Dato for udgivelse
05 May 2021 11:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Apr 2021 10:19
SKM-nummer
SKM2021.255.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
21-0130439
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momspligt + Momsgrundlag
Emneord
E-handel, formidling, momspligt, platform, varesalg
Resumé

Spørger formidler salg af varer via en elektronisk markedsføringsplatform. Skatterådet bekræftede, at formidlingen sker i andens navn. Som udgangspunkt er det derfor de tilknyttede sælgere, der skal betale moms af de formidlede salg. Spørger skal alene betale moms af den modtagne kommission (formidlingshonorarerne). Hvis de tilsluttede sælgere alle er etablerede i andre europæiske lande, skal spørger dog ikke betale dansk moms af kommissionen. Momsloven bliver ændret den 1. juli 2021. Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at det i alle tilfælde vil være sådan, at spørger ikke skal betale moms af de formidlede salg. Hvis de formidlede salg sker den 1. juli 2021 eller senere, skal spørger i to tilfælde betale moms af de formidlede salg, selvom formidlingen sker i andens navn. I forbindelse med formidling af fjernsalg af varer indført fra et sted uden for EU i forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger 150 Euro, skal spørger momsmæssigt anses for at have købt varerne fra de tilknyttede sælgere og have solgt dem til de forbrugere, der benytter spørgers platform. Tilsvarende skal spørger momsmæssigt i forbindelse med formidling af levering af varer inden for EU fra en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU, til en ikkeafgiftspligtig person, anses for at have købt varerne fra de tilknyttede sælgere og have solgt dem til de forbrugere, der benytter spørgers platform.

Hjemmel

Lbk.nr. 1021/2019

Reference(r)

Momslovens § 4 c, stk. 1 og 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.4.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.4.2.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.4.2.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.6.2.4.1


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at spørger ikke skal anses for momspligtig af de formidlede salg, der sker via spørgers elektroniske platform, men alene skal betale moms af de modtagne formidlingshonorarer?

  2. Kan det bekræftes, at svaret på spørgsmål 1 er det samme, uanset om de formidlede salg finder sted før eller efter 1. juli 2021?

Svar

  1. Nej, se dog indstilling og begrundelse

  2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

1. Spørger er en elektronisk markedsføringsplatform, hvor vores valgte sælgere kan offentliggøre fortegnelser over deres produkter. Disse produkter stilles til rådighed af disse sælgere til kunder, og spørger tillader kunder at foretage ordrer for at betale for produkter gennem websiden og få produkterne leveret til den adresse, kunderne angiver. Produkterne leveres direkte fra sælgeren til slutkunden, IKKE fra spørger til slutkunden.

2. Kontrakten er mellem kunden og den relevante sælger, ikke spørger. Når kunder beslutter at købe varer og/eller tjenester, er den deraf følgende juridiske kontrakt mellem kunden og Sælgeren og en sådan kontrakt skal indeholde disse Vilkår og Betingelser. Af e-mail-bekræftelse af ordren og de relevante detaljer på produktsiden skal fremgå, at kunderne accepterer at være bundet af alle sådanne bestemmelser. Vi fungerer som agent for vores sælgere, som vi tillader at liste og sælge deres produkter på vores side. Vi er ikke Sælger af forhandlerens varer. Vi er dog autoriseret til at fungere som agent for vores sælgere (som fungerer som hovedmand) med henblik på at indgå i kontrakten med kunden. Vi er ikke part i kontrakten. Vi er bare den mellemliggende markedsførings- og kampagneplatform, der faciliterer kunder, der bestiller hos sælgerne, og kundernes betaling for den ordre.

3. Forsendelse, retur og refusion: Spørger er ikke ansvarlig for forsendelse, returnering og refusion. Det er den relevante sælger, der har det fulde ansvar for enhver mistet ordre under forsendelse. Sælger har det fulde ansvar for defekt varer. Det er kundernes ansvar at returnere ordren inden for en bestemt tidsramme. Det er sælgerens ansvar at refundere kunden for returnerede produkter, hvis returneringen overholder sælgerens vilkår og betingelser. Kunder skal informeres om alle vilkår og betingelser på spørgers websted. Kunder skal acceptere vilkår og betingelser for spørger og sælgere, før de foretager et køb. Det er kundernes fulde ansvar at have læst og accepteret vilkår og betingelser, før de foretager køb.

4. I tilfælde af mistet vare, defekt vare, returnering eller eventuelle problemer, kontakter kunder spørger, der hjælper dem med at løse deres problem. Spørger fungerer som kontaktagent mellem slutkunden og sælgeren. Spørger videresender kundens klager, problemer og anmodninger til den relevante sælger. Sælgeren har det sidste ord, da de er ejeren af produktet, eksportøren og den, der foretager tilbagebetalingen. Når den relevante sælger har truffet beslutningen om at løse et problem, videresender spørger sælgers beslutning til kunden.

5. Spørger modtager kun provision for hvert produkt, som sælgeren sælger via spørgers marketingplatforms webside. Når salget finder sted via spørgers webside, så sker transaktionen via spørgers business-bankkonto. Spørger faktureres af hver sælger hver måned med henblik på at betale mængden af alle solgte varer til den relevante sælger, derefter tager spørger provision.

6. De tilsluttede sælgere vil alene være virksomheder etableret i andre europæiske lande.

Spørgers opfattelse og begrundelse

1. Spørger er ikke forpligtet til at opkræve dansk moms for alle kunder, da de kun er en marketingplatform, der fungerer som agent og ikke er part i salgskontrakten mellem den relevante sælger og slutkunden.

2. Spørger er kun forpligtet til at betale moms af deres egen fortjeneste (de modtagne kommissioner). Så længe selskabet udelukkende har samarbejdspartnere etableret i andre europæiske lande, er selskabet dog ikke forpligtet til at betale dansk moms af kommissionen.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke skal anses for momspligtig af de formidlede salg, der sker via spørgers elektroniske platform, men alene skal betale moms af de modtagne formidlingshonorarer.

Begrundelse

På baggrund af det oplyste om spørgers handelsvilkår og forretningsbetingelser er Skattestyrelsen som udgangspunkt enig med spørger i, at spørgers aktivitet består i formidling af salg af varer og ydelser i andens navn.

I begrundelsen under spørgsmål 2 finder Skattestyrelsen imidlertid, at spørgers formidlingsaktivitet er omfattet af stk. 1 og 2 i den nye § 4 c i momsloven. I forbindelse med formidling af fjernsalg af varer indført fra et sted uden for EU i forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger 150 Euro, skal spørger derfor momsmæssigt anses for at have købt varerne fra de tilknyttede sælgere og have solgt dem til de kunder, der benytter spørgers platform.

Tilsvarende skal spørger momsmæssigt i forbindelse med formidling af levering af varer inden for EU fra en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU, til en ikkeafgiftspligtig person, anses for at have købt varerne fra de tilknyttede sælgere og have solgt dem til de forbrugere, der benytter spørgers platform.

Skattestyrelsen er derfor delvis enig med spørger. I forbindelse med leveringer af varer foretaget før 1. juli 2021 er Skattestyrelsen enig i, at spørgers modtagelse af formidlingshonorarer er momspligtig. Spørger er ikke momspligtig af vederlagene i forbindelse med kundernes køb af de formidlede varer. Det er alene de tilknyttede sælgere, som er momspligtige af salget af de formidlede varer. Så længe de tilknyttede sælgere udelukkende er etableret i udlandet, skal spørger dog ikke betale dansk moms af formidlingshonorarerne, jf. momslovens § 16, stk. 1.

Med hensyn til leveringer af varer foretaget den 1. juli 2021 eller senere er spørger imidlertid pligtig til at betale moms af vederlagene for kundernes køb af varer omfattet af bestemmelserne i den nye § 4 c, stk. 1 og 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at svaret på spørgsmål 1 er det samme, uanset om de formidlede salg finder sted før eller efter 1. juli 2021.

Begrundelse

Ved lov nr. 810 af 9. juni 2020 er der indført en ny § 4 c i momsloven. Bestemmelsen har virkning fra 1. juli 2021, jf. bekendtgørelse nr. 1502 af 19. oktober 2020. Efter § 4 c, stk. 1, anses en afgiftspligtig person, der ved hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform, portal eller tilsvarende midler formidler fjernsalg af varer indført fra et sted uden for EU i forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger 150 euro, for selv at have modtaget og leveret disse varer.

Formidleren skal med andre ord, selvom formidlingen er sket i andens navn, momsmæssigt anses for at have købt og solgt de formidlede varer. Formidleren bliver dermed momspligtig af salget af varerne.

Tilsvarende anses en afgiftspligtig person, der ved hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform, portal eller tilsvarende midler formidler levering af varer inden for EU fra en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU, til en ikkeafgiftspligtig person, efter § 4 c, stk. 2, for selv at have modtaget og leveret disse varer.

