Reglerne om partshøring på myndighedens initiativ har til formål at sikre, at sagens parter får lejlighed til at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag, inden sagen afgøres. Denne ret for parten til at få lejlighed til at påpege misforståelser, unøjagtigheder eller ufuldstændigheder i det  foreliggende sagsmateriale, vil kunne medvirke til at sikre, at myndighedens afgørelser træffes på det bedst mulige faktiske grundlag.
 FVL ndeholder regler om partshøring. Reglerne betyder, at hvis en part i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, må myndigheden ikke træffe afgørelse, før parten er gjort bekendt med oplysningerne og har haft lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Herudover findes der i FVL § 19, stk. 2, en række nærmere opregnede tilfælde, hvor der undtagelsesvis ikke er pligt til partshøring. Endelig fremgår det af FVL § 20, at i sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en part kan ændre en afgørelse, kan partshøring undlades, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det.   
SSL indeholder detaljerede regler om partshøring i form af krav om agterskrivelser og udarbejdelse af sagsfremstilling, men dette udelukker ikke, at reglerne i FVL har en udfyldende selvstændig betydning for de afgørelser, der træffes efter disse regler. Bortset fra sådanne afgørelser har reglerne i FVL om partshøring endvidere direkte betydning for andre afgørelser, som skattemyndighederne træffer, eksempelvis afgørelser om bindende forhåndsbesked samt afgørelser vedrørende skatteopkrævning og afgørelser om skattetillæg.   
 
Agterskrivelser Der skal ifølge SSL § 3, stk. 4 udsendes agterskrivelse, når den kommunale skattemyndighed ønsker at Ny tekst startændre den del af grundlaget for enNy tekst slutNy tekst startskatteansættelse, der skal selvangives.Ny tekst slutNy tekst startDenne høringspