Dato for udgivelse
22 Nov 2021 14:55
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 Nov 2021 15:10
SKM-nummer
SKM2021.627.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-28665/2020
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Skønsmæssig forhøjelse, finansielle udgifter, værdiansættelse, revisorudgifter, únoterede anparter
Resumé

Sagen angik overordnet, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 med 551.540 kr. Den skønsmæssige forhøjelse angik en overdragelse af unoterede anparter i et selskab fra G1 til sagsøgeren, der var eneanpartshaver i G1.

Idet overdragelsen fandt sted mellem nærtstående, fandt retten, at skattemyndighederne med rette havde værdiansat anparterne skønsmæssigt ved anvendelse af TSS-cirkulære 2000-9 om værdiansættelse af aktier og anparter og TSS-cirkulære 2000-10 om værdiansættelse af goodwill.

Retten fandt det ikke godtgjort, at der skulle korrigeres for revisorudgifter i selskabets regnskaber, eller at skattemyndighederne ikke korrekt havde korrigeret for selskabets finansielle udgifter. Retten kunne derfor ikke konstatere en negativ resultatmæssig udvikling i de for sagen relevante beregningsår, og som følge heraf skulle der ikke beregnes fradrag for negativ udviklingstendens i tallene, der lå til grund for beregningen.

Retten fandt heller ikke grundlag for at fradrage udskudt skat i sagsøgerens aktieindkomst, da selskabet ikke i sine regnskaber havde beregnet udskudt skat, hvorfor der ikke hvilede en latent skat på goodwill i selskabet.

Endelig lagde retten vægt på, at indkomståret 2009, hvor selskabets resultat var negativt, indgik med faktor 3 i skattemyndighedernes beregning.

Retten fandt det ikke med regnskabsoplysningerne godtgjort, at skønnet havde ført til et urimeligt resultat.

Skatteministeriet blev derfor frifundet, dog således at sagsøgerens aktieindkomst for 2010 nedsættes med 1 kr., og at aktieindkomsten ansættes til 551.540 kr.

Reference(r)

Ligningsloven §2

Ligningsloven 16 A

Henvisning

Den juridiske vejledning.2021-2  C.D.11.2.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2021-2  C.B.3.5.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landskatteretten, ej offentliggjort 

Parter

A

(v/advokat Svend Erik Holm)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Emilie Rohardt Gertsen)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Kirsten Schmidt

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af As skattepligtige indtægt for indkomståret 2010 skal tilsidesættes. Den skønsmæssige forhøjelse angår en overdragelse af anparter i G2 ApS den 23. juni 2010 fra As selskab, G1 ApS, til ham selv.

A har principalt påstået sin aktieindkomst for indkomståret 2010 nedsat med 551.541 kr., således at aktieindkomsten ansættes til 0 kr.

Subsidiært har han påstået sin aktieindkomst for indkomståret 2010 nedsat med 212.319 kr., således at aktieindkomsten ansættes til 339.222 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse, idet Skatteministeriet har anerkendt, at As aktieindkomst for 2010 skal nedsættes med 1 kr. til 551.540 kr.

Sagen er anlagt den 15. juli 2020.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Skatteankenævn Fredensborgs afgørelse af 20. december 2019 fremgår:

"…

Sagen, der er afgjort ved Skatteankenævn Fredensborgs afgørelse af 29. september 2017, er genoptaget på klagerens repræsentants anmodning.

Faktiske oplysninger

Skatteankenævn Fredensborg traf den 29. september 2017 afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010. Skatteankenævnet ændrede SKATs afgørelse.

Af Skatteankenævnets afgørelse fremgår:

"Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Repræsentanten har endvidere udtalt sig på et møde for skatteankenævnet.

Faktiske oplysninger

Klageren var eneanpartshaver i selskabet G1 ApS, cvr-nr. ...11, fra stiftelsen den 9. november 2005, og til selskabets opløsning den 24.

januar 2012.

G1 ApS og G3 ApS, cvr-nr. ...12, var pr. 17. marts 2004 hovedanpartshavere i G2 ApS (senere G4 ApS), cvr. ...13. Direktionen i G2 ApS har siden 10. oktober 2006 bestået af klageren, PB og OH.

Af G2 ApS´ ejerbog fremgår, at G1 ApS og G3 ApS den 28. februar 2006 hver overdrog 0,3 % af anparterne i G2 ApS til G5 ApS, cvr-nr. ...14. Endvidere fremgår, at G5 ApS den 31. august 2008 erhvervede 9,7 % af anparterne i G2 ApS, fra G1 ApS og G3 ApS. G5 ApS ejede herefter 20 % af anparterne i G2 ApS.

Den 23. juni 2010 solgte G1 ApS beholdningen af anparter i G2 ApS til klageren for 1 kr. Der foreligger en overdragelsesaftale herfor.

Af ejerbogen for G2 ApS fremgår bl.a. at G5 ApS den 30. juni 2010 erhvervede 2,5 % af klagerens og 2,5 % af G3 ApS´ anparter i G2 ApS. Det er oplyst, at overdragelserne er sket til 2 kr. Af G5 ApS´ årsrapport for 2010 fremgår, at der har været en tilgang af finansielle anlægsaktiver på 2 kr.

Der foreligger ingen overdragelsesaftale herfor. Herefter ejede klageren og G3 ApS hver 37, 5 %, og G5 ApS 25 % af anparterne i G2 ApS.

Repræsentanten har udarbejdet en opgørelse efter TSS-cirkulærer 2000-09 og 2000-10 på grundlag af indkomstårene 2008-2010, hvor indkomståret 2010 er opgjort under hensyntagen til periodebalance pr. 31. maj 2010.

Af SKATs afgørelse af 8. maj 2014 fremgår bl.a.:

"Ifølge blanket 04.065 (fraflytter aktieavance) vedrørende indkomståret 2008 har du opgjort værdien på G1 ApS til 4.216.918 kr. og anskaffelsessummen til 62.500 kr. Avance selvangivet med 4.154.418 kr.

Det fremgår blandt andet af G1 ApS´ regnskab for 2007, at selskabets egenkapital 4.316.918 kr. svarer til den selvangivne fraflytterværdi (minus 100.000 kr. som udlodning i 2008). I dette beløb indgår G2 ApS med 71.948 kr. (indre værdi)

I G2 ApS´ (nu G4 ApS) regnskab er der ikke medtaget værdi af goodwill i egenkapitalen på 144.765 kr., hvoraf G1 ApS ejerandel på 49,7 % svarer til ovennævnte 71.948 kr. Der er ikke i regnskabet medtaget goodwill for G2 ApS (nu G4 ApS).

Af årsrapporten for G2 ApS for 2009 fremgår følgende:

SKATs afgørelse

SKAT har anset, at salget af de unoterede anparter i G2 ApS fra G1 ApS til klageren for 1 kr. pr. 23. juni 2010 skete til underpris. Som følge heraf har SKAT forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2010 med 384.731 kr. jf. ligningslovens §§ 2 og 16 A, stk. 1.

Af SKATs afgørelse af 8. maj 2014 fremgår bl.a.:

"2.4. SKATs bemærkninger og begrundelser

SKAT mener, at din aktieindkomst for indkomståret 2010 skal forhøjes med 384.731 kr., jf. ligningslovens § 2 og § 16 A og personskattelovens § 4 a og § 8 a.

Ifølge ligningslovens § 2, skal en hovedaktionær og hans selskab handle med hinanden på markedsvilkår, det vil sige at priser og andre vilkår i parternes aftaler, skal svare til de vilkår, som en tredjemand ville blive tilbudt.

SKAT mener, at du købte aktierne i G2 ApS (nu G4 ApS) af G1 ApS til underpris, og du dermed har modtaget maskeret udlodning fra G1 ApS, jf. SKATs beregning af goodwill som er vedlagt, hvorfor SKAT mener, at betingelserne i ligningslovens § 2 ikke er overholdt. Forskellen mellem det købtes værdi og den beregnede markedsværdi skal beskattes som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Da det sælgende selskab G1 ApS står på beholdningsoversigten, skal skatten af den maskerede udlodning fra det sælgende selskab afregnes til Danmark, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5 og personskattelovens § 4 a og § 8 a.

Da aktierne ikke er noteret på en børs, vil det være nødvendigt at ansætte de købte aktiers værdi ved et skøn. Hvis der ikke findes et marked for de købte aktier, skal værdien ansættes for køberen, jf. SKM2006.695Ø og SKM2008.211 HR.

Overfor SKAT er det oplyst, at parterne har brugt indre værdi ved beregningen af værdien af de solgte aktier, det vil sige at parterne har brugt størrelsen af egenkapitalen, som den står oplyst i det købte selskabs årsregnskab.

SKAT mener ikke den indre værdis metode bør bruges i denne konkrete sag, da metoden ikke tager højde for den goodwill, som selskabet har optjent gennem årene. Baggrunden for SKATs synspunkt er, at optjent goodwill ikke er en del af aktivsiden i selskabets balance, hvorfor aktivet logisk set, aldrig vil kunne indgå som en del af selskabets egenkapital. Konsekvensen af dette er, at optjent goodwill ikke indgår i den oprindelige værdiansættelse af aktierne.

Goodwill er en beskrivelse af, hvad virksomheden forventes at kunne tjene i fremtiden. Hvis et selskabs egenkapital er negativ, kan det skyldes, at selskabet ikke har været i stand til at tjene penge, hvorfor man også kan stille spørgsmålstegn ved selskabets evne til at tjene penge i fremtiden. Det er dog ikke et problem i netop denne konkrete sag, da det fremgår af selskabets årsregnskaber for 2007 - 2012, at selskabet har kunnet generere et overskud efter skat. Grunden til at egenkapitalen historisk set ikke er steget er, at virksomhedens overskud bliver udloddet til ejerne, jf. f.eks. regnskaberne for 2007 og 2008.

Det negative resultat for 2009 betyder, at selskabets positive resultat for 2010 - 2012 ikke kunne udloddes, men i stedet bruges til at genetablere den tabte egenkapital.

Som man kan læse i SKATs opgørelse af værdien af goodwill, har SKAT taget højde for det negative resultat i 2009, og det bør fremhæves, at det negative resultat i 2009 bliver vægtet med 3, modsat f.eks. det positive resultat i 2007 og 2008, som blot bliver vægtet med 1.

Da man i regnskabet for 2010- 2012 kan konstatere, at selskabets aktivitet stadig er i stand til at generere et overskud, mener SKAT ikke, at SKATs skøn er urimeligt.

SKAT kan også henvise til ledelsens egen opfattelse af årsregnskabet for 2012:

"Udvikling i året:"

"Selskabets resultatopgørelse for 2012 udviser et overskud på kr. 64.290, og selskabets balance pr. 31. december 2012 udviser en negativ egenkapital på kr. 219.933.

Årets resultat er afledt af resterne af finanskrisen. Ledelsen ser positivt på fremtiden."

SKAT anser ikke den handel, din revisor henviser til, for at være foregået imellem uafhængige parter. G5 ApS er i forvejen medejer af G2 ApS (nu G4 ApS). Du og hovedanpartshaverne i G5 ApS og G3 ApS er alle ansat i G2 ApS (nu G4 ApS)

Man kan se, at der har været en løbende overdragelse af anparter til G5 ApS fra de to øvrige ejere (G1 ApS efterfølgende A og G3 ApS). Dette således at ændringerne efterhånden genererer lige store andele for de 3 ejere. G5 ApS anses ikke for at være en uafhængig tredjepart, idet selskabet i forvejen er medejer af G2 ApS (nu G4 ApS).

G5 ApS køber sig ind i G2 ApS (nu G4 ApS) den 28. februar 2006 første gang.

Man kan ikke klassificere handelen mellem G5 ApS, G1 ApS og G3 ApS, som handel mellem uafhængige parter, idet du ikke har kunnet dokumentere salget/prisen ved fremlæggelse af en aftale. Det fremgår ikke af ejerbogen at overdragelsen af 50.000 stk. anparter den 30. juni 2010 er solgt for 32 kr. SKAT har tidligere bedt om dokumentation for og specifikation af avanceopgørelser vedrørende delsalg af anparter i G2 ApS og dokumenter vedrørende overdragelse af aktier.

Din repræsentant har oplyst, at der ikke foreligger nogen aftale.

Idet din repræsentant har oplyst, at der ikke foreligger nogen aftaler vedrørende G5 ApS’ køb af anparter af de to øvrige ejere G1 ApS og G3 ApS vedrørende køb/salget den 30. juni 2010, mener SKAT ikke, at oplysningen kan lægges til grund for sagens afgørelse, fordi det ikke er muligt for SKAT at verificere den aftalte pris og undersøge andre vilkår, som aftalen måtte indeholde. SKAT har derfor brugt goodwill-cirkulærerne 2000-09 og 2000-10.

SKAT har skønnet værdien af G2 ApS (nu G4 ApS) ved hjælp af goodwillcirkulæret 2000-09 og 2000-10. Domstolene har accepteret metoden, jf. SKM2013.726.V.

Det er værdien på købstidspunktet, som er relevant. Ikke hvad der sker efterfølgende. Det er derfor uden betydning for goodwillberegningen, at du i 2012 likviderer dit 100 % ejede selskab G1 ApS. Hvorledes årsregnskabernes udfald er efter beregningen af goodwill for 2010 er uden betydning for værdiansættelsen på overdragelsestidspunktet i 2010.

Ud fra indholdet i cirkulæret 2000-10, skal man bruge tre hele år. Ved beregningen af goodwill for 2010, er de seneste 3 regnskabsår 2007, 2008 og 2009, jf. jf. cirkulære 2000-10 punk 3.2, idet selskabets regnskaber følger kalenderåret. Det fremgår af cirkulæret under punkt 3, at grundlaget for beregningen er de regnskabsmæssige resultater før skat for de seneste 3 regnskabsår opgjort efter reglerne i årsregnskabsloven. SKAT har derfor brugt disse 3 år ved beregningen af goodwill.

Den beregning som din repræsentant har lavet, kan ikke lægges til grund, idet der ikke er brugt de seneste 3 årsregnskaber. Den sidste periode i hans beregning bruger kun 5 måneder, hvor SKAT mener, at man bør bruge 3 x 12 måneder. SKAT finder det ikke meningsfyldt, at de to ældre perioder indgår i beregningen med 12 måneder, men tredje og sidste år kun indgår med 5 måneder. Det skal være hele år i beregningen, jf. cirkulære 2000-10 punkt 3.1. Indkomståret 2010 er brugt som delperiode. Ved beregningen skal beløb før skat anvendes, jf. cirkulære 200010 punkt 3.1. Din repræsentant har brugt tal efter skat.

Der er foretaget ny beregning med korrektion af renter.

Henset til, at:

•         Dit køb af aktier sker fra et kontrolleret selskab

•         Dit købte selskab evner at tjene penge

•         Beregningen efter cirkulære 2000-09 og 2000-10 viser en goodwill

•         Transaktionen mellem G5 ApS, G1 ApS og G3 ApS ikke er dokumenteret, og at

•         Beregningen bør indeholde 3 x 12 måneder,

mener SKAT, at din aktieindkomst skal forhøjes med 384.731 kr., jf. ligningslovens § 2 og 16 A og personskattelovens § 4 a og 8 a. Da det sælgende selskab G1 ApS står på beholdningsoversigten, skal skatten afregnes til Danmark, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5.

Beregnet goodwill i G2 ApS (nu G4 ApS) i 2010, hvor du overdrager anparterne fra dit selskab til dig:

                   Se vedlagte beregning                                                                                  961.831 kr."

SKAT har foretaget følgende beregning af goodwill i G2 ApS for indkomståret 2010:

SKAT har foretaget følgende beregning af goodwill i G2 ApS for indkomståret 2010:

Goodwill beregning

2007

2008

2009

debet

kredit

debet

kredit

debet

kredit

Resultat

0

498.214

0

0

498.214

3.257.578

112.573 0

0

0

3.370.151

2.871.937

0

64.248

0

0

64.248

1.800.230

1.                                       151.0540

0

0

2.951.284

2.                                       887.036

0

305.033

0

76.500

381.533

-

1.999.160

295.414 0

0

0

-

1.703.746

-

Reguleringer:

Ikke udgiftsført løn eller vederlag til eventuel medarbejdende ægte- fælle

Finansielle indtægter

Finansielle udgifter

Afskrivninger på tilkøbt goodwill

Investeringsfondhenlæggelser

Forskudsafskrivninger

Andre ikke skatterelevante drifts- mæssige poster

Ekstraordinære jf. årsregnskabslo- ven

Resultat

Vægtning

1

2.871.937

2

5.774.072

2.085.279

3

-

6.255.837

2.390.172

Vægtet resultat (divideret med 6)

398.362

Udviklingstendens = (resultat sid- ste år - resultat 3. sidste år)/2

0

398.362

Driftsherreløn 50% (min. 250.000 og maks 1 mio.)

0

398.362

Forrentning af aktiver

aktiver:

1.000.000

rente:

8

-80.000

Rest til forrentning af goodwill

318.362

Kapitaliseringsfaktor

3.02

961.831

Den beregnede goodwill

961.831

G1 ApS´ andel i 2010 udgør 40

% af 961.831 kr. i alt

384.732 kr.

Anskaffelsessum

1 kr.

Maskeret udlodning for 2010

384.731 kr.

SKAT har den 3. april 2017 udarbejdet en ny goodwillberegning i G2 ApS for indkomståret 2010.

Goodwill beregning

2007

2008

2009

debet

kredit

debet

kredit

debet

kredit

Resultat

0

498.214

0

0 498.214

3.257.578

112.573 0

0

0

3.370.151

2.871.937 1

0

64.248

0

0

64.248

1.800.230

1.                                       151.0540

0

0

2.951.284

2.                                       887.0362

0

305.033

0

305.033

-

1.199.160

295.414 0

0

0

-903.746

-

1.208.779 3

Reguleringer:

Ikke udgiftsført løn eller vederlag til eventuel medarbejdende ægte- fælle

Finansielle indtægter

Finansielle udgifter

Afskrivninger på tilkøbt goodwill

Investeringsfondhenlæggelser

Forskudsafskrivninger

Andre ikke skatterelevante drifts- mæssige poster

Ekstraordinære jf. årsregnskabslo- ven

Resultat

Vægtning

2.871.937

5.774.072

-

3.626.337

5.019.672

Vægtet resultat (divideret med 6)

836.612

Udviklingstendens =(resultat sid- ste år - resultat 3. sidste år)/2

0

836.612

Driftsherreløn 50% (min. 250.000 og maks 1 mio.)

0

836.612

Forrentning af aktiver

aktiver:

1.000.000

rente:

8

-80.000

Rest til forrentning af goodwill

756.612

Kapitaliseringsfaktor

3.02

2.285.865

Den beregnede goodwill

2.285.865

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at overdragelsessummen på 1 kr. er udtryk for handelsværdien, og at SKATs forhøjelse skal nedsættes til det selvangivne.

Til støtte for påstanden har repræsentanten gjort følgende gældende:

"Principalt

Handlen mellem A og G1 ApS er en kontrolleret transaktion omfattet af Ligningslovens § 2. I henhold til Ligningslovens § 2 skal en kontrolleret transaktion foregå på samme vilkår og til samme priser, som vil kunne opnås, hvis transaktionen er afsluttet mellem uafhængige parter. Det er ligeledes i Ligningslovens § 2 defineret, hvornår der er tale om en kontrolleret transaktion. Selskaberne G5 ApS, G3 ApS og G1 ApS er ikke koncernforbundne, og A, PB og OH er ikke nærtstående jf. Ligningslovens § 16 stk. 6.

Det er vor principale påstand, at overdragelsessummen på 1 krone er udtryk for handelsværdi en, idet der blot 7 dage efter overdragelsen er foretaget en sammenlignelig handel mellem uafhængige parter ved overdragelsen fra A til G5 ApS og overdragelsen fra G3 ApS ligeledes til G5 ApS.

Disse overdragelser er registreret i ejerbogen for G2 ApS (bilag 2). Parterne har ikke ladet udarbejde skriftlige overdragelsesaftaler, men de mundtlige aftaler er dokumenteret dels ved registrering i ejerbogen og dels ved, at handlerne er indregnet i selskabernes årsrapporter. Der vedlægges uddrag af årsrapporten for G5 ApS for regnskabsåret 2010 (bilag 3), hvoraf fremgår, at der er en tilgang på 2 kroner, og at ejerandelen i G2 ApS udgør 20 %. Det er således ikke korrekt, når SKAT anfører, at der ikke foreligger nogen aftale vedrørende G5 ApS' køb den 30. juni 2010. Aftalen kan blot ikke dokumenteres til en skriftlig overdragelsesaftale, men som anført ovenfor, kan den dokumenteres på anden vis.

SKAT anfører endvidere, at det ikke fremgår af ejerbogen at overdragelserne den 30. juni 2010 er solgt for 32 kr. Hertil skal anføres, at det ikke i henhold til selskabsloven er et krav, at der skal indgå overdragelsessummer i en ejerbog, og at denne oplysning derfor normalt ikke indgår i ejerbogen. I øvrigt er overdragelserne pr. 30. juni 2010 ikke sket til 32 kr. men alene til 2 kr.

Subsidiært

Subsidiært påstås, at såfremt Skatteankestyrelsen ikke finder, at ovenstående handel kan anvendes som grundlag for handelsværdien, mener vi, at handelsværdien af de unoterede anparter i G2 ApS skal ske ud fra cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af aktier og anparter samt cirkulære 2000-10, vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill.

Vi mener dog ikke, at opgørelsen af goodwill bør ske ud fra årene 2007-2009, da der heri vil indgå en stor vægt af historiske tal fra før finanskrisen i 2008. G2 ApS oplevede, som mange andre virksomheder en væsentlig forringelse i indtjeningen efter finanskrisen, hvorfor vi finder det direkte misvisende at anvende årene 2007-2009 ved opgørelsen af goodwillens markedsværdi medio 2010.

Ifølge cirkulære 2000-10 pkt. 2 kan der foreligge konkrete omstændigheder, der gør beregningsmodellen mindre anvendelig. I disse tilfælde skal der korrigeres i resultatet, således at den endelige værdiansættelse skønsmæssigt svarer til den pris, som en uafhængig tredjemand antages at ville betale for goodwill under de foreliggende omstændigheder.

Vi er i besiddelse af et ikke offentliggjort bindende svar (fra SKAT), hvor SKAT netop har henvist til dette punkt i cirkulæret og anvist, at beregningen af goodwill bør ske med udgangspunkt i et perioderegnskab for det år, hvori overdragelsen finder sted, omregnet til helår, samt de to år forud for overdragelsesåret.

Vi mener derfor, at goodwillen bør opgøres ud fra årene 2008-2010, hvor 2010 er et perioderegnskab for perioden 1. januar - 31. maj 2010, omregnet til helår. Da virksomhedens indtjening er relativ stabil henover året, mener vi, at omregningen til helår er retvisende. Det skønnede omregnede helårs resultat før finansielle poster for 2010 udgør således 312 t.kr. Det realiserede resultat før finansielle poster for 2010 endte på t.kr. 213. Perioderegnskabet og opgørelse af goodwill baseret på årene 2008-2010 er vedlagt i bilag 4.

Der fremkommer ud fra denne opgørelse en goodwill på kr. 465.824.

I henhold til cirkulære 2000-09 sker værdiansættelse af unoterede anparter med udgangspunkt i selskabets indre værdi. Herefter foretages korrektion af de enkelte aktiver og passiver til handelsværdi, og der medtages udskudt skat af korrektionerne.

Udover goodwill, er der ikke efter vor opfattelse andre aktiver eller passiver i balancen pr. 31. maj, som bør korrigeres.

Værdiansættelsen af anparterne kan derfor opgøres således:

Mere subsidiært

SKAT anfører i afgørelsen af 8. maj 2014, at goodwill for G2 ApS skal opgøres til kr. 961.831 ud fra goodwillcirkulære 2000-10 med udgangspunkt i årene 2007-2009.

Det er vor påstand, at værdiansættelsen af anparterne skal ske ud fra cirkulære 2000-10 i samspil med cirkulære 2000-09. Det er således ikke nok at opgøre handelsværdien af goodwill og anvende denne som handelsværdi for anparterne. I henhold til cirkulære 2000-09 skal der, som anført ovenfor, tages udgangspunkt i selskabets indre værdi, med korrektion for ikke bogført goodwill, og eventuelt andre korrektioner af aktiver og passiver til handelsværdi, hvorefter der medtages udskudt skat af korrektionerne.

Balancen for G2 ApS pr. 31. december 2009 sammensatte sig således (se vedlagte uddrag fra årsrapporten 2009, bilag 5):

(…)

Anparterne vil derfor i henhold til cirkulære 2000-09 kunne værdiansættes således:

Af repræsentantens indlæg af 18. april 2017 fremgår bl.a.:

"SKATs nye beregning af goodwill giver anledning til, at vort afsnit "mere subsidiært" i brev af 4. juli 2014 ændres, idet vi i dette afsnit anvender SKATs tidligere goodwill-beregning. Vort afsnit herunder træder således i stedet for afsnittet "Mere subsidiært" i vor skrivelse af 4. juli 2014.

Mere subsidiært

SKAT anfører i mail til Skatteankestyrelsen, at goodwill for G2 ApS skal opgøres til kr. 2.285.865 ud fra goodwillcirkulære 2000-10 med udgangspunkt i årene 2007-2009. Den opgørelse af goodwill afviger betydeligt fra den tidligere modtagne opgørelse, og vi må således insistere på en nøjagtig periodisering af omkostningerne, idet dette har en væsentlig beregningsteknisk betydning for goodwillen, som det vil fremgå herunder.

Som det fremgår af specifikationshæfterne for årene 2007 - 2009 (se vedlagte bilag A og B) har den skønnede afsatte regning til revisor ikke helt stemt til den faktiske fremsendte regning vedrørende det pågældende regnskabsår. Dette forhold er udtrykt i linjen "Revisor tidligere år". Det vil sige, at den udgift på 10 kr., der i 2008 regnskabet er benævnt som "Revisor tidligere år" rettelig hører til 2007.

Vi er som nævnt helt uenige i, at årene 2007-2009 giver et retvisende billede af goodwill i G2 ApS; men såfremt Skatteankestyrelsen vælger at give SKAT medhold i at anvende disse år ved goodwillberegningen skal revisorudgifterne korrigeres som en form for "ekstraordinære poster/forhold". Korrektionerne er specificeret herunder:

I bilag C har vi i SKATs beregning indarbejdet de ekstraordinære forhold, og som det fremgår heraf er goodwill 0 kr. Ud fra en markedsmæssig vurdering er dette helt i overensstemmelse med de faktiske forhold, da det må forventes, at en uafhængig part ikke vil betale goodwill for en virksomhed, der har haft så stor en resultatmæssig tilbagegang og tillige har en negativ egenkapital."

Skatteankenævns Fredensborgs afgørelse

Der er tale om en overdragelse af unoterede anparter mellem interesseforbundne parter. Overdragelsen af anparterne skal ske til handelsværdien, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Overdragelsessummen på i alt 2 kr. ved G5 ApS’ køb af i alt 5 % af anparterne i G2 ApS fra klageren og G3 ApS den 30. juni 2010 kan - under de nærmere omstændigheder, hvor alle parter i overdragelserne er ejere af og medlemmer af direktionen i G2 ApS og hvor der ikke er udarbejdet overdragelsesaftale eller redegjort for prisfastsættelsen - ikke anses at være udtryk for en generel handelsværdi af anparterne.

Kendes handelsværdien af de unoterede aktier eller anparter ikke, f.eks. fordi anparterne ikke har været omsat, eller fordi de stedfundne omstændigheder ikke anses som egnet som grundlag for skønnet over handelsværdien, kan vurderingen foretages med udgangspunkt i den i TSScirkulære 2000-09 (Værdiansættelse af aktier og anparter) anførte hjælperegel, der er vejledende.

Udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Der anvendes således et substansprincip.

Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab, idet nærmere regnskabsmæssige poster korrigeres, herunder bl.a. udskudt skat, hvor beregnet udskudt skat (netto) medtages og reguleres under hensyntagen til ovennævnte korrektioner. Negativ udskudt skat kan medtages, dog kun til en værdi under pari.

Af årsregnskabet for 2010 for G2 ApS fremgår ingen oplysninger om, at selskabet har beregnet udskudt skat af goodwill, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage en korrektion heraf. Der er heller ikke i øvrigt grundlag for at korrigere selskabets indre værdi.

For så vidt angår værdiansættelse af goodwill, henvises der i hjælpereglen til TSS-cirkulære 2000-10 (Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill).

Af TSS-cirkulære 2000-10 fremgår, at grundlaget for beregningen er de regnskabsmæssige resultater før skat for de seneste 3 regnskabsår, hvorefter der korrigeres for blandt andet finansielle indtægter og udgifter. Endvidere fremgår at det korrigerede resultat for tredjesidste regnskabsår ganges med 1, det korrigerede resultat for andetsidste regnskabsår ganges med 2 og det korrigerede resultat for sidste regnskabsår ganges med 3. Herefter divideres med 6, hvorved en vægtet gennemsnitsindtjening fremkommer. Udgangspunktet for anvendelse af anvisningen er, at virksomheden har aflagt årsregnskab for de seneste 3 regnskabsår. Såfremt dette ikke er tilfældet, må anvisningen anvendes med de fornødne tilpasninger.

SKAT har på baggrund af årsresultaterne for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 beregnet goodwill til 2.285.865 kr. Der henvises i det hele til SKATs beregning af goodwill af 17. april 2017.

SKATs opgørelse af goodwill af 17. april 2017 kan tiltrædes Handelsværdien i G2 ApS kan fastsættes således:

SKATs afgørelse ændres således, at klagerens underpris ved køb af anparterne ansættes til 616.346 kr., jf. ligningslovens §§ 2, stk. 1, og 16 A og personskattelovens § 4 a."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har henvist til påstande og anbringender, som de fremgår af Skatteankenævnets afgørelse af 29. september 2017.

Repræsentanten har endvidere anført:

"A.

Vi har bl.a. under sagens behandling i Skatteankestyrelsen gjort den indsigelse gældende, at hvis virksomhedens indtjening i foregående år har været påvirket af store engangsudgifter, skal dette føre til justering af goodwillansættelsen. Vi kan henvise til vor skrivelse til Skatteankestyrelsen af 9. august 2017, som vedlægges som bilag 2.

Som ligeledes anført i vor skrivelse til Skatteankestyrelsen af 18. april 2017 - og gentaget i skrivelsen af 9. august 2017 - er resultatet for 2007 belastet af ekstraordinært store revisorudgifter på netto 180.000 kr., der ikke vedrører dette år. Beløbet skal derfor tillægges resultatet for 2007 for at få det retvisende resultat for dette år til brug for goodwillberegningen. Denne justering mangler i den af skattemyndighederne opgjorte goodwillberegning.

Vor skrivelse til Skatteankestyrelsen af 18. april 2017 vedlægges ligeledes som bilag 3.

Det er en sagsbehandlingsfejl, når afgørelse i sagen er truffet uden at denne indsigelse på noget tidspunkt er kommenteret, herunder er det beklageligt, at Skatteankestyrelsen ikke er fremkommet med et korrigeret forslag til afgørelse.

B.

Både Skatteankestyrelsen og Skatteankenævnet har tillagt det betydning for såvel forslaget til afgørelse som den endelige afgørelse i sagen, at der ikke fremgår oplysninger i årsregnskabet for 2010 for G2 ApS om, at selskabet har beregnet udskudt skat af goodwill, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage en korrektion heraf.

Når der i årsregnskabet for G2 ApS ingen oplysninger er om udskudt skat af goodwill, er det af den simple årsag, at der ikke under aktiver er bogført goodwill, jf. vedlagte bilag 4, der viser aktiver pr. 31. december 2010.

Vi gjorde på mødet med Skatteankenævnet den 25. september 2017 udtrykkeligt opmærksom på, at goodwill der er internt oparbejdet af en virksomhed, ikke må aktiveres på balancen, og at dette er årsagen til, at der ikke findes de pågældende oplysninger i årsregnskabet. Forbuddet mod aktivering fremgår bl.a. helt specifikt af FSRs Internationale standarder for Revision (IAS) 38, afsnit 48-51. Skatteankestyrelsens og Skatteankenævnets ræsonnement på dette punkt giver således ingen mening, hvorfor vor indsigelse klart burde være kommenteret i afgørelsen.

Dette er imidlertid ikke tilfældet.

Der fremgår i det hele taget intet af afgørelsen vedrørende vore anbringender og indsigelser fremført på mødet med Skatteankenævnet. Indsigelserne er således hverken refereret eller kommenteret.

Dette er en sagsbehandlingsfejl, og afgørelsen bør derfor genoptages, og sagsbehandlingen fortsættes.

For så vidt angår sagens realitet bemærkes, at værdiansættelse af unoterede anparter sker i henhold til SKAT cirkulære 2000-09 med udgangspunkt i selskabets indre værdi. Herefter foretages korrektion af de enkelte aktiver (herunder ikke bogført goodwill) og passiver til handelsværdi, og der medtages udskudt skat af korrektionerne (herunder skat af ikke bogført goodwill).

C.

Vi fremførte yderligere en indsigelse på mødet med nævnet. Indsigelsen vedrører det forhold, at det er helt urealistisk i forbindelse med værdiopgørelsen af goodwill at anvende en så høj kapitaliseringsfaktor som 3,02. Dette svarer til en levetid på 9 år og en rente på 13 %, idet der herved f.eks. kan henvises til Karnov Group, Skattevejledning (2016 udgaven p. 278-279, som er vedlagt som bilag 5). Kapitaliseringsfaktoren bør som udgangspunkt sættes til 2,76 svarende til en rente på 9 % og en levetid på 7 år. Hvis dette udgangspunkt skal fraviges må det begrundes, hvilket vi gjorde gældende på mødet med Skatteankenævnet.

Heller ikke dette anbringende er imidlertid hverken nævnt eller kommenteret i afgørelsen.

Samlet mener vi, at den trufne afgørelse således er behæftet med væsentlige forvaltningsretlige mangler. Det må anses for at for at være en forvaltningsretlig grundsætning, at væsentlige indsigelser under en sag, hvori der træffes afgørelse, skal kommenteres af myndighederne, jf. f.eks. FOB 2002.140 og 2015.61.

Dette er imidlertid ikke sket i nærværende sag. Konkret drejer det sig om væsentlige indsigelser, der angår værdiansættelsen af de anparter sagen drejer sig om, og således om selve beskatningens resultat."

Klagerens repræsentanter har på mødet i Skatteankestyrelsen den 19. februar 2019 anført, at SKAT i beregningen af goodwill efter cirkulære TSS 2000-10 ikke har anvendt den korrekte kapitalafkastsats, som rettelig udgjorde 2 % i indkomståret 2010.

Af repræsentanternes bemærkninger til Skatteankestyrelsens mødereferat fremgår bl.a.:

"Det fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning pkt. C.C.6.4.1.2 vedrørende værdiansættelse af goodwill, at hvis den regulerede gennemsnitlige indkomst er negativ efter tillæg/fradrag for udviklingstendens, sættes goodwillværdien som hovedregel til 0 kr. Dette tekststed fra juridisk vejledning vedlægges.

Såfremt det - imod vores bestemte opfattelse - fastholdes, at der skal opgøres en goodwill bemærkes, at vi er enige i, der ikke gælder et fast lovreguleret udgangspunkt i skattelovgivningen vedrørende levetiden af virksomhedens goodwill (ikke selskabets levetid som anført i referatet). Når der ikke gælder et sådant fast udgangspunkt for goodwillens levetid, vil det være naturligt at tage afsæt i den på overdragelsestidspunktet gældende årsregnskabslov, hvor hovedreglen for afskrivningsperioden var 5 år. Ifølge paragraf 53 stk. 2, 1c (i årsregnskabsloven på overdragelsestidspunktet) skal det begrundes konkret og fyldestgørende såfremt afskrivningsperioden overstiger 5 år. Hvis Skatteankestyrelsen måtte være af den opfattelse, at der skal opgøres en goodwill, anmoder vi om en konkret og fyldestgørende begrundelse, hvis levetiden/afskrivningsperioden overstiger 5 år."

Skatteankenævn Fredensborgs afgørelse

Ifølge skatteforvaltningslovens § 35g kan den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Det fastholdes, at der ikke i hjælpereglen i TSS-cirkulære 2000-9 er grundlag for at regulere for udskudt skat af ikke-bogført goodwill, da der ikke er tale om en regnskabsmæssig post.

Det fastholdes desuden, at årsresultatet for 2007 ikke skal korrigeres for revisorudgifter på 180.000 kr. i forbindelse med værdiansættelsen af goodwill, da det ikke er dokumenteret, at der er tale om en periodiseringsfejl.

For så vidt angår kapitaliseringsfaktoren bemærkes, at der både ved SKATs ansættelse og Skatteankenævnets ansættelse ved afgørelsen af 29. september 2017 er anvendt en kapitaliseringsfaktor på 3,02. Denne kapitaliseringsfaktor er fastsat på baggrund af en kapitalafkastsats på 5 % og en levetid på 9 år.

Det følger af SKATs styresignal af 14. december 2011, SKM2011.810.SKAT, at den korrekte kapitalafkastsats i 2010 udgjorde 2 %. Skatteankenævnet finder, at levetiden på goodwill passende kan ansættes til 7 år. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 21. december 2001, offentliggjort i SKM2002.50.LSR.

Det kan ikke tiltrædes at levetiden for goodwill kan ansættes til 5 år, jf. årsregnskabsloven. Repræsentantens henvisning til dagældende årsregnskabslovs § 53, stk. 2, litra 1c, kan ikke føre til en andet resultat.

Skatteankenævnet finder herefter, at kapitaliseringsfaktoren skal ansættes ud fra en kapitalafkastsats på 2 % og en levetid på 7 år, svarende til 2,70.

Værdien af goodwill kan herefter ansættes til 2.123.852 kr.

Handelsværdien i G2 ApS kan fastsættes således:

Afgørelsen ændres i overensstemmelse hermed. …"

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

                   1      KORT OM SAGENS PROBLEMSTILLING

Denne sag drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne kan tilsidesætte den værdiansættelse, som er lagt til grund ved sagsøgerens køb den 23. juni 2010 af 40 % af anparterne i G2 ApS af det af sagsøgeren ejede selskab, G1 ApS.

Der er tale om en overdragelse mellem interesseforbundne parter, og det er derfor ubestridt i denne sag, at skattemyndighederne kan efterprøve den af parterne i aftalen af 23. juni 2010 fastsatte købesum på 1 kr.

Der er i sagen også enighed om, at der ved værdiansættelsen af den overdragne post anparter i G2 ApS skal tages udgangspunkt i TSS-cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af aktier og anparter og TSScirkulære 2000-10 om værdiansættelse af goodwill.

- 0 -

Efter TSS-cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af aktier og anparter beregnes anparternes værdi som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Denne opgørelse foretages med udgangspunkt i selskabets seneste aflagte regnskab.

Det er i denne sag ubestridt, at anparternes værdi opgjort efter G2 ApS' seneste regnskab forud for overdragelsen var -744.834 kr. Ved en overdragelse som den i nærværende sag omhandlede fastsættes anparternes værdi dog aldrig til et lavere beløb end 0 kr., og det skal således i denne sag lægges til grund, at alene baseret på det seneste regnskab - regnskabet for 2009 - er den af parterne aftalte købesum på 1 kr. fuldt ud korrekt efter TSS-cirkulære 2000-09.

De ifølge regnskabet bogførte aktiver og passiver skal dog tillægges eventuelle ikke-bogførte aktiver og passiver. Regnskabsmæssigt kan og må et selskab ifølge årsregnskabslovens § 33, stk. 1, sidste punktum, ikke aktivere værdien af den goodwill, som selskabet selv måtte have oparbejdet. Hvis selskabet måtte have et sådant ikke-bogført aktiv i form af en værdi af en af selskabet selv oparbejdet goodwill, skal dette ikkebogførte aktiv således tillægges værdien af de bogførte aktiver ved opgørelsen af anparternes værdi.

En avance på goodwill er skattepligtig, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 6, og en afståelse af en sådan ikke-bogført goodwill vil derfor udløse et passiv i form af skatten af avancen, og dette ikke-bogførte passiv i form af den latente skat på den ikke-bogførte goodwill skal (som andre udskudte skatter) tilsvarende tillægges værdien af de bogførte passiver ved opgørelsen af anparternes værdi.

Det forekommer sagsøgeren åbenbart, at de bogførte aktiver og passiver ikke kan tillægges værdien af et ikke-bogført aktiv i form af en ikkebogført goodwill uden at medregne det modsvarende ikke-bogførte passiv i form af den på det ikke-bogførte aktiv hvilende skat. Sagsøgte er dog ikke enig heri.

Er retten enig med sagsøgeren i, at værdien af de bogførte aktiver og passiver ikke kan tillægges et ikke-bogført aktiv i form af goodwill uden samtidig at tillægge det dertil knyttede passiv i form af den på goodwillen hvilende skat, er selve grundlaget for skattemyndighedernes skøn fejlbehæftet, således at skattemyndighedernes skøn allerede af den grund ikke kan lægges til grund, og sagsøgeren dermed allerede af den grund skal have medhold i den principale påstand.

- 0 -

Værdien af en mulig ikke-bogført goodwill skal opgøres efter TSScirkulære 2000-10 om værdiansættelse af goodwill. Dette er parterne enige om, men parterne er ikke enige om, hvordan opgørelsen skal foretages efter cirkulæret.

Skattemyndighederne har hverken i sin beregning efter TSS-cirkulære 2000-10 eller i det på grundlag af beregningen udøvede skøn - skattemyndighederne har slet ikke udøvet et skøn - over goodwillværdien taget højde for den såkaldte udviklingstendens, som er en meget væsentlig faktor i beregningen efter cirkulæret, således som dette også viser sig i denne sag, hvor selv meget beskedne korrektioner af resultaterne for 2007 og 2008 afgør, om beregningen efter TSS-cirkulære 2000-10 fører til 2.123.852 kr. eller -3.538.115 kr.

Efter TSS-cirkulære 2000-10 beregnes goodwillværdien med udgangspunkt i de regnskabsmæssige resultater før skat for de seneste 3 år forud for overdragelsen. Det vil i denne sag sige G2 ApS' regnskaber for 2007, 2008 og 2009. Som det fremgår af cirkulæret, skal de regnskabsmæssige resultater dog korrigeres, således at disse giver et retvisende billede af selskabets ordinære drift.

Viser de korrigerede resultater "en konstant resultatmæssig udvikling (positiv/negativ) inden for de 3 år, der danner udgangspunkt for beregningen, beregnes der et tillæg/fradrag for udviklingstendens." Har der ikke været en sådan "konstant resultatmæssig udvikling", skal der ikke beregnes et tillæg/fradrag for udviklingstendens.

De regnskabsmæssige resultater før skat for 2007, 2008 og 2009 viser en klar negativ udviklingstendens med overskud i de to første år på henholdsvis 3.257.578 kr. og 1.800.230 kr. og et underskud i det sidste år på 1.199.160 kr.

Parterne er enige om, at det korrigerede resultat for G2 ApS for 2009 udgør et underskud før skat på 1.208.779 kr. Parterne er endvidere enige om, at de korrigerede resultater for 2007 og 2008 er positive, men parterne er ikke enige om, hvilke korrektioner der i denne sag skal foretages af de regnskabsmæssige resultater for 2007 og 2008.

Sagsøgeren tillader sig dog at gå ud fra, at sagsøgte er enig i, at hvis der ved beregningen efter TSS-cirkulære 2000-10 skal foretages fradrag for en negativ udviklingstendens, vil resultatet af beregningen være, at G2 ApS ikke har et ikke-bogført aktiv i form af goodwill, og at sagsøgeren derfor i den situation skal have medhold i den principale påstand.

Skattemyndighederne har imidlertid foretaget sådanne korrektioner af de regnskabsmæssige resultater for 2007 og 2008, at de korrigerede resultater før skat efter skattemyndighedernes opfattelse udgør henholdsvis 2.871.937 kr. og 2.887.036 kr. Da det korrigerede resultat for 2008 overstiger det korrigerede resultat for 2007, skal der efter sagsøgtes opfattelse hverken ved selve beregningen efter cirkulæret eller ved det på grundlag af beregningen udøvede skøn tages højde for en negativ udviklingstendens.

Sagsøgeren er ikke enig i skattemyndighedernes opgørelse af de korrigerede resultater for årene 2007 og 2008. En korrekt og for selskabets ordinære drift retvisende opgørelse viser, at det korrigerede resultat for 2007 oversteg det korrigerede resultat for 2008, og at der derfor ved beregningen efter TSS-cirkulære 2000-10 skal foretages fradrag for en negativ udviklingstendens.

Hertil kommer, at det er fastslået i praksis, at der i en sag som nærværende med en klar udviklingstendens ikke kan ses bort fra den negative udviklingstendens, blot fordi det måtte være teknisk muligt at korrigere resultaterne for de enkelte indkomstår, således at der ikke foreligger en matematisk konstant udvikling.

Forskellen mellem de af skattemyndighederne opgjorte korrigerede resultater for 2007 og 2008 er alene 15.099 kr. Forhøjes det af skattemyndighederne opgjorte korrigerede resultat for 2007 med 15.100 kr., eller reduceres det korrigerede resultat for 2008 med 15.100 kr., skal der ved beregningen efter cirkulæret ske fradrag for en negativ udviklingstendens, og i så fald vil beregningen føre til en negativ goodwill, således at der ved værdiansættelsen af anparterne efter TSS-cirkulære 2000-09 ikke skal tillægges en værdi af et ikke-bogført aktiv i form af goodwill.

Skattemyndighedernes ændring af værdiansættelsen af anparterne i G2 ApS er alene baseret på de nævnte 15.099 kr., som er hele forudsætningen for skattemyndighedernes beregning af en goodwillværdi efter TSS-cirkulære 2000-10 på mere end 2 mio. kr., som skattemyndighederne herefter ovenikøbet lader indgå i værdiansættelsen af anparterne efter TSS-cirkulære 2000-09 uden at foretage fradrag for skatten på mere end 500.000 kr. af den af myndighederne beregnede goodwill.

Skattemyndighedernes korrigerede resultater for 2007 og 2008 er imidlertid ikke korrekte. Når de korrekte korrigerede resultater for 2007 og 2008 lægges til grund ved beregningen efter TSS-cirkulære 2000-10, bekræfter beregningen klart og entydigt, at der ikke var knyttet en goodwill til den af G2 ApS drevne virksomhed, og at der således ikke er grundlag for at tillægge en værdi af ikke-bogførte aktiver og passiver ved opgørelsen af værdien af anparterne i G2 ApS.

Der er med andre ord intet grundlag for at tilsidesætte den af parterne aftalte købesum på 1 kr. for de 40 % af anparterne i G2 ApS, som G1 ApS ved aftalen af 23. juni 2010 solgte til sagsøgeren, der således skal have medhold i den principale påstand.

                   2      SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER

Som nævnt drejer denne sag sig om værdiansættelsen af de 40 % af anparterne i G2 ApS, cvr-nr. ...13, som sagsøgeren i juni 2010 købte af G1 ApS, cvr-nr. ...11. G2 ApS skiftede i august 2013 navn til G4 ApS, men selskabet omtales i det følgende alene som G2 ApS, som var selskabets navn i det relevante indkomstår.

G2 ApS, der frem til dets ophør den 27. februar 2018 drev virksomhed med videreformidling af reklameplads på internettet og tvspots på finansielle tv-kanaler samt lignende databaseret markedsføring, blev stiftet den 17. marts 2004 af sagsøgeren og OH, som hver ejede 50 % af anparterne i selskabet.

Den valgte struktur, hvor sagsøgeren og OH var ejere af anparterne i G2 ApS, var ikke hensigtsmæssig, hvis ejerkredsen skulle udvikles, eller sagsøgeren og OH ikke var enige om, hvordan et overskud skulle disponeres.

I 2005 anmodede sagsøgeren og OH derfor skattemyndighederne om tilladelse til en skattefri aktieombytning efter den daværende aktieavancebeskatningslovs § 13 efterfulgt af en skattefri ophørsspaltning efter fusionsskattelovens §§ 15 a og b.

Den daværende Told- og Skatteregion gav i 2005 tilladelse til aktieombytningen, og sagsøgeren og OH overdrog i fortsættelse heraf samtlige deres anparter i G2 ApS til et nystiftet holdingselskab, G2 ApS, cvr-nr. ...15.

Efterfølgende gav Told- og Skattestyrelsen tillige tilladelse til en ophørsspaltning af G2 ApS, således at sagsøgeren pr. 9. november 2005 blev ejer af samtlige anparter i et nyt holdingselskab, G1 ApS, der ejede 50 % af anparterne i G2 ApS, mens OH blev ejer af samtlige anparter i et ligeledes nyt holdingselskab, G3 ApS, cvr-nr. ...12, der ejede de øvrige 50 % af anparterne i G2 ApS.

-  0 -

G2 ApS beskæftigede sig, som nævnt, med videreformidling af reklameplads på internettet. Selskabet udarbejdede ikke det kreative indhold af dets kunders markedsføring, men hjalp i stedet kunderne med at optimere deres medieplanlægning, således at kunderne fik brugt deres markedsføringsbudget bedst muligt. Dette gjorde selskabet ved at identificere parametre og data, der kunne sige noget om kundernes fremtidige salg. I tillæg hertil testede selskabet kundernes markedsføringskampagner for at klarlægge, hvordan kunderne bedst fangede og fastholdt deres målgruppers opmærksomhed, ligesom selskabet afdækkede de platforme, hvor kundernes markedsføring havde størst effekt. Dette forudsatte, at G2 ApS foretog en datadrevet, dybdegående og skræddersyet research af kundernes marked og målgruppe.

Der var tale om en mindre virksomhed, der i årene 2004-2010 i gennemsnit beskæftigede 3-4 medarbejdere. Selskabet var primært drevet af stifterne i form af sagsøgeren og OH, der tillige var en del af selskabets direktion fra dets stiftelse til dets ophør.

-  0 -

Den 28. februar 2006 overdrog G1 ApS og G3 ApS hver 0,3 % af anparterne i G2 ApS til G5 ApS, cvr-nr. ...14, der er 100 % ejet af PB. PB indtrådte i 2006 endvidere i G2 ApS' direktion, der herefter og frem til selskabets opløsning i 2018 bestod af sagsøgeren, OH og PB.

Den 31. august 2008 overdrog G1 ApS og G3 ApS hver yderligere 9,7 % af anparterne i G2 ApS til G5 ApS. G1 ApS ejede herefter 40 % af anparterne i G2 ApS.

Efterfølgende solgte G1 ApS ved overdragelsesaftale af 23. juni 2010 dets ejerandel på 40 % af anparterne i G2 ApS til sagsøgeren for 1 kr. Det er prisfastsættelsen ved denne anpartsoverdragelse, som retten skal tage stilling til, idet prisfastsættelsen efter skattemyndighedernes opfattelse ikke er i overensstemmelse med armlængdeprincippet i ligningslovens § 2.

-  0 -

G2 ApS drev fra opstarten i 2004 og frem til 2008 virksomheden med overskud. Væksten stoppede imidlertid i 2008, hvor den internationale finanskrise for alvor kom til Danmark med Roskilde Banks konkurs, og hvor krisens omfang blev cementeret med G6 sammenbrud i september 2008.

Mediebranchen er konjunkturfølsom, og som det fremgår af ledelsesberetningen i G2 ApS' årsrapport for 2008, blev G2 ApS' forretning allerede i slutningen af 3. kvartal og 4. kvartal af 2008 ramt af krisen (bilag 9, ekstrakten side 160). Effekten af finanskrisen slog herefter fuldt igennem i 2009, hvor resultatet efter skat blev negativt med 915.356 kr. Tabet medførte, at G2 ApS tabte hele sin kapital (bilag 10, ekstrakten side 178).

-  0 -

Som det fremgår af de regnskabsmæssige specifikationer for 2008 og 2009 (bilag 11, ekstrakten side 190) solgte G2 ApS størstedelen af sine ydelser til kunder uden for Danmark, og i 2008 kom 31,4 % af omsætningen således fra kunder i andre EU-lande, mens 30,6 % kom fra kunder uden for EU. I 2009 kom 24 % af omsætningen fra kunder i andre EU-lande, 43 % fra lande uden for EU, mens de sidste 33 % kom fra Danmark (bilag 11, ekstrakten side 191).

Handlen med udlandet indebar, at G2 ApS var meget eksponeret over for udsving i valutakurser, idet selskabet fakturerede deres kunder i én valuta, mens en række af selskabets udgifter blev afholdt i andre valutaer. De regnskabsmæssige specifikationer for 2008 og 2009 viser således, at selskabet havde store finansielle udgifter i form af valutakursreguleringer, der vedrørte samhandel med selskabets udenlandske kunder (bilag 12, ekstrakten side 192-193).

-  0 -

Årsrapporten for 2009 blev aflagt den 26. april 2010, hvor finanskrisen på ingen måde var ovre, og årsrapporten blev dermed afgivet på et tidspunkt, hvor det økonomiske grundlag for selskabet var særdeles usikkert. Regnskabet blev alligevel aflagt under en forudsætning om fortsat drift, hvor det forventedes at være muligt at vende den negative udvikling, således at virksomheden ville kunne opnå en indtjening, der var tilstrækkelig til at sikre en retablering af kapitalen (bilag 10, ekstrakten side 178).

Denne ikke nærmere dokumenterede forventning om fortsat drift ændrer ikke ved, at det seneste offentliggjorte regnskab for G2 ApS forud for sagsøgerens køb af de i denne sag omhandlede anparter udviste et markant negativt resultat.

De regnskabsmæssige resultater efter skat i G2 ApS forud for overdragelsen er gengivet i tabel 1 nedenfor.

Tabel 1 - regnskabsmæssige resultater for G2 ApS for 2004-2009

2004*

2005

2006

2007

2008

2009

Resultat efter skat

785.853

1.159.043

2.602.480

2.442.390

1.325.757

-915.356

Egenkapital

910.853

1.729.896

-2.297.625

144.765

170.522

-744.834

* G2 ApS blev stiftet den 17. marts 2004, og første regnskabsår dækker derfor alene en periode på 9,5 måned.

Kilde: G2 ApS' årsrapport for 2004, side 8 og 10; G2 ApS' årsrapport for 2005, side 8 og 10; G2 ApS' årsrapport for 2006, side 9 og 11; G2 ApS' årsrapport for 2007, side 9 og 11; G2 ApS' årsrapport for 2008, side 9 og 11; G2 ApS' årsrapport for 2009, side 9 og 11.

- 0 -

Efter anpartsoverdragelsen den 23. juni 2010 formåede G2 ApS i indkomstårene 2010-2015 at opnå en beskeden positiv indtjening. Indtjeningen i disse år var således markant lavere end den gennemsnitlige indtjening i årene forud for overdragelsen, således som dette fremgår af nedenstående tabel 2.

Tabel 2 - regnskabsmæssige resultater for G2 ApS for 2010-2016

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Resultat efter skat

301.232

159.375

64.290

297.261

61.887

176.475

-36.452

Egenkapital

-443.602

-284.227

-219.933

77.328

139.219

315.694

129.242

Kilde: G2 ApS' årsrapport for 2010, side 9 og 11; G2 ApS' årsrapport for 2011, side 9 og 11; G2 ApS' årsrapport for 2012, side 10 og 12; G2 ApS' årsrapport for 2013, side 10 og 12; G2 ApS' årsrapport for 2014, side 9 og 11; G2 ApS' årsrapport for 2015, side 9 og 11; G2 ApS' årsrapport for 2016, side 8 og 10.

G2 ApS opnåede således i årene 2005-2009 et gennemsnitligt resultat efter skat på 1.322.863 kr., mens det gennemsnitlige resultat efter skat i årene 2010-2016 alene udgjorde 146.295 kr. Den gennemsnitlige indtjening i selskabet faldt dermed med 88,9 % i årene efter, at sagsøgeren havde købt anparterne i selskabet.

Den negative udvikling i selskabets økonomiske situation er desuden beskrevet i årsrapporterne for indkomsts-årene 2009-2013, hvor revisor i den uafhængige revisorerklæring i alle årene har anført, at selskabet havde tabt mere end 50 % af selskabskapitalen, og at selskabet derfor var omfattet af kapitaltabsreglerne i selskabslovens § 119.

Efter finanskrisen formåede G2 ApS dermed aldrig at opnå bare tilnærmelsesvis samme indtjeningsniveau som inden krisen. Som følge heraf så direktionen ingen anden udvej end at indstille selskabets aktiviteter. Det fremgår således af årsrapporten for 2016, hvor selskabet igen gav underskud, at selskabet indstillede dets aktiviteter, hvorefter selskabet blev opløst ved en solvent likvidation (bilag 19, ekstrakten side 293).

- 0 -

Den 8. maj 2014 traf SKAT (nu Skattestyrelsen, men i nærværende påstandsdokument benævnt "SKAT") afgørelse om at forhøje sagsøgerens aktieindkomst for indkomståret 2010 med 384.731 kr. i henhold til ligningslovens §§ 2 og 16 A samt personskattelovens §§ 4 A og 8 A, idet SKAT fandt, at salget - hvorved sagsøgeren den 23. juni 2010 købte 40 % af anparterne i G2 ApS af G1 ApS for 1 kr. - var sket til underpris (bilag 1, ekstrakten side 11).

SKATs begrundelse for at ændre sagsøgerens aktieindkomst var, at G2 ApS efter SKATs opfattelse havde et aktiv i form af en ikkebogført goodwill, hvis værdi SKAT opgjorde til være 961.831 kr., hvoraf G1 ApS' ejerandel på 40 % svarede til 384.732 kr. Differencen mellem den af SKAT opgjorte goodwillværdi på 384.732 kr. og købesummen på 1 kr. anså SKAT som en maskeret udlodning til sagsøgeren. I SKATs afgørelse hedder det således (bilag 1, ekstrakten side 11):

"SKAT mener, at du købte aktierne i G2 ApS (nu G4 ApS) af G1 ApS til underpris, og du dermed har modtaget maskeret udlodning fra G1 ApS, jf. SKATs beregning af goodwill som er vedlagt, hvorfor SKAT mener, at betingelserne i ligningslovens § 2 ikke er overholdt. Forskellen mellem det købtes værdi og den beregnede markedsværdi skal beskattes som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A."

Vedrørende SKATs værdiansættelse hedder det videre (bilag 1, ekstrakten side 13): 

"SKAT har skønnet værdien af G2 ApS (nu G4 ApS) ved hjælp af goodwillcirkulæret 2000-09 og 2000-10. Domstolene har accepteret metoden, jf. SKM2013.726.V."

Det skal vedrørende SKATs afgørelse af 8. maj 2014 bemærkes, at selvom SKAT anfører, at værdien af G2 ApS er opgjort ved hjælp af både TSS-cirkulære 2000-09 og TSS-cirkulære 2000-10, så har SKAT alene anvendt TSS-cirkulære 2000-10 om værdiansættelse af goodwill.

SKAT har således hverken taget højde for den negative egenkapital i G2 ApS eller den udskudte skat, der hviler på den ikkebogførte goodwill. Dette til trods for, at der i henhold til TSS-cirkulære 2000-09 skal tages udgangspunkt i selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte regnskab. Baseret på SKATs egne forudsætninger og beregninger i afgørelsen af 8. maj 2014 fører en korrekt beregning efter TSScirkulære 2000-09 om værdiansættelse af aktier og anparter til, at anparterne i G2 ApS havde en værdi på 0 kr., der fremkommer således:

Indre værdi af anparterne ifølge regnskabet pr. 31. december 2009

-744.834 kr.

goodwill opgjort efter TSS-cirkulære 2000-10

961.831 kr.

- udskudt skat vedrørende goodwill, 25 %

-240.457 kr.

Handelsværdi

-23.460 kr.

Dog minimum

0

G1 ApS' andel, 40 %

0 kr.

- 0 -

Sagsøgeren påklagede SKATs afgørelse til Skatteankestyrelsen med påstand om, at SKATs forhøjelse skulle nedsættes til det selvangivne, da overdragelsessummen på 1 kr. er udtryk for handelsværdien.

Under behandlingen af klagesagen modtog Skatteankestyrelsen i april 2017 en ny goodwillberegning fra SKAT, hvor SKAT efter hjælpereglen i TSS-cirkulære 2000-10 opgjorde værdien af ikke-bogført goodwill i G2 ApS for indkomståret 2010 til 2.285.865 kr. (bilag 1, ekstrakten side 15).

SKAT havde i beregningen opgjort det vægtede gennemsnitsresultat til 836.612 kr., hvorfra SKAT fratrak en forrentning af aktiver på 80.000 kr., hvilket efterlod et grundlag for forrentning af goodwill på 756.612 kr. (836.612 kr. - 80.000 kr. = 756.612 kr.).

SKAT beregnede herefter goodwillværdien ved at gange det opgjorte grundlag for forrentning af goodwill på 756.612 kr. med en kapitaliseringsfaktor på 3,02. Ifølge SKAT resulterede dette regnestykke i en goodwillværdi på 2.285.865 kr., men 756.612 kr. ganget med 3,02 er imidlertid 2.284.968 kr.

Skatteankenævnet Fredensborg tiltrådte ved afgørelse af 29. september 2017 SKATs opgørelse af goodwillværdien, og fastsatte på det grundlag handelsværdien af G2 ApS til 1.540.865 kr., hvoraf G1 ApS' andel udgjorde 616.346 kr., jf. bilag 1, ekstrakten side 19:

Ifølge Skatteankenævnet Fredensborg var der ikke grundlag for at korrigere for ikke-bogført skat af den af skattemyndighederne beregnede og ikke-bogførte goodwill, idet der af G2 ApS' årsregnskab for 2010 ikke fremgår oplysninger herom.

-  0 -

Efter at have modtaget Skatteankenævnet Fredensborgs afgørelse klagede sagsøgeren til Folketingets Ombudsmand, idet der efter sagsøgerens opfattelse var sket sagsbehandlingsfejl.

Ved brev af 19. januar 2018 valgte Folketingets Ombudsmand at videresende sagsøgerens klage til Skatteankenævnet Fredensborg med henblik på, at Skatteankenævnet fik mulighed for at genoptage sagen (bilag 3, ekstrakten side 303).

-  0 -

Skatteankestyrelsen meddelte ved brev af 4. oktober 2018, at Skatteankenævnet Fredensborg havde valgt at genoptage sagsøgerens sag (bilag 2, ekstrakten side 306), og den 20. december 2019 traf Skatteankenævnet på ny afgørelse i sagen.

Skatteankenævnet Fredensborg fastholdt, at der efter Skatteankenævnets opfattelse ikke skal korrigeres for udskudt skat af ikke-bogført goodwill, da der ikke er tale om en regnskabsmæssig post (bilag 1, ekstrakten side 22).

Skatteankenævnet Fredensborg fastholdt endvidere, at det af SKAT til brug for goodwillberegningen opgjorte korrigerede resultat for 2007 ikke skulle tillægges 180.000 kr., som udgjorde revisorudgifter vedrørende tidligere år, og som således reelt var en driften i 2007 uvedkommende udgift.

Skatteankenævnet Fredensborg ændrede derimod kapitaliseringsfaktoren, som Skatteankenævnet i sin afgørelse af 29. september 2017 havde fastsat til 3,02 på baggrund af en kapitalafkastsats på 5 % og en levetid på 9 år. Skatteankenævnet fandt, at der i stedet skulle anvendes en kapitalafkastsats på 2 % og en levetid på 7 år, hvorfor kapitaliseringsfaktoren skulle fastsættes til 2,70.

Skatteankenævnet Fredensborg ansatte herefter værdien af goodwill i G2 ApS til 2.123.852 kr., og på grundlag heraf fastsatte ankenævnet handelsværdien af G2 ApS til 1.378.852 kr., således at værdien af G1 ApS' andel var 551.541 kr., jf. bilag 1, ekstrakten side 22:

Indre værdi af anparterne pr. 31. december 2009

-745.000 kr.

Værdi af goodwill, opgjort efter TSS-cirkulære 2000-10

2.123.852 kr.

Handelsværdi

1.378.852 kr.

G1 ApS' andel, 40 %

   551.541 kr.

                   3      DET RETLIGE GRUNDLAG

Overdragelser mellem interesseforbundne parter som eksempelvis et selskab og selskabets eneanpartshaver skal ske på såkaldte armslængdevilkår, således som dette fremgår af ligningslovens § 2 (materialesamlingen side 4), hvor det hedder:

"§ 2. Skattepligtige, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter."

Når en kontrolleret transaktion ligger til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan skattemyndighederne gribe korrigerende ind, såfremt det må lægges til grund, at transaktionen ikke er sket på armslængde-vilkår, og at skattemyndighedernes skøn er det bedst mulige estimat for armslængdevilkår. Bevisbyrden for, at disse krav er opfyldt, påhviler i alle tilfælde skattemyndighederne.

- 0 -

Til brug for kontrol af værdiansættelsen af unoterede anparter, der ikke har været genstand for sammenlignelige handler mellem uafhængige parter, kan der foretages en beregning efter TSS-cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af aktier og anparter (materialesamlingen side 206) med en opgørelse på grundlag af selskabets indre værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab, idet følgende regnskabsmæssige poster skal korrigeres således:

"Fast ejendom

•                                      Den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering.

                                        Eventuelle ombygningsudgifter tillægges dog, såfremt disse udgifter ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen.

                                         Udenlandske ejendomme medtages til den bogførte værdi.

Associerede selskaber

•                                      Beholdninger af unoterede aktier/anparter i associerede selskaber og i tilknyttede virksomheder medtages til værdien opgjort efter  hjælpereglen, når handelsværdien i øvrigt er ukendt.

•                                      Begreberne associerede selskaber og tilknyttede virksomheder defineres i overensstemmelse med lov om visse selskabers aflæggelse af  årsregnskab mv.

Goodwill og andre immaterielle aktiver

•                                      Vedrørende fastsættelse af goodwill henvises til de retningslinier der fremgår af TSS-cirkulære 2000-10 (Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill).

Udskudt skat

•                                      Beregnet udskudt skat (netto) medtages og reguleres under hensyntagen til ovennævnte korrektioner. Negativ udskudt skat kan medtages, dog kun til en værdi under pari.

Andre forhold

•                                      En eventuel bogført værdi af egne aktier medtages ikke i beregningen af den indre værdi. Ved beregning af kursen reduceres den nominelle aktiekapital med den andel, som de egne aktier repræsenterer."

Hvis en beregning efter retningslinjerne i TSS-cirkulære 2000-10 viser, at der er grundlag for at korrigere de regnskabsmæssige (bogførte) poster for goodwill, skal der ifølge TSS-cirkulære 2000-09 herefter korrigeres for udskudt skat.

Som det fremgår af det ovenfor fra TSS-cirkulære 2000-09 citerede skal udskudt skat "medtages og reguleres under hensyntagen til ovennævnte korrektioner". Der skal således medtages udskudt skat for alle korrektioner vedrørende fast ejendom, associerede selskaber, goodwill og andre immaterielle aktiver. Såfremt selskabet ville blive beskattet ved afståelse af et ikke-bogført aktiv, skal der altså selvsagt - i form af en ikke-bogført udskudt skat - tages højde for den skat, der hviler på aktivet, når værdien af selskabet opgøres.

I SKM2004.173.LR (materialesamlingen side 73) fastslog Ligningsrådet således også efter at have beregnet værdien af goodwill efter den vejledende beregningsmodel i TSS-cirkulære 2000-10, at den beregnede goodwill skulle fratrækkes udskudt skat, når den samlede handelsværdi af unoterede aktier skulle opgøres i henhold til TSS-cirkulære 200009.

- 0 -

Som anført i TSS-cirkulære 2000-09 skal værdien af goodwill fastsættes efter de retningslinjer, som fremgår af TSS-cirkulære 2000-10 (materialesamlingen side 209), der indeholder en gengivelse af en af Ligningsrådet opstillet vejledende beregningsmodel bestående af syv punkter. Beregningsmodellen i TSS-cirkulære 2000-10 er en videreudvikling af den af Ligningsrådet i 1988 opstillede vejledende beregningsmodel, som ændret i 1993. Den i TSS-cirkulære 2000-10 opstillede beregningsmodel er i sin grundform identisk med den tidligere beregningsmodel, og der skete i 2000 således alene mindre ændringer. Som det fremgår under beskrivelsen af beregningsmodellen i Den juridiske vejledning, afsnit C.C.4.1.2 (materialesamlingen side 219), er ældre praksis derfor fortsat relevant ved fortolkningen af TSS-cirkulære 2000-10.

Den vejledende beregningsmodel tager i henhold til cirkulærets punkt 3.1. udgangspunkt i de regnskabsmæssige resultater før skat for selskabet for de seneste 3 regnskabsår opgjort efter reglerne i årsregnskabsloven.

Resultaterne for de 3 seneste regnskabsår korrigeres for finansielle poster, hvilket betyder, at finansielle indtægter trækkes fra, mens finansielle udgifter lægges til, jf. cirkulærets punkt 3.2. Korrektionen for finansielle poster skyldes, som beskrevet i den Juridiske Vejledning 2021-02, afsnit C.C.6.4.1.2 (materialesamlingen side 221), at den måde hvorpå, sælger har finansieret sin virksomhed, ikke skal have indflydelse på ansættelsen af virksomhedens goodwill. De finansielle indtægter og udgifter, som korrigeres i beregningsmodellen, er dermed driftsfremmede poster. Såfremt en virksomheds finansielle indtægter og udgifter konkret er forbundet med virksomhedens drift og dermed er en driftsrelevant post, er det derfor nødvendigt at tilpasse beregningsmodellen, jf. SKM2003.474.LR, hvor Ligningsrådet fastslog, at beregningsmodellen skulle tilpasses et finansieringsselskabs særlige karakter ved, at der ikke skulle ske korrektion af de finansielle poster, som kunne henregnes til virksomhedens primære aktivitet. 