Det er oplyst, at spørger er en elektronisk markedsføringsplatform, hvor tilsluttede sælgere kan offentliggøre fortegnelser over deres produkter. Interesserede kunder kan foretage ordrer og betale for produkterne gennem websiden. Spørger fungerer som agent for de tilsluttede sælgere i forbindelse med indgåelse af kontrakten mellem sælger og kunde. Spørger faciliterer bestilling af varerne og kundernes betaling for deres ordrer. Kundernes betaling sker via spørgers bankkonto. I forbindelse med varernes hændelige undergang, defekte varer, returnering af varer eller eventuelle andre problemer, kontakter kunderne spørger, der hjælper dem med at løse deres problem. Spørger fungerer således som kontaktagent mellem slutkunden og sælgeren.

Skattestyrelsen finder på den baggrund, at spørger må anses for en formidler, for at formidle fjernsalg og for at formidle leveringer i de betydninger/den forstand, som anvendes i momslovens § 4 c, stk. 1. og 2.

Begrebet "formidler" i den forstand, som udtrykket anvendes i momslovens § 4 c, stk. 1 og 2, er præciseret i artikel 5b i momsgennemførelsesforordning (forordning nr. 282/2011), som ændret ved gennemførelsesforordning nr. 2019/2026. Det fremgår, at med "formidler" forstås som anvendelse af en elektronisk grænseflade, der gør det muligt for en kunde og en leverandør, der udbyder varer til salg via den elektroniske grænseflade, at komme i forbindelse med hinanden, hvilket resulterer i en levering af varer via den elektroniske grænseflade. Spørgers aktivitet falder inden for denne definition.

Det fremgår endvidere af momsgennemførelsesforordningens artikel 5b, at en afgiftspligtig person ikke anses for at formidle levering af varer, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) den afgiftspligtige person fastsætter ikke, hverken direkte eller indirekte, nogen af de vilkår og betingelser, hvorunder leveringen foretages

b) den afgiftspligtige person er ikke, hverken direkte eller indirekte, involveret i at godkende opkrævningen af betaling fra kunden

c) den afgiftspligtige person er ikke, hverken direkte eller indirekte, involveret i bestillingen eller leveringen af varerne.

I denne sag er ingen af de tre betingelser opfyldt.

Det fremgår endeligt af momsgennemførelsesforordningens artikel 5b, at artikel 14a i momssystemdirektivet (direktiv 2006/112/EF) (svarende til § 4 c, stk. 1 og 2), ikke finder anvendelse på en afgiftspligtig person, der kun leverer følgende ydelser:

a) håndtering af betalinger, der vedrører leveringen af varer

b) katalogisering eller annoncering for varer

c) omdirigering eller overførsel af kunder til andre elektroniske grænseflader, hvor varer udbydes til salg uden yderligere medvirken ved leveringen.

I denne sag er spørgers aktivitet ikke begrænset til de tre nævnte ydelser.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

§§ 3 og 4 i momsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26 september 2019) har følgende ordlyd:

"§ 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Stk. 2. Som afgiftspligtig person anses endvidere:

1) Enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel til et andet EU-land, jf. § 11, stk. 6.

2) Offentlige forsyningsvirksomheder.

3) Andre statslige, regionale og kommunale institutioner, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder.

Stk. 3. Flere personer, der registreres under ét, jf. § 47, stk. 4, anses som én afgiftspligtig person. Har en afgiftspligtig person flere virksomheder, der registreres hver for sig, jf. § 47, stk. 3, 2. pkt., anses hver af de selvstændigt registrerede virksomheder som én afgiftspligtig person.

§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 2. Gas, vand, elektricitet, varme, kulde og lign. anses som varer.

Stk. 3. Som levering af en vare anses endvidere:

1) Overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg.

2) Faktisk overdragelse af en vare i henhold til en kontrakt, som vedrører udlejning af en vare for et bestemt tidsrum eller salg på kredit, med en klausul om, at ejendomsretten under normale forhold overgår til lejeren eller køberen senest ved betaling af det sidste lejebeløb eller afdrag.

Stk. 4. Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse."

Praksis

Uddrag af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.4.2.1 Kommissionsaftaler (varer)

"(…)

Overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg anses for en levering af en vare. Se ML § 4, stk. 3, nr. 1.

Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd kun varer.

Formidling af ydelser i eget navn og for fremmed regning er omfattet af reglen om formidling af ydelser i eget navn. Læs mere herom i afsnit D.A.4.2.3 om ML § 4, stk. 4. Uanset forskellene i ordlyd skal momslovens ML § 4, stk. 3, nr. 1, og ML § 4, stk. 4, dog forstås på samme måde, idet den eneste forskel er, at den første bestemmelse omhandler formidling i eget navn af varer, mens den anden bestemmelse omhandler formidling i eget navn af ydelser. ML § 4, stk. 3, nr. 1, og ML § 4, stk. 4, er begge modifikationer af ML § 4, stk. 1, om hvilke leveringer, der er momspligtige. Se præmis 88 i EU-domstolens dom i sag C-274/15, Kommissionen mod Luxembourg.

Om hvornår der efter ML § 4, stk. 1, er tale om levering mod vederlag af varer, se D.A.4.1.2 og D.A.4.1.4.

Bemærk

Bemærk, at formidling af varer i andens navn fra 1. juli 2021 i visse tilfælde sidestilles med formidling i eget navn. Se afsnit D.A.4.2.5 om platforme mv.

Hvad er kommission?

Ved kommission forstås, at en person (kommissionæren) indgår handler i eget navn, men for en andens (kommittentens) regning efter en bemyndigelse fra kommittenten. Tredjemand opnår kun fordringsret mod kommissionæren, og ikke mod kommittenten.

At kommissionæren handler "for en andens regning" betyder, at det økonomiske resultat (positivt eller negativt) tilfalder kommittenten.

At kommissionæren handler i "eget navn" indebærer, at kommissionæren ved indgåelse af aftalen med tredjemand optræder på en sådan måde, at han selv (og ikke kommittenten) forpligtes over for tredjemand.

Bestemmelsen finder både anvendelse på kommissionsaftaler med henblik på køb og på kommissionsaftaler med henblik på salg.

Ved en kommissionsaftale med henblik på køb er det køber, som er kommittent. Kommissionæren indgår købsaftalen med sælger (tredjemand) i eget navn, men for købers (kommittentens) regning.

Ved en kommissionsaftale med henblik på salg er det sælger, som er kommittent. Kommissionæren indgår salgsaftalen med køber (tredjemand) i eget navn, men for sælgers (kommittentens) regning.

Den momsmæssige behandling

Det følger af ML § 4, stk. 3, nr. 1, at en kommissionær momsmæssigt i stedet for at have leveret en formidlingsydelse til enten køber eller sælger skal anses for at have købt varen af sælger og solgt den til køber. Der er således to varesalg i stedet for et varesalg og en formidlingsydelse.

Momsgrundlaget for kommissionærens varesalg til køber skal opgøres efter momslovens almindelige regler. Dvs. den fulde salgspris ved salget til køber. Om momsgrundlaget, se afsnit D.A.8.1.1 om momsgrundlaget ved leverancer mod vederlag.

Kommissionæren kan udøve fradragsret for varekøbet, se D.A.11, anvende afregningsbilag, se A.B.3.3.1.3, samt anvende de særlige brugtmomsregler, se D.A.18, efter de almindelige regler.

Bemærk

Bemærk, at det ikke er en betingelse, at varen fysisk overdrages fra kommittenten til kommissionæren eller omvendt. Det fremgår af forarbejderne (Explanantory Memorandum) til 2. momsdirektivs artikel 5, stk. 2, litra c) (nu momssystemdirektivets artikel 14, stk. 2, litra c)), at bestemmelsen også finder anvendelse i tilfælde, hvor den omhandlede vare overdrages direkte fra den første sælger til den sidste køber. Det fremgår ligeledes af forarbejderne, at bestemmelsen finder anvendelse på alle tilfælde, hvor en formidler handler i eget navn i forbindelse med formidling af salg eller køb af varer.

(…)"

Uddrag af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.4.2.3 Formidling af ydelser (eget navn)

"(…)

En formidler handler i eget navn, når fx en lejer indgår en aftale med formidleren, således at formidleren - og ikke udlejeren - bliver forpligtet af aftalen overfor lejeren.

Afgørelsen af, om virksomheden handler i eget navn, foretages på baggrund af en samlet vurdering af alle relevante forhold vedrørende leveringen, herunder navnlig karakteren af virksomhedens kontraktlige forpligtelser overfor kunderne. Se EF-domstolens dom i sag C-200/04, Ist.

(…)"

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Momslovens § 4 c, stk. 1 og 2, indsat ved lov nr. 810 af 9. juni 2020, har følgende ordlyd:

"§ 4 c. Når en afgiftspligtig person ved hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform, portal eller tilsvarende midler formidler fjernsalg af varer indført fra et sted uden for EU i forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger 150 euro, anses den afgiftspligtige person for selv at have modtaget og leveret disse varer.

Stk. 2. Når en afgiftspligtig person ved hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform, portal eller tilsvarende midler formidler levering af varer inden for EU fra en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU, til en ikkeafgiftspligtig person, anses den afgiftspligtige person, som formidler leveringen, for selv at have modtaget og leveret disse varer.

Stk. 3. (…)"

Momslovens § 16, stk. 1, har følgende ordlyd:

"§ 16. Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 21 a og § 21 b.

Stk. 2. (…)"

Momssystemdirektivets artikel 14a, der er indsat ved direktiv 2017/2455, har følgende ordlyd:

"Artikel 14a

1. Når en afgiftspligtig person ved hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform eller portal eller tilsvarende midler formidler fjernsalg af varer indført fra tredjelandsområder eller tredjelande i forsendelser med en reel værdi, der ikke overstiger 150 EUR, anses denne afgiftspligtige person for selv at have modtaget og leveret disse varer.

2. Når en afgiftspligtig person ved hjælp af en elektronisk grænseflade såsom en markedsplads, platform eller portal eller tilsvarende midler formidler levering af varer i Fællesskabet fra en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, til en ikkeafgiftspligtig person, anses den afgiftspligtige person, som formidler leveringen, for selv at have modtaget og leveret disse varer."

Momssystemdirektivets artikel 44 har følgende ordlyd:

"Ved leveringsstedet for tjenesteydelser til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, forstås det sted, hvor denne person har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed. Hvis de pågældende tjenesteydelser imidlertid leveres til et fast forretningssted, der tilhører den afgiftspligtige person og er beliggende et andet sted end det sted, hvor han har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forstås ved leveringsstedet for de pågældende tjenesteydelser det sted, hvor det faste forretningssted er beliggende. I mangel af et sådant hjemsted eller et sådant fast forretningssted er leveringsstedet for tjenesteydelserne det sted, hvor den afgiftspligtige person, der modtager sådanne ydelser, har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted."

Artikel 5b i momsgennemførelsesforordningen (gennemførelsesforordning nr. 282/2011 som ændret ved gennemførelsesforordning nr. 2019/2026) har følgende ordlyd:

"Artikel 5b

Ved anvendelsen af artikel 14a i direktiv 2006/112/EF forstås »formidler« som anvendelse af en elektronisk grænseflade, der gør det muligt for en kunde og en leverandør, der udbyder varer til salg via den elektroniske grænseflade, at komme i forbindelse med hinanden, hvilket resulterer i en levering af varer via den elektroniske grænseflade.

En afgiftspligtig person formidler ikke levering af varer, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) den afgiftspligtige person fastsætter ikke, hverken direkte eller indirekte, nogen af de vilkår og betingelser, hvorunder leveringen foretages

b) den afgiftspligtige person er ikke, hverken direkte eller indirekte, involveret i at godkende opkrævningen af betaling fra kunden

c) den afgiftspligtige person er ikke, hverken direkte eller indirekte, involveret i bestillingen eller leveringen af varerne.

Artikel 14a i direktiv 2006/112/EF finder ikke anvendelse på en afgiftspligtig person, der kun leverer følgende ydelser:

a) håndtering af betalinger, der vedrører leveringen af varer

b) katalogisering eller annoncering for varer

c) omdirigering eller overførsel af kunder til andre elektroniske grænseflader, hvor varer udbydes til salg uden yderligere medvirken ved leveringen."

Praksis

EU-Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og Toldunion har i september 2020 udgivet forklarende bemærkninger, der indeholder praktisk og uformel vejledning om, hvordan EU-retten bør finde anvendelse ifølge generaldirektoratet i forbindelse med momsreglerne om e-handel. De forklarende bemærkninger er ikke retligt bindende. Følgende fremgår af de forklarende bemærkningers afsnit 2.1.6 og 2.1.7:

"2.1.6 Formidler den afgiftspligtige person leveringen eller ej?

Artikel 5b i momsgennemførelsesforordningen præciserer, hvornår en afgiftspligtig person skal anses for at formidle leveringen af varer med henblik på anvendelse af den pågældende bestemmelse.

"Formidler" forstås som anvendelse af en elektronisk grænseflade, der gør det muligt for en kunde og en leverandør, der udbyder varer til salg via den elektroniske grænseflade, at komme i forbindelse med hinanden, hvilket resulterer i en levering af varer via den elektroniske grænseflade til denne kunde. Med andre ord gennemføres salget/købet fra sælger til kunden med hjælp fra den afgiftspligtige person, der driver den elektroniske grænseflade. Dette omfatter situationer, hvor kunder indleder købsprocessen eller tilbyder køb af varer, og de underliggende leverandører accepterer tilbuddet via den elektroniske grænseflade. Generelt sker dette for e-handelstransaktionerne ved, at den faktiske bestillings- og købsafslutningsproces foretages af eller ved hjælp af den elektroniske grænseflade. Desuden betyder "hvilket resulterer i en levering af varer via denne elektroniske grænseflade", at der indgås en transaktion på den elektroniske grænseflade (websted, portal, gateway, markedsplads, applikationsprogrammeringsgrænseflade (API) eller tilsvarende middel), men det bestemmes ikke af den fysiske levering af varerne, som den afgiftspligtige person, der driver den elektroniske grænseflade, kan tilrettelægge/gennemføre.

En afgiftspligtig person, dvs. en elektronisk grænseflade, anses ikke for at formidle leveringen, hvis:

a) denne ikke, hverken direkte eller indirekte, fastsætter nogen af de vilkår og betingelser, hvorunder leveringen foretages (se afsnit 2.1.6.1), og

b) denne ikke, hverken direkte eller indirekte, er involveret i at godkende opkrævningen af betaling fra kunden (se afsnit 2.1.6.2), og

c) denne ikke, hverken direkte eller indirekte, er involveret i bestillingen eller leveringen af varerne (se afsnit 2.1.6.3).

Disse betingelser skal opfyldes kumulativt af en afgiftspligtig person for ikke at blive anset for at formidle leveringen. Det følger heraf, at selv om en afgiftspligtig person kun udfører en af ovennævnte aktiviteter, kan denne stadig anses for at formidle leveringen af varer.

Bestemmelsen om personer, der anses for leverandører, finder heller ikke anvendelse på følgende aktiviteter (se nærmere i afsnit 2.1.7):

a) håndtering af betalinger, der vedrører leveringen af varer

b) katalogisering eller annoncering for varer

c) omdirigering eller overførsel af kunder til andre elektroniske grænseflader, hvor varer udbydes til salg uden yderligere medvirken ved leveringen.

2.1.6.1 Hvornår fastsætter den elektroniske grænseflade nogen af vilkårene og betingelserne for leveringen?

a) Begrebet "fastsætter vilkår og betingelser"

Hvis den afgiftspligtige person, der driver den elektroniske grænseflade, enten direkte eller indirekte, fastsætter nogen af de vilkår og betingelser, hvorunder leveringen foretages, anses denne i henhold til momsgennemførelsesforordningens artikel 5b, stk. 2, litra a), for at formidle denne levering af varer og vil blive behandlet som den person, der anses for leverandør.

Vilkår og betingelser skal forstås som den underliggende leverandørs og kundens rettigheder og forpligtelser i forbindelse med leveringen, såsom pris, varernes type/art, betalings- og leveringsbetingelser samt eventuelle garantier. De dækker også over betingelserne for både den underliggende leverandørs og kundens brug af webstedet/platformen (herunder betingelser for at have en konto på webstedet/platformen).

Da bestemmelsen henviser til vilkår og betingelser, der kan fastsættes direkte eller indirekte, bør begrebet fortolkes bredt. Det skal dække en bred vifte af afgiftspligtige personer, der driver en markedsplads, en platform, en portal eller en lignende forretningsmodel, der findes eller udvikles inden for onlinehandel/e-handel.

Brugen af "indirekte" og "nogen" i forbindelse med fastsættelsen af vilkår og betingelser for leveringen af varer skal forhindre kunstig opsplitning af rettigheder og forpligtelser mellem den elektroniske grænseflade og de underliggende leverandører. Eksempelvis er angivelsen af, at sælgeren (den underliggende leverandør) er ansvarlig for de varer, der sælges via en markedsplads/platform, eller at aftalen er indgået mellem den underliggende leverandør og kunden, ikke tilstrækkelig til at fritage den afgiftspligtige person, der driver den elektroniske grænseflade, fra momsforpligtelser som en person, der anses for leverandør.

Dette begreb går videre end bare aftaleforholdet og ser på den økonomiske realitet og navnlig på den påvirkning, der udøves af eller bidraget fra de elektroniske grænseflader til den faktiske levering af varer.

b) Eksempler på aktiviteter, der falder ind under dette begreb

Forskellige elementer/karakteristika kan være en indikation for en afgiftspligtig person, der driver en elektronisk grænseflade og fastsætter vilkår og betingelser. For at afgøre spørgsmålet skal alle elementer i leveringen tages i betragtning. Ikke desto mindre er der nedenfor beskrevet nogle eksempler (ikke kumulative og ikke udtømmende), hvor den afgiftspligtige person driver en elektronisk grænseflade og direkte eller indirekte fastsætter vilkår og betingelser:

  • Den elektroniske grænseflade ejer eller forvalter den tekniske platform, hvorigennem varerne leveres.

  • Den elektroniske grænseflade fastsætter regler for opførelse på og salg af varer via platformen.

  • Den elektroniske grænseflade ejer kundedata vedrørende leveringen.

  • Den elektroniske grænseflade tilvejebringer den tekniske løsning til ordremodtagelse eller købsprocessen (f.eks. ved at placere varerne i en kurv).

  • Den elektroniske grænseflade tilrettelægger/styrer kommunikationen om leveringen, ordrebekræftelse eller betaling for varerne.

  • Den elektroniske grænseflade fastsætter betingelser, i henhold til hvilke leverandøren eller kunden er ansvarlig for at betale omkostningerne ved returnering af varerne.

  • Den elektroniske grænseflade pålægger den underliggende leverandør en eller flere specifikke betalingsmetoder, oplagrings- eller ekspeditionsbetingelser eller forsendelses- eller leveringsmetoder, der anvendes til at gennemføre transaktionen.

  • Den elektroniske grænseflade har ret til at behandle eller tilbageholde kundens betaling fra den underliggende leverandør eller på anden måde begrænse adgangen til penge.

  • Den elektroniske grænseflade er i stand til at kreditere salget uden den underliggende leverandørs samtykke eller godkendelse, hvis varerne ikke blev modtaget korrekt.

  • Den elektroniske grænseflade yder kundeservice, bistand til returnering eller bytning af varer eller klage- eller tvistbilæggelsesprocedurer for leverandører og/eller deres kunder.

  • Den elektroniske grænseflade har ret til at fastsætte den pris, til hvilken varerne sælges, f.eks. ved at tilbyde rabat gennem et kundeprogram, har bestemmende indflydelse på eller kan påvirke prisfastsættelsen.

2.1.6.2 Hvornår er den elektroniske grænseflade involveret i at godkende opkrævningen af betaling fra kunden?

a) Begrebet "godkende opkrævningen af betaling"

Ifølge gennemførelsesforordningens artikel 5b, stk. 2, litra b), anses den afgiftspligtige person, der driver en elektronisk grænseflade, enten direkte eller indirekte, og som er involveret i at opkræve betaling fra kunden, for at formidle leveringen af varerne og vil være omfattet af bestemmelsen om personer, der anses for leverandører.

Begrebet "godkende opkrævningen af betaling" henviser til den situation, hvor den elektroniske grænseflade kan påvirke, om, hvornår eller på hvilke betingelser kunden betaler. Den elektroniske grænseflade godkender opkrævningen af betaling, når den beslutter, at kundens konto, betalingskort eller lignende kan debiteres som betaling for leveringen, eller når den er involveret i modtagelse af meddelelsen om betalingsanvisning eller kundens betalingsforpligtelse. Dette begreb indebærer ikke, at den elektroniske grænseflade faktisk skal opkræve eller modtage betalingen, eller at den skal være involveret i hvert trin i betalingsprocessen.

b) Eksempler på aktiviteter, der er omfattet af dette begreb

Forskellige elementer/karakteristika kan være indikation for en elektronisk grænseflade, der godkender opkrævningen af betaling. For at afgøre spørgsmålet skal alle elementer i leveringen tages i betragtning. Ikke desto mindre er der nedenfor beskrevet nogle eksempler (ikke kumulative og ikke udtømmende) på aktiviteter, der indikerer, at den elektroniske grænseflade er involveret i at godkende opkrævningen af betalingen fra kunden:

  • Den elektroniske grænseflade giver kunden oplysninger om betalingen, såsom den pris, der skal betales, dens komponenter, eventuelle yderligere afgifter, betalingstidspunktet, betalingsmetoder osv.

  • Den elektroniske grænseflade indleder den proces, hvorigennem betalingen opkræves fra kunden.

  • Den elektroniske grænseflade indsamler/modtager data/oplysninger fra kunden, f.eks. kredit-/betalingskortnummer, kortets udløbsdato, sikkerhedskode, kortholderens navn og/eller konto, oplysninger om digital valuta eller kryptovaluta, oplysninger om digitale tegnebøger osv.

  • Den elektroniske grænseflade opkræver pengene for de leverede varer og overfører dem derefter til den underliggende leverandør.

  • Den elektroniske grænseflade forbinder kunden med en tredjepart, der behandler betalingen i overensstemmelse med instrukserne fra den elektroniske grænseflade (aktiviteter hos en afgiftspligtig person, som kun behandler betalingen uden anden involvering i leveringen, er udelukket fra bestemmelsen om personer, der anses for leverandører — se afsnit 2.1.7).

2.1.6.3 Hvornår er den elektroniske grænseflade involveret i bestillingen eller leveringen af varer?

a) Begrebet "involvering i bestillingen eller leveringen af varer"

Ifølge gennemførelsesforordningens artikel 5b, stk. 2, litra c), formidler den afgiftspligtige person, der driver en elektronisk grænseflade, leveringen af varer og falder ind under bestemmelsen om personer, der anses for leverandører, hvis denne enten direkte eller indirekte er involveret i bestillingen eller leveringen af varerne.

Begrebet "involvering i bestillingen eller leveringen af varer" skal fortolkes bredt.

Involvering i bestillingen af varer betyder ikke nødvendigvis, at den elektroniske grænseflade er involveret i at generere købsordren, men henviser til situationer, hvor den elektroniske grænseflade kan påvirke bestillingen af varer på en hvilken som helst måde.

Begrebet "involveret i leveringen af varer" er ikke begrænset til den fysiske levering af varer, som kan være tilrettelagt eller udført af eller på vegne af den elektroniske grænseflade. Det vedrører situationer, hvor den elektroniske grænseflade kan påvirke leveringen af varer på en hvilken som helst måde.

b) Eksempler på aktiviteter, der falder ind under dette begreb

Forskellige elementer/karakteristika kan indikere, at en afgiftspligtig person, der driver en elektronisk grænseflade, er involveret i bestillingen eller leveringen af varer. For at afgøre spørgsmålet skal alle elementer i leveringen tages i betragtning. Ikke desto mindre er der nedenfor beskrevet nogle eksempler (ikke kumulative og ikke udtømmende) på aktiviteter, der indikerer, at den elektroniske grænseflade er involveret i bestillingen eller leveringen af varer:

  • Den elektroniske grænseflade leverer det tekniske værktøj, der tager imod bestillingen fra kunden (typisk processen i indkøbskurven/kassen).

  • Den elektroniske grænseflade meddeler bekræftelsen og/eller oplysningerne om ordren til kunden og den underliggende leverandør.

  • Den elektroniske grænseflade opkræver et gebyr eller en provision baseret på ordrens værdi fra den underliggende leverandør.

  • Den elektroniske grænseflade sender godkendelsen til at påbegynde leveringen af varerne/giver den underliggende leverandør eller en tredjepart instruks om at levere varerne.

  • Den elektroniske grænseflade udfører forsendelsesydelser for den underliggende leverandør.

  • Den elektroniske grænseflade tilrettelægger leveringen af varerne.

  • Den elektroniske grænseflade meddeler kunden nærmere oplysninger om leveringen.

2.1.7 Aktiviteter, som bestemmelsen om personer, der anses for leverandører, ikke finder anvendelse på

Artikel 5b i momsgennemførelsesforordningen indeholder en begrænset liste over de aktiviteter, som bestemmelsen ikke finder anvendelse på. Når den elektroniske grænseflade udelukkende udfører en af disse aktiviteter eller en kombination heraf, vil den ikke blive behandlet som en person, der anses for leverandør. Disse aktiviteter er:

a) håndtering af betalinger, der vedrører leveringen af varer, og/eller

b) katalogisering eller annoncering for varer

c) omdirigering eller overførsel af kunder til andre elektroniske grænseflader, hvor varer udbydes til salg uden yderligere medvirken ved leveringen.

Når en elektronisk grænseflade udfører aktiviteter, der giver adgang til et betalingssystem eller blot skaber opmærksomhed omkring mulige varer til salg, f.eks. click-through-reklamer, der omdirigerer potentielle kunder til en sælgers websted, eller små reklamewebsteder, der ikke omfatter købsmuligheder, vil den ikke blive behandlet som en person, der anses for leverandør. Den elektroniske grænseflade er ikke direkte eller indirekte involveret i den levering, der sker mellem leverandøren og kunden helt uafhængigt, og vil derfor ikke som led i sine normale aktiviteter have kendskab til elementer såsom i), hvis og hvornår en transaktion afsluttes, ii) hvor varerne befinder sig, eller iii) hvor varerne transporteres til. Uden sådanne oplysninger ville det være umuligt for den elektroniske grænseflade at opfylde momsforpligtelserne som en person, der anses for leverandør.

Selv om den elektroniske grænseflade ikke betragtes som en person, der anses for leverandør, for ovennævnte aktiviteter/leveringer, kan den stadig betragtes som en person, der anses for leverandør, med hensyn til andre leveringer, som den formidler."