Dato for udgivelse
23 Aug 2005 10:37
SKM-nummer
SKM2005.350.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
05-003773
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Principskifte, igangværende arbejder for fremmed regning, faktureringsprincippet som skattemæssigt opgørelsesprincip, likviditetsbinding
Resumé
Ligningsrådet fandt, at et selskab ikke kunne få lov til at skifte fra produktions- til faktureringsprincippet ved opgørelsen af igangværende arbejder, da der ikke var forhold af forretningsmæssig eller driftsmæssig karakter, der ud fra en rimelighedsbetragtning kunne begrunde et principskifte.
Reference(r)

Statsskatteloven § 4 
Statsskatteloven § 6

Henvisning
Ligningsvejledningen 2005-2 E.B.2.6.2.1.

Anmodning

Der blev anmodet om tilladelse til principskifte vedrørende den skattemæssige opgørelse af igangværende arbejder for fremmed regning fra og med indkomståret 2003 for A A/S.

Afgørelse

Ligningsrådet fandt ikke grundlag for at imødekomme anmodningen.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S stiftede pr. 1. oktober 2002 datterselskabet B A/S ved skattefri tilførsel af samtlige driftsaktiver til B A/S. A A/S ændrede herefter navn til A Holding A/S, hvis primære aktivitet siden har været ejerskab af datterselskabet. Pr. 1. januar 2003 foretog D A/S en skattepligtig tilførsel af alle driftsaktiverne til B A/S - på nær tre udleasede biler. Både A A/S og D A/S havde drevet virksomhed med produktion af og service på anlæg til ventilation, køling og luftbehandling – f.eks. airconditionsanlæg til kontorer og lignende. De to virksomheder havde benyttet hinanden som underleverandører.

B A/S videreførte de virksomheder, som tidligere var blevet drevet af A A/S og af D A/S.

B A/S’s revisor oplyste, at A A/S og D A/S havde anvendt forskellige skattemæssige principper for værdiansættelse af igangværende arbejder. A A/S havde medregnet en skønnet salgspris for igangværende arbejder ved indkomstopgørelsen, det vil sige anvendte produktionsprincippet, mens D A/S først havde medregnet de igangværende arbejder ved indkomstopgørelsen i færdiggørelsesåret og alene havde aktiveret de direkte omkostninger, idet dette selskab havde anvendt faktureringsprincippet.

Som følge af den skattefrie tilførsel af aktiver fra A A/S succederede B A/S i det indskydende selskabs skattemæssige værdier og principper, hvorfor B A/S - ligesom A A/S - anvendte produktionsprincippet og følgelig medregnede acontoavancer på de igangværende arbejder ved indkomstopgørelsen. B A/S’s revisor bemærkede i den forbindelse, at samtlige igangværende arbejder, der var blevet overdraget med succession fra A A/S pr. 1. oktober 2002, var blevet afsluttet i løbet af regnskabsåret 2002/03, ligesom alle de igangværende arbejder, der var blevet overdraget ved den skattepligtige tilførsel af aktiver fra D A/S, var blevet afsluttet i første kvartal 2003. Der indgik derfor ingen igangværende arbejder fra A A/S eller D A/S i B A/S’s igangværende arbejder pr. 31/12 2003.

B A/S anmodede om tilladelse til at skifte fra produktions- til faktureringsprincippet ved opgørelsen af igangværende arbejder fra og med indkomståret 2003, der var selskabets første regnskabsår. B A/S havde allerede anvendt faktureringsprincippet for indkomståret 2003.

B A/S’s revisor havde begrundet anmodningen om tilladelse til principskifte med selskabets behov for at opnå større likviditetsmæssig samtidighed mellem skattetilsvaret og pengestrømme af selskabets aktiviteter, da der ofte ville være en vis tidsforskydning mellem det udførte arbejde og betalingen herfor. Revisor havde endvidere anført, at den likviditetsmæssige forbedring som følge af principskiftet ville medføre, at det nyetablerede selskab, B A/S, opnåede det nødvendige kapitalberedskab til udvidelse af sine aktiviteter i overensstemmelse med den nye bestyrelses planer.

Skatteforvaltningen og Told- og Skatteregionen indstillede, at anmodningen skulle imødekommes.

Told- og Skattestyrelsen udtalte, at det af Ligningsvejledningen 2005-2, afsnit E.B.2.6.2.1 fremgår, at det én gang valgte princip for opgørelsen af værdien af igangværende arbejder skal anvendes uændret år for år. Udgangspunktet er således, at der ikke kan ændres princip. Efter ansøgning tillades principskifte dog, når det skønnes rimeligt under hensyn til virksomhedens forhold.

B A/S’s revisor havde overfor styrelsen oplyst, at selskabet efter principskiftet alene ville aktivere de direkte produktionsomkostninger, og at selskabet, der hidtil havde anvendt produktionsprincippet regnskabsmæssigt, ville fortsætte hermed, selvom der blev ændret skattemæssigt princip fra produktions- til faktureringsprincippet. I det første indkomstår med det nye skattemæssige princip, det ville sige 2003, blev der udskudt acontoavancer på ca. 3,4 mio. kr. til senere beskatning.

Anmodningen om tilladelse til at skifte til faktureringsprincippet var begrundet med likviditetsmæssige fordele for selskabet. Faktureringsprincippet ville ifølge revisor give en større likviditetsmæssig samtidighed mellem skattetilsvaret og betalingen for det udførte arbejde, hvilket ville give selskabet mulighed for at få tilstrækkelig kapital til udvidelse af sine aktiviteter.

Til den anførte begrundelse for principskifte udtalte Told- og Skattestyrelsen, at selskabets overvejelser om likviditetsmæssige ulemper ved beskatningen af den forventede avance gjorde sig gældende allerede ved valg af princip. Samtlige andre virksomheder, der anvendte det af selskabet valgte opgørelsesprincip – produktionsprincippet – hvorefter den forventede avance (acontoavancen) blev medregnet i den skattepligtige indkomst, havde samme likviditetsmæssige forhold. Medregning af acontoavancen ved igangværende arbejder i indkomstopgørelsen var derfor en ret og ikke en pligt.

Derfor fandt styrelsen, at likviditetsmæssige ulemper ved beskatning af en skønnet acontoavance ikke kunne begrunde, at det én gang valgte princip fraviges.

For så vidt angik revisors henvisning til, at D A/S havde anvendt faktureringsprincippet, bemærkede styrelsen, at B A/S ikke succederede i D A/S’s skattemæssige værdier og principper, da overdragelsen af driftsaktiver var sket ved en skattepligtig tilførsel af aktiver. Endvidere havde A A/S, der drev virksomhed inden for samme branche som D A/S, valgt at anvende produktionsprincippet.

Da der efter styrelsens opfattelse på det foreliggende grundlag ikke var forhold af forretningsmæssig eller driftsmæssig karakter, der ud fra en rimelighedsbetragtning kunne begrunde et principskifte, indstilledes det, at anmodningen ikke blev imødekommet.

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling.