Hvad er Moms One Stop Shop?

Fra 1. juli 2021 ændres momsreglerne ved salg til private i EU, så du fremover skal registrere din virksomhed samt indberette og betale moms i de lande i EU, hvor du sælger varer og ydelser til private forbrugere - hvis dit samlede salg til alle andre EU-lande overstiger 10.000 euro på et år (75.000 kr.). Læs mere om de nye momsregler ved salg til private i EU.

Moms One Stop Shop er en frivillig ordning, som gør det mere enkelt at følge de nye regler, da du kan du vælge ét sted i EU, hvorfra du indberetter og betaler moms af dit salg til forbrugere i hele EU. 

Moms One Stop Shop består af 3 særordninger: EU-ordningen, Ikke-EU-ordningen og Importordningen. Du kan håndtere din momsindberetning gennem en eller flere af ordningerne. Det afhænger af, hvad du sælger, og hvor din virksomhed er etableret. Er din virksomhed dansk, kan du bruge EU-ordningen og Importordningen. Læs mere om valg af særordning nedenfor.

Er du klar til at tilmelde din virksomhed?

Så kan du gøre det her. Hvis du vil vide mere om, hvordan du gør, så læs mere om registrering til Moms One Stop Shop-ordningen.

Tilmeld Moms One Stop Shop

OBS! Lige i øjeblikket kan du kun logge på og registrere din virksomhed med NemID. Hvis du ikke har et NemID, bedes du vente et par uger med at registrere virksomheden.

dekorativ

EU-ordningen (Moms One Stop Shop)

Du kan fx bruge EU-ordningen, hvis din virksomhed er dansk, og du sælger varer som fjernsalg eller bestemte ydelser til private forbrugere i andre EU-lande. Hvis du sælger varer, skal de befinde sig inden for EUs grænser. 

Læs mere om EU-ordningen, og tilmeld din virksomhed

dekorativ

Ikke-EU-ordningen (Moms One Stop Shop)

Du kan bruge Ikke-EU-ordningen, hvis din virksomhed har hjemsted uden for EU, og du sælger ydelser til private forbrugere i EU. Virksomheden må dog ikke være etableret i EU (med et forretningssted eller lignende).

Læs mere om Ikke-EU-ordningen, og tilmeld din virksomhed

dekorativ

Importordningen (Moms One Stop Shop)

Du kan bruge Importordningen, hvis du sælger varer som fjernsalg til private forbrugere i EU, og de bliver sendt direkte til forbrugeren fra lande uden for EU. Varernes værdi må blot ikke overstige 150 euro. 

Læs mere om Importordningen, og tilmeld din virksomhed