Dato for udgivelse
24 Jun 2021 09:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Oct 2020 10:25
SKM-nummer
SKM2021.325.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20-0646399
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Energi og kuldioxid
Emneord
Elpatronordningen Kraftvarmekapacitet
Resumé

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne opnå kraftvarmekapacitet efter elpatronordningen ved at medregne kapacitet fra et andet kraftvarmeværk, da spørger selv skulle opfylde kravet om kraftvarmekapacitet, og betingelserne for at indregne andre værkers kapacitet efter SKM2015.570.SKAT ikke var opfyldt.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse 2020-09-01 nr. 1349 om energiafgift af mineralolieprodukter mv.
Lovbekendtgørelse 2020-09-02 nr. 1353 om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

Reference(r)

Mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5
CO2-afgiftslovens § 7, stk. 6 og 7

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit E.A.4.3.9.1.

Henvisning

SKM2015.570.SKAT

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger kan indregne tredjemands kraftvarmekapacitet ved opgørelsen af, om virksomhedens kraftvarmenhed opfylder kraftvarmekapacitetskravet, jf.   mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 5 og CO2-afgiftslovens § 7, stk. 7?

Svar

  1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Offentliggjort i redigeret og forkortet form.

Spørger har ikke selv kraftvarmekapacitet efter mineralolieafgiftslovens 9, stk. 5, og er ikke omfattet af bilaget til mineralolieafgiftsloven.

Produktionen af varme til transmissionsnettet i Området sker bl.a. fra spørger og et værk tilhørende tredjemand.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at spørger skal anses for kraftvarmeproducent i henhold til mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 5, da det lægges til grund, at spørgers produktionsanlæg har produceret mere end 25 % elektricitet i forhold til anlæggets samlede kraftvarme- og elproduktion. På denne baggrund er det spørgers opfattelse, at kravet i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 5, 2. pkt., er opfyldt.

Det er videre spørgers opfattelse, at kravet i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 5, 1. pkt., er opfyldt, idet der er kraftvarmekapacitet i fjernvarmenettet, da spørger, jf. styresignal SKM2015.570.SKAT, kan indregne tredjemands kraftvarmekapacitet, hvor tredjemands værket leverer varme til samme varmenet som spørger.

Af de nævnte årsager er det spørgers opfattelse, at spørger har kraftvarmekapacitet efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 5, da den teoretiske maksimale kraftvarmeeffekt på kraftvarmeenhederne i nettet langt overstiger det maksimale varmebehov i varmenettet.

Spørger ønsker på den baggrund, at det indgår som en forudsætning for det bindende svar, at mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 5, 1. pkt., er opfyldt.

Spørgers høringssvar

Skattestyrelsen anfører, at styresignalet SKM2015.570.SKAT ikke kan anvendes i sagen med de beskrevne forudsætninger. Dette fremgår af begrundelsen:

"Hertil bemærkes, at i den situation, som styresignalet omhandler leverer/fakturerer virksomheden (A) varme til ledningsnettet, som først er produceret på fx et eksternt affaldsbaseret kraftvarmeværk (B). Dvs. at (B) er underleverandør til (A), og (A) leverer/fakturerer varmen til varmekunderne.

I nærværende sag er tredjemands værker ikke underleverandører af varme til spørger, varmen tilføres ikke fjernvarmenettet via spørger, og spørger har ikke driftsansvar for tredjemandsværkerne.

Dvs. varmen er fra tredjemand (andre værker uden driftsaftale), og varmen er i modsætning til styresignalet ikke leveret/faktureret til fjernvarmenettet via spørger.

Dermed er situationen vedrørende spørger en anden end den, som styresignalet omfatter. I forhold til besvarelsens af spørgsmål 1 kan spørger, som anført af spørger, efter Skattestyrelsens opfattelse dermed ikke støtte ret på styresignalet."

Af styresignalet fremgår:

"I situationen, hvor en momsregistreret varmeproducent (A):

  • dels leverer/fakturerer varme til et ledningsnet via egen kraftvarmeenhed og egne varmeproduktionsanlæg - eventuelt egne anlæg, der udelukkende producerer varme -,
  • dels leverer/fakturerer varme til samme ledningsnet, produceret på fx et eksternt affaldsbase-ret kraftvarmeværk (B),

opstår spørgsmålet, om A i medfør af loven har kraftvarmekapacitet, hvis A kun med varmen fra sin egen kraftvarmeenhed og med affaldskraftvarmen fra B er i stand til at overholde kravet om, at 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden".

Det fremgår efter spørgers opfattelse af styresignalet, at hvis varmeproducent A ikke via egen kraftvarme-enhed/kraftvarmekapacitet opfylder lovens krav om kraftvarmekapacitet, vil kraftvarmekapaciteten på andre kraftvarmeenheder, der leverer varme til det samme ledningsnet, kunne indgå i opgørelsen af, hvorvidt lovens krav om kraftvarmekapacitet er opfyldt.

Det bemærkes, at for at A kan medregne leverancer fra andre kraftvarmeenheder ved opgørelse af kraftvarmekapaciteten efter loven, er det forudsat, at A selv bidrager til kraftvarmekapaciteten med varme fra egen/egne kraftvarmeenhed(er).

Det fremgår således af styresignalet, at A skal levere varme til samme ledningsnet, som den eksterne kraftvarmeproducent har leveret til, og at A selv skal bidrage med kraftvarmekapacitet.

Spørger skal dog konkret anføre om det faktuelle grundlag, at spørger vil forestå produktionsplanlægning, herunder også produktion fra eksterne den kraftvarmeenhed.

Det beskrevne aftalegrundlag skal derfor forstås sådan, at spørger også opnår driftsansvar over tredjemands kraftvarmeværk, og dermed følgelig også indkøber varme fra disse eksterne aktører og videresælger varmen til tredjemand (distributionsselskaberne).

Spørger vil derfor med de påtænkte dispositioner og de i overensstemmelse hermed påtænkte indgåede aftaler, alene bestemme om og hvornår der skal produceres varme på tredjemands kraftvarmeværk til det kollektive varmenet. Dette er ikke muligt uden en juridisk aftale mellem spørger og det eksterne kraftvarmeværk om køb af varme. Dette indebærer således forudsætningsvist, at spørger indkøber varmen fra tredjemands kraftvarmeværk og videresælger denne til relevante aktører (distributionsselskaber).

Spørger ønsker derfor denne forudsætning lagt til grund ved Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 1, dvs. at spørger indkøber kraftvarme fra tredjemands kraftvarmeværk og videresælger denne varme til varmeforbrugerne via videresalg til de relevante distributionsselskaber.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger kan indregne tredjemands kraftvarmekapacitet ved opgørelse af, om spørger opfylder kraftvarmekapacitetskravet efter mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 5 og CO2-afgiftslovens § 7, stk. 7.

Begrundelse

Følgende to betingelser skal som udgangspunkt være opfyldt for, at en virksomhed har kraftvarmekapacitet efter elpatronordningen, jf. mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 5 og CO2-afgiftslovens § 7, stk. 7:

  1. 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden.
  2. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet.

Det daværende SKAT udsendte den 2. september 2015 SKM2015.570.SKAT med en præcisering af begrebet "kraftvarmekapacitet" i elpatronordningen.

Det nævnes i dette styresignal, at der er opstået tvivl om, hvad der skal forstås ved "kraftvarmekapacitet" i den situation, hvor en momsregistreret varmeproducent ikke selv opfylder lovens krav om kraftvarmekapacitet ved egen kraftvarmeenhed, men hvor nettet forsynes med varme fra en anden (eller flere andre) varmeproducerende kraftvarmeenhed(-er).

I styresignalet tilkendegav SKAT følgende:

"I situationen, hvor en momsregistreret varmeproducent (A)

  • dels leverer/fakturerer varme til et ledningsnet via egen kraftvarmeenhed og egne varmeproduktionsanlæg - eventuelt egne anlæg, der udelukkende producerer varme -,
  • dels leverer/fakturerer varme til samme ledningsnet, produceret på fx et eksternt affaldsbaseret kraftvarmeværk (B),

opstår spørgsmålet, om A i medfør af loven har kraftvarmekapacitet, hvis A kun med varmen fra sin egen kraftvarmeenhed og med affaldskraftvarmen fra B er i stand til at overholde kravet om, at 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden.

Det er SKATs opfattelse, at hvis varmeproducent A ikke via egen kraftvarmeenhed/kraftvarmekapacitet opfylder lovens krav om kraftvarmekapacitet, vil varmeleverancer fra andre kraftvarmeenheder til det samme ledningsnet, kunne indgå i opgørelsen af, hvorvidt lovens krav om kraftvarmekapacitet er opfyldt.

