Dato for udgivelse
04 May 2021 09:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 Apr 2021 12:37
SKM-nummer
SKM2021.244.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-9952/2020-KBH
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsavancebeskatning
Emneord
Ejendomsavancebeskatning, skattefrihed, skilsmisseaftale, registreret ophold
Resumé

Sagen angik, om det var godtgjort, at betingelserne for skattefrihed i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, var opfyldt. 

Retten fandt, at sagsøgerens flytning til ejerlejligheden alene var af midlertidig karakter, og at ejerlejligheden derfor ikke har tjent til bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der blev blandt andet lagt vægt på, at sagsøgeren i hele den omhandlede periode havde været tilmeldt folkeregisteret på sin hidtidige ejendom, og at sagsøgeren - uanset at han i forbindelse med en skilsmisseaftale ikke skulle opholde sig på ejendommen - havde besvaret rådigheden over denne ejendom. Retten tillagde det endvidere betydning, at den hidtidige ejendoms adresse blev brugt i forbindelse med indgåelse af aftale om wifi og en lejekontrakt i London, og at sagsøgeren ikke havde tegnet indboforsikring i lejligheden. 

Retten anførte endvidere, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at sagsøgeren i et vist omfang havde opholdt sig i ejerlejligheden. 

Skatteministeriet blev derfor frifundet. 

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, C.H.2.1.15.7

Redaktionelle noter

Afgørelse fra Landskatteretten jr.nr 18-0006649

Sagen er anket til Østre Landsret.


 

Parter 

A

(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet

(advokat Birgitte Kjærulff Vognsen v/advokatfuldmægtig Anja Sommer)

Afgørelse truffet af dommerfuldmægtig:

Mette Munck Grønbæk.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 2. marts 2020.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for skattefrihed i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, er opfyldt i relation til As salg af den i sagen omhandlende lejlighed, beliggende Y1-adresse.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at SKATs bindende svar dateret den 22. juni 2018 ændres fra "NEJ" til "JA" således, at A skattefrit kan sælge sin lejlighed på Y1-adresse.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten stadfæstede den 2. december 2019 SKATs afgørelse af 22. juni 2018 om, at A salg af lejligheden Y1-adresse, ikke var skattefrit.

Af Landsskatterettens kendelse af 2. december 2019 fremgår:

"…

SKATs afgørelse

SKAT har besvaret klagerens spørgsmål med "Nej" og anført følgende begrundelse:

"Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens§ 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i loven.

Af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 fremgår det, at fortjeneste ved afståelse af en og tofamilieshuse og ejerlejligheder dog ikke skal medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husttand i en del af eller hele den periode, hvori denne har eget ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne nævnt i bestemmelsen nr. 1, 2 og 3.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, stiller ikke krav om beboelsens længde, men ejendommen skal have tjent til reel, permanent beboelse og ikke blot midlertidigt ophold.

Afgørelse af, om beboelse reelt har fundet sted, beror efter praksis på en samlet bedømmelse af de faktiske omstændigheder. Se i SKATs juridiske vejledning, afsnit C.H.2.1.15. 7 Beboelseskravet og begrebet husstand hvilke særlige forhold, der bliver lagt vægt på ved denne bedømmelse.

Det påhviler ejeren, at dokumentere, at ejendommen har tjent til bolig for ham eller hans husstand i en del af perioden, han har ejet ejendommen.

Vi finder ikke, at A har været afskåret i at have rådighed over ejendommen beliggende Y2-adresse. Der er bl.a. lagt vægt på, at den tidligere ægtefælle var fraflyttet den fælles bolig inden A ifølge jeres oplysninger flytter til lejligheden beliggende Y1-adresse. Der er desuden tale om en midlertidig ordning, indtil den tidligere ægtefælle finder en anden bolig.

Vi finder det ikke for godtgjort, at lejligheden Y1-adresse  har tjent som reel, permanent bolig for A. Her er især henset til:

-        at der var tale om en midlertidig ordning

-        et lavt forbrug af el og varme

-        at folkeregisteradressen ikke blev flyttet

-        at der er usikkerhed omkring lejligheden har været under renovering i perioden nyt ansættelsesforhold, hvor As arbejdsplads er i London.

Det stillede spørgsmål besvares med et "nej".

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs svar ændres til "Ja", da ejerlejligheden Y1-adresse er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens§ 8.

Repræsentanten har anført følgende begrundelse:

"Vores kommentarer til SKATs afgørelse

Som også angivet i SKATs bindende svar (bilag 1), afsnit "Jeres opfattelse og begrundelse", er det vores vurdering, at A skattefrit kan sælge sin lejlighed beliggende Y1-adresse jf. ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, idet lejligheden har tjent som A' eneste bolig i perioden fra 24. november 2016 til 22. november 2017. Vi er desuden ikke enige i de forhold, som SKAT begrunder deres afgørelse med. Vi henviser til nedenstående.

Ad 1) Vedr. afskåret rådighed over Y2-adresse samt IJs folkeregisteradresse.

SKAT skriver, at A' tidligere ægtefælle, IJ, er registreret i Folkeregisteret som fraflyttet den fælles bolig (Y2-adresse) inden A flytter til lejligheden beliggende Y1-adresse. 

SKAT har samtidig oplyst, at IJ har været tilmeldt ejendommen beliggende Y2-adresse fra 1. september 2011 til 15. august 2016 og igen fra 24. november 2016 til 19. september 2017.

Vi er derfor uforstående over for SKATs kommentar, da IJ netop er flyttet tilbage i huset på Y2-adresse den 24. november 2016, hvor A flytter fra Y2-adresse til lejligheden Y1-adresse på grund af parrets separation og den efterfølgende skilsmisse.

Som også nævnt i vores oplysninger til SKAT, skiftede A ikke folkeregisteradresse til Y1-adresse alene af den grund, at der i så fald ville være risiko for, at A' tidligere ægtefælle, IJ, kunne påberåbe sig rettigheder som lejer efter skilsmissen var faldet på plads. Dette ville betyde, at A ikke ville have mulighed for selv at bebo ejendommen, sælge boligen eller udleje boligen til tredjemand. Vi henviser desuden til vedlagte skriv fra As skilsmisseadvokat, NC (bilag 2), der også er indsendt til SKAT i forbindelse med anmodning om det bindende svar. Vi henviser til SKATs bindende svar (bilag 1), afsnit "Faktiske forhold". Han har på intet tidspunkt været i huset eller kunne overnatte på ejendommen. Dette har været en klar aftale mellem ægtefællerne under separationen.

På baggrund af ovenstående er vi uenige med SKAT i, at A ikke har været afskåret fra at have rådighed over ejendommen beliggende Y2-adresse.

Vi mener, at ovenstående er tilstrækkeligt bevis for, at A ikke har anvendt boligen. Endvidere har A ikke beboet eller haft intention om at bebo ejendommen efter hans fraflytning til Y1-adresse Ejendommen har været under renovering på grund af vandskade efter fraflytningen af A' tidligere ægtefælle. Herefter er ejendommen lejet ud til tredjemand for en periode på 3 år. A flytter selv til England den 23. november 2017.

Dvs., A har ikke haft Y2-adresse til rådighed siden 24. november 2016 og der er ikke tale om, at han midlertidigt er fraflyttet Y2-adresse.

Det kan endvidere ikke være afgørende, om A har flyttet sin folkeregisteradresse til Y1-adresse.

Ad 2) Vedr. Y1-adresse som reel, permanent bolig for A i perioden 24. november 2016 til 22. november 2017 (ikke midlertidig ordning)

SKAT skriver, at de ikke finder det godtgjort, at lejligheden på Y1-adresse har tjent som reel, permanent bolig for A med henvisning til en række forhold, som vi ikke er enige i. Vi henviser til nedenstående.

Efter SKATs opfattelse er der tale om en midlertidig ordning. SKAT henviser til SKATs juridiske vejledning, afsnit C.H.2.1.15.7, hvor følgende står anført under "varighed":

"Der stilles krav om, at hensigten med indflytningen skal være at tage varigt ophold. Se SKM2009.762.ØLR, SKM2010.725.BR og SKM2017.91.BR. Der stilles dog ikke krav om længden af den periode, hvor ejendommen skal have tjent som bolig. En kortere periode i ejendommen kan være tilstrækkelig. [ ... )."

A har boet på Y1-adresse i et år, og vi er derfor uforstående overfor, at SKAT mener, at der er tale om en midlertidig ordning. Dette set i lyset af, at SKAT i deres juridiske vejledning netop anfører, at der ikke stilles krav til længden af den periode, hvor en ejendom skal have tjent som bolig, men at der stilles krav om, at hensigten med indflytningen skal være at tage varigt ophold. Grundet A separation og senere skilsmisse var det netop A' hensigt at tage varigt ophold i lejligheden på Y1-adresse, idet han grundet separationen med sin daværende ægtefælle ikke havde mulighed for at bo i deres tidligere fælles hjem.

Samtidig henviser SKAT til en række afgørelser (SKM2009.762.ØLR, SKM2010.725.BR og SKM2017.91.BR), hvor faktum efter vores opfattelse ikke er sammenlignelig med A' situation.

SKM2009.762.ØLR omhandler en skatteyder, der under udstationering i udlandet har udlejet den villa, der hidtil havde fungeret som skatteyderens faste helårsbolig. Efter ophør af udstationeringen, flytter skatteyderen i en periode på 4 måneder folkeregisteradresse til en lejlighed, der også er ejet af skatteyderen, idet skatteyderen i denne periode havde valgt at lade sin villa istandsætte. Henset til varigheden og det forhold, at skatteyderen selv havde valgt at lade villaen indsætte, hvorefter skatteyderen flytter tilbage til villaen, fandt Landsretten, at lejligheden havde karakter af et midlertidigt opholdssted.

