Dato for udgivelse
12 Aug 2005 10:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24. august 2004
SKM-nummer
SKM2005.344.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 154/2002
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Inddrivelse
Emneord
Selskabstømning, erstatningsansvar, bodelingsoverenskomst, fuldmagtsforhold, disponerende
Resumé

Sælgerne og køberbanken (der dog havde taget bekræftende til genmæle) blev ved Landsretten pålagt ansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregel.

Den ene sælger, A, der havde anket Landsrettens dom, havde påstået frifindelse. Han blev ved Højesteret frifundet for ansvar, fordi han p.g.a. bodelingsoverenskomsten ved skilsmissen fra ægtefællen (den anden sælger, B) og de konkrete fuldmagtsforhold, ikke ansås for have været en disponerende part. Ifølge Højesterets dom burde han heller ikke have indset, at selskaberne blev solgt som overskudsselskaber.

I øvrigt blev der ikke ændret ved Vestre Landsrets dom, da Højesterets dom reelt omhandler et regresspørgsmål mellem modparterne.

Reference(r)

Dansk rets almindelige erstatningsregel


Parter

A
(advokat Torben Byskov Petersen)

mod

  1. HX1 ApS under konkurs
  2. HX2 ApS under konkurs
    (begge ved Kammeradvokaten v/advokat Jacob Pinborg) 
  3. B
    (advokat Aksel Holst Nielsen)
  4. F1-Bank A/S
    (advokat Peter Krarup)
  5. Advokat LP
    (advokat Thomas Dall Jensen)
  6. R1 Revision A/S
  7. Statsautoriseret revisor NK
    (begge ved advokat Mogens Gaarden) 
  8. VA (selv)

Afsagt af højesteretsdommerne

Hermann, Wendler Pedersen, Peter Blok, Poul Søgaard og Marianne Højgaard Pedersen.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 3. afdeling den 6. februar 2002.

Appellanten, A, har over for indstævnte HX1 ApS under konkurs og HX2 ApS under konkurs, påstået frifindelse. Over for indstævnte B, indstævnte F1-Bank A/S, indstævnte advokat LP, indstævnte R1 Revision A/S, indstævnte statsautoriseret revisor NK, og indstævnte VA, har A nedlagt påstand om frifindelse for de friholdelsespåstande, der er nedlagt af disse parter, samt påstand om, at disse parter principalt solidarisk, subsidiært alternativt, skal friholde ham for ethvert beløb, herunder renter og omkostninger, som han måtte blive tilpligtet at betale til HX1 ApS under konkurs og HX2 ApS under konkurs eller måtte blive tilpligtet at betale til eller friholde en eller flere af de øvrige indstævnte for.

HX1 ApS under konkurs og HX2 ApS under konkurs har påstået stadfæstelse, idet dog det beløb, som A skal betale til konkursboerne, nedsættes til 13.504 kr.

B har over for A påstået stadfæstelse.

F1-Bank A/S har over for A, HX1 ApS under konkurs, HX2 ApS under konkurs, B, advokat LP, R1 Revision A/S og statsautoriseret revisor NK påstået stadfæstelse.

Advokat LP har principalt påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

R1 Revision A/S og statsautoriseret revisor NK har påstået stadfæstelse.

VA, der ikke har givet møde under domsforhandlingen, har påstået stadfæstelse.

Konkursboerne har nedsat deres krav mod A, fordi F1-Bank efter landsrettens dom har indbetalt det beløb med procesrente, som banken blev dømt til at betale. Beløbet på 13.504 kr. er den yderligere procesrente, som A og B ifølge landsrettens dom skal betale.

Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger og afgivet forklaringer af A, B, SR, GL, LP og NK.

Højesterets begrundelse og resultat

Efter bodelingsoverenskomsten mellem A og B, som efter det oplyste er indgået i december 1992, skulle A til endelig afgørelse af sit boslodskrav modtage 3,5 mio. kr. A skulle fortsat stå som ejer af 75,5 % af anparterne i H1 ApS, men dispositionsretten over samtlige anparter i dette selskab - og dermed også over samtlige anparter i datterselskabet H2 ApS - skulle tilkomme B. Denne ordning blev gennemført ved, at A gav Bs advokat, advokat LP, uigenkaldelig fuldmagt til at disponere i enhver henseende over de nævnte 75,5 % af anparterne. Fuldmagten blev gentaget i en særskilt fuldmagtserklæring af 18. januar 1993. Af bodelingsoverenskomsten fremgår endvidere, at et eventuelt salg af anparterne i selskaberne, herunder af den andel, som A fortsat stod som ejer af, ville ske for Bs regning og risiko, og det var i forbindelse hermed bestemt, at B skulle stille garanti for den avanceskat, som ville blive udløst ved et salg.

Af det anførte fremgår, at B ved bodelingsoverenskomsten reelt overtog samtlige anparter i selskaberne. Efter de afgivne forklaringer må det lægges til grund, at konstruktionen, hvorefter A formelt fortsat skulle stå som ejer af 75,5 % af anparterne, alene var begrundet i, at Bs rådgivere, advokat LP og statsautoriseret revisor NK, var af den opfattelse, at der herved kunne spares avanceskat ved et salg af anparterne i de to selskaber.

Det må endvidere lægges til grund, at det hverken i forbindelse med indgåelsen af bodelingsoverenskomsten eller på noget senere tidspunkt blev drøftet med A eller dennes rådgivere, advokat GL og registreret revisor SR, at selskaberne skulle sælges som overskudsselskaber. A og dennes rådgivere havde således ikke kendskab til overdragelsesaftalen af 20. og 26. april 1993, endsige til denne aftales nærmere vilkår og omstændigheder. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at A eller hans rådgivere burde have indset, at selskaberne ville blive solgt som overskudsselskaber på vilkår og under omstændigheder som sket.

Advokat LP var ikke rådgiver for A. Når henses til den foran beskrevne baggrund for den fuldmagt, som A udstedte til advokat LP, udgør denne fuldmagt ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge A at hæfte for den uagtsomhed, som advokat LP i relation til skattevæsenets interesser udviste i forbindelse med salget af selskaberne.

Der er herefter ikke grundlag for at anse A for erstatningsansvarlig over for overskudsselskabernes konkursboer. As frifindelsespåstand over for disse tages derfor til følge.

Som konsekvens heraf frifindes A også for de øvrige parters friholdelsespåstande.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

A frifindes for de påstande, der er nedlagt af HX1 ApS under konkurs og HX2 under konkurs.

A frifindes endvidere for de påstande om friholdelse, der er nedlagt af B, F1-Bank A/S, LP, R1 Revision A/S, NK og VA.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal HX1 ApS under konkurs og HX2 ApS under konkurs inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse in solidum betale 150.000 kr. til A.

I forholdet mellem på den ene side A og på den anden side B, F1-Bank A/S, LP, R1 Revision A/S, NK og VA skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsret eller Højesteret til den anden part eller friholde den anden part for sagsomkostningsbeløb.