Dato for udgivelse
03 Apr 2006 08:50
Dato for afsagt dom/kendelse
13 Mar 2006 10:04
SKM-nummer
SKM2006.188.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
8. afdeling, B-1114-05
Dokument type
Dom
Emneord
Omgørelse, salg, anparter, civilretlig, ugyldig, lagt, klart, frem
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren opfyldte betingelserne for vilkårsomgørelse i skatteforvaltningslovens § 29.

Sagsøgeren havde til en ansat solgt 70% af anpartskapitalen i et af sagsøgeren ejet holdingselskab. Baggrunden for salget var, at sagsøgeren på grund af sine vandelsforhold ikke kunne opnå spiritusbevilling til en cafe, der blev drevet af et af holdingselskabet helejet datterselskab.

Sagsøgeren gjorde under sagen gældende, at købesummen ved anpartskapitalen fejlagtigt var fastsat ud fra værdien af anparterne i holdingselskabet. Herved var anparterne overdraget til en betydelig "overpris", som konkret medførte, at sagsøgeren var blevet beskattet af en større avance ved salget. Sagsøgeren gjorde principalt gældende, at betingelserne for omgørelse af overdragelsen var opfyldt. Subsidiært gjorde sagsøgeren gældende, at aftalen om overdragelse af anparterne var civilretligt ugyldig, og at sagsøgeren som følge heraf kunne opnå omgørelse på ulovbestemt grundlag, uden at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 var opfyldt.

Landsretten lagde til grund, at oplysningerne om handlen ikke var indeholdt i sagsøgerens selvangivelse, og at holdingselskabets årsregnskaber fejlagtigt angav sagsøgeren som eneste hovedanpartshaver.

Landsretten fandt på denne baggrund ikke, at dispositionen var lagt klart frem for den skatteansættende myndighed, og betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 3, var derfor ikke opfyldt. I den forbindelse bemærkede landsretten, at det ikke kunne føre til noget andet resultat, at sagsøgeren havde givet oplysninger om anpartsoverdragelsen til en anden offentlig myndighed, som derefter af egen drift havde videregivet oplysningerne til skattemyndighederne.

Landsretten fandt endelig, at der ikke var noget holdepunkt for at anse overdragelsen af anparterne for civilretligt uvirksom, idet parterne efter indgåelsen af aftalen havde efterlevet denne.

Ministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 29
Henvisning
Processuelle regler 2006-1 O.1

Parter

A
(advokat Carsten Palsgaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Jakob Krogsøe ved advokatfuldmægtig Rune Derno).

Afsagt af landsdommerne

Eskild Jensen, Bjerg Hansen og Sune Poulsen (kst.)

Indledning

Den 20. juni 2002 solgte sagsøgeren, A, 70,4 % af anpartskapitalen i selskabet H1 Holding ApS til NN. overdragelsen af anparterne medførte en skattepligtig avance, og As skatteansættelse for 2002 blev derfor ændret, således at avancen på 1.284.800 kr. blev medregnet og beskattet som kapitalindkomst.

På denne baggrund anmodede A Skatteforvaltningen om tilladelse til skattemæssig omgørelse, idet han anførte, at der var sket en fejl ved beregningen af salgssummen for anparterne, som derfor ønskedes nedsat fra 1.636.800 kr. til 352.000 kr.

Skatteforvaltningen kunne ikke imødekomme anmodningen om skattemæssig omgørelse. A påklagede denne afgørelse til Ligningsrådet, der den 15. marts 2005 stadfæstede skatteforvaltningens afgørelse og således ikke fandt betingelserne for skattemæssig omgørelse i den dagældende skattestyrelseslovs § 37 C (nu skatteforvaltningslovens § 29) opfyldt.

Parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 13. maj 2005, har sagsøgeren, A, herefter principalt påstået sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 for omgørelse af aftalen af 20. juni 2002 om overdragelse af anparter fra ham til NN er opfyldt, således at de skattemæssige konsekvenser af anpartsoverdragelsen skal opgøres på grundlag af en salgssum på 352.000 kr.

A har subsidiært påstået Skatteministeriet dømt til at anerkende, at aftalen af 20. juni 2002 er uvirksom i civilretlig forstand, således at de skattemæssige konsekvenser af anpartsoverdragelsen opgøres på grundlag af en salgssum på 352.000 kr.

Skatteministeriet har over for begge As påstande påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Ved anpartsoverdragelsesaftale af 11. april 2002 solgte G1 Holding ApS hele anpartskapitalen på nominelt 200.000 kr. i Cafe H2 ApS til H1 Holding ApS under stiftelse. Stifteren af køberselskabet, der havde en anpartskapital på 125.000 kr. og en egenkapital på 500.000 kr., var A.

Købesummen var i aftalen fastsat til 2.325.000 kr., der skulle betales senest den 8. maj 2002. Overtagelsesdagen var fastsat til den 25. april 2002. Af aftalens § 7 fremgik det, at aftalen fra køberens side var betinget af, at køberen kunne opnå alkoholbevilling.

Der blev herefter hos Bevillingsnævnet søgt om godkendelse af, at A indtrådte i ledelsen af Cafe H2. På grund af As vandelsforhold meddelte bevillingsnævnet imidlertid den 14. juni 2002, at nævnet ikke kunne godkende dette.

Det blev derfor besluttet, at A skulle overdrage en del af anpartskapitalen i H1 Holding ApS til bestyreren af Cafe H2, NN, således at selskabet kunne opnå alkoholbevilling, jf. restaurationslovens § 14, stk. 3.

Ved anpartsoverdragelsesaftale af 20. juni 2002 med overtagelsesdag samme dag solgte A herefter 70,4 % af anpartskapitalen i H1 Holding ApS til NN bestående af nominelt 88.000 kr. anparter til en købesum på 1.636.800 kr. Købesummen skulle betales ved udstedelse af et gældsbrev på det nævnte beløb. Gældsbrevet skulle afdrages over 10 år og forrentes med en rentesats svarende til den enhver tid værende mindsterente, som skulle tillægges ved årsskiftet. Til sikkerhed for gældsbrevet fik A pant i de anparter i H1 Holding ApS, som NN købte.

Den første årsrapport for H1 Holding ApS, der omfattede perioden fra den 24. april 2002 til den 31. december 2002, blev underskrevet af A som direktør den 28. maj 2003. Af note 6 til regnskabet fremgår om nærtstående parter følgende:

"Nedenstående anses for nærtstående til selskabet:

Bestyrelse og direktion

Direktør A, ... (hovedaktionær)."

As indkomst- og formueopgørelse for 2002 - dateret den 26. juni 2003 - indeholder ikke oplysninger om overdragelsen af anparterne i H1 Holding ApS til NN.

Ved brev af 30. juli 2003 bekræftede A over for Bevillingsnævnet, at

"... NN har betalt kr. 168.410,00, jvf. gældsbrev af 20. juni 2002".

Ved brev af 28. januar 2004 ændrede Skatteforvaltningen As indkomstansættelse for 2002 med den ikke medregnede avance ved salget af anparterne i H1 Holding ApS på 1.284.800 kr., hvilket beløb blev beskattet som kapitalindkomst.

Ved brev af 30. april 2004 søgte advokat SL derefter på vegne af A om skattemæssig omgørelse. I brevet hedder det bl.a.:

"...

blev parterne enige om, at man i stedet for overdragelse af anpartskapitalen i Cafe H2 ApS ønskede at overdrage 70,4 % af anpartskapitalen i H1 Holding ApS, således at der blev overdraget nom. kr. 88.000,00 anparter i dette selskab til NN fra A.

Ingen af parterne var imidlertid opmærksom på, at egenkapitalen i selskabet på handelstidspunktet alene udgjorde kr. 500.000,00, idet der ved stiftelsen af H1 Holding ApS den 24. april 2002 var indskudt kr. 500.000,00 til kurs 400, således at selskabets anpartskapital udgjorde kr. 125.000. ...

H1 Holding ApS' betaling af restkøbesummen for anparterne i Cafe H2 ApS blev finansieret ved lån fra A stort kr. 1.866.190,00, hvilket fremgår af årsrapporten fra H1 Holding Aps for tiden 24.04.02 til 31.12.02.

...

Købesummen for anparterne blev derfor fejlagtigt fastholdt som værende kr. 1.636.800,00, idet H1 Holding ikke i tiden fra stiftelsen og frem til salget af anparterne, havde generet nogen indtjening, der kunne begrunde en merpris . ...

Ved undertegnedes skrivelse af 21. juni 2002 blev samtlige dokumenter, herunder anpartsoverdragelsesaftalen mellem A og NN af 20. juni 2002 fremsendt til Bevillingskontoret . ...

De relevante dokumenter er ifølge oplysninger fra både Bevillingskontoret og Skatteforvaltningen blevet fremsendt til Skattemyndighedernes orientering,

...

Da A ikke har været af den opfattelse at der var realiseret nogen skattepligtig avance har denne ikke selvangivet nogen avance for 2002, hvilket ligeledes er udtryk for at parterne ved en fejl har anført købesummen som kr. 1.636.800,00 kr.

De privatretlige virkninger af dispositionsændringen er endvidere enkle og overskuelige, idet der anmodes om tilladelse til at nedsætte overdragelsessummen til den reelle værdi kr. 352.000, og udover nedsættelse af købesummen vil eneste virkning være at der tillige sker en tilsvarende nedskrivning af det oprettede gældsbrev."

Ved brev af 10. august 2004 sendte A orientering til Bevillingsnævnet om, at

"NN har afregnet sit afdrag iht oprettet gældsbrev".

Ligeledes den 10. august 2004 traf Skatteforvaltningen afgørelse om, at anmodningen om omgørelse ikke kunne imødekommes, idet dispositionen ikke fandtes klart at være lagt frem, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 37 C, stk. 1, nr. 3.

Skatteforvaltningen fandt derimod, at de øvrige betingelser for omgørelse i skattestyrelseslovens §37 C, stk. 1, var opfyldt, herunder betingelsen i bestemmelsens nr. 2 om, at dispositionen utvivlsomt skal have haft væsentlige utilsigtede skattemæssige virkninger.

Af skatteforvaltningens sagsreferat om afgørelsen fremgår om regnskabet for 2002 for H1 Holding ApS og de personlige selvangivelser for samme indkomstår for A og NN bl.a. følgende:

"A afleverer sin selvangivelse med regnskab dateret den 26. juni 2003 til skatteforvaltningen.

Der er ikke i regnskabet selvangivet renteindtægt vedr. udlån til NN, ligesom der ikke er angivet et tilgodehavende på 1.636.800 kr. plus renter fra den 20/6-2002 til den 31/12-2002.

På side 6 i A's regnskab fremgår følgende:

H1 Holding ApS, nom. 125.000 kr.:

Årets tilgang

500.000

A medregner samtlige anparter i sin formueopgørelse. Der er således intet i selvangivelsen som angiver at der er solgt anparter i H1 Holding ApS.

Af årsopgørelsen for NN ... for indkomståret 2002 fremgår der ingen renteudgift og gæld på lån til A. NN ... indsender ligeledes ikke kapitalforklaring, som angiver at han er hovedanpartshaver."

Afgørelsen blev af advokat SL påklaget til Ligningsrådet.

I forbindelse med behandlingen af sagen i Ligningsrådet anførte advokat CJ, der var indtrådt i sagen som advokat for A, bl.a. følgende i et brev af 25. februar 2005:

"A og bestyrer NN har ingen indsigt i hverken selskabs- eller skatteforhold. Førstnævnte oplyser, at han anmodede advokat SL om at løse bevillingsproblemet med bestyrer NN som anpartshaver.

Skatteproblemet er alene opstået som følge af, at advokat SL ikke var opmærksom på, at købesummen for anparterne i Cafe H2 ApS ikke kan anvendes som købesum for anparterne i H1 Holding ApS, hvor egenkapitalen på handelstidspunktet alene udgjorde kr. 500.000,00. ...

...

Da skatteansættelsen alene hviler på en åbenbart fejlagtig disposition, der ikke har haft til hensigt at spare skat, men alene skyldes mangelfuld advokatrådgivning, og da dispositionen har været lagt klar frem for myndighederne, er omgørelsesbetingelserne opfyldt."

Den 15. marts 2005 stadfæstede Ligningsrådet afgørelsen fra kommunen.

Parterne har været enige om, at der ved As salg af anparterne i H1 Holding ApS til NN fremkom en skattepligtig avance på 1.284.800 kr. Uenigheden mellem parterne har således alene vedrørt spørgsmålet, om betingelserne for omgørelse er opfyldt.

Forklaringer

A har forklaret, at H1 Holding ApS fortsat ejer Cafe H2. NN ejer fortsat 70,4 % af anparterne i holdingselskabet. Alkoholbevillingen er på plads, og restauranten "kører". Den ejerstruktur, som blev etableret i 2002, forventes fortsat opretholdt. Det er alene prisen i overdragelsesaftalen mellem ham og NN, som skal ændres og intet andet.

