Dato for udgivelse
06 Dec 2021 10:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
03 Aug 2021 10:01
SKM-nummer
SKM2021.652.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
20-0068563
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Kryptovaluta, kontantindbetalinger, bankoverførsler, lån, gældsbrev
Resumé

Landsskatteretten fandt ud fra en ordlydsfortolkning af bekendtgørelsen om kort ligningsfrist § 1, stk. 2, nr. 4, at klager ikke var omfattet af den ordinære ansættelsesfrist i § 26, men af den forkortede frist. Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren i det pågældende indkomstår ikke havde haft en indkomst som følge af salg af bitcoins. Det forhold, at klager ejede bitcoins kunne ikke føre til et andet resultat, henset til, at han endnu ikke havde solgt dem og dermed ikke opnået en gevinst eller indkomst. Skattestyrelsen havde heller ikke godtgjort, at betingelsen for fristgennembruddet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, samt at den lille fristregel i stk. 2 var iagttaget. Landsskatteretten fandt derfor ikke, at Skattestyrelsen havde overholdt fristen for at ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017.

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, § 27, stk. 1, nr. 5, stk. 2
Bekendtgørelse om kort ligningsfrist § 1, § 2, stk. 1, nr. 1
Bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse § 1, stk. 2, nr. 4
Statsskattelovens § 4
Skattekontrollovens § 2, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2022-1, afsnit C.A.2.2.1

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2017

 

 

 

Kontantindbetalinger anset for skattepligtig indkomst

901.090 kr.

Principalt:     Ugyldig
Subsidiært:         0 kr.

Ugyldig

Bankoverførsler anset for skattepligtig indkomst

82.135 kr.

Principalt:     Ugyldig
Subsidiært:         0 kr.

Ugyldig

Indkomståret 2018

 

 

 

Bankoverførsler anset for skattepligtig indkomst

106.300 kr.

0 kr.

30.000 kr.

Faktiske oplysninger
Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om, at klageren [A] i indkomståret 2017 har handlet med kryptovaluta hos G1.

Skattestyrelsen indhentede på den baggrund bankkontoudtog fra F1-Bank og F2-Bank. Af kontoudtogene fra F2-Bank med kontonummer […07] fremgik, at klageren i indkomståret 2017 havde købt bitcoins hos vekseltjenesterne G1 og G2 som følger:

Dato

Vekslingstjeneste

Beløb kr.

12-10-2017

G1

50.000,00 kr.

12-10-2017

G1

34.999,00 kr.

18-10-2017

G2

99.999,00 kr.

21-11-2017

G1

35.000,00 kr.

I alt

219.988,00 kr.

Det fremgår af kontoudtogene, at klageren i indkomstårene 2017 og 2018 har modtaget kontante indsætninger på i alt 460.000 kr.:

Dato

Posteringstekst

Indsat kr.

02-08-2017

Indbetalt […80]

99.000,00

01-09-2017

Indbetalt […87]

16.000,00

12-10-2017

Indbetalt […99]

50.000,00

18-10-2017

Indbetalt […45]

95.000,00

25-01-2018

Indbetalt […17]

133.500,00

25-01-2018

Indbetalt […18]

66.500,00

I alt

460.000,00

Det fremgår endvidere af kontoudtogene, at klageren i indkomståret 2017 har modtaget indsætninger på i alt 523.225 kr. og i indkomståret 2018 har modtaget indsætninger på i alt 106.300 kr., sammenlagt 629.525 kr.

Dato

Posteringstekst

Indsat kr.

19-04-2017

Fra Navn1 - Medd.nr. 4:

            7.150,00

19-04-2017

MobilePay: Navn2 - Medd.nr. 5:

            7.150,00 

18-05-2017

MobilePay: Navn3 - Medd.nr. 4:

            7.535,00 

07-06-2017

MobilePay: Navn4 - Medd.nr. 3:

          10.000,00

04-08-2017

Ifølge nota

441.090,00

14-09-2017

Fra Navn2 - Medd.nr. 3:

          15.300,00 

12-10-2017

Fra Navn5 - Medd.nr. 2:

          35.000,00

11-01-2018

MobilePay: Navn5 - Medd.nr. 3:

6.300,00

24-01-2018

Navn6 - Medd.nr. 5:

35.000,00

24-01-2018

Navn7 - Medd.nr. 6:

35.000,00

03-04-2018

MobilePay: Navn8 - Medd.nr. 2:

10.000,00

18-04-2018

MobilePay: Navn9 - Medd.nr. 4:

10.000,00

17-05-2018

MobilePay: Navn10 - Medd.nr. 3:

10.000,00

I alt

629.525,00

Klagerens repræsentant har fremlagt gældsbrev dateret 12. oktober 2017 og 11. januar 2018, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt 41.300 kr. af Navn5. Gældsbrevet er underskrevet af begge parter. Lånet forrentes med 2% og klageren kan til enhver tid indfri gælden helt eller delvist.

Klagerens repræsentant har yderligere fremlagt gældsbrev dateret 24. januar 2018, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt 35.000 kr. af både Navn7 og Navn6, i alt 70.000 kr. Gældsbrevet er underskrevet af begge kreditorer. Lånet forrentes med 2% og klageren kan til enhver tid indfri gælden helt eller delvist.

Skattestyrelsen sendte den 19. maj 2020 deres forslag til afgørelse om at ændre klagerens skatteansættelse i indkomstårene 2017 og 2018 med henholdsvis 983.225 kr. og 106.300 kr. Den 18. juni 2020 sendte Skattestyrelsen deres afgørelse om at ændre klagerens skatteansættelse i overensstemmelse med forslaget.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2017 og 2018 med henholdsvis 983.225 kr. og 106.300 kr., i alt 1.089.525 kr.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført:

"(…)

1.4.1. Kontantindbetalinger og bankoverførsler
Du har ikke indsendt redegørelse for indbetalingerne og overførslerne på i alt 1.089.525 kr.

Skattestyrelsen anser det derfor ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at kontantindbetalingerne og bankoverførslerne på i alt 1.089.525 kr. er din skatteansættelse uvedkommende. Der er lagt vægt på, at Skattestyrelsen ud fra dine bankkontoudtog ikke kan kontrollere og dokumentere, at kontanterne ikke vedrører din indkomst. Der er ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation, se eventuelt byretsdommen SKM2017.614.BR, hvor skatteyderen ikke i fornødent omfang kunne fremlægge dokumentation, der gjorde det muligt at følge de oplyste pengestrømme. Skatteyderen havde oplyst, at pengene var modtaget som bryllupsgaver, tilbagebetalinger fra udlån mv.

Enhver der har skattepligt til Danmark, skal over for Skattestyrelsen årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, jf. dagældende skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Skattestyrelsen fastholder som følge heraf, at beløbet på 1.089.525 kr. anses som skattepligtig indkomst for dig jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

1.4.2 Handel med kryptovaluta
Indledningsvist finder Skattestyrelsen det sandsynliggjort, at du er retmæssig ejer af de omhandlede BTC, da der er hævninger og indbetalinger på dine bankkonti, som er benævnt G1 og G2.

Skønsmæssig ansættelse
Da du ikke har redegjort og dokumenteret for dine købt af BTC på G2, vil Skattestyrelsen foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. dagældende skattekontrollov § 5, stk. 3 for 2017. Dette er ud fra en forudsætning om, at disse BTC oprindeligt er erhvervet med spekulationshensigt, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Skattestyrelsen har beregnet køb og salg af et antal BTC ud fra de gældende kurser de dage, hvor der er aktiviteter på din bankkonto vedrørende G2, jf. pkt. 1.1.

Spekulationsbeskatning
Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er i praksis administreret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedhensigten. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen jf. SKM2018.104.SR.

Domspraksis har lagt vægt på de objektive omstændigheder før, under og efter købet, herunder arten af det erhvervede gode, idet omstændighederne kan give indikationer af, hvad hensigten med anskaffelsen har været. Bitcoins anses efter Skatterådets afgørelser at være et spekulationsobjekt.
Omstændighederne efter køb kan fx være, at godet sælges hurtigt efter købet, eller at der sælges med betydelig fortjeneste jf. her UfR 1968.101 H, Skd. 1984.71.717 (ØLR-dom) og TfS 1986, 404 H.

Du kan læse mere om spekulation i Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.3.3.3.

I vores vurdering har vi lagt vægt på, at du ikke har indsendt redegørelse vedrørende transaktionerne på dine bankkonti, som relaterer sig til G1 og G2s.

