med de foreliggende sager.

3.3.1 Jaguar

H1 A/S købte den omhandlede Jaguar den 6. marts 2008 for 775.000 kr., jf. bilag 1, side 7, hvilket ligger mere end tre år efter Jaguarens første indregistrering den 29. januar 2004, jf. bilag 9, og Jaguarens værdi skal derfor opgøres til 775.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt.

H1 A/S videresolgte imidlertid Jaguaren til søsterselskabet G2 A/S den 7. juni 2011 for 350.000 kr., jf. bilag 10.

Jaguaren stod både før og efter overdragelsen til rådighed for Bs private forbrug, jf. stævningen, side 5, og Jaguaren blev efterfølgende den 1. august 2011 stillet til rådighed for As private kørsel.

Spørgsmålet er derfor, om beskatningen af værdien af fri bil - i både Bs og As tilfælde - skal ske på baggrund af H1 A/S' købspris på 775.000 kr. eller på baggrund af G2 A/S' købspris på 350.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt.

A og B gør gældende, at overdragelsen af Jaguaren fra H1 A/S til G2 A/S skyldtes, at medarbejderen PM havde behov for rådighed over en bil til brug for hendes erhvervsmæssige kørsel.

Dette bestrides.

Jaguaren blev, som nævnt, overdraget fra H1 A/S til G2 A/S den 7. juni 2011, jf. bilag 10, og det afgørende er derfor, om der den 7. juni 2011 var en forretningsmæssig begrundelse for overdragelsen.

Det fremgår af G2 A/S' brev af 19. september 2013 (bilag A), at B lod sig beskatte af den omhandlede Jaguar både før og efter den koncerninterne overdragelse, at A herefter lod sig beskatte af bilen i perioden 1. august 2011 - 31. august 2012, og at PM først fra den 1. september 2012 lod sig beskatte af Jaguaren - dvs. mere end ét år efter den koncerninterne overdragelse.

Det fremgår desuden af selskabets brev (bilag A), at PM lod sig beskatte af en Honda  i perioden 1. januar 2011 - 31. juli 2011 og af en Jaguar S i perioden 1. august 2011 - 31. august 2012.

Skatteministeriet bestrider på den baggrund, at den koncerninterne overdragelse var begrundet i PMs behov for rådighed over en bil til hendes erhvervsmæssige kørsel.

Den manglende forretningsmæssige begrundelse for overdragelsen bestyrkes desuden af, at såvel G2 A/S som H1 A/S har afholdt udgifter til Jaguaren i perioder, hvor det pågældende selskab ikke har været civilretlig ejer af køretøjet, jf. Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, side 6, 1. afsnit) samt stævningen, side 6.

At Jaguaren blev omregistreret til G2 A/S i forbindelse med overdragelsen, jf. bilag 9, kan ikke tillægges betydning, da omregistreringen ikke i sig selv påviser en forretningsmæssig begrundelse for overdragelsen.

3.3.2 Mercedes CL 320

G2 A/S købte den omhandlede Mercedes den 21. oktober 2008 for 660.000 kr., jf. bilag 1, side 6, hvilket ligger mere end tre år efter Mercedes'ens første indregistrering den 10. juli 2003, jf. bilag 1, side 6, og Mercedes’ens værdi skal derfor opgøres til 660.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt.

G2 A/S videresolgte imidlertid Mercedes’en til søsterselskabet H1 A/S den 26. marts 2010 for 300.000 kr., jf. bilag 16.

Mercedes’en stod både før og efter overdragelsen til rådighed for A, jf. stævningen, side 7.

Spørgsmålet er derfor, om beskatningen af værdien af fri bil skal ske på baggrund af G2 A/S købspris på 660.000 kr. eller på baggrund af H1 A/S købspris på 300.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt.

A gør gældende, at den omhandlede Mercedes blev overdraget fra H1 A/S til G2 A/S som følge af en ændring i As arbejdsopgaver og -funktioner, jf. stævningen, side 7.

Dette bestrides.

A har således ikke fremlagt dokumentation for, at det i 2010 blev besluttet, at A fremover skulle deltage i besigtigelse af ejendomme samt forhandlinger om køb og salg af ejendommen, samt at dette nødvendiggjorde, at den omhandlede Mercedes blev overdraget fra H1 A/S til G2 A/S.

Den manglende forretningsmæssige begrundelse for overdragelsen bestyrkes desuden af, at såvel G2 A/S som H1 A/S også har afholdt udgifter til Mercedes’en i perioder, hvor det pågældende selskab ikke har været civilretlig ejer af køretøjet, jf. Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, side 6, 2. sidste afsnit) samt stævningen, side 8.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A og B er anpartshavere i H2 ApS, der ejer alle aktierne i H1 A/S.

Om ejendommen på Y1-Adresse:

H1 A/S overtog ejendommen på Y1-Adresse den 1. oktober 1997.

H1 A/S udlejede i indkomstårene 2008-2012 ejendommen på Y1-Adresse for en månedlig leje på 6.000 kr. til PS og JK, der er henholdsvis As datter og svigersøn og Bs søster og svoger.

Spørgsmålet er, om A og B skal rådighedsbeskattes af Y1-Adresse som følgende af udlejningen til deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 9.

Spørgsmålet er videre, om H1 A/S og H2 ApS skal beskattes af en fikseret lejeindtægt som følge af, at udlejningen af Y1-Adresse er sket til en lavere leje end markedslejen.

Herom bemærker retten:

Det er uomtvistet, at hverken A eller B har beboet ejendommen.

Ejendommen blev straks efter erhvervelsen udlejet til udlejningschef i G2 A/S JK, som var samlevende med As datter, PS, som tillige er søster til B. Den månedlige leje var aftalt til 6.000 kr.

Efter indholdet af skønserklæringen indhentet under Landsskatterettens behandling af sagen lægges det til grund som uomtvistet, at den månedlige markedsleje udgjorde mellem 19.417 (2008) og 21.250 kr. (2012).

Det følger af fast retspraksis, at det fører til beskatning, hvis et selskab stiller en ejendom til rådighed for hovedaktionærens nærtstående, med mindre hovedaktionæren godtgør, at det har været i selskabets selvstændige økonomiske interesse at stille ejendommen til rådighed for lige netop den person, som hovedaktionæren har en personlig interesse i.

Retten skal herefter tage stilling til, om A og B har godtgjort, at de havde en selvstændig økonomisk interesse i, at ejendommen blev stillet til rådighed for As datter og svigersøn, som samtidig er Bs søster og svoger.

Det følger af forarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 9, at bevisbyrden for, at dispositionen er af selvstændig økonomisk interesse for selskabet, påhviler skatteyderen.

Efter den stedfundne bevisførelse har B og A ikke godtgjort, at købet af ejendommen og udlejningen af denne var af selvstændig økonomisk interesse for selskabet. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at den aftalte leje var langt under markedslejen, jf. skønsrapporten.

Retten lægger videre vægt på, at den fremlagte allonge til JK ansættelseskontrakt ikke godtgør, at lejemålet blev stillet til rådighed for JK som led i dennes ansættelse. Retten bemærker i den forbindelse, at ejendommen blev anskaffet af G1 ApS, som er et selskab, som JK ikke var ansat i. Dertil kommer, at lejeretten ifølge allongen gjaldt fra den 1. september 1997, selvom ejendommen ifølge det oplyste først blev overtaget med virkning fra den 1. oktober 1997.

Rådigheden over Y1-Adresse må derfor anses for at have passeret Bs og As økonomi.

Det følger af det anførte, at H1 A/S og H2 ApS herefter tillige skal beskattes af en fikseret lejeindtægt af udlejningen af Y1-Adresse.

Retten tager på denne baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstande til følge.

Vedrørende beskatning af værdien af fri bil en Mercedes og en Jaguar

Det er ubestridt, at A skal beskattes af værdien af fri bil i indkomstårene 2010 og 2011, og at B skal beskattes af værdien af fri bil i indkomståret 2011, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5.

Der er alene tvist om, hvorvidt der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget skal ses bort fra de koncerninterne overdragelser af en Mercedes og en Jaguar.

Om de to biler bemærkes:

H1 A/S købte den 6. marts 2008 Jaguar med reg.nr. …Q. Købesummen var 775.000 kr. Ved købsaftale af 7. juni 2011 solgte H1 A/S den omhandlede Jaguar til søsterselskabet G2 A/S for 350.000 kr. kontant. Bilen stod i perioden den 1. marts 2008 til den 31. juli 2011 til rådighed for Bs private kørsel. Bilen blev efter den 1. august 2011 stillet til rådighed for As private kørsel.

G2 A/S købte den 21. oktober 2008 en Mercedes med reg.nr. ...Q1 for en anskaffelsessum på 660.000 kr. Ved købsaftale af 26. marts 2010 solgte G2 A/S den omhandlende Mercedes til søsterselskabet H1 A/S for 300.000 kr. kontakt. Benny har ladet sig beskatte af fri bil i indkomstårene 2010-2012.

Herefter bemærker retten:

Det er et krav til en koncernintern overdragelse eller en overdragelse mellem interesseforbundne parter, at overdragelsen sker på sædvanlig og markedsmæssige vilkår, og at handlen har været reel. Bevisbyrden påhviler de nærtstående parter. I den konkrete sag påhviler det herefter A og B at bevise, at der var en forretningsmæssig begrundelse for de koncerninterne overdragelser af de omhandlede biler.

Om Jaguaren bemærkes særskilt:

A og B har gjort gældende, at overdragelsen af Jaguaren skyldtes, at medarbejderen PM havde behov for rådighed over en bil til brug for hendes erhvervsmæssige kørsel.

Efter den stedfundne bevisførelse har A og B ikke godtgjort, at der var en forretningsmæssig begrundelse for den koncerninterne overdragelse. Retten lægger herved vægt på, at B lod sig beskatte af Jaguaren både før og efter den koncerninterne overdragelse, og at A lod sig beskatte af bilen i perioden fra den 1. august 2011-31. august 2012, og at PM først fra den 1. september 2012 lod sig beskatte af bilen. Det bemærkes i den forbindelse, at PM i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. juli 2011 lod sig beskatte af en Honda, og af en Jaguar S i perioden fra den 1. august 2011 til den 31. august 2012.

Om Mercedes’en bemærkes særskilt:

A har gjort gældende, at overdragelsen af Mercedes-bilen skete som følge af en ændring af As arbejdsopgaver og -funktioner.

Efter den stedfundne bevisførelse har A ikke godtgjort, at der var en forretningsmæssig begrundelse for den koncerninterne overdragelse. Der er således ikke fremlagt dokumentation for, at det i 2010 blev besluttet, at A fremover skulle deltage i besigtigelse af ejendomme samt forhandlinger om køb og salg af ejendomme, som nødvendiggjorde den skete overdragelse.

Retten tager på den anførte baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostninger

Sag nr. 34654/2019

Den skattemæssige værdi er opgjort til 582.380 kr.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregisreret. Det er herunder indgået i vurderingen, at de fire sager, som hver især har angået stort set samme problemstillinger, har været sambehandlet.

Sag nr. 34659/2019

Den skattemæssige værdi er opgjort til 519.060 kr.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 30.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. Det er herunder indgået i vurderingen, at de fire sager, som hver især har angået stort set samme problemstillinger, har været sambehandlet.

Sag nr. 34903/2019

Den skattemæssige værdi er opgjort til 211.750 kr.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 15.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistereret. Det er herunder indgået i vurderingen, at de fire sager, som hver især har angået stort set samme problemstillinger, har været sambehandlet.

Sag nr. 34914/2019

Den skattemæssige værdi er opgjort til 211.750 kr.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 15.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistereret. Det er herunder indgået i vurderingen, at de fire sager, som hver især har angået stort set samme problemstillinger, har været sambehandlet.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes i sag BS-34659/2019

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr.

Skatteministeriet frifindes i sag nr. BS-34903/2019

H1 A/S skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 15.000 kr.

Skatteministeriet frifindes i sag nr. BS-34914/2019

H2 ApS skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 15.000 kr.

Skatteministeriet frifindes i sag nr. BS-34654/2019

B skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.