Baggrunden for salget i 2002 til NN var, at han ikke selv kunne opnå alkoholbevilling. Det var advokat SL, der valgte, at salget skulle ske som salg af anparter i holdingselskabet og ikke i Cafe H2 ApS. Advokaten, der var formand for bestyrelsen, fungerede som rådgiver under hele forløbet.

Han har ikke nogen fornemmelse af, hvorfor salget blev tilrettelagt som sket, og der fandt ikke nogen nærmere drøftelse sted heraf. Salgsprisen for anparterne blev fastsat ud fra, hvad han selv havde givet for anparterne. Han troede ikke, at der var skattemæssige konsekvenser forbundet med salget, og han blev ikke oplyst herom.

Der blev givet oplysning til bevillingsmyndighederne om salget af anparterne til NN, idet formålet med salget af en majoritetsandel af anparterne til NN var, at driften kunne gå videre. Han gik ud fra, at advokat SL sørgede for eventuel underretning af andre myndigheder. Salget blev ikke lagt frem for skattemyndighederne, idet han gik ud fra, at der ikke skulle svares skat i forbindelse hermed. Der var ikke nogen intention om at skjule noget i forhold til skattemyndighederne.

Da han senere modtog en agterskrivelse fra skattemyndighederne om beskatningen, fik han et chok. Han kontaktede straks advokat SL, der udtalte, at det måtte bero på en fejl, og at han ville se nærmere på det.

NN har forklaret, at han købte 70,4 % af anparterne i holdingselskabet efter at have fået dem tilbudt af A, fordi alkoholbevillingen så kunne bevares. Der er ingen planer om at ændre noget på ejerstrukturen, men prisen for anparterne skal ændres, idet den blev sat for højt.

Han har ikke nogen forklaring på, hvorfor det var anparterne i holdingselskabet, han skulle overtage, i stedet for anparterne i driftsselskabet. Det blev overladt til advokat SL at få overdragelsen på plads. Han skrev bare under på de dokumenter, som advokat SL udfærdigede. Han havde ikke selv nogen rådgiver.

Han betalte omkring 1,6 mio. kr. for anparterne, selv om de kun var ca. 350.000 kr. værd, idet han troede, at det var en smart måde at gøre det på. Det blev ikke drøftet nærmere, og han spurgte heller ikke nærmere hertil. De gik ud fra, at der ikke var skattemæssige konsekvenser forbundet med dispositionen. Det mener han, at SL lovede dem. Han gik ud fra, at SL sørgede for at orientere de relevante myndigheder. Bevillingspolitiet blev orienteret om overdragelsen på et møde, hvor han og SL begge deltog.

Advokat SL har forklaret, at han var advokat for A i foråret 2002, hvor Cafe H2 blev sat til salg. Han ydede bistand i forbindelse med As køb af anparterne i cafeen. Der blev stiftet et holdingselskab, H1 Holding ApS, til at købe anparterne. A personligt indskød 500.000 kr. i holdingselskabet. Han kom med i bestyrelsen sammen med NN, der skulle stå for den daglige drift af cafeen. Der blev søgt om alkoholbevilling, men ansøgningen blev ikke imødekommet, og de havde derfor et problem. A og NN aftalte derfor, at sidstnævnte skulle overtage en majoritetsandel af anparterne.

Handlen blev tilrettelagt som salg af anparter i holdingselskabet, fordi det ikke skulle fremstå i pressen, som om cafeen blev handlet igen. Han var ikke involveret i selve drøftelserne om, hvordan handlen skulle tilrettelægges. Han har udarbejdet aftalen om overdragelse af anparterne til NN. Prisen blev ikke drøftet, idet det var prisen på cafeen, som var udgangspunktet ved videreoverdragelsen. Den skattemæssige risiko ved overdragelse af anparterne blev heller ikke drøftet, idet det ikke var hensigten, at der skulle være avance ved salget.

Købesummen blev tilvejebragt ved et lån fra A personligt. Det var tanken, at lånet på et senere tidspunkt skulle konverteres til kapital i holdingselskabet. Resultatet blev, at alkoholbevillingen kom på plads. Bevillingsmyndighederne fik alle papirer om dispositionen. Han var sammen med NN til et møde i august måned med politiet, hvor de fik at vide, at politiet ville sende papirerne til skattemyndighederne.

Hvis handlen i stedet var blevet tilrettelagt som salg af anparterne i cafeen, ville man nok have fået et problem i forhold til politiet, idet der i Cafe H2 ApS var en gæld på 1,8 mio. kr. til A, der herigennem eventuelt kunne få bestemmende indflydelse på cafeens drift.

Problemet i forhold til skattevæsenet har sin baggrund i, at lånet fra A ikke som forudsat blev konverteret til aktiekapital. NN er derfor kommet til at betale en overpris. Ved konvertering ville der være et problem i forhold til restaurationsloven, hvis gælden blev konverteret til kurs 100, men kursen kunne være fastsat anderledes.

Meddelelserne til bevillingsmyndighederne om NNs betaling af afdrag på gældsbrevet er ikke udfærdiget af ham, men han var meget opmærksom på, at der blev givet sådanne meddelelser, idet cafeen ellers kunne risikere at miste alkoholbevillingen.

Procedure

Sagsøgeren, A, har til støtte for sin principale påstand anført, at omgørelse indebærer, at en privatretlig disposition gives et andet indhold med deraf følgende skattemæssige konsekvenser. Omgørelse er relevant i den situation, hvor skatteansættelsen er opgjort korrekt, men hvor det efter en konkret vurdering vil forekomme urimeligt at gøre skattekravet gældende.

Fastsættelsen af købesummen for overdragelsen af anparterne i H1 Holding ApS beror åbenbart på en fejl, idet værdiansættelsen af de overdragne anparter fandt sted på et fejlagtigt grundlag, som hverken A eller NN havde tilstrækkelig indsigt til at opdage. Det fejlagtige grundlag betyder også, at sagsøgeren hverken vidste eller burde vide, at der skulle gøres regnskabsmæssige bemærkninger om overdragelsen eller selvangives nogen avance.

Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2, må forstås således, at skattetilsvaret skal komme som en overraskelse for skatteyderen. Efter de afgivne forklaringer er det utvivlsomt, at skattetilsvaret ikke blev drøftet i forbindelse med overdragelsen af anparterne. Det var endvidere ikke muligt at forudse, at der ville komme et skattetilsvar. Der er derfor utvivlsomt tale om utilsigtede skattemæssige virkninger.

Det væsentlighedskrav, der er indeholdt i nr. 2, skal ses i forhold til den enkelte skatteyder, og det må utvivlsomt med den betydelige avance være opfyldt i denne sag.

Sagsøgeren har videre henvist til, at skattemyndighederne har lagt til grund, at betingelserne i nr. 2 var opfyldt.

Betingelsen for omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 2, er derfor opfyldt.

I relation til betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 3, har sagsøgeren gjort gældende, at dispositionen utvivlsomt er lagt klart frem for bevillingsmyndighederne, der har orienteret skattemyndighederne. Det er ikke kun i relation til skattemyndighederne, at en disposition kan være lagt klart frem. En forglemmelse af at fremlægge forholdet for skattemyndighederne afskærer ikke en skatteyder fra at opnå tilladelse til omgørelse, hvis der ikke subjektivt foreligger noget dadelværdigt forhold, og dispositionen har været lagt klart frem for en anden myndighed.

A har ikke været klar over, at dispositionen skulle oplyses særskilt til skattemyndighederne. Han har vedvarende oplyst alt til bevillingsmyndighederne, og han er gået ud fra, at oplysninger om dispositionen dermed ville tilgå skattevæsenet.

Betingelsen for omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29. stk. 1, nr. 3, er derfor også opfyldt.

A har til støtte for sin subsidiære påstand anført, at aftalen ikke er ugyldig, men må anses for uvirksom ud fra forudsætningsbetragtninger. Aftalen må forstås i overensstemmelse med baggrunden for aftalen og parternes fælles forståelse af denne, der i denne sammenhæng var, at der ikke skulle udløses skattetilsvar som følge af overdragelsen af anparterne. Der er svigtet en forudsætning for aftalen, ved at der blev udløst skat som følge af overdragelsen, og parterne har sammenfaldende interesser i omgørelse, som derfor bør kunne ske.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har til støtte for påstanden om frifindelse anført, at udgangspunktet i sagen må tages i skatteforvaltningslovens § 29. Civilretten er styrende for skatteretten, men er der en gang gennemført en civilretlig disposition, følger de skattemæssige konsekvenser heraf. En ny disposition udløser nye skattemæssige konsekvenser, men en allerede gennemført civilretlig disposition kan kun omgøres med skattemæssig virkning, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt.

Efter § 29, stk. 1, nr. 2, skal en disposition utvivlsomt have haft uforudsete virkninger. Hvis de skattemæssige virkninger er åbenbare og burde have været forudset, kan omgørelse ikke ske. Der gælder således reelt et krav om god tro.

I denne sag er sagsøgeren blevet beskattet af anpartsafståelsen efter aftalen, og det eneste uforudsete er, at dispositionen efterfølgende er blevet opdaget af skattemyndighederne. Der er således ikke tale om, at dispositionen har haft utilsigtede skattemæssige virkninger.

Betingelsen i § 29, stk. 1, nr. 3, om, at dispositionen skal være lagt klart frem, indebærer, at skattemyndighederne i det fremlagte materiale skal kunne konstatere dispositionens eksistens og indhold. Der skal således være handlet loyalt i forhold til skattemyndighederne.

Anpartsoverdragelsen er på ingen måde lagt frem for den skatteansættende myndighed, idet der dels er direkte forkerte, dels ufuldstændige oplysninger i regnskabsmaterialet fra sagsøgeren og H1 Holding ApS, hvori det ikke er oplyst, at overdragelsen havde fundet sted.

Det opfylder ikke lovens krav, at der er givet meddelelse om dispositionen til en anden myndighed. Betingelsen om, at en disposition skal være lagt klart frem, skal forstås i forhold til skatteforvaltningen. Bevillingsmyndighedernes fremsendelse af modtaget materiale til skatteforvaltningen sker ikke systematisk, og det er uden betydning, hvilken viden bevillingsmyndighederne, der ikke har noget at gøre med sagsøgerens skatteansættelse, har haft.

Vedrørende anbringendet om en ulovbestemt adgang til at tillade omgørelse ud fra forudsætningsbetragtninger har Skatteministeriet bestridt, at en sådan mulighed foreligger. I den foreliggende situation er aftalen gyldig, den er effektueret, og den har haft virkning mellem parterne i 2 år. Der forsøges nu foretaget vilkårsjustering på grundlag af enighed mellem parterne herom. Aftalen er imidlertid på ingen måde bortfaldet, og i denne situation er der ikke en parallel adgang til at omgøre aftalen med virkning for den oprindelige skatteansættelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Den disposition, A ønsker omgjort, var ikke omtalt i årsregnskabet for 2002 for H1 Holding ApS. Det fremgår derimod af årsregnskabet, at A var hovedaktionær i selskabet.

Dispositionen fremgår heller ikke af As personlige indkomst- og formueopgørelse for 2002, idet det deri tværtimod er angivet, at han fortsat den 31. december 2002 ejede alle anparterne i H1 Holding ApS. A selvangav heller ikke noget tilgodehavende hos NN i henhold til gældsbrevet eller nogen renteindtægt i forbindelse med gældsbrevet.

Heller ikke NN har efter det oplyste oplyst om overdragelsen i sin selvangivelse.

Efter skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 3, og forarbejderne til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 C, stk. 1, nr. 3, skal en disposition, for at kunne omgøres fra begyndelsen være lagt klart frem for den skatteansættende myndighed.

Da der hverken i årsregnskabet for H1 Holding ApS eller i As personlige indkomst- og formueopgørelse er oplyst om overdragelsen af anparterne i H1 Holding ApS til NN, er betingelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 3, ikke opfyldt.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at A har givet oplysninger om overdragelsen til en anden offentlig myndighed, som derefter har videregivet oplysningerne til skattemyndighederne.

Skatteministeriet frifindes derfor for As principale påstand.

Ved skattestyrelsesloven og nu videreført i skatteforvaltningsloven skete der en lovfæstelse af mulighederne for at omgøre civilretlige dispositioner i skattemæssig henseende. Landsretten finder ikke, at der er noget holdepunkt for på ulovbestemt grundlag at anse den civilretlige disposition om overdragelse af 70,4 % af anparterne i H1 Holding ApS, som har været efterlevet af parterne siden 2002, for uvirksom.

Skatteministeriet frifindes derfor også for As subsidiære påstand.

Efter sagens udfald skal A som den tabende part betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 60.960 kr. Beløbet, som indeholder moms, dækker Skatteministeriets udgifter til advokatbistand med 60.000 kr. og 960 kr. til materialesamling. Landsretten har ved afgørelsen lagt vægt på sagens værdi og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 60.960 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter