Mange oplever, at bogføring er besværligt og tidskrævende. Vi har samlet lidt vejledning til at hjælpe dig i gang med bogføringen.

Det bedste råd, vi kan give dig, er at bogføre løbende og holde styr på dine fakturaer (bilag), da man hurtigt mister overblikket.

Se, hvad du skal gøre med din faktura, når du har købt eller solgt en vare til din virksomhed.

  1. Du køber varer til din virksomhed og får en faktura. Hvis du sælger varer til en kunde, skal du udstede en faktura til kunden og lave en kopi til dit regnskab.

    Dekorativ

  2. Giv din faktura et fortløbende fakturanummer, fx 1, 2, 3, 4 osv.

    Dekorativ

  3. Bogfør købet eller salget ved at skrive beløbet ind i din bogføring under den rigtige kategori (konto), fx Salg af varer eller Køb af varer.

    Dekorativ

  4. Sæt eventuelle papirbilag i nummerorden i et ringbind.

    Dekorativ

  5. Gem fakturaen i 5 år efter regnskabsåret udløb. Du må gerne gemme dem elektronisk.

    Dekorativ

  6. Så er du færdig med at bogføre.

    Dekorativ

Se, hvordan du bogfører i videoen her:

Dobbelt bogholderi - bogføring i balance

Når du bogfører dine indtægter og udgifter, skal du følge princippet om dobbelt bogholderi. Det betyder, at hver gang, du har haft en indtægt eller udgift, skal du bogføre samme beløb på debet og kredit.  

Eksempel på, hvordan du bogfører en indtægt

Har du en indtægt fra et salg til en kunde, bogfører du dels beløbet som kredit (indtægt) fx på kontoen Salg af varer , og dels som debet (indsat) fx på kontoen Bank .

Er du momsregistreret, bogfører du beløbet for indtægten eksklusiv moms som kredit (indtægt) fx på kontoen Salg af varer . Beløbet for moms bogfører du som kredit (skyldig) på kontoen Salgsmoms , og så bogfører du hele beløbet inklusiv moms som debet (indsat) fx på kontoen Bank .

Eksempel på, hvordan du bogfører en udgift

Køber du varer til videresalg, bogfører du dels beløbet som debet (udgift) fx på kontoen Køb af varer , og dels som kredit (hævet) fx på kontoen Bank.

Er du er momsregistreret, bogfører du beløbet for udgiften som debet (udgift) fx på kontoen Køb af varer.  Beløbet for moms bogfører du som debet (til gode) på konto Købsmoms. Hele beløbet inklusiv moms bogfører du som kredit (hævet) fx på kontoen Bank .

Få hjælp med bogføringsguiden

Bogføringsguiden hjælper dig til, hvordan du skal bogføre dine konkrete fakturaer, så du får de rigtige fradrag og får bogført dem på de rette konti. Guiden er bygget op omkring en række spørgsmål, som du besvarer om din faktura, og ender med et forslag til, hvordan du skal bogføre det. Herefter skal du bogføre forslaget i dit regnskab eller bogføringsprogram.

Prøv bogføringsguiden

Læs om fradrag for virksomhedens udgifter

Se video om bogføringsguiden:

Debet, kredit og dobbelt bogholderi kan være svært at forstå. Prøv at bogføre en indtægt og en udgift i øvelserne her, og få styr på, hvor beløbene skal stå, når man bogfører.

Prøv af bogføre en indtægt

Prøv at bogføre en udgift