Dato for udgivelse
16 Sep 2005 10:06
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 Sep 2005 11:08
SKM-nummer
SKM2005.379.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, B-2966-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Arv, gave, søster, Egypten
Resumé

Sagsøgeren havde selvangivet, at han i indkomstårene 1995, 1996 og 1997 havde modtaget i alt kr. 210.000,- fra Egypten, og han gjorde gældende, at det var arv efter moderen, som han havde fået udbetalt via sin søster. Skattemyndighederne havde beskattet beløbene som gave.

Bl.a. under henvisning til at den påståede udbetaling af arv var sket 15-20 år efter dødsfaldet, at der ikke var dokumentation for pengestrømmene samt at sagsøgeren ikke til de danske skattemyndigheder havde selvangivet en formue i Egypten, fandt landsretten, at der forelå sådanne usædvanlige konkrete omstændigheder, at sagsøgeren ikke alene ved sin egen og søsterens forklaring havde godtgjort, at de omtvistede beløb var arv efter moderen.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra b

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2005-2 A.B.7.1.1


Parter

A
(advokat Peter Skrøder Jakobsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Birte Lynæs, Rosenløv og Ole Stryhn (kst.)

Landsskatteretten har den 13. februar 2003 afsagt følgende kendelse om opgørelsen af sagsøgeren, As, personlige indkomst for indkomstårene 1995, 1996 og 1997:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkter

Indkomståret 1995

 

Personlig indkomst

 

Beløb fra Egypten anset for gave fra klagerens søster

140.283 kr.

 

Indkomståret 1996

 

Personlig indkomst

 

Beløb fra Egypten anset for gave fra klagerens søster

25.386 kr.

 

Indkomståret 1997

 

Personlig indkomst

 

Beløb fra Egypten anset for gave fra klagerens søster

42.914 kr.

Sagen har været forhandlet på rettens kontor med klageren og hans hustru, der tillige har haft lejlighed for at udtale sig på et retsmøde.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren sammen med sin hustru driver virksomheden H1, der beskæftiger sig med massage, muskeltest i forbindelse med sportsskader, samt undervisning af massører.

Klageren underviser en del i massage, men masserer ikke så meget mere selv, idet han har fået en bypassoperation og hans hænder og ryg er erhvervsskadede, og hans hustru er derfor inddraget mere og mere i driften. Klageren har undervist hustruen i massage, for at han selv kan blive aflastet. Klagerens hustru deltager primært i den administrative del af klagerens virksomhed, da hun er fuldtidsansat ved kommunen.

Virksomhedens omsætning og resultat er i de omhandlede indkomstår opgjort således:

Indkomstår  

Omsætning i kr.         

Selvangivet
resultat i kr.

Ansat skattemæssigt
resultat i kr.

                                              

1995

630.536

276.254

314.836

1996

694.319

318.515

329.639

1997

557.682

280.953

292.321

Klageren har endvidere fået udbetalt livrente, henholdsvis 141.867 kr. i 1995, 141.999 kr. i 1996 og 168.237 kr. i 1997.

Klagerens husstand omfatter alene klageren og hans hustru, der flyttede sammen i 1984 og blev gift i 1997. Klageren har 3 børn fra henholdsvis 1968, 1969 og 1977.

Klageren er udrejst fra Egypten i 1969 uden udrejsetilladelse. Klageren er indrejst til Danmark pr. 24. oktober 1972. Klageren har været i Egypten ganske kort i 1981 i forbindelse med en forretningsrejse til Østen. Klageren har endvidere været i Egypten i 1996 og i 1999.

Klageren moder er død 5. april 1978. Ved retten i Egypten, er det den 31. juli 1978 blevet afgjort, at de eneste retmæssige arvinger efter moderen er klageren og hans søster. Klageren arvede 2/3 og hans søster 1/3 af boet efter moderen. Boets størrelse fremgår ikke af afgørelsen, der er oversat til dansk af en tolk.

Klageren har i henhold til fuldmagt af 17. juli 1978, bekræftet af den Egyptiske Ambassade i København samt af det Egyptiske Udenrigsministerium, den 14. august 1978, befuldmægtiget sin søster til at administrere klagerens del af arven efter moderen. Fuldmagten er oversat til dansk af en tolk, og har følgende ordlyd: "Speciel fuldmagt. Undertegnede A bosiddende i Danmark og bærer af egyptisk pas, nr. ..., udstedt af den egyptiske ambassade i København den ..., giver jeg hermed fuld ret til min søster fr. B til at administrere min del af arven efter vores afdøde moder. Det er min fuldmagt til min søster".

Klagerens søster har sendt klageren et brev af 10. april 2000, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

"... Det er en vigtig sag, jeg ønsker at tale med dig om, du ved godt efter, at du har sendt mig fuldmagt til at styre vores mors arv, jeg har solgt hendes hus, og jeg har sendt til dig forskellige beløb, det var ca. 225.000 gineh i 91, 70.000 gineh i 95, 12.000 g. i 96 og 22.000 g. i 97, jeg kan ikke huske præcis resten, det vigtige er, at jeg har sendt til dig et totalt beløb på ægyptiske gineh på 350.000. Jeg har også solgt de antikviteter og frimærker, fordi de har haft en stor værdi. A. Du ved godt om mine nuværende forhold, det er svært efter skilsmisse, jeg var nødt til at købe den lejlighed, jeg bor i, og selvfølgelig har købt den på afdrag, og indtil nu jeg stadigvæk betale for at dække resten af købspris derfor kunne jeg ikke sende til dig noget beløb, fordi mine økonomiske forhold tillade mig ikke, min løn er ca. 700 gineh, og jeg betaler 200 gineh om måneden . ..."

Klageren har i de omhandlede indkomstår vekslet fremmed valuta til danske kroner således:

Dato

Pengeinstitut

Valuta

Valuta-
beløb

Kurs  

Kroner ef- ter gebyr 

I alt i ind- komståret

13.01.95

Danske Bank

US$

7.700,00

593,10

45.646,70

 

13.01.95

Bikuben

US$

7.738,00

593,10

45.869,07

 

13.01.95

Unibank

US$

5.335,00

593,10

 

 
   

DEM

2.000,00

390,52

   
   

GBP

1.000,00

933,56

48.767,89

140.283,66

31.07.96

Unibank

US$

4.370,00

554,70

   
   

NOK

1.350,00

86,38

25.386,52

25.386,52

04.02.97

Unibank

US$

7.000,00

613,35

42.914,50

42.914,50

Klageren har i øvrigt modtaget følgende beløb, vekslet til danske kroner fra udenlandsk valuta:

Indkomstår

Beløb i danske kroner

 
 

1988

 

210.000

1989

 

-

1990

 

-

1991

Modtaget iht. vekselbilag

93.970

 

Modtaget iht. erklæring fra klageren

46.450

1992

Modtaget iht. vekselbilag

89.718

 

Modtaget iht. erklæring fra klageren

159.020

1993

 

251.337

1994

 

-

Klagerens søster har ved møde i skatteankenævnet den 2. juli 2001 forklaret følgende på skatteankenævnets spørgsmål (B er klagerens søster) (uddrag):

"...

 1

Hvad er der arvet ?

 
 

Moderen er død i 1978. Arven bestod af en villa med møbler, smykker, kunstgenstande, en frimærkesamling og ca. 50.000 gineh i kontanter.

 
 2

Hvad er der sket med arven ?

 
 

Villaen blev solgt i 1979-1980 for 270.000 gineh. (En gineh = ca. 2 kr.) Smykkerne, kunstgenstandene og frimærkesamlingen er solgt lidt efter lidt i årene 1980-1995, B kan ikke huske datoer og beløb, men smykkerne var værdifulde med dyre sten. Pengene har ikke været sat i banken. Pengene blev opbevaret på hendes bopæl.

 
 3

Hvorfor har pengene ikke været indsat i banken ?

 
 

Muslimer tror ikke på renter, men lader pengene arbejde. B har dog ikke ladet pengene arbejde, men ladet dem ligge på hendes bopæl.

 
 4

Hvordan har pengene været opbevaret i hjemmet ?

 
 

Pengene blev opbevaret i et aflåst skab.

 
 5

Hvordan er det i Egypten med forsikringer, hvis f.eks. huset brænder, indbrud osv. ?

 
 

Der var vagter, der sørgede for, at der ikke kom uvedkommende i huset.

 

...

 
 7

Vedr. skilsmissen - Hvordan var de økonomiske forhold i ægteskabet ?

 
 

Problemerne i ægteskabet var ikke af økonomiske årsager. B's ægtefælle vidste ikke, at hun opbevarede penge i skabet. Skilsmissen skete i 1991.

 
 8

Er det korrekt forstået, at B' ægtefælle ikke vidste noget om pengene ?

 
 

Han vidste, at B solgte moderens villa m.m., men han vidste ikke, hvor mange penge det drejede sig om.

 
 9

Betaler man arveafgift i Egypten ?

 
 

Der er ikke betalt nogen arveafgift. Det gjorde man førhen.

 
 10

I Danmark har man skifteretten, der registrerer alle ejendomshandler. Har man noget tilsvarende i Egypten ?

 
 

Der findes et tilsvarende kontor i Egypten. Oplysningerne gemmes dog kun i 15 år.

 
 11

Er der lavet skriftlige aftaler i forbindelse med salg af villaen ?

 
 

Der er lavet skriftlige aftaler, men dem har B ikke mere, da hun ikke fandt dem vigtige efter at hun havde fået penge for ejendomshandlen. Der er ikke lavet skriftlige aftaler ved salg af smykker, kunstgenstande og frimærkesamlingen.

 
 12

Kan man i Egypten veksle til $ og tage dem med ud af landet til f.eks. Danmark ?

 
 

Normalt kan man veksle op til 500 $, mod forevisning af et visum. Oftest bruges det sorte marked.

 

...

 
 16

Kan man tage Egyptiske gineh med ud af landet til f.eks. Danmark og så veksle dem der ?

 
 

Det ved B ikke, så vidt hun ved veksler man inden man rejser ud af Egypten.

 
 17

Må man rejse ud af Egypten med egyptisk valuta, da det er umuligt at veksle egyptisk valuta i udlandet?

 
 

Man veksler til $ og rejser så ud af Egypten med dem.

 
 18

Hvorfor har man ikke allerede vekslet hele arven i 1979/1980 ? Hvorfor gør man det lidt efter lidt ?

 
 

Huset blev solgt i 1980, resten af arven er solgt lidt efter lidt. Hun har haft brug for penge på grund af dårlige sociale forhold. Der er kun [klageren] tilbage som familie. Da hendes sociale forhold blev bedre, begyndte hun at sende penge til [klageren].

 
 19

Der er tale om mange penge, bl.a. er ejendommen solgt i 1978-1979 for 270.000 gineh, svarende til 540.000 danske kr., der har været opbevaret i hjemmet gennem flere år og [klageren] får første gang penge i 1988. Pengene fra arven blev indtil hendes køb af lejlighed opbevaret i hjemmet.

 
 20

Hvordan er der sendt penge til [klageren] ?

 
 

Hun har vekslet til $ i Egypten og sendt penge med bekendte der skulle til Danmark.

 

...

 
 22

Hvilken økonomisk forskel er der på om der veksles i en bank eller på det sorte marked ?

 
 

Det er svært at veksle i banken. For at det skal kunne lade sig gøre, skal man kende en som kender en osv., og det kræver et visum.

 

...

 
 26

Hvor meget er der tilbage af arven i dag ?

 
 

Intet!

 
 27

Hvordan er arven fordelt ?

 
 

Arven er fordelt med 2/3 til [klageren] og 1/3 til B.

 
 28

Har [klageren] nogensinde rykket B for sin arv ?

 
 

[klageren] vidste at B havde problemer, så han har aldrig rykket for sin del af arven.

 
 29

Smykker, frimærkesamling og kunstgenstande - hvorfor blev de i Egypten i stedet for at tage dem til Danmark ?

 
 

[klageren] har ikke spurgt efter tingene, de blev enige om, at B klarede sagerne vedr. arven.

 

...

 
 32

Var de penge B sendte til [klageren] en gave eller arv?

 
 

De penge hun sendt til [klageren] var arven efter moderen.

..."

Klagerens søster arbejder på ... University, som kontorchef for den generelle kontoradministration. Hendes løn er 867 gineh pr. måned, svarende til ca. 1.600-1.900 danske kr.

Klageren har ved mødet i skatteankenævnet den 2. juli 2001 forklaret følgende på skatteankenævnets spørgsmål:

"...

 1

Hvornår forlod [klageren] Egypten ?

 
 

[klageren] forlod Egypten i 1969 . Hvor han rejste til Libyen. Han var landsholdstræner i .... Efter 1 år forlangte Egypten, at han rejste hjem igen, hvilket han nægtede. Han har siden været i Egypten i 1981 og inden for de seneste 35 år har han et par gange været på ferierejser med sin kone.

 
 2

Hvad er begrundelsen for, at [klageren] ikke krævede sin del af arven overført til Danmark ?

 
 

Det er på grund af hans stolthed, samt at hans søster skulle have det godt. [klageren] var nu hendes eneste familie, og hans mulighed for at hjælpe var, at lade søsteren administrere arven. Søsteren har brugt en del af arven til en lejlighed og har gemt en del penge, for at have noget til dårlige tider. [klageren] udtalte i øvrigt, at han er meget dårlig til penge, han er sportsmand. [klageren]s bankforbindelse i Danmark er Unibank.

 
 3

Hvorfor er der solgt valuta 13. januar 1995 i både Unibank, BG-bank og Den Danske Bank ?

 
 

Han kan ikke huske hvorfor han har været i tre forskellige pengeinstitutter og fået vekslet $, DEM og £ til i alt 140.283,66 kr.

..."

Den danske ambassade i Kairo har på Udenrigsministeriets forespørgsel oplyst, at det i perioden 1994-1997 har været muligt for en egyptisk statsborger at udføre arv/penge fra Egypten til Danmark, men alene i konvertibel valuta, ej egyptisk valuta. Ambassaden har endvidere oplyst, at tilgængelige oplysninger i forbindelse med en arvesag findes alene, hvis der er foretaget offentlig skifte og boet solvent, og at sagen i så fald vil inkludere oplysninger om arveforhold efter afdøde, samt at oplysningerne vil kunne tilvejebringes fra et offentligt registreringskontor. Ambassaden har yderligere oplyst,

at

køb og salg af fast ejendom i henhold til egyptisk lovgivning skal registreres i offentligt regi,

at

registreringen normalt sker i et lokalt registreringskontor,

at

registrering også vil kunne finde sted i et centralt registreringskontor i Kairo,

at

alle køb og salg af fast ejendom imidlertid ikke bliver registreret for at undgå betaling af en registreringsafgift til staten, og

at

registreringerne ikke har nogen tidsbegrænsning.

Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse fundet, at de omhandlede vekslede beløb er gave fra klagerens søster, og dermed er skattepligtige som anden personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Ankenævnet har herved bl.a. henset til, at klageren driver selvstændig virksomhed, og at skatteadministrationen ved sin gennemgang af regnskabsmaterialet for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 har konstateret, at regnskabsmaterialets beskaffenhed ikke lever op til bogføringslovens regler. Ankenævnet har endvidere henset til, at klageren ikke kan dokumentere pengestrømmen vedrørende den vekslede valuta, og dermed heller ikke hvor den vekslede valuta kommer fra. Ankenævnet har yderligere henset til, at klageren i henhold til kapitalforklaringen i sine regnskaber første gang har modtaget arv/valuta fra Egypten i 1988. Ankenævnet har også henset til, at klagerens søster har haft mulighed for at udbetale klageren hans andel af arven i perioden 1978 fra klagerens moders død og indtil 1984 hvor søsteren indleder sin skilsmisse, at klagerens søster i perioden 1978-1984 ikke har haft økonomiske problemer, og at hun i denne periode var begyndt at realisere arven. Ankenævnet har desuden henset til,

at

de omhandlede beløb ikke kan stamme fra arv efter klagerens moder,

at

klagerens moder er afgået ved døden i april 1978,

at

klageren i selvangivelserne for indkomståret 1978 og senere indkomstår ikke har selvangivet aktiver i Egypten ved opgørelsen af den skattepligtige formue,

at

der heller ikke for indkomståret 1978 eller senere indkomstår har været selvangivet afkast af en eventuel formue i Egypten, og

at

klageren ikke har kunnet give oplysninger om eller dokumentation for sine eventuelle aktiver i Egypten.

Klageren har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at de omhandlede beløb er arv fra Egypten efter hans afdøde moder, og dermed ikke skattepligtig til Danmark. Klageren har til støtte herfor bl.a. anført, at han er meget uenig med skatteankenævnet og rystet over, at han skal beskattes af arven efter hans moder, der boede og døde i Egypten. Klageren har endvidere anført, at skatteankenævnet beskatter arven udelukkende som følge af at bevisbyrden, som de udtaler, ligger hos klageren, samt at han ikke umiddelbart kan dokumenter, at det modtagne beløb er arv og ikke underhold fra hans ubemidlede søster, der bor i Egypten. Klageren har yderligere anført, at det fremgår af sagens akter, at der ikke kan skaffes dokumentation fra hverken den Egyptiske skatteadministration eller fra hans bosiddende søster, da alle dokumenter destrueres efter gældende egyptisk lov efter 15 år. Klageren har også anført, at han i sagens natur således ingen mulighed har for at fremlægge dokumentation for modtagelsen af sin lovmæssige arv, som han trods alt har selvangivet i god tro og ærlighed. Klageren har desuden anført, at det ligeledes ligger i sagens natur og skrevet mellem linierne fra skatteankenævnet, at de angivne beløb på kapitalforklaringen i regnskabet skulle komme fra ej selvangivne indtægter, hvilket jeg må benægte. Klageren har herefter anført, at det i den virksomhed, han driver, er fysisk umuligt at foretage disse ting, og skulle man tænke på det i sagen, så ville en sådan tanke være helt urealistisk, når der henses til omsætning m.v. Klageren har tilmed anført, at han har den opfattelse, at skatteankenævnet ikke har bevist eller dokumenteret sin ret til at beskatte de nævnte beløb i henhold til statsskattelovens § 4, litra a, og at i et retssamfund som det danske bør tvivlen vel komme den svage til gode, så længe det modsatte ikke er bevist.

Klageren har ligeledes anført, at han har haft revisor til at ordne regnskaberne og selvangivelserne vedrørende virksomheden tilbage fra 1983, idet han ikke har den store indsigt i økonomi og skatteregler, og at han stoler blindt på, at revisoren gør sit arbejde korrekt. Klageren har derudover anført, at han ikke har blandet sig i sin søsters administration af arven efter moderen, at hans søster er mere religiøs end han, at hun er meget retskaffen og at han derfor har stolet fuldt og fast på hende. Klageren har endvidere anført, at han f.eks. ikke havde vidst, hvor mange smykker hans moder egentlig efterlod sig, og at han ikke havde kunnet finde på at spørge sin søster herom, men at han vidste, at hans moder selv havde arvet en del smykker, idet det er sædvanligt at man køber guld i stedet for at sætte penge i banken, pga. inflationsrisiko. Klageren har yderligere anført, at han i 1995 havde været i 3 banker for at veksle en del af det omhandlede beløb, fordi han så kunne slippe for at skulle udfylde en række papirer, idet der var noget med, at såfremt man vekslede mere end 30.000 kr. (klageren er ikke sikker på beløbsgrænsen) på én gang, skulle man udfylde nogle papirer, og da han ikke er så god til det med økonomi og papirer, ville han gerne undgå besværet hermed. Klageren har også anført, at der er meget stor forskel på det danske og det egyptiske samfund, f.eks. er der stadig i Egypten skrivere, der hjælper analfabeter med at skrive breve mv., og at man f.eks. ikke har samme offentlige registre og arkiver i Egypten som i Danmark, hvorfor det vil være umuligt at fremskaffe de af skatteankenævnet ønskede papirer fra offentlige arkiver til dokumentation af, at de omhandlede beløb er arv, såfremt papirerne stadig eksisterer. Klageren har desuden anført, at det er meget svært at få penge ud af Egypten, og at han tilbage før han fraflyttede Egypten alene kunne medtage 10 egyptiske £ ved udrejse. Klageren har endeligt anført, at det er med stor undren hans opfattelse, at Skatteforvaltningen tilsyneladende har valgt den antagelse, at danske og egyptiske offentlige og retlige procedurer i forbindelse med arvesager, salg af fast ejendom, samt bankkutymer, er identiske, til trods for dokumentation for at dette ikke er tilfældet, i form af dokumenter oversat v/autoriseret tolk og udenlandske myndigheders (ambassade, konsulat m.m.) tilkendegivelser.

Told- og Skattestyrelsen har overfor Landsskatteretten indstillet den påklagede ansættelse stadfæstet.

Landsskatterettens begrundelse og afgørelse

Landsskatteretten lægger ved afgørelsen til grund, at klagerens moder er død 5. april 1978, at klageren har arvet 2/3 af boet efter moderen, og at klageren den 17. juli 1978 har givet sin søster fuldmagt til at administrere hele arven efter deres moder.

Retten finder, at de af klageren modtagne beløb må anses for at være en gave fra klagerens søster, og dermed skal medregnes ved klagerens opgørelse af den skattepligtige indkomst i de omhandlede indkomstår, idet det ikke anses for godtgjort, at de omhandlede beløb skulle være arv efter klagerens moder. Retten har herved henset til, at der ingen dokumentation er for pengestrømmen, og at den samlede sum af de modtagne beløb heller ikke umiddelbart ses at være i overensstemmelse med den faldne arv.

Den påklagede ansættelse stadfæstes herefter. Det af klageren anførte findes ikke at kunne føre til et andet resultat.

Herefter bestemmes

Indkomståret 1995

 

Personlig indkomst

 

Beløb fra Egypten anset for gave fra klagerens søster

140.283 kr.

 

Indkomståret 1996

 

Personlig indkomst

 

Beløb fra Egypten anset for gave fra klagerens søster

25.386 kr.

 

Indkomståret 1997

 

Personlig indkomst

 

Beløb fra Egypten anset for gave fra klagerens søster

42.914 kr.

..."

As indbragte ved stævning af 12. maj 2003 kendelsen for landsretten, der ved afgørelse af 11. oktober 2004 afviste sagen, da A ikke havde overholdt den ved berammelse af sagen til domsforhandling fastsatte frist for afgivelse af påstandsdokument, jf. retsplejelovens § 356 a, stk., 2, jf. § 360, stk. 1 og 6. Procesbevillingsnævnet har den 30. juni 2005 meddelt tilladelse til kære til Højesteret af beslutningen.

A har ved stævning modtaget den 15. oktober 2004 anlagt sagen på ny og nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at As skattepligtige personlige indkomst for indkomståret 1995 nedsættes med 140.283 kr., for indkomståret 1996 nedsættes med 25.386 kr. og for indkomståret 1997 nedsættes med 42.914 kr., i alt for de 3 indkomstår en nedsættelse på 208.583 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Supplerende sagsfremstilling

Af referatet af møde den 2. juli 2001 i Skatteankenævnet, der er gengivet i uddrag i Landsskatterettens kendelse, fremgår yderligere følgende:

"...

13.

Har B en bankkonto I Egypten?

 
 

Hendes løn går ind på en bankkonto, men ellers har hun ingen bankkonti

   

...

 
   

5.

Ifølge tidligere givne oplysninger har A i forbindelse med huskøb drøftet sine økonomiske forhold med revisor og har oplyst, at han ville modtage noget mere i arv.

 
 

Det undrer sekretariatet, at revisor ikke på noget tidspunkt har medregnet tilgodehavende arv fra Egypten og eventuelt afkast heraf, idet A i mange år har været fuldt skattepligtig til Danmark.

 
 

A kunne ikke huske drøftelserne med revisor. Advokat NE kunne huske, at han havde henvist A til revisor i forbindelse med huskøbet.

..."

A har den 12. december 2003 under skriftvekslingen til opfyldelse af en provokation om dokumentation for pengestrømmen fremskaffet en erklæring, som hans søster har udarbejdet i sagens anledning og underskrevet. Af bekræftet oversættelse fra arabisk til dansk af erklæringen fremgår:

"...

Undertegnede erklærer herved, at jeg har sendt følgende beløb til min bror A, hvilke er hans andel i boet efter vor afdøde moder. Beløbene er provenuet for salg af frimærkesamlinger, antikviteter, smykker og juveler i det nævnte bo og er blevet tilsendt som følgende:

1  

ca. pund

      225.000

 

tohundredetotifemtusinde   

i perioden fra 1988 til 1991.

   

2

ca. pund

 75.000

 

syvtifemtusinde

i 1992

3

ca. pund

 125.000

 

ethundredtotifemtusinde

i 1993

4

ca. pund

 70.000

 

syvtitusinde

i 1995

5

ca. pund

 12.000

 

tolvtusinde

i 1996

6

ca. pund

 22.000

 

totitotusinde

i 1997

Jeg har sendt ovennævnte beløb med personer, som skulle til Danmark efterhånden som boet blev afviklet ved salg, og efter at provenuet heraf er blevet vekslet til dollars eller pund sterling."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaring af A og vidneforklaringer af C, SJ og B.

A har forklaret, at han er 65 år. Han forlod Egypten i 1969 og rejste til Libyen. Han var landstræner i .... Efter 1 år skulle han tilbage til Egypten, men det ville han ikke. Senere opstod der problemer mellem Egypten og Libyen, og det medførte, at han i 1972 kom til Danmark. Efter indrejsen i Danmark var han træner i .... I 1983 begyndte han sin virksomhed med massage. Han mødte sin hustru for 27 år siden. Da hans mor døde i 1978, var han bosat i Danmark, mens han søster boede i Irak. Han har ikke andre søskende end sin søster. Han blev dansk statsborger i 1979. Han var omkring 1980 tilbage i Egypten for første gang siden sin udrejse. Han turde ikke rejse tilbage til Egypten, før han var blevet dansk statsborger.

Han sendte i forbindelse med morens død en fuldmagt til sin søster via den egyptiske ambassade i Danmark. Han var da ikke klar over, hvor stor en formue hans mor havde. De første 3 år efter morens død stod hendes hus i Egypten tomt. Han havde i denne periode ikke telefonisk kontakt med sin søster, for man kunne på det tidspunkt ikke ringe fra udlandet til den by i Irak, hvor hun boede.

Der gik en årrække efter morens død, før han modtog den første del af arven. Det kan godt passe, at det var de 210.000 kr., som er anført i kapitalforklaringen for 1988. Pengene kom via kurer. Der har ikke været tale om bankoverførsler fra Egypten, idet dette har ikke været muligt. Han erindrer ikke, hvem der har lavet kapitalforklaringen for 1988. De 210.000 kr. kom i forskellige udenlandske valutaer som dollars, pund og D-Mark. Han har igennem alle årene oplyst sin revisor om de modtagne beløb, og de er altid blevet opgivet til skattevæsenet. De 46.450 kr., som fremgår af kapitalforklaringen for 1991, er også arv. Der er igennem alle årene alene tale om arv.

Han har aldrig fået noget regnskab fra sin søster for, hvordan hun kom frem til de beløb, som hun sendte ham. Han er dårlig til tal og økonomi. Der har aldrig været uenighed mellem ham og søsteren om arven.

Hans søster tjente omkring 1.000 kr. pr. måned, da hun var i arbejde. Hun har derfor aldrig haft råd til at give ham pengegaver. Af den grund ved han, at det er beløb hidrørende fra arven efter moren, han har modtaget fra søsteren. Det kan ikke være andet.

Han har ikke i 1990 oplyst skattemyndighederne om, at der ikke ville komme mere arv til udbetaling. Det må være en misforståelse, når dette fremgår af Skatteankenævnets afgørelse af 7. september 2001. Han har dog muligvis sagt, at der ikke ville komme mere arv i 1990.

Han har vekslet de modtagne beløb i forskellige banker, idet han ved at veksle mindre beløb af gangen kunne undgå at udfylde de nødvendige papirer, idet han ikke er særlig god til skriftligt dansk.

I 1988 vidste han ikke, at der ville komme mere end de 210.000 kr., for han spurgte ikke til søsterens administration af arven. Han var dog klar over, at hun solgte morens effekter lidt efter lidt. I 1991 var han derimod, så vidt han erindrer, klar over, at der var mere arv i vente. Han mener, at der nu ikke kommer yderligere arv til udbetaling.

Han har ikke været bekendt med, at man i Danmark skulle selvangive den endnu ikke udbetalte arv som formue.

C har som vidne forklaret, at hun er sagsøgerens ægtefælle. De har kendt hinanden i 29 år. Sagsøgeren fortalte ikke noget om, at han skulle arve. Først omkring 1990 blev hun klar over, at dette var tilfældet. Når sagsøgeren talte med sin søster, talte de arabisk, som vidnet ikke forstår. Sagsøgeren modtog formentlig sidst i 80'erne den første del af arven. Hun og sagsøgeren har ikke fælles økonomi. Sagsøgeren skiftede på et tidspunkt revisor, fordi skattemyndighederne rådede ham hertil.

Omkring 1992 begyndte hun at arbejde i sagsøgerens virksomhed. I 1997 havde hun en indtjening ved dette arbejde på ca. 61.000 kr. Den arv, sagsøgeren har modtaget, er kommet med fremmed kurerer. Hun har set pengene i danske kroner, og hun har set vekselbilag.

Sagsøgeren talte med revisoren om, at det var arv. Hun har været med til møder med revisoren, og hun var den, der afleverede bilagene. I perioder var der møder halvårligt med revisoren.

SJ har som vidne forklaret, at han er forhenværende revisor, idet han ophørte i 1999. Han lærte sagsøgeren at kende for ca. 10-12 år siden. Han modtog bilag og kassekladde på sit kontor, hvorefter han foretog bogføring for sagsøgeren. De holdt jævnligt møder. Han erindrer noget om, at sagsøgeren arvede nogle penge fra sin mor. Pengene kom med kurer i dollars og D-Mark, for man kunne vist ikke tage penge ud af Egypten. Sagsøgerens søster administrerede arven. Kapitalforklaringerne er lavet af hans kontor. Bemærkningen "Modtaget valuta fra Ægypten ..." er udtryk for den modtagne arv. Han var fra starten klar over, at der var tale om arv. Han har ikke set dokumentation for overførslerne, men han har set vekselbilag fra danske banker. Der har ikke været nogen indvendinger fra skattemyndighedernes side før denne sag. Sagsøgeren var i 1998 indkaldt til et møde hos skattevæsenet, hvor vidnet og en advokat tillige deltog. Skattevæsenet havde den opfattelse, at pengene skulle anses som gaver. Han ved ikke, om sagsøgeren i 1990 skulle have sagt, at der ikke kom mere arv. Sagsøgeren har over for ham flere gange givet udtryk for, at der ville komme mere arv. Arven hidrørte vist fra mønt- og frimærkesamlinger. Han har aldrig hørt om, at arven skulle omfatte en fast ejendom. Når sagsøgeren havde brug for penge, henvendte han sig til søsteren. Man kan diskutere, om formuen i Egypten burde være medtaget i kapitalforklaringerne.

B har ved hjælp af arabisk tolk som vidne forklaret, at hun er søster til sagsøgeren og bosiddende i Egypten. Hun er 62 år gammel. Hun har ikke andre søskende end sagsøgeren. Da deres mor døde i april 1978, opholdt hun sig med sin daværende mand i Irak, hvor han som professor underviste. Hun er selv uddannet lærer. I 1963 blev hun ansat på universitetet. Hun havde orlov fra sit job i den periode, hvor hun var med sin mand i Irak. De rejste til Irak i 1977 og vendte tilbage til Egypten i 1980. Da moren var død, modtog hun et telegram herom fra slægtninge i Egypten. Hun rejste ikke til Egypten i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet. I slutningen af juni 1978 tog hun til Egypten, hvor hun kontaktede de egyptiske myndigheder vedrørende arven. Hun antog en advokat, og hun blev indkaldt til et retsmøde. Hun fik en fuldmagt fra sagsøgeren. Fuldmagten var legaliseret, og med den kunne hun disponere over arven. Sagsøgeren skulle arve det dobbelte af vidnet. Dette følger af islamisk lovgivning. Der skulle ikke indleveres oplysninger om boets størrelse til nogen myndighed i Egypten. Der skulle betales et gebyr kort efter dødsfaldet, og det var alt. Hun erindrer ikke størrelsen heraf.

Moren efterlod sig en villa, møbler, smykker, frimærker og antikviteter. Der var kun et mindre beløb i kontanter. Frimærkerne og smykkerne blev opbevaret i et pengeskab i villaen. Villaen blev solgt i 1979 eller 1980 for ca. 275.000 egyptiske pund. Hun fik beløbet i kontanter, og disse kontanter blev herefter sammen med smykker og frimærker lagt i en bankboks. Da hun i 1980 flyttede tilbage til Egypten, begyndte hun på ny at arbejde på universitetet.

Omkring 1981/82 købte hun på grund af uoverensstemmelser mellem hende og hendes mand et hus til sig selv. Det var et stort hus. Hendes mand vidste, at hun havde arvet, men ikke hvor meget. På grund af uoverensstemmelserne, ville hun ikke opbevare pengene og værdigenstandene hjemme. Senere solgte hun huset og købte et mindre.

Det var vanskeligt at overføre penge til Danmark via en bank, så den eneste løsning var at bruge kurer. Hun talte med sagsøgeren om denne fremgangsmåde.

Da hun begyndte at sælge ud af de arvede effekter, kendte hun ikke effekternes samlede værdi.

Den første overførsel af arv til sagsøgeren fandt sted omkring 1988. Der er i perioden 1988-91 overført 225.000 egyptiske pund. I 1992 overførtes 75.000 og i 1993 120.000. I 1995 overførtes 70.000, i 1996 12.000 og i 1997 22.000 egyptiske pund.

Den sidste overførsel skete formentlig i 1997. Over hele perioden er der overført 529.000 egyptiske pund. Hun fik selv ca. 300.000 egyptiske pund i arv.

Hun var statsansat, da hun arbejdede på universitetet. Statsansatte tjener meget lidt i Egypten, og hendes løn var ca. 500 egyptiske pund om måneden. Oplysningerne i brevet fra universitet i Alexandria om hendes lønforhold kan godt passe, men hun har indimellem fået nogle tillæg for afholdte eksaminer.

Hun blev separeret i 1991, og samme år flyttede hun fra manden.

Hun var med til mødet hos Skatteankenævnet, hvor hun blev udspurgt om arven. Det kan godt passe, at hun oplyste, at der var 50.000 egyptiske pund i kontanter, men i forhold til boets samlede størrelse betragter hun dette som et mindre beløb.

Hun har ingen dokumentation for salget af morens villa. Der sker ingen tinglysning eller registrering af salg af fast ejendom i Egypten, men der forelægges en kontrakt med bekræftet underskrift i retten.

Hun bor i dag i en ejerlejlighed, som hun købte i 1991.

De smykker, antikviteter mv., som hun og sagsøgeren arvede, solgte hun privat lidt efter lidt fra slutningen af 1980'erne og frem til 1990. Hun har derfor ingen dokumentation for salgene.

Procedure

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han på tilstrækkelig vis har godtgjort, at de beløb, som han gennem årene har modtaget fra Egypten og selvangivet, hidrører fra den arv, som moren efterlod sig ved sin død i 1978. Det forhold, at der ikke findes mulighed for at dokumentere realisering af aktiverne og overførelsen af midlerne til ham på anden måde end ved forklaringer, bør ikke komme A til skade. Det har således efter omstændighederne formodningen for sig, at det forholder sig som forklaret af ham og hans søster, når henses til bl.a.,

at

hans søster ikke har haft mulighed for eller anledning til at give ham gaver i det påståede omfang,

at

han siden 1988 har oplyst om de midler, han modtog som arv fra Egypten,

at

det beror på irrelevante tilfældigheder, at der er tale om mange mindre beløb i forskellige valutaer, og

at

den ubetydelige forskel i forklaringerne om pengestrømme hænger sammen med det forhold, at det vedrører formidling mellem søskende.

Skatteministeriet har til støtte for påstanden om frifindelse anført, at A ikke har godtgjort, at de modtagne beløb er skattefri udbetaling fra Egypten af arv efter As mor og ikke en skattepligtig indtægt. Der påberåbes i denne sag helt usædvanlige omstændigheder, som fører til, at A bærer en tung bevisbyrde for sit standpunkt. Skatteministeriet har herved særligt gjort gældende,

at

den påståede udbetaling af arv er sket 15-20 år efter dødsfaldet,

at

A ikke er fremkommet med nogen fyldstgørende forklaring på, hvorfor arven først er udbetalt mange år efter dødsfaldet,

at

der ikke er fremlagt dokumentation for, at dødsboet havde en sådan værdi, at A kan have modtaget beløb af den påståede størrelse herfra, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmene, herunder at beløbene hidrører fra As søster,

at

der ikke er overensstemmelse mellem søsterens udokumenterede oplysninger om størrelsen af den til A udbetalte arv efter moren og de af A afgivne oplysninger om modtaget arv, og

at

A ikke til de danske skattemyndigheder har selvangivet en formue i Egypten.

Det er således udokumenteret, at de omtvistede beløb er arv efter As moder, hvorfor A med rette er blevet beskattet af beløbene, jf. statsskattelovens § 4.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, Skatteministeriet har anført, tiltræder landsretten, at der i sagen foreligger sådanne usædvanlige konkrete omstændigheder, at A ikke alene ved sin og søsterens forklaring har godtgjort, at de omtvistede beløb har den karakter, som A har påstået.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 20.000 kr. til Skatteministeriet.

Omkostningsbeløbet forrentes efter renteloven.