Betaler du ikke en rykker fra det offentlige til tiden, vil gælden blive sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Vil du gerne betale af på din gæld helt eller delvist, skal du ringe til Gældsstyrelsen på 70 15 73 04. Vi kan også hjælpe dig med et overblik over, hvad du skylder til det offentlige, og sende en gældsoversigt til dig.

Er du uenig i størrelsen eller eksistensen af gælden, så skal du kontakte den myndighed, du skylder pengene til.

Det kan fx være:

  • Studiegæld: Kontakt Udbetaling Danmark
  • Restskat: Kontakt Skattestyrelsen på 72 22 18 18
  • Boligsikring: Kontakt Udbetaling Danmark
  • Togbøder: Kontakt DSB


Har du spørgsmål til gæld, så ring til Gældsstyrelsen på 70 15 73 04.