Dato for udgivelse
25 Nov 2021 11:40
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 Sep 2021 15:50
SKM-nummer
SKM2021.634.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-49717/2019-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Udlæg
Emneord
omstødelse, betalingsevne, insolvens
Resumé

Landsretten tiltrådte, at betaling af et beløb på 345.000 kr. til SKAT (nu Gældsstyrelsen), som blev foretaget efter selskabet var blevet tilsagt til udlægsforretning, ikke kunne anses for afgørende at have forringet selskabets betalingsevne, og betingelserne for omstødelse efter konkurslovens § 67 var derfor ikke opfyldt. Landsretten udtalte i den forbindelse, at der ved vurderingen af selskabets betalingsevne må bortses fra eventuelle lønkrav fra en af ejerne.

På samme baggrund fandt landsretten desuden ikke, at betalingen til SKAT var utilbørlig, ligesom det ikke var godtgjort, at selskabet ved betalingen var eller blev insolvent, eller at SKAT i givet fald kendte eller burde have kendt til en eventuel insolvens. Landsretten tiltrådte derfor, at betingelserne for omstødelse efter konkurslovens § 74 heller ikke var opfyldt. 

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af SKAT. 

Reference(r)

Konkurslovens § 67

Konkurslovens § 74

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, G.A.3.4.1.4.9.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-2, G.A.3.4.1.4.9.1.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans:

Afgørelse fra byretten sagsnr. BS12920/2019-ODE 

Parter

H1 under konkurs

(advokat Claus Mikael Klausen

ved advokat Christian Ternvig Markussen (Prøvesag))

mod

Gældsstyrelsen

(advokat Mikkel Winther Løgsted)

Retten i Odense har den 22. oktober 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS12920/2019-ODE).

Afgørelse truffet af Landsdommerne

Bloch Andersen, Beth von Tabouillot og Mette Skov Larsen (kst.).

Påstande

Appellanten, H1 under konkurs, har gentaget sin påstand for byretten om, at Gældsstyrelsen tilpligtes at betale 345.000 kr. til H1 under konkurs med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

Indstævnte, Gældsstyrelsen, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

For landsretten er der yderligere fremlagt en faktura af 31. januar 2018 på 107.475,88 kr. udstedt af H1 til G1-virksomhed. Fakturaen forfaldt til betaling den 14. februar 2018.

Af faktura af 9. februar 2018 fra G2-virksomhed til H1 fremgår, at det fakturerede beløb på 98.656,25 kr. inkl. moms vedrørte indlejet arbejdskraft, og at beløbet forfaldt til betaling den 23. februar 2018.

Af faktura af 28. februar 2018 fra G3-virksomhed fremgår, at huslejen på 3.750,00 kr. inkl. moms forfaldt samme dag.

Af udskrift af skattekontoen for H1 fremgår, at saldoen efter indbetalingen den 28. februar 2018 udgjorde -210.876,95 kr.

Der er endvidere fremlagt anmeldelse af 29. oktober 2019 fra NM vedrørende feriepengekrav på 23.011,25 kr., og anmeldelse af krav fra udlejer G3-virksomhed af 31. oktober 2019 på 46.250 kr., som dækker 9 måneders husleje og istandsættelsesudgifter.

Forklaringer

MT har afgivet supplerende forklaring, og NM har afgivet forklaring.

MT har supplerende forklaret blandt andet, at han, der er uddannet produktionsteknolog, havde en mindre kundekreds på 3-4 kunder, da han startede virksomheden H1. Opgaverne kunne løses både fra kontoret og hos kunden. De fik virksomheden G1-virksomhed som kunde efter ca. 6 måneder.

Han tjente ca. 30.000 kr. om måneden. Han og hans kompagnon, NM, aftalte, at de skulle aflønnes med en andel af de beløb, de fakturerede. Det vekslede derfor, hvor meget de fik udbetalt. 10-15.000 kr. af de fakturerede beløb skulle gå til faste udgifter. De faste udgifter gik i en fælles pulje, hvor de betalte halvdelen hver.

NM var i praktik i virksomheden, kort efter den var startet op. Der var én anden ansat. Denne medarbejder, som kun var ansat i en kort periode, var aflønnet med almindelig månedsløn. NM viste sig at være dygtig, herunder til salgsarbejde, så det var naturligt, at han fik mere ansvar. Han husker ikke, at der var en ansættelseskontrakt med NM. NM fik godt 40.000 kr. månedligt, indtil de mistede G1-virksomhed som kunde. Han kan godt have haft måneder, hvor han tjente 50.000 kr. Han er ikke bekendt med, at NM havde et krav som det, han har anmeldt til G6-fond efter konkursen. Der var ikke nogen aftale vedrørende feriepenge. Det var deres eget ansvar, at der var tjent penge, så der kunne afholdes ferie.

G1-virksomhed opsagde samarbejdet omkring det tidspunkt, hvor Skat kontaktede ham. NM og en indlejet freelancekonsulent havde udført arbejdet hos G1-virksomhed. De anvendte i virksomheden fire eller fem freelancere, som de indlejede. De blev faktureret herfor en gang månedligt og tog 10 eller 15 % for videreformidlingen. Det er muligt, at den sidste faktura til G1-virksomhed blev udstedt den 31. januar 2018. De fik efterfølgende nogle enkelte ordrer i størrelsesordenen 30-35.000 kr. inden konkursen, men havde ikke ordrer i øvrigt. Forevist oversigt over indbetalinger efter 28. februar 2018 forklarede vidnet, at de formentlig udførte det sidste arbejde for virksomheden G4-virksomhed i januar 2018. Denne kunde havde en betalingsfrist på løbende måned 30 dage. Han kan ikke sige, hvad de andre fakturaer nævnt i oversigten angår.

Han mener ikke, at han i samtalen med Skat oplyste om indeståendet på virksomhedens bankkonto. Han sagde, at de ikke havde penge til at dække hele kravet, men at 345.000 kr. var det beløb, de kunne afse nu. Han forklarede ikke generelt om situationen i virksomheden, herunder at de ikke havde så mange ordrer i ordrebogen.

Han troede på, at de ville kunne betale gælden til Skat i overensstemmelse med deres aftale. Han anså det ikke for umuligt at skaffe pengene, hvis det lykkedes at få indgået aftaler om nye ordrer. Han arbejdede på at skaffe kunder, idet han ringede rundt og besøgte potentielle kunder. Han håbede også at få en mindre indtægt fra G1-virksomhed igen og fra andre eksisterende kunder. Det lykkedes ikke at foretage salg, som kunne generere en indtægt indenfor en kort periode.

De udestående krav bestod ved konkursen af mindre kreditorer, en eller to måneders husleje og kravet på ca. 100.000 kr. vedrørende betaling for indlejet mandskab. Hertil kom skattekravet og egne lønkrav. Huslejen udgjorde 3.000 kr. moms månedligt efter en ændring af lejeaftalen, hvor de havde afstået en del af lejemålet. Han mener, at der var en lejekontrakt med udlejer.

Han ringede til NM, straks han havde talt med Skat. NM kendte også til Skats brev. Det var vidnets beslutning, at betale skat, og at virksomheden skulle lukkes. Omkring en uge før konkursbegæringen sagde han til NM, at han ikke ville fortsætte virksomheden, men at NM selv måtte køre det videre, hvis han ville fortsætte.

NM har forklaret blandt andet, at han er uddannet klejnsmed og produktionsteknolog. I 2016 var han som led i sin uddannelse i praktik hos MT og hans daværende kompagnon i deres virksomhed G5-virksomhed. Efter praktikforløbet blev han omkring maj-juni 2016 medejer af G5-virksomhed, siden H1 sammen med MT.

Det blev i H1 aftalt, at de stilede efter, at hans løn skulle være 50.000 kr. månedligt. Lønnen afhang af, hvor meget han fakturerede, og blev udbetalt uregelmæssigt, afhængigt af indtægterne i virksomheden. Gennemsnitligt var lønnen 40-45.000 kr. månedligt før skat.

På tidspunktet, hvor vidnet blev medejer, havde H1 5-10 mindre kunder. Siden fik de nogle nye kunder, bl.a. G1-virksomhed, hvor vidnet selv lagde mange arbejdstimer, og hvor de tillige indlejede freelancekonsulenter til at løse opgaverne. De var 12 konsulenter fra H1 hos G1-virksomhed, da de var flest. 70-80 % af virksomhedens omsætning stammede var G1-virksomhed. Der var mange potentielle kunder for H1 i Y1-by.

Den sidste gang, han fik udbetalt løn fra H1, var i december 2017. Efterfølgende har han alene fået udbetalt godtgørelse for nogle udlæg.

Forevist kontoudskrift, post nr. 55, som angiver at vedrøre "Løn NM februar" og udgør 11.759 kr., bekræftede vidnet, at han har fået dette udbetalt i løn for februar 2018.  

Adspurgt på ny forklarede vidnet, at han ikke ved, om der er tale om løn eller godtgørelse for udlæg. Han har ikke fået en lønseddel vedrørende beløbet.

Forevist samme bilag, post nr. 51 og 46, som begge er på 15.000 kr. og angiver at vedrøre henholdsvis "Aconto" og "Aconto NM", forklarede vidnet, at dette drejer sig om udlæg. Virksomheden havde modtaget et tilbud på 15.000 kr. for et sæt it-udstyr til brug for indlejede konsulenter, og beløbene kan stemme hermed.

Forevist samme bilag, post nr. 29, som angiver at vedrøre "Løn januar NM" og er på 22.923,33 kr., forklarede vidnet, at han ikke har fået udbetalt løn i 2018. Det står ham ikke klart, hvad han har fået i løn og udlæg i denne periode. Han kan ikke nærmere redegøre for sin anmeldelse til G6-fond om manglende løn.

Forevist kontoudskrift vedrørende H1s bankkonto kan han ikke udpege posteringen vedrørende lønudbetalingen for december 2017. Han mener, at han fik 50.000 kr. før skat i løn i december 2017. Han kan ikke afvise at have fået beløbet udbetalt ad flere omgange. Posteringerne den 20. december og 27. december 2017 vedrører ikke udbetalinger til hans konto.

Han havde nogle få sygedage i 2017 som følge af rygproblemer. I november-december 2017 lagde han dog over 160 timer månedligt i virksomheden. Den store arbejdsbyrde varede ved, indtil G1-virksomhed på grund af utilfredshed med kvaliteten af arbejdet opsagde samarbejdet ved udgangen af februar 2018. Herefter havde H1 kun få kunder tilbage med enkelte opgaver, bl.a. G7-virksomhed, hvor MT var beskæftiget. Den 28. februar 2018 havde de ingen aktive kunder. De forsøgte at få nye kunder. MT lavede opsøgende salgsarbejde. Vidnet var ikke ude at arbejde hos kunder efter den 28. februar 2018.

Vidnet blev bekendt med gælden til Skat, da MT i marts 2018 sagde, at de var nødt til at gå konkurs, da der ikke var flere penge. Vidnet blev informeret morgenen efter, at pengene var blevet betalt til Skat. Vidnet havde fulgt virksomhedens økonomi i deres regnskabsprogram, men vidste ikke, at der var problemer. Vidnet havde ikke fuld adgang til regnskabssystemet. Han kunne se bogføringsposteringer, momsregnskab og saldoopgørelse, men han havde ikke adgang til at se kontoudtog fra banken og havde ikke kendskab til, hvilke kreditorer de havde i virksomheden.

Den 1. marts 2018 mente han ikke, at det var realistisk at drive virksomheden videre, og han søgte herefter på egne vegne bistand hos en advokat. Han talte med advokaten kort efter den 1. marts, muligvis midt i marts. På det tidspunkt var det rimelig klart, at selskabet ville gå konkurs. Han ophørte med at møde på arbejde, da han fik at vide, at der var sket indbetaling til Skat, og virksomheden ville gå konkurs. Han ved ikke, om MT havde nogen aktivitet efter dette tidspunkt.

Advokat Claus Michael Klausen har bistået ham med anmeldelsen til G6-fond, idet han har beregnet det anmeldte beløb. Vidnet har fået afslag på betaling fra G6-fond. Vidnet har ikke søgt om feriepenge i forbindelse med afholdelse af ferie i H1. Han holdt ferie og fik løn udbetalt. Han har efter byrettens dom talt med sin fagforening, som har rådet ham til at anmelde et krav på manglende feriepenge til kurator.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

H1 under konkurs har yderligere anført, at der ikke var ordinær drift i H1 efter betalingen til Skat den 28. februar 2018, og at H1 likvide midler den 28. februar 2018 på ingen måde kunne dække de øvrige forfaldne kreditorkrav, hvorfor H1 de facto var insolvent på dette tidspunkt. H1s likviditetsmæssige situation og solvens blev ikke forbedret frem til konkursen, og selskabet havde på intet tidspunkt likviditet eller midler til fuldt ud at dække de øvrige forfaldne kreditorer frem til konkursen.

Det er ikke relevant, om konkursboet har få eller mange kreditorer, men derimod om de øvrige kreditorer, der er i konkursboet, er blevet unddraget dækning ved betalingen til Skat, hvorved det ligelighedsprincip, som konkursen bygger på, er tilsidesat. Konkursboets øvrige kreditorer har netop fået en mindre dækning af deres tilgodehavender som følge af betalingen til Skat.

Gældsstyrelsen har heroverfor anført, at der fortsat var drift i H1 efter betalingen til Skat den 28. februar 2018, idet MT i marts 2018 foretog en række salgsbestræbelser i håb om at sparke virksomheden i gang igen. Selskabet havde også efter betalingen til Skat likviditet til at betale de forfaldne kreditorer. Selskabet havde således kontinuerligt et indestående på sin bankkonto og foretog efter betalingen til Skat yderligere betalinger på i alt 101.093,33 kr., hvorefter der fortsat var et indestående på 125.804,56 kr. Selskabet valgte således i perioden 28. februar til 15. marts 2018 blandt andet at betale løn til ejerne med i alt 82.678,33 kr. i stedet for at betale de forfaldne kreditorer. Konkursboet har således ikke dokumenteret, at selskabet ved betalingen til Skat var eller blev insolvent.

Det bestrides, at udlejer G3-virksomhed havde et forfaldent krav på 46.250 kr. den 28. februar 2018. Det bestrides endvidere, at NMs lønkrav skal indgå i vurderingen af, om der var midler til at betale H1s øvrige kreditorer, idet NM var medejer af selskabet. Det er desuden uden betydning for vurderingen af, om betingelserne for omstødelse efter konkurslovens § 67 er opfyldt, om der ville være en højere dividende til de øvrige kreditorer, hvis der ses bort fra den omtvistede betaling, idet det giver sig selv, at dette altid vil være tilfældet. En betingelse for omstødelse efter konkurslovens § 67 er derimod, om betalingen afgørende har forringet selskabets betalingsevne, hvad der netop ikke er tilfældet i denne sag.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig forklaringerne fra MT og NM om, at førstnævnte i marts 2018 foretog en række salgsbestræbelser i forhold til eksisterende og potentielle kunder, lægger landsretten ligesom byretten til grund, at selskabet var i sædvanlig drift i nogle uger efter betalingen til Skat.

Den 28. februar 2018 stod der 450.160,39 kr. på selskabets bankkonto. Der blev denne dag foruden betalingen til Skat foretaget yderligere fem udbetalinger fra kontoen på samlet 87.500 kr., heraf 2 x 20.000 kr. med teksten "Aconto MT" og 15.000 kr. med teksten "Aconto NM". Saldoen på kontoen var herefter 57.660,39 kr. Der blev også efter denne dato foretaget flere ind- og udbetalinger, således at saldoen pr. 15. marts 2018 udgjorde 155.804,56 kr.

Ifølge udskrift af selskabets skattekonto udgjorde gælden til Skat den 28. februar 2018 210.876,95 kr. efter betalingen af de 345.000 kr. Der var derudover forfalden gæld til G2-virksomhed på 98.656,25 kr. og til udlejer på 3.750 kr.

Det er efter forklaringerne fra MT og NM om deres aflønning i selskabet sammenholdt med udbetalingerne til NM frem til den 15. marts 2018 uklart i hvilket omfang, denne havde et forfaldent lønkrav på dekretdagen. Da NM desuden var medejer af virksomheden, finder landsretten, at der ved vurderingen af selskabets betalingsevne må bortses fra et eventuelt krav fra denne.

Med hensyn til kravet fra udlejer var dette som anført ovenfor på 3.750 kr. den 28. februar 2018. Det yderligere anmeldte krav forfaldt først på et senere tidspunkt og skyldtes til dels konkursen, hvorfor denne del af kravet ikke skal medtages i vurderingen af selskabets betalingsevne.

Der er i konkursboet herudover kun anmeldt ganske begrænsede krav vedrørende forsikring og telefonabonnement.

Under de anførte omstændigheder og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at betalingen af 345.000 kr. til Skat ikke afgørende har forringet selskabets betalingsevne, og at betingelserne for omstødelse efter konkurslovens § 67 derfor ikke er opfyldt.

På samme baggrund finder landsretten endvidere ikke, at betalingen til Skat var utilbørlig, ligesom det ikke er godtgjort, at H1 ved betalingen var eller blev insolvent, eller at Skat i givet fald kendte eller burde have kendt til en eventuel insolvens. Landsretten tiltræder således, at betingelserne for omstødelse efter konkurslovens § 74 heller ikke er opfyldt.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal H1 under konkurs i sagsomkostninger for landsretten betale 50.000 kr. inklusiv moms til Gældsstyrelsen til dækning af udgiften til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 under konkurs inden 14 dage betale 50.000 kr. til Gældsstyrelsen.

Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.