Som følge af ovenstående, anser Skattestyrelsen hensigten med købet af kryptovaluta for at være foretaget med spekulationshensigt.

Dato

Antal BTC

Vekslingstjeneste

12-10-2017

1,48097119

G1

12-10-2017

1,01411102

G1

18-10-2017

2,823161

G2

21-11-2017

0,64618153

G1

I alt

5,964424705

Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående opgjort din beholdning af BTC til 5,964424705 stk. pr. 31. december 2017

Skattestyrelsen gør opmærksom på, at du for indkomståret 2018 og fremefter selv skal beregne tab og fortjeneste, samt oplyse det på din årsopgørelse i rubrikkerne 58 (ligningsmæssige fradrag) og 20 (Anden personlig indkomst). Dette skal opgøres efter FIFO-princippet, jf. nedenfor.

FIFO-princippet
I ovenstående opgørelse af fortjenester og tab vedrørende kryptovaluta anvendes FIFO-princippet.

Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og fortjeneste opgøres særskilt for hver afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessum for det pågældende formuegode, men bestemmelsen regulerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder erhvervet med spekulationshensigt.

Ved et salg af en del af beholdningen af kryptovaluta (delafståelse), og særligt i tilfælde hvor der er foretaget flere køb af kryptovaluta, kan det være vanskeligt at identificere de solgte kryptovalutaer, da beholdningen ikke nødvendigvis er enkeltvist identificerbare.

Såfremt det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer, er det heller ikke muligt at identificere anskaffelsessummen for de ved en delafståelse solgte kryptovalutaer. Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og fortjeneste opgøres særskilt for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessum for det pågældende formuegode, men bestemmelsen regulerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder med spekulationshensigt.

Når det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer ved delafståelser og dermed heller ikke anskaffelsessummen, skal anskaffelsessummen for de i beholdningen først anskaffede kryp-tovalutaer indgå i opgørelsen af fortjeneste eller tab ved enhver delafståelse. Dette princip kaldes FIFO (First In First Out) - læs eventuelt SKM2019.67.SR, hvor Skatterådet fandt, at FIFO-princippet skulle finde anvendelse ved delafståelser.

Øvrige punkter
Da du som hovedregel er omfattet af den korte frist for Skattestyrelsens ændring af din skat, skal vi normalt sende et forslag senest den 30. juni i det andet år efter indkomståret. Se bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1 om "enkle økonomiske forhold " og Den juridiske vejledning A.A.8.2.1.1.4.

Dine indsætninger på bankkontoen er fritaget for indeholdelse af dansk skat, dvs. den indberettes ikke af en tredjepart. Det står i § 1, stk. 2, nr. 4 i bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013. Du skal derfor have en selvangivelse i stedet for en årsopgørelse, jf. § 3 i samme bekendtgørelse.

Som følge af ovenstående anser vi dig ikke for at have "enkle økonomiske forhold", og du er derfor omfattet af den almindelige ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvor Skattestyrelsen kan ændre din indkomst indtil den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

(…)"

Skattestyrelsen sendte den 2. september 2020 høringssvar som følger:

"(…)

Vedrørende beløbet på 441.090 kr. - bilag 1 i klagen:
Skattestyrelsen har den 18. maj 2020 fået telefonisk oplyst af F2-Bank, at der er tale om en kontantindbetaling.

Som dokumentation for, hvor klager har pengene fra, har klager indsendt bilag 2, hvor der den 31. oktober 2016 er hævet 300.000 kr. fra kontonr. […07], samt et gældsbrev i bilag 3, hvor klager låner 200.000 kr. Gældsbrevet er dateret den 16. januar 2017.

Indledningsvist gør Skattestyrelsen opmærksom på, at der i afgørelsen af 18. juni 2020 fejlagtigt er anført, at de to indbetalinger på henholdsvis 66.500 kr. og 133.500 kr. (i alt 200.000 kr.) er sket den 25. januar 2017. Ifølge bankudtoget for kontonr. […07] er de i stedet sket den 25. januar 2018.

Gældsbrevet, som klager har indsendt på de 200.000 er dateret den 16. januar 2017, dvs. 9 dage før den af Skattestyrelsen anførte dato i afgørelsen og mere end ½ år før klager har foretaget kontantindbetalingen på 441.090 til klagers konto.

Skattestyrelsen finder det ud fra de indsendte bilag 2 og 3 ikke sandsynliggjort, at indbetalingen af de 441.090 kr. hidrører fra kontante hævning på 300.000 kr. og lånet på 200.000 kr. pga. den store tidsforskel fra den 31. oktober 2016/16. januar 2017 til den 4. august 2017, hvor kontantindbetalingen er sket. Derudover er pengene jf. gældsbrevet på 200.000 kr. først overført til klager den 25. januar 2018, hvilket er mere end 5 måneder efter, klager har foretaget kontantindbetalingen. Dette kan indikere, at gældsbrevet er udarbejdet i forbindelse med denne klage.

Bilag 4 og 6 - salg af fælge:
Køber har ikke underskrevet de to bilag. Skattestyrelsen kan ikke afvise, at de to bilag er udarbejdet i forbindelse med denne klage.

Bilag 5 - G3:
Det fremgår af klagers bankkontonr. […07], at der samme dag er foretaget en hævning på 7.561,07 kr. til G3.

Bilag 7 - lån af Navn5:
Af gældsbrevet fremgår to datoer ved underskrifterne. Det er de samme datoer, som indbetalinger til klagers konto på henholdsvis 35.000 kr. og 6.300 kr. er sket. Samme dag, som der er overført 35.000 kr. til klagers konto, har han købt kryptovaluta for 34.999 kr. hos G1. Skattestyrelsen på grund af de to datoer ikke afvise, at bilaget er udarbejdet i forbindelse med denne klage.

Bilag 8 - lån af Navn7 og Navn6:
Skattestyrelsen har ingen bemærkninger til dette bilag.

Øvrige:
Som det fremgår af klagen, er der ikke indsendt redegørelse eller dokumentation for Mobilepaybetalinger fra Navn4, Navn8, Navn9 og Navn10.

(…)"

Den 19. oktober 2020 anmodede Skatteankestyrelsen Skattestyrelsen om en uddybende forklaring vedrørende hjemmelshenvisningen til § 1, stk. 2, nr. 4 i bekendtgørelsen om den korte ligningsfrist. Samme dag sendte Skattestyrelsen bemærkninger som følger:

"(…)

Mht. til henvisningen § 1, stk. 2, nr. 4, så skulle den være korrekt. Jeg vedlægger et notat, som vi har fået fra jura omkring dette.

(…)"

Den 25. november 2020 uddybede Skattestyrelsen telefonisk hjemmelshenvisningen. Af telefonnotatet fremgår som følger:

"(…)

Sagsbehandleren forklarede, at de ikke anser en klager som omfattet af den korte ligningsfrist, når vedkommende har handlet med bitcoins.

De omtalte indsætninger er de indsætninger der er beskattet. Der er således ikke tale om indsætninger fra salg af bitcoins, men i og med at klageren har købt bitcoins, er det deres praksis, at klageren ikke er omfattet af den korte ligningsfrist.

Ut. spørger uddybende, om det vil sige, at de ikke anser en borger, der udelukkende har erhvervet sig bitcoins, men ikke har solgt dem endnu, som omfattet af den korte ligningsfrist. Sagsbehandleren svarer bekræftende herpå.

(…)"

Skattestyrelsen sendte den 19. marts 2021 deres udtalelse til sagsfremstillingen som følger:

"(…)

I nærværende sag har Skattestyrelsen ved afgørelse af 18. juni 2020 ændret klagers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017 og 2018. Ændringen er sket med henvisning til statsskattelovens § 4, da der er konstateret betydelige indsætninger på klagers konto i F2-Bank.

Indledningsvist bemærker Skattestyrelsen, at nærværende sag ikke vedrører kryptovaluta, herunder Bitcoins.

Formelt
Uanset at Skattestyrelsen har "ansat" klagers beholdning af bitcoins, ses dette at være klagers skatteansættelse uvedkommende. Henset til dette er Skattestyrelsen således enig med Skatteankestyrelsen, da det forhold at klager anses at være i besiddelse af Bitcoins ikke begrunder en fravigelse af bekendtgørelsen om personer med enkle økonomiske forhold.

Dog er det Skattestyrelsens opfattelse, at nærværende sag burde være genoptaget med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Dette henset til størrelsen og hyppigheden af de af Skattestyrelsen konstaterede indsætninger på konto. Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse hverken har henvist eller begrundet genoptagelsen i overensstemmelse med ovenstående, hvorfor afgørelsen utvivlsomt lider af væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at denne sagsbehandlingsfejl ikke konkret anses at kunne medføre afgørelsens ugyldighed, se bl.a. SKM2005.290.VLD.
Klager har overordnet ikke fremlagt dokumentation til for indsætningernes undtagelse af statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen fastholder således overordnet, at klager må anses for skattepligtig af indsætningerne for indkomståret 2017, hvorfor afgørelsen på trods af fejl, har fået et korrekt indhold.

Det betyder således, at den omtalte sagsbehandlingsfejl ikke kan antages at have medført, at afgørelsen materielt set er forkert, og således ikke opfylder kriterierne for ugyldighed (konkret væsentlighed).

Endeligt er det Skattestyrelsens opfattelse, at fristreglerne indeholdt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 også ses overholdt.

Materielt
Angående sagens materielle karakter bemærker Skattestyrelsen, at der først under klagesagen har været direkte kontakt med klager og dennes repræsentant. Dette har haft den betydning, at der først efter Skattestyrelsens afgørelse er kommet forklaringer og bilag til brug for sagens vurdering.

Skattestyrelsen bemærker dog, at klager helt gennemgående har modtaget betydelige indsætninger især via mobilepay af varierende beløb, og at ikke alle disse er indeholdt i den påklagede afgørelse. Henset til omfanget af de nye faktiske oplysninger indstiller Skattestyrelsen således den talmæssige opgørelse hjemvist til fornyet behandling.

Dog vil vi kort bemærke følgende forhold vedrørende opgørelsen af klagers skattepligtige indkomst.

Indsætning af 441.090 kr. den 4. august 2017
Henset til mail af F2-Bank dateret 20. oktober 2020, hvor banken oplyser at indsætningen hidrører fra låneprovenu, anses beløbet at være skatteansættelsen uvedkommende.

Lån
Henset til de af klager fremlagte lånedokumenter accepteres en nedsættelse af følgende indsætninger:

  • 35.000 kr. af 12/10-2017 fra Navn5
  • 6.300 kr. af 11/1-2018 fra Navn5
  • 35.000 kr. af 24/1-2018 fra Navn6
  • 35.000 kr. af 24/1-2018 fra Navn7

Særligt vedrørende hjemvisning
På trods af ovenstående finder Skattestyrelsen det mest hensigtsmæssigt at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Dette begrundes med, at Skattestyrelsen oprindeligt ikke har haft de nu fremlagte oplysninger i hænde, hvorfor der således ikke ses at være foretaget en fuldstændig førsteinstansbehandling af sagens materielle karakter. Det bemærkes samtidig, at dette forhold alene kan bebrejdes klagers manglende medvirken til sagens oplysning.

Herudover bemærker Skattestyrelsen at den påklagede afgørelse alene har inddraget beløb der overstiger 5.000 kr. Dette udgangspunkt fastholder Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse for indkomståret 2018.

Skattestyrelsen skal her bemærke, at der ikke se at være nogen bagatelgrænse for skattepligtige indsætninger på konto. Det bemærkes samtidig, at uanset den skønsmæssige grænse fastsat af Skattestyrelsen på 5.000 kr., ses ikke alle beløb af denne størrelse at være inddraget i opgørelsen fra Skattestyrelsen og således også Skatteankestyrelsen.
Der henvises til følgende indsætninger:

  • 5.347 kr. af 22/2-2017 fra Navn11
  • 5.000 kr. af 6/6-2017 fra Navn12
  • 8.500 kr. af 9/6-2017 fra Navn13
  • 8.800 kr. af 20/11-17 fra Navn14
  • 10.000 kr. af 26/1-2018 fra Navn15
  • 5.000 kr. af 2/3-2018 fra Navn16
  • 5.000 kr. af 30/5-2018 fra Navn17
  • 5.000 kr. af 31/7-2018 fra Navn18
  • 5.000 kr. ad 1/8-2018 fra Navn18

Såfremt Landsskatteretten ikke hjemviser den talmæssige opgørelse til fornyet behandling, anmodes Landsskatteretten at tage stilling til alle relevante indsætninger på klagers konto. Også dem der ved en fejl ikke er indeholdt i den påklagede afgørelse.

(…)"

Klagerens opfattelse
Klagernes repræsentant har for indkomståret 2017 nedlagt principal påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig og subsidiært, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 nedsættes med 983.225 kr.

For indkomståret 2018 har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse skal nedsættes med 106.300 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor anført som følger:

"(…)

Med nærværende fremsende kage over ansættelse.:

Indkomståret 2017. kr. 901.00.

Dokumentation for fremskaffelse af betalingen vedhæftes i bilag.
1.       Boliglån kr. 441.090-
2.       Hævet kr. 300.000-
3.       Lån aftale kr. 200.000-

Her der dokumentation for hvorledes A, har fremskaffet indbetalinger afgørelsen omhandler på kr. 901.090.

Ligeledes vedlægges dokumentation på fremskaffelse af 148.435,00.:

4.       Solgt fælge til Navn1 kr. 7.150-
5.       indbetalt fra udlæg for Navn3
Udlæg foretaget for Navn3 mobilbetalte
beløbet til A grunder Navn3s Kredit
kort ikke virkede betalt A rejse for
Navn3, som så tilbagebetaler til A,
6.       Se teksten på bilag 5. kr. 7.531-
7.       Solgte fælge Navn2 kr. 22.450-
8.       lån fra Navn5 kr. 41.300-
9.       lån Navn7 og Navn6 kr. 70.000-

Her er dokumentationen for fremskaffelse af kr. 148.435.
10.    Bankoverførsler deposita kr. 40.000-

Beløbet kommer fra som anført fra Navn4, Navn8, Navn9, Navn10, uden nogen foregående udarbejdelse af lån.

Med fremsendte dokumentationer, finder vi ikke der er grundlagt for følgende forhøjelser.:

A. Indkomst 2017 kr. 901.090
B. Indkomst 2017 kr. 82.235

Samlede forhøjelse 2017 som påklages kr. 983.325

C. Indkomst 2018 kr. 106.300

Samlede forhøjelse 2018 som påklages kr. 106.300

(…)"

Klageren har den 2. november 2020 fremsendt supplerende bemærkninger som følger:

"Punkt 1. Navn2
Hvorfor beløbet er fortaget over 2 gange.
Vi aftalt penge skulle betales hen over 2 gange, fordi han vil være sikker på at fælgene var 100% iorden inden han betalt mig alle pengene, også for at være sikker på at fælgene ikke var skæve eller flækket.

Punkt 2. Navn5.
Fordi jeg har lånt pengene hen over 2 gange. Første gang lånt jeg d.12/10-2017, 35.000kr og anden gang d.11/1-2018, 6.300kr.

Punkt 3. F2-Bank lovet mig at i vil få en direkte mail fra deres jurist vedr. de har givet jer forkerte oplysninger. Kan kontaktes på nr. […]"

Landsskatterettens afgørelse
Formelt (indkomståret 2017)
Skattestyrelsen kan som udgangspunkt ikke varsle en ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

For personer med enkle økonomiske forhold kan Skattestyrelsen ikke varsle en ændring af skatteansættelsen senere end den 30. juni i det andet indkomstår efter indkomstårets udløb. Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist (dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013).

Skattestyrelsen sendte sit forslag til afgørelse den 19. maj 2020, hvorfor varslingen af ændringen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017 således er sket efter udløbet af den korte ligningsfrist.  

Af § 2, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse om kort ligningsfrist fremgår, at en skattepligtig ikke anses for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige modtager en selvangivelse i stedet for en årsopgørelse efter § 1, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.

Af § 1, stk. 2, nr. 4 i bekendtgørelsen om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse fremgår, at fysiske personer ikke modtager en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, hvis de skulle have givet Skattestyrelsen oplysninger om indkomster, der helt eller delvist er fritaget for indeholdelse af dansk skat.

Det fremgår af SKM2018.104.SR og SKM.2020.85.LSR, at erhvervelsen af bitcoins som udgangspunkt må anses for at ske med spekulationshensigt, hvorfor en eventuel gevinst ved afståelse skal henregnes til den skattepligtige indkomst. Der gælder således et realisationsprincip for beskatningen.

En person, der har erhvervet bitcoins med spekulationshensigt og efterfølgende har opnået en gevinst ved afståelse heraf, er således omfattet af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, nr. 4 i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.

Skattestyrelsen har anført, at indsætningerne på klagerens bankkonto er fritaget for indeholdelse af dansk skat jf. § 1, stk. 2, nr. 4 i bekendtgørelse om fysiske personers modtagelse af en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, hvorfor klageren ikke anses for at have enkle økonomiske forhold.

Som det fremgår af sagens oplysninger, har klageren erhvervet bitcoins i indkomståret 2017, men har endnu ikke opnået en gevinst heraf. Klageren har således ikke, som anført af Skattestyrelsen, haft indsætninger på sin konto, der er fritaget for indeholdelse af dansk skat.

Landsskatteretten finder ud fra en ordlydsfortolkning af § 1, stk. 2, nr. 4, at en forudsætning for at være omfattet af bestemmelsen er, at klageren har haft en indkomst.

Eftersom klageren ikke har haft en indkomst som følge af salg af bitcoins i indkomståret 2017, finder Landsskatteretten ikke, at klageren skal have en selvangivelse i stedet for en årsopgørelse i medfør af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 4. Klageren anses således for at have enkle økonomiske forhold.

Skattestyrelsen har heller ikke godtgjort, at betingelsen for fristgennembruddet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, samt at den lille fristregel i stk. 2 er iagttaget.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at Skattestyrelsen har overholdt fristen for at ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017. Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2017 anses derfor for ugyldig.

Materielt (indkomståret 2018)
Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4. Det er uden betydning for skattepligten, om indtægten erhverves i Danmark eller i udlandet.

Den skattepligtige har i øvrigt pligt til årligt at oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1.

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208.HR. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af SKM2008.905.HR.

Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2017.233.BR.

Ved vurderingen af om der er tale om et lån, lægges der vægt på, om der er udarbejdet et lånedokument, og om lånevilkårene, herunder tilbagebetalingsvilkårene og rentevilkår, i øvrigt kan dokumenteres, samt om tilbagebetalingen af beløbet kan dokumenteres. Dette kan udledes af SKM2010.509.BR.

Derudover følger det af fast praksis, at lånedokumentets indhold skal være bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømmen, hvilket kan udledes af SKM2011.493.ØLR. Klageren skal kunne godtgøre, at der består et reelt gældsforhold med en reel forpligtigelse til tilbagebetaling. Dette kan udledes af SKM2019.352.BR.

Klageren har i indkomståret 2018 modtaget indsætninger på sin bankkonto på i alt 106.300 kr.

For så vidt angår indsætningerne den 11. januar 2018 og 24. januar 2018 på henholdsvis 6.300 kr. 35.000 kr. og 35.000 kr. har klageren anført, at der er tale om lån.

Klageren har fremlagt gældsbrev dateret 12. oktober 2017 og 11. januar 2018, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt 35.000 kr. den 12. oktober 2017 og 6.300 kr. den 11. januar 2018, i alt 41.300 kr. af Navn5. Gældsbrevet er underskrevet af begge parter. Klageren har anført, at indsætningerne er foretaget af to omgange, da klageren havde lånt penge af to omgange.

Klageren har yderligere fremlagt gældsbrev dateret 24. januar 2018, hvoraf det fremgår, at klageren har lånt 35.000 kr. af både Navn7 og Navn6, i alt 70.000 kr. Gældsbrevet er underskrevet af begge kreditorer.

Landsskatteretten finder, at klageren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at der er tale om reelle lån, som er klagerens indkomstopgørelse uvedkommende. Landsskatteretten har henset til, at klageren har fremlagt dokumentation for, at lånene reelt er udbetalt, ligesom gældsbrevene er underskrevet af alle parter. Det er således Landsskatterettens opfattelse, at der foreligger et reelt gældsforhold med en reel tilbagebetalingsforpligtelse.

For så vidt angår de resterende indsætninger den 3. april. 2018, 18. april 2018 og 17. maj 2018 på i alt 30.000 kr., har klageren anført, at beløbene stammer fra Navn8, Navn9 og Navn10 uden nogen forudgående udarbejdelse af lån.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at der er tale om reelle lån, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at indsætningerne i indkomståret 2018 på i alt 30.000 kr. er skattepligtig indkomst for klageren.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at forhøjelsen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2018 nedsættes til 30.000 kr.