Efter vores opfattelse er A' situation og SKM2009.762.ØLR ikke sammenlignelige. A er ikke fraflyttet Y2-adresse på grund af renovering, men grundet separation og senere skilsmisse fra sin daværende ægtefælle. Samtidig er A ikke flyttet tilbage til Y2-adresse. Ifølge vores oplysninger flyttede IJ fra Y2-adresse i oktober 2017 (vi kan dog forstå, at hun har flyttet Folkeregisteradresse 19. september 2017), hvorefter ejendommen ikke var beboelig grundet defekt på varmerørledning, som havde forårsaget en større vandskade i ejendommen. Renoveringen var således ikke årsagen til, at A fraflyttede Y2-adresse. Fraflytning fra adressen var sket ca. 10 måneder før skaden på ejendommen og var alene begrundet i separationen og den senere skilsmisse fra IJ.

Renoveringen af Y2-adresse er afsluttet og ejendommen blev straks herefter udlejet uopsigeligt fra A' side pr. 1. juni 2018 for en periode på 3 år. Vi henviser til vedlagte lejekontrakt (bilag 3).

A har således ikke boet i ejendommen på Y2-adresse siden 24. november 2016.Det faktum, at A ikke flytter tilbage til ejendommen og udlejer denne - så snart det er muligt efter renoveringen, er dokumentation nok for, at der ikke kan være tale om en midlertidig ordning. A har ikke haft til hensigt at flytte tilbage til Y2-adresse. Dette understøttes ligeledes af, at A er flyttet til England, hvor han bor med sine nye ægtefælle. Det kan oplyses, at der ikke er søgt om opholdstilladelse i Danmark for ægtefællen, men i England, hvor ægteparret er bosat i dag.

SKM2010.725 omhandler et ægtepar, der i en længere periode har beboet en ejendom, ejendom 1. Ægteparret arver ejendom 2, og ægteparret flytter fra ejendom 1 til ejendom 2 i en periode på 6 måneder. De flytter i denne periode også folkeregisteradresse til ejendom 2. Ægteparret flytter herefter til en nykøbt ejendom, ejendom 3, og sætter ejendom 1 til salg. Byretten fandt i denne sag, at ejendom 2 havde karakter af et midlertidigt opholdssted, idet ægteparret havde rådighed over ejendom 1 i hele perioden frem til overtagelse af ejendom 3. Byretten fandt, at dette vejede tungere end dokumenteret el-forbrug og den ændrede folkeregisteradresse.

Efter vores opfattelse er A' situation og SKM2010.725 heller ikke sammenlignelige. I SKM2010.725 stod ejendom 1 tom og til disposition for ægteparret. Y2-adresse har ikke stået tom og til disposition for A i perioden, hvor han boede i lejligheden på Y1-adresse Y2-adresse var som nævnt ovenfor (alene) beboet af A tidligere ægtefælle IJ. A og IJ havde ikke mulighed for at bo under samme tag grundet separationen og den senere skilsmisse. Efter IJ flyttede, har ejendommen været under renovering og derefter er ejendommen lejet ud.

SKM2017.91.BR omhandler en situation, hvor Byretten ikke fandt det godtgjort, at der forelå en mundtlig aftale mellem familiemedlemmer om køb af en ejerlejlighed forud for den egentlig underskrift af skøde. Samtidig var den i sagen omhandlende ejerlejlighed kun beboet af den pågældende skatteyder i 1 måned efter erhvervelsen, hvorefter den blev solgt.

Efter vores opfattelse er A' situation og SKM2017.91.BR heller ikke sammenlignelige, idet der i A' situation ikke består tvivl om A' ejerskab over Y1-adresse, samtidig med, at der er tale om en væsentlig længere beboelsesperiode. A har beboet Y1-adresse i et år, imens skatteyderen i SKM2017.91.BR kun beboede den pågældende ejerlejlighed i en måned.

Der er således ingen af ovenstående afgørelser, som er sammenlignelige med A' situation, og derfor burde SKAT ikke henvise til disse som en del af deres afgørelse for, at A ikke har beboet sin ejendom på Y1-adresse, eller at boligen ikke kan anses for en permanent bolig for A. SKATs henvisning bærer præg af, at SKAT ikke har taget stilling til faktum i sagen, samt at SKAT derved har truffet en beslutning på et forkert grundlag.

Samlet set er det vores vurdering, at Y1-adresse skal anses for at have tjent som reel, permanent bolig for A, idet A boede i lejligheden i en periode på ca. 1 år (24. november 2016 til 22. november 2017) og i denne periode ikke rådede over andre lejligheder/boliger, der stod tomme og til hans disposition, samtidig med at fraflytningen af Y2-adresse ikke skyldes forhold, som A egenrådigt var herre over. Det var netop A' hensigt at tage varigt ophold i lejligheden på Y1-adresse, idet han grundet separationen med sin daværende ægtefælle ikke havde mulighed for at bo i sit tidligere fælles hjem med den daværende ægtefælle. Det har heller ikke været A' intention at flytte tilbage til ejendommen, hvilket det faktum, at boligen er udlejet uopsigeligt i 3 år efter renovering, og at A senere er fraflyttet Danmark, dokumenterer.

Ad 3) Vedr. forbrug af el og varme på Y1-adresse i perioden fra 24. november 2016 til 22. november 2017.

SKAT begrunder desuden deres afgørelse med, at forbrug af el og varme efter deres opfattelse er lavt.

På tidspunktet, hvor SKAT efterspurgte varmeregnskab, var varmeregnskabet for 2017 endnu ikke opgjort. Det var derfor alene varmeregnskabet for 2016, der blev indsendt (bilag 4).

På side 2 i 2016-opgørelsen fra G2- virksomhed fremgår det forbrug, der er registreret på de målere, der er installeret i A' lejlighed. Forbruget udgør samlet 7,05 måleenheder. Varmemålerne på A' radiatorer er såkaldte "fordelingsmålere", dvs. de registrerer varmen i hver enkelt lejlighed. Forbruget holdes op mod ejendommens samlede forbrug, hvorefter de enkelte lejligheders andel beregnes. A' endelige varmeregning er således ikke kun afhængig af A' eget forbrug, men også ejendommens samlede varmeforbrug.

I 2016 stod Y1-adresse i perioden frem til 24. november tom, da lejligheden var under gennemgribende renovering. Varmeregnskabet, der blev indsendt til SKAT, dækker derfor kun en mindre del af den samlede periode, hvor A boede på Y1-adresse.

A' samlede betaling til varme i 2016 udgjorde et beløb på i alt 1.380,12 kr., hvor lejligheden primært stod tom/var under renovering. Til sammenligning udgjorde A' samlede betaling til varme i 2017 et beløb på i alt 3.318,10 kr., hvor lejligheden var beboet den største del af året (bilag 5). Vi beder i den forbindelse Skatteankestyrelsen bemærke, at A' arbejdsmønster er af en karakter, hvor han har mange rejsedage. Dette har været således siden A flyttede til Danmark i slutningen af 2010. A var derfor ikke i Danmark alle ugens dage, som det også har været tilfældet de mange foregående år, hvor A har besiddet en stilling med stor rejseaktivitet og været hjemmehørende og haft bopæl i Danmark. A' forbrug skal derfor ikke sammenlignes med en skatteyder, som bruger sin bolig hver dag. Endvidere kan det oplyses, at A har betalt fuld skat i Danmark med fradrag for skat betalt i England for hans engelske arbejdsdage for hans engelske arbejdsgiver. Øvrige udenlandske arbejdsdage er beskattet i Danmark. SKAT har fuld adgang til at se den rejseaktivitet, som A har haft, mens han har været bosiddende i Danmark. Dokumentationen for hotelovernatninger i London i perioden 24. november 2016 til 22. november 2017 er sendt til SKAT i forbindelse med anmodning om det bindende svar (bilag 6).

Dertil er der fremsendt en el-opgørelse til SKAT fra G8-virksomhed (bilag 7). Opgørelsen dækker perioden fra 27. oktober 2016 til 31. oktober 2017, og el-forbruget er opgjort til 314 kWh. Efterfølgende (den 21. juni 2018) har A modtaget en e-mail fra G1-virksomheds kundeservice (bilag 8) om, at de - baseret på en aflæsning den 2. december 2017 - har fundet, at den tidligere estimerede aflæsning var sat for lav. Ifølge henvendelsen fra G1-virksomheds kundeservice var det reelle forbrug 3.567 kWh. Igen beder vi Skatteankestyrelsen bemærke, at A' arbejdsmønster er af en karakter, hvor han har mange rejsedage i forbindelse med sit arbejde. Han opholdt sig derfor ikke alle ugens dage i Danmark, som også nævnt ovenfor.

Under SKATs referencer til praksis, henvises der under punktet "Forbrug (varme, vand, elektricitet og gas) til SKM2004.221.VLR, hvor Landsretten udtalte, at et el-forbrug på 51 kWh over en periode på 5 måneder var af et omfang, der talte imod, at ejeren havde boet på ejendommen. Vi bemærker i den forbindelse, at A' el-forbrug var væsentlig højere.

Det er vores opfattelse, at SKAT ikke i deres begrundelse har taget hensyn til A' arbejdsmønster eller ønsket yderligere dokumentation for hans forbrug af el og varme m.v. Ligesom et personligt møde er blevet afvist, hvor yderligere fakta eller spørgsmål fra SKATs side kunne være afklaret.

Såfremt hans forbrug skal være afgørende for, om SKAT vil vurdere, om A har beboet ejendommen, skal hans forbrug sammenlignes med andre single-skatteydere med stor rejseaktivitet for deres udenlandske arbejdsgivere. Det er ikke oplyst eller dokumenteret yderligere fra SKAT, hvad der ligger til grund for SKATs vurdering af, at A har et lavt forbrug af el og varme.

Vi har desuden vedlagt kopi af Wi-Fi-aftale gennem G3- virksomhed, som A tegnede kort tid efter indflytningen på Y1-adresse A var på det tidspunkt allerede eksisterende kunde hos G3- virksomhed, da han i 2015 oprettede et sim-kort til sin iPad gennem G3- virksomhed. På den baggrund - og på grund af folkeregisteradressen på Y2-adresse - står Y2-adresse anført som A' adresse under "kundeinformation" på side 1 i WiFi-aftalen (bilag 9). Vi beder i den forbindelse Skatteankestyrelsen bemærke, at der på Y2-adresse var Wi-Fi gennem en G4- virksomhed-pakke, hvorfor det alene var grundet flytningen til Y1-adresse, at A oprettede en ny Wi-Fi-aftale med G3- virksomhed.

Ad 4) Vedr. det forhold, at A ikke havde flyttet folkeregisteradresse til Y1-adresse i perioden 24. november 2016 til 22. november 2017.

Det bør ikke have betydning, at A ikke har haft sin folkeregisteradresse på adressen Y1-adresse

Som også oplyst i vores anmodning om bindende svar indsendt til SKAT, fremgår det af den Juridiske Vejledning, afsnit C.H.2.1.15. 7 om beboelseskravet og begrebet husstand, at tilmeldingen til folkeregisteret på en adresse ikke har selvstændig betydning for, om et hus eller en lejlighed skal anses for at have tjent som bolig for ejeren. Tilsvarende er det heller ikke en tilstrækkelig begrundelse til at fastslå, at en ejendom ikke har tjent som bolig, at ejeren mangler at melde flytning til adressen.

Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 er avancen på salg af ejerlejligheder skattefri, såfremt ejerlejligheden har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i hele eller dele af ejerperioden.

Det fremgår ikke af bestemmelsen, at ejeren skal have haft sin folkeregisteradresse på boligen, for at salget kan ske skattefrit.

Det er vores vurdering, at dette punkt ikke bør være en del af SKATs vurdering for om boligen har tjent som A' bopæl. Der bør ses bort fra folkeregisteradressen, da dette ikke er relevant i A' sag. SKAT skriver selv i deres afslag, at dette kriterie kun har relevans, såfremt man melder folkeregisteradresse til en bolig i forbindelse med salgsbestræbelser, se SKM2010.168. BR.

Ad 5) Vedr. renovering af Y1-adresse i perioden 24. november 2016 til 22. november 2017.

SKAT skriver, at der er usikkerhed omkring, om lejligheden har været under renovering i perioden, hvor A har beboet lejligheden.

Der skal ikke herske tvivl om, hvorvidt Y1-adresse har været under renovering i perioden fra 24. november 2016 til 22. november 2017.

Som også oplyst til SKAT via A' skattemappe, er Y1-adresse færdigrenoveret i 2016, hvorefter A er flyttet ind. Dette kan også bevidnes af naboer, såfremt Skatteankestyrelsen måtte ønske dette bekræftet fra andre.

Det skal endvidere oplyses, at det må være uden relevans, om boligen har været under renovering inden A flytter ind. Faktum er, at boligen var indflytningsklar på tilflytningstidspunktet, og at den var i en sådan stand, at A kunne bo og anvende sin lejlighed som sin bolig i Danmark. Billeder taget i forbindelse med den færdige renovering og A' indflytning er vedlagt (bilag 10). Det må anses for ganske naturligt, at A ønskede at flytte i sin ejendom i forbindelse med sin separation fra sin ægtefælle og ikke leje en anden bolig.

Ad 6) Vedr. A' arbejdsplads i London

Slutteligt begrunder SKAT deres afgørelse med, at A' arbejdsplads er i London. Vi beder i den forbindelse Skatteankestyrelsen bemærke, at A også som led i sin ansættelse hos tidligere arbejdsgiver havde stor rejseaktivitet til London. Begge A' arbejdsgivere under hans bopælsperiode i Danmark har haft deres hovedkontor i London.

Vi mener desuden ikke, at dette forhold kan eller bør være afgørende for, om A har haft sin primære bolig på Y1-adresse i den omhandlende periode. Det er fuldstændig irrelevant, hvem der er A' arbejdsgiver, når han har bopæl i Danmark og betaler skat af sin globale indkomstskat her.

Det faktum, at A har sin arbejdsplads i London, taler netop for, at hans forbrug af el og varmeforbrug er anderledes end andre uden dette rejsemønster (se ovenfor under Ad 3).

Endvidere finder vi det irrelevant, hvornår A bliver gift i forbindelse med hans fraflytning fra Danmark i forhold til, om han har haft sin bopæl på Y1-adresse. Det faktum, at A senere flytter fra Danmark til England, hvor han bor med sin nye ægtefælle, er netop endnu et argument for, at boligen på Y1-adresse ikke har været anvendt midlertidigt i det fulde år, hvor A har boet der. A vender som beskrevet ikke tilbage til Y2-adresse, men flytter til London, hvor han bor i dag med sin nye ægtefælle.

Afsluttende bemærkninger

Det er vores vurdering, at A har fremlagt dokumentation for, at han har boet og haft sin primære bolig på Y1-adresse i 1 år. Der er fremlagt dokumentation for dette til SKAT, samt anmodet om møde for en afklaring af den usikkerhed, som SKAT mente, der forelå. Det er korrekt, at det påhviler ejeren at dokumentere, at ejendommen har tjent til bolig for ham i en del af perioden, han har ejet ejendommen, men når både fakta og dokumentation foreligger for dette, kan SKAT ikke subjektivt afvise, at A har haft sin bopæl der. Det er desuden uklart, hvilken yderligere dokumentation SKAT har ønsket fremlagt som bevis for, at A har haft sin bopæl på Y1-adresse, idet A' ønske om et møde med SKAT blev afvist af SKAT.

Det er vores vurdering, at A skattefrit kan sælge sin lejlighed beliggende Y1-adresse jf. ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, idet lejligheden har tjent som A' eneste bolig i perioden fra 24. november 2016 til 22. november 2017. A har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for dette til SKAT."

Klagerens repræsentant har supplerende anført:

"…Skattepligt til Danmark i perioden 24. november 2016 til 22. november 2017.

Vi vil særligt gøre opmærksom på, at A i hele perioden har været anset for fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark ud fra den forudsætning, at Skattestyrelsen har anset A for at have bopæl i Danmark. Dvs., at A har boet på Y1-adresse fra den 24. november 2016 til 22. november 2017, da han ikke har haft mulighed for at bo på Y2-adresse (se tidligere fremsendt bilag 2 udtalelse fra A skilsmisseadvokat herunder, at boligen efterfølgende er udlejet uopsigeligt i 3 år).

A har selvangivet i Danmark i overensstemmelse hermed og betalt dansk skat i hele perioden. A har været global indkomstbeskattet i Danmark af alle hans indkomster. Hvis det er Skattestyrelsens vurdering, at Y1-adresse ikke har tjent som bolig for A, og da A ikke har haft rådighed over nogen anden bolig, må A' fulde skattepligt til Danmark anses for ophørt den 24. november 2016. A kan ikke anses for at have den fornødne tilknytning til Danmark i perioden, hvis han ikke har en bolig til rådighed, og han er derfor begrænset skattepligtig til Danmark.

Såfremt Skatteankestyrelsen skulle nå frem til, at A ikke har boet i lejligheden, må den nødvendige konsekvens heraf være, at A' fulde skattepligt til Danmark ophørte i forbindelse med fraflytning fra Y2-adresse den 24. november 2016. Det har den konsekvens, at Danmark ikke kan beskatte A' globale indkomst i perioden fra den 24. november 2016, da A fra denne dato ikke længere har bopæl til rådighed i Danmark og dermed er begrænset skattepligtig. Det betyder, at hans fraflytning fra Danmark må rykkes frem til den 24. november 2016.

A nærmeste tilknytning vil herefter være til England, hvor han har sin arbejdsgiver, og hvor han har flest opholdsdage i løbet af skatteår. Endvidere bor hans nuværende ægtefælle, som A har mødt i perioden fra den 24. november 2016 til 22. november 2017, ikke i Danmark men i henholdsvis USA og UK. Indkomstopgørelser i perioden må herefter genoptages, idet Danmark ikke vil være tillagt beskatningsretten til A' globale indkomst, da A er begrænset skattepligtig, da han ikke har en bolig i Danmark. A har endvidere ikke arbejdsdage i Danmark, men har kun opholdt sig i Danmark i weekenderne.

Der er derfor ikke sammenhæng mellem Skattestyrelsens bindende svar om, at A ikke har boet på Y1-adresse, og at Skattestyrelsen forsat vil beskatte hans globale indkomst i perioden, da dette vil kræve at A har en bolig til rådighed, som han bor i.

……

Høringssvar af 19. juni 2018

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, herunder bemærkninger til vores høringssvar af 19. juni 2018 er det oplyst, at det er Skattestyrelsens opfattelse at der ikke er behov for et møde.

Der er ikke behov for fremsendelse af yderligere dokumentation, der kan understøtte at A har boet i boligen.

Vi skal hertil bemærke, at vi har henvendt os til Skattestyrelsen for at få oplyst, hvilken yderligere dokumentation Skattestyrelsen ønsker for, at A har boet på Y1-adresse. Der har løbende været dialog med Skattestyrelsen telefonisk vedrørende dokumentation fremsendt og hvilken yderligere dokumentation, der ønskes af Skattestyrelsen."

Klagerens repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"… Skatteankestyrelsen finder det sandsynliggjort, at A tog ophold på Y1-adresse i perioden fra den 24. november 2016 til den 22. november 2017, men hverken tilstrækkelig godtgjort eller sandsynliggjort, at A' ophold på Y1-adresse havde karakter af reel, permanent beboelse. Skatteankestyrelsen er ikke af den opfattelse, at A - som eneejer af begge ejendomme - ikke længere havde rådighed over ejendommen på Y2-adresse. Ifølge Skatteankestyrelsen, kan den omstændighed, at A og hans tidligere ægtefælle var separeret og som følge deraf aftalte, at A' tidligere ægtefælle forblev boende på Y2-adresse, ikke føre til, at A ikke længere havde rådighed over Y2-adresse.

Vi er uforstående over for, at Skatteankestyrelsen i deres vurdering vægter A' tekniske rådighed (ejerskab) over Y2-adresse tungere end hans reelle rådighed (beboelse), samt at Skatteankestyrelsen underkender det forhold, at en separation og senere skilsmisse af personlige årsager kan føre til, at det er udelukket for ægtefællerne at bo under samme tag. Det er ganske naturligt at det aftales, at en af parterne en periode forbliver boende på ægtefællernes tidligere fælles adresse. A lod - trods sit eneejerskab over Y2-adresse - sin tidligere ægtefælle blive boende på Y2-adresse i perioden frem til at ejendommen blev udlejet for at være imødekommende i forbindelse med den senere skilsmisse, og fordi han netop havde Y1-adresse til rådighed. Hans tidligere ægtefælle havde ikke umiddelbart en anden adresse, hun kunne flytte til.

Samtidig lægger Skatteankestyrelsen i deres forslag til afgørelse vægt på, at klageren ikke har dokumenteret flytning af bohave fra Y2-adresse til Y1-adresse, men at der i stedet er købt nyt indbo til Y1-adresse i G5 - virksomhed.

Da A daværende ægtefælle forblev boende på Y2-adresse under separationen, og da skilsmisseaftalen om opdeling af ægtefællernes fælles inventar osv. ikke var endelig, var A nødsaget til at købe nyt inventar til Y1-adresse, så adressen med det samme kunne benyttes som hans bolig. Manglende flytning af bohave fra Y2-adresse bør derfor ikke tillægges betydning.

Skatteankestyrelsen lægger i deres forslag til afgørelse desuden vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for forsikringer eller andre abonnementer på ejendommen.

Der er tidligere redegjort for A' internabonnement. A' forsikringsforhold kan ikke have afgørende betydning.

Skatteankestyrelsen nævner i øvrigt Højesterets dom, SKM2007.74.HR, i forbindelse med kravet om at en ejendom skal have tjent til reelt, permanent beboelse. SKM2007.74.HR omhandler en skatteyder, der i en periode på 4 ½ måned havde folkeregisteradresse på en ejendom, som han herefter solgte. Skatteyderen flyttede ind i ejendommen medio februar 1999, men salgsbestræbelserne var allerede påbegyndt forinden indflytningen (medio januar 1999). Skatteyderen medtog ikke bohave til den omstridte ejendom, og flyttede efter salget tilbage til dennes tidligere bopæl, hvor skatteyderens samlever og fælles barn fortsat havde boet i den pågældende periode. Højesteret fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at ejendommen reelt havde tjent til bolig for ham, hvorfor fortjeneste ved salg af ejendommen ikke var skattefri.

For god ordens skyld bemærker vi, at A' situation og SKM2007.74.HR efter vores opfattelse ikke er sammenlignelige, ligesom det heller ikke var tilfældet med de øvrige sager, der var henvist til i SKATs afgørelse. I SKM2007.74.HR var skatteyderens salgsbestræbelser påbegyndt allerede inden indflytning i ejendommen, hvorimod A først påbegyndte salgsbestræbelser efter, at lejligheden på Y1-adresse havde tjent som A' eneste og reelle bolig i et år. Salget skete desuden i forbindelse med hans flytning til UK. Desuden flytter skatteyderen i SKM2007.74.HR tilbage til sin tidligere bopæl efter 4 ½ måned. A bor væsentlig længere på Y1-adresse, og flytter ikke tilbage til sin tidligere adresse på Y2-adresse. Desuden er A blevet skilt fra sin daværende ægtefælle. I SKM2007.74.HR forblev skatteyderens samlever og deres barn boende i deres tidligere fælles hjem i hele perioden, og der var ikke tale om samlivsophævelse. Skatteyderen havde i SKM2007.74.HR ikke medtaget bohave. Bohavet befandt sig fortsat i skatteyderens tidligere hjem, hvor dennes familie blev boende. I A' tilfælde forblev bohavet på Y2-adresse, fordi A og hans daværende ægtefælle endnu ikke var endeligt skilt (men under separation). Der er efter vores opfattelse derfor tale om to usammenlignelige situationer, og SKM2007. 74.HR er ikke relevant i nærværende sag.

Såfremt det ønskes, kan der indhentes udtalelser fra A' søster og evt. underbo, der bevidner, at A havde fast bopæl på Y1-adresse i den omhandlende periode.

Samlet set er det fortsat vores vurdering, at Y1-adresse har tjent som A' eneste reelle, permanente bolig i perioden fra den 24. november 2016 til den 22. november 2017, da han beboede adressen og det faktum ikke havde rådighed over Y2-adresse i denne periode. Vi mener, at A har fremlagt dokumentation for dette. A bør derfor skattefrit kunne sælge sin lejlighed beliggende Y1-adresse, jf. ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. l."

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens§ 1, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i loven.

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens§ 8, stk. 1, at fortjeneste ved afståelse af en- og tofamiliehuse og ejerlejligheder dog ikke skal medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne nævnt i bestemmelsens nr. 1, 2 eller 3.

Sagen angår alene om ejerlejligheden Y1-adresse, kan anses for at have tjent til bolig for klageren i en del af den periode, hvori han har ejet ejerlejligheden.

Ejendomsavancebeskatningslovens§ 8, stk. 1, stiller ikke krav om beboelsens længde, men ejendommen skal have tjent til reel, permanent beboelse. Det fremgår bl.a. af Højesterets dom SKM2007.74.HR.

Det påhviler klageren at dokumentere, at ejendommen har tjent til bolig for ham eller hans husstand i en del af den periode, han har ejet ejendommen.

Klageren har ikke flyttet folkeregisteradresse fra Y2-adresse til Y1-adresse.

Landsskatteretten finder det sandsynliggjort, at klageren tog ophold på Y1-adresse i perioden 24. november 2016 til den 22. november 2017, men hverken tilstrækkeligt godtgjort eller sandsynliggjort, at klagerens ophold på Y1-adresse havde karakter af reel, permanent beboelse.

Landsskatteretten er ikke af den opfattelse, at klageren - som eneejer af begge ejendomme - ikke længere havde rådighed over ejendommen på Y2-adresse. Den omstændighed, at klageren og dennes daværende ægtefælle var separeret og som følge heraf aftalte, at klagerens daværende ægtefælle tog ophold på Y2-adresse, kan ikke føre til, at klageren ikke længere havde rådighed over ejendommen.

Der er endvidere lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret flytning af bohave, idet flytningen, efter det oplyste, er foretaget af klagerens søster, der har købt nyt indbo i G5 - virksomhed. Derudover er der ikke fremlagt dokumentation for forsikringer eller andre abonnementer på ejendommen.

Landsskatteretten kan endelig ikke tage stilling til det af repræsentanten anførte om klagerens skattepligt til Danmark, da det ikke er omfattet af SKATs bindende svar. Den påklagede afgørelse stadfæstes…"

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og NK.

A har forklaret blandt andet, at hans arbejde hovedsageligt består af at skaffe kapital fra internationale investorer. Han har netop afsluttet et kontraktmæssigt samarbejde med G6- virksomhed. Hans job fordrer en stor rejseaktivitet, som har været besværliggjort under covid-19. Han besøger pensionskasser og banker, og det kræver et fysisk fremmøde for at kunne fremvise produktet.

Han købte lejligheden på Y1-adresse i 2015. Han havde igennem en periode diskuteret med sin tidligere ægtefælle, IJ, hvornår hendes datter SL skulle flytte hjemmefra. Han købte lejligheden, idet det var et godt tilbud, og idet han tænkte, at SL kunne flytte derind. IJ var enig i, at SL skulle flytte, men hun var ikke enig i, at det skulle være til Y1-adresse. SL ville ikke bo i lejligheden, da hun først så den, og hun syntes i øvrigt, at der var for mange gamle mennesker. Lejligheden stod derefter tom. Han havde et travlt liv på det tidspunkt. Da han tilmed havde en del kontanter stående på kontoen, var han ikke tvunget til at leje den ud. Hvis SL var flyttet ind i lejligheden, var den ikke blevet istandsæt på den måde, som den faktisk blev. Han gik i gang med at renovere den i 2016.

Hans intention med renoveringen var, at den skulle være i bedre stand. Han talte med sin søster, der er arkitekt, om det. Han overvejede enten salg eller udlejning af lejligheden. Badeværelset var gammelt og var det, der trængte mest til at blive renoveret. Han havde i 2015 ikke umiddelbare planer om selv at flytte ind i ejendommen. I løbet af sommeren 2016 flyttede IJ ind i Y3-adresse, hvor hun boede hos sin datter, og han begyndte at overveje, hvad han skulle gøre med det store hus på Y2-adresse. Han ville gerne have et mere frit/enkelt liv med få ting samt en mindre lejlighed. Han begyndte at lægge planer om at flytte køkkenet, ændre faldstammer osv. Målet var at gøre lejligheden mere enkel. Han overvejede ikke at blive boende på Y2-adresse, for det var ikke ideelt for ham at bo alene på 500 kvm, når han samtidig skulle rejse rundt i verden. Han ville gerne have et mere simpelt liv og have lidt mere frihed til at rejse rundt.

IJ havde det i sommeren skidt med sin datter, og ville gerne flytte tilbage til Y2-adresse. Hun var glad for at flytte tilbage til Y2-adresse. Skilsmissen var ikke endeligt afsluttet på daværende tidspunkt, og det var et større slagsmål med advokater m.v. Det var nemt for ham at flytte ind på Y1-adresse. Han fik et job hos G6- virksomhed i oktober 2016. De 107 overnatninger, som han har haft i London og udlandet i øvrigt i 2017, er et typisk billede på de sidste 15 år.

I perioden mellem 2011 og 2015 fløj han typisk afsted mandag morgen og kom hjem torsdag aften. Han boede samme sted, når han var væk. Typisk havde han 3 overnatninger ude om ugen. Han har været Pandion kunde i 15 år hos G7- virksomhed.

Det var hans søster, NK, der hjalp ham med renoveringen. Han var selv væk og talte med hende i telefonen, og så var det nemt, at det var hende, der stod for indretningen. Hun er arkitekt. Han flyttede ikke til London med det samme, da han godt kunne lide at bo i Danmark. Aftalen om rejseomkostninger i hans kontrakt med G6- virksomhed var en kopi af den aftale, som den han tidligere havde haft med G8- virksomhed. Han havde i 2016 ikke nogen intention om at flytte til London. Han føler sig mest hjemme i København. Han har sit arbejdsliv i London, hvor han har et jakkesæt og en tandbørste.

Han flyttede fra Y2-adresse i november 2016, hvor han flyttede ind på Y1-adresse. Han tog ikke sine møbler med. Han medbragte bare sin kuffert med sine jakkesæt m.v. Da han lejede huset ud til (red.tekst.fjernet), betragtede han de tilbageværende møbler som upersonlige. Til at starte med var indretningen i lejligheden ikke så personlig, som den senere blev. Han var ikke enig med IJ om, hvilke ting der var hvis. Møblerne på Y2-adresse ville ikke passe ind i lejligheden på Y1-adresse, så han havde ikke noget behov for at tage møblerne med sig. Han ønskede derudover at købe møbler fra ny. Det var et vilkår i skilsmissen, at han overtog al indbo og kunst.

Han kunne ikke overnatte på Y2-adresse i perioden fra november 2016 til november 2017. Sin post kunne han hente uden for i postkassen på fortovet. Hans mor kom også forbi huset og hentede noget af hans post. Han var ikke adviseret om, at der havde været en vandskade i ejendommen, før end IJ var flyttet ud. Han overnattede ikke en eneste gang på adressen, og han var ikke indenfor heller. Kun i begyndelsen af perioden var han inden for, og det var da han skulle hente de sidste af sine personlige ting. Da han flyttede ind på Y1-adresse gjorde han sig mange tanker om sit liv. Det var en ny base for at finde ud af, hvad han så skulle. Han genoptog ikke sit forhold til IJ, og de kommunikerede kun igennem advokater. De har først talt sammen igen inden for det sidste år.

Han mødte sin kone, OC, i sensommeren 2016 i New York. De mødtes igen i London i november 2016. De begyndte at se mere til hinanden, og hen over foråret blev det mere seriøst. De besluttede derfor, at OC skulle flytte til London og bo sammen med ham, ligesom hendes søn skulle flytte fra New York og starte skole i London. Da han flyttede ind i lejligheden i 2016 havde han ikke planer om at flytte til London med OC. Hun havde heller ikke planer om at flytte fra New York. De boede sammen i London i 2 år. Han er skilt fra OC i dag. Da Brexit blev effektueret, gjorde det hans arbejde besværligt. EU-lovgivningen kræver, at en salgsperson i EU skal sidde i EU, når der ringes til en investor inden for EU. Han flyttede derfor til København, og OC flyttede med. Han er startet som selvstændig og bor i dag i Y3-adresse. Da han skulle sælge lejligheden, satte han den dyrt, idet han ikke havde behov for pengene. Han endte med at få udbudsprisen. På daværende tidspunkt var det den dyreste kvadratmeterpris, der var handlet nogensinde i området.

Da han flyttede ind på Y1-adresse, anskaffede han sig et mobilt wifi. Man kan ikke købe et mobilabonnement uden en folkeregisteradresse, og dette er grunden til, at det af aftalen fremgår, at hans adresse er på Y2-adresse. Hans liv på Y1-adresse bar også præg af hans rejser. Han har spist sushi flere gange, end han har dokumenteret under sagen. Køkkenet er indrettet til et "cityliv". Når han landede i lufthavnen i Kastrup, tog han til Y1-adresse. Han havde ikke andre overnatningsmuligheder i Danmark, og han sov ikke andre steder under sit ophold i København. Da han flyttede ind i november 2016, havde han ikke intentioner om at flytte. Det var hans plan at have lejligheden som fast base, hvor han kunne leve et singleliv, der var nemt og enkelt.

Det var ikke proforma, at han flyttede ind. Han skiftede ikke folkeregisteradresse på daværende tidspunkt efter råd fra sin daværende advokat. Han var bange for, at IJ kunne opnå rettigheder som lejer efter lejeloven, og at han så ikke kunne få hende ud fra Y2-adresse efterfølgende. Han ville gerne have skiftet sin folkeregisteradresse, men advokaten frarådede det. Han betalte ejendomsværdiskat på adressen Y2-adresse, og han har betalt omkring 200.000 kr. årligt. Han købte lejligheden for at SL kunne flytte ind derovre. Y1-adresse er således købt med henblik på udlejning med SL som lejer. Han har også tidligere udlejet ejendomme til sine forældre. Det har været med rådgivning fra R1, som er hans skatterådgiver. Han tog alene sine personlige genstande med ved flytningen. Han er vant til at leve i sin taske. Han har også et hus i Sverige, hvor han også har gamle kasser med dokumenter. De ting, han tog med, var alene personlige genstande. Det var tøj, toiletsager, kufferter og et enkelt billede som han selv har købt. Der blev udarbejdet en inventarliste i forbindelse med udlejningen af ejendommen på Y2-adresse. Alt inventar forblev i huset. Det er muligt, at han har taget en grydeske med sig, men ellers er huset udlejet med alting. I perioden fra november 2017 og frem til marts 2019 stod lejligheden tom og blev senere solgt.

Han mødte OC i Y4-adresse, hvor hun boede dengang. Det var ikke planen oprindeligt, at de skulle flytte sammen i London. Han har besøgt hende i New York en eller to gange.

NK har forklaret blandt andet, at hun er storesøster til sagsøger. A købte oprindeligt lejligheden, fordi hans steddatter trængte til at komme ud af huset. Lejligheden var tænkt som et tilbud til SL om et andet sted at bo, og som stadig var tæt på Y2-adresse. Det gik ikke så godt med at få SL til at flytte ind. Det hele endte med, at det var A, der flyttede ind i lejligheden i stedet for.

Hun er uddannet arkitekt og har erfaring med at samarbejde med håndværkere. A overlod indretningen af lejligheden til hende, idet han rejste meget. De har meget samme stil og har altid arbejdet godt sammen. Hun har nogle kompetencer, som han kan gøre brug af. Hun ville gerne hjælpe ham, idet han befandt sig i en møgsituation.

Foreholdt leverandørlisten på ekstraktens s. 69 forklarede hun, at det ligner en liste, hun har lavet. Hun har brugt mange forskellige leverandører. Der er brugt et G5 - virksomhed-corpus i køkkenet, som så er tilført lækre fronter og en ordentlig bordplade. Man kan ikke sige, at det er et G5 - virksomhed-køkken, der er i lejligheden. Lejligheden er indrettet lækkert, og der er også lavet nogle små finesser med væglamper og andre ting i øvrigt.

Renoveringen var meget omfattende. Det viste sig, at alt det elektriske skulle udskiftes, idet ledningerne var de gamle af stof. SL var i starten meget kritisk over for det lille køkken, og hun foreslog derfor, at køkkenet blev flyttet.

Det blev efterfølgende lavet sådan, at man kan stå i køkkenet med vestlys. Renoveringen blev omfattende, og det hele blev meget lækkert. Det samme gjaldt badeværelset, som også var i oprindelig stand. Da de gik i gang med badeværelset, var alle rørene gamle og rustne. Hun var der mange gange i løbet af forløbet. Det var hende, der koordinerede arbejdet med alle håndværkerne.

Hun har besøgt A på Y1-adresse. Det er hendes indtryk, at han boede på adressen, og det er ikke hendes opfattelse, at han overnattede på Y2-adresse. A og IJ var slet ikke på talefod på daværende tidspunkt. A var også rigtig glad for at være i lejligheden. De talte en del om at downsize, og hun var ikke i tvivl om, at han nød at være der. Underboen kan også bevidne, at A boede i lejligheden, for hun var generet af A på grund af de sutsko han bruger. Det er vidnet, der har sendt nogle billeder til A i en mail. Det er hendes mand, som er fotograf, der har taget nogle billederne. Hun synes selv, at indsættelsen er meget vellykket. Der er mange fine små detaljer. Det var lavet for at A kunne føle sig hjemme, når han kom hjem.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

ANBRINGENDER

Retsgrundlaget

Af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 fremgår følgende:

"Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke. Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun, såfremt 1) ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m² eller 2) der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse eller 3) udstykning ifølge erklæring fra told- og skatteforvaltningen vil medføre værdiforringelse på mere end 20 pct. af restarealet eller den bestående bebyggelse."

Det fremgår således af denne bestemmelse, at fortjeneste ved afståelse af en ejerlejlighed er skattefri, såfremt ejerlejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del eller hele den periode, hvor den pågældende har ejet ejendommen.

Det fremgår ikke nærmere af bestemmelsen, hvor længe ejerlejligheden skal have tjent til bolig for ejeren, førend man opfylder lovens betingelser for at kunne sælge skattefrit. Den nugældende bestemmelse i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 blev indsat i 1989.

Forud for denne lovændring gjaldt der et krav om, at en ejendom eller ejerlejlighed skulle have været ejet i mindst 2 år, førend der kunne opnås skattefrihed ved avancen ved afståelse.

I forlængelse af, at man i 1989 ophævede ejertidskravet på 2 år, opstod der tvivl om, hvorvidt der herefter gjaldt en minimumsperiode i forhold til, hvor længe skatteyder skulle eje den pågældende ejendom eller ejerlejlighed, førend denne kunne sælges skattefrit.

I forbindelse med lovændringen i 1989 blev der afgivet en tillægsbetænkning af Skatteudvalget den 15. december 1989. Heraf fremgår det, at Skatteudvalget havde stillet en række spørgsmål til skatteministeren i forhold til den nye udformning af ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Heraf fremgår bl.a. følgende spørgsmål:

"Spørgsmål 34:

Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det er en tilstrækkelig betingelse, at en ejer af en af de i forslaget omfattede ejendomme blot har beboet denne i én dag for at opnå skattefrihed i forbindelse med et eventuelt salg.

Svar:

I forhold til de gældende regler ophæves kravet om, at beboelsen skal have strakt sig over mindst 2 år. Dermed vil også kortere beboelsesperioder fritages for en eventuel avance-beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Det må dog kræves, at der rent faktisk har været tale om beboelse. I tilfælde, hvor der helt åbenbart er tale om, at ejeren eller dennes husstand blot foretager en proformaindflytning, dvs. at der reelt ikke er tale om beboelse, vil der efter en konkret, ligningsmæssig vurdering være mulighed for at beskatte en eventuel avance efter ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler.

Spørgsmål 47:

Ad besvarelsen af spm. 34, jf. bilag 31.

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt at ændre lovgivningen fra en objektiv retsregel, der både er fornuftig og indebærer retssikkerhed for borgerne, til en regel, der indebærer en ligningsmæssig og skønsmæssig vurdering med hensyn til, hvornår skatteyderen reelt har opfyldt beboelseskravet?

Spørgsmål 48:

Hvor lang tid skal en person som minimum have boet i sin ejendom for at kunne være helt sikker på, at skattemyndighederne ikke rejser sag overfor den pågældende i relation til spørgsmålet vedrørende proformaindflytning?

Svar:

Der er således ikke tale om, at man med lovforslaget ændrer en objektiv regel til en regel, der indebærer en ligningsmæssig og skønsmæssig vurdering. Tværtimod vil en række skønsmæssige afgørelser bortfalde efter lovforslaget. Eneste betingelse for skattefritagelse er herefter, at skatteyderen - som det også hidtil har været tilfældet - skal have beboet ejendommen. Blot er der ikke længere krav om, at beboelsen skal have strakt sig over en bestemt periode. Det vil være overordentligt sjældent, at der vil kunne rejses tvivl om, hvorvidt en skatteyder har beboet en ejendom. Selv meget kortvarige beboelsesperioder vil blive godkendt. Den altovervejende hovedregel vil således være, at skatteyderens oplysninger lægges til grund for den skattemæssige behandling af en eventuel ejendomsavance.

Spørgsmål 55:

Ad besvarelsen af spørgsmål 47 og 48.

Der ønskes en uddybning af, hvad der nærmere forstås ved meget kortvarige beboelsesperioder.

Svar:

Regeringens lovforslag indebærer, at den eneste betingelse for skattefrihed af en eventuel avance ved afståelse af en ejerbolig er, at skatteyderen eller dennes husstand har beboet den pågældende ejendom. Længden af denne beboelse vil herefter ikke være afgørende, og som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 47 og 48 vil selv meget kortvarige beboelsesperioder berettige til skattefritagelse. Det gælder også, selvom beboelsen kun har strakt sig over f.eks. et par dage. Statuering af beboelse i denne sammenhæng kan principielt ikke gøres afhængig af længden af beboelsesperioden."

Det fremgår således her meget klart af lovforarbejderne, at selv meget kortvarige beboelsesperioder vil blive godkendt i forhold til statuering af skattefrihed for en ejendomsavance i henhold til ejendomsavanceskattelovens § 8.

Det fremgår videre meget klart af lovforarbejderne, at man som altovervejende hovedregel lægger skatteyderens oplysninger til grund for den skattemæssige behandling af en eventuel ejendomsavance.

I praksis er dette kommet til udtryk ved flere domme. Der henvises for det første til SKM2010.493.BR. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, hvorefter avancen ved salg af skatteyderens ejendom ville være skattefri. Skatteyderen havde forud for opholdet på ejendommen boet i nogle måneder hos sine forældre. Efter 4-5 måneder solgte han ejendommen og flyttede tilbage til forældrene og boede i ca. 1,5 måned. Skatteyderen var 35 år og havde i flere og længerevarende perioder af sit voksenliv været tilmeldt folkeregistret på forældrenes adresse.

Under sagen blev der afgivet en række samstemmende forklaringer om, at skatteyderens ophold hos forældrene kun havde været kortvarigt og af midlertidig karakter. Skatteyderens mor forklarede, at skatteyderens tidligere tilmeldinger til folkeregisteret på forældrenes adresse kun havde været af praktiske hensyn til postlevering, og at han ikke havde boet hos dem ud over de kortvarige perioder før og efter opholdet på den efterfølgende solgte ejendom. Retten fandt, at skatteyderen havde beboet den efterfølgende solgte ejendom med henblik på varigt ophold, og at skatteyderen ikke i tidsrummet havde haft rådighed over en anden bolig.

Byretten anførte i præmisserne bl.a. følgende:

"Efter oplysningerne om længden og karakteren af S' beboelse af ejendommen sammenholdt med oplysningerne om samlivsophævelsen, der førte til, at han flyttede alene ind på ejendommen og de faktiske oplysninger om tidspunktet for salgsbestræbelserne og baggrunden for disse, finder retten, at S har beboet ejendommen - - - 118 i Tilst med henblik på varigt ophold, hvorfor fortjenesten ved salget af ejendommen er skattefri for ham i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Den omstændighed, at S kortvarigt forinden beboelsen af ejendommen opholdt sig hos forældrene, og at han - inden han flyttede ind i sin nyerhvervede bolig i Skæring i juni 2004 - kortvarigt igen opholdt sig hos forældrene, ses ikke at ændre herpå. Her lægger retten vægt på, at S efter det oplyste lejlighedsvist i sit voksne liv har valgt at bo kortvarigt hos forældrene eller blot at have adresse der af praktiske årsager. Retten har ikke fundet, at S af denne grund reelt har rådet over flere boliger i perioden."

Fra praksis henvises videre til SKM2016.95.BR. Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgerens ejendom havde tjent til hans bolig ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, i perioden fra en foretaget udstykning og til salget af ejendommen. Sagsøgeren og dennes familie fraflyttede ejendommen i juli 2008 på grund af sagsøgerens utroskab. Sagsøgeren flyttede alene tilbage til ejendommen i august samme år. Der var i juni 2008 taget skridt til udstykning, således at arealkravet ville blive opfyldt. Udstykningen blev gennemført i oktober 2008. Med skødedato den 3. december 2008 solgtes ejendommen med overtagelse den 1. januar 2009, hvorefter sagsøgeren igen flyttede sammen med sin familie i en lejebolig.

Retten fandt, hovedsageligt på grund af de afgivne forklaringer, at bopælsbetingelsen var opfyldt. Af byrettens præmisser fremgår følgende:

"Sagsøgeren har detaljeret forklaret om, at han og hans familie efter ønske fra hans ægtefælle på grund af hans utroskab på adressen flyttede fra - - - 8 omkring den 1. juli 2008, men at der opstod et brud mellem ham og hans ægtefælle på grund af han troskab, og at han som følge heraf måtte flytte tilbage til ægtefællernes tidligere fælles adresse, - - - 8. Det fremgår, at han meldte flytning tilbage til - - - 8 som folkeregisteradresse den 16. august 2008, og det fremgår, at en række forskellige forbindelser, herunder forsikring og bank fortsat havde registreret ham som boende på denne adresse. De forklaringer, der er afgivet af ægtefælle, familie og bekendte, bestyrker, at sagsøgeren boede alene på adressen - - - 8 og bestyrker tillige, at parterne havde en alvorlig krise i deres ægteskab, og at dette var grunden til, at de boede hver for sig. Retten lægger vægt på, at der ikke foreligger sådanne ændringer i forbrugsmønster, at det ikke kan være begrundet i, at sagsøgeren boede alene, og at det konstaterede forbrug bestyrker, at ejendommen har været beboet også i 2. halvår af 2008.

Retten lægger endvidere vægt på, at der ikke foreligger anden sandsynlig forklaring end sagsøgerens utroskab på, at familien flere måneder før salget af ejendommen valgte at fraflytte denne. Idet den omstændighed, at sagsøgeren fortsat har betalt ydelser af for-skellig art for den familie og de børn, han var ansvarlig for, samt har ladet disse beholde hovedparten af familiens bohave, ikke taler imod sagsøgerens forklaring om, at det i august 2008 var komme til et brud mellem ham og hans kone, og at han som følge heraf flyttede fra familien og tilbage til - - - 8, finder retten, at sagsøgeren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han i perioden fra medio august 2008 og til årets udgang ikke havde anden bolig til rådighed end - - - 8. Idet sagsøgerens beboelse af ejendommen således må anses for reel, og idet ejendommen således må anses omfattet af skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, tager retten sagsøgerens påstand til følge."

Fra praksis henvises videre eksempelvis til SKM2003.285.LSR, SKM2007.147.HR, SKM2007.217.DEP, SKM2007.691.SR og SKM2008.40.SR.

Det fremgår meget klart af praksis på området, at man tillægger skatteyderens egen forklaring og dennes nærtståendes forklaringer afgørende betydning ved afgørelsen af, hvorvidt betingelserne for skattefritagelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 er opfyldt. Videre viser praksis, at der gives skattefrihed ved selv ganske korte beboelsesperioder i den pågældende ejendom.

Den konkrete sag

Det gøres gældende, at den i sagen omhandlede ejerlejlighed beliggende Y1-adresse har tjent til bolig for A i behørigt omfang i en del af hans ejerperiode, således at betingelserne for skattefrihed i forhold til avancen ved afståelsen af ejerlejligheden er opfyldt i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det gøres gældende, at dette støttes dels på lovens ordlyd, lovens forarbejder samt praksis på området.

Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, har A de facto beboet ejerlejligheden i 1 år i perioden fra den 24. november 2016 til den 22. november 2017. I denne periode havde han ikke overnatningsmulighed på ejendommen Y2-adresse grundet separationen og den efterfølgende skilsmisse fra IJ. Dertil kommer, at A  i en del af den anførte periode var kæreste med hans nuværende ægtefælle OC. A havde således efter fraflytning fra Y2-adresse i november 2016 ingen intentioner om at finde tilbage sammen med IJ, hvilket de facto heller ikke er sket efterfølgende.

Da han flyttede ind i ejerlejligheden beliggende Y1-adresse, var det hans klare intention, at han skulle bebo denne ejerlejlighed i tiden fremover. Da han efterfølgende blev kæreste med hans nuværende hustru OC - og da det var mest hensigtsmæssigt af hensyn til hans arbejde og hendes søn, at de flyttede sammen i London - flyttede han i efteråret 2017 fra Danmark til London. Det fremgår af lejekontrakten fremlagt som bilag 3.

Efter IJs fraflytning af ejendommen Y2-adresse ultimo september 2017 var ejendommen under renovering og annonceret til udlejning. Fra 1. juni 2018 blev ejendommen udlejet på en 3-årig uopsigelig lejekontrakt til (red.tekst.fjernet).

Skatteministeriet anfører i svarskriftet nederst side 4, at A ubestridt ikke flyttede bohave fra Y2-adresse til Y1-adresse. Dette er ikke korrekt, idet A de facto flyttede alle hans personlige ting fra Y2-adresse til Y1-adresse i forbindelse med flytningen i november 2016. Han flyttede som oplyst ikke det fælles indbo, da skilsmissesagen, og herunder bodelingen, på daværende tidspunkt var åben og under diskussion. Det kan videre oplyses, at A i forbindelse med øvrige flytninger på tilsvarende vis har flyttet sine personlige ejendele, men oftest købt nyt indbo til det nye sted, som eksempelvis i forbindelse med den senere fraflytning fra Danmark til London.

Skatteministeriet anfører i svarskriftet nederst side 4 videre, at det er udokumenteret, at As søster købte nyt indbo i G5 - virksomhed. Dette er ikke korrekt. Det er under sagen klart dokumenteret, at As søster har sørget for at indrette ejerlejligheden Y1-adresse efter As ønsker. Dette skete ikke kun ved køb af indbo i G5 - virksomhed, men også via indkøb af møbler og indretningsgenstande fra andre leverandører. A havde en aftale med hans søster om, at hun skulle forestå indretningen, idet han var meget ude at rejse grundet arbejdsmæssige aktiviteter. Det var således helt naturligt, at As søster, som er uddannet arkitekt, forestod dette. Dette er helt sædvanligt i en almindelig familierelation.

Skatteministeriet henviser i svarskriftet øverst side 5 til, at A ikke oprettede forsikringer på Y1-adresse. Det er uklart, hvilke forsikringer Skatteministeriet mener, at A burde havde oprettet i forhold til ejerlejligheden.

Skatteministeriet henviser samme sted til, at A tegnede et mobilt Wi-Fi abonnement, jf. bilag 12, som ikke var særligt knyttet til ejendommen Y1-adresse. Hertil bemærkes, at det i mange år har været helt sædvanligt, at man tegner mobile Wi-Fi abonnementer, som ikke er fast knyttet til en given adresse. Det bemærkes, at der i As ejertid blev installeret fibernet i ejendommen Y1-adresse. Det fremgår af en e-mail dateret den 29. januar 2019, jf. bilag 27. Videre bemærkes, at der var fuld kabel-netværk installeret på ejendommen Y2-adresse, hvorfor A naturligvis anvendte det mobile Wi-Fi abonnement på Y1-adresse.

Skatteministeriet henviser i svarskriftet side 5 til, at A  ikke flyttede folkeregisteradresse fra Y2-adresse til Y1-adresse. Dette skyldes udelukkende rådgivning fra As skilsmisseadvokat. Skatteministeriets synspunkt om, at A kunne have undgået risikoen for, at IJ  kunne påberåbe sig at blive anset som lejer, ved at indgå en tidsbestemt lejeaftale, jf. lejelovens § 80, stk. 1, kan ikke følges.

Realiteten var og er, at A fulgte rådet fra hans skilsmisseadvokat om ikke at flytte folkeregisteradresse til Y1-adresse, så længe skilsmissesagen ikke var afgjort.

A havde absolut ingen interesse i at beholde folkeregisteradresse på ejendommen Y2-adresse længere end højst nødvendigt, idet han jo skulle betale ejendomsværdiskat for ejendommen, så længe han havde registreret folkeregisteradresse på ejendommen. Han havde derfor - hvis ikke skilsmissesagen verserede - en klar interesse i at flytte folkeregisteradressen til Y1-adresse og derved spare et betydeligt beløb i ejendomsværdiskat.

Skatteministeriet anfører i svarskriftet side 5 følgende:

"Det har således aldrig været As hensigt at tage varigt ophold i lejligheden på Y1-adresse Han har således ikke godtgjort, at hans ophold i lejligheden havde karakter af reel beboelse, jf. eksempelvis SKM2009.762.ØLR og SKM2017.623.ØLR. I november 2016 har det enten hele tiden været As hensigt at flytte tilbage til ejendommen på Y2-adresse, eller at flytte permanent til London."

Skatteministeriets betragtninger bestrides. Såfremt Skatteministeriet fastholder, at det aldrig har været As hensigt at tage varigt ophold i den i sagen omhandlede ejerlejlighed Y1-adresse, må Skatteministeriet i sagens natur føre et sikkert bevis for et sådant postulat. Det er ganske uholdbart, at Skatteministeriet mener sig i stand til at postulere, hvilke intentioner A havde i november 2016, idet A i sagens natur selv kun ved, hvilke intentioner han havde på daværende tidspunkt. På daværende tidspunkt havde han hverken intentioner om at flytte tilbage til ejendommen Y2-adresse eller at flytte permanent til London. Han havde derimod i november 2016 kun en klar intention om at flytte ind i ejerlejligheden Y1-adresse og bebo denne lejlighed i årene fremover. Man skal i den forbindelse huske på, at han på daværende tidspunkt lige var kommet ud af et længerevarende forhold, og derfor havde brug for tid alene til at revurdere hans ønsker for det fremtidige liv. Det var derfor helt naturligt, at han ønskede at flytte ind i en nyindrettet og lækker lejlighed på Y1-adresse.

Sammenfattende fastholdes det, at A opfylder betingelserne for skattefrihed i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

3.        ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende, at ejerlejligheden beliggende Y1-adresse, ikke har tjent til bolig for A i en del af hans ejerperiode, hvorfor betingelsen for skattefrihed af avancen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ikke er opfyldt. Avancen er derfor skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Det følger af fast praksis, at det er en betingelse for, at en ejendom kan være omfattet af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, at ejendommen reelt har tjent som bolig, og at der ikke blot er tale om et midlertidigt ophold, jf. eksempelvis U.2006.178 H (M 29) og U.2007.1087/2 H (M 23).

Kravet om, at ejerlejligheden skal have "tjent til bolig", indebærer således andet og mere end den blotte rådighed over ejerlejligheden, ligesom det ikke er ethvert ophold i ejerlejligheden, der kan opfylde kravet om, at ejendommen skal have tjent til bolig for A. Det er A, der har bevisbyrden for, at hans ophold har haft karakter af reel beboelse i lovens forstand, jf. eksempelvis U.2006.178 H (M 29), U.2007.1078/2H (M 23) og U.2011.1114/2 H (M 15).

Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

A købte den 3. april 2015 lejligheden beliggende Y1-adresse (E 256). Lejligheden blev ifølge det oplyste erhvervet med henblik på udlejning, og efter overtagelsen gennemgik lejligheden en større renovering, jf. bilag 1, side 2 (E 12). A solgte ejendommen igen pr. 31. januar 2019 (E 257). Den i sagen relevante periode for As påståede ophold er fra den 24. november 2016 til 22. november 2017, hvor A flyttede til England.

I hele den omhandlende periode rådede A over en anden bopæl end Y1-adresse,, nemlig ejendommen beliggende Y2-adresse, hvilken ejendom han har været eneejer af siden marts 2011 (E 250). A har desuden haft registreret folkeregisteradresse på Y2-adresse, i hele den relevante periode (E 252).

A har således haft ejendommen Y2-adresse til rådighed under hele sit ophold på Y1-adresse - og yderligere en lejlighed i London pr. 1. august 2017 (E 187) - hvorfor ejerlejligheden derfor som udgangspunktet ikke har tjent som bolig, jf. eksempelvis U.2006.178H (M 29).

Den omstændighed, at IJ tog ophold på ejendommen Y2-adresse under parternes separation og skilsmisse, indebærer ikke, at A ikke længere havde rådighed over ejendommen. Det gøres gældende, at As påståede ophold på Y1-adresse ikke har haft karakter af reel beboelse, allerede fordi opholdet på Y1-adresse, var en midlertidig ordning under separationen og skilsmissen fra IJ. Det fremgår således af bilag 5 (E 249), at IJ blev overladt ejendommen under skilsmissen, og at det var aftalen, at IJ og hendes datter endeligt skulle fraflytte ejendommen den 1. oktober 2017.

Efter IJ fraflyttede ejendommen Y2-adresse den 19. september 2017 (E 254), blev ejendommen ifølge det oplyste renoveret, jf. bl.a. bilag 5 (E 249). Herefter udlejedes ejendommen tidsbegrænset til (red.tekst.fjernet) fra den 1. juni 2018 til den 1. juni 2021, jf. bilag 6 (E 203). Den tidsbegrænsede lejeaftale er begrundet i "udlejers flytning til udlandet", jf. bilag 6, § 11, ad § 2 (E 203).

A har ikke dokumenteret, at han i den relevante periode ikke samtidigt havde rådighed over ejendommen beliggende Y2-adresse.

Det oplyste om, at A ikke flyttede sin folkeregisteradresse fra Y2-adresse til Y1-adresse på grund af risikoen for, at IJ ville kunne anses som lejer af Y2-adresse kan ikke tillægges betydning. Tværtimod understøtter det i stævningen, side 4 (E 30), og i replikken, side 5 (E 56), oplyste, at A netop for at bevare rådigheden over ejendommen Y2-adresse ikke flyttede sin adresse.

Desuden skal det bemærkes, at A også uden for folkeregisterregi har benyttet sig af adressen Y2-adresse i diverse øvrige dokumenter, herunder i den relevante periode, jf. eksempelvis ansættelsesaftalen i bilag 2 (E 135), lejekontrakten i bilag 3 (E 187) og Wifi-aftalen i bilag 12 (E 74).

Udtalelsen fra As advokat i skilsmissesagen (E249) om, at "klienten og somme tider klientens moder, i perioden fra november 2016 til oktober 2017 har hentet klientens papirpost på Y2-adresse, i postkassen, som står ude ved vejkanten på adressen", udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at han ikke havde rådighed over ejendommen på Y2-adresse.

A har endvidere ikke godtgjort, at opholdet på Y1-adresse har haft karakter af reel beboelse i den omhandlede periode, herunder at han ved den påståede indflytning havde til hensigt at tage varigt ophold, jf. SKM2006.380.ØLR (M 36).

Det er udokumenteret, at A har flyttet bohave fra Y2-adresse til Y1-adresse, jf. replikken side 4, sidste afsnit (E 55). A tog ifølge det oplyste ophold på Y1-adresse, i hvilken forbindelse det er naturligt, at der medtages personlige genstande.

Det bemærkes i den forbindelse, at billeder af indretningen af ejendommen, jf. bilag 19 (E 126) og bilag 32 (E 115), samt billeder fra salgsopstillingen (E 213) er udaterede. Billederne dokumenterer således ikke, hvordan forholdene i den omhandlede periode 24. november 2016 til den 22. november 2017, hvor A angiveligt skulle have opholdt sig i lejligheden, måtte have været. De fremlagte billeder, jf. bilag 33 (E 118), der er dateret i perioden fra den 8. december 2016 til 6. juni 2017, dokumenterer endvidere ikke, at A havde et reelt og ikke blot midlertidigt ophold i lejligheden.

A har i øvrigt ikke dokumenteret køb af nyt indbo til Y1-adresse fra G5 - virksomhed. Det forhold, at A ved indflytning i sin bolig i London købte nyt indbo, udgør ikke dokumentation herfor. Det er ligeledes uden betydning for spørgsmålet i sagen, at A har fremlagt købsaftale (E 222) og korrespondance med ejendomsmægler (bilag 246) som dokumentation for, at ejendommen angiveligt blev videresolgt møbleret.

Det forhold, at A renoverede lejligheden på Y1-adresse, kan ikke anses som udtryk for, at A- havde til hensigt at anvende lejligheden som bolig. Det er ikke ved bilag 15-18 (E 69-73) dokumenteret, at der har været tale om en "luksusrenovering", jf. replikken, side 2 (E 53), og det kan i øvrigt ikke tillægges vægt. En eventuel "luksusrenovering" siger ikke noget om, hvorvidt renoveringen blev foretaget med henblik på beboelse eller videresalg.

De fremlagte bilag 28-31 (E 65-68) vedrørende renovering af Y1-adresse, dokumenterer ligeledes ikke, at renoveringen blev foretaget med henblik på beboelse og ikke videresalg. De fremlagte bilag er desuden dateret forud for den relevante periode, ligesom flere af bilagene af attesteret til NK (E 65, E 67 og E 68).

A har fremlagt to kvitteringer for køb af take away og en kvittering for taxakørsel, jf. bilag 20-22 (E 92-95). Disse fakturaer viser alene, at A har haft ophold i lejligheden - og ikke hvorvidt opholdet har haft karakter af reel beboelse. A har endvidere ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at der er tegnet abonnementer, betalt licens eller lignende på Y1-adresse. Det er oplyst, jf. bilag 1, side 4, midtfor (E 14), at han netop ikke har tegnet forsikringer, såsom indboforsikring, på Y1-adresse. Der er således ikke påvist forhold, der godtgør, at As ophold havde karakter af reel beboelse.

Det bemærkes desuden, at hverken de fremlagte varme- og el-opgørelser (E 90 og E 97-103), den fremlagte skrivelse af As skilsmisseadvokat (E 249) eller at korrespondancen med ejendomsmægleren dateret den 29. januar 2019 om, at der for nyligt er blevet installeret et fibernet på Y1-adresse (E 246), godtgør, at lejligheden på Y1-adresse reelt tjente som bolig for ham i den relevante periode.

Endelig understøtter As personlige forhold, at han ikke havde til hensigt at tage reel beboelse på Y1-adresse. På tidspunktet for den påståede flytning til Y1-adresse, havde A allerede taget ansættelse i London, jf. bilag 2 (E135), hvor det udtrykkeligt fremgår af ansættelseskontraktens pkt. 9 (E137) og pkt. 13.2 (E 139), at arbejdet som udgangspunkt skulle udføres i London. Ifølge det oplyste mødte A endvidere sin nuværende ægtefælle OC i New York i august 2016 (E 29), som han efterfølgende bosatte sig med i London. A blev gift med OC den 6. november 2017 (E 30).

A opholdt sig i hvert fald 107 dage i London i perioden fra den 24. november 2016 og indtil den 1. august 2017 i henhold til sammentælling af hotelovernatninger, jf. bilag 14 (E 150) og bilag F (E 149). I juli 2017 fandt A og OC en fælles lejlighed i London, som de lejede pr. 1. august 2017, jf. bilag 3 (E 187).

Det bestrides, at det forhold, at A som følge af sit erhverv sædvanligvis havde betydelig rejseaktivet, jf. replikken, side 3, sidste afsnit (E 54), har betydning for spørgsmålet i sagen. Under alle omstændigheder godtgør det ikke, at opholdet på Y1-adresse ikke var af midlertidig karakter.

Det gøres sammenfattende gældende, at A ikke har fremlagt dokumentation, der objektivt understøtter, at A havde intention om reelt at bebo ejendommen, eller at han reelt beboede ejendommen Y1-adresse, herunder at han ikke have rådighed over ejendommen Y2-adresse, hvor han i den relevante periode havde folkeregisteradresse. Avancen er derfor skattepligtig.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Fortjeneste ved salg af fast ejendom skal i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen.

Det er ejeren af ejendommen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig i en del af dennes ejertid. Efter praksis stilles der ikke krav om en minimumslænge for opholdet, men opholdet skal have haft en permanent og fast karakter. Et midlertidigt ophold er således ikke tilstrækkeligt for at kunne opnå skattefrihed ved et salg.

Retten lægger til grund, at ejendommen Y1-adresse, blev købt af A i 2015 med henblik på udlejning til IJs datter, men at denne ikke ønskede at leje lejligheden.

Efter forklaringerne lægges det endvidere til grund, at A efter sin og IJs samlivsophævelse i efteråret 2016, tog ophold i lejligheden, som efter en gennemgribende renovering i løbet af 2016 var klar til indflytning. IJ blev boende i A ejendom på Y2-adresse, hvorfra hun i overensstemmelse med parternes aftale herom flyttede i oktober 2017. A fraflyttede lejligheden på Y1-adresse i november 2017 for at bosætte sig i i London.

A har i hele perioden været tilmeldt folkeregisteret på Y2-adresse, og har - uanset hans aftale med IJ om, at han ikke skulle opholde sig på adressen - efter rettens opfattelse bevaret rådigheden over ejendommen. Ejendommens adresse er også blevet brugt som As adresse i forbindelse med indgåelse af aftale om mobilt wifi, og lejekontrakt i London.

Retten finder, at ovenstående er udtryk for, at flytningen til Y1-adresse alene var af midlertidig karakter.

Retten har herved tillagt det betydning, at A ikke tegnede en indboforsikring i lejligheden, uagtet lejligheden efter hans opfattelse var indrettet luksuriøst, og at han alene medbragte sine personlige ejendele ved flytningen.

Der er til sagen fremlagt kvitteringer for taxakørsel fra og sushi-levering til den pågældende adresse, ligesom der er fremlagt fotos fra lejligheden og et forbrugsregnskab. Disse findes dog ikke i sig selv at kunne tjene som bevis for, at As ophold i lejligheden havde en permanent og fast karakter. Retten bemærker, at de fotos, der er dateret den 8. december 2016 og 1. februar 2017, ikke kan være taget af A, idet han efter sine egne oplysninger om sine overnatninger uden for Danmark på de samme datoer befandt sig i London.

Det er derudover indgået i grundlaget for rettens vurdering, at A pr. 1. august 2017 tillige har været lejer af en lejlighed i London.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder retten, at A ikke har godtgjort, at lejligheden reelt tjente til hans bolig. Det forhold, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at han i et vist omfang har opholdt sig i lejligheden, kan ikke føre til et andet resultat.

Det af A anførte om, at han af lejeretlige årsager og efter råd fra sin daværende skilsmisseadvokat valgte at bibeholde sin folkeregisteradresse på Y2-adresse, kan ikke føre til et andet resultat. Det kan ligeledes ikke føre til en ændret vurdering, at A har forklaret, at møblerne fra Y2-adresse ikke passede ind i lejligheden, at han havde et ønske om at downsize og leve et "cityliv", og at han er vant til at leve med de få ting, som han kan have i en kuffert.

Da lejligheden herefter alene har tjent som et midlertidigt opholdssted for A, og ikke som hans bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, er salget af lejligheden ikke skattefrit.

Skatteministeriet frifindes på den baggrund.

Da Skatteministeriet er frifundet i sagen, påhviler det i medfør af retsplejelovens § 312 A at afholde sagsøgtes udgifter til advokatbistand. Omkostningerne, der er opgjort på baggrund af sagens skattemæssige værdi på 630.000 kr., fastsættes efter sagens omfang, forløb og karakter til 62.500 kr. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret. 

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.         

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger på i alt 62.500.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.