Dato for udgivelse
07 Sep 2005 14:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Aug 2005 11:06
SKM-nummer
SKM2005.371.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
2. afdeling, 239/2004
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Afgifter
Emneord
Tinglysningsafgift, ejerpantebrev, kassation, stempelmærker, overgangsregler
Resumé

Sagen vedrørte, om et ejerpantebrev oprettet før tinglysningsafgiftslovens ikrafttræden skulle afgiftsberigtiges efter tinglysningsafgiftsloven.

Ejerpantebrevet, der var oprettet den 15. december 1999 og lød på kr. 25 mio., var forsynet med en erklæring om, at værdien af det pantsatte ikke oversteg kr. 2 mio. Den tinglysningsafgiftspligtige havde derfor beregnet stempel i forhold hertil, jf. den dagældende stempellovs § 57, stk. 4. Ved en allonge af 30. december 1999 ændrede den tinglysningsafgiftspligtige værdierklæringen, således at værdien af det pantsatte blev angivet til ikke at overstige kr. 5,5 mio., svarende til den købesum, den afgiftspligtige netop havde erhvervet ejendommen til.

Det stempelmærke, der var påført allongen til ejerpantebrevet, var ikke kasseret, da ejerpantebrevet blev anmeldt til tinglysning den 5. juli 2000. Den 1. januar 2000 trådte tinglysningsafgiften i kraft.

Højesterets flertal lagde herefter til grund, at ejerpantebrevet ikke var stemplet i overensstemmelse med reglerne i den dagældende stempellov, da tinglysningsafgiftsloven trådte i kraft den 1. januar 2000, jf. sidstnævnte lovs § 32, stk. 1. Under hensyn til ordlyden af tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., hvorefter lovens hovedregel om, at den finder anvendelse på dokumenter, som anmeldes til tinglysning fra og med 1. januar 2000, fraviges, hvor der allerede er betalt afgift efter lov om stempelafgift, sammenholdt med forarbejderne måtte bestemmelsen forstås således, at den kun gælder for dokumenter, der inden den 1. januar 2000 er stemplet i overensstemmelse med den dagældende stempellov (dissens).

Reference(r)

Stempelloven § 57 stk. 4 (dagældende)
Tinglysningsafgiftsloven § 32 stk. 2


Parter

I/S H1
(advokat Poul Holmgård)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Per Walsøe, Asbjørn Jensen og Thomas Rørdam.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 12. afdeling den 23. april 2004.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, I/S H1, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

I Skattedepartementets cirkulæreskrivelse nr. 36 af 30. marts 1984, udsendt efter Højesterets dom gengivet i UfR 1984.119, hedder det bl.a.:

"Ved en dom af 21. december 1983 har Højesteret imidlertid statueret, at adgangen til at afgive manglende nødvendige oplysninger må stå åben indtil stempelmyndigheden har afgivet stempelresolution. Afgørelsen er begrundet med, at der ikke i stempelloven er hjemmel til at afskære en part fra, efter stempelfristen er udløbet, at afgive de fornødne manglende oplysninger.

På baggrund af dommen fastsætter skattedepartementet herved følgende retningslinier for anvendelsen af stempellovens § 57, stk. 4:

I tilfælde, hvor dokumentet er indleveret til tinglysning, kan den stempelpligtige afgive en værdierklæring over for tinglysningsdommeren. Hvis dokumentet er anholdt, kan den stempelpligtige endvidere afgive værdierklæringen over for stempelmyndigheden. I begge tilfælde kan stempelberegningen ske på grundlag af en sådan efterfølgende værdierklæring, når den fremkommer inden stempelmyndigheden har afgivet stempelresolution, og såfremt den påføres dokumentet."

I bemærkningerne til § 32, stk. 2, i forslaget til lov nr. 382 af 2. juni 1999 om afgift af tinglysning m.v. hedder det bl.a. (Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 4960):

"I stk. 1 fastsættes lovens ikrafttrædelsesdato til den 1. januar 2000.

Efter stk. 2 finder loven anvendelse på de anmeldelser til tinglysning eller registrering, som foretages fra og med ikrafttrædelsesdatoen. Det er registreringsmyndighedens modtagelse af anmeldelsen, der er afgørende. Der skal dog ikke betales afgift efter loven i det omfang, det dokument, der anmeldes til tinglysning eller registrering, allerede er afgiftsberigtiget efter og i overensstemmelse med stempelafgiftsloven. Der skal således kun ved anmeldelse til tinglysning betales den faste afgift på 1.400 kr. efter denne lov, hvis der tidligere retmæssigt er betalt stempelafgift af dokumentet."

Højesterets begrundelse og resultat

Tre dommere - Poul Sørensen, Asbjørn Jensen og Thomas Rørdam - stemmer af de grunde, der er anført af landsretten, for at stadfæste dommen.

Dommerne Marie-Louise Andreasen og Per Walsøe udtaler:

Vi finder, at ordene "allerede er betalt afgift efter lov om stempelafgift" i tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., må forstås således, at afgiftsberigtigelsen skal ske efter stempelloven og dens system, det vil sige med den korrekte stempelafgift og efter den efter gældende ret korrekte fremgangsmåde.

Efter vores opfattelse må Højesterets dom gengivet i UfR 1984.119 og Skattedepartementets cirkulæreskrivelse nr. 36 af 30. marts 1984 forstås således, at det er en retsmæssig fremgangsmåde i forbindelse med stempling at afgive manglende nødvendige oplysninger, inden der foreligger stempelresolution.

Ejerpantebrevet på 25 mio. kr. blev den 29. december 1999 i overensstemmelse med en værdierklæring lydende på 2 mio. kr. stemplet med 31.200 kr. Ved allongen af 30. december 1999 blev værdierklæringen ændret til 5.500.000 kr., uden at der skete korrekt stempling. Ejerpantebrevet med allonge blev sendt til tinglysning den 5. juli 2000, og tinglysningsdommeren sendte herefter dokumentet til afgiftsundersøgelse.

Vi finder på dette grundlag, at den stempling, der blev berigtiget i forbindelse med tinglysningen i juli 2000, skete i overensstemmelse med stempelloven og dermed opfyldte betingelsen i tingslysningsafgiftslovens § 32, stk. 2, for, at der alene skulle betales den faste afgift på 1.400 kr.

Vi stemmer herefter for at tage appellantens principale påstand til følge.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal I/S H1 inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 50.000 kr. til Skatteministeriet.