Hvis kravet om at arbejde mindst halvdelen af arbejdstiden i Sverige, ikke er opfyldt i nogen 3-måneders-periode, skal løn optjent i disse perioder fra hjemmearbejdsdage og andet arbejde uden for Sverige beskattes i Danmark.

Bemærk, at 3-måneders perioden ikke nødvendigvis opgøres ud fra hele kalendermåneder.  Opgørelsen af den første og sidste måned kan ske med udgangspunkt i hver dag i måneden. Fx kan en 3-måneders-periode være fra den 8. januar til den 7. april eller fra den 15. januar til den 14. april.

For de øvrige måneder tages udgangspunkt i kalendermåneder, medmindre at opfyldelsen af 50 pct.´s arbejdstid i Sverige kan ske ud fra opgørelse af en anden 3-måneders-periode end kalendermåneden. En kalendermåned kan henføres til flere 3-måneders-perioder, og en 3-måneders periode kan begynde før og slutte efter et årsskifte.

Hvis mindst halvdelen af arbejdstiden kan henføres til Sverige i en given 3-måneders-periode, skal hele lønnen denne periode fra din svenske arbejdsgiver beskattes i Sverige.