Dato for udgivelse
12 Aug 2005 11:04
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
7. oktober 2004
SKM-nummer
SKM2005.347.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, B-2087-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Inddrivelse
Emneord
Selskabstømning, erstatningskrav, procesrenter, forældelse, renteberegningsdato
Resumé

Et selskab blev efter overdragelse tømt for midler og gik herefter konkurs.

Ved processkrift den 4. december 2001 blev det oprindelige erstatningskrav nedsat, som følge af ændringer i selskabets skatteansættelser med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagsanlægget den 28. februar 1997 ved Østre Landsret. Ved processkrift den 28. februar 2002 tog de sagsøgte bekræftende til genmæle overfor det nedsatte krav

De sagsøgte gjorde efterfølgende gældende, at kravet var forældet, da de ikke havde anerkendt det nedsatte krav, ligesom de gjorde gældende, at sagsøgeren ikke var berettiget til renter før sagsanlægget den 12. september 2003 ved Vestre Landsret.

Vestre Landsretten fandt, at forældelsesfristen var afbrudt ved sagsanlægget den 28 februar 1997, og at kravet ikke var forældet, mens sagen verserede ved Østre Landsretten.

Da de sagsøgte havde taget bekræftende til genmæle ved processkriftet af 28. februar 2002 overfor det nedsatte krav ved processkriftet af 4. december 2001 fandt Vestre Landsretten, at der løb en ny 5-årig forældelsesfrist for renter, jf. 1908-loven § 2, 2. pkt. K

Erstatningskravet var derfor ikke forældet, da denne sag er anlagt ved Vestre Landsret den 12. september 2003, og da de sagsøgte havde taget bekræftende til genmæle under sagen ved Østre Landsret, har sagsøgeren krav på procesrenter fra det oprindelige sagsanlæg den 27. februar 1997 ved Østre Landsret

Reference(r)

1908-loven § 2, 2. pkt


Parter

HX ApS under konkurs v/kurator, advokat Niels E. Valdal
(advokat Bo Vadt Christensen)

mod

A,
B,
C,
D og
E
(alle advokat Søren Skov Knudsen)

Afsagt af landsdommerne

Marie S. Mikkelsen, Torben Geneser og Jette F. Skole (kst.)

Under denne sag har sagsøgeren, HX ApS under konkurs, påstået de sagsøgte, A, B, C, D og E, tilpligtet in solidum til sagsøgeren at betale 2.935.439 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 28. februar 1997, til betaling sker.

De sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Ved købsaftale af 28. februar 1992 overdrog de sagsøgte deres anparter i HX APS i likvidation til G1 I/S. Efter at HX ApS i likvidation var blevet tømt for midler, gik selskabet konkurs med ToldSkat som eneste kreditor. Den 28. februar 1997 stævnede sagsøgeren de sagsøgte til betaling af konkursboets erstatningskrav i forbindelse med tømningen af selskabet. Som følge af ændringer af selskabets skatteansættelser nedsatte sagsøgeren i processkrift af 4. december 2001 påstanden til 2.935.439 kr. med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg, til betaling sker. I processkrift af 28. februar 2002 tog advokat Søren Skov Knudsen på vegne af de sagsøgte bekræftende til genmæle over for sagsøgerens nedsatte påstand. Af processkriftet fremgår blandt andet:

"Sagsøgte 1-5 tager bekræftende til genmæle overfor sagsøgerens påstand i processkrift af 4. december 2001 om betaling af 2.935.439,- kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg til betaling sker."

Af Østre Landsrets retsbog af 23. april 2002 fremgår blandt andet:

"Der fremlagdes processkrift af 28. februar 2002 fra advokat Søren Skov Knudsen samt telefaxet skrivelse af 5. marts 2002 fra Kammeradvokaten ved advokat Jakob Krogsøe.

Sagen er herefter forligt mellem parterne, som har overladt sagsomkostningsspørgsmålet til rettens afgørelse.

Retten bestemte, at de sagsøgte 1-5 i sagsomkostninger til sagsøgeren inden 14 dage fra det tidspunkt, hvorfra fristen skal regnes, betaler 110.000 kr.

Sagen hævet som forligt."

Med henblik på mulighed for inddrivelse af kravet anmodede Kammeradvokaten ved advokat Jakob Krogsøe ved brev af 2. maj 2002 Østre Landsret om enten at afsige erkendelsesdom eller at tilføre det bekræftende genmæle over for sagsøgerens påstand som anført i processkriftet af 4. december 2001 som et retsforlig til retsbogen.

Af brev af 29. maj 2002 fra advokat Søren Skov Knudsen til Østre Landsret fremgår blandt andet:

"...

Imidlertid er det min opfattelse, at mine klienter ikke får nogen fordel af at sagen er hævet, når Kammeradvokaten vil kunne anlægge en ny sag med samme påstand og med samme rentekrav som i den første sag. Det kunne overvejes, om kravet eller dele af det skulle være forældet på nuværende tidspunkt, men den tanke har jeg forkastet under hensyntagen til at jeg på mine klienters vegne havde anerkendt kravet ved at tage bekræftende til genmæle.

Jeg foreslår, at vi ser bort fra den formalitet, at Landsretten i retsbogsudskriften har angivet at sagen er hævet. Det gør for mig ingen forskel, om Landsretten afsiger dom i overensstemmelse med at de sagsøgte har taget bekræftende til genmæle, eller om Landsretten tilfører de sagsøgtes bekræftende genmæle til retsbogen som retsforlig.

..."

Af Østre Landsrets retsbog af 10. juni 2002 fremgår blandt andet:

"Landsrettens retsbogsudskrift af 23. april 2002 kan efter det fremkomne give anledning til tvivl. Af denne grund præciseres, at sagen er sluttet som følge af, at de sagsøgte erklærer, at de har taget bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand. Med denne bemærkning er sagen hævet som endeligt forligt."

Den 14. februar 2003 sendte sagsøgeren til Fogedretten i Thisted fogedrekvisition mod E. Fogedretten afviste ved kendelse af 20. maj 2003 fogedsagen med henvisning til, at der ikke forelå et retsforlig. Fogedrettens afvisning af sagen blev stadfæstet af Vestre Landsret den 12. august 2003.

Det er oplyst, at sagsomkostningsbeløbet på 110.000 kr. er betalt til konkursboet.

Denne sag blev anlagt den 12. september 2003.

Anbringender

Sagsøgeren har gjort gældende, at kravet ikke er forældet.

Sagsøgeren har anført, at brevet af 29. maj 2002 indeholder en bindende proceserklæring, således at de sagsøgte er afskåret fra at påberåbe sig, at kravet er forældet.

Sagsøgeren har endvidere anført, at forældelsen af kravet blev afbrudt ved indgivelse af stævning den 28. februar 1997, og at der fra afslutningen af sagen i Østre Landsret løber en ny 5-årig forældelsesfrist.

Sagsøgeren har yderligere anført, at der ved de sagsøgtes anerkendelse af kravets størrelse og forrentning i processkriftet af 28. februar 2002 og i brevet af 29. maj 2002 samt ved det under sagen i Østre Landsret indgåede forlig mellem parterne, jf. retsbogsudskrifterne, er skabt et særligt retsgrundlag, således at forældelsesloven ikke er anvendelig, jf. lovens § 1, stk. 2. Kravet forældes derfor efter 20 år, jf. Danske Lov 5-14-4.

Sagsøgeren har endeligt anført, at såvel processkriftet af 28. februar 2002 som brevet af 29. maj 2002 udgør en erkendelse af sagsøgerens krav, der i medfør af forældelseslovens § 2, 2. pkt., afbryder forældelsen af kravet, således at en ny 5-årig forældelsesfrist begynder at løbe fra erkendelsen. Forældelsen overfor E er endvidere afbrudt ved indgivelsen af fogedrekvisitionen.

Sagsøgeren har bestridt, at de sagsøgtes motiv for at tage bekræftende til genmæle kan tillægges betydning ved sagens afgørelse, og at sagen ikke er forfulgt uden ufornødent ophold, jf. forældelseslovens § 2.

De sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgerens krav er forældet.

De sagsøgte har anført, at forældelsen efter forældelsesloven kan afbrydes ved debitors erkendelse af kravet, eller ved at kreditor foretager retslige skridt, jf. forældelseslovens § 2, 2. pkt. Sagsøgeren har ikke inden den 28. februar 1997, hvor den oprindelige forældelsesfrist udløb, erhvervet de sagsøgtes erkendelse af kravet. De sagsøgte har ikke ved at tage bekræftende til genmæle eller i øvrigt erkendt kravet, således at forældelsesfristen er afbrudt, jf. forældelseslovens § 2, 2. pkt. Forældelsen er endvidere ikke afbrudt ved, at sagsøgeren har foretaget retslige skridt, da sagsøgeren ikke uden ufornødent ophold har forfulgt sagen til erhvervelse af eksigibelt grundlag. Det er afgørende, at en sag forfølges hurtigst muligt, når der er begået fejl. For så vidt angår E er forældelsen ikke afbrudt ved indgivelse af fogedrekvisitionen, da der ikke var et eksigibelt fundament ved indgivelsen til fogedretten, og da fogedrekvisition og stævning i denne sag ikke er indgivet uden ufornødent ophold efter henholdsvis sagens afslutning i Østre Landsret og fogedsagens afvisning.

De sagsøgte har endvidere anført, at der ikke ved processkriftet af 28. februar 2002 eller ved brevet af 29. maj 2002 er skabt et særligt retsgrundlag for kravet, således at det er undergivet 20-årig forældelse efter Danske Lov 5-14-4.

De sagsøgte tog kun bekræftende til genmæle efter en afvejning af procesrisikoen, og ikke fordi kravet kunne erkendes eller anerkendes.

Det bestrides, at brevet af 29. maj 2002 er en bindende proceserklæring, der kan påberåbes under denne sag. Advokaten havde under sagen i Østre Landsret en procesfuldmagt fra de sagsøgte til at tage bekræftende til genmæle. Denne procesfuldmagt kan ikke påberåbes under denne sag.

De sagsøgte har subsidiært gjort gældende, at sagsøgeren ikke er berettiget til renter før sagsanlægget ved Vestre Landsret den 12. september 2003, idet retssagen ved Østre Landsret og dermed også de under sagen påløbne procesrenter - er bortfaldet, mere subsidiært at renter påløbet mere end 5 år før sagsanlægget den 12. september 2003 er forældede.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forældelsesfristen blev afbrudt ved sagsanlægget den 28. februar 1997, og kravet blev ikke forældet, mens retssagen verserede ved Østre Landsret. Ved processkrift af 4. december 2001 blev det oprindelige erstatningskrav nedsat, idet Kammeradvokaten på vegne af konkursboet nedlagde påstand om, at de sagsøgte tilpligtedes til sagsøgeren in solidum at betale 2.935.439 kr. med procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker. Da de sagsøgte i processkrift af 28. februar 2002 har taget bekræftende til genmæle over for denne påstand, foreligger der i hvert fald en erkendelse af gælden, herunder for så vidt angår renterne, jf. 1908-lovens § 2, 2. pkt., således at der fra dette tidspunkt løber en ny 5-årig forældelsesfrist. Kravet var derfor ikke forældet, da denne sag blev anlagt den 12. september 2003, og da de sagsøgte har taget bekræftende til genmæle under sagen ved Østre Landsret, har sagsøgeren krav på procesrenter fra det oprindelige sagsanlæg.

Landsretten tager derfor sagsøgerens påstand til følge som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

De sagsøgte, A, B, C, D og E, tilpligtes in solidum til sagsøgeren, HX ApS under konkurs, at betale 2.935.439 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 28. februar 1997, til betaling sker.

I sagsomkostninger skal de sagsøgte in solidum til sagsøgeren betale 150.000 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.