Dato for udgivelse
19 Jan 2021 13:02
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
06 Nov 2020 12:24
SKM-nummer
SKM2021.37.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
19-0058285
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Emneord
Kursgevinst, gæld, gældseftergivelse, underskudsbegrænsning, rekonstruktionsmodel, omlægning, lånevilkår
Resumé

Landsskatteretten fandt, at en rekonstruktionsmodel med omlægning af en del af et eksisterende banklån til ansvarlig lånekapital indebar så væsentlige ændringer af lånevilkårene, at den del af det eksisterende banklån, der blev omlagt, måtte anses for indfriet og et nyt lån stiftet. Der blev herved særligt henset til de ændrede rente- og indfrielsesvilkår samt til den manglende sikkerhedsstillelse for de ansvarlige lån. Landsskatteretten fandt endvidere, at de ansvarlige lån på grund af vilkårsændringerne havde en lavere kursværdi end de eksisterende lån, således at der var tale om en delvis gældseftergivelse, uanset at der ikke skete en ændring af den nominelle gæld. Debitorerne opnåede i udgangspunktet derfor en kursgevinst ved den pågældende omlægning af gæld. Landsskatteretten fandt imidlertid, at det på baggrund af oplysningerne om de landmænd, som rekonstruktionsmodellen ville blive tilbudt til, sammenholdt med den delvise gældseftergivelses art og omfang, og til at der var tale om uafhængige parter i øvrigt, efter en konkret vurdering måtte kunne lægges til grund for besvarelsen, at fordringerne forudsætningsvist ikke blev nedskrevet til et beløb, der var lavere end fordringernes værdi for banken på tidspunktet for gældseftergivelsen. Det var derfor Landsskatterettens opfattelse, at landmændene ikke opnåede en skattepligtig kursgevinst ved den påtænkte omlægning, jf. kursgevinstlovens § 21, stk. 1. Landsskatteretten ændrede derfor besvarelsen af Skatterådets afgørelse på dette punkt. Som konsekvens heraf skulle der ske en begrænsning i retten til at fremføre skattemæssige underskud og kildeartsbegrænsede tab i overensstemmelse med reglerne i personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5, med et beløb svarende til den nedskrivning af gælden, der fremkom som følge af, at kursværdien af de ansvarlige lån var lavere end kursværdien af de eksisterende lån. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets afgørelse på dette punkt.

Reference(r)

Kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 2, samt bemærkningerne hertil, §§ 21, stk. 1, jf. 24, stk. 1, bemærkningerne til § 25
Personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.B.1.4.3.3.

Redaktionelle noter

Se tidligere instans (SKM2019.328.SR)

Sagen omhandler klage over spørgsmål 1 og 2 i et bindende svar fra Skatterådet.

De påklagede spørgsmål

Skatterådets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Spørgsmål 1
Kan Skatterådet bekræfte, at indgåelse af en rekonstruktionsaftale, jf. sagsfremstillingen, ikke medfører en eftergivelse af gælden, omfattet af kursgevinstlovens § 21?

Nej, se dog indstilling og begrundelse

Ja

Ja

Spørgsmål 2
Kan Skatterådet bekræfte, at indgåelse af en rekonstruktionsaftale, jf. sagsfremstillingen, ikke i sig selv medfører, at retten til at fremføre skattemæssige underskud eller kildeartsbegrænsede tab begrænses, jf. personskattelovens § 13 a?

Nej

Ja

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger
Følgende faktiske oplysninger fremgår af det bindende svar:

"Indledningsvis skitseres kort Spørgers påtænkte rekonstruktionsmodel til økonomisk truede landbrug og baggrunden for dansk landbrugs aktuelle situation.

Spørger (og dets datterselskaber - herefter Spørgeren) ønsker at tilbyde eksisterende personlige landbrugskunder med stor gæld en rekonstruktionsmodel, hvor en evt. fremtidig akkord afhænger af en række forhold, herunder særligt udviklingen af prisen på landbrugsjord.

Landbruget er en vigtig sektor i dansk økonomi, der uanset konjunkturerne i verden sørger for store eksportindtægter og beskæftigelse til mange mennesker, især i områder af landet hvor det ellers kan være vanskeligt at finde job. Store investeringer over en længere årrække, særligt frem til finanskrisens udbrud, har ført til en kraftig gældsforøgelse, som indtjeningen hos en række landmænd ikke har kunnet honorere efter landbrugets to store kriser i henholdsvis 2009/10 og 2015/16.

Spørgeren har ydet finansieringen til en række af disse landbrug. En finansiering der er ydet på markedsvilkår og ud fra forventninger til markedet, som desværre ikke holdt.

I 2015 udarbejdede den daværende regering, landbruget og den finansielle sektor et fælles oplæg på landbrugsområdet, "Bedre vilkår for dansk landbrug", med sigte på at forbedre dansk landbrugs rammevilkår og finansielle forhold. Efterfølgende har nuværende regering gennemført en række forbedringer af landbrugets rammevilkår.

Dansk Landbrugskapital (DLK) er etableret på baggrund af kapital fra staten og en række pensionskasser (DLK yder ansvarlige lån til landbruget i forbindelse med investeringer og rekonstruktioner). Finanstilsynet har indføjet en ny mulighed/præcisering af reglerne omkring OIV (Objektiv Identifikation for Værdiforringelse) overfor finanssektoren i forbindelse med omlægning af lån til ansvarlige lån. Finanstilsynet tilskynder hermed bankerne til at indgå rekonstruktionsaftaler med nødlidende landbrug med det formål at reducere bankens nedskrivninger.

Spørger ønsker at hjælpe et presset erhverv og har over nogen tid arbejdet på at finde nogle alternative rekonstruktionsløsninger, som kan tilbydes til de mest effektive og egnede bedrifter i bankens portefølje. Løsningerne skal ses i et forsøg på at hjælpe bedrifter, hvis umiddelbare alternativ vurderes at være konkurs pga. belåningen.

Det er målet at styrke kapitalstrukturen i bedrifterne ved konvertering af gæld, så de fremadrettet har en fremtid og dermed kan løftes ud af OIV samt reducere bankens tab. En forudsætning for, at en rekonstruktion af gælden vil give den enkle landbruger mulighed for en rentabel drift, er imidlertid, at skattereglerne ikke medfører en utilsigtet beskatning med det resultat, at såvel landbrugeren som banken var bedre stillet ved at opretholde den finansielt uholdbare situation eller alternativt vælge konkurs.

Det skal bemærkes, at Spørgeren på ingen måde er forpligtet til at indgå sådanne rekonstruktionsaftaler. Spørger kunne teoretisk set opnå samme resultat ved at lade de eksisterende låneaftaler fortsætte og efter en årrække søge sig fyldestgjort i landbrugerens aktiver. Når Spørgeren alligevel tilbyder landbrugeren at indgå en sådan aftale, er det formålet at skabe et incitament for landbrugeren til at fortsætte driften og dermed muligheden for at få afviklet gælden.

Spørgers model for rekonstruktion af gældstyngede landbrug
Den påtænkte rekonstruktionsmodel styrker landmandens incitament til at afvikle gælden, men begrænser også dennes dispositionsrettigheder, ligesom der stilles strenge krav til performance. Spørger omlægger delvis nuværende bankgæld til ansvarlige lån og skaber dermed balance i kapitalstrukturen. Ved omlægningen deler Spørger risikoen med landmanden og lader fremtidig performance og meget volatile råvarepriser samt udviklingen i ejendoms-/jordprisen have væsentlig indflydelse på gældens indfrielsesvilkår.

Den del af den almindelige bankgæld, der omlægges til ansvarlige lån undtages fra sikkerhedsstillelsen og træder således tilbage i tilfælde af konkurs m.m. Med denne løsning ønsker Spørger ikke en akkordering på tidspunktet for aftalens indgåelse, idet det sender et uønsket signal til erhvervet. Spørger ønsker således ikke at nedskrive gælden på tidspunktet for aftalens indgåelse, blot for at se landbrugsjorden solgt med gevinst efter en kortere årrække uden at få del i denne."

[…]

"Det kendetegnende ved den forelagte model er, at landmandens eksisterede gæld opdeles i en "sund gæld", som serviceres på normale vilkår for erhvervet, og en "usund gæld", som omlægges til ansvarlige lån med særlige afviklingsvilkår, hvor eventuel overskydende likviditet anvendes til afdrag. Opdelingen mellem "sund gæld" og "usund gæld" foretages med baggrund i en gældsserviceringsevneberegning som estimerer, hvor meget likviditet bedriften kan generere ved robuste prisniveauer. Gældsserviceringsevneberegningen bygger på budgetter, som udarbejdes af en økonomikonsulent fra en af landbrugets landboforeninger (DLBR-virksomheder) for at opnå høj grad af uvildighed, samt Spørgers vurdering.

Den "sunde gæld" sammensættes med et banklån med løbende afvikling og løbetid i forhold til aktivernes og aftalens løbetid samt en passende driftskredit. Kundens realkreditlån omlægges helt eller delvis for at sikre en passende afdækning af renterisikoen og en passende afdragsprofil i forhold til aktivernes forventede restlevetid.

Den "usunde gæld" opdeles i to ansvarlige lån, som begge er rentefrie:

  • Ansvarligt Lån 1 (vil alene blive afviklet, forudsat der er overskudslikviditet)
  • Ansvarligt Lån 2 (afdragsfrit lån med særlige indfrielsesvilkår jf. nedenstående formel)
  • Likviditetsmæssigt overskud til brug for afdrag på Ansvarligt Lån 1 beregnes som likviditetsmæssigt overskud efter afholdt:
  • Privatforbrug. Samlet privat udtræk efter skat.
  • Renter og afdrag på den sunde gæld. Det vil sige på realkreditgæld og ordinær bankgæld.
  • Investeringer. Afholdelse af nettoudgifter til investeringer i overensstemmelse med årligt godkendte budgetter.
  • Skatter og afgifter. Betaling af skatter og afgifter, herunder a conto-betalinger, der forfalder til betaling i det pågældende regnskabsår.

Låneaftalen for Ansvarligt Lån 1 (ALI) er vedlagt som bilag 2.

  • Et eventuelt likviditetsoverskud (Netto Frit Cash Flow) efter ovenstående betalinger aftales fordelt forholdsmæssigt med for eksempel:
  • 25 % til kunden, der er til fri disposition for virksomheden og muligvis med accept af et beløb må anvendes til privatforbrug og/eller pensionsindbetalinger og 75 % til Spørger, der anvendes til nedbringelse af Ansvarligt Lån 1.
  • Den i denne anmodning beskrevne rekonstruktionsmodel tilbydes yngre landmænd, der ikke forventes at sælge landbruget, hvor indfrielseskursen bliver udregnet på baggrund af generering af fri likviditet og afdrag på det ansvarlige lån samt værdistigning på landbrugsjorden efter op til 15 år.

Nedenfor er opstillet formel til beregning af indfrielsesbeløb Ansvarligt Lån 2.

[…]

Bortset fra tilfælde af misligholdelse og ordinært forfald, kan Ansvarligt Lån 2 ekstraordinært indfries til en kurs beregnet efter følgende formel jf. i øvrigt Rekonstruktionsaftalens punkt 5.4.3:

Hvor

  • ejendomsværdi er værdien af jord beregnet som areal (ha.) x pris pr. ha,
  • hovedstol, AL1 er hovedstolen for Ansvarligt Lån 1, der er et andet ansvarligt lån, som Långiver har ydet Låntager i forbindelse med ikrafttrædelsen af Rekonstruktionsaftalen, og som i Rekonstruktionsaftalen er defineret "Ansvarligt Lån 1",
  • hovedstol, AL2 er hovedstolen for Ansvarligt Lån 2,
  • restgæld, AL1 er restgælden for Ansvarligt Lån 1 på tidspunktet for indfrielse af Lånet
  • Værdistigninger er stigninger i værdien af Låntagers ejendomme, som er omfattet af Rekonstruktionsaftalen, i henhold til de af Danmarks Statistik årligt opgjorte købesummer for landbrugsjord for 1) Ikrafttrædelsestidspunktet og 2) de senest offentliggjorte købesummer på det tidspunkt, hvor indfrielsesbeløbet for Ansvarligt Lån 2 beregnes, jf. vedlagte bilag. Fald i værdi af Låntagers ejendomme indgår ikke ved beregningen af indfrielsesbeløbet, og derfor kan den beregnede værdistigning ikke være mindre end 0,00. "

[…]

"For modellen gælder, at kundens nominelle gæld vil være den samme før og efter refinansieringen, ligesom det kan forudsættes, at kursværdien af det samlede engagement før og efter refinansiering af banklån m.v. er den samme - dvs. Spørgers mulighed for at få tilbagebetalt gælden er den samme før og efter omlægningen. Eksisterende sikkerheder for lån m.v. der refinansieres, stilles til sikkerhed for nye engagementer. Der sker dog ikke sikkerhedsstillelse for ansvarlige lån. Disse sikkerheder har indtil omlægningen oftest været stillet til sikkerhed for "ethvert mellemværende mellem låntager og Spørger".

Eksempel på sammensætning af bankgæld før og efter rekonstruktion:

Mio. kr.

Før indgåelse af aftale

Efter indgåelse af aftale

Driftskredit

5,0

2,0

Banklån

6,0

2,0

Ansvarligt Lån 1

0

4,0

Ansvarligt lån 2

0

3,0

I alt

11,0

11,0

Det bedes lagt til grund, at Spørger ikke ønsker at give saldokvittering på nogen del af gælden ved indgåelse af denne aftale, men ønsker i stedet at dele risikoen med landbrugeren i en ikke ubetydelig årrække. Dog giver Spørgeren saldokvittering på ikke-betalte og ikke-tilskrevne renter på visse lånefaciliteter. Disse renter er således ikke skattemæssigt fratrukket hos debitor.

Det bedes lægges til grund, at gælden til Spørgeren udgør mere end 50 pct. af den usikrede gæld.

Særligt om indfrielse og akkordering:

Indfrielsesvilkårene sikrer generelt, at Spørger får del i eventuel fremtidig værditilvækst som følge af stigende afregningspriser på landbrugsprodukter og prisstigninger på landbrugsjord. Dette kan resultere i, at Spørger får en betydelig del af sit oprindelige udlån tilbagebetalt - bortset fra renter på de ansvarlige lån. Modsat er der også risiko for at betydelig del af oprindeligt udlån tabes, såfremt kunden ikke kan leve op til aftalen for eksempel på grund af ugunstige produktpriser.

Udsving i produktpriser kan eksemplificeres ved følsomheden på to gennemsnitlige landbrug med animalsk produktion jf. nedenstående tabel. Desuden vil landbruget være påvirket af en række andre risikofaktorer som svingende energipriser, vejrforhold, høstudbytte og renterisiko mv, hvorfor der løbende vil være usikkerhed om, hvorvidt der kan skabes overskudslikviditet til afvikling på Ansvarligt Lån 1.

Udsving i afregningspris

Ændring i overskudslikviditet til afvikling på Ansvarligt Lån 1 (DKK)

Mælkeproducent med 200-300 køer

+/- 10 % mælkepris (0,25 kr. pr. kg)

+/- 625.000

Slagtesvineproducent med årlig produktion af 10-12.000 slagtesvin

+/- 10 % svineafregning (1 kr. pr. kg)

+/- 900.000

Følgende figurer udbygger de svingende prisforhold for landbrugets produkter, som direkte kan aflæses i landmændenes regnskaber.

[Figur - Mælk]

[Figur - Svin]

[Figur - Kornpris]

Desuden kan der med baggrund i den historiske udvikling dokumenteres en løbende værdistigning på landbrugsejendomme/-jord. En faktor som anført i ovenstående også vil have væsentlig indflydelses på gældens indfrielsesvilkår ved rekonstruktionsaftalens ophør.

[Figur - Prisen på landsbrugsejendomme]

I det følgende vises 4 indfrielsesscenarioer på beregning af indfrielsesbeløb på Ansvarligt Lån 2.

Hovedtallene fra eksemplet og tilhørende scenarier er samlet i nedenstående tabel.

Yngre landmænd

DKK 1.000

Ejendomsværdi:

26.000

- heraf jordværdi

15.000

Sund gæld:

 

Usund gæld:

- heraf Realkredit

22.000

- Ansvarligt Lån 1

4.000

- heraf Banklån

4.000

- Ansvarligt lån 2

3.000

Afdrag på Ansvarligt lån 1

Stigning på jord

Akkord af ansvarlige lån 1 og 2

Scenarie 1:

4.000

10 %

2.357

Scenarie 2:

2.000

10 %

857

Scenarie 3:

0

10 %

0

Scenarie 4:

2.000

0 %

1.500

[…]

Eksemplet viser at indfrielsesbeløb i høj grad vil være afhængig af landmandens indtjeningsevne og dermed mulighed for at skabe overskudslikviditet til afdrag på Ansvarligt Lån 1, samt udviklingen i ejendoms-/jordpris.

Ved indgåelse af aftalen er det således ikke muligt at fastsætte et beløb/niveau for en eventuel akkord. Det er Spørgers sigte, at konverteringen af gæld til ansvarlige lån skal efterleve punkt 22 i Finanstilsynets vejledning af 29. oktober 2015 om individuelle nedskrivninger og hensættelser, af hvilken følgende fremgår:

"Punkt 22
For landbrugskunder gælder, at et institut kan have indgået en aftale med kunden om, at instituttet har konverteret en del af kundens gæld til ansvarlig kapital under nærmere angivne forudsætninger og på baggrund heraf har indgået en ny låneaftale med kunden om den tilbageværende gæld og med i øvrigt væsentligt ændrede vilkår i forhold til den oprindelige låneaftale.

Aftalen kan udformes på forskellige måder og kan eventuelt, men ikke nødvendigvis, omfatte,

- at den ansvarlige kapital henstår uden rente- og/eller afdragsbetaling i aftaleperioden,
- at kunden skal starte hel eller delvis afvikling af den ansvarlige kapital, hvis udviklingen i landbrugskundens økonomi, priser på landbrugsaktiver, afregningspriser eller lignende er mere positiv end forudsat ved aftalens indgåelse, og
- at konverteringen bortfalder, hvis kunden ikke overholder sine forpligtelser i henhold til aftalen.

Der er ikke indtruffet OIV for en sådan landbrugskunde, hvis de følgende betingelser alle er opfyldt:

a) Instituttets opgørelser af, hvordan kundens økonomi vil være efter gældskonverteringen i henhold til aftalen, viser, at der ikke vil være OIV som følge af betydelige økonomiske vanskeligheder. Endvidere gælder det samme for kundens økonomi, hvis en mere positiv udvikling medfører, at den konverterede gæld skal tilbagebetales helt eller delvist. Beregningen skal tage udgangspunkt i forventede afregningspriser og kundens evner som landmand, baseret på hidtidige resultater.
b) Kunden har i den periode, der eventuelt er forløbet siden aftalens indgåelse, overholdt sine forpligtelser i henhold til den nye låneaftale, og instituttet kan sandsynliggøre, at kunden fortsat vil kunne gøre det.
c) Instituttet har tabsafskrevet hele den gæld, som er konverteret til ansvarlig kapital.
Ovenstående gælder ikke for andre kunder end landbrugskunder "

Ifølge Finanstilsynets vejledninger skal gælden nedskrives til 0. Henset til at Spørger udelukkende tilbyder denne refinansiering til udvalgte kunder med en sund drift og den lange løbetid, forventer Spørger, at gælden bliver helt eller delvist tilbagebetalt og derfor har en væsentligt højere kursværdi end efter Finanstilsynets retningslinjer.

Supplerende oplysninger i e-mail af 11. januar 2019
Spørgeren har i e-mail af 11. januar 2019 oplyst følgende:

Du kan forudsætte, at ordningen opfylder betingelserne for at være en samlet ordning - dvs. kun små kreditorer holdes uden for ordningen. Småkreditorerne vil ofte være betalt vedr. de lånefaciliteter, som vi har stillet debitor til rådighed.

Da vi jo som sagt ikke mener, at der ved indgåelse af den pågældende aftale foreligger en nedskrivelse af gælden, må du gerne uddybe behovet for oplysninger om, hvad gældens værdi har for banken for at kunne besvare forespørgslen. Jeg kan generelt oplyse dig, at Spørgeren (F1-Bank) ikke nedskriver/eftergiver gæld hos debitorer mere, end hvad forretningsforholdet kræver.

Supplerende oplysninger ved telefonsamtale af 28. marts 2019
Spørgeren har ved telefonsamtale af 28. marts 2019 oplyst, at der den 30. april 2019 stadig vil være tale om påtænkte og ikke foretagne dispositioner."

Skatterådets afgørelse
Skatterådet har ikke bekræftet, at indgåelse af den omhandlede rekonstruktionsaftale ikke indebærer en gældseftergivelse og har heller ikke bekræftet, at indgåelsen af rekonstruktionsaftalen ikke i sig selv medfører, at retten til at fremføre skattemæssige underskud eller kildeartsbegrænsede tab begrænses. Se nærmere nedenfor.

Spørgsmål 1
Skatterådet har besvaret spørgsmålet, om det kan bekræftes, at indgåelse af en rekonstruktionsaftale, jf. sagsfremstillingen, ikke medfører en eftergivelse af gælden, omfattet af kursgevinstlovens § 21 med: "Nej, se dog indstilling og begrundelse".

Af begrundelsen for besvarelsen fremgår, at:

"Det er oplyst, at spørger delvis konverterer nuværende bankgæld til ansvarlig kapital, og at denne del af gælden undtages fra sikkerhedsstillelse og således træder tilbage i tilfælde af konkurs m.m. Der foretages ikke nogen akkordering på tidspunktet for aftalens indgåelse, og kundens nominelle gæld vil være den samme før og efter refinansieringen. Spørgeren har fremført, at kursværdien af det samlede engagement før og efter refinansieringen af banklån m.v. også er den samme, dvs. kundens mulighed for tilbagebetaling af gælden er den samme før og efter omlægningen. Det er endvidere oplyst, at spørgeren ikke giver saldokvittering på nogen del af gælden ved indgåelse af aftalen - bortset fra ikke-betalte og ikke-tilskrevne renter på visse lånefaciliteter.

Efter det oplyste stilles eventuelle eksisterende sikkerheder for ansvarlige lån m.v., der refinansieres, til sikkerhed for nye engagementer Der sker dog ikke sikkerhedsstillelse for ansvarlige lån. Den ansvarlige gæld opdeles i to ansvarlige lån, som begge er rentefrie. Ansvarligt Lån 1 vil alene blive afviklet, såfremt der er overskudslikviditet, medens Ansvarligt Lån 2 er et afdragsfrit lån med særlige indfrielsesvilkår.

Det er oplyst, at det kan forudsættes, at ordningen opfylder betingelserne for at være en samlet ordning, idet gælden til spørgeren udgør mere end 50 pct. af den usikrede gæld, og kun små kreditorer holdes uden for ordningen. Småkreditorer vil i øvrigt ofte være betalt vedrørende de lånefaciliteter, som spørgeren har stillet debitor til rådighed.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er der tale om så væsentlige ændringer af lånevilkårene, at den del af de tidligere lån, der omlægges til ansvarlige lån, må anses for indfriet, og nye lån som ansvarlig indskudskapital stiftet, jf. Den juridiske vejledning (2019-1), afsnit C.B.1.7.5, samt Ligningsrådets afgørelser i TfS 1995, 685 LR og SKM2003.545.LR. Det skyldes dels, at de nye ansvarlige lån efter det oplyste bliver rentefrie, dels at der ikke sker sikkerhedsstillelse for de nye ansvarlige lån, og dels at indfrielsesvilkårene for de nye ansvarlige lån er væsentligt ændret i forhold til de tidligere lån. Hvis de nye ansvarlige lån optages i fremmed valuta, herunder euro, skulle den omlagte del af de tidligere lån også af den grund anses for indfriet, jf. Departementets udtalelse i TfS 1999, 172 om euro-redenominering af fordringer i danske kroner.

Som følge heraf er kursværdien af de nye ansvarlige lån efter Skattestyrelsens opfattelse lavere end kursværdien af de tidligere lån. Det gælder, uanset at der til forskel fra forholdene i SKM2019.37.LSR (stadfæstelse af SKM2018.35.SR) ikke er sket en formel nedsættelse af nogen del af gælden, og uanset, at den nominelle gæld er den samme før og efter omlægningen. De ændrede vilkår betyder imidlertid, at fordringens værdi for spørgeren efter Skattestyrelsens opfattelse bliver mindre, og byrden af gælden for kunderne bliver ligeledes mindre. Efter Skattestyrelsens opfattelse må transaktionerne derfor sidestilles med en delvis eftergivelse af gælden. Det gælder, uanset at der i bogen "Kursgevinstloven" med kommentarer af Anders Oreby Hansen, Jan Børjesson og Henrik Peytz, afsnittet om § 21, pkt. 4, står:

"Gældseftergivelse foreligger, når der med kreditor indgås aftale om hel eller delvis bortfald af gælden."

Ved § 7, stk. 1, i lov nr. 313 af 21. maj 2002 blev der i kursgevinstlovens § 24, stk. 1, indsat en bestemmelse om, at hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer sidestilles med gældsnedsættelse. Hverken lovteksten eller bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag L 99 i folketingsåret 2001/2002, 2. samling) nævner omlægning af gæld. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal den nævnte lovbestemmelse derfor ikke fortolkes modsætningsvist, og efter Skattestyrelsens opfattelse må omlægningen af gælden derfor anses for en delvis eftergivelse.

Gevinst eller tab ved indfrielse af gæld skal for fysiske personer kun medregnes til den skattepligtige indkomst i de situationer, der er nævnt i kursgevinstlovens §§ 21-23, jf. kursgevinstlovens § 20. Ifølge kursgevinstlovens § 21, stk. 1, jf. § 24, stk. 1, medregnes gevinst ved blandt andet eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, og efter Skattestyrelsens opfattelse skal den nye ansvarlige gæld kursansættes ved vurderingen af, hvor stor en del af den tidligere gæld der er eftergivet.

Det fremgår udtrykkeligt af Den juridiske vejledning (2019-1), afsnit C.B.1.5, at en frivillig akkord fx kan opnås ved, at kreditor nedsætter debitors hæftelse, uden at fordringens nominelle værdi nedsættes, eller ved at kreditor ændrer på væsentlige vilkår i fordringen, se SKM2001.347.HR, SKM2001.179.DEP og TfS 1995, 685 LR (hvor renten blev ændret).

Det fremgår endvidere udtrykkeligt af SKM2001.179.DEP, at en gældseftergivelse godt kan bestå i andet end en nominel nedsættelse af gælden. Ligningsrådet fandt i TfS 1995, 685 LR, at en renteændring indebar en så væsentlig ændring i vilkårene for fordringen, at denne måtte anses for indfriet. Fordringen blev anset for indfriet mod vederlæggelse med den nye fordring, der havde en væsentligt lavere rente.

Ordlyden af kursgevinstlovens § 21, stk. 1, jf. § 24, stk. 1, hvorefter gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, kan herefter ikke føre til noget andet resultat.

Skatteministeriets udtalelse i SKM2001.179.DEP, hvorefter en lempelse af betalingsvilkårene, der alene er udtryk for en ren henstand, ikke er en gældsnedsættelse, idet der ikke er tale om en nedsættelse af det beløb, der skal betales, kan efter Skattestyrelsens opfattelse heller ikke føre til noget andet resultat. Det skyldes dels, at en del af gælden omlægges til en gæld med en lavere kursværdi, hvilket efter Skattestyrelsens opfattelse må sidestilles med en delvis eftergivelse, og dels at Skatteministeriet i SKM2001.179.DEP udtrykkeligt har tilkendegivet, at en gældseftergivelse godt kan bestå i andet end en nominel nedsættelse af gælden. Det bemærkes, at der i nærværende sag ikke blot er tale om en henstand med betalingen. Kursværdien af den nye ansvarlige gæld må anses for at være lavere end kursværdien af den tidligere gæld. Det skyldes, at den nye ansvarlige gæld dels er rentefri, og dels undtages fra sikkerhedsstillelse, samt at indfrielsesvilkårene er væsentligt ændret.

Efter Skattestyrelsens opfattelse får spørgerens kunder derfor en kursgevinst ved omlægningen af gælden, der må betragtes som en delvis eftergivelse af gælden og dermed som udgangspunkt omfattet af kursgevinstlovens § 21, stk. 1. Det gælder, uanset at spørgerens nominelle gæld er uforandret. Det forhold, at aftalens løbetid er op til 15 år, medens aftalen i SKM2019.37.LSR (stadfæstelse af SKM2018.35.SR) kun skulle løbe i 5 år, kan ikke føre til noget andet resultat.

Vestre Landsret fandt i SKM2018.339.VLR, at der var en reel usikkerhed om den endelige opgørelse af gældseftergivelsen, og at dette udgjorde en suspensiv betingelse i skatteretlig henseende, hvorfor der tidligst fra indkomståret 2017 (hvor forholdene ville være afklaret) kunne ske nedsættelse af underskud i henhold til personskattelovens § 13 a. Denne dom kan imidlertid heller ikke føre til noget andet resultat, idet der i den sag alene var tale om en akkordaftale, der var suspensivt betinget, medens der i nærværende sag er sket væsentlige ændringer i vilkårene for de omhandlede lån.

Ifølge kursgevinstlovens § 21, stk. 1, jf. § 24, stk. 1, er gevinsten imidlertid kun skattepligtig i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, dvs. spørgeren.

Spørgeren har udtrykkeligt oplyst, at spørgeren (F1-Bank) ikke nedskriver/eftergiver gæld hos debitorer mere end hvad forretningsforholdet kræver.

Det fremgår udtrykkeligt af den kommenterede kursgevinstlov, dvs. bogen "Kursgevinstloven" med kommentarer af Anders Oreby Hansen, Jan Børjesson og Henrik Peytz, afsnittet om § 21, pkt. 8, at en nedskrivning af gæld til et lavere beløb end den værdi, fordringen har for kreditor, typisk vil forekomme, hvor der er tale om et gældsforhold mellem interesseforbundne parter eller indenfor gavemiljøet. Det er videre anført, at det har formodningen imod sig, at kreditor, når der er tale om et gældsforhold mellem uafhængige parter, vil acceptere nedskrivning til et lavere beløb end den værdi, fordringen har for kreditor.

På det foreliggende grundlag kan Skattestyrelsen imidlertid ikke med sikkerhed fastslå, at gælden ikke bliver nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor (dvs. Spørgeren, der er F1-Bank). Det bemærkes i den forbindelse, at anmodningen om bindende svar ikke vedrører gælden for en eller flere navngivne personer. Der er tale om en gæld mellem uafhængige parter, men det kan ikke udelukkes, at en nedskrivning af gælden til et lavere beløb end fordringens værdi for banken kan ske og være forretningsmæssigt begrundet, f.eks. hvis banken har en forretningsmæssig interesse i at beholde skyldneren som kunde eller hvis en væsentlig nedskrivning af gælden er en forudsætning for, at kunden kan fortsætte driften af sin virksomhed.

Der er ikke grundlag for at anse gælden for stiftet på sådanne vilkår, at den er omfattet af kursgevinstlovens § 22.

Gældsnedskrivningen er ikke omfattet af kursgevinstlovens § 22, stk. 1, da fordringens værdi på tidspunktet for kundernes påtagelse af gælden ikke overstiger det beløb, som kunderne skal indfri.

Gældsnedskrivningen er ikke omfattet af kursgevinstlovens § 22, stk. 2, da der ikke er tale om knæklån. Gældsnedskrivningen er ikke omfattet af kursgevinstlovens § 22, stk. 3, da der ikke er tale om indfrielse af et lån, udstedt af et realkreditinstitut, og dermed ikke tale om et kontantlån, omfattet af kursgevinstlovens § 22, stk. 3. Det fremgår forudsætningsvist af forarbejderne til bestemmelsen i kursgevinstlovens § 22, stk. 3, at denne bestemmelse vedrører lån, udstedt af et realkreditinstitut.

Gældsnedskrivningen er ikke omfattet af kursgevinstlovens § 23, da det er oplyst, at den oprindelige gæld er i danske kroner.

Efter Skattestyrelsens opfattelse konstaterer spørgerens kunder herefter ved omlægningen en kursgevinst ved eftergivelse af en del af gælden, der er omfattet af kursgevinstlovens § 21, stk. 1, men under forudsætning af, at gælden ikke nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor (Spørgeren), jf. ovenfor, er kursgevinsten skattefri, jf. kursgevinstlovens § 21, stk. 1, og § 24, stk. 1. Efter Skattestyrelsens opfattelse sker der dog begrænsning i retten til fremførsel af underskud og kildeartsbegrænsede tab, jf. indstillingen til svar på spørgsmål 2.

Der er ikke taget stilling til den skattemæssige behandling ved en eventuel senere indfrielse af de ansvarlige lån, herunder de skattemæssige konsekvenser af en eventuel nedskrivning af den refinansierede gæld."

Tilføjelse som følge af høringssvar af 18. februar 2019
Skattestyrelsen må fastholde, at der ved indgåelsen af rekonstruktionsaftalen sker en delvis eftergivelse af gælden, jf. begrundelsen ovenfor. Det gælder, uanset at der ikke sker en nedskrivning af den nominelle gæld, jf. SKM2019.37.LSR (stadfæstelse af SKM2018.35.SR).

Skattestyrelsen må endvidere fastholde, at ændringen af lånevilkårene er så væsentlige, at der må anses at ske en delvis indfrielse af de tidligere lån og indgåelse af nye lån, jf. begrundelsen ovenfor.

Efter Skattestyrelsens opfattelse betyder det forhold, at der sker frigivelse af sikkerhed, at kursværdien af fordringen/gælden bliver lavere. Dels bliver værdien af fordringen for banken mindre, når der ikke er sikkerhed for den pågældende del af fordringen, og dels bliver byrden for skyldneren lavere, når der ikke skal stilles sikkerhed for den pågældende del af gælden.

Spørgeren har fremført, at faktum i SKM2019.37.LSR afviger på så væsentlige punkter, at denne afgørelse ikke er sammenlignelig med nærværende sag. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at der hverken i SKM2019.37.LSR eller i nærværende sag sker nedskrivning af den nominelle gæld. I SKM2019.37.LSR (stadfæstelse af SKM2018.35.SR) fandt Skatterådet og Landsskatteretten imidlertid desuagtet, at skatteyderen havde erhvervet en ikke-skattepligtig kursgevinst ved omlægningen, men at der skulle ske begrænsning i adgangen til fremførsel af underskud.

Vestre Landsrets dom i SKM2018.339.VLR kan ikke føre til noget andet resultat, eftersom nedskrivningen af skatteyderens gæld i den sag var afhængig af konjunkturbestemte stigninger på ejendomme, hvorfor aftalen blev anset for suspensivt betinget.

Høringssvaret ses herefter ikke at indeholde oplysninger, der kan medføre ændring af Skattestyrelsens indstilling til Skatterådet."

Spørgsmål 2
Skatterådet har besvaret spørgsmålet, om indgåelse af en rekonstruktionsaftale, jf. sagsfremstillingen, ikke i sig selv medfører, at retten til at fremføre skattemæssige underskud eller kildeartsbegrænsede tab begrænses, jf. personskattelovens § 13 a, med: "Nej".

Skattestyrelsens begrundelse, der er tiltrådt af Skatterådet, har følgende ordlyd:

"Ifølge personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5, nedsættes uudnyttede fradragsberettigede underskud og kildeartsbegrænsede tab med det beløb, hvormed gælden er nedsat, når en person opnår tvangsakkord i en rekonstruktion, gældssanering eller en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord). Nedsættelsesbeløbet formindskes dog med et eventuelt skattepligtigt beløb, der hidrører fra frigørelsen fra gældsforpligtelsen.

Efter Skattestyrelsens opfattelse medfører omlægningen af en del af kundernes gæld, at der sker en delvis eftergivelse af kundernes gæld. Der henvises i den forbindelse til den nærmere begrundelse i Skattestyrelsens indstilling til svar på spørgsmål 1.

Spørgeren har meddelt, at Skattestyrelsen kan forudsætte, at betingelserne for, at der er tale om en samlet ordning, er opfyldt.

Ifølge Den juridiske vejledning (2019-1), afsnit C.B.1.5, er udgangspunktet for, at der er tale om en samlet ordning, at ordningen skal omfatte mere end 50 pct. af den usikrede gæld, og at den resterende usikrede gæld kun udgøres af småkrav. Skatterådet fastslog i SKM2010.95.SR, at der var tale om en samlet ordning i et tilfælde, hvor 82 pct. af den usikrede gæld indgik i ordningen, og at de småkrav, der ikke indgik i ordningen, udgjorde henholdsvis 3,47 pct., 7,17 pct., 6,36 pct. og 0,92 pct. af den usikrede gæld.

Under forudsætning af, at der for den pågældende kunde kan anses at være tale om en samlet ordning, vil gældsnedskrivningen derfor være omfattet af kursgevinstlovens § 24, stk. 1, og af personskattelovens § 13 a, stk. 1-5, jf. Den juridiske Vejledning (2019-1), afsnit C.B.1.5, og afsnit C.A.1.2.3.3.

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal nedskrivningen af retten til at fremføre underskud eller kildeartsbegrænsede tab derfor ske på tidspunktet for omlægning af gælden og med et beløb, der svarer til den nedskrivning af gælden, der skyldes, at kursværdien af den nye gæld er lavere end kursværdien af den tidligere gæld.

Det gælder, uanset at kundernes nominelle gæld ikke nedsættes.

I bemærkningerne til lovforslag L 8 i folketingsåret 1990/1991, 2. samling, som er grundlaget for indførelse af reglerne i personskattelovens § 13 a, er det anført, at et moratorium blot er en foreløbig henstand med kravene mod skyldneren. Skyldnerens gæld nedskrives ikke, og et moratorium har derfor efter forslaget ingen indflydelse på adgangen til at fremføre underskud.

Skatteministeriet har i SKM2001.179.DEP udtalt, at en lempelse af betalingsvilkårene, der alene er udtryk for en ren henstand, ikke er en gældsnedsættelse, idet der herved ikke er tale om en nedsættelse af det beløb, der skal betales.

Bemærkningen i det nævnte lovforslag og den nævnte udtalelse fra Skatteministeriet kan imidlertid ikke føre til noget andet resultat i nærværende sag, idet der ikke er tale om et moratorium, en henstand eller anden lempelse af betalingsvilkårene, men en delvis indfrielse af gælden med nye lån, der har en lavere kursværdi end de oprindelige lån.

Det fremgår udtrykkeligt af såvel TfS.1999, 255 VLR som Den juridiske vejledning (2019-1), afsnit C.A.1.2.3.3, at retten til underskudsfremførsel ikke genopstår, selv om den frivillige akkord bortfalder på grund af misligholdelse. […]"

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at besvarelsen af de stillede spørgsmål ændres til: "Ja".

Til støtte herfor har repræsentanten anført, at i forbindelse med at Finanstilsynet har indført ny praksis for vurdering af landbrugeres engagement og har tilskyndet bankerne til at indgå rekonstruktionsaftaler med nødlidende landbrugskunder, har F1-Bank udarbejdet en ny lånemodel, hvorefter der ændres afdragsprofil på lånet.

Det kendetegnende ved den forelagte model er, at landmandens eksisterede gæld opdeles i en "sund gæld", som serviceres på normale vilkår for erhvervet, og en "usund gæld", som omlægges til ansvarlige lån med særlige afviklingsvilkår, hvor eventuel overskydende likviditet anvendes til afdrag.

Opdelingen mellem "sund gæld" og "usund gæld" foretages med baggrund i en gældsserviceringsevneberegning som estimerer, hvor meget likviditet bedriften kan generere ved robuste prisniveauer.

Gældsserviceringsevneberegningen bygger på budgetter, som udarbejdes af en økonomikonsulent fra en af landbrugets landboforeninger (DLBR-virksomheder) for at opnå høj grad af uvildighed, samt Spørges vurdering.

Den "sunde gæld" sammensættes med et banklån med løbende afvikling og løbetid i forhold til aktivernes og aftalens løbetid samt en passende driftskredit. Kundens realkreditlån omlægges helt eller delvis for at sikre en passende afdækning af renterisikoen og en passende afdragsprofil i forhold til aktivernes forventede restlevetid.

Den "usunde gæld" opdeles i to ansvarlige lån, som begge er rentefrie:

  • Ansvarligt Lån 1 (vil alene blive afviklet, forudsat der er overskudslikviditet)
  • Ansvarligt Lån 2 (afdragsfrit lån med særlige indfrielsesvilkår jf. nedenstående formel)

Likviditetsmæssigt overskud til brug for afdrag på Ansvarligt Lån 1 beregnes som likviditetsmæssigt

overskud efter afholdt:

  • Privatforbrug. Samlet privat udtræk efter skat.
  • Renter og afdrag på den sunde gæld. Det vil sige på realkreditgæld og ordinær bankgæld.
  • Investeringer.
  • Afholdelse af nettoudgifter til investeringer i overensstemmelse med årligt godkendte budgetter.
  • Skatter og afgifter. Betaling af skatter og afgifter, herunder a conto-betalinger, der forfalder til betaling i det pågældende regnskabsår.

Et eventuelt likviditetsoverskud (Netto Frit Cash Flow) efter ovenstående betalinger aftales fordelt

forholdsmæssigt med for eksempel:

  • 25 % til kunden, der er til fri disposition for Virksomheden og muligvis med accept af et beløb må anvendes til privatforbrug og/eller pensionsindbetalinger og
  • 75 % til Spørger, der anvendes til nedbringelse af Ansvarligt Lån 1.

Den disse påklagede bindende svar beskrevne rekonstruktionsmodeller tilbydes yngre [og til ældre landmænd der forventes at gå på pension], hvor aftalen for indfrielse er justeret under hensyntagen til landbrugerens alder landmænd, der ikke forventes at sælge landbruget, hvor indfrielseskursen bliver udregnet på baggrund af generering af fri likviditet og afdrag på det ansvarlige lån samt værdistigning på landbrugsjorden efter op til 15 år.
F1-Bank anmodede Skatterådet om en afklaring af de skattemæssige forhold for de berørte landmænd.

Der henvises i øvrigt til beskrivelse af de faktisk forhold i de påklagede bindende svar.

Argumentation for ændringen af Skatterådets svar på spørgsmål 1:

Skatterådet finder, at de påtænkte justeringer af lånevilkårene mellem F1-Bank og debitor er så væsentlige, at ændringerne anses for en indfrielse af det eksisterende lån og stiftelse af et nyt lån. Herved foreligger der ifølge Skatterådet en gældseftergivelse, da kursværdien af det "nye" lån - efter justering af lånevilkårene - er mindre end værdien af lånet med de oprindelige aftalte vilkår på udbetalingstidspunktet.

Skatterådet henviser som begrundelse herfor til en række afgørelser og praksis, som efter F1-Banks vurdering ikke er sammenlignelige med indeværende sag. Enten fordi afgørelserne vedrører ændringer af aftaler mellem interesseforbundne parter, eller fordi faktum i sagerne er væsentlig forskelligt.

Argumentation for Skatterådet i de påklagede anmodninger gentages, og derudover gør F1-Bank følgende gældende:

Reglerne for opgørelse af kursgevinster fremgår af kursgevinstlovens § 25.

Af forarbejderne til kursgevinstlovens § 25, stk. 1 (LSF 194 1996/1) fremgår "Bestemmelsen fastslår at gevinst og tab som udgangspunkt beskattes efter realisationsprincippet. Efter realisationsprincippet medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Det vil sige ved afståelse, indfrielse samt opgivelse m.v. Endvidere kan ændringer (F1-Banks understregning) i de aftalte vilkår for en fordring eller en gældspost have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld.

Eksempelvis vil en ændring af valuta og rente medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld".

Videre fremgår det af bilag 69 til L194:" Som FSR nævner, er det i bemærkningerne til bestemmelsen anført, at ændring af valuta og rente vil medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring og gæld. Udsagnet skal ikke forstås således, at både valuta og rente skal ændres. Jeg vil dog medgive, at udsagnet nok er blevet lidt for bastant. Hvorvidt en renteændring medfører, at der må anses for at foreligge afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld, må bero på en konkret vurdering ud fra et væsentlighedskriterium".

Forarbejderne skal læses i sammenhæng med TfS.1995.68 LR, således at ændringer i en aftale kan - men ikke altid skal - anses for en realisation. Herved er er der ved fortolkning af loven netop givet mulighed for at foretage en realisationsbeskatning i de situationer, hvor der via en ændring i låneaftalen varetages andre formål end rent forretningsmæssige. Ændringer, der kun er kommet i stand pga. af interessefællesskabet, og som aldrig vil ske mellem uafhængige parter.

Det forekommer helt usandsynligt, at lovgiver har ønsket at indføre en realisationsbeskatning ved enhver ændring af en aftalt rente eller låneaftale i øvrigt. En sådan forståelse af loven og forarbejderne vil reelt betyde, at alle låntagere og långivere bliver skattemæssigt berørt, da en ændring af f.eks. renten i et låneforhold er normalt forekommende.

Bemærkningen i forarbejderne om "Eksempelvis vil en ændring af valuta og rente medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld" levner ikke mulighed for at skelne mellem på forhånd aftalte ændringer og efterfølgende aftale ændringer, og der må derfor ses bort for eksemplet medmindre, der ved ændringen varetages andre forhold.
Det følger således af forarbejderne til kursgevinstlovens § 25, at der skal foretages en væsentlighedsvurdering af ændringerne. Der kan således ikke ensidigt fokuseres på om rentevilkårene ændres. Dette vil således være i strid med almindige forvaltningsretlige regler herunder at "skønnet ikke må sættes under regel ". Der henvises til Forvaltningsret - opgaver hjemmel og organisation af Bent Christensen 1991 side 181 ff.

I TfS.1995.68 LR, som Skatterådet angiver som begrundelse for, at en renteændring altid skal anses som en væsentlig ændring af en låneaftale, er en konkret afgørelse, der ikke kan anvendes i denne sag. I TfS.1995.68 LR var der tale om en hovedaktionær, som ønskede at ændre renten på en række indskudsbeviser på et af ham 100 pct. ejet selskab. Herved kunne hovedaktionæren enten få "konverteret" en skattepligtigt renteindtægt til en kursgevinst/aktiegevinst, som enten vil være skattefri eller reducere et tab på aktier i selskabet. Set i dette lys må den konkrete renteændring være en væsentlig ændring, fordi der er tale om interesseforbudne parter. I samme afgørelse hedder det bemærkelsesværdigt videre "Banken indvilligede samtidig i at reducere renteberegningen på selskabets banklån ganske betragteligt" uden at dette fra Ligningsrådets side gav anledning til nogen bemærkninger om skattemæssige konsekvenser for selskabet. TfS 1995, 68 LR kan derfor ikke tages til udtryk for andet end, at en ændring af et låneforhold mellem interesseforbundne parter er væsentlig, såfremt der sker en ændring i den måde långivers afkast bliver beskattet på, eller der reelt tilgodeses andre formål end rent erhvervsmæssige. Mellem F1-Bank og de påtænkte låntagere er der intet interessefællesskab, og den indgåede aftaler er indgået på markedsvilkår.

Låntagers beskatning er i øvrigt uændret.

Det tilsvarende princip kan udledes ud af SKM2003.545.LR, hvor ændringen af renten på et lån indenfor familiekredsen (lån til niece), var en væsentlig ændring. Også her er der tale om at långiver "konverterer" en skattepligtig renteindtægt til en indenfor familiekredsen skattefri formueforøgelse. Det forrentede lån må således alt-andet-lige have haft en kursværdi på over 100.

Mellem F1-Bank og de påtænkte låntagere er der intet interessefællesskab, og den indgåede aftaler er indgået på markedsvilkår. Låntagers beskatning er i øvrigt uændret.

At anse en ændring af låneaftalen som i SKM2019.37.LSR for en realisation er ikke i modstrid mod at anse ændringerne i indeværende aftaler som værende uden skattemæssige konsekvenser for aftalens parter, når der skal anlægges en væsentlighedsbetragtning. I SKM2019.37.LSR bliver gælden således nedskrevet med 50 pct. efter en kortere årrække på kun 5 år, hvilket blev anset for en væsentlig ændring og dermed en gældseftergivelse. Af samme grund er identiteten mellem lånene før og efter justeringen i SKM2019.37.LSR ikke bevaret, da gældens nominelle beløb er nedsat. Dette underbygges af [Landsskatteretten], der henviser til Skatterådets begrundelse. Af denne fremgår: "Kursværdien af det nye lån må anses for at være væsentligt lavere end kurs pari. Det skyldes dels bankens tilbud om, at den nye ansvarlige gæld vil kunne indfries til kurs 50 i december 2021……….". Ved en væsentlighedsvurdering må en nedskrivning af lånet vægte betydeligt mere end rentefrihed eller rentenedsættelse på et i øvrigt nødlidende lån. Blot en beløbsmæssig sammenligning af en akkord af hovedstolen i forhold til et afkald på renten må tydeliggøre dette.

Afgørelsen SKM2019.37.LSR er således på linje med praksis, hvorefter en betinget akkord m.m. skattemæssigt har virkning fra aftaletidspunktet, uanset hvordan aftalen bliver benævnt eller sammensat.

I SKM2001.347.HR er endnu afgørelse, hvor der ændres i et låneforhold mellem interesseforbundne parter. Låntager havde optaget et lån i sit danske selskabs tyske datterselskab og ville ved ændringen af låneaftalen reelt opnå en gevinst, som der efter dagældende regler ikke var direkte mulighed for at beskatte. At interessefællesskabet er af væsentlig betydning for sagen, kan udledes af, at den fordel som skatteyderen opnår oprindeligt i skatteankenævnets afgørelse ansås som maskeret udlodning omfattet af ligningslovens § 16 A.

Ministeriets udtalelser i SKM2001.179.DEP om at en nedsættelse af skyldnerens gæld, kan ske på andre måder end ved en nominel nedsættelse af gælden, som i SKM2001.347.HR må netop ses i det lys - at kun interesseforbundne parter kan indgå aftaler, hvorefter der sker en ensidig forbedring af skyldners økonomi. I SKM2001.179.DEP fremgår det da også om gældsnedsættelsen: "Dette kan efter Skatteministeriets opfattelse ske på andre måder end ved en nominel nedsættelse af gælden, f.eks. som i det foreliggende tilfælde (F1-Banks understregning) ved indsættelse af et vilkår om rentefrihed."

Med ordene "foreliggende tilfælde", synes der ikke at være tvivl om, at det er et udslag af interessefællesskabet, at ændringen af renten, skal anses som en akkord. Ellers synes ordene "foreliggende tilfælde" ikke at give mening.

Ovenfor refererede afgørelse SKM2003.545.LR underbygger endvidere, at ministeriets udtalelse om gældsnedsættelse i SKM2001.179.DEP "Dette [gældsnedsættelse] kan efter Skatteministeriets opfattelse ske på andre måder end ved en nominel nedsættelse af gælden, f.eks. som i det foreliggende tilfælde ved indsættelse af et vilkår om rentefrihed." må have et meget snævert anvendelsesområde. Realiteten i den af Skattestyrelsen godkendte transaktionen i SKM2003.545.LR - optagelse af et uforrentet lån og indfrielse af et forrentet lån med provenuet fra førstnævnte lån er jo netop, at lånevilkårene ændres, uden at det i øvrigt udløser bemærkninger om en singulær gældseftergivelse eller en samlet ordning, selv om debitors nominelle gæld er uændret. Ud fra en realitetsbetragtning, må det have sin formodning i mod sig, at den påklagede transaktion vil have fået et andet udfald i Skatterådet, såfremt F1-Bank først yder et nyt lån med de beskrevne vilkår og efterfølgende bruger det samme udbetalte provenu til at indfri det oprindelige lån.

Bemærkningen i SKM2001.179.DEP "Det vil derfor fortsat være sådan, at en lempelse af betalingsvilkårene, der alene er udtryk for ren henstand, ikke er en gældsnedsættelse, idet der herved ikke vil være tale om en nedsættelse af det beløb, der skal betales", bør og skal læses som en hovedregel - nemlig at der ikke sker en nedsættelse af gælden, når nedsættelsen ikke er udtryk for at skyldner på anden måde tilgodeses og gælden ikke reduceres.

Skatterådet afviser, at seneste afgørelse på området SKM2018.339.VLR kan finde anvendelse eller på nogen måde er sammenlignelig med nærværende sag. Dette - uanset at principperne for en evt. nedskrivning af gælden er sammenlignelig i SKM2018.339.VLR og de påklagede sager.

Ifølge SKM2018.339.VLR foreligger der ikke en akkordering af gæld på aftaletidspunktet, da der hersker reel usikkerhed om den endelige opgørelse af akkorden. Det må i SKM2018.339.VLR forudsætningsvist gælde, at den oprindelige låneaftale i denne afgørelse er blevet ændret via en akkordaftale - uden at dette gav Skatteministeriet anledning til at fremføre et anbringende om, at gælden var indfriet og nystiftet. Det mest centrale i en låneaftalen - tilbagebetaling af gælden er således ændret væsentligt i SKM2018.339.VLR, uden at det anses som en realisation. Selvom det ikke er omtalt i SKM2018.339.VLR virker det i øvrigt ganske usandsynligt, at den oprindelige forretning fortsætter uændret efter indgåelse af akkordaftalen.

Uanset om en rekonstruktionsaftale indgås som en tillægsaftale til en eksisterende låneaftales om i SKM2018.339.VLR eller som en justering af en eksisterende aftale, bør de skatteretlige konsekvenser være de samme.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at bortset fra låneforhold mellem interesseforbundne parter, er der ikke praksis for at anse en ændring af den aftalte rente eller ændring af afdragsprofilen for en realisation af et lån ud fra en væsentlighedsbetragtning, så længe gælden ikke nedskrives, herunder nedskrives betinget som i SKM2019.37.LSR.

Der findes således ingen praksis, der understøtter, at hvis et pengeinstitut ændrer renten eller forlænger tilbagebetalingstiden - uanset om det er aftalt på forhånd eller det sker efterfølgende - vil det have den konsekvens for låntager, at lånet anses for indfriet og efterfølgende nystiftet. En sådan forståelse stemmer overens med de overfor citerede udtalelser i SKM2001.179.DEP.

Det forhold, at frigivelse af en sikkerhedsstillelse skatteretligt medfører, at et lån anses for indfriet og nystiftet savner støtte i lovteksten, forarbejder og praksis, og er derfor ikke relevant eller væsentligt.

Skal der laves en væsentlighedsvurdering af ændringerne i låneaftalen, må en sådan vurdering tage udgangspunkt i, om der flyttes værdier mellem kreditor og debitor, eller om debitor på anden måde bliver begunstiget.

En sådan væsentlighedsvurdering foretages f.eks. når det skal vurderes, om aktier er afstået ved ændring af vedtægter. Der henvises til Juridisk Vejledning 2019-2 afsnit C.B.2.1 Grundlæggende gælder indenfor aktieavancebeskatningsloven, at hvis der ved vedtægtsændringer ikke sker nogen ændring i de økonomiske rettigheder, foreligger der ikke en afståelse. Det er gentaget i talrige afgørelse i de velkendte A/B aktiemodeller. Der henvises til SKM2003.66.LR, hvor det hedder om ændringen af vedtægter og udstedelse af nye B-aktier "Specielt hvad angår vedtægtsændringen findes denne ikke isoleret set at medføre en formuemæssig værdiforskydning for de tilbageværende aktier".

Der foretages således en prøvelse af, om der ved ændringen af vedtægterne sker overførsel af værdier til andre aktier (aktionærer). Der ses ikke at være nogen grunde til at foretage en anden væsentlighedsvurdering ved ændring af en låneaftale end ved ændring af vedtægterne i et selskab.

F1-Bank ønsker med den fremlagte aftale udelukkende at sikre sig tilbagebetaling af det udlånte beløb eller tilbagebetaling af en så stor del af dette som muligt. Forfølgelsen af dette formål er hverken juridisk eller økonomisk en væsentlig ændring for F1-Bank eller for debitor. At der også skal henses til de økonomiske betydningerne af ændringer er overensstemmelse med forarbejderne og med den forligende praksis, herunder SKM2019.37.LSR.

Der vil i indeværende sager være identitet mellem gældens størrelse før og efter justeringen af låneaftalen. Værdien af engagementet i den omhandlede aftale er den samme for F1-Bank før og efter justering af låneaftalen. Debitors økonomiske situation vil ligeledes være uændret før og efter justering af aftalen. Der er derfor på trods af justering af aftalerne, ændring af forrentningen, frigivelse af pant m.m. ikke sket nogen væsentlig ændring af aftalen i forhold til den oprindelige låneaftale.

Ændringerne skal således ikke vurderes anderledes end de ændringer, som sker på daglig basis mellem pengeinstitutter og dets kunder, når renten eller afdragsprofilen ændres.

Skatterådets svar på spørgsmål 1 skal derfor ændres fra et nej til et ja.

Argumentation for ændringen af Skatterådets svar på spørgsmål 2:
Argumentation for Skatterådet i de påklagede anmodninger gentages, og derudover gør F1-Bank følgende gældende:

Der henvises i det hele til argumentationen ovenfor for ændringen af Skatterådets svar på Spørgsmål 1.

Det er klagers vurdering, at der ikke ved indgåelse af en aftale som den i sagen omhandle sker en nedskrivning af gælden, herunder en betinget nedskrivning, hvorfor der ikke skal ske reduktion af skattemæssige underskud m.m. efter reglerne i personskattelovens § 13A.

Nedskrivning af gælden er betinget af forhold, der ikke på aftaletidspunktet er kendt. Det er således ikke usandsynligt, at der slet foretages nogen akkordering af gælden efter en periode på op til 15 år Det må således følge af SKM2018.339.VLR, at der under disse forudsætninger ikke skal ske reduktion af skattemæssige underskud m.m. efter personskattelovens § 13a, stk. 5.

Skatterådet svar på spørgsmål 2 skal derfor ændres fra et nej til et ja.

Retsmøde
Repræsentanten har fastholdt, at den eksisterende praksis om indfrielse af og nystiftelse af gæld ved ændring af vilkårene ikke finder anvendelse på ændringer i låneforhold mellem ikke interesseforbundne parter. Der er henvist til SKM2018.339.VLR. Ved en rekonstruktion forventer banken at tabe mindre, og den sunde del af gælden vil ikke længere skulle klassificeres som OIV (Objektiv Identifikation for Værdiforringelse), hvilket reducerer kapitalbelastningen af engagementet for banken. En rekonstruktion er den bedste løsning for samfundet, landmanden og banken.

Skattestyrelsen har anført, at når der skete væsentlige ændringer af lånevilkårene, så medførte dette en nedsættelse af kursværdien, således at de nye lån ville have en lavere kursværdi. I det foreliggende tilfælde er lånevilkårene ændret så meget, at der er tale om nye lån. Rekonstruktion kunne være den bedste løsning for samfundet, men der ville være tale om gældseftergivelse.

Landsskatterettens afgørelse
Spørgsmål 1
Kursgevinstlovens bestemmelser finder anvendelse på bl.a. gevinst og tab ved frigørelse for gæld, se kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 2. Af bemærkningerne til kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. bemærkningerne til Lovforslag L 194, FT 1996/97, fremgår bl.a., at:

"[…] Ved frigørelse for en gældsforpligtelse forstås den omstændighed, at debitor fritages for sin hæftelse for gældsposten. Det kan f.eks. være ved indfrielse (opfyldelse), præklusion, forældelse, gældssanering eller akkord. […]

Reglerne gælder for alle kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld. Gevinster og tab omfatter ikke alene stigninger og fald i børskursen, der følger af ændrede renteforhold. Værdistigninger, der følger af andre forhold som f.eks. indeksregulering eller valutakursændringer, omfattes også af reglerne. Tab som følge af skyldnerens manglende betalingsevne og utilstrækkelig sikkerhed ved pant eller kaution er ligeledes omfattet. […]"

Gevinst på gæld er dog alene skattepligtig i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, se kursgevinstlovens §§ 21, stk. 1, jf. 24, stk. 1. Det bemærkes, at det er lagt til grund, at der er tale om en samlet ordning, idet gælden til klageren udgør mere end 50 pct. af den samlede, usikrede gæld, og idet alene små kreditorer holdes uden for ordningen.

En vilkårsændring for et lån kan være så væsentlig, at der er tale om en indfrielse af et eksisterende låneforhold og stiftelse af et nyt. Af bemærkningerne til kursgevinstlovens § 25, jf. Lovforslag L 194, FT 1996/97, fremgår bl.a.:

"[…] Bestemmelsen fastslår, at gevinst og tab som udgangspunkt beskattes efter realisationsprincippet. Efter realisationsprincippet medregnes gevinst og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Det vil sige ved afståelse, indfrielse samt opgivelse m.v. Endvidere kan ændringer i de aftalte vilkår for en fordring eller gældspost have en sådan karakter, at fordringen henholdsvis gælden må anses for afstået m.v., således at ændringen betyder stiftelse af en ny fordring eller gæld. Eksempelvis vil en ændring af valuta og rente medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny fordring eller gæld. […]"

Af Landsskatterettens afgørelse SKM2019.37.LSR fremgår, at en landmand blev anset for at have opnået en ikke-skattepligtig kursgevinst ved omlægning af gæld til ansvarlig indskudskapital, der havde en lavere kursværdi end den oprindelige gæld, uanset at klagerens nominelle gæld var uforandret. 

Landsskatteretten finder, at den pågældende rekonstruktionsmodel med omlægning af en del af det eksisterende banklån til ansvarlig lånekapital indebærer så væsentlige ændringer af lånevilkårene, at den del af det eksisterende lån, der omlægges, må anses for indfriet og nye lån stiftet. Der er herved særligt henset til de ændrede rente- og indfrielsesvilkår samt til den manglende sikkerhedsstillelse for de ansvarlige lån. Derudover er Landsskatteretten enig med Skatterådet i, at de ansvarlige lån på grund af vilkårsændringerne har en lavere kursværdi end de eksisterende lån, således at der er tale om en delvis gældseftergivelse, uanset at der ikke er sket en ændring af den nominelle gæld. Derfor opnår debitorerne i udgangspunktet en kursgevinst ved den pågældende omlægning af gæld. Landsskatteretten finder dog, at det på baggrund af oplysningerne om de landmænd, som rekonstruktionsmodellen vil blive tilbudt til, sammenholdt med den delvise gældseftergivelses art og omfang, og til at der er tale om uafhængige parter i øvrigt, efter en konkret vurdering må kunne lægges til grund for besvarelsen, at fordringerne forudsætningsvist ikke nedskrives til et beløb, der er lavere end fordringernes værdi for banken på tidspunktet for gældseftergivelsen. Det er således Landsskatterettens opfattelse, at landmændene ikke opnår en skattepligtig kursgevinst ved den påtænkte omlægning, jf. kursgevinstlovens § 21, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer derfor besvarelsen af Skatterådets afgørelse på dette punkt.

Spørgsmål 2
Af personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5, fremgår, at opnår en person som debitor en aftale om en samlet ordning med dennes kreditorer om nedsættelse af debitors gæld, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 2 og 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser.

Eftersom Landsskatteretten er af den opfattelse, at den pågældende rekonstruktionsaftale medfører en delvis eftergivelse af landmændenes gæld, og idet det forudsættes, at der er tale om en samlet ordning mellem de respektive debitorer og klageren, jf. kursgevinstlovens § 24, skal der som konsekvens heraf ske en begrænsning i retten til at fremføre skattemæssige underskud og kildeartsbegrænsede tab i overensstemmelse med reglerne i personskattelovens § 13 a, stk. 1 og 5, med et beløb svarende til den nedskrivning af gælden, der fremkommer som følge af, at kursværdien af de ansvarlige lån er lavere end kursværdien af de eksisterende lån.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skatterådets afgørelse på dette punkt.