Dato for udgivelse
01 Jun 2005 09:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
6. maj 2004
SKM-nummer
SKM2005.212.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
2. afdeling, S-2234-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Forsætlig skatteunddragelse, urigtig selvangivelse
Resumé

T var tiltalt for overtrædelse af skattelovgivningen og arbejdsmarkedsfondsloven ved i selvangivelsen for 1995 at have undladt at selvangive diverse udbetalinger fra et selskab på 145.647 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skatteindtægter for 64.562 kr. samt arbejdsmarkedsbidrag for 8.738 kr. Ved landsrettens behandling af den indankede dom blev det lagt til grund, at der i T's personlige firma var en indtægt på 168.700 kr., og at det endvidere efter bevisførelsen måtte lægges til grund, at dette beløb ikke i firmaets regnskab var afskrevet som tab på debitorer. Der var ikke i T's firmas regnskab for 1993 og 1994 noget tilgodehavende på dette beløb eller på andre beløb, som T måtte have til gode. Et beløb på 168.750 kr. blev den 4. april 1995 overført til T's private firma - samme dag som der til A.A. Aps indgik et beløb på 293.750 kr. fra X.R. Det måtte efter bevisførelsen lægges til grund, at det overførte beløb på 168.750 kr. ikke var et tilgodehavende fra 1993 hos X.R. eller nogen anden debitor, eller at beløbet var tilbagebetaling af et lån, som T skulle have ydet til A.A. ApS., eller betaling af et beløb, som tiltalte i øvrigt havde til gode hos selskabet. Med de anførte bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der var anført af byretten, tiltrådte landsretten, at T var fundet skyldig som sket. Landsretten tiltrådte, at bødestraffen var fastsat som sket af byretten til 55.000 kr. Der var ved bødeberegningen  taget hensyn til T's økonomiske forhold. Oplysningerne om sagens forløb hos skattemyndighederne, anklagemyndigheden og i retten gav ikke grundlag for en yderligere nedsættelse af bøden. Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 1
Arbejdsmarkedsfondsloven § 18, stk. 1, litra a


Vestre Landsrets dom af 6. maj 2004, 2. afdeling, S-2234-03

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Gert Gandrup, Frederikshavn).

Afsagt af landsdommerne

Kurt Rasmussen, C. Haubek og Bjerg Hansen

----------

Frederikshavn Byrets dom af 21. maj 2003, 1.00290/2002

Anklageskrift er modtaget den 9. april 2002.

T er tiltalt for overtrædelse af

skattekontrolloven § 13, stk. 1 samt lbk. nr. 917 af 4. oktober 2000 - arbejdsmarkedsfondsloven - § 18, stk. 2. jf. § 18, stk. 1 litra a,

ved i 1995, at have undladt at selvangive diverse udbetalinger fra A.A. APS i Frederikshavn på kr. 145.647 hvorved det offentlige blev unddraget skatteindtægter for 64.562,00 kr., samt arbejdsmarkedbidrag for 8.738 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af V.1, revisor V.2 og skatterevisor V.3.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Rettens bemærkninger

Tiltalte har for indkomståret 1995 selvangivet hhv. 9.166 kr. som lønindkomst, 1.704 kr. som pension/dagpenge og 39.334 kr. som uddelinger fra foreninger mv., ialt en personlig indkomst på 50.204 kr. samt en kapitalindkomst på 34 kr. Tiltalte har ikke udarbejdet et egentlig regnskab for 1995 for sit personligt drevne firma, B.B., men har indbetalt 35.830 kr. i moms for 1. kvartal 1995. Ifølge kontoudskrifter fra Jyske Bank er der sket en del indbetalinger på tiltaltes konto i 1995, herunder 235.092 kr. fra A.A. ApS og 46.008 kr. fra diverse. Tiltalte har ikke været i stand til at redegøre fuldt ud for disse beløb, særligt ikke for 168.750 kr. indbetalt den 4. april 1995 og 25.000 kr. indbetalt den 16. maj 1995. Herudover har vidneforklaringerne fra hhv. V.1 og revisor V.2 ikke sandsynliggjort, at der har været tale om tilbagebetaling af lån, eller at beløbene er blevet indtægtsført og beskattet i 1994.

Henset til disse omstændigheder er det bevist, at tiltalte har undladt at selvangive mindst 145.647 kr., og det offentlige er herved blevet unddraget skatteindtægter for 64.562 kr. samt arbejdsmarkedsbidrag for 8.738 kr.

På grund af beløbets størrelse sammenholdt med det selvangivne beløb er det bevist, at undladelsen er sket forsætligt. Det kan af samme grund ikke tillægges betydning, at tiltalte har haft revisorbistand.

Straffen fastsættes til en bøde på 55.000 kr., jf. skattekontrolloven § 13, stk. 1 samt lbk. nr. 917 af 4. oktober 2000 - arbejdsmarkedsfondsloven - § 18, stk. 2, jf. § 18, stk. 1 litra a.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal betale en bøde på 55.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 6. maj 2004, 2. afdeling, S-2234-03

Retten i Frederikshavn har den 21. maj 2003 afsagt dom i 1. instans (SS 1.00290/2002).

Tiltalte, T, har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Domsforhandlingen blev påbegyndt i et retsmøde den 18. marts 2004, men måtte på grund af et vidnes sygdom udsættes. Domsforhandlingen blev herefter afsluttet i et retsmøde den 29. april 2004.

Anklagemyndigheden har under domsforhandlingen redegjort for sagens forløb hos skattemyndighederne, anklagemyndigheden og i retten.

Tiltaltes forsvarer har under sagens behandling i landsretten fremlagt en række nye bilag, herunder kontospecifikationer fra 1993 for B.B..

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1, V.3 og V.2 har for landsretten afgivet supplerende forklaringer.

Tiltalte har i retsmødet den 18. marts 2004 supplerende forklaret, at B.B. hele tiden blev drevet personligt. Han fratrådte i C.C. i 1991 og begyndte derefter i en anden virksomhed, hvor han var et par år. Han havde stadig B.B.. I 1993 blev han spurgt, om B.B. kunne udføre noget arbejde for T.C. Line, og B.B. blev antaget til at udføre arbejdet og i forbindelse hermed levere overvågningskameraer. m.v. Han udførte arbejdet og leverede varerne, og B.B. udskrev en regning. Det samlede fakturabeløb var i størrelsesordenen 400.000 kr. Det var langt den største del af omsætningen i B.B. i 1993. Beløbet er indeholdt i omsætningen i B.B. for 1993 og fremgår også af omsætningstallene i kontospecifikationen for B.B. for 1993, hvor D.R. Management ApS, der blev stiftet i sammen forbindelse, er angivet som kontraktspartner for to andre store beløb. Selskabet blev stiftet i forbindelse med udførelsen af opgaven. Den ene halvdel af regningen skulle betales af T.C. Line og den anden halvdel af Dansk M. Dansk M skulle også betale halvdelen af D.R. Managements krav på ca. 1,4 mio. kr. Det var ikke meningen, at det skulle frem, at Dansk M havde været involveret. Senere købte B.B. D.R. Management ApS' aktiver og i forbindelse hermed selskabets tilgodehavender. Prisen var under 20.000 kr. Kontospecifikationen over B.B.s omsætning i 1993 fandt han forleden i en stor kasse med bilag. Han kom med to fulde sportstasker til mødet på skattekontoret i 1994, men havde kun en taske med indhold, da han gik derfra. I 1995 blev A.A. ApS stiftet. I 1995 kom formentlig ved check et beløb på 220.000 kr. fra Dansk M, og det beløb blev sat ind på A.A.s konto, formentlig fordi det var den konto, hvorpå der var færrest midler. A.A. ApS har udført noget arbejde for X.R. Det var ham, der udførte arbejdet. Det er korrekt, at der blev sendt en faktura fra A.A. ApS til X.R. i februar 1995 på 293.750 kr., og at X.R. betalte dette beløb den 4. april 1995. Da A.A. ApS blev stiftet, blev det aftalt, at B.B. skulle havde godskrevet de 168.750 kr., når A.A. modtog penge. Han mener, at der tidligere har foreligget noget skriftligt herom. I 1996 aftalte de, at de skulle være 4 personer om selskabet. Han og V.2 blev imidlertid uenige om driften af selskabet, og han udtrådte derfor i 1997. Han tiltrådte ikke et udkast af 5. marts 1997 til aftale om hans udtræden, men udfærdigede i stedet en håndskreven aftalte, som V.2 og han underskrev.

I retsmødet den 29. april 2004 har tiltalte yderligere forklaret, at det er rigtigt, at B.B. i 1993 udførte arbejde for T.C. Line gennem D.R. Management ApS. Tabet på debitorer i regnskabet for 1993 på 245.200 kr. vedrører imidlertid ikke de 168.750 kr. Han kan ikke nøjagtigt sige, hvem debitor for de 168.750 kr. var, men det kan godt have været X.R.

V.1 har supplerende forklaret, at han tidligere har været jagerpilot. Det var hen mod 1995, at han skulle starte selskabet. Tiltalte og han har kendt hinanden i mange år. Han kan godt huske købsaftalen - dateret den 1. januar 1995 - og mener, at det var V.2, der udfærdigede den. Han kan ikke huske, hvornår han skrev under. Han har også tidligere set overdragelsesbeviset af 25. april 1996, men kan ikke sige, hvorfor der er forskel på datoerne. Han har ikke opfattet sig som eneejer af selskabet fra 1. januar 1995. De skulle alle 4 være ejere af virksomheden. A.A. ApS udførte noget arbejde for X.R. i 1995. Arbejdet blev udført af bl.a. ham og tiltalte. Han fik ikke betaling for sit arbejde, men det var meningen, at han skulle have det senere. Han mener, at tiltalte indskød nogle aktiver fra B.B. i A.A. ApS, men har interesserede sig ikke så meget for den økonomiske side af sagen. Det tog V.2 sig af. Vidnet er bekendt med, at tiltalte tidligere havde udført arbejde for T.C. Line og Dansk M, men kender ikke noget til de nærmere omstændigheder i forbindelse hermed.

V.3 har i retsmødet den 18. marts 2004 supplerende forklaret, at B.B.s regnskab for 1993 er afleveret til skattemyndighederne. Omsætningen i 1993 var på over 400.000 kr. Beløbet på 168.750 kr. kan således godt være en del af omsætningen, men der er ikke i regnskabet angivet noget tilgodehavende på 168.750 kr., så man må lægge til grund, at beløbet er betalt. Den ekstraordinære omkostning på 245.200 kr. vedrører et tab på D.R. Management ApS. Vidnet mener bestemt ikke, at en mappe er bortkommet i hans varetægt.

I retsmødet den 29. april 2004 har V.3 yderligere forklaret, at der ikke i de kontospecifikationer fra 1993, som tiltalte har afleveret, er nogen modpost til kreditposteringen på 168.750 kr. Pengene må være kommet i kassen i 1993, da der ikke i B.B.s regnskab for 1993 eller 1994 er angivet noget tilgodehavende.

V.2 har supplerende forklaret, at han er uddannet revisor. Tiltalte henvendte sig til N.P. Revision ApS og bad om bistand til at udarbejde regnskaber. Vidnet blev så hans revisor. Tiltalte startede med en personligt drevet virksomhed, men i forbindelse med at der kom flere arbejdsopgaver, blev det besluttet tillige at udøve virksomhed i et selskab. Han mener, at tiltalte havde nogle tilgodehavender fra 1993. Vidnet fungerede i 1995 som revisor for A.A. ApS, men havde ellers ikke noget med selskabet at gøre. Det er korrekt, at der hverken i B.B.s regnskab eller i tiltaltes personlige regnskaber i 1993 eller 1994 er angivet noget tilgodehavende på 168.750 kr. Han kan ikke huske, hvorfor B.B.s regnskab for 1995 ikke blev revideret. Tiltalte så alt det, han beskæftigede sig med, som en helhed og havde noget svært ved at se grænserne mellem sin personlige virksomhed og selskaberne. Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor der samme dag, som fakturaen til X.R. på cirka 293.000 kr. blev betalt, blev overført 168.750 kr. til B.B., men det skyldes nok, at der herefter var penge i selskabet til at betale med. Han kan ikke afvise, at de 168.750 kr., som er indtægtsført i 1993 for B.B. i kontospecifikationen, kan have en sammenhæng med de 168.750 kr., der blev overført til B.B. i 1995. Det burde være fremgået af B.B.s regnskab for 1993, at der var et tilgodehavende på 168.750 kr. Beløbet kan muligvis, som det fremgår af kontospecifikationen vedrørende debitorer, være et tilgodehavende hos T.C. Line. Beløbet kan for så vidt godt være en del af det tab på debitorer på 245.200 kr., som er angivet i B.B.s regnskab i 1993. Det var først i 1997 eller 1998, at han begyndte at få andre interesser i A.A. ApS end det rent revisionsmæssige. Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor der eksisterer to regnskaber for A.A. ApS for 1994/1995, hvoraf tiltalte har skrevet under på det ene. Det ene regnskab kan være en kladde. Det regnskab, der er sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, må være det rigtige.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er for 1995 udarbejdet et regnskab for B.B., men dette regnskab er ikke fyldestgørende og indeholder ikke oplysninger, der nærmere kan belyse udbetalingerne fra A.A. ApS.

Efter bevisførelsen for landsretten må det lægges til grund, at der i 1993 var en indtægt på 168.750 kr. i B.B.. Det må endvidere efter bevisførelsen lægges til grund, at dette beløb ikke i 1993 er afskrevet som tab på debitorer. Der er ikke i B.B.s regnskab for 1993 eller 1994 noget tilgodehavende på dette beløb eller på andre beløb, som tiltalte måtte have til gode.

Et beløb på 168.750 kr. blev den 4. april 1995 overført til B.B. - samme dag som der til A.A. ApS indgik et beløb på 293.750 kr. fra X.R.. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at det overførte beløb på 168.750 kr. ikke er et tilgodehavende fra 1993 hos X.R. eller nogen anden debitor, eller at beløbet er tilbagebetaling af et lån, som tiltalte skulle have ydet til A.A. ApS, eller betaling af et beløb, som tiltalte i øvrigt havde til gode hos selskabet.

Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Det tiltrædes, at bødestraffen er fastsat som sket. Der er ved bødeberegningen taget hensyn til tiltaltes økonomiske forhold. Oplysningerne om sagens forløb hos skattemyndighederne, anklagemyndigheden og i retten giver ikke grundlag for yderligere nedsættelse af bøden.

Med disse bemærkninger stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.