Ifølge cirkulærets punkt 3.2. skal der endvidere korrigeres for ekstraordinære poster, således at ekstraordinære indtægter trækkes fra, mens ekstraordinære udgifter lægges til, da sådanne indtægter eller -udgifter ikke kan antages at have betydning for værdien af en virksomheds goodwill og derfor ikke skal indgå i beregningen. De ekstraordinære poster, som det regnskabsmæssige resultat efter TSS-cirkulære 2000-10 skal korrigeres for, er ikke begrænset af årsregnskabsloven. Henvisningen til ekstraordinære poster i punkt 3.2 i TSS-cirkulære 2000-10, hvorefter der skal korrigeres for "Eventuelle ekstraordinære poster i henhold til årsregnskabsloven", er således fortsat en del af goodwillcirkulæret, mens den tidligere bestemmelse om ekstraordinære indtægter og udgifter i årsregnskabslovens § 30 blev ophævet ved lov nr. 738 af 1. juni 2015.

Cirkulærets punkt 3.2. skal sikre, at virksomhedens resultat bliver renset for indtægter og udgifter, som fordrejer billedet af den indtjening, som den pågældende virksomhed kan generere, og som kan danne grundlag for fastsættelsen af den goodwill, som en uafhængig tredjemand ville være villig til at betale for. Ligningsrådet fastslog således i det bindende svar, SKM2003.168.LR (materialesamlingen side 63), at både fortjeneste og tab ved salg af driftsmidler, fast ejendom og aktier udgør ekstraordinære poster, som et selskabs regnskabsmæssige resultater skal korrigeres for i henhold til TSS-cirkulære 2000-10, punkt 3.2., når selskabets goodwillværdi skal fastlægges.

I SKM2003.168.LR havde hovedanpartshaveren i et selskab, der drev isoleringsvirksomhed, i forbindelse med en påtænkt overdragelse af selskabets virksomhed til et nystiftet selskab, som var ejet af hovedanpartshaveren og hans to sønner, bedt Ligningsrådet om at tage stilling til værdien af goodwill i selskabet. Ligningsrådet konstaterede, at der i selskabets beregninger ikke var reguleret for flere i forhold til selskabets primære forretningsområde ekstraordinære poster. Det hedder således i Skattestyrelsens begrundelse, som Ligningsrådet tiltrådte:

"I henhold til TSS-cirkulære 2000-10, punkt 3.2. skal de resultater, der danner grundlag for beregning reguleres for bl.a. ekstraordinære poster. I regnskabsåret 1999/00 har selskabet i følge årsregnskabet haft en ekstraordinær nettoudgift på kr. 57.802 (fortjeneste ved salg af driftsmidler og tab ved salg af ejendommen i X-by (ejendom nr. 4)).

Hertil kommer, at selskabet i 1999/00 har haft en fortjeneste ved salg af børsnoterede aktier, kr. 64.175 (i regnskab anført som kursgevinst værdipapirhandel), som efter styrelsens opfattelse ligeledes må betragtes som en ekstraordinær indtægt. For regnskabsåret 1999/00 vil der herefter skulle reguleres for en ekstraordinær indtægt (netto) på kr. 6.373."

Tilsvarende fastslog Ligningsrådet i SKM2003.137.LR (materialesamlingens side 60) vedrørende beregningen af goodwillværdien i et selskab, der drev maskinforretning med køb og salg af landbrugsmaskiner, at selskabets tab på aktier var en ekstraordinær udgift i TSS-cirkulære 2000-10's forstand, som der følgelig skulle reguleres for.

Af cirkulærets punkt 3.3. fremgår det, at de korrigerede regnskabsmæssige resultater skal opgøres som et vægtet gennemsnit, således at resultatet umiddelbart forud for en overdragelse får større vægt end et resultat, der ligger 2-3 år tilbage i tid, da det seneste resultat alt andet lige må antages at give det bedste billede af den indtjening, der kan forventes fremover. Det korrigerede resultat for det tredjesidste regnskabsår ganges med 1, det korrigerede resultat for andetsidste regnskabsår ganges med 2, mens det korrigerede resultat for det sidste regnskabsår ganges med 3, og herefter divideres summen heraf med 6, hvorved der findes et vægtet gennemsnitsresultat for alle årene.

Efter TSS-cirkulære 2000-10 skal der endvidere ved beregningen tages hensyn til, om virksomheden økonomisk er inde i en positiv eller negativ udvikling, da dette må antages at påvirke forventningerne til virksomhedens fremtidige indtjening og dermed værdien af virksomhedens goodwill. Denne forventning tages der højde for gennem et tillæg eller fradrag for en såkaldt udviklingstendens, der dog efter beregningsmodellen skal være "konstant" for at påvirke beregningen. Ved konstant forstås en udvikling, hvor tendensen er den samme fra år 1 til år 2 som fra år 2 til år 3. Det korrigerede resultat for de 3 regnskabsår, som indgår i beregningen, skal med andre ord enten vise en stigning fra år 1 til år 2 og en yderligere stigning fra år 2 til år 3 eller et fald fra år 1 til år 2 og et yderligere fald fra år 2 til år 3. Det er derfor meget vigtigt, at der foretages en korrekt periodisering af indtægter og udgifter, idet dette kan have betydning for, hvorvidt der kan spores en konstant udviklingstendens i virksomhedens resultater.

Kan der konstateres en konstant resultatmæssig udvikling i de tre regnskabsår, der er lagt til grund for beregningen, skal det det vægtede gennemsnitsresultat korrigeres for en sådan efter cirkulærets punkt 3.4. beregnet konstant udviklingstendens. En positiv udviklingstendens lægges til, mens en negativ udviklingstendens trækkes fra.

Hvis det korrigerede gennemsnitlige resultat er negativt efter tillæg af eller fradrag for den opgjorte udviklingstendens, sættes goodwillværdien som hovedregel til 0 kr. Dette er beskrevet i den Juridiske Vejledning 2021-02, afsnit C.C.6.4.1.2, hvor det hedder (materialesamlingen side 222):

"Hvis den regulerede gennemsnitlige indkomst er negativ efter tillæg/fradrag for udviklingstendens, sættes goodwillværdien som hovedregel til 0 kr."

Ifølge cirkulærets punkt 3.6. skal der fratrækkes en forrentning af samtlige aktiver i virksomhedens seneste balance forud for afståelsen. Dog undtages driftsfremmede aktiver i form af eksempelvis obligationer og pantebreve.

Såfremt der efter fradraget for forrentningen af aktiver resterer et negativt beløb til forrentning af goodwill, har Ligningsrådet i SKM2003.137.LR (materialesamlingen side 60) fastslået, at værdien af goodwill skal ansættes til 0 kr. I SKM2003.137.LR blev værdien af goodwill i et selskab opgjort efter beregningsmodellen i TSS-cirkulære 2000-10. Selskabets korrigerede gennemsnitlige resultat var efter fradrag for en negativ udviklingstendens positivt og udgjorde i alt 716.507 kr. Herfra skulle der fratrækkes et beløb til forrentning af selskabets aktiver på 1.456.172 kr., hvilket resulterede i, at grundlaget for forretning af goodwill udgjorde -739.665 kr. Styrelsen fast-log derfor - hvilket Ligningsrådet tiltrådte - at værdien af goodwill i selskabet udgjorde 0 kr.

Hvis grundlaget for forrentning af goodwill derimod er positivt, fremkommer det endelige goodwillbeløb ifølge cirkulærets punkt 3.7. herefter ved, at grundlaget for forrentning af goodwill kapitaliseres med en individuelt fastsat kapitaliseringsfaktor. Kapitaliseringsfaktoren afspejler forholdet mellem det forventede årlige afkast i form af en forrentningsprocent og goodwillens forventede levetid. Kapitaliseringsfaktoren er således udtryk for, i hvor mange år køber kan forvente at opnå et afkast på den erhvervede goodwill.

Historiske tal er ikke altid retvisende for en virksomheds fremtidige indtjeningsevne, og det er derfor også i cirkulærets punkt 2. understreget, at der kan være konkrete forhold, som gør, at beregningsmodellen bør fraviges:

"Beregningsmodellen er udtryk for en standardiseret beregning af goodwill. Der kan derfor foreligge konkrete omstændigheder, der gør beregningsmodellen mindre anvendelig. I disse tilfælde skal der korrigeres i resultatet, således at den endelige værdiansættelse skønsmæssigt svarer til den pris, som en uafhængig tredjemand antages at ville betale for goodwill under de foreliggende omstændigheder.

Ved anvendelsen af beregningsmodellen er det således afgørende, at der tages stilling til, hvorvidt beregningsmodellen giver en realistisk værdiansættelse af goodwill, samt om der i situationen foreligger omstændigheder, der skal tages højde for.

Eksempelvis kan en uafhængig køber være villig til at betale et beløb for goodwill, uanset om goodwillværdien beregnet efter den vejledende anvisning er nul eller negativ. Tilsvarende kan der være situationer, hvor der kan beregnes en positiv værdi efter anvisningen, men hvor en uafhængig tredjemand ikke vil betale for goodwill."

I cirkulærets punkt 4. er der en ikke-udtømmende opregning af eksempler på forhold, der kan gøre det nødvendigt at justere den goodwillansættelse, der fremkommer ved anvendelse af beregningsmodellen. Det hedder der:

"Velbegrundede forventninger til fremtiden, evt. baseret på indgåede aftaler om fremtidige ydelser.

Udviklingen fra afslutningen af sidste regnskabsperiode til tidspunktet for overdragelsen.

Situationer, hvor indehaver(e) eller medarbejdere med afgørende indflydelse på virksomhedens indtjening ikke følger med virksomheden.

I tilfælde, hvor virksomhedens indtjening udelukkende eller i det væsentlige er baseret på én eller ganske få meget store kunder, vil beregningsmodellen være mindre anvendelig. Der bør således ske et nedslag som udtryk for den usikkerhed, der er forbundet hermed.

Hvis virksomhedens indtjening i de foregående år har været påvirket af store éngangsindtægter- eller udgifter herunder f.eks. betydelige forsknings- og udviklingsudgifter, ekstraordinært store debitortab eller ekstraordinært store finansielle indtægter eller udgifter."

Den vejledende beregningsmodel for fastsættelsen af handelsværdien af goodwill skal således fraviges, hvis særlige forhold gør sig gældende, herunder påregnelige forhold angående en virksomheds fremtidige udvikling.

I TfS 1990, 376 Ø (materialesamlingen side 40) fastslog Landsretten, at værdien af goodwill i et selskab skulle ansættes til værdien på den valgte skæringsdag (den 1. juli 1984), men at forhold, der var påregnelige på skæringsdagen, men som først kunne dokumenteres på et senere tidspunkt, kunne tages i betragtning ved værdiansættelsen.

I overensstemmelse med punkt 4. i det senere TSS-cirkulære 2000-10 har Ligningsrådet, som det fremgår af TfS 1996, 404 LR (materialesamlingen side 52) i to bindende forhåndsbeskeder anført, at beregningsmodellen alene er vejledende, hvorfor dens resultat må fraviges, hvis det vurderes, at den beregnede værdi ikke afspejler den faktiske handelsværdi, herunder hvis beregningsmodellen ikke viser nogen udviklingstendens eller giver en usandsynlig stor værdi. Ligningsrådet foretog i disse sager derfor et konkret skøn over værdien på baggrund af de faktisk kendte forhold.

Derudover kan den overordnede udvikling i en virksomheds resultater danne grundlag for korrektion, selvom udviklingen ikke har været "konstant" i cirkulærets forstand, jf. SKM2001.132.LR (materialesamlingen side 57), hvor værdien af goodwill i en virksomhed blev opgjort med udgangspunkt i cirkulærets beregningsmodel på baggrund af virksomhedens regnskaber for 1997, 1998 og 1999. Virksomheden havde i perioden fra 1997 til 1999 oplevet en positiv udvikling i de regnskabsmæssige resultater, der var steget fra -929.279 kr. til 1.535.147 kr., og forventede også en fremgang i resultat for 2000. Der havde dog været et mindre fald i virksomhedens resultat fra 1998 til 1999, hvorfor der ikke efter cirkulærets ordlyd skulle korrigeres for en udviklingstendens. Det ville imidlertid ikke give en retvisende handelsværdi, hvis der ved værdiansættelsen blev set bort fra den overordnede positive udvikling i resultaterne fra 1997 til 1999, og Ligningsrådet fastslog derfor, at den overordnede udvikling i stedet skulle tillægges vægt ved en skønsmæssig fastsættelse af goodwillværdien, der således blev fastsat til et højere beløb end det efter beregningsmodellen opgjorte.

Selvom der efter cirkulærets beregningsmodel ikke kan opgøres en udviklingstendens, kan der således ikke ses bort fra udviklingen i en virksomhed.

I TfS 2000, 256 LR (materialesamlingen side 55) fastsatte Ligningsrådet efter en konkret vurdering ligeledes goodwillværdien i en murer- og entreprenørvirksomhed til 2 mio. kr., selvom goodwillværdien efter den matematiske beregning i TSS-cirkulære 2000-10 kunne opgøres til ca. 11 mio. kr.

At der ved værdiansættelsen af goodwill skal lægges vægt på de konkrete konstaterbare faktorer, der påvirker en virksomheds fremtidige indtjeningsevne såsom kundekreds, forretningsforbindelser m.v., og som vil have en værdi for en uafhængig køber, fremgår endvidere af TfS 1999, 827 LR (materialesamlingen side 53). Sagen vedrørte en bindende forhåndsbesked, som en spørger indhentede i forbindelse med, at spørgerens enkeltmands-virksomhed, der var opbygget på baggrund af spørgers personlige evner og kvalifikationer, skulle omdannes til et selskab med begrænset ansvar. Efter beregningsmodellen var goodwillværdien 2.289.000 kr. men Ligningsrådet fastsatte i stedet goodwillværdien til 500.000 kr. Ligningsrådet lagde i den forbindelse vægt på, at en uafhængig køber måtte anse det for en væsentlig faktor for overtagelse af virksomheden, at spørgeren forsat var knyttet til virksomheden i en periode efter et eventuelt salg.

                   4      SAGSØGERENS ANBRINGENDER

1.1 Sagsøgerens køb af anparter i G2 ApS er prissat korrekt

Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at prisfastsættelsen for de i denne sag omhandlede anparter i G2 ApS, som sagsøgeren købte af G1 ApS, er materielt rigtig og i fuld overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2, idet der ikke var nogen positiv goodwillværdi i G2 ApS. Dette bekræftes ved en korrekt anvendelse af TSS-cirkulære 2000-09 og TSScirkulære 2000-10.

Heraf følger, at sagsøgeren har selvangivet sin aktieindkomst for indkomståret 2010 korrekt, hvorfor der ikke er hjemmel til at foretage korrektion af sagsøgerens aktieindkomst og derved beskatte sagsøgeren af en maskeret udlodning med henvisning til, at sagsøgeren skulle have købt anparterne til underpris.

Det senest erlagte regnskab forud overdragelsen den 23. juni 2010 vedrørte regnskabsåret 2009, og som beskrevet i afsnit 2 ovenfor, realiserede selskabet i dette år et tab på 915.356 kr.

I årene 2005-2009 forud for overdragelsen opnåede G2 ApS et gennemsnitligt resultat efter skat på 1.322.863 kr., hvilket i årene 20102016 faldt til et gennemsnitligt resultat efter skat på 146.295 kr. Der har dermed været en klar negativ udvikling i selskabet, og som følge af de svigtende økonomiske resultater måtte G2 ApS i 2016 indstille selskabets aktiviteter.

De faktuelle forhold understøtter således, at der ikke var den af SKAT beregnede og ikke-bogførte goodwillværdi på over 2 mio. kr. i selskabet på overdragelsestidspunktet.

Denne sag drejer sig dermed alene om en fejlagtig anvendelse af både TSS-cirkulære 2000-09 og TSS-cirkulære 2000-10, som er grundlag for den i nærværende sag omhandlede forhøjelse af sagsøgerens aktieindkomst. Skattemyndighedernes skøn beror således på et forkert grundlag og skal allerede af denne grund tilsidesættes.

Skattemyndighederne har for det første undladt at give fradrag for ikke-bogført udskudt skat af den af skattemyndighederne beregnede og ikke-bogførte goodwill, som påkrævet efter TSS-cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af aktier og anparter.

For det andet har skattemyndighederne ved anvendelsen af TSScirkulære 2000-10 undladt at foretage en korrekt korrektion af de regnskabsmæssige resultater for årene 2007 og 2008 med de i forhold til selskabets primære forretningsområde ekstraordinære poster, herunder at foretage en korrekt periodisering af revisorudgifter.

Endelig har skattemyndighederne ikke foretaget et skøn over goodwillværdien i klassisk forstand, men har blot fastsat goodwillværdien i G2 ApS som værende lig med resultatet af en matematisk beregning, der som nævnt ovenfor hviler på et forkert grundlag.

1.1.1                     Det efter TSS-cirkulære 2000-09 opgjorte grundlag for skattemyndighedernes skøn over værdien af anparterne i G2 ApS er fejlbehæftet, og allerede af den grund skal skønnet tilsidesættes

Sagsøgeren gør i denne sag gældende, at der ikke er grundlag for at tillægge de ifølge regnskabet bogførte aktiver og passiver en værdi af en ikke-bogført goodwill, men selv hvis der var grundlag for at tillægge en ikke-bogført goodwillværdi, ville grundlaget for skattemyndighedernes skøn være fejlbehæftet, således at skønnet allerede af den grund skulle tilsidesættes, da skattemyndighederne i beregningen efter TSS cirkulære 2000-09 og dermed i grundlaget for sit skøn har undladt at foretage fradrag for den til det ikke-bogførte aktiv knyttede udskudte skat.

Det er uomtvisteligt, at avancen på goodwill er skattepligtig, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 6 (materialesamlingen side 6), og at en afståelse af en sådan ikke-bogført goodwill vil udløse et passiv i form af skatten af avancen, og denne forpligtelse skal der ved opgørelsen efter TSScirkulære 2000-09 tages højde for på lige fod med andre udskudte skatter, således som det også udtrykkeligt fremgår af cirkulæret (materialesamlingen side 207), hvor det blandt andet hedder:

"Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab, idet følgende regnskabsmæssige poster korrigeres således:

...

Goodwill og andre immaterielle aktiver

•                                      Vedrørende fastsættelse af goodwill henvises til de retningslinjer der fremgår af TSS-cirkulære 2000-10 (Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill).

Udskudt skat

•                                      Beregnet udskudt skat (netto) medtages og reguleres under hensyntagen til ovennævnte korrektioner. Negativ udskudt skat kan medtages, dog kun til en værdi under pari."

Hvis den indre værdi efter regnskabet i forbindelse med opgørelsen efter TSS-cirkulære 2000-09 skal korrigeres for (tillægges) en goodwillværdi, følger det af cirkulærets ordlyd, at der også skal korrigeres for (fratrækkes) en til goodwillen knyttet udskudt skat. Det er således klart, at det af skattemyndighederne fastlagte grundlag for skønnet over anparternes værdi er fejlbehæftet, og skattemyndighedernes skøn skal derfor allerede af denne grund tilsidesættes.

1.1.2             En korrekt anvendelse af den matematiske beregningsmodel i TSS-cirkulære 2000-10 viser, at goodwill-værdien i G2 ApS maksimalt skal fastsættes til 0 kr.

Det er ubestridt, at den indre værdi ifølge det seneste aflagte regnskab for G2 ApS for 2009, var -744.834 kr. (bilag 10, ekstrakten side 184). De eneste ikke-bogførte aktiver og passiver, der i denne sag kan være relevante at korrigere årsregnskabet med, er et muligt aktiv i form af en ikke-bogført goodwill og det i givet fald dertil knyttede passiv i form af en ikke-bogført skat af goodwillværdien.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det kan antages, at der til G2 ApS' virksomhed var knyttet en goodwill, og i givet fald, hvordan denne værdi skal beregnes, er der enighed om, at beregningsmodellen i TSS-cirkulære 2000-10 kan anvendes ved værdiansættelsen. Ved brug af denne beregningsmodel skal der som beskrevet i afsnit 3 ovenfor tages udgangspunkt i resultaterne før skat for de 3 seneste regnskabsår.

De regnskabsmæssige poster skal dog korrigeres for poster, der er af ekstraordinær karakter set i forhold til selskabets ordinære drift, således at sådanne indtægter af ekstraordinær karakter trækkes fra, mens ekstraordinære udgifter lægges til. Anvendelse af beregningsmodellen efter TSS-cirkulære 2000-10 forudsætter en meget nøje og korrekt periodisering af indtægter og omkostninger, idet beregningen, som tidligere beskrevet, påvirkes af, om virksomhedens resultater viser en konstant udviklingstendens.

Som fastslået af Ligningsrådet i SKM2003.168.LR, er gevinst og tab på driftsmidler, fast ejendom og aktier ekstraordinære poster i TSScirkulære 2000-10's forstand. De ekstraordinære poster, som det regnskabsmæssige resultat efter TSS-cirkulære 2000-10 skal korrigeres for, er således på ingen måde begrænset af årsregnskabsloven. Som fastslået af Ligningsrådet er skattemyndighederne ved brug af beregningsmodellen ikke kun forpligtet til at korrigere for ekstraordinære poster i årsregnskabslovens forstand. Der skal tillige korrigeres for andre i forhold til driften ekstraordinære poster, således at de korrigerede resultater alene afspejler den ordinære, løbende drift.

Det er dog ikke tilstrækkeligt at rense resultaterne for ekstraordinære poster. Det er tillige vigtigt at sikre en korrekt periodisering af indtægter og udgifter, da indtægter og udgifter, der typisk må anses for ordinære, i relation til beregningsmodellen i TSS-cirkulære 2000-10 skal anses for ekstraordinære, hvis de placeres i et forkert regnskabsår, således som det er tilfældet i denne sag for de i sagen omhandlede revisorudgifter.

Som det fremgår af de regnskabsmæssige specifikationer for 2007, er der i dette regnskabsår udgiftsført omkostninger til revisorbistand på i alt 190.000 kr., der vedrører tidligere indkomstår (bilag 20, ekstrakten side 171), og som derfor burde være udgiftsført i de tidligere år, som revisorbistanden vedrører. Tilsvarende fremgår det af de regnskabsmæssige specifikationer for 2008, at resultatet for 2008 er belastet af udgifter til revisorbistand på 10.000 kr., der vedrører tidligere indkomstår (bilag 21, ekstrakten side 189).

Ligesom de regnskabsmæssige resultater i SKM2003.168.LR skulle korrigeres for fortjeneste og tab ved salg af driftsmidler, fast ejendom og aktier, skal G2 ApS' regnskabsmæssige resultater for 2007 og 2008 i overensstemmelse med punkt 3.2. i TSS-cirkulære 2000-10 korrigeres for ekstraordinære udgifter til revisorbistand vedrørende tidligere år. Der er tale om en fejlperiodisering som følge af, at der ikke på skæringsdagen den 31. december 2006 var hensat tilstrækkeligt til dækning af revisorudgifter for det arbejde, som var udført vedrørende regnskabsåret 2006. Det regnskabsmæssige resultat for indkomståret 2007 skal derfor tillægges 190.000 kr., da resultatet for 2007 ellers vil være belastet af en ekstraordinær udgift, som vedrører et tidligere indkomstår.

Derudover skal der i det regnskabsmæssige resultat for indkomståret 2007 ske fradrag for den ekstraordinære udgift til revisorbistand, der fejlagtigt er periodiseret i 2008. Som konsekvens heraf skal det regnskabsmæssige resultat for indkomståret 2008 tillægges 10.000 kr., idet resultatet ellers uberettiget belastes af en udgift, der ikke vedrører dette indkomstår, men indkomståret 2007. Det regnskabsmæssige resultat for indkomståret 2007 skal derfor samlet set tillægges 180.000 kr. ( 190.000 kr. - 10.000 kr.), idet resultatet for 2007 ved en korrekt periodisering ultimo 2006 og ultimo 2007 ville have været 180.000 kr. højere.

Når de regnskabsmæssige resultater korrigeres under hensyntagen til ekstraordinære poster som foreskrevet i TSS-cirkulære 2000-10, kan værdien af goodwill i G2 ApS opgøres til -3.538.115 kr., der fremkommer således:

2007

2008

2009

debet

kredit

debet

kredit

debet

kredit

Regnskabsmæs-

sigt

Resultat

3.257.578

1.800.230

-1.199.160

Korrektioner:

Ikke udgiftsført løn eller vederlag til eventuel medarbejdende ægtefælle

0

0

0

Finansielle indtægter

498.214

64.248

305.033

Finansielle udgifter

112.573

1.151.054

295.414

Afskrivninger på tilkøbt goodwill

0

0

0

Investeringsfondhenlæggelser

0

0

0

Forskudsafskrivninger

0

0

0

Andre ikke skatterelevante driftsmæssige poster

0

0

0

Ekstraordinære poster

180.000

10.000

0

498.214

3.550.151

64.248

2.961.284

305.033

-903.746

Korrigeret resultat

3.051.937

2.897.036

-1.208.779

Vægtning

1

2

3

3.051.937

5.794.072

-3.626.337

Samlet vægtet resultat

5.219.672

Det korrigerede gennemsnitlige resultat (vægtet resultatet divideret

869.945

med 6)

Udviklingstendens

= (resultat sidste år - resultat 3. sidste år)/2 = (-1.208.779 -

3.051.937)/2

-2.130.358

Vægtet resultat fratrukket udviklingstendens

-1.260.413

Driftsherreløn 50%

0

-1.260.413

Forrentning af aktiver

aktiver:

1.000.000

rente:

5%

-50.000

Grundlag for forrentning af goodwill

-1.310.413

Kapitaliseringsfaktor

2,70

Den beregnede goodwill

-3.538.115

Som det fremgår af ovenstående beregning, medfører den korrekte periodisering af revisorudgifterne, at de korrigerede resultater for 2007 og 2008 udgør 3.051.937 kr. henholdsvis 2.897.036 kr. og ikke 2.871.937 kr. henholdsvis 2.887.036 kr. som antaget af Skatteankenævnet Fredensborg. De korrigerede resultater for indkomstårene 2007 og 2008 har dermed været højere end de korrigerede resultater, som Skatteankenævnet har lagt til grund i sin afgørelse (bilag 1, ekstrakten side 15).

Det i denne sammenhæng helt afgørende er, at med en korrekt opgørelse af de korrigerede resultater for 2007 og 2008 viser de korrigerede resultater - ligesom de regnskabsmæssige resultater - at den såkaldte udviklingstendens er konstant, da det korrigerede resultat for 2008 på 2.897.036 kr. er lavere end det korrigerede resultat for 2007 på 3.051.937 kr., og at det korrigerede resultat for 2009 på -1.208.779 kr. er lavere end det korrigerede resultat for 2008 på 2.897.036 kr.

Der skal derfor efter punkt 3.4. i TSS-cirkulære 2000-10 gives fradrag for den negative udviklingstendens. Som det fremgår af beregningen ovenfor tager beregningen af en udviklingstendens udgangspunkt i den resultatmæssige udvikling, der har været i selskabet fra det tredjesidste regnskabsår før overdragelsen til det sidste år før anpartsoverdragelsen, således at den samlede udvikling (fra år 2007 til år 2009) divideret med 2 anses som udtryk for gennemsnittet af det fald, der har været i de to udviklingsperioder (år 2007 til år 2008 og år 2008 til år 2009). Dermed findes den negative udviklingstendens i G2 ApS ved at dividere den samlede udvikling på -4.260.716 kr. (-1.208.779 kr. - 3.051.937 kr.) med 2, hvilket giver -2.130.358 kr. 

Når den negative udviklingstendens på -2.130.358 kr. herefter trækkes fra det korrigerede gennemsnitlige resultat på 869.945 kr., fås et resultat på -1.260.413 kr. Allerede inden at forrentningen af aktiver er fratrukket, kan det således konstateres, at grundlaget for beregning af goodwill i G2 ApS er negativt.

Når forrentningen af selskabets aktiver på 50.000 kr. efterfølgende fratrækkes, er resultatet, at grundlaget for forrentningen af goodwill udgør -1.310.413 kr. Når grundlaget for forrentning af goodwill herefter ganges med kapitaliseringsfaktoren på 2,70, kan det konstateres, at goodwillværdien i G2 ApS var -3.538.115 kr.

Som beskrevet i afsnit 3 ovenfor, følger det dog af den Juridiske Vejledning 2021-02, afsnit C.C.6.4.1.2, at goodwillværdien skal ansættes til 0 kr., såfremt det korrigerede gennemsnitlige resultat er negativt efter fradrag for den opgjorte udviklingstendens. Da dette er tilfældet i denne sag, kan goodwillværdien i G2 ApS efter den matematiske beregningsmodel i TSS-cirkulære 2000-10 derfor opgøres til 0 kr.

Den korrekte beregning understreger vigtigheden af, at der foretages en rigtig periodisering af indtægter og udgifter, når der anvendes en skematisk beregningsmodel som den i TSS-cirkulære 2000-10 angivne, da der ellers ikke opnås et retvisende resultat. Som det fremgår af ovenstående beregning, medfører en flytning af en udgiftspost på netto 180.000 kr., at der kan konstateres en negativ udviklingstendens. En korrektion på blot 15.100 kr. af de resultater for 2007 og/eller 2008, som Skatteankenævnet har lagt til grund for beregningen af goodwillværdien, er altså tilstrækkelig til at vise en konstant negativ udviklingstendens med et fald i det beregningsmæssige resultat på mere end 5,6 mio. kr.

Skatteankenævnet Fredensborg har som nævnt antaget, at resultaterne for årene 2007-2009 efter skattemyndighedernes korrektion af de regnskabsmæssige resultater for 2007 og 2008 ikke viste en konstant udviklingstendens i cirkulærets forstand. Under den forudsætning fører Skatteankenævnets beregninger derfor til en goodwillværdi på 2.123.852 kr.:

Når de ekstraordinære omkostninger i stedet periodiseres korrekt og dermed påvirker resultatet i de rigtige indkomstår, kan der på baggrund af de korrigerede regnskabstal konstateres en negativ udviklingstendens i indkomstårene 2007-2009 på -2.130.358 kr., hvilket indebærer, at beregningsmodellen fører til en negativ goodwill-værdi på 3.538.115 kr.:

Som det fremgår af ovenstående tabeller, har den negative udviklingstendens afgørende betydning for beregningen af goodwillværdien i G2 ApS. Som anført ovenfor i afsnit 3, er det også med god grund, at der lægges vægt på udviklingstendensen, da det naturligvis har betydning for værdien af den til en virksomhed knyttede goodwill, om virksomheden i økonomisk henseende er inde i en positiv eller negativ udvikling. Det er i denne sag uomtvisteligt, at G2 ApS havde oplevet en markant negativ udvikling, og dette skal der som anført i TSScirkulære 2000-10 naturligvis tages hensyn til ved goodwillberegningen.

Det skal i den forbindelse holdes for øje, at den indre værdi af anparterne i G2 ApS pr. 31. december 2009 ubestridt var -744.834 kr., og at resultatet af den af sagsøgeren gennemgåede beregning af goodwillværdi-en efter TSS-cirkulære 2000-10 - hvor den matematiske beregningsmodel fører til goodwill på -3.538.115 kr. - dermed kunne være 4.282.950 kr. højere, før end værdien af anparterne i G2 ApS ville være positiv (-744.834 kr. -3.538.115 kr. 4.282.950 kr. = 1 kr.), hvorved der ville blive udløst en skat. Det er altså alene, såfremt goodwillværdien fastsættes til et beløb, der ligger inden for de øverste 24 % af differencen mellem Skatteankenævnet Fredensborgs beregning og sagsøgerens beregning, at der vil blive udløst en skattebetaling ((5.661.967 kr.- 4.282.950)/5.661.967 kr.*100).

Når den vejledende beregningsmodel anvendes korrekt som foreskrevet i TSS-cirkulære 2000-10 og den Juridiske Vejledning, er det uomtvisteligt, at den rene matematiske beregning fører til en goodwillværdi i G2 ApS på maksimalt 0 kr.

                   1.1.3                         Et konkret skøn bekræfter, at goodwillværdien i G2 ApS maksimalt kan fastsættes til 0 kr., og at værdien af anparterne efter TSS-cirkulære 2000-09 dermed var 0 kr.

Beregningsmodellen i TSS-cirkulære 2000-10 er alene vejledende, og der kan ikke automatisk sættes lighedstegn mellem resultatet af den matematiske beregning og værdien af en virksomheds goodwill. Som anført i TSS-cirkulære 2000-10, er det tillige nødvendigt at tage stilling til, om beregningsmodellen konkret fører til en realistisk værdiansættelse af goodwill. Resultatet af den matematiske beregning kan derfor reguleres i op- eller nedadgående retning, således at den endelige værdiansættelse fastsættes skønsmæssigt til den pris, som en uafhængig tredjemand antages at ville betale for goodwill under de foreliggende omstændigheder.

Da skønnet kan bevæge sig udover den matematiske beregning i både opad- og nedadgående retning, er det for at sikre et retvisende og rimeligt skøn helt afgørende, at beregningen efter TSS-cirkulære 2000-10 er korrekt. Er grundlaget for skattemyndighedernes skøn - i denne sag skattemyndighedernes beregning efter cirkulæret - fejlbehæftet, skal skønnet allerede af den grund tilsidesættes.

At der i nærværende sag har været en konstant negativ udvikling understøttes af, at der i sagsøgerens goodwill-beregning i afsnit 1.1.2 ovenfor ikke er taget højde for, at en stor del af de finansielle udgifter, som skattemyndighederne har korrigeret resultatet for indkomståret 2008 med, er valutakursreguleringer, der er knyttet til G2 ApS' handel med udlandet og dermed selve driften af virksomheden. Det fremgår således af de regnskabsmæssige specifikationer for 2008, at G2 ApS' finansielle udgifter i 2008 blandt andet omfatter en post for "kursreguleringer, valuta" på 395.475 kr. (bilag 12, ekstrakten side 193). Disse kursreguleringer vedrører kursreguleringer ved samhandel med selskabets udenlandske kunder og er dermed fremmende for - en del af - selskabets ordinære drift.

Som anført i bemærkningerne til TSS-cirkulære 2000-10 i Den juridiske vejledning 2021-02, afsnit C.C.6.4.1.2 (materialesamlingen side 221), er formålet med at korrigere for finansielle udgifter og indtægter, at en sælgers finansiering af en virksomhed ikke skal have indflydelse på opgørelsen af virksomhedens goodwill. Finansieringen af et selskab er således ikke relateret til selskabets evne til at oparbejde goodwill, jf. SKM2003.475.LSR (materialesamlingen side 67). Ved anvendelse af beregningsmodellen i TSS-cirkulære 2000-10 skal der følgelig kun korrigeres for finansielle indtægter og udgifter, som er driftsfremmede.

Ved opgørelsen af det korrigerede resultat for G2 ApS i 2008 skal der derfor kun korrigeres for de finansielle indtægter og udgifter, der vedrører selskabets finansiering. Ligesom der i SKM2003.474.LR ikke skulle korrigeres for den del af et finansieringsselskabs finansielle udgifter, som var knyttet til selve driften af selskabet, skal der i denne sag ikke korrigeres for den del af de finansielle udgifter, der omfatter kursreguleringer, idet valutakursreguleringerne - der vedrørte samhandel med selskabets udenlandske kunder (bilag 12, ekstrakten side 192) - ikke vedrører selskabets finansiering, men selve driften af selskabet. Disse udgifter er således ikke drifts-fremmede.

Hvis der alene korrigeres for de finansielle poster, der vedrører selskabets finansiering, udgør de korrigerede resultater for 2007 og 2008 henholdsvis 2.855.082 kr. og 2.491.561 kr. før korrektion for forkert periodisering af revisorudgifter og henholdsvis 3.035.082 kr. og 2.501.561 kr. efter korrektion for den forkerte periodisering af revisorudgifterne. Ved anvendelse af sidstnævnte korrigerede resultater for 2007 og 2008 kan udviklingstendensen opgøres til - 2.202.700 kr. der fremkommer således:

kr.

2007

2008

2009

Beregnet udviklingstendens

(resultat sidste år - resultat 3. sidste år)/2

Regnskabsmæssigt resultat

3.257.578

1.800.230

-1.199.160

Finansielle indtægter

- 498.214

- 64.248

-305.033

Finansielle udgifter

112.573

1.151.054

295.414

- Heraf valutakursreguleringer

- 16.855

- 395.475

- 161.539

Resultat korrigeret for driftsfremmede finansielle poster

2.855.082

2.491.561

- 1.370.318

Udviklingstendens før korrektion for ekstraordinære poster

-2.112.700

Ekstraordinære poster

180.000

10.000

3.035.082

2.501.561

- 1.370.318

Udviklingstendens for ordinær drift

- 2.202.700

Ovenstående viser med al tydelighed, at udviklingstendensen i årene fra 2007 til 2009 var negativ.

Dette forhold er som anført ikke engang indregnet i sagsøgerens goodwillberegning i afsnit 1.1.2 ovenfor, hvilket med al tydelighed understreger, at det korrigerede resultat for 2008, som skal anvendes ved beregningen af goodwillværdien efter den vejledende beregningsmodel, utvivlsomt er lavere end det korrigerede resultat for 2007.

De faktiske omstændigheder understøtter med andre ord meget klart og entydigt, at værdien af goodwill i G2 ApS maksimalt kan fastsættes til 0 kr.

Udviklingstendensen i G2 ApS for regnskabsårene 2007-2009 ville således have været -2.112.700 kr., hvis der alene korrigeres for de finansielle poster, der vedrører selskabets finansiering, mens udviklingstendensen ville være -2.202.700 kr., når der både korrigeres for de finansielle poster vedrørende selskabets finansiering og ekstraordinæ-re poster i form af revisorudgifter.

Såfremt goodwillværdien beregnes på baggrund af en korrektion for de finansielle poster, der vedrører selskabets finansiering, men uden korrektion for ekstraordinære poster, ville værdien af goodwill i G2 ApS kunne opgøres til -4.162.028 kr., der fremkommer således:

2007

2008

2009

debet

kredit

debet

kredit

Debet

kredit

Regnskabsmæs-

sigt

Resultat

3.257.578

1.800.230

-1.199.160

Korrektioner:

Ikke udgiftsført løn eller vederlag til eventuel medarbejdende ægtefælle

0

0

0

Finansielle indtægter

498.214

64.248

305.033

Finansielle udgifter

112.573

1.151.054

295.414

- heraf valutakursreguleringer, der ikke vedrører selskabets finansiering, men selve driften

16.855

 

 

395.475

161.539

Korrigeret resultat

2.855.082

2.491.561

-1.370.318

Vægtning

1

2

3

2.855.082

4.983.122

-4.110.954

Samlet vægtet resultat

3.727.250

Det korrigerede gennemsnitlige resultat (vægtet resultatet divideret

621.208

med 6)

Udviklingstendens

= (resultat sidste år - resultat 3. sidste år)/2

 -2.112.700

Vægtet resultat fratrukket udviklingstendens

-1.491.492

Driftsherreløn 50%

0

Forrentning af aktiver

aktiver:

1.000.000

rente: 5%

-50.000

Grundlag for forrentning af goodwill

-1.541.492

Kapitaliseringsfaktor

2,70

Den beregnede goodwill

- 4.162.028

Da det korrigerede gennemsnitlige resultat er negativt efter fradrag for den opgjorte udviklingstendens, kan goodwillværdien i G2 ApS efter den matematiske beregningsmodel i TSS-cirkulære 2000-10 opgøres til 0 kr.

Der er som anført i ovenstående beregning ikke korrigeret for de ekstraordinære revisorudgifter, og beregningen understreger dermed, at Skatteankenævnet Fredensborgs beregning hviler på et forkert grundlag og følgelig må tilsidesættes.

At goodwillværdien også efter en konkret vurdering maksimalt kan fastsættes til 0 kr. understøttes endvidere af, at overdragelsen - som beskrevet i afsnit 2 ovenfor - blev foretaget midt under finanskrisen, der påvirkede hele mediebranchen, herunder G2 ApS hårdt, og der var på overdragelsestidspunktet ingen udsigt til, at finanskrisens påvirkning alene ville være kortvarig. Selskabets tab af dets egenkapital i 2009 understreger med al ønskelig tydelighed, at G2 ApS havde nogle hårde år foran sig. Goodwillbegrebet relaterer sig netop til en virksomheds forventede fremtidige indtjeningsevne, og der kan derfor ikke fastsættes en retvisende goodwill-værdi for G2 ApS på overdragelsestidspunktet den 23. juni 2010 uden at inddrage disse negative forventninger til selskabets fremtidige resultater.

Selvom den vejledende beregningsmodel i TSS-cirkulære 2000-10 er baseret på historiske tal, skal der som fastslået i TfS 1990, 376 Ø - naturligvis - også tages højde for påregnelige fremtidige forhold.

Selv hvis der med en korrekt periodisering af indtægter og udgifter i G2 ApS ikke kunne konstateres nogen konstant negativ udviklingstendens, skal der ved anvendelsen af TSS-cirkulære 2000-10 under alle omstændigheder tages højde for den overordnede negative udvikling i perioden fra 2007 til 2009, jf. SKM2001.132.LR, hvor Ligningsrådet fastslog, at selvom der i en virksomhed ikke havde været en konstant stigning i de regnskabsmæssige resultater fra år til år, hvorfor der efter den matematiske beregningsmodel ikke kunne tillægges en positiv udviklingstendens, så skulle det ved den skønsmæssige fastsættelse af goodwillværdien tillægges betydning, at der overordnet havde været en positiv udvikling.

Som fastslået i SKM2001.132.LR kan der således ikke ses bort fra en klar positiv udvikling, selvom der ikke kan opgøres en matematisk udviklingstendens, da det kan forekomme tilfældigt, at resultatet i år 2 er en smule højere end resultatet i år 3, når den overordnede udvikling fra år 1 til år 3 tydeligvis er positiv.

Der er i nærværende sag intet grundlag for at antage, at en uafhængig tredjemand ville betale for goodwill i et selskab, der netop havde realiseret et stort tab og tabt hele selskabets kapital, og hvor der med finanskrisens påvirkning ikke var udsigt til, at dette snarligt ville vende. Selv hvis sagsøgtes matematiske beregning - der som nævnt hviler på et forkert grundlag - lægges til grund, vil det som fastslået i TfS 1999, 827 LR derfor være nødvendigt at foretage en konkret vurdering af de individuelle forhold og fravige den matematiske beregning, når denne ikke giver et retvisende resultat.

En korrekt anvendelse af den matematiske beregning i TSS-cirkulære 2000-10 fører som beskrevet i afsnit 1.1.2 ovenfor til en goodwillværdi på -3.538.115 kr., og når dette resultat underkastes en konkret vurdering, bekræftes det, at resultatet af sagsøgerens matematiske beregning er retvisende for goodwillværdien i G2 ApS.

Når hjælpereglen i TSS-cirkulære 2000-09 herefter anvendes korrekt, kan værdien af anparterne i G2 ApS derfor opgøres til 0 kr., der fremkommer således:

Indre værdi af anparterne pr. 31. december 2009

-744.834 kr.

Værdi af goodwill, opgjort efter TSS-cirkulære 2000-10

             0 kr.

Handelsværdi

-744.834 kr.

Dog minimum

            0

G1 ApS' andel, 40 %

            0 kr.

1.1.4                     Det faktiske hændelsesforløb bekræfter, at anparternes værdi på købstidspunktet var 0 kr.

Det faktiske hændelsesforløb understøtter klart, at der ved vurderingen af, om der kan antages at være knyttet en goodwill til den af G2 ApS drevne virksomhed, skal tages højde for den negative udvikling i selskabets drift. G2 ApS' gennemsnitlige indtjening faldt således med 88,9 % i årene efter, at sagsøgeren købte anparterne i selskabet sammenlignet med den gennemsnitlige indtjening i årene inden overdragelsen.

Skatteretligt omfatter goodwillbegrebet "Den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende" (materialesamlingen side 216), hvorfor en virksomheds goodwillværdi som anført i Den juridiske vejledning 2021-02, afsnit C.C.6.4.1.1 og TfS 2000, 256 LR (materialesamlingen side 217 og 55) er baseret på konkret konstaterbare faktorer, der betinger forventningerne om en fremtidig indtjeningsevne.

En goodwillværdi baserer sig med andre ord på den fremtidige indtjening, men da den faktiske fremtidige indtjening naturligvis ikke er kendt på tidspunktet for overdragelsen, tages der ved goodwillberegningen efter TSS-cirkulære 2000-10 udgangspunkt i historiske tal i form af indtjeningen de sidste 3 år forud for overdragelsen.

I dag kender vi imidlertid den faktiske indtjening i G2 ApS i årene efter overdragelsen af anparterne. I stedet for at bruge historiske tal som udtryk for et gæt på den forventede indtjening er det dermed muligt at bruge den faktiske indtjening i cirkulærets regnemodel.

Til dokumentation for, at resultaterne i G2 ApS i de efterfølgende regnskabsår ikke berettiger til ansættelse af en positiv værdi af anparterne i selskabet, har sagsøgeren derfor fået udarbejdet nedenstående beregninger, hvor goodwillværdien opgøres på baggrund af de regnskabsmæssige resultater for årene 2010-2015. Da værdien af anparterne skal opgøres på tidspunktet for sagsøgerens køb heraf den 23. juni 2010, viser beregningerne hvilken værdi anparterne kunne ansættes til, såfremt størrelsen af den fremtidige indtjening i selskabet kunne forudsiges på købstidspunktet.

Såfremt goodwillværdien beregnes på baggrund af resultaterne for årene 2010-2012 (uden korrektion for hverken ekstraordinære poster eller finansielle poster vedrørende selskabets samhandel med udenlandske kunder - altså baseret på de af Skatteankenævnet anvendte forudsætninger) ville værdien af goodwill i G2 ApS skulle ansættes til 565.364 kr., der fremkommer således:

2010

2011

2012

debet

kredit

debet

kredit

Debet

kredit

Regnskabsmæs-

sigt

Resultat

 416.862

 

232.973

90.883

Korrektioner:

Finansielle indtægter

 368.522

16.665

55.313

Finansielle udgifter

 165.309

 

292.772 

72.615

Korrigeret resultat

 213.649

 

509.080 

108.185

Vægtning

1

2

3

 213.649

1.018.160 

324.555

Samlet vægtet resultat

1.556.364

Det korrigerede gennemsnitlige resultat (vægtet resultatet divideret

259.394

med 6)

Udviklingstendens

-

Forrentning af aktiver

aktiver: 1.000.000

rente: 5%

-50.000

Grundlag for forrentning af goodwill

209.394

Kapitaliseringsfaktor

2,70

Beregnet goodwill

565.364

Herved ville værdien af anparterne i G2 ApS kunne opgøres til 0 kr.:

Indre værdi af anparterne pr. 31. december 2009

-744.834 kr.

Værdi af goodwill, opgjort efter TSS-cirkulære 2000-10

565.364 kr.

Handelsværdi

-179.470 kr.

Dog minimum

0

G1 ApS' andel, 40 %

0 kr.

Beregnes goodwillværdien i G2 ApS i stedet på baggrund af resultaterne for årene 2011-2013, ville værdien af goodwill skulle ansættes til 405.699 kr., der fremkommer således:

2011

2012

2013

debet

kredit

debet

kredit

Debet

kredit

Regnskabsmæs-

sigt

Resultat

232.973

 

 90.883

 

413.069

Korrektioner:

Finansielle indtægter

16.665

55.313

 

 376.774

Finansielle udgifter

292.772 

 

 72.615

122.406

Korrigeret resultat

509.080 

 

108.185

158.701

Vægtning

1

2

3

509.080 

 216.370

476.103

Samlet vægtet resultat

1.201.553

Det korrigerede gennemsnitlige resultat (vægtet resultatet divideret

med 6)

200.259

Udviklingstendens

-

Forrentning af aktiver

aktiver: 1.000.000

rente: 5%

-50.000

Grundlag for forrentning af goodwill

150.259

Kapitaliseringsfaktor

2,70

Beregnet goodwill

405.699

Værdien af anparterne i G2 ApS ville herved udgøre 0 kr.:

Indre værdi af anparterne pr. 31. december 2009

-744.834 kr.

Værdi af goodwill, opgjort efter TSS-cirkulære 2000-10

405.699 kr.

Handelsværdi

-339.135 kr.

Dog minimum

0

G1 ApS' andel, 40 %

0 kr.

Hvis goodwillværdien i stedet beregnes på baggrund af resultaterne for årene 2012-2014, ville værdien af goodwill i G2 ApS skulle ansættes til 244.855 kr., der fremkommer således:

2012

2013

2014

debet

kredit

debet

kredit

Debet

kredit

Regnskabsmæs-

sigt

Resultat

 

 90.883

 

413.069

 

 107.121

Korrektioner:

 

Finansielle indtægter

55.313

 

 376.774

82.068

Finansielle udgifter

 

 72.615

122.406

114.459

Korrigeret resultat

 

108.185

158.701

139.512

Vægtning

1

2

3

 108.185

317.402

  418.536 

Samlet vægtet re-

844.123

sultat

Det korrigerede gennemsnitlige resultat (vægtet resultatet divideret

med 6)

140.687

Udviklingstendens

-

Forrentning af aktiver

aktiver: 1.000.000

rente: 5%

-50.000

Grundlag for forrentning af goodwill

90.687

Kapitaliseringsfaktor

2,70

Beregnet goodwill

244.855

Herved ville værdien af anparterne i G2 ApS kunne opgøres til 0 kr.:

Indre værdi af anparterne pr. 31. december 2009

-744.834 kr.

Værdi af goodwill, opgjort efter TSS-cirkulære 2000-10

244.855 kr.

Handelsværdi

-499.979 kr.

Dog minimum

0

G1 ApS' andel, 40 %

0 kr.

Såfremt goodwillværdien goodwill i G2 ApS alternativt beregnes på grundlag af resultaterne for årene 2013-2015, ville goodwillværdien skulle ansættes til -70.295 kr.:

2013

2014

2015

debet

kredit

debet

kredit

debet

kredit

Regnskabsmæs-

sigt

Resultat

 

413.069

 

 107.121

234.873

Korrektioner:

Finansielle indtægter

 376.774

  82.068

252.721

Finansielle udgifter

122.406

114.459

48.209

Korrigeret resultat

158.701

139.512

30.361

Vægtning

1

2

3

158.701

279.024

91.083

Samlet vægtet resultat

528.808

Det korrigerede gennemsnitlige resultat (vægtet resultatet divideret

med 6)

88.135

Udviklingstendens

-64.170

23.965

Forrentning af aktiver

aktiver: 1.000.000

rente:

5%

-50.000

Grundlag for forrentning af goodwill

 -26.035

Kapitaliseringsfaktor

2,70

Beregnet goodwill

-70.295

Herved ville værdien af anparterne i G2 ApS udgøre til 0 kr.:

Indre værdi af anparterne pr. 31. december 2009

-744.834 kr.

Værdi af goodwill, opgjort efter TSS-cirkulære 2000-10

-70.295 kr.

Handelsværdi

-815.129 kr.

Dog minimum

0

G1 ApS' andel, 40 %

0 kr.

Ovenstående beregninger illustrerer tydeligt, at den af SKAT beregnede goodwillværdi er helt ude af trit med den goodwillværdi, som den efterfølgende indtjening berettiger til, og at skattemyndighedernes beregning også af denne grund fører til et urimeligt resultat.

Eksemplerne er et "sandhedsbevis" for størrelsen af den goodwill, som den faktiske indtjening gav plads til. Som det fremgår af beregningerne var der i årene efter overdragelsen af anparterne en merindtjening, som ville kunne forrente en vis goodwill, men den faktiske indtjening har på intet tidspunkt levnet plads til en goodwillværdi i blot nærheden af den af skattemyndighederne beregnede goodwillværdi på 2.123.852 kr.

Den faktiske indtjening i årene efter overdragelsen gav efter cirkulærets regnemodel maksimalt plads til en goodwillværdi på 565.364 kr. svarende til en goodwillværdi på 26,6 % af den af skattemyndighederne beregnede goodwillværdi på 2.123.852 kr.

Den faktiske indtjening i årene efter overdragelsen af anparterne har på intet tidspunkt været af en sådan størrelse, at der har været grundlag for at fastsætte en goodwillværdi, der ville kunne opveje den negative egenkapital på   -744.834 kr., og ovenstående eksempler er således "sandhedsbeviset" for, at sagsøgerens ansættelse af anparternes værdi til 1 kr. på købstidspunktet den 23. juni 2010 er et korrekt udtryk for anparternes armslængdeværdi.

Såfremt sagsøgte får medhold, er resultatet, at sagsøgeren beskattes af en af skattemyndighederne opgjort forventet værdi, som det på baggrund af den økonomiske virkelighed kan konstateres ikke reelt var til stede. Sagsøgte ønsker med andre ord at beskatte sagsøgeren af en fiktiv værdi, idet der ikke efter sagsøgerens køb af anparterne i G2 ApS har været en indtjening, der berettiger til en goodwillværdi, som kan føre til en positiv værdi af anparterne.

Sagsøgeren har købt anparterne for 1 kr., og spørgsmålet i nærværende sag er derfor alene - som det fremgår af nedenstående figur - om goodwillen kan antages at have en værdi over 993.112 kr. Der er ved en pris for anparterne på 1 kr. således plads til en positiv goodwillværdi på 993.112 kr., før der kan foreligge en skattepligtig udlodning til sagsøgeren, således som dette er illustreret på nedenstående figur: 

Figur 2 - Sammenhæng mellem goodwill og øvrige aktiver og passiver

På figurens venstre akse er Skatteankenævnets og sagsøgerens beregninger af goodwillværdien i G2 ApS anført, mens selskabets øvrige aktiver og passiver er vist på figurens højre akse.

Der er enighed om, at selskabets bogførte egenkapital, som vist på højre akse, var -744.834 kr. på overdragelsestidspunktet, og selskabet havde således en nettogæld. Så længe passiverne overstiger aktiverne, vil værdien af anparterne være 0 kr. Anparterne vil derfor alene kunne udløse en skat, hvis værdien af den ikke-bogførte goodwill overstiger værdien af selskabets passiver. Goodwill er i sig selv et skatterelevant aktiv, hvorpå der hviler en udskudt skat, og da selskabsskattesatsen på overdragelsestidspunktet var 25 %, er der til en goodwill på 993.112 kr. knyttet en udskudt skat på -248.278 kr. Dette betyder, at så længe værdien af goodwill i G2 ApS er under 993.112 kr., så vil værdien af anparterne i selskabet være 0 kr., da de 993.112 kr. alene udligner passiverne i form af den negative egenkapital på -744.834 kr. og den udskudte skat på -248.278 kr., i alt -993.112 kr.

Idet værdien af goodwill i G2 ApS utvivlsomt var mindre end 993.112 kr., kan det konstateres, at værdien af de af G1 ApS ejede anparter var 0 kr., og eftersom sagsøgeren betalte 1 kr. for at overtage anparterne, kan det videre konstateres, at sagsøgeren ikke har købt anparterne til underpris. Sagsøgeren har hermed godtgjort, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den af sagsøgeren foretagne ansættelse af værdien af anparterne i G2 ApS. Der skal derfor gives sagsøgeren medhold i den principale påstand.

1.2 Under alle omstændigheder skal der gives fradrag for udskudt skat

Hvis retten måtte finde, at der ved anvendelsen af TSS-cirkulære 200010 ikke skal korrigeres for valutakursreguleringer og ekstraordinære regnskabsposter, og hvis retten måtte lægge til grund, at der ved skønnet over goodwillværdien ikke skal tages hensyn til den negative udvikling, som selskabet var inde i, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende, at der skal ske fradrag for udskudt skat ved værdiansættelsen af anparterne.

Værdien af unoterede anparter opgøres således ved at sammentælle værdien af selskabets aktiver og herfra trække selskabets gæld. Formålet med værdiansættelsen af anparterne er at opgøre det beløb, som sælgeren af anparterne ville have oppebåret i den situation, hvor selskabet solgte sin virksomhed med deraf følgende beskatning af eventuelle avancer på selskabets aktiver, og hvor selskabet efterfølgende blev likvideret med udlodning af salgsprovenuet til anpartshaveren (sælgeren af anparterne).

Goodwill er skattepligtigt, og hvis goodwill afstås som led i en overdragelse af selskabets aktiver, skal sælger (selskabet) derfor beskattes, uanset om der er tale om bogført eller ikke-bogført goodwill.

Når et selskab i stedet overdrages som led i en anpartsoverdragelse, hvor værdien af goodwill indgår i anparternes samlede værdi, udløses der ikke skat på de af selskabet ejede aktiver, og køberen af anparterne "overtager" dermed den til aktiverne tilknyttede udskudte skat i den forstand, at selskabet ikke kun er ejer af et aktiv i form af ikke-bogført goodwill, men tillige har en latent forpligtelse i form af den ikkebogførte skat, som hviler på den ikke-bogførte goodwill.

Når der som i nærværende sag er tale om en anpartsoverdragelse, hvor værdien af ikke-bogført goodwill indgår i værdiansættelsen af anparterne, er det altså - som ved værdiansættelsen af alle øvrige aktiver - alene den ikke-bogførte goodwills nettoværdi, der skal indgå i værdiansættelsen. Såfremt der ved værdiansættelsen af unoterede anparter ikke tages højde for udskudt skat, vil værdiansættelsen ikke afspejle anparternes markedsværdi.

Ligningsrådet har da også udtrykkelig fastslået, at der skal ske fradrag for udskudt skat vedrørende goodwill, når kapitalandele værdiansættes efter hjælpereglen i TSS-cirkulære 2000-09, jf. SKM2004.173.LR og SKM2004.104.LR

Det er således faktuelt forkert, når Skatteankenævnet Fredensborg i den indbragte afgørelse (ekstrakten side 22), anfører, at der ikke efter hjælpereglen i TSS-cirkulære 2000-09 er grundlag for at korrigere for ikkebogført udskudt skat af ikke-bogført goodwill.

Det er udtryk for almindelig sund fornuft og i overensstemmelse med almindelige værdiansættelsesprincipper, at der ved værdiansættelsen af kapitalandele ikke kan medregnes en værdi af ikke-bogført goodwill uden samtidig at tage højde for den tilknyttede ikke-bogførte latente skat. Såfremt der alene tages højde for aktivsiden uden det tilhørende passiv, fører beregningen af anparternes værdi selvsagt ikke til en reel og retvisende markedsværdi.

Hertil kommer, at G2 ApS ville overtræde årsregnskabsloven, såfremt selskabet medtog internt oparbejdet goodwill og udskudt skat herpå i dets regnskaber. Det følger således udtrykkeligt af årsregnskabslovens § 33, stk. 1, 4. pkt. (materialesamlingen side 13), at virksomheder ikke må indregne internt oparbejdede immaterielle aktiver i balancen. Forbuddet mod aktivering af internt oparbejdet goodwill fremgår desuden af de internationale regnskabsstandarder - International Accounting Standards (IAS) 38 (materialesamlingen side 240).

- 0 -

At der skal tages højde for udskudt skat understøttes af, at der tilsvarende skal tages højde for latent skat, når en virksomhed overdrages med skattemæssig succession i henhold til kildeskattelovens § 33 C (materialesamlingen side 35). Tilsvarende gælder ved overdragelse af kapitalandele med succession efter aktieavancebeskatningslovens §§ 34 og 35. Succession indebærer, at en erhverver af skatterelevante aktiver indtræder i overdrage-rens skattemæssige stilling. Dette betyder, at eventuelle avanceskatter ikke udløses i forbindelse med overdragelsen, hvorfor overdragelsen ikke påvirker overdragerens indkomstopgørelse. I stedet overtager erhververen de skatterelevante aktiver med den tilhørende latente avanceskat, der først udløses, når erhververen senere afstår aktiverne.

Landsskatteretten fastslog derfor i SKM2008.876.LSR, at handelsværdien af aktiverne i en vognmandsvirksom-hed, der påtænktes afhændet med succession, skulle fastsættes under hensyntagen til den udskudte skatteforpligtelse, som var knyttet til aktiverne. Det hedder således i Landsskatterettens afgørelse:

"Der forudsættes således en reduktion af overdragelsesprisen uanset om der sker familieover-dragelse, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 1 eller en overdragelse til en medarbejder i virksomheden, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 12. Dette fremgår også af Generationsskifteudvalgets betænkning fra 1999, hvor udvalget udtaler, at "successionsadgangen er ikke kun til fordel for sælger, men også for køber, da det vil afspejle sig i prisen for virksomheden, at der overtages en latent skat."

Såfremt der ikke ved fastsættelse af handelsværdien i overdragelsesaftalen tages hensyn til skatteforpligtelserne ved successionen, ville reglerne i kildeskattelovens § 33 C ikke blive anvendt, idet køberen ville få et lavere afskrivningsgrundlag, samt en skatteforpligtelse uden at modtage nogen form for kompensation herfor. Når der henses til formålet med bestemmelsen vil handelsværdien for aktiverne i vognmandsforretningen G1 I/S skulle fastsættes under hensyn til de skatteforpligtelser, som køberen overtager fra sælgeren.

De overdragne aktiver, der omfattes af successionen, skal værdiansættes til handelsværdien under hensyntagen til den udskudte skatteforpligtelse." (Mine understregninger).

I Generationsudvalgets betænkning nr. 1374 fra august 1999, som Landsskatteretten henviser til, anfører udvalget, at købers overtagelse af den til en virksomhed knyttede udskudte skattebyrde vil føre til en lavere pris for virksomheden:

"Ud fra en økonomisk betragtning skal der således betales mindre for virksomheden, når erhververen overtager en latent skattebyrde og får et reduceret afskrivningsgrundlag."

Hvis en virksomhed overdrages med succession som hel eller delvis gave, kan der alternativt tages højde for det overtagne skattetilsvar ved fastsættelse af en passivpost efter kildeskattelovens § 33 D. Som anført i SKM2011.406.SKAT er det valgfrit for parterne, om der ved værdiansættelsen af et aktiv, der overdrages som hel eller delvis gave med skattemæssig succession, skal gives nedslag for udskudt skat efter kildeskattelovens § 33 C eller for den objektivt beregnede passivpost efter kildeskattelovens § 33 D.

Anparterne i nærværende sag er ikke overdraget med succession, men da en overdragelse af anparter med succession er en ikkeskatteudløsende overdragelse, illustrerer kildeskattelovens § 33 C, at det er et almindeligt princip ved værdiansættelsen af ethvert skatterelevant aktiv, at der skal gives nedslag for udskudt skat, når aktivet overdrages uden, at den til aktivet knyttede skat udløses.

-   0 -

Når der gives fradrag for udskudt skat som påkrævet efter TSScirkulære 2000-09, kan handelsværdien af G2 ApS ud fra skattemyndighedernes egne forudsætninger opgøres således:

                   

Værdien af de af sagsøgeren erhvervede anparter har dermed højst været 339.222 kr., og forhøjelsen af sagsøgerens aktieindkomst for indkomståret 2010 skal følgelig nedsættes med 212.319 kr., således at aktieindkom-sten ansættes til 339.222 kr.

Ovenstående beregning er videre illustreret på tidligere omtalte figur 2 på side 26, hvor det på højre akse ses, at den negative egenkapital på 744.834 kr. plus udskudt skat på 530.963 kr. af en goodwillværdi på 2.123.852 kr. medfører, at der i selskabet samlet set er passiver for 1.275.797 kr. Da anparterne alene vil have en positiv værdi, såfremt aktiverne overstiger selskabets passiver, betyder dette, at de første 1.275.797 kr. af goodwill-værdien ikke vil udløse nogen skat, da denne blot udligner den negative egenkapital og den på goodwillen hvilende udskudte skat. Det er således alene den del af goodwillværdien på 848.055 kr., der ligger i spændet mellem 1.275.797 kr. og 2.123.842 kr., som vil give anparterne en positiv værdi, hvorved der kan udløses en skat. Idet sagsøgeren erhvervede 40 % af anparterne i G2 ApS, har værdien af de af sagsøgeren erhvervede anparter derfor højst været 339.222 kr.

5      BEMÆRKNINGER TIL DEN INDBRAGTE AFGØRELSE OG SAGSØGTES SYNSPUNKTER

SKAT anfører i afgørelsen af 8. maj 2014, at SKAT har skønnet værdien de af sagsøgeren købte anparter i G2 ApS ved hjælp af TSScirkulære 2000-09 og TSS-cirkulære 2000-10 (ekstraktens side 13). Tilsvarende anfører sagsøgte i både svarskriftet (ekstraktens side 29) og duplikken (ekstraktens side 61), at skattemyndighederne har opgjort værdien af anparterne skønsmæssigt.

Det bemærkes hertil, at den indre værdi af G2 ApS var -744.834 kr., og at de eneste ubekendte poster, som det kunne være relevant at korrigere den indre værdi for, er en mulig ikke-bogført goodwill med en tilhørende ikke-bogført udskudt skat. Skattemyndighederne har således ikke foretaget et selvstændigt skøn over værdien af goodwill, idet skattemyndighederne blot har anset goodwillværdien som værende lig med resultatet af den matematiske beregning i TSS-cirkulære 2000-10.

-  0 -

Til trods for at SKAT udtrykkeligt bemærker, at værdien af en virksomheds goodwill baserer sig på virksomhedens forventede fremtidige indtjening (ekstraktens side 12), undlader SKAT at forholde sig til de negative fremtidige forventninger, der tydeligt viste, at der på købstidspunktet ikke var grundlag for at antage, at en uafhængig tredjemand ville betale for goodwill i G2 ApS, eftersom selskabet netop havde realiseret et stort tab og tabt hele selskabets kapital, ligesom der med finanskrisens påvirkning ikke var udsigt til, at selskabet fremover ville opnå samme indtjening som i årene 2005-2008.

Som anført ovenfor har den faktiske indtjening i årene efter overdragelsen af anparterne heller ikke på noget tidspunkt været af en sådan størrelse, at der har været grundlag for at fastsætte en goodwillværdi, der kunne opveje den negative egenkapital på -744.834 kr.

-  0 -

Ifølge SKAT (ekstraktens side 13) og sagsøgte (duplikken, ekstraktens side 63 og (processkrift A, ekstraktens side 80) er den indtjening, som G2 ApS efterfølgende rent faktisk realiserede, uden betydning for værdiansættelsen. Sagsøgte anfører desuden, at der ikke skal tages hensyn til, at købet skete under finanskrisen (ekstraktens side 30).

Til støtte for sit synspunkt om, at Skatteankenævnet Fredensborgs skøn ikke fører til et urimeligt resultat, henviser sagsøgte imidlertid netop til de efterfølgende regnskabsresultater. Sagsøgte anfører således, at selskabet "efter overdragelsen i indkomstårene 2010 og helt indtil 2016 havde positive resultater, ligesom egenkapitalen i denne periode kontinuerligt blev forbedret" (ekstraktens side 64-65). Tilsvarende anfører SKAT, at "Da man i regnskabet for 2010- 2012 kan konstatere, at selskabets aktivitet stadig er i stand til at generere et overskud, mener SKAT ikke, at SKATs skøn er urimeligt" (ekstraktens side 12).

Sagsøgtes argumentation er selvmodsigende, da sagsøgte på den ene side afviser relevansen af de efterfølgende regnskabsresultater samtidig med, at sagsøgte på den anden side henviser til de efterfølgende regnskaber som værende bevis på, at skattemyndighedernes værdiansættelse skulle være retvisende.

Det er korrekt, at G2 ApS i årene 2010-2015 opnåede positive resultater. SKAT og sagsøgte overser imidlertid, at der i alle årene var tale om særdeles beskedne resultater, som på ingen måde kan sammenlignes med de resultater, som selskabet opnåede i årene forud for overdragelsen.

Som redegjort for i afsnit 2 ovenfor var det gennemsnitlige resultat i årene efter overdragelsen markant lavere end i årene før overdragelsen, og resultaterne efter overdragelsen kunne således opgjort efter beregningsmodellen i TSS-cirkulære 2000-10 ikke føre til en goodwillværdi, der blot tilnærmelsesvis kunne opveje den negative egenkapital på - 744.834 kr. og dermed føre til en positiv værdiansættelse af anparterne.

-  0 -

For så vidt angår SKAT (ekstraktens side 12) og sagsøgtes (duplikken, ekstraktens side 65) henvisning til ledelsesberetningen i årsrapporten for 2009 (bilag 10, ekstraktens side 178) bemærkes det, at ledelsen alene har anført, at den tabte egenkapital forventedes at kunne retableres. Ledelsen har derimod ikke udtrykt nogen forventning om, at G2 ApS fremadrettet kunne opnå en indtjening på linje med indtjeningen i årene 2005-2008. Udtalelsen i ledelsesberetningen er således ikke udtryk for, at ledelsen mente, at der i selskabet var en positiv goodwillværdi. Der er i den forbindelse intet unaturligt i, at en virksomhed drives med et lille overskud, således at der er tale om en positiv forretning, men hvor indtjeningen er så lav, at der ikke er grundlag for en goodwillværdi. I overensstemmelse hermed fastslog Ligningsrådet i

SKM2003.168.LR (materialesamlingens side 63), at værdien af goodwill i et selskab skulle ansættes til 0 kr., selvom selskabets direktion i selskabets årsberetning havde anført, at direktionen anså årets resultat for tilfredsstillende, og at der forventedes en stabil udvikling i selskabet.

-  0 -

Skatteankenævnet Fredensborg afviser i den indbragte afgørelse (ekstraktens side 22) at korrigere for det regnskabsmæssige resultat for 2007 for revisorudgifter på 180.000 kr. med henvisning til, at det ikke skulle være dokumenteret, at der er tale om en periodiseringsfejl. Det bemærkes hertil, at sagsøgeren via fremlæggelse af de regnskabsmæssige specifikationer har dokumenteret, at revisorudgifterne vedrører tidligere år. Selskabets revisor har naturligvis hverken manipuleret bilagene eller forsøgt at henføre udgifterne til forkerte regnskabsår, og det er således ikke korrekt, når sagsøgte i duplikken (ekstraktens side 63) og processkrift A (ekstraktens side 79) anfører, at det skulle være udokumenteret, at revisorudgifterne vedrører tidligere år.

Skatteankenævnet Fredensborgs afvisning af at korrigere de regnskabsmæssige resultater for de ekstraordinære revisorudgifter beror alene på et dokumentationsspørgsmål, og Skatteankenævnet bestrider således ikke, at de ekstraordinære revisorudgifter er en ekstraordinær post i TSS-cirkulære 2000-10's forstand, som de regnskabsmæssige resultater ved en goodwillberegning skal korrigeres for.

Ifølge sagsøgte skal der derimod ikke korrigeres for ekstraordinære revisorudgifter, da det ikke er en ekstraordinær udgift i årsregnskabslovens forstand (ekstraktens side 62). Det skal hertil bemærkes, at punkt 3.2. i TSS-cirkulære 2000-10 selvsagt ikke er begrænset af en ophævet lovbestemmelse, da punktet i så fald ville være indholdsløst.

Bestemmelsen i cirkulærets punkt 3.2. skal tværtimod sikre, at de regnskabsmæssige resultater for det enkelte år bliver renset for indtægter og udgifter, som fordrejer billedet af den indtjening, som den pågældende virksomhed i det enkelte år kan generere på den løbende ordinære

drift, og som kan danne grundlag for fastsættelsen af den goodwill, som en udenforstående tredjemand ville være villig til at betale for.

Det er således ikke korrekt, når sagsøgte i duplikken, side 8-9, gør gældende, at de ekstraordinære poster, som der skal korrigeres for, alene omfatter udgifter, der er udenfor virksomhedens kontrol, såsom naturkatastrofer og ekspropriation (ekstraktens side 62-63). Som anført ovenfor har Ligningsrådet i SKM2003.168.LR da også fastslået, at både fortjeneste og tab ved salg af driftsmidler, fast ejendom og aktier udgør ekstraordinære poster, som der skal korrigeres for i henhold til TSScirkulære 2000-10, punkt 3.2., selvom dette ikke er udgifter, der er uden for en virksomheds kontrol.

Som tidligere redegjort for, er det i den sammenhæng uhyre vigtigt at sikre en korrekt periodisering af indtægter og udgifter, da den såkaldte udviklingstendens er en faktor, der har stor betydning for goodwillværdien. I den forbindelse synes sagsøgte ikke at have øje for, at en forkert periodisering af en indtægt/udgift kan føre til, at den pågældende indtægt/udgift bliver ekstraordinær i forhold til den ordinære drift i det år, hvor den er indtægts-/udgiftsført.

Den i denne sag omhandlede revisorudgift er således en ordinær udgift, hvis den udgiftsføres i 2006, som udgiften vedrører, men en ekstraordinær udgift, når den først udgiftsføres i det efterfølgende år 2007, som udgiften er uden sammenhæng med. Korrigeres resultatet for 2007 ikke med denne udgift, bliver resultatet for 2007 kunstigt lavt med den konsekvens, at de korrigerede resultater for årene 2007-2009 ikke giver et korrekt billede af udviklingstendensen ganske på samme måde, som Ligningsrådet i SKM2003.168.LR korrigerede for gevinst og tab på driftsmidler og fast ejendom.

I relation til gennem de i cirkulærets punkt 3.2. omhandlede korrektioner at sikre et korrekt og retvisende billede af indtjeningen fra den ordinære drift er der ikke nogen form for relevant forskel mellem de i denne sag omhandlede revisorudgifter og de i SKM2003.168.LR omhandlede poster i form af gevinst og tab på driftsmidler og fast ejendom m.v.

- 0 -

Skatteankenævnet Fredensborg og sagsøgte finder det uproblematisk, at der ved opgørelsen af anparternes værdi efter TSS-cirkulære 2000-09 skal korrigeres for en ikke-bogført goodwill, som ikke er en regnskabsmæssig post.

Det er derfor overraskende, at Skatteankenævnet og sagsøgte samtidigt kan hævde, at der ved opgørelsen af anparternes værdi efter TSScirkulære 2000-09 ikke skal korrigeres for skatten af den ikke-bogførte goodwill, da der ikke er tale om en regnskabsmæssig post.

Som redegjort for ovenfor, strider sagsøgtes standpunkt da også både mod en naturlig sproglig forståelse af cirkulærets ordlyd og almindelige værdiansættelsesprincipper - samt sund fornuft.

Hvis der tages udgangspunkt i sagsøgtes forståelse, skal de i G2 ApS' balance i regnskabet for 2009 anførte aktiver på i alt 3.686.611 kr. tillægges et aktiv i form af en ikke-bogført goodwill på 2.123.852 kr. (den af Skatteankenævnet opgjorte goodwill). Når værdien af de bogførte aktiver på 3.686.611 tillægges den nævnte værdi af den ikkebogførte goodwill, udgør de samlede aktiver som vist på sagsøgerens støttebilag 1 (uddrag af bilag 10, ekstraktens side 183) i alt 5.810.463 kr.

Som en konsekvens heraf skal balancens passiver naturligvis også korrigeres, således at de samlede passiver ændres fra 3.686.611 kr. til 5.810.463 kr. Dette sker ved, at den regnskabsmæssige post "hensættelse til udskudt skat" ændres fra 0 kr. til 530.963 kr., da der til en goodwill på 2.123.852 kr. er knyttet en udskudt skat på 530.963 kr., og at egenkapitalen øges fra -744.834 kr. til 848.055 kr., som vist på sagsøgerens støttebilag 2 (uddrag af bilag 10, ekstraktens side 184).

De eneste ubekendte poster, som det i denne sag kunne være relevant at korrigere den indre værdi af G2 ApS for, er som nævnt en mulig ikke-bogført goodwill med en tilhørende ikke-bogført udskudt skat, og når den af Skatteankenævnet opgjorte goodwill medtages i G2 ApS' balance for 2009, indebærer det som vist på sagsøgerens støttebilag 1 og 2, at værdien af anparterne i G2 ApS udgør 848.055 kr. Værdien af sagsøgerens andel på 40 % af anparterne i G2 ApS vil dermed udgøre 339.922 kr., således som det også fremgår af sagsøgerens subsidiære påstand. Spørgsmålet i denne sag kan derfor kun være, om sagsøgeren skal have medhold i den principale påstand eller den subsidiære påstand. 

- 0 -

I relation til sagsøgtes afvisning af at tage højde for den ikke-bogførte latente skat af den beregnede og ikke-bogførte goodwill anfører sagsøgte i processkrift A (ekstraktens side 80) uden nærmere begrundelse, at aktie-avancebeskatningsloven og kildeskattelovens regler ikke kan føre til et andet resultat.

Det bemærkes hertil, at sagsøgeren ikke har gjort gældende, at der er tale om en anpartsoverdragelse omfattet af reglerne om succession. Henvisningen til succesionsreglerne i kildeskattelovens § 33 C og aktieavancebeskatningslovens §§ 34 og 35 er blot eksempler på, at det er et almindeligt princip ved værdiansættelsen af ethvert skatterelevant aktiv, at der skal tages højde for den tilhørende latente skat.

-  0 -

For så vidt angår det af sagsøgte i processkrift A anførte (ekstraktens side 80) om, at sagsøgerens beregninger for årene 2010-2015 ikke skulle være i overensstemmelse med cirkulære TSS 2000-09 bemærkes det, at sagsøgte, som redegjort ovenfor i afsnit 1.1.4, må have misforstået beregningerne, da sagsøgeren selvsagt ikke med de omhandlede beregninger har foretaget en opgørelse af anparternes værdi for hvert af årene 2013-2016, men derimod har dokumenteret størrelsen af den goodwillværdi, som den faktiske indtjening i årene efter overdragelsen giver grundlag for efter beregningsmodellen i TSS-cirkulære 2000-10.

-  0 -

Angående sagsøgtes postulat i duplikken og processkrift A anførte (ekstraktens side 62 og 79) om, at sagsøgeren ikke skulle have løftet sin bevisbyrde for, at det af skattemyndighederne foretagne skøn er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat bemærkes det, at sagsøgeren har løftet sin bevisbyrde for, at det fundament, som skønnet hviler på er fejlbehæftet, hvorfor der følgelig skal ses bort fra den af skattemyndighederne fastsatte goodwillværdi på 2.123.852 kr.

Det er en faktuel kendsgerning, at skattemyndighederne i deres beregning har set bort fra den ikke-bogførte skat af den beregnede og ikkebogførte goodwill. Det er i den forbindelse en juridisk kendsgerning, at goodwill er skattepligtig, hvorfor afståelsen af goodwill vil udløse en skattebetaling. Skatten af den af skattemyndighederne beregnede og ikke-bogførte goodwill på 2.123.852 kr. udgør 25 %, eller 530.963 kr.

Tilsvarende er det en kendsgerning, at skattemyndighederne i deres beregninger har set bort fra faldet i selskabets indtjening og den deraf følgende negative udviklingstendens, som var gældende for selskabet.

Sagsøgte har dermed dokumenteret, at skattemyndighedernes skøn hviler på et forkert grundlag, og et skøn kan ikke opretholdes, når det grundlag, som skønnet hviler på, er fejlbehæftet. Et syn og skøn ville være udtryk for en overflødig bevisførelse, som blot ville påføre sagen unødige omkostninger.

I forlængelse heraf bemærkes det, at sagsøgtes henvisning til UfR 2007.2379 H og UfR 2016.471 H som værende udtryk for, at det skulle påhvile sagsøgeren en skærpet bevisbyrde ikke er relevante for nærværende sag.

- 0 -

Det bør være udelukket ikke at give nedslag for udskudt skat, da det følger direkte af TSS-cirkulære 2000-09 - som der er enighed om at anvende - at der skal gives fradrag herfor.

Derudover bør der uden tvivl gives nedslag for en negativ udviklingstendens, idet der på overdragelsestidspunktet ikke var grundlag for at forvente, at G2 ApS fremadrettet kunne opnå en indtjening af en størrelse, der kunne føre til en positiv værdi af anparterne.

Selv hvis der ikke måtte blive givet nedslag for en negativ udviklingstendens efter punkt 3.4. i TSS-cirkulære 2000-10, skal den negative udvikling under alle omstændigheder tillægges betydning ved en skønsmæssig fastsættelse af goodwillværdien, jf. SKM2001.132.LR.

Som beskrevet ovenfor havde G2 ApS i det senest aflagte regnskab forud for overdragelsen realiseret et stort underskud, der havde ført til, at selskabet havde tabt hele dets kapital. Samtidig var der grundet finanskrisen, der påvirkede den konjunkturfølsomme mediebranche overordentlig hårdt, ikke udsigt til, at selskabet snarligt ville være i stand til at opnå samme indtjening som tidligere.

Skatteankenævnet Fredensborgs forkerte anvendelse af TSS-cirkulære 2000-09 og TSS-cirkulære 2000-10 har altså som konsekvens, at den fremkomne forhøjelse hviler på et forkert grundlag og af den grund må tilsidesættes."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

         3.     ANBRINGENDER

Aftalen er indgået mellem interesseforbundne parter, hvorfor købesummen ikke uden videre kan lægges til grund som udtryk for handelsværdien, jf. U 1998.1299 H og U 1999.1361 H.

Købesummen afviger væsentligt fra det, der følger af en beregning af anparternes værdi ved anvendelse af TSS-cirkulære 2000-9 og TSS 200010. Det gøres derfor gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at skønne over værdien af anparterne.

A har ikke godtgjort, at betingelserne for at tilsidesætte skønnet er opfyldt.

3.1.1                     Skattemyndighederne har med rette fastsat værdien af anparterne skønsmæssigt

          3.1.2                     Retsgrundlaget

Af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, følger, at alt, hvad der udbetales fra et selskab til dets aktionærer, henregnes til udbytte, der medregnes til den skattepligtige indkomst efter § 16 A, stk. 1.

Efter armslængdeprincippet, som er kodificeret i ligningslovens § 2, stk. 1, skal interesseforbundne parter anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Ved handel af anparter mellem interesseforbundne parter kan den aftalte pris derfor ikke uden videre lægges til grund som anparternes reelle handelsværdi på overdragelsestidspunktet, jf. U 1998.1299 H og U 1999.1361 H. Skattemyndighederne er derfor berettiget til at foretage et skøn over markedsværdien af anparterne på overdragelsestidspunktet, jf. U 2003.2165 H, U 2006.1492 H og U 2015.2550 H.

3.1.2.1                  TSS-cirkulære 2000-9 om værdiansættelse af aktier og anparter

I TSS-cirkulære 2000-9 er fastsat en hjælperegel til værdiansættelse af unoterede anparter. Hjælpereglen anvendes som udgangspunkt for skattemyndighedernes skønsmæssige fastsættelse af værdien af anparter og aktier, jf. f.eks. U 2015.2550 H.

Af TSS-cirkulære 2000-9 fremgår det om hjælpereglen, at:

"Udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Der anvendes således et substansprincip."

Hjælpereglen kan imidlertid fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne kapitalandele, jf. TSScirkulære 2000-9, punkt 3.

Ifølge cirkulæret skal opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagt årsregnskab med korrigering af følgende regnskabsmæssige poster:

"Fast ejendom

•                                        Den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering. Eventuelle ombygningsudgifter tillægges dog, såfremt disse udgifter ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Udenlandske ejendomme medtages til den bogførte værdi.

Associerede selskaber

•                                        Beholdninger af unoterede aktier/anparter i associerede sel-

skaber og i tilknyttede virksomheder medtages til værdien opgjort efter hjælpereglen, når handelsværdien i øvrigt er ukendt.

•                                        Begreberne associerede selskaber og tilknyttede virksomheder defineres i overensstemmelse med lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab mv.

Goodwill og andre immaterielle aktiver

•                                        Vedrørende fastsættelse af goodwill henvises til de retningslinjer der fremgår af TSS-cirkulære 2000-10 (Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill).

Udskudt skat

•                                        Beregnet udskudt skat (netto) medtages og reguleres under hensyntagen til ovennævnte korrektioner.

•                                        Negativ udskudt skat kan medtages, dog kun til en værdi under pari.

Andre forhold

•                                        En eventuel bogført værdi af egne aktier medtages ikke i beregningen af den indre værdi.

•                                        Vedberegning af kursen reduceres den nominelle aktiekapital med den andel, som de egne

•                                        aktier repræsenterer."

         3.1.2.2                   TSS-cirkulære 2000-10 om værdiansættelse af goodwill

Der skal ifølge TSS-cirkulære 2000-9 foretages korrigering for bl.a.

goodwill i overensstemmelse med retningslinjer fastsat i TSS-cirkulære 2000-10 af 6. september 2017 om værdiansættelse af goodwill (goodwillcirkulæret). Anvendelsen af goodwill-cirkulæret til værdiansættelse af goodwill er anerkendt i retspraksis, jf. SKM2011.797.ØLR.

Cirkulære TSS 2000-10 indeholder en vejledende beregningsmodel, som beregning af goodwill kan baseres på, i tilfælde, hvor der ikke foreligger branchekutymer eller øvrige holdepunkter for værdiansættelsen af goodwill.

Grundlaget for beregning af goodwill er de regnskabsmæssige resultater før skat for de seneste tre regnskabsår opgjort efter reglerne i årsregnskabsloven, jf. TSS 2000-10, punkt 3.2. Følgende poster skal korrigeres efter TSS-2000-10, punkt 3.2:

    •   "÷ Ikke udgiftsført løn eller vederlag til eventuel medarbejdende ægtefælle
    • ÷ Finansielle indtægter
    • Finansielle udgifter
    •   /÷ Eventuelle ekstraordinære poster i henhold til årsregnskabsloven
    • Afskrivninger på tilkøbt goodwill".

Ifølge goodwill-cirkulærets punkt 3.2 skal der korrigeres for eventuelle ekstraordinære poster i henhold til årsregnskabsloven. Den tidligere gældende årsregnskabslov (lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013) indeholdt følgende bestemmelse om ekstraordinære poster:

"§ 30

Indtægter og omkostninger, der hidrører fra begivenheder, som ikke hører under den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende, skal klassificeres som ekstraordinære indtægter og omkostninger."

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen (lovforslag nr. 138 af 10. januar 2001) fremgår det:

"Forslagets § 30 præciserer hvilke indtægter og omkostninger, der skal klassificeres som ekstraordinære poster.

Internationalt er muligheden for at klassificere forhold som ekstraordinære blevet mere begrænset i de senere år, jf. IAS 8. Det skyldes primært misbrug eller misforståelse af reglerne, hvor ledelser har indregnet negative forhold som ekstraordinære for at forbedre det ordinære resultat og tilkendegive, at det negative ikke er tilbagevendende, eller for at give regnskabsbruger det indtryk, at ledelsen ikke har haft indflydelse på den negative udvikling.

Bestemmelsen markerer, at de samme ekstraordinære forhold normalt ikke kan forventes at forekomme igen. Hvad der skal forstås ved virksomhedens ordinære drift må afgøres ud fra den konkrete situation. En virksomheds vedtægts- eller aftalemæssige formål giver sjældent meget vejledning. Eksempler på ekstraordinære poster kan være omkostninger, der er resultatet af en naturkatastrofe i et område, hvor sådanne ikke normalt kan forventes, eller ekspropriation af aktiver.

Ekstraordinære poster må adskilles fra poster, der omhandler sekundære aktiviteter. Sekundære aktiviteter er ordinære aktiviteter, der er jævnligt tilbagevendende, men som ligger udenfor virksomhedens primære drift, dvs. udenfor det felt, hvor virksomheden har til hensigt at indtjene langt den overvejende del af sit overskud. Eksempler på sekundære aktiviteter er virksomhedens interne kantinedrift eller ferieboliger for medarbejderne.

Usædvanlige forhold adskiller sig fra ekstraordinære forhold ved at kunne komme til udtryk gennem såvel ordinære som ekstraordinære poster. Udgangspunktet er dog, at de skal henregnes til ordinære poster, og virksomhedens ledelse må påvise det ekstraordinære i forholdene, hvis de skal komme til udtryk gennem de ekstraordinære poster. Usædvanlige forhold kan være forhold, som forvrider udsagn om selskabets drift eller forringer muligheden for sammenligninger med hensyn til resultat og egenkapital. Der kan f.eks. være tale om større engangsindtægter eller - omkostninger. Se kravet i forslagets § 77 om omtale af usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen.

Bestemmelsen implementerer 4. direktivs artikel 29, stk. 1" (mine understregninger).

Bestemmelsen blev ophævet ved lov nr. 738 af 1. juni 2015. Af forarbejderne (lovforslag nr. 117 af 28. januar 2015) fremgår det om fremtrædelsesformen af "ekstraordinære poster":

"Efter den gældende § 30 i årsregnskabsloven skal indtægter og omkostninger, som hidrører fra begivenheder, der ikke hører under den ordinære drift, og som derfor ikke forventes at være tilbagevendende, klassificeres som ekstraordinære indtægter og omkostninger.

Det foreslås, at § 30 ophæves.

[…]

I forslagets § 1, nr. 90, foreslås det, at der i årsregnskabsloven indsættes en ny bestemmelse som § 67 a, hvori der indføres krav om, at virksomhederne i en note skal oplyse om størrelsen og arten af indtægts- og udgiftsposter, som er særlige grundet deres størrelse eller art. De poster, som tidligere har været klassificeret som ekstraordinære, vil herefter skulle anses som særlige poster. "Særlige poster" er dog et bredere begreb end "ekstraordinære poster" og omfatter langt flere forhold. Dette er nærmere uddybet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 90.

Der er dog en væsentlig forskel på præsentationen af ekstraordinære poster og særlige poster. Ekstraordinære poster er en selvstændig post i resultatopgørelsen, mens særlige poster skal forklares i noterne.

§ 30 gælder i dag for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D, jf. de gældende bestemmelser i § 22, stk. 1, § 78, stk. 1, og § 102, stk. 1. Den foreslåede ophævelse af § 30 vil derfor få virkning for alle tre regnskabsklasser." (min understregning).

I Årsrapporten: Kommentarer til årsrapporten af Steffensen, Henrik m.fl., 2011 (6. udg.), side 338, er anført:

"c. Fejl

Fejl vedrørende tidligere år skal ikke klassificeres som ekstraordinære poster, men indregnes under de poster i resultatopgørelsen, de vedrører. Se herom § 49, stk. 1, nr. 6.

Rettelse af såkaldt fundamentale fejl vedrørende tidligere år behandles heller ikke som ekstraordinære poster. Se nærmere herom under § 52".

Efter korrigering for posterne oplistet i cirkulærets punkt 3.2 beregnes gennemsnitsindtjeningen, jf. TSS 2000-10, punkt 3.3, på følgende måde:

"Det korrigerede resultat for tredjesidste regnskabsår ganges med 1, det korrigerede resultat for andet sidste regnskabsår ganges med 2 og det korrigerede resultat for sidste regnskabsår ganges med 3.

Herefter divideres med 6, hvorved en vægtet gennemsnitsindtjening fremkommer."

Såfremt der har været en konstant resultatmæssig udvikling inden for de tre regnskabsår, der danner udgangspunktet for beregningen, beregnes der et tillæg/fradrag for udviklingstendens, jf. TSS 2000-10, punkt 3.4:

"Beregningen af udviklingstendens tager udgangspunkt i den resultatmæssige udvikling, der har været fra det tredjesidste regnskabsår før overdragelsen til det sidste år før overdragelsen.

Som udtryk for gennemsnittet af udviklingen (stigningen/faldet) i de to udviklingsperioder (år 1 til år 2 og år 2 til år 3) divideres den samlede udvikling (år 1 til år 3) med 2.

Det beregnede tillæg for udviklingstendens tillægges/fratrækkes den vægtede gennemsnitsindtjening."

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit C.C.6.4.1.2:

"Hvis den regulerede gennemsnitlige indkomst er negativ efter tillæg/fradrag for udviklingstendens, sættes goodwillværdien som hovedregel til 0 kr."

Såfremt den gennemsnitlige indkomst ikke er negativ efter tillæg/fradrag for udviklingstendens, fratrækkes herefter en forrentning af samtlige aktiver i virksomhedens seneste balance forud for overdragelsen bortset fra driftsfremmede aktiver, jf. TSS 2000-10, punkt 3.6. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, plus 3 %.

Den herved fremkomne rest til forrentning af goodwill ganges med en kapitaliseringsfaktor, jf. TSS 2000-10, punkt 3.7. Om kapitaliseringsfaktoren fremgår det af punkt 3.7:

"Kapitaliseringsfaktoren udtrykker forholdet mellem det forventede årlige afkast i form af en forrentningsprocent og goodwillens forventede levetid som udtryk for, i hvor mange år man kan forvente et afkast på den erhvervede goodwill.

Forrentningen fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskatteloven § 9, plus 8 %.

Goodwill kan have varierende levetid og kapitaliseringsfaktoren må ansættes i forhold hertil.

Følgende faktorer kan nævnes som eksempler på, hvad der må antages at være afgørende for levetiden for erhvervet goodwill:

"Type og kompleksitet af virksomhedens produkter og/eller tjenesteydelser

o                                        Eksempelvis må det antages, at goodwill typisk har en længere levetid, hvor der er tale om produktion og/eller salg af helt unikke produkter/tjenesteydelser. o Modsat hvor der er tale om produktion/salg af standardiserede og masseproducerede produkter. o                Produktion/forhandling af et indarbejdet og anerkendt varemærke må antages at have en forlængende effekt på goodwillens levetid.

o                                        Hvis køber i løbet af kort tid ved etablering af en helt ny virksomhed kan opbygge en

o                                        goodwill svarende til den der er knyttet til den aktuelle virksomhed, må goodwill antages at have en forholdsvis kort levetid. Dette gælder eksempelvis mindre håndværksvirksomheder."

Det fremgår af cirkulære TSS 2000-10, punkt 2, at beregningsmodellen er vejledende, og at der skal tages stilling til, hvorvidt beregningsmodellen giver en realistisk værdiansættelse af goodwill. I goodwill-cirkulærets punkt 4 er angivet eksempler på elementer, der kan have betydning for værdiansættelsen, og som kan føre til en justering af den goodwillansættelse, der fremkommer ved anvendelse af hjælpereglen.

Det fremgår af SKAT’s styresignal af 14. december 2011, SKM2011.810. SKAT, at den korrekte kapital-afkastsats i 2010 udgjorde 2 %.

          3.1.3                     Den konkrete sag

Skattemyndighederne har med rette forhøjet As aktieindkomst i indkomståret 2010 med kr. 551.540 som maskeret udbytte i form af unoterede anparter til underpris, jf. ligningslovens § 16 A.

A er, som ejer af G1 ApS, nærtstående med selskabet, og parterne skal derfor handle på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2. Anparterne skal derfor overdrages til markedsværdien.

Den aftalte købesum adskiller sig væsentligt fra, hvad der accepteres i administrativ praksis. Hertil kommer, at der ikke foreligger nogen overdragelsesaftale, ligesom A ikke har redegjort nærmere for prisfastsættelsen af anparterne Det gøres derfor overordnet gældende, at overdragelsen af de unoterede anparter i G2 ApS fra As selskab til ham ikke er sket til markedspris. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at fastsætte værdien af anparterne skønsmæssigt, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, og f.eks. U.2003.2165 H, U.2006.1492 H og U.2015.2550 H.

Skattemyndighederne har ved den skønsmæssige opgørelse af anparterne anvendt TSS-cirkulære 2000-9 og goodwill-cirkulæret. Anparternes skønnede værdi er herefter opgjort på følgende måde:

Beregnet værdi af goodwill i G2 ApS

 2.123.853 kr.

Indre værdi af anparter i G2 ApS

  - 745.000 kr.

Handelsværdi af anparter

 1.378.852 kr.

G1 ApS’ ejerandel (40 pct.)

    551.541 kr.

Skattemyndighederne har været berettiget til at anvende hjælpereglerne i TSS cirkulære 2000-9 og TSS-2000-10 ved den skønsmæssige fastsættelse af anparternes værdi, jf. også U 2015.2550 H og

SKM2011.797.ØLR, og anparternes markedsværdi er opgjort korrekt på baggrund heraf.

Ifølge TSS-cirkulære 2000-9 skal der ved fastsættelsen af anparternes værdi tages udgangspunkt i selskabets indre værdi ifølge selskabets seneste årsregnskab. Det er ubestridt, at egenkapitalen i 2009 ifølge selskabets seneste årsregnskab forud for overdragelsen udgjorde kr. 744.834 (bilag 10, side 13). Ved skattemyndighedernes opgørelse er beløbet afrundet til kr. - 745.000. Dette beløb skal ifølge TSS-cirkulære 2000-9 korrigeres for bl.a. goodwill og udskudt skat.

         3.1.3.1                   Der er ingen regnefejl i beregningen af goodwill

Som svar på As opfordring 1 kan oplyses, at Skatteministeriet ikke er enig i, at værdien af 40 % af anparterne i G2 ApS opgjort i overensstemmelse med Skatteankenævnets egne forudsætninger, men uden "regnefejl", udgør kr. 519.140.

Grundlaget for Skatteankenævnets beregning af goodwill er SKAT’s beregning af april 2017, der fremgår af Skatteankenævnets afgørelse af 20. december 2019 (bilag 1, side 7).

Goodwill er beregnet efter hjælpereglen i goodwill-cirkulæret (TSScirkulære 2000-10).

Det fremgår af Skatteankenævnets afgørelse af 20. december 2019 (bilag 1, side 14), at Skatteankenævnet fastholdt, at der i beregningen af goodwill ikke er grundlag for at korrigere for udskudt skat af ikkebogført goodwill og revisorudgifter på kr. 180.000.

Derimod ændrede Skatteankenævnet kapitalafkastsatsen fra 5 % til 2 %, ligesom Skatteankenævnet ændrede kapitaliseringsfaktoren fra 3,02 til 2,70.

Det er således disse to forhold, der skal ændres i SKAT’s goodwillberegning af april 2017 (bilag 1, side 7) som følge af Skatteankenævnets afgørelse af 20. december 2019. - Beregningen af vægtet resultat og eventuel korrigering for udviklingstendens og driftsherreløn, der ifølge SKAT’s beregning udgjorde kr. 836.612, skal således ikke ændres. - A har formentlig overset dette, når han har gjort gældende, at Skatteankenævnet Fredensborg i afgørelse af 20. december 2019 (bilag 1) har lavet en regnefejl.

For så vidt angår det første forhold - ændring af kapitalafkastsats fra 5 % til 2 % - medfører dette, at forrentning af aktiver kan opgøres til kr. 50.000 frem for kr. 80.000. Ved forrentning af aktiver skal kapitalafkastsatsen, jf. virksomhedslovens § 9, tillægges 3 %, jf. goodwillcirkulærets punkt 3.6. Tages der udgangspunkt i SKATs beregning, men med en kapitalafkastsats på 2 %, bliver forrentning af aktiver således kr. 50.000 (5 % af kr. 1.000.000).

Herefter er der kr. 786.612 tilbage til forrentning af goodwill (kr. 836.612 - kr. 50.000). Med en kapital-afkastsats på 2 % og en levetid på syv år, dvs. en kapitaliseringsfaktor på 2,70, medfører den anden ændring, at goodwill opgøres til kr. 2.123.852 (786.612*2,70). Værdien af G1 ApS’ ejerandel kan herefter ansættes til kr. 551.541.

Skatteankenævnet Fredensborg har således ikke lavet en regnefejl i goodwillberegningen i afgørelsen af 20. december 2019. As opfordring 1 (replikken, side 8, 2. sidste afsnit) anses hermed for besvaret.

Der er dog i Skatteankenævnets afgørelse (bilag 1) ikke taget højde for, at anparterne blev overdraget til kr. 1, og at aktieindkomsten for 2010 skal fastsættes som forskellen mellem G1 ApS’ ejerandel (40 %) og overdragelsessummen på kr. 1. Da anparterne blev overdraget til A for kr. 1, skal hans aktieindkomst for 2010 ansættes til kr. 551.540, der kan opgøres på følgende måde:

Beregnet værdi af goodwill i G2 ApS

2.123.853 kr.

Indre værdi af anparter i G2 ApS

 - 745.000 kr.

Handelsværdi af anparter

1.378.852 kr.

Overdragelsessum

            - 1 kr.

G1 ApS’ ejerandel (40 pct.)

   551.540 kr.

På denne baggrund har Skatteministeriet revideret sin påstand.

3.1.3.2                   Værdien af goodwill skal ikke korrigeres for revisorudgifter

Det bestrides, jf. replikken, side 15, 5. afsnit, at værdien af goodwill skal korrigeres for revisorudgifter på kr. 180.000.

Det er udokumenteret, at revisorudgifter på kr. 190.000 i indkomståret 2007 vedrører tidligere år, ligesom det er udokumenteret, at revisorudgifter på kr. 10.000 i indkomståret 2008 vedrører indkomståret 2007.

Det følger af årsregnskabslovens § 1, at loven gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder. Tilsvarende fremgår det af bogføringslovens § 1, stk. 1, at bogføringsloven bl.a. gælder for erhvervsdrivende etableret i Danmark af enhver art, uanset ejer- eller hæftelsesforhold. Selskabet er således underlagt kravene i årsregnskabsloven og bogføringsloven.

I bogføringslovens § 4, stk. 1, er "transaktionssporet" beskrevet, hvorefter transaktionssporet er:

" (…) den sammenhæng, der er mellem de enkelte registreringer og den bogføringspligtiges årsregnskab, skatte- eller afgiftsopgørelse, tilskudsregnskab eller tilsvarende regnskabsopstilling, der skal udarbejdes i henhold til lovgivning."

Endvidere følger det af bogføringslovens § 9, at alle registreringer skal dokumenteres ved bilag. Bogføringslovens § 9 er sålydende:

"Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrol-sporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Stk. 2. Registreres på baggrund af elektronisk overførte data, skal den bogføringspligtige desuden dokumentere den enkelte overførsel og dennes tidsmæssige placering."

Det er dermed et krav, at det skal være muligt at følge selskabets transaktionsspor, jf. bogføringslovens § 4, og at alle transaktioner skal dokumenteres ved bilag, jf. bogføringslovens § 9. Revisorudgifterne må således være dokumenteret ved en faktura eller lignende, hvilket A ikke har fremlagt i sagen.

Risikoen for, at dokumentation ikke findes, påhviler A

Jensen. Det forhold, at der i de regnskabsmæssige specifikationer for 2007 (bilag 20) og for 2008 (bilag 21) er en post angivet som "Revisor - tidligere år", udgør ikke tilstrækkelig dokumentation. Det bemærkes i den forbindelse også, at det hverken af bilag 20 eller 21 kan udledes, at posten "Revisor - tidligere år" refererer til det foregående år.

Der er derfor ikke grundlag for at tillægge kr. 180.000 til det regnskabsmæssige resultat for indkomståret 2007 som anført af A i replikken, side 16, 2. afsnit. Selv hvis retten finder, at det måtte være dokumenteret, at revisorudgifter er udgiftsført i et senere år, uanset at udgifterne vedrører et tidligere år, kan dette under alle omstændigheder ikke anses som en ekstraordinær post, der skal korrigeres for.

Det følger udtrykkeligt af TSS 2000-10, punkt 3.2, at der skal korrigeres for "ekstraordinære poster i henhold til årsregnskabsloven". Uanset at den tidligere gældende § 30 i årsregnskabsloven om klassificering af indtægter og udgifter som "ekstraordinære" er ophævet, kan anvendelsesområdet for punkt 3.2 om korrigering af ekstraordinære udgifter ikke være uafhængig af forståelsen af begrebet "ekstraordinær" i årsregnskabslovens forstand.

Som eksempler på ekstraordinære poster nævner forarbejderne (lovforslag nr. 138 af 10. januar 2001) omkostninger, der er resultatet af en naturkatastrofe i et område, hvor sådanne ikke normalt kan forventes, eller ekspropriation af aktiver. Det er således omkostninger afledt af omstændigheder, der er upåregnelige, og som er udenfor virksomhedens kontrol. Revisorudgifter, der ved en fejl måtte være periodiseret i et forkert år, har ikke denne ekstraordinære karakter.

Af Årsrapporten: Kommentarer til årsrapporten af Steffensen, Henrik m.fl., 2011 (6. udg.), side 338, fremgår også, at fejl vedrørende tidligere år ikke behandles som ekstraordinære poster.

En periodiseringsfejl vedrørende revisorudgifter anses altså ikke som en ekstraordinær post i henhold til årsregnskabsloven. Som følge heraf kan det heller ikke anses som en ekstraordinær post i henhold til TSS 2000-10, punkt 3.2.

Det bemærkes i øvrigt, at ekstraordinære poster skal medtages som en særskilt post i resultatopgørelsen, jf. lovforslag nr. 117 af 28. januar 2015. En sådan post fremgår hverken af årsrapporten for 2007 (bilag 8) eller 2008 (bilag 9). Revisorudgifter er således heller ikke medtaget som ekstraordinære omkostninger i selskabets årsrapporter.

Det bestrides, jf. processkrift 1, side 2, afsnit 3 - side 3, 2. afsnit, at SKM2003.168.LR skal tages som et udtryk for, at fejlposteringer er en ekstraordinær udgift. SKM2003.168.LR omhandlede en virksomhed, hvis primære forretningsområde var isoleringsvirksomhed. Ligningsrådet udtalte i den forbindelse, at fortjeneste ved salg af driftsmidler og tab ved salg af en ejendom var ekstraordinære poster for virksomheden.

Selskabets resultater, der indgik i beregningsgrundlaget efter TSScirkulære 2000-10, skulle derfor reguleres for disse poster.

SKM2003.168.LR omhandlede således ikke som i denne sag spørgsmålet om fejlperiodisering og er derfor uden betydning for sagen.

3.1.3.3                  Skattemyndighederne har med rette korrigeret goodwill for finansielle udgifter

Det bestrides, at skattemyndighederne med urette har korrigeret finansielle udgifter i henhold til TSS 2000-10 med et for stort beløb i årene 2007, 2008 og 2009, cf. replikken, side 19. Det fremgår af de regnskabsmæssige specifikationer for 2007-2009 (bilag 12), at de finansielle udgifter også består af posten "kursreguleringer, valuta".

Det er dog udokumenteret, at denne post vedrører finansielle udgifter, der vedrører selskabets drift, og der er således ikke det fornødne grundlag for at fradrage kr. 16.855 i resultatet for 2007, kr. 395.475 i resultatet for 2008 og kr. 161.539 i resultatet for 2009.

3.1.3.4                    Der skal ikke beregnes fradrag for negativ udviklingstendens

Da der ikke er grundlag for at korrigere for hverken revisorudgifter indkomstårene 2007 og 2008 eller finansielle udgifter, har der heller ikke været en konstant negativ resultatmæssig udvikling i beregningsårene. Der er derfor ikke grundlag for at beregne et fradrag for en negativ udviklingstendens, jf. TSS 200-10, punkt 3.4, som anført i replikken, side 17, 2. sidste afsnit. Følgelig bliver den regulerede gennemsnitlige  indkomst heller ikke negativ, således at goodwill af den grund skal fastsættes til kr. 0.

Det bemærkes i den forbindelse, at selskabets økonomiske udvikling efterfølgende er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt der kan konstateres en negativ udviklingstendens inden for de tre regnskabsår, der danner udgangspunkt for beregningen af goodwill (dvs. 2007, 2008 og 2009) og som der eventuelt måtte korrigeres for, jf. TSS 2000-10, punkt 3.4. Det er således udelukkende de tre regnskabsår forud for, der er relevante for korrektion for negativ udviklingstendens.

3.1.3.5                  Beregningsmodellen giver en realistisk værdiansættelse af goodwill

Beregningsmodellen i goodwill-cirkulæret er vejledende, jf. TSS 200010, punkt 2. Afgørende er, at beregningsmodellen giver en realistisk værdiansættelse af goodwill. Det bestrides, jf. replikken, side 20, at der skal tages højde for, at overdragelsen skete under finanskrisen. Synspunktet er udokumenteret. Det bemærkes i den forbindelse, at selskabet ifølge selskabets årsrapporter (bilag 13-18) efter overdragelsen i indkomstårene 2010 og helt indtil 2016 havde positive resultater, ligesom egenkapitalen i denne periode kontinuerligt blev forbedret. Da den af Skatteankenævn Fredensborg fastsatte kapitaliseringsfaktor på 2,7 ikke er bestridt, og da der i øvrigt ikke er grundlag for at foretage yderligere korrektioner, end hvad der allerede er foretaget i skattemyndighedernes beregning af goodwill (bilag 1, side 8), har skattemyndighederne opgjort selskabets goodwill ved korrekt anvendelse af goodwillcirkulæret TSS 2000-10.

3.1.3.6                  Udskudt skat på ikke-bogført goodwill skal ikke fradrages i anparternes værdi

Foruden korrigering for værdien af goodwill skal der ved værdiansættelse af anparter også korrigeres for udskudt skat, jf. TSS-cirkulære 2000-9, punkt 2.

Det fremgår ikke af selskabets regnskaber for 2010 (bilag 13), at selskabet har beregnet udskudt skat af goodwill. På denne baggrund bestrides det, jf. replikken, side 22, afsnit 5, at der ved værdiansættelsen af anparterne skal korrigeres for udskudt skat af goodwill.

Det bestrides i øvrigt, jf. processkrift 1, side 10, 2. sidste afsnit - side 11, at aktieavancebeskatningsloven og kildeskattelovens regler kan føre til et andet resultat.

3.2 A har ikke godtgjort, at skønnet er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag, og forhøjelsen af As aktieindkomst er sket med rette

Et af skattemyndighederne med rette udøvet skøn kan kun tilsidesættes, såfremt skatteyderen godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis U 2009.476/2 H, U 2011.1458 H, U 2015.2550 H og U 2016.191 H.

Dette har A ikke godtgjort.

Bevisbyrden skærpes, når overdragelsen - som i den foreliggende sag - udspringer af en transaktion mellem interesseforbundne parter, jf. f.eks. U 2007.2379 H og U 2016.471 H.

Det af skattemyndighederne foretagne skøn må anses for korrekt, velfunderet og rimeligt.

A har ikke løftet sin bevisbyrde for, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag, herunder at der er foretaget regnefejl. A har heller ikke løftet bevisbyrden for, at skønnet har medført et urimeligt resultat. Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt der ved værdiansættelsen alene tages udgangspunkt i selskabets indre værdi, bliver værdien af goodwill ikke medregnet. Derfor kan anvendelsen af TSS 2000-10 og TSS 2000-09 som udgangspunkt for værdiansættelsen, der netop korrigerer for værdien af goodwill, ikke anses for at være urimelig.

Hertil kommer, at hjælpereglen i goodwill-cirkulæret tager højde for, at selskabet i året før overdragelsen (2009) havde et negativt resultat, idet opgørelsen af den gennemsnitlige indtjening i regnskabsårene er et vægtet gennemsnit. Således ganges det korrigerede resultat for 2007 med 1, det korrigerede resultat for 2008 med 2, og det korrigerede resultat for 2009, hvor selskabets resultat var negativt, ganges med 3.

Endvidere bemærkes det, at skønnet ikke kan anses for at føre til et urimeligt resultat, idet selskabet i årene efter overdragelsen og helt indtil 2016 havde positive resultater, jf. bilag 13-18, ligesom egenkapitalen i denne periode blev kontinuerligt forbedret. Ifølge ledelsesberetningen i selskabets årsrapport for 2009 (bilag 10, side 7, afsnit 5) har ledelsen da også, uanset det negative resultat, udtalt:

"Effekten af disse initiativer bar vist sig målbare i 2010, og ledelsen forventer at kapitalen retableres via den fremtidige indtjening. Selskabets anpartshavere vil om nødvendigt understøtte selskabet finansielt, således den fortsatte drift sikres."

De af A foretagne beregninger for anparternes værdi i indkomstårene 2010-2015 (processkrift 1, side 6-9) ændrer ikke herpå. Beregning af anparternes værdi efter TSS-cirkulære 2000-10 (punkt 3.1) skal foretages på baggrund af de regnskabsmæssige resultater før skat for de seneste tre regnskabsår opgjort efter årsregnskabsloven.

Det bemærkes i øvrigt, at A ikke har søgt at løfte sin bevisbyrde ved at anmode om afholdelse af syn og skøn med henblik på værdiansættelse af anparterne. Det bestrides, jf. processkrift 2, side 3, sidste afsnit, at et syn og skøn ville være udtryk for en overflødig bevisførelse.

A har ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag eller fører til et urimeligt resultat, og skattemyndighederne har således været berettiget til at fastsætte værdien af anparterne skønsmæssigt.

På denne baggrund har skattemyndighederne med rette forhøjet As aktieindkomst i året 2010 med kr. 551.540, jf. ligningslovens § 16 A.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Overdragelsen af anparterne fandt sted mellem nærtstående til en købesum af 1 kr. Skattemyndighederne har derfor med rette værdiansat anparterne skønsmæssigt ved anvendelse af reglerne i TSS-cirkulære 2000-9 om værdiansættelse af aktier og anparter og TSS-cirkulære 2000-10 om værdiansættelse af goodwill, herunder ved anvendelse af den vejledende beregningsmodel.

Retten finder det ikke alene ved regnskabsoplysningerne for G2 ApS godtgjort, at beløbene på henholdsvis 190.000 kr. i indkomståret 2007 og 10.000 kr. i indkomståret 2008 er fejlperiodiserede, eller at beløbene kan karakteriseres som en form for ekstraordinære poster, jf. TSS-cirkulære 2000-10, pkt. 3.2, jf. den dagældende årsregnskabslovs § 30. Retten finder derfor ikke grundlag for at antage, at der skal ske korrektion for revisorudgifter som anført af A.

Da det ikke er godtgjort, at en del af G2 ApS’ finansielle udgifter vedrører selskabets drift, er der ikke grundlag for at antage, at skattemyndighedernes korrektioner for finansielle udgifter er sket med urette, jf. TSS-cirkulære 200010, pkt. 3.2. 

På denne baggrund kan retten ikke statuere, at der har været en konstant negativ resultatmæssig udvikling i beregningsårene. Der er derfor ikke grundlag for at beregne fradrag for en negativ udviklingstendens, jf. TSS-cirkulære 2000-10, pkt. 3.4.

Det følger af TSS-cirkulære 2000-9, pkt. 2, at beregnet udskudt skat medtages og reguleres under hensyntagen til korrektion for blandt andet goodwill. G2 ApS har ikke i sine regnskaber beregnet udskudt skat, hvorfor ingen latent skat hvilede på goodwill i selskabet.

Som følge heraf kan der ved værdiansættelsen af anparterne ikke ske fradrag for udskudt skat som anført af A.

Det følger af TSS-cirkulære 2000-10, pkt. 4, at blandt andet velbegrundede forventninger til fremtiden kan have betydning for værdiansættelsen af goodwill og føre til justering af den goodwillansættelse, der fremkommer ved anvendelse af beregningsmodellen. I skattemyndighedernes beregning indgår indkomståret 2009, hvor selskabets resultat var negativt, med faktor 3. I årene 2010 - 2015 havde selskabet positive resultater. Herefter finder retten det ikke alene ved de regnskabsmæssige oplysninger for G2 ApS og As beregninger godtgjort, at skattemyndighedernes skøn har ført til et urimeligt resultat.

Som følge af det, der er anført, tager retten Skatteministeriets påstand til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 35.000 kr. til dækning af advokatudgifter. Retten har taget udgangspunkt i de vejledende salærtakster for proceduresager i forhold til den økonomiske værdi, som sagen må antages at have haft. Retten har taget hensyn til sagens karakter og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes, dog sådan at As aktieindkomst for 2010 nedsættes med 1 kr., og at aktieindkomsten ansættes til 551.540 kr.

            

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.