Dato for udgivelse
12 Aug 2005 10:40
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17. august 2004
SKM-nummer
SKM2005.343.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 424/2001
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Straf
Emneord
Selskabstømning, erstatningsansvar, hæftelse, regres, passivitet
Resumé

Sælger havde anket Landsretten dom, hvor sælger og køberbank blev dømt efter dansk rets alm. erstatningsregel.

Sælger påstod frifindelse overfor konkursboet og køberselskabet og friholdelse af køberselskabet for ethvert beløb overfor konkursboet.

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom mellem sælger og konkursboet, idet kravet mod sælger ikke ansås for subsidiært i forhold til den tidligere anpartslov § 84, stk. 4 i kravet mod køberselskabet. Kravet ikke ansås for forældet eller bortfaldet ved passivitet.

Forholdet mellem køberselskabet og dets bank stadfæstedes ligeledes.

Af de samme grunde blev køberselskabet dømt til at friholde sælgeren hele beløbet, som sælger blev dømt til at betale til konkursboet samt sælgers sagsomkostninger, idet Højesteret fandt, at selv om sælger havde handlet uagtsomt i forbindelse med salget af overkursselskabet, kunne det ikke begrunde, at sælger i forhold til køberselskabet (som ansås for at have handlet forsætligt) skulle fralægge sig berigelsen, som sælger havde opnået ved overkursen.

Reference(r)

Anpartsselskabsloven § 84, stk. 4 (dagældende)
Dansk rets almindelige erstatningsregel


Parter

A
(advokat Tom Uldall Hansen)

mod

  1. Anpartsselskabet F ved kurator, advokat Erik Malberg
    (kammeradvokaten ved advokat Jacob Pinborg)
  2. K A/S
    (advokat Ole Sigetty)

og

K A/S
(advokat Ole Sigetty)

mod

  1. X-Bank A/S
    (advokat John Korsø Jensen) 
  2. A
    (advokat Tom Uldall Hansen)

Afsagt af højesteretsdommerne Hermann, Torben Melchior, Peter Blok, Poul Søgaard og Jon Stokholm.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 12. afdeling den 26. september 2001.

Påstande

A

Over for konkursboet

frifindelse.

Over for K A/S

frifindelse samt friholdelse for ethvert beløb, hun måtte blive dømt til at betale konkursboet.

Anpartsselskabet F

Over for A

stadfæstelse, idet dog det beløb, A skal betale til konkursboet, nedsættes til 1.905.120 kr. med tillæg af procesrente af 2.618.570 kr. fra den 19. januar 1998 til den 29. maj 1998 og herefter af 1.905.120 kr.

K A/S

Over for A

frifindelse samt friholdelse for ethvert beløb, som K er dømt til at betale Advokatfirmaet P og Revisionsfirmaet R A/S.

Over for X-Bank A/S

frifindelse samt friholdelse for ethvert beløb, som K dømmes til at betale A.

X-Bank A/S har over for K påstået stadfæstelse.

X-Bank har den 28. juni 2002 til konkursboet betalt 713.450 kr. - svarende til det beløb, som banken ifølge dommen i det indbyrdes forhold mellem sagens parter skal bære - med tillæg af procesrente. Boets påstand svarer herefter til den del af skattekravet i konkursboet, som ikke er betalt.

Anbringender

A har for Højesteret til støtte for sin påstand om frifindelse over for konkursboet anført, at konkursboet kunne og burde have rejst kravet mod K, der har foretaget den ulovlige selvfinansiering, og derfor efter § 84, stk. 4, i den dagældende anpartsselskabslov skal tilbagebetale den ulovlige udbetaling. Kun hvis sådan tilbagebetaling er udelukket - hvilket ikke er tilfældet, da K er i stand til at betale - kan kravet gøres gældende mod hende, idet hæftelsen efter § 84, stk. 5, er subsidiær. Denne subsidiære hæftelse må tillige gælde et culpaansvar.

Forklaringer

KK har til brug for Højesteret forklaret bl.a., at han i 1991 ejede K A/S og K Holding A/S. Et schweizisk firma ønskede at købe K A/S, men det strandede, da de ikke ville købe penge for penge. Han talte med sin revisor og advokat. Han blev anbefalet at købe et underskudsselskab og omdanne det. Revisor havde beregnet, at de skulle bruge et selskab med et underskud på 15 mio. kr. Det kunne de ikke skaffe og måtte købe 2 selskaber, hvis underskud tilsammen udgjorde ca. 14 mio. kr. I den forbindelse blev K1 ApS købt som det ene. Revisoren havde skaffet selskabet og anbefalet det. Der blev lavet en købekontrakt vedrørende køb af anparterne. Der var ca. 7 mio. kr. i skattemæssigt underskud i selskabet. Der blev betalt 10-12 % af det skattemæssige underskud for anparterne. Han havde ikke fået oplyst, at K1 ApS havde købt andre selskaber. Han kan ikke huske, om der blev givet nogen garantier. Sælger af K1 ApS var IE A/S. Det var revisoren og advokaten, der kørte sagen.

Højesterets begrundelse og resultat

Ifølge aftalen af 19. december 1990 solgte A anparterne i overskudsselskabet, F1 ApS, til K1 A/S, nu K A/S. Som anført af landsretten må det lægges til grund, at købesummen i strid med den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2, blev finansieret af overskudsselskabets egne midler, og at de ulovlige dispositioner blev truffet af B i dennes egenskab af tegningsberettiget direktør for K1 A/S. Da pligten til at betale købesummen påhvilede dette selskab, må det samtidig lægges til grund, at det var dette, som modtog den ulovlige udbetaling fra overskudsselskabet. Dette gælder, selv om pengetransaktionerne - betalingen af købesummen og overførslen af overskudsselskabets midler - skete fra og til en konto tilhørende moderselskabet, IE. Der påhviler derfor køberselskabet - nu K A/S - tilbagebetalingspligt i medfør af § 84, stk. 4, i den dagældende anpartsselskabslov, idet det ikke kan føre til et andet resultat, at de senere erhververe af selskabet var uden kendskab til de omtalte forhold.

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at det culpaansvar, som påhviler A over for overskudsselskabets konkursbo, ikke kan anses for subsidiært i forhold til K A/S' tilbagebetalingspligt efter den tidligere anpartsselskabslovs § 84, stk. 4, og at den sidstnævnte forpligtelse derfor ikke er til hinder for, at boet kan gøre sit erstatningskrav gældende mod A.

I forholdet mellem A og konkursboet stadfæster Højesteret derfor dommen med den ændring, der følger af konkursboets nedsættelse af påstandsbeløbet.

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at de regreskrav, som A og X-Bank har fremsat over for K A/S, ikke kan anses for forældet eller bortfaldet som følge af passivitet.

Højesteret tiltræder endvidere, at K A/S bør friholde X-Bank for det, banken er dømt til at betale til konkursboet, idet der herved er lagt vægt på, at K A/S hæfter for de ulovlige dispositioner, som blev foretaget af B. Dommen stadfæstes herefter også i forholdet mellem K A/S og X-Bank.

Af de samme grunde finder Højesteret, at K A/S også i det hele bør friholde A for det, hun er dømt til at betale til konkursboet. Det forhold, at hun har handlet uagtsomt i forbindelse med salget af overskudsselskabet, kan efter Højesterets opfattelse ikke begrunde, at hun i forhold til køberselskabet, som må anses af have handlet forsætligt, skal fralægge sig den berigelse, hun opnåede i kraft af den aftalte overkurs.

As påstand over for K A/S tages herefter til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Det beløb, A skal betale til Anpartsselskabet F, nedsættes til 1.905.120 kr. med tillæg af procesrente af 2.618.570 kr. fra den 19. januar 1998 til den 29. maj 1998 og herefter af 1.905.120 kr.

K A/S skal i det hele friholde A for det erstatningsbeløb, hun er dømt til at betale til konkursboet.

I sagsomkostninger for landsretten skal K A/S betale 100.000 kr. til A. K A/S skal endvidere i det hele friholde A for det beløb, hun i sagsomkostninger for landsretten skal betale til Anpartsselskabet F.

Med disse ændringer stadfæster Højesteret landsrettens dom.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 100.000 kr. til Anpartsselskabet F, medens K A/S skal betale 100.000 kr. til X-Bank A/S og 100.000 kr. til A.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.