Dato for udgivelse
11 Aug 2005 12:57
SKM-nummer
SKM2005.340.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/04-4319-00649
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Genbeskatning af underskud, koncernforbundet, moderselskab, datterselskab, virksomhedsafhændelse, agent, agenturaftale, eksportsalg, medarbejdere
Resumé
Ligningsrådet blev spurgt om, hvorvidt det kunne tiltrædes, at udvidelse henholdsvis indgåelse af nogle agenturaftaler ikke medførte hel eller delvis overdragelse af virksomheden i datterselskabet B, der ville udløse fuld genbeskatning efter LL § 33 E, stk. 2. På baggrund af oplysningerne om indholdet af de påtænkte agenturaftaler, fandt Ligningsrådet, at B ikke med udvidelsen henholdsvis indgåelsen af agenturaftalerne havde afhændet retten til at fortsat at varetage samtlige de funktioner, der var omfattet af agenturaftalen, ligesom B ej heller havde afhændet ejerskabet til de pågældende funktioner, herunder ejerskabet til eksempelvis kundekredsen og varelagrene. Ligningsrådet fandt følgelig, at udvidelsen henholdsvis indgåelsen af agenturaftalerne ikke i sig selv indebar en hel eller delvis afhændelse af virksomheden i B. I forbindelse med udvidelsen af den ene agenturaftale ville en del af eksportsalgsapparatet blive flyttet fra agenturgiveren, dvs. datterselskabet B, til agenten, dvs. moderselskabet A. Ligningsrådet fandt, at flytningen af en del af eksportsalgsapparatet ikke kunne anses for en forudsætning for og dermed en integreret del af udvidelsen af agenturaftalen. Flytningen af en del af eksportsalgsapparatet var derimod en selvstændig disposition. På baggrund af oplysningerne i sagen, herunder blandt andet de pågældende medarbejderes arbejdsfunktioner, fandt Ligningsrådet, at flytningen af de pågældende medarbejdere ikke kunne sidestilles med en delvis virksomhedsafhændelse. Ligningsrådet kunne følgelig tiltræde, at de pågældende dispositioner ikke udløste genbeskatning af underskud efter LL § 33, stk. 2. Endvidere blev Ligningsrådet spurgt om, hvorvidt det kunne tiltrædes, at indgåelse af udvidet agenturaftale mellem datterselskabet B og moderselskabet A ikke medførte fast driftssted i Danmark for B. Ligningsrådet afviste at besvare spørgsmålet, da dette ikke kunne besvares med den fornødne grad af sikkerhed.
Hjemmel
Lovbkg. nr. 868 af 12/08/2004 med senere ændringer, § 20 A
Reference(r)

Ligningsloven

Henvisning
Ligningsvejledningen 2005-2 S.D.6.2.2.2.

Det danske moderselskab A ejede blandt andet 100 pct. af aktierne i B, der var beliggende i X-land, C, der var beliggende i Y-land, samt D, der var beliggende i Z-land. Blandt andet A og B havde været sambeskattet i en årrække, og genbeskatningssaldoen i B androg 76,7 mill. kr.

A-koncernen fremstillede, markedsførte og distribuerede produkter. Fremstillingen af produkterne fandt sted på fabrikker beliggende i Danmark og andre lande. Afsætningen af produkterne foregik via uafhængige distributører og A-koncernens egne selskaber mv., ligesom der afsattes halvfabrikata til andre producenter af de pågældende produkter.

Den interne samhandel mellem selskaberne i A-koncernen blev afregnet efter bestemte principper.

A-koncernen havde revurderet sin forretningsstrategi og havde i den forbindelse forberedt en række ændringer i sine forretningsprocesser omkring salg og markedsføring samt omkring forsyningskæden. Ændringerne havde til formål at forbedre A-koncernens konkurrenceevne, da A-koncernen opererede på et stærkt konkurrencepræget marked. Som en del af de samlede ændringer ønskedes der ændringer inden for en af produktlinierne, herefter benævnt produktlinien.

Situationen før ændringen var blandt andet følgende:

Produktlinien produceredes af B i X-land. B havde en del ansatte, hvoraf hovedparten var beskæftiget med produktion, en mindre del med administration samt et fåtal med udvikling. Herudover var der en mindre del beskæftiget med salg. A fungerede som B’s agent i Danmark samt på en række andre markeder i overensstemmelse med en indgået agenturaftale.

I relation til salget til markedet i X-land, der også omfattede andre produkter end produktlinien, herunder produkter fremstillet af andre A-koncern-selskaber, var der ansat 9 sælgere, 1 produktchef og 5 i Customer Service.

I relation til eksportsalget, dvs. salg til henholdsvis eksportmarkeder, andre distributionsselskaber i A-koncernen samt salg foretaget af A som agent, var der ansat 1 eksportsælger, 1 salgsleder og 3 i Customer Service. Sidstnævnte bistod også ved salget til X-land.

Customer Service-funktionen bestod i ordremodtagelse, ordrebekræftelse, forespørgsler inden levering, fakturering samt eventuel efterfølgende reklamationsbehandling.  

Der forelå en nærmere redegørelse for, hvorledes salget til markedet i X-land samt eksportsalget blev gennemført.

Ændringerne, der ønskedes gennemført, bestod i følgende:

Customer Service-funktionen vedrørende eksportsalg til eksportmarkeder samt salg foretaget af A som agent ønskedes flyttet fra B til A. Flytningen skulle ske i forbindelse med udvidelse af den eksisterende agenturaftale mellem A og B, således at aftalen kom til at omfatte nogle nærmere opregnede markeder, bortset fra X-land samt de lande, hvor A-koncernen havde distributionsselskaber.

Udvidelsen af agenturaftalen betød blandt andet, at A – i modsætning til den eksisterende agenturaftale - ville kunne indgå bindende aftaler på vegne af B. De kundeopgaver, som påtænktes omfattet af den udvidede agenturaftale, var opsøgende salg, ordremodtagelse, ordrebekræftelse, forespørgsler inden levering, samt initiering af afskibning og fakturering. Disse opgaver ville blive dokumenteret på B’s formularer, f.eks. ordrebekræftelse og faktura, ligesom betaling skulle foretages direkte fra kunden til B. Endvidere skulle A i henhold til agenturaftalen varetage salgsledelsesopgaver i form af generel markedsføring samt en udvidet produktspecialistrolle for produktlinien fremstillet af B.

Flytningen af en del af Customer Service-funktionen vedrørende eksportsalg betød, at Customer Service-funktionen i X-land vedrørende eksportsalg ville blive reduceret fra 3 til 2 ansatte, og at der ville blive oprettet en tilsvarende Customer Service funktion i Danmark med 1 ansat. Herudover ville den nuværende eksportsælger i B, som var statsborger i X-land, fortsætte sit ansættelsesforhold i B, men hans løn ville blive betalt af A, og den nuværende salgsleder i B, der var dansk statsborger, ville blive overført og ansat i A.

Vedrørende den udvidede agenturaftale var det blandt andet videre oplyst, at agenturaftalen vil blive gjort opsigelig med et opsigelsesvarsel på 1 år.  Ejerskab til kunderne ville i henhold til aftalen være B’s, ligesom agenturaftalen heller ikke vil kunne overdrages af A. Ved opsigelse af agenturaftalen ville A være afskåret fra at udøve nogen markedsførings- og salgsaktivitet af produktlinien over for kunderne, ligesom A heller ikke ville få ret til nogen kompensation ved en opsigelse af agenturaftalen.

Honorering for A’s ydelser i henhold til agenturaftalen påtænktes at skulle ske efter bestemte principper.

Udover ovenstående ønskedes nogle yderligere ændringer vedrørende produktlinien. Salg til nogle bestemte markeder ønskedes således varetaget af henholdsvis C og D. Der påtænktes derfor oprettet agenturaftaler mellem B og henholdsvis C og D svarende til den udvidede agenturaftale mellem A og B. I denne forbindelse ville der dog ikke ske en yderligere flytning af en del af Customer Service-funktionen vedrørende eksportsalg i B.

Blandt andet på denne baggrund blev Ligningsrådet spurgt om, hvorvidt Ligningsrådet kunne tiltræde, at indgåelse af en udvidet agenturaftale mellem B som agenturgiver og A som agent ikke medførte hel eller delvis overdragelse af B’s virksomhed, der ville udløse fuld genbeskatning efter LL § 33 E, stk. 2, (spørgsmål 1), hvorvidt Ligningsrådet kunne tiltræde, at indgåelse af en agenturaftale mellem B som agenturgiver og henholdsvis C og D som agenter ikke medførte hel eller delvis overdragelse af B’s virksomhed, der ville udløse fuld genbeskatning efter LL § 33 E, stk. 2, (spørgsmål 2), samt hvorvidt Ligningsrådet kunne tiltræde, at indgåelse af udvidet agenturaftale, jf. spørgsmål 1, ikke medførte fast driftssted i Danmark for B (spørgsmål 3).

Ligningsrådet besvarede spørgsmål 1 og 2 bekræftende blandt andet med følgende begrundelse:

På baggrund af oplysningerne om indholdet af den påtænkte agenturaftale, finder Ligningsrådet, at B ikke med udvidelsen af agenturaftalen har afhændet retten til at fortsat at varetage samtlige de funktioner, der er omfattet af agenturaftalen, ligesom B ej heller har afhændet ejerskabet til de pågældende funktioner, herunder ejerskabet til eksempelvis kundekredsen og varelagrene.

Ligningsrådet finder følgelig, at udvidelsen af agenturaftalen ikke i sig selv indebærer en hel eller delvis afhændelse af virksomheden i B.

Ligningsrådet finder imidlertid, at flytningen af en del af eksportsalgsapparatet ikke kan anses for en forudsætning for og dermed en integreret del af udvidelsen af agenturaftalen. Flytningen af en del af eksportsalgsapparatet er i stedet en selvstændig disposition, der i øvrigt ifølge det oplyste ikke forekommer i forbindelse med indgåelse af agenturaftalerne med hverken C eller D.

Flytningen indebærer, at 1 ansat i Customer Service-funktionen, salgslederen og de facto tillige eksportsælgeren, idet hans løn vil blive betalt af A, vil blive overført til A, hvorefter der alene vil være 2 ansatte tilbage, der beskæftiger sig med eksport, i B, og disse skal fortsat bistå Customer Service-funktionen i relation til eksport til A-koncernens andre distributionsselskaber.

På baggrund af oplysningerne i sagen, herunder blandt andet de pågældende medarbejderes arbejdsfunktioner, finder Ligningsrådet, at flytningen af de pågældende medarbejdere ikke kan sidestilles med en delvis virksomhedsafhændelse, hvorfor spørgsmål 1 besvares med at ja.

Agenturaftalerne, der indgås med henholdsvis C og D, svarer efter det oplyste til den udvidede agenturaftale, der vil blive indgået med A, jf. spørgsmål 1, men der vil ikke blive flyttet dele af eksportsalgsapparatet til hverken C eller D. Der henvises følgelig til det vedrørende spørgsmål 1 anførte, hvorefter spørgsmålet kan besvares med et ja.

Ligningsrådet afviste at besvare spørgsmål 3 blandt andet med følgende begrundelse:

Det må konstateres, at vurderingen af, hvorvidt B skal anses for at have et fast driftssted i Danmark eller ej, beror på en lang række omstændigheder, herunder omstændigheder, der alene kan fastslås på baggrund af den aftale, der ligger til grund for agenturet. Da der ikke foreligger en endelig udvidet agenturaftale endsige et udkast til en udvidet agenturaftale er det Ligningsrådets opfattelse, at der ikke kan tages højde for samtlige omstændigheder ved besvarelsen af spørgsmålet, hvorfor dette ikke kan besvares med den fornødne grad af sikkerhed.

Hertil kommer, at den skatteansættende myndighed har oplyst, at B ifølge de senest afleverede regnskaber har dansk ledelse, der samtidig deltager i koncernledelsen hos A, hvorfor strukturændringerne efter den skatteansættende myndigheds opfattelse også kan føre til, at B vil blive omfattet af dansk skattepligt efter reglerne om ”ledelsens sæde”, da en del af ledelsen må anses for udøvet her i landet.

På denne baggrund finder Ligningsrådet, at spørgsmål 3 er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, hvorfor spørgsmålet afvises, jf. SSL § 20 A, stk. 4.

Ligningsrådet bemærkede i øvrigt, at der ikke ved besvarelsen af spørgsmålene var taget stilling til, hvorvidt dispositionerne opfyldte betingelserne i LL § 2 og SKL § 3 B.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter