Dato for udgivelse
01 Jun 2005 09:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26. maj 2004
SKM-nummer
SKM2005.210.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
6. afdeling, S-2852-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Momsunddragelse, urigtige momsangivelser
Resumé

T var som eneanpartshaver i et anpartsselskab tiltalt for grov uagtsom overtrædelse af momslovgivningen ved for perioden 1. juli 1997 - 30. juni 1999 at have angivet virksomhedens salgsmoms for lavt med 126.924 kr. og købsmoms for højt med 43.170 kr., hvorved statskassen blev unddraget 170.144 kr. i moms. Landsretten fandt det afgørende for skyldsspørgsmålet, om T, der var tiltalt for urigtige momsangivelser, på det tidspunkt, da de urigtige angivelser blev indgivet til ToldSkat, handlede groft uagtsomt. Landsretten lagde oplysningerne om baggrunden for, at nogle af virksomhedens fakturaer ikke kom med i momsregnskabet, til grund, og selvom der herefter ikke var grundlag for at fastslå, at bogføringssystemet var behæftet med en systemfejl, måtte det lægges til grund, at årsagen til de fejlagtige momsangivelser var så særegen, at det krævede en nærmere gennemgang af bogholderiet for at afsløre den. Endvidere kunne det heller ikke afvises, at forskellen mellem momsangivelserne og årsregnskabets tal vedrørende momstilsvaret som følge af periodeforskydninger først ved større uoverensstemmelser i tallene var påfaldende. I årsregnskabet for året 1997/1998 fremgik, at der i årets løb kvartalsvis var angivet 130.580 kr. i udgående moms, mens momsen af årets omsætning var 232.636 kr. Landsretten fandt, at T i hvert fald fra det tidspunkt, da regnskabstal forelå, ultimo 1998, havde haft anledning til at undersøge forholdet nærmere, at de urigtige angivelser derefter - det vil sige angivelserne for 4. kvartal 1998 og senere - er afgivet groft uagtsomt. Det samlede ikke angivne momstilsvar er herefter 30.380 kr. Herefter, og da det tiltrådtes, at straffen skulle fastsættes under hensyn til de formildende omstændigheder, som byretten havde anført, blev byrettens dom på en bøde på 75.000 kr. ændret således at bøden blev nedsat til 7.500 kr.

Reference(r)

Momsloven § 81, stk. 1, nr. 1


Vestre Landsrets dom af 26. maj 2004, 6. afdeling, S-2852-03

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Claus Thorsen).

Afsagt af landsdommerne

Dorte Jensen, Kristian Petersen og Koch Clausen (kst.)

---------

Århus Byrets dom af 4. september 2003, 6. afdeling, SS 6.00874/03

Anklageskrift er modtaget den 10. februar 2003.

T er tiltalt for overtrædelse af

momslovens § 81, stk. 1, nr. 1,

ved som eneanpartshaver i virksomheden T-Data ApS ved grov uagtsomhed urigtigt for perioden 1. juli 1997 til 30. juni 1999 at have angivet virksomhedens salgsmoms for lavt med 126.924 kr. og købsmoms for højt med 43.190 kr., hvorved statskassen blev unddraget 170.144 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Der er af ToldSkat fremsat krav om betaling af den unddragne moms, jf. retsplejelovens § 991.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af revisor V.1, V.2, ToldSkat og V.3.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Rettens bemærkninger

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at tiltalte i forbindelse med den tidligere revisors henvendelse den 10. februar 1998 blev gjort opmærksom på, at der var unøjagtigheder forbundet med selskabets momsangivelser.

Det lægges endvidere til grund, at tiltalte herefter skiftede revisor og blandt andet drøftede med den nye revisor, at der også skulle laves en efterangivelse for regnskabsåret 1997/1998.

Det må bedømmes som groft uagtsomt, at tiltalte herefter forholdt sig passiv og dermed fortiede oplysninger over for ToldSkat, selvom det var åbenbart, at momsangivelserne ikke var i overensstemmelse med de tal, der fremgik af årsregnskaberne. Tiltalte findes derfor skyldig i tiltalen.

Straffen fastsættes efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, til en bøde på 75.000 kr., idet det tages i betragtning som formildende omstændighed, at tiltalte bad revisoren om et undersøge forholdene, men som følge af sygdom ikke fik fulgt op på anmodningen.

Da det er oplyst, at selskabet er gået konkurs, og at der i konkursboet er uerholdelige fordringer, finder retten ikke, at der under straffesagen kan tages stilling til spørgsmålet om efterbetaling, jf. retsplejelovens § 991, stk. 4.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal betale en bøde på 75.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 25 dage.

Tiltale skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 26. maj 2004, 6. afdeling, S-2852-03

Retten i Århus, 6. afdeling, har den 4. september 2003 afsagt dom i 1. instans (SS 6.00874/03).

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært nedsættelse af bøden.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse, dog således at forvandlingsstraffen ændres til fængsel i 30 dage.

Tiltalte har vedrørende spørgsmålet om ændring af forvandlingsstraffen påstået afvisning.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.1, V.3 og V.2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at det først var, da revisor med et brev dateret den 10. februar 1998 sendte ham efterangivelserne for 1994/1995, 1995/1996 og 1996/1997, at han fik mistanke om, at der var noget galt med momsangivelserne. Da han antog en anden revisor, drøftede han med hende, at han muligvis skyldte noget i moms. Men for at kunne gøre noget ved det, måtte de rigtige tal på bordet. Han bad hende straks om, at hun ved regnskabsårets afslutning skulle udarbejde årsregnskabet for 1997/1998. Hun konstaterede allerede i august 1998, at der var noget galt. Hun kunne ikke forklare, hvordan differencen var fremkommet. Det kunne han heller ikke. Hun fik nok først alle bilag i løbet af efteråret. Han var selv travlt optaget af andre opgaver og af at styre træfirmaet. I løbet af vinteren begyndte hans ægteskab også at gå skævt, og han fik psykiske problemer. Regnskabet forelå først sidst på året og blev indsendt mellem jul og nytår 1998. Han fik nok først kort før det nøjagtige tal for forskellen mellem tilskreven og angivet udgående og indgående moms. Han mener, at han regulerede tallene i det efterfølgende kvartal. Årsregnskabet 1998/1999 blev afleveret alt for sent. I marts 2000 blev selskabet derfor begæret tvangsopløst. Han rettede ikke henvendelse til ToldSkat, selv om han godt var klar over, at der i et eller andet omfang manglede afregning for moms. Han havde fuldtidsjob på handelsskolen i ... og flere deltidsjob, og han drev desuden flere firmaer. Der har kun været mindre kontakt med ToldSkat vedrørende disse virksomheders momsafregning. Fra august 1999 verserede der en ægteskabssag mellem ham og ekshustruen. Sagen tog hårdt på ham. Dette og hans psykiske nedtur førte til, at han måtte prioritere sit fuldtidsarbejde. Det var først efter, at ToldSkat havde henvendt sig, at systemfejlen blev klarlagt. De fakturaer, som blev dateret i et tidligere kvartal, men som først blev udstedt efter at momsangivelse for kvartalet var sket, kom ikke med i momsangivelserne.

V.1 har supplerende forklaret, at da tiltalte rettede henvendelse til hende, gjorde han opmærksom på, at der var "noget" omkring momsen. I august 1998 diskuterede de momsproblemet. Hun bad om at få bilagene. I regnskabet for 1997/1998 fremgår det tydeligt, at der var en difference allerede i primosaldoen. Desuden var det helt klart, at der var noget galt vedrørende 1997/1998. Det fremgik, at der var afregnet de beløb, som kunne trækkes ud kvartal for kvartal af momsregnskabet. Det var først i årsregnskabet, at differencen afslørede sig. Derfor bad hun tiltalte om at få udleveret samtlige bilag. Ellers kunne hun ikke trænge til bunds i det. Det trak ud, fordi tiltalte blev syg og var syg i lang tid. Det førte også til, at det efterfølgende regnskab blev indsendt alt for sent. Hun fik betaling for at udføre regnskabet, skønt virksomheden i mellemtiden var blevet begæret tvangsopløst. Tiltalte betalte hende for det. Årsagen til de urigtige momsangivelser var en fejl i regnskabssystemet. Den bestod i, at fakturaer, der udstedes i et kvartal, men dateres i det foregående, ikke kommer med i momsredegørelsen, heller ikke i det kvartal hvor fakturaen er udstedt, men i momsregnskabet ved årets udgang. Tilsvarende gælder vedrørende købsmoms, herunder negativ købsmoms af kreditnotaer.

V.3 har supplerende forklaret, at han ikke var bekendt med, at der var en systemfejl i Concordesystemet. Han var sygemeldt i en periode, og tiltalte var selv i en periode meget ude af balance på grund af sine ægteskabelige problemer. Han foreviste momsangivelserne for tiltalte. Hvis tiltalte ikke var til stede, viste han ham dem normalt senere.

V.2 har forklaret, at han, der er ansat i ToldSkat, til brug for ankesagen har udarbejdet kvartalsvise opgørelser over det unddragne momstilsvar. Ved korrekt bogføring efter Concordesystemet opstår ikke fejl. Det har ToldSkat erfaring for. Årsregnskaberne for årene forud for tiltaleperioden viser, at der også dengang var differencer. Det må tiltalte have været klar over, idet han må have gennemgået regnskabstallene med revisor. Han burde så have rettet henvendelse til ToldSkat for at få afregnet. Det var det, tiltaltes tidligere revisor lagde op til, men det er indehaverens pligt at få det gjort. Han kan ikke svare på, om revisor burde have givet en påtegning om forholdet i regnskabet, men han undrer sig over, at det ikke er sket. Det er helt normalt, at der figurer skyldig merværdiafgift i et årsregnskab, men typisk fra sidste kvartal. Da han ved stikprøvekontrol sammenholdt de kvartalsvise momsangivelser med bogholderiet, fremgik det, at angivelsen af salgsmoms svarede til bogholderiet. Det samme gjaldt indgående moms. Den difference, der i forhold hertil fremgår af årsregnskabet, skyldes, at årsregnskabet baseres på en totalafstemning.

Tiltalte har herefter supplerende forklaret, at han har bemærket det, der er anført i årsregnskaberne om skyldig moms. Han forstod ikke, hvorfor der opstod en difference mellem den der anførte og den over for ToldSkat angivne moms, men differencerne var ikke så store, at han hæftede sig nærmere ved det. Han drøftede ikke efterangivelserne med den tidligere revisor. Selskabet havde betydelige tab på debitorer, som ToldSkat ikke har taget højde for. Han har opgjort et samlet tab svarende til et ikke indgået momsbeløb på godt 30.000 kr.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er afgørende for skyldspørgsmålet, om tiltalte, der er tiltalt for urigtige momsangivelser, på det tidspunkt, da de urigtige angivelser blev indgivet til ToldSkat, handlede groft uagtsomt.

Landsretten lægger oplysningerne om baggrunden for, at nogle af virksomhedens fakturaer ikke kom med i momsregnskabet, til grund. Selv om der herefter ikke er grundlag for at fastslå, at bogføringssystemet var behæftet med en systemfejl, må det dog lægges til grund, at årsagen til de fejlagtige momsangivelser var så særegen, at det krævede en nærmere gennemgang af bogholderiet at afsløre den. Endvidere kan det ikke afvises, at forskellen mellem momsangivelserne og årsregnskabets tal vedrørende momstilsvaret som følge af periodeforskydninger først ved større uoverensstemmelser i tallene var påfaldende.

I årsregnskabet for 1997/1998 fremgik, at der i årets løb kvartalsvis var angivet 130.580 kr. i udgående moms, mens momsen af årets omsætning var 232.636 kr. Landsretten finder, at tiltalte i hvert fald fra det tidspunkt, da disse regnskabstal forelå, ultimo 1998, har haft en sådan anledning til at undersøge forholdet nærmere, at de urigtige angivelser derefter - det vil sige angivelserne for 4. kvartal 1998 og senere - er afgivet groft uagtsomt. De samlede ikke angivne momstilsvar er herefter 30.380 kr.

Herefter, og da det tiltrædes, at straffen skal fastsættes under hensyn til de formildende omstændigheder, som byretten har anført, nedsættes bøden til 7.500 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at bøden nedsættes til 7.500 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.