Dato for udgivelse
19 Dec 2005 10:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Nov 2004 13:43
SKM-nummer
SKM2005.509.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, S-2113-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Passiv skattesvig, bødedom, sagens alder, strafudmåling
Resumé

T var tiltalt for overtrædelse af skattekontrolloven, idet han undlod at underrette skattemyndighederne om, at hans indkomst for 1997 var ansat for lavt med 106.800 kr. Den unddragne skat beløb sig til 62.887 kr. Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om en takstmæssig bøde på 95.000 kr. Byretten idømte en bøde på 30.000 kr. Der blev herved taget hensyn til forholdets alder og sagens samlede behandlingstid. Landsretten forhøjede bøden til 60.000 kr. under hensyn til størrelsen af det unddragne beløb og forholdets alder.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 16, stk. 3, jf. stk. 1


Vestre Landsrets dom af 25. november 2004, 3. afdeling, S-2113-04

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Anne Vibeke Gregersen).

Afsagt af landsdommerne

Henrik Estrup, Inger Nørgaard og Mette Langborg Christiansen (kst.)

----------

Haderslev byrets dom af 26. juli 2004, 871/2003

Anklageskrift er modtageeden 12. november 2003.

T er tiltalt for overtrædelse af

skattekontrollovens § 16. stk. 3, jf. stk. 1.

ved i 1998 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden 4 uger efter modtagelse af meddelelse om ansættelse af indkomst for 1997 at underrette skattemyndigheden om, at hans indkomst var angivet for lavt med kr. 160.800,-, hvorved han unddrog det offentlige skat med kr. 62.887,

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på ikke under 95.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig, subsidiært påstået rettens mildeste dom.

Under sagen er der bl.a. dokumenteret kopi af låneaftale dateret 1. januar 1997 mellem tiltalte og B/B Invest ApS samt kontospecifikation udskrevet 4. juni 1998 vedrørende selskabet B Invest ApS og (med håndskrift tilføjet) C-Byg

Forklaringer

Tiltalte har forklaret, at selskabet C-Byg ApS (tidligere Brdr. B ApS) blev etableret omkring 1990 med hans bror som ejer. Selskabet udførte opgaver inden for murerfaget. I selskabet blev der efterhånden ansat 7-8 personer, herunder også ham (tiltalte) selv. Han arbejdede som murer og fik løn. Han husker ikke, hvor stor lønnen var. Han var ansat indtil 1997, hvor aktiviteterne i selskabet vistnok stoppede. I hvert fald var aktiviteterne stoppet flere år før konkursen i 1999. Det var hans bror og svigerinde, der stod for lønudbetalingen fra C-Byg. I 1997 havde han ikke arbejde andre steder. Foreholdt bilag 19, side 5, forklarede han, at de månedlige udbetalinger på 13.400 kr. vedrører lån. På det tidspunkt opholdt han sig i Tyskland, Norge og Sverige, hvor han opsøgte mulige projekter, han ville stå for selv. Han havde sparet 43.000 kr. sammen, som han levede af. Lånene blev brugt til at sikre, at hans hustru kunne betale ydelser på den faste ejendom. På det tidspunkt gik deres ægteskab ikke så godt, men han ville sikre, at hans hustru og børn kunne blive boende i huset. Aftalen med hans bror var, at lånene skulle betales tilbage, når han fik mulighed herfor. Lånene er endnu ikke tilbagebetalt heller ikke delvist. Hans projekter i udlandet mislykkedes. Han har også tidligere modtaget penge af sin bror. Han har ikke haft noget med regnskaberne for C-Byg at gøre, Han mener, at låneaftalen er den, der i kopi er fremlagt, i sagen som bilag 25. Han mener at huske, at C-Byg ikke havde aktiviteter i 1997, da driften vistnok allerede da var indstillet. Da han efter sit udlandsophold kom tilbage til Danmark, startede han virksomheden B Byggefirma sammen med sin hustru.

Vidnet V.1 har forklaret, at hun er gift med V.2, der er bror til tiltalte. Hun er uddannet revisor, men hun har ikke arbejdet som revisor de seneste 14 år. Hun har ikke været ansat i eller arbejdet for selskabet C-Byg ApS, men hun har givet en hånd med, når det kneb med papirarbejdet. Eksempelvis har hun lejlighedsvis foretaget indtastning af oplysninger i edb-systemet og ført grøn kassekladde. Når hun bogførte, skete dette udelukkende på grundlag af de bilag hun havde. Hun kender intet til grundlaget for disse bilag. Hun har overfladisk kendskab til, at tiltalte i 1997 lånte nogle penge af selskabet B Invest ApS, men hun kender intet til baggrunden for lånet. Hun har ikke spurgt sin ægtefælle eller tiltalte nærmere ud om lånet, fordi hun syntes, at lånet ikke kom hende ved. Lånet bogførte hun som løn, fordi hun på det tidspunkt ikke kendte noget til låneaftalen. Hun ved ikke om tiltalte i 1997 var ansat i selskabet C-Byg ApS. Foreholdt sagens bilag 19 forklarede hun, at det er hende, der har bogført de månedlige beløb på 13.400 kr. som løn til tiltalte. Grundlaget herfor var udelukkende, at hun kunne se af bankbilag mv., at beløbene var hævet af tiltalte. På det tidspunkt kendte hun som sagt ikke til låneaftalen (bilag 25). Hun lavede ikke det endelige regnskab for 1997 for selskaberne C-Byg ApS og B Invest ApS, så hun kender ikke til, om lønudbetalingerne senere blev rettet til låneudbetalinger.

Vidnet V.2 har forklaret, at han for år tilbage stiftede selskabet B Invest ApS. Han var eneejer af dette selskab, som blev likvideret som solvent for et par år siden. Selskabet var først og fremmest et investeringsselskab, og der var derfor ikke noget ansat personale. Han stod selv for bogføringen, som han fik hjælp til af sin hustru,når det kneb. Selskabet fungerede via en mellemregninskonto som financieringsselskab for C-Byg ApS, som han også ejede. C-Byg ApS var en murerforretning med flere ansatte. Personalet kom fra en murerforretning, C-Byg, som hans bror, tiltalte, tidligere havde drevet i personligt regi. Bogføringen skete på samme måde som i investeringsselskabet. I årene forud for 1997 var tiltalte ansat i C-Byg ApS som daglig leder og håndværker. Anpartsselskabet gav til at begynde med overskud, men senere underskud. Han går ud fra, at selskabet havde underskud i 1997. Foreholdt bilag 25 forklarede han, at baggrunden for låneaftalen med stor sikkerhed er, at han ikke havde lyst til at tabe flere penge på de aktiviteter, der var i C-Byg ApS. Han ønskede derfor heller ikke at udbetale løn til tiltalte. Han mener, at der ikke var reelle aktiviteter i C-Byg ApS i 1997, selv om han havde håb om, at selskabet kunne vende tilbage til en situation med overskud under en ny daglig leder. I hvert fald var 1997 det år, byggeselskabets aktiviteter endeligt stoppede. Låneaftalen (bilag 25) blev oprettet, for at han kunne sikre sig tilbagebetaling af beløbene på 13.400 kr. Beløbene er ikke tilbagebetalt hverken helt eller delvist. Foreholdt bilag 19 forklarede han, at regnskabet vedrørende C-Byg ApS blev ført på den computer, som selskabet B Invest ApS havde. Det var en tysk computer, og computeren kunne derfor ikke skrive æ, ø og å. Beløbene på 892,80 kr., 26.176,74 kr. og 186.976,74 kr. anført side 1-3 i bilaget ud for teksten "Korr l'n. S'ren" og beløbene anført ud for samme tekst side 4 i bilaget er nok tastet ind på grundlag af bankudtog. Han kan ikke sige, hvad beløbet på 186.976,74 kr. nærmere vedrører, men det vedrører ikke skat af 12 x 13.400 kr. Han mener som sagt ikke, at der i 1997 var aktiviteter i C-Byg ApS, da låneaftalen (bilag 25) i såfald forekommer ham ulogisk. Han er ikke i tvivl om at beløbene på 12 x 13.400 kr. i selskabet B Invest ApS blev bogført som lån og senere nok i 1998 eller 1999 - afskrevet som uerholdelige fordringer. Han mener, at lønsedler så ud som vist i underbilag til bilag 24. Andre bilag fremlagt som underbilag til bilag 27 kom vist nok fra banken.

Vidnet V.3 forklaret, at hun som skatterevisor i ... Kommune har forestået den kommunale skattemæssige behandling af sagen. Ifølge lønindberetninger udgjorde tiltaltes løn hos C-Byg ApS i 1995 og 1996 henholdsvis lidt under 100.000 kr. og 160.000 kr. Der blev ikke indeholdt A-skat for disse beløb. For 1997 er der løbende bogført en månedlig løn på 13.400 kr. til tiltalte. C-Byg ApS havde ingen bankkonto, men udelukkende en mellemregningskonto med B Invest ApS. Tiltalte har ikke påklaget den administrative skatteansættelse for 1997 til skatteankenævnet.Vidnet forklarede i øvrigt i overensstemmelse med det i bilag 21 anførte.

Rettens bemærkninger

Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at tiltalte i årene før 1997 var ansat i selskabet C-Byg ApS, og at han i 1995 og 1996 herved tjente henholdsvis ca. 100.000 kr. og ca. 160.000 kr., som der ikke blev indeholdt A-skat af. Det lægges endvidere til grund, at lønudbetalingerne skete via selskabet B Invest ApS.

Det er ubestridt, at tiltalte i 1997 fik udbetalt 12 x 13.400 kr.. eller i alt 160.800 kr. fra selskabet B Invest ApS, og at disse udbetalinger blev bogført som løn i selskabet C-Byg ApS.

På denne baggrund og efter oplysningerne om at vidnerne V.2 og V.1 selv stod for bogføringen i selsskaberne C-Byg ApS og B Invest ApS, er det - uanset låneaftalen dateret 1. januar 1997 og forklaringen fra tiltalte og vidnerne V.2 og V.1 - tilstrækkeligt bevist, at beløbene på 12 x 13 .400 kr. skattemæssigt må betragtes som lønudbetalinger, og at dette har stået klart for tiltalte. Tiltalte er derfor skyldig efter anklageskriftet.

Straffen udmåles efter skattekontrollovens § 16, stk. 1 og stk. 3, til en bøde på 30.000 kr. Der er ved udmålingen af bøden taget hensyn til forholdets alder og sagens samlede behandlingstid.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 14 dage

Thi kendes for ret

Tiltalte T skal betale en bøde på 30.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i14 dage

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 25. november 2004, 3. afdeling, S-2113-04

Retten i Haderslev har den 26. juli 2004 afsagt dom i sagen i 1. instans (871/2003).

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse og mest subsidiært stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse således, at bøden forhøjes til 95.000 kr.

ToldSkat har i brev af 15. september 2004 til Statsadvokaten oplyst, at årsopgørelsen er udsendt ca. 14 dage efter udskrivningsdatoen den 17. marts 1998, og at årsopgørelsen ikke er kommet retur fra postvæsenet.

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.2, V.1 og skatterevisor V.3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke husker, om han i 1997 købte anparterne i C-Byg ApS. Han talte ikke meget med sin bror. Det var økonomien og ikke bogføringen i selskabet, der var årsag hertil. Den skriftlige låneaftale blev udarbejdet i 1997, inden tiltalte rejste til udlandet. Det kan godt passe, at det var nytårsdag. Han har ikke fået årsopgørelsen. Det kan godt være, at det var, fordi han ikke var hjemme, men han kan ikke svare på det, for han talte ikke meget med sin kone. Han har rejst siden 1997 og gør det den dag i dag. Han har ikke været til møde hos Skattevæsenet - enten har han ikke fået brevene med indkaldelserne eller også er han kommet hjem efter mødedatoerne. Han var i hele perioden tilmeldt folkeregisteret hos sin kone. Da han et halvt år for sent så brevet med kommunens skatteansættelse, bad han om genoptagelse af ansættelsen. Han fik nogle breve fra politiet, men er ikke blevet afhørt af politiet. Han mødte ikke under det første retsmøde i byretten, og grunden kan kun være, at han ikke har været hjemme. Hans bror har før hjulpet ham økonomisk - 2 eller 3 gange, og nogle af de beløb har han tilbagebetalt. Hans arbejde i Tyskland består i opsøgning af byggeprojekter. Sådanne aktiviteter havde han også haft før 1997. Han har ingen bilag for sine ophold i udlandet. Han kan ikke redegøre for, hvor meget han har været ansat i C-Byg ApS. I de senere år - de sidste 2 - har forholdet til hans kone været bedre, og hun har ringet til ham, når der er kommet post. Han har ikke hyppig kontakt til hjemmet. De 13.400 kr. gik hver måned direkte ind på kontoen til betaling af terminsydelser m.v.

V.2 har supplerende forklaret, at tiltalte var ansat som murer i C-Byg ApS. Det var meget muligt i 1995 og 1996, men han husker det ikke nærmere. Han går ud fra, at tiltalte fik løn. Han ydede lånet til tiltalte, fordi C-Byg ApS ikke rigtig havde penge til at klare driften. Så vidt han husker, var der i 1997 fortsat aktiviteter i selskabet med byggeaktiviteter i Tyskland, men aktiviteterne berettigede ikke til lønudbetaling. Han husker ikke, at C-Byg ApS i 1997 skulle være blevet overdraget til tiltalte. Vidnet mener, at det primært var hans kone, der forestod bogføringen i C-Byg ApS. Bogføringen var ikke stringent. Tiltalte fik ingen løn, men a conto beløb på lånet. Han har tidligere ydet lån til tiltalte. Han har et nært forhold til tiltaltes 3 børn. Han var klar over, at der var en risiko ved lånet, og at tiltaltes økonomi nok ikke ville blive bedre. Vidnet beskæftigede sig i 1997 ikke specielt meget med driften af C-Byg ApS. Har der været aktiviteter, har tiltalte forestået dem.

V.1 har supplerende forklaret, at hun ikke ved, om hun har anført korrektionerne på kontospecifikationen, hvor de 12 x 13.400 kr. er anført.

V.3 har supplerende forklaret, at skatten for 1995 og 1996 blev opkrævet som restskat - der var ikke af arbejdsgiveren indeholdt A-skat. Hun fandt ud fra bogføringsbilag ud af, at beløbene 12 x 13.400 kr. var betalt af C-Byg ApS.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Bøden findes under hensyn til størrelsen af det unddragne beløb og den tid, der er gået, siden forholdet blev begået, at burde fastsættes til 60.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 20 dage.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at bøden forhøjes til 60.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 20 dage.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.