Det bemærkes, at for at A kan medregne leverancer fra andre kraftvarmeenheder ved opgørelse af kraftvarmekapaciteten efter loven, er det forudsat, at A selv bidrager til kraftvarmekapaciteten med varme fra egen/egne kraftvarmeenhed(er)."

Endvidere kunne EU ikke godkende en lovændring (lov nr. 722 af 25. juli 2010, og af lovtekniske hensyn genfremsat ved lov nr. 1564 af 21. december 2010) af elpatronordningen, hvor værker uden egen kraft-varme-kapacitet også fik adgang til brug af elpatronordningen.

Ved lovændringen fik værker uden egen kraft-varme-kapacitet adgang til lempelser efter elpatronordningen, hvis "100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, (…), til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet (…), og værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v.", jf. § 4, nr. 6 i lov 722 af 25. juli 2010. Dvs. at det blev muligt under visse forhold at medregne tredjemands kraft-varme-kapacitet, når tredjemand leverede varme til samme ledningsnet.

Det fremgår af SAU-orientering, Alm. del - 2015/16 - Bilag 51 af 20. november 2015, at udvidelsen af elpatronordningen efter dialog med EU-Kommissionen ikke kunne sættes i kraft. Lovændringen vedrørende værker uden kraft-varme-kapacitet blev derfor ikke sat i kraft og er ophævet ved lov 1585 af 27. december 2019, jf. § 4, nr. 6 og § 5, nr. 7.

Det lægges til grund som oplyst af spørger, at spørger opfylder betingelse 2 vedrørende produktion af elektricitet. Det lægges også til grund, at spørgers værk ikke havde kraft-varme-kapacitet den 1. oktober 2005, og at spørger dermed ikke omfattes af elpatronordningens efter reglerne i mineralolieafgiftslovens 9, stk. 4, 1. pkt.

Det nævnes i spørgers høringssvar til spørgsmål 1, at spørger indkøber kraftvarme fra tredjemands kraftvarmeværk og videresælger denne til varmeforbrugerne i Området via videresalg til de relevante distributionsselskaber.

Dvs. at tredjemandsværkerne ikke er fysiske underleverandører til spørger, da varmen alene faktureres og videresælges til distributionsselskaberne via spørger.

Det nævnes også i spørgers høringssvar til spørgsmål 1, at:

"… spørger også opnår driftsansvar over tredjemands kraftvarmeværk", og at Spørger vil med de påtænkte dispositioner og de i overensstemmelse hermed påtænkte indgåede aftaler, alene bestemme om og hvornår der skal produceres varme på tredjemands kraftvarmeværk til det kollektive varmenet.

Dvs. at ved spørgers "driftsansvar over tredjemands kraftvarmeværker" forstås ikke, at spørger opnår ansvar som operatør af tredjemandskraftvarmeværker.

Spørger ønsker bekræftet, at spørger kan opfylde elpatronordningens betingelse nr. 1 om kraft-varme-kapacitet i den situation, hvor spørgers egen kraftvarmeenhed isoleret set ikke kan opfylde kravet om kraft-varme-kapacitet, når der til det fjernvarmenet, hvortil spørger leverer varme, er tilknyttet et andet værk, som opfylder lovens krav om kraft-varme-kapacitet, og at det forholder sig således, at hvis spørger medregner dette værks kraft-varme-kapacitet til spørgers opgørelse af sin kraft-varme-kapacitet, har spørger kraft-varme-kapacitet.

Ved bedømmelsen heraf lægger Skattestyrelsen vægt på lovbestemmelsernes ordlyd, hvoraf det fremgår, at det er kraftvarmeenheden selv, der skal kunne dække 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året (betingelse nr. 1). I spørgers situation indgår, at spørger ikke selv kan opfylde dette krav.

SKM2015.570.SKAT giver ikke mulighed for generelt at "købe" kraftvarmekapacitet fra tredjemand, men alene en mulighed ift. varme, som både faktureres og leveres fysisk til køber, hvorefter tredjemands kraftvarmekapacitet kan medregnes til købers egen kraftvarmekapacitet. Spørgers situation er anderledes, idet varme fra tredjemand ikke både faktureres og leveres fysisk til spørger.

Lovændringen, hvorefter elpatronordningen skulle udvides til at gælde for værker uden kraft-varme-kapacitet, blev ikke sat i kraft og er ophævet ved lov 1585 af 27. december 2019, jf. § 4, nr. 6 og § 5, nr. 7.

Herved er det tydeliggjort, at værker omfattet af spørgers situation efter de nugældende regler, selv skal opfylde kravet om kraft-varme-kapacitet (betingelse nr. 1), for at kunne være omfattet af elpatronordningen, da den ikke ikraftsatte lovændring ellers havde været uden indhold, i det omfang det er muligt at medregne tredjemands kraftvarmekapacitet.

På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at retsstillingen på området indebærer, at spørger ikke kan opfylde elpatronordningens krav om kraft-varme-kapacitet ved at medregne kapacitet fra tredjemand.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4 og 5

"Stk. 4. Varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis virksomheden er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 45,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales.  Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45,4, kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk. 6, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 5. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen."

CO2-afgiftslovens § 7, stk. 6 og 7

"Stk. 6.  Varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis virksomheden er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 7 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 7 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 13,5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 13,5 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 8, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 7, stk. 3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9, stk. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 7.  Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen."

Lov nr. 722 af 25. juli 2010 (bl.a. ændringen af elpatronordningen vedrørende værker uden kraft-varme-kapacitet

§ 4 (ændringer til mineralolieafgiftsloven), nr. 6

" »§ 9 a. (…) Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3 (2. pkt.). (…)

Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.

(…).«"

§ 5 (ændringer til CO2-afgiftsloven), nr. 14

Efter § 7 a indsættes:

» »§ 7 b. (…) Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3.  (2.pkt.)

(…)

Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 11 f i lov om afgift af elektricitet, § 8 a i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7 b i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.

(…)«"

Fortolkningsbidrag

Skatteministerens orientering af Skatteudvalget (Alm. del bilag 51 - 2015-16)

"Orientering om, at en ændring af elpatronordningen, som vedrører fjernvar-

meværker, ikke kan sættes i kraft

Elpatronordningen indebærer, at de omfattede varmeproducenter på visse betingelser kan anvende relativt lave energiafgifter for elektricitet og fossile brændsler til fjernvarmeproduktion i varmeproduktionsapparater, herunder eldrevne elpatroner (store dyppekogere). Der er således tale om en afgiftslempelse. Ordningen har især til formål at forøge incitamentet til en fornuftig indenlandsk anvendelse af dansk produceret el, herunder klima-venlig el fra vindmøller, frem for uøkonomisk eksport af billig el. Ordningen trådte i kraft den 1. januar 2008.

Det blev efterfølgende aftalt, at ordningen skulle ændres, jf. den politiske aftale om bedre integration af vind fra oktober 2009 mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Som et af elementerne i aftalen skulle elpatronordningen (afgiftslempelse) udvides til også gælde for fjernvarmeværker. Hidtil havde elpatronordningen kun omfattet kraftvarmeværker.

På den baggrund fremsatte skatteministeren den 17. marts 2010 lovforslag om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen og afgift på andre klimagasser end CO2 m.v.) (lovforslag nr. L 162). Lovforslaget er vedtaget som lov nr. 722 af 25. juni 2010.

Med loven blev elpatronordningen udvidet, idet loven indeholder en ny regel om, at også fjernvarmeværker uden kraftvarmekapacitet omfattes af elpatronordningens relativt lave afgiftssatser for bl.a. elektricitet til fjernvarmeproduktion i elpatroner. 

Med denne ændring udmøntede loven elementet vedrørende elpatronordningen og fjernvarmeværker i den politiske aftale om bedre integration af vind fra oktober 2009. Ændringen fremgår af bl.a. § 1, nr. 6, 2. pkt., § 2, nr. 3, 2. pkt., § 3, nr. 3, 2. pkt., § 4, nr. 6, 2. pkt., og § 5, nr. 14, 2. pkt., i lov nr. 722 af 25. juni 2010.

Skatteministeren er ifølge loven bemyndiget til at sætte den nye afgiftslempelse i kraft.

Det fremgår af lovforslaget, at Skatteministeriet var i dialog med Europa Kommissionen om, hvorvidt denne afgiftslempelse for fjernvarmeværker skulle statsstøttenotificeres, og at den i givet fald først kunne træde i kraft, når Kommissionens godkendelse forelå.

I 2010 og 2011 var Skatteministeriets i dialog med Generaldirektoratet for konkurrence (COMP) og Generaldirektoratet for beskatning og toldunion (TAXUD) under Kommissionen.

Beskatning af elektricitet er reguleret i energibeskatningsdirektivet. Under dialogen med Kommissionen blev det klarlagt, at der ikke er hjemmel til den nye afgiftslempelse for fjernvarmeværker i energibeskatningsdirektivet. Kommissionen nævnte dog, at direktivet giver mulighed for, at Rådet efter forslag fra Kommissionen kan give en særlig tilladelse til afgiftslempelse, når f.eks. hensynet til den fælles miljøpolitik taler for det. Denne tilladelse kan gives for en periode på højest seks år, men med mulighed for forlængelse. Ønsker en medlemsstat en sådan tilladelse, kan medlemsstaten sende en ansøgning til Kommissionen.

Skatteministeriet ansøgte i december 2011 Kommissionen om at stille forslag om tilladelse til afgiftslempelsen for fjernvarmeværker i Rådet.

Kommissionen bad derpå om supplerende oplysninger i sagen, herunder oplysning om,

  • hvor stor kapaciteten er for de omhandlede varmeproduktionsapparater,
  • hvordan den producerede fjernvarme begrænses til og fordeles på henholdsvis spidslast produktion og reservelast produktion,
  • mængder af de forskellige energiformer til varmeproduktionen,
  • en omkostningsanalyse, som kan begrunde niveauet for de reducerede afgiftssatser under afgiftslempelsen, og
  • afgiftslempelsens eventuelle kvantitative påvirkning af udledningen af drivhusgasser, der er dækket af EU-beslutning 406/2009/EF af 23. april 2009, som vedrører medlemsstaternes forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020.

Det har imidlertid ikke været muligt for Skatteministeriet at tilvejebringe disse oplysninger, da de tilgængelige talmæssige oplysninger på området er begrænsede og må suppleres med oplysninger fra de berørte fjernvarmeværker. Disse fjernvarmeværker, som oprindeligt ønskede afgiftslempelsen, har ikke set sig i stand til at bidrage med de nødvendige oplysninger.

Når Kommissionen således ikke kan få de efterspurgte supplerende oplysninger, stiller Kommissionen ikke forslag om tilladelse til afgiftslempelsen for danske fjernvarmeværker i Rådet. Dermed er det udelukket, at Danmark kan få tilladelsen.

Skatteministeren er på den baggrund afskåret fra at sætte afgiftslempelsen for fjernvarme-værker i kraft.

Skatteministeriet og Dansk Fjernvarme har drøftet dette. Dansk Fjernvarme har forståelse for, at afgiftslempelsen ikke kan sættes i kraft.

Reglerne om afgiftslempelse for fjernvarmeværker vil blive foreslået ophævet ved lejlighed."

Praksis

SKM2015.570.SKAT - Præcisering af begrebet “kraftvarmekapacitet" i el-patronordningen - styresignal

"4. SKATs opfattelse

I situationen, hvor en momsregistreret varmeproducent (A)

  • dels leverer/fakturerer varme til et ledningsnet via egen kraftvarmeenhed og egne varmeproduktionsanlæg - eventuelt egne anlæg, der udelukkende producerer varme -,
  • dels leverer/fakturerer varme til samme ledningsnet, produceret på fx et eksternt affaldsbaseret kraftvarmeværk (B),

opstår spørgsmålet, om A i medfør af loven har kraftvarmekapacitet, hvis A kun med varmen fra sin egen kraftvarmeenhed og med affaldskraftvarmen fra B er i stand til at overholde kravet om, at 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden.

Det er SKATs opfattelse, at hvis varmeproducent A ikke via egen kraftvarmeenhed/kraftvarmekapacitet opfylder lovens krav om kraftvarmekapacitet, vil varmeleverancer fra andre kraftvarmeenheder til det samme ledningsnet, kunne indgå i opgørelsen af, hvorvidt lovens krav om kraftvarmekapacitet er opfyldt.

Det bemærkes, at for at A kan medregne leverancer fra andre kraftvarmeenheder ved opgørelse af kraftvarmekapaciteten efter loven, er det forudsat, at A selv bidrager til kraftvarmekapaciteten med varme fra egen/egne kraftvarmeenhed(er)."