Dato for udgivelse
08 Jul 2005 08:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15. juni 2005
SKM-nummer
SKM2005.304.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
5. afdeling, B-0951-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Inddrivelse
Emneord
Erstatningsansvar, skat
Resumé

Sagen vedrørte, hvorvidt en kommune var erstatningsansvarlig i medfør af danske lov 3-19-2 for det tab, som staten led ved, at kommunens tidligere skattechef uretmæssigt havde fået udbetalt overskydende skatter til sig selv og ægtefællen.

Vestre Landsret frifandt kommunen for erstatningsansvar. Landsretten lagde vægt på de særlige forhold inden for skatteforvaltningen, på karakteren af skattechefens handlinger, der ikke havde en naturlig forbindelse til udførelsen af hans arbejde for kommunen, samt på parternes mulighed for at hindre disse handlinger.

Reference(r)

Danske lov 3-19-2


Parter

Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

mod

... Kommune
(advokat Jens Andersen-Møller).

Afsagt af landsdommerne

Torben Geneser, Eva Staal og Malene Urup (kst.)

Indledning

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte,...Kommune, er erstatningsansvarlig i medfør af Danske Lov 3-19-2 for det tab, som sagsøgeren, Told- og Skattestyrelsen, har lidt ved, at en i kommunen tidligere ansat leder af skatteafdelingen i årene 1992 og 1996-1998 ved hjælp af et edb-system foretog uretmæssige ændringer af sine og ægtefællens årsopgørelser for indkomstårene 1989-1992, hvorved afdelingslederen med urette fik udbetalt overskydende skatter m.v. med 352.319 kr., hvoraf 238.534 kr. vedrørte statsskat.

Sagen er anlagt den 18. marts 2004 ved Retten i ... , der ved kendelse afsagt den 22. april 2004 har henvist sagen til Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, nr. 1, 2 og 4.

Parternes påstande

Told- og Skattestyrelsen har nedlagt påstand om, at ... Kommune dømmes til at betale 238.534 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 5. august 2001 til sagens anlæg og herefter med tillæg af procesrente, idet det opgjorte rentebeløb dog skal fratrækkes 2.070 kr.

... Kommune har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb med tillæg af procesrente fra den 20. december 2003.

Told- og Skattestyrelsens påstand er opgjort således:

Statsskat

94.703,71 kr.

Procentgodtgørelse

8.652,56 kr.

Rentegodtgørelse

135.181,99 kr.

I alt

238.538,26 kr.

fratrukket afrunding

           4,26 kr.

 

238.534,00 kr.

Beløbet på 2.070 kr., som påstås fratrukket rentebeløbet, er indbetalt af den tidligere afdelingsleder.

Sagens nærmere omstændigheder

Ved dom afsagt af Retten i ... den 30. januar 2001 blev den tidligere afdelingsleder i skatteafdelingen, i en tilståelsessag dømt for overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 1, ved i perioden 29. december 1992 til 24. juli 1998 på Rådhuset i ... Kommune "som skatteinspektør at have indberettet fiktive renteudgiftsforhøjelser på sin og hustruens årsopgørelser, hvorved han opnåede uberettigede overskydende skatter på kr. 352.319, som det offentlige mistede". A blev endvidere dømt for underslæb efter straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, ved som kasserer i en idrætsforenings støtteforening uretmæssigt at have forbrugt 108.555 kr., som var betroet ham. A blev straffet med fængsel i l år 6 måneder. Straffen blev med henvisning til As helbredsforhold gjort betinget blandt andet på vilkår om udførelse samfundstjeneste. A blev endvidere dømt til at betale erstatning med 79.080 kr. til ... Kommune, 34.705 kr. til ... Amt, 238.534 kr. til statskassen og 108.555 kr. til støtteforeningen.

Af den forklaring, som A afgav under straffesagen, fremgår blandt andet:

"...

Sigtede forklarede ad forhold 1, at han mener, det var i 1986 han blev skatteinspektør ved ... Kommune. Det er rigtigt, at han i årene 1992-98 ændrede på sin og sin hustrus årsopgørelser. Han gik ind på deres cpr. numre og ændrede på de indberettede data, og da alle opgørelser over overskydende skat passerede hans bord med vedhæftede checks, kunne han tage checkene. Grunden til at det kunne lade sig gøre var, at man ikke rigtig havde nogen kontrolforanstaltninger i kommunen. Man havde i mange år talt om, at der skulle etableres kontrolforanstaltninger, men dette var ikke sket. Baggrunden for, at han gjorde det var, at han i forbindelse med en strukturændring i 1990 mistede sin ledelsesfunktion og dermed hele sin arbejdsglæde og tillige muligheden for fremtidige lønforhøjelser. Hans kone drev en forretning med køb og salg af stoffer til beklædning, og sigtede følte det som et fristed, når han hjalp hende i forretningen. Forretningen gik imidlertid dårligt. Han holdt op med at begå de pågældende ændringer i årsopgørelserne i 1998, dette var sidste år. Han havde således besluttet at holde op, før han blev opdaget. Baggrunden var at han havde fået mulighed for en bedre indtjening i forbindelse med et bijob i en boligforening.

Udover at sigtede selv var glad for at hjælpe ægtefællen i hendes butik, ville han også meget nødig, at hun skulle have det nederlag at være nødt til at lukke denne, fordi den ikke kunne gå. Sigtede førte butikkens regnskaber og sagde blot til hustruen, at det gik godt.

...

Sigtede fik en blodprop i hjernen den 30.12.99. I starten var man ikke klar over, hvad der var galt, og han prøvede fortsat at gå på arbejde nogle få timer, men havde ikke rigtig kræfter til det. Derudover skulle der være synning af en række nye lejligheder i boligforeningen op til den 12.5. 2000. Han lovede, at det skulle han nok klare. Han husker intet om, at han kørte galt den 12.5. og husker ikke, at han denne dag blev kontaktet af kommunaldirektøren vedrørende det begåede.

..."

I forbindelse med tilsynet med den kommunale personligning i ... Kommune udarbejdede ToldSkat en tilsynsrapport af 29. september 1999 for perioden 1. juli 1998 til 30. juni 1999, hvori det i afsnittet om "Efterprøvelse af skatteansættelser" bl.a. hedder:

"...

Skatteydere med særlig tilknytning til kommunen.

Regionen skal over en 3-årig periode efterprøve skatteansættelsen for personer der kan henføres til denne personkreds.

Kredsen er fastlagt i samarbejde med kommunen, og omfatter følgende:

- borgmester
- skatteankenævnsformand
- skattechef
- kommunaldirektør
- forvaltningschefer
- andre stikprøvevis

Gennemgangen har omfattet 2 personer for indkomståret 1996.

Efterprøvelsen har ikke givet anledning til bemærkninger.

..."

Det er under sagen oplyst, at denne såkaldte VIP-ligning fandt sted i juni 1999, og at A ikke var en af de skatteydere med særlig tilknytning til kommunen, hvis skatteansættelser blev gennemgået.

Efter at ... Kommune i foråret 2000 havde konstateret, at A uretmæssigt havde fået udbetalt overskydende skat m.v., skrev ... kommunen den 4. juli 2000 blandt andet følgende til Tilsynsrådet for ... Amt:

"...

Tilsynsrådet har ved skrivelse af 29. maj 2000 anmodet kommune om yderligere oplysninger vedrørende de bestemmelser kommunalbestyrelsen måtte have fastsat i ligningsplanen eller andet sted vedrørende behandlingen af skatteinspektørens selvangivelse. Endvidere om, hvilke forretningsgange kommunalbestyrelsen har fastsat vedrørende håndtering af overskydende skat.

...

Af ligningsplanen fremgår - side 12:

"Særlig udvalgte sager, at alle nedenstående personers skatteansættelse skal gennemgås særskilt af skatteinspektøren/lederen af regnskabsligningen og alle ændringer foretages:

1) Skatteafdelingens personale.
2) Chefgruppen.
3) Kommunalbestyrelsesmedlemmer.
4) Skatteankenævnet."

Det skal bemærkes, at der i budgettet er afsat beløb til ekstern bistand, hvilket betyder, at en del af regnskabsligningen foretages af nabokommunerne.

Skatteinspektørens selvangivelse forudsattes at blive lignet der.

...

Det er kommunen og skatteinspektøren bekendt, at skatteinspektørens selvangivelse var udpeget til gennemgang i år 2000.

Med hensyn til håndteringen af overskydende skat har kommunalbestyrelsen ultimo 1997 godkendt et nyt kasse- og regnskabsregulativ. Bilagene herunder forretningsqangsbeskrivelser har været under forberedelse og forventes afsluttet umiddelbart efter sommerferien 2000. Det er således godkendte forretningsgangsbeskrivelser fra perioden forud der har været gældende. Af forretningsgangsbeskrivelserne fremgår under punkt 3:

"Forretningsgange ved modtagelse af uddata 3.4

Evt. betalingsmidler f.eks. checks og girokort oversendes umiddelbart til opbevaring i kassefunktionen eller tilsvarende betryggende opbevaring, der er adskilt fra den udstedende person/afdeling."

Kopi af forretningsgangsbeskrivelsen vedlægges.

På grund af As særligt betroede stilling og hans store kendskab til alle forhold, husets interne rutiner, postgange, ferier mv., har det været muligt for ham at omgå ovennævnte sikkerhedsforskrifter.

Overskydende skat udbetales efter det oplyste over for ... kommune altid på crosset check, når reguleringen gælder flere år tilbage og er således omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse af checklov, kapitel 6 § 37 og 38. På baggrund af ovenstående er det således kommunalbestyrelsens opfattelse, at der har været etableret betryggende forskrifter for forretningsgangene i skatteafdelingen.

..."

ToldSkat meddelte ved brev af 8. august 2000 til kommunen blandt andet, at regionen over for Told- og Skattestyrelsen havde rejst spørgsmålet om, hvem A i givet fald ville være erstatningspligtig over for. Det fremgik yderligere af brevet, at Told- og Skattestyrelsen havde meddelt regionen, at det var styrelsens opfattelse, at i det omfang A ikke kunne betale erstatning, burde ... Kommune bære tabet over for henholdsvis amtskommunen og staten ud fra et synspunkt om identifikation mellem skattechefen og kommunen.

Told- og Skattestyrelsen fastholdt i et brev af 20. november 2000 til Kommunernes Landsforening erstatningskravet over for ... Kommune. I brevet hedder det blandt andet:

"...

I den foreliggende sag er identifikationssynspunktet efter styrelsens opfattelse særlig klart, idet der her er tale om forvaltningschef og ikke en (tilfældig) underordnet i kommunen. I denne situation er det forvaltningschefen der tegner kommunen, og som følge heraf må kommunen hæfte for de skadegørende handlinger som den pågældende begår - også selv om man eventuelt kan betragte handlingerne som abnorme.

..."

Ved brev af 5. juli 2001 meddelte ToldSkat kommunen, at A den 16. maj 2001 havde afgivet insolvenserklæring i fogedretten i forbindelse med regionens forsøg på at inddrive statens krav hos A. Regionen opgjorde statens krav til "238.534 kr. plus procesrenter som pr. d.d. kan opgøres til 9.991,92 kr." Regionen anmodede på baggrund af A`s insolvens kommunen om at indbetale beløbet samt renter.

Den 5. september 2001 skrev chefrevisor FF, Kommunernes Revision, bl.a. følgende til Tilsynsrådet for ... Amt:

"...

Tilsynsrådet anmoder om Kommunernes Revisions udtalelse til As forklaring om den fulgte procedure, der muliggjorde hans besvigelser, og om de manglende kontrolforanstaltninger og årsagen hertil.

...

Det er min opfattelse, at kommunalbestyrelsen har etableret de fornødne forretningsgange vedrørende modtagelse af checks, og jeg er derfor uforstående over for den tidligere skatteinspektørs udtalelse om manglende kontrolforanstaltninger særligt når man tager hans stilling i kommunen i betragtning.

..."

Efter at Told- og Skattestyrelsen over for Kommunernes Landsforening havde meddelt, at styrelsen ville fastholde erstatningskravet mod ... Kommune, anmodede kommunens borgmester i en e-mail af 17. januar 2002 daværende skatteminister Svend Erik Hovmand om en drøftelse af sagen.

Ved brev af 1. marts 2002 besvarede skatteministeren borgmesterens henvendelse. Det hedder i brevet blandt andet:

"...

Efter min opfattelse er der her tale om alvorlig berigelseskriminalitet over for det offentlige, og det er heldigvis sjældent, at sådanne tilfælde forekommer. Dette betyder samtidig, at der kun findes et enkelt fortilfælde af nogenlunde tilsvarende karakter.

I den tidligere sag - hvor der var tale om en underordnet i kommunens skatteforvaltning - anlagde Told- og Skattestyrelsen samme erstatningsretlige bedømmelse som i den foreliggende sag.

På den baggrund har jeg svært ved at se, at sagen kan anskues meget anderledes, end Told- og Skattestyrelsen tidligere har meddelt kommunen.

Det er derfor min opfattelse, at en nærmere drøftelse af sagen ikke vil føre til andet resultat.

..."

Med virkning fra den 1. maj 2002 blev A tilkendt mellemste førtidspension. Den 26. november 2002 fremsatte A et akkordforslag med tilbud om betaling af 55.000 kr. til fordeling blandt sine kreditorer, hvis samlede tilgodehavende han da opgjorde til 1.037.385 kr. Beløbet skulle tilvejebringes ved et privat lån. Akkordforslaget var vedlagt en opgørelse over As og hans ægtefælles månedlige indtægter og udgifter, der var anført til henholdsvis 21.242 kr. og 13.044 kr.

Ved brev af 24. marts 2003 meddelte ToldSkat at akkordforslaget ikke kunne tiltrædes. Regionen henviste til, at kravet var rejst over for ... Kommune. ... Kommune modtog samtidig hermed underretning om regionens afslag.

A meddelte ved brev af 27. april 2003 ... Kommune, at akkordforslaget ikke blev til noget. Han foreslog samtidig, at han satte 500 kr. om måneden ind på en spærret konto i Sparekasse, og at der skete udlodning fra kontoen til kreditorerne to gange om året. På brevet har kommunaldirektøren med håndskrift anført følgende:

"...

2.6.03. dd aftalt m. Borgmesteren, at vi ikke foretager yderligere i sagen nu.

..."

Efter at sagen var overgivet til Kammeradvokaten, rettede denne ved brev af 20. november 2003 henvendelse til ... Kommune med krav om betaling af 238.534 kr. med tillæg af renter, der blev opgjort til 44.064,19 kr.

Forklaringer

Kommunaldirektøren har forklaret, at han blev ansat i ... Kommune i 1982, og han blev udnævnt til kommunaldirektør i 1998. A var allerede ansat, da vidnet blev ansat. A blev under sin ansættelse uddannet til skatterevisor, og han blev dermed den af kommunens ansatte, der var mest vidende på skatteområdet. Han husker ikke, hvornår A blev udnævnt til skattechef, men det var nok midt i firserne. Omkring 1990 kom der en organisationsændring, og antallet af forvaltningschefer blev reduceret. A blev afdelingsleder for skatteafdelingen i stedet for skattechef, og økonomichefen og ikke borgmesteren blev den nærmeste overordnede. Det var stadig A, der var den øverste ansvarlige for kommunens ligning. A kunne ikke ligne sine egne selvangivelser, så det var en nabokommune, der fik overladt denne opgave. Der var indgået en aftale med ToldSkat om ligning af kommunens såkaldte VIP-personer. Kommunen har ingen indflydelse på foretagelsen af skatteligningen, men kommunen har selvfølgelig ansvaret for ansættelsen af de personer, der foretager ligningen. A foretog ændringer i årsopgørelser, der var mere end 3 år gamle. I kraft af sin specielle viden inden for skatteretten vidste A, at man skal have tilladelse fra ToldSkat til at foretage ændringer i årsopgørelser, der er mere end 3 år gamle. Edb-systemerne, som er udviklet af ToldSkat, var imidlertid ikke således indrettet, at A ikke havde mulighed for at foretage ændringer i de gamle årsopgørelser. Fordi der var tale om "gamle" årsopgørelser, gik A ud fra, at det ikke ville blive opdaget, at han havde foretaget ændringerne med de fiktive rentefradrag. I forbindelse med de urigtige indtastninger af rentefradrag blev der automatisk udskrevet checks hos ToldSkat på den overskydende skat, som blev sendt til kommunen. A havde mulighed for at aftale ferie for medarbejderne i skatteforvaltningen, og han sørgede for, at den overskydende skat ville blev sendt på tidspunkter, hvor afdelingen var tyndt besat. Når kommunen modtager checks angående tilbagebetaling af overskydende skat, anbringes checkene i kommunens pengeskab, indtil det er undersøgt, om skatteyderen skylder det offentlige penge, således at der skal ske modregning. A havde imidlertid qua sin stilling mulighed for både at tilegne sig de pågældende checks samt listen med navne på de personer, som skal have skat tilbage. Såfremt andre medarbejdere havde bemærket, at skattechefen mere end en gang skulle have penge tilbage i skat, og at det drejede sig om "gamle" indkomstår, ville de nok have undret sig. Tilsynsrådet har godkendt kommunens sikkerhedssystem, og det blev løbende vurderet af chefrevisoren,at det fungerede. ToldSkat kommer to gange om året på tilsynsbesøg, ogToldSkat roste altid kommunens effektivitet. På det andet møde med ToldSkat opstilles nogle måltal for ligningen. Ligningsplanen godkendes af kommunalbestyrelsen. Økonomichefen, der var As overordnede, havde ikke indsigt i skatteligningen. Økonomichefen leder den personalemæssige del, men har ingen kompetence på skatteområdet. Da vidnet tiltrådte som kommunaldirektøri 1998, havde A været sygemeldt i længere tid,og der var derfor opstået problemer med at overholde målsætningen om, hvilke gruppers selvangivelser man særligt skulle interessere sig for. Det viste sig, at der var en del mystik omkring A`s selvangivelser. Man kunne ikke finde dem, og man fandt ud af, at der var sket tilbagebetaling af skat. Han sendte på et tidspunkt et brev til A, hvori A fik en frist til at komme med nærmere oplysninger og redegøre for udbetalingerne. En fredag kørte A galt i sin bil. A tilkaldte borgmesteren og aflagde tilståelse over for borgmesteren. Regionen meddelte på et tidspunkt, at den mente,at kommunen skulle bære statens tab som følge af As strafbare handlinger, men den opfattelse delte kommunen ikke. Kommunen havde ikke tilsidesat nogen pligter, og kommunen mente,at den enkelte myndighed selv måtte bære sin del af tabet. Borgmesteren skrev til Skatteministeren for at få Skatteministerens syn på sagen. I forbindelse med at A forsøgte at få en akkord med sine kreditorer, talte vidnet med regionen og fik oplyst, at A havde en uafsluttet skattesag, som muligvis ville resultere i, at A fik tilbagebetalt overskydende skat, som man kunne blive fyldest gjort i, og det er forklaringen på vidnets notat på brevet af 27. april 2003. A indbetaler engang imellem afdrag på kommunens tilgodehavende, men vidnet er ikke klar over, hvor meget A har betalt i alt.

Procedure

Told- og Skattestyrelsen har til støtte for sin påstand gjort gældende, at ... Kommune som arbejdsgiver er ansvarlig efter Danske Lov 3-19-2 for skattechefens skadevoldende handlinger. Der foreligger ikke et sædvanligt krav på betaling af restskatter. Skattechefen, der er dømt for mandatsvig, ændrede egenhændigt skatteansættelserne for tidligere indkomstår, hvorved han opnåede en uberettiget vinding svarende til de unddragne beløb. Kravet kan efter sin karakter kræves erstattet af kommunen efter Danske Lov 3-19-2. Handlingerne, der blev begået i arbejdstiden ved brug af kommunens edb-system, som skattechefen havde adgang til og særlig viden om, havde den fornødne, nære tilknytning til arbejdets udførelse. Skattechefens handlinger kan ikke anses som upåregnelige eller abnorme. Forholdet mellem parterne er lovreguleret og bør mest nærliggende sidestilles med reglerne om en arbejdsgivers ansvar inden for kontraktsforhold, hvor selv abnorme handlinger ikke fritager arbejdsgiveren for ansvar. Kommunen må som følge af skattechefens overordnede stilling ansvarsmæssigt identificeres mod skattechefen, og det er derfor ikke en ansvarsfritagende omstændighed, selv om det måtte lægges til grund, at skattechefen havde handlet abnormt. Retsudviklingen går i retning af at skærpe ansvaret for arbejdsgiveren, som har mulighed for at sikre sig mod erstatningsansvarsrisikoen. Det bestrides, at skattechefen har fungeret i begge parters tjeneste. ... Kommune hæfter derfor umiddelbart og solidarisk med skattechefen over for Told- og Skattestyrelsen. Det er uden betydning, at Told- og Skattestyrelsen også har afkrævet skattechefen beløbet. Styrelsen har forsøgt at inddrive kravet hos skattechefen, og der er ikke efter de foreliggende oplysninger grundlag for at antage, at han kunne have indbetalt et større beløb end sket. Det bestrides, at Told- ogSkattestyrelsen har udvist relevant egen skyld eller accepteret risikoen ved skattechefens handlinger. Told- og Skattestyrelsen har ikke forsømt at udøve tilsyn med kommunen i den pågældende periode. Tilsynet ville under alle omstændigheder ikke have kunnet afsløre besvigelserne, da styrelsens kontrol alene omfatter rigtigheden af selvangivelserne og ikke senere ændringer i skatteansættelserne. Der blev endvidere først foretaget kontrolligning, efter at besvigelserne var begået. Brevet af 5. juli 2001 fra ToldSkat udgjorde et gyldigt rentepåkrav efter den dagældende rentelovs § 3, stk. 2. Hverken månedsfristen eller rentens størrelse skal være nævnt i påkravet. Påstanden indeholder ikke et krav om betaling af renters rente, idet kravet på "rentegodtgørelse" er en del af det beløb, som skattechefen uretmæssigt fik udbetalt. Under alle omstændigheder er staten berettiget til at beregne sig renters rente.

...Kommune har til støtte for sine påstande gjort gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge kommunen ansvar for skattechefens skadevoldende handlinger efter Danske Lov 3-19-2. Told- og Skattestyrelsens krav har ikke karakter af et erstatningskrav, men må anses som et sædvanligt krav på betaling af restskatter. Allerede som følge heraf kan kommunen ikke pålægges at erstatte beløbet. Selv om de strafbare handlinger er begået i arbejdstiden, havde de ikke den fornødne tilknytning til tjenesten. Der er tale om en meget grov forbrydelse begået af en særlig betroet medarbejder, og der foreligger efter det oplyste kun et tidligere tilfælde af lignende karakter. Skattechefens handlinger må derfor anses som abnorme og upåregnelige, hvorfor kommunen også som følge heraf er fri for ansvar. Det bestrides, at det lovregulerede forhold mellem parterne må sidestilles med et kontraktsforhold med den virkning, at kommunen en ansvarlig i videre omfang. Skattechefen indgik dernæst i kraft af sin stilling som et led i skatteopkrævningssystemet og fungerede på denne måde i begge parters tjeneste. Kommunen havde alene de ansættelsesretlige beføjelser over for skattechefen, hvis hovedansvarsområde var at administrere regler udstedt af Told- og Skattestyrelsen. Det var styrelsen, der gav skattechefen koder til edb-systemet og instruktion i, hvordan systemet skulle bruges. Styrelsen har endvidere medvirket til at fastsætte omfanget af den kontrol med kommunerne, der ud fra en overordnet politisk og økonomisk vurdering er fundet rigtig. Statens interesse i opkrævningen af skatter er langt større end kommunens. På denne baggrund er staten nærmest til at bære risikoen for skattechefens upåregnelige adfærd, og parterne bør derfor hver især bære de tab, der kan henføres til besvigelserne. Told- og Skattestyrelsen har udvist egen skyld, idet yderligere kontrolforanstaltninger ville have kunnet afsløre besvigelserne tidligere og dermed gjort det muligt at inddrive kravet hos skattechefen og dennes ægtefælle. Ved at anskue kravet som et erstatningskrav har Told- og Skattestyrelsen afskåret kommunen fra at søge kravet inddrevet ved lønindeholdelse. Hertil kommer, at styrelsen ikke har godtgjort, at der er gennemført relevante inddrivelsesskridt med henblik på at begrænse statens tab. Det bestrides, at brevet af 5. juli 2001 fra ToldSkat udgør et rentepåkrav, da det ikke udtrykkeligt af brevet fremgår, at manglende betaling medfører pligt til at betale rente. Dette angives først i Kammeradvokatens brev af 20. november 2003 til kommunen, hvorfor kravet tidligst kan kræves forrentet fra den 20. december 2003. Told- og Skattestyrelsen har ikke krav på forrentning af den del af kravet, der udgør rentegodtgørelse, da styrelsen i så fald ville få renters rente, hvilket forudsætter udtrykkelig lovhjemmel.

Landsrettens begrundelse og resultat

Inden for skatteområdet varetages forvaltningen af såvel de kommunale som de statslige skattemyndigheder. Opgavefordelingen og forholdet mellem myndighederne er nærmere reguleret i skattelovgivningen, hvorefter blandt andet skatteansættelsen for fysiske personer varetages af de kommunale skattemyndigheder. De kommunale skattemyndigheder er i deres arbejde undergivet tilsyn af Told- og Skattestyrelsen og er ved udførelsen af ligningsarbejdet underlagt planer for den almindelige ligning og generelle anvisninger udstedt af styrelsen.

Det må derfor lægges til grund, at om end A formelt var ansat af kommunen, udførte han i realiteten også arbejde på vegne af de statslige skattemyndigheder, som havde indflydelse på arbejdsopgaverne og den nærmere udførelse heraf.

Statens tab kan ikke anses for at være forvoldt ved handlinger, som var et led i udførelsen af As arbejde for kommunen. Tabet er forvoldt ved hans strafbare handlinger, der - særligt henset til den stilling han bestred - var af betydelig grovhed.

Det var efter det oplyste ToldSkat, som havde udviklet det benyttede edb-system, der gav mulighed for at foretage ændringer i gamle årsopgørelser med den virkning, at der hos ToldSkat blev udskrevet checks på overskydende skat, som blev sendt til kommunen.

Det må efter bevisførelsen antages, at A sørgede for, at disse checks blev sendt til kommunen på tidspunkter, hvor andre af den lille kommunes medarbejdere var fraværende, således at han havde mulighed for at tilegne sig checkene uden om den sædvanlige forretningsgang, som kommunen havde etableret.

Opgaven med ligning af As selvangivelser var efter det oplyste overladt til en nabokommune.

Det kan på denne baggrund - og under hensyn til udtalelsen af 5. september 2001 fra Kommunernes Revision - ikke antages, at ... Kommune i højere grad end de statslige skattemyndigheder har haft reel mulighed for gennem tilsyn, opbygningen af organisationen eller tilrettelæggelsen af arbejdsgange medvidere at have hindret As handlinger.

Under hensyn til de særlige forhold inden for forvaltningen på skatteområdet, til karakteren af As handlinger, som ikke kan anses for at have haft en naturlig forbindelse til udførelsen af hans arbejde for kommunen, samt til parternes muligheder for at have hindret disse, finder landsretten herefter ikke grundlag for i medfør af Danske Lov 3-19-2 at anse kommunen for erstatningsansvarlig for statens tab.

Landsretten tager derfor ... Kommunes påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, ... Kommune, frifindes.

Sagsøgeren, Told- og Skattestyrelsen, skal til ... Kommune betale sagens omkostninger med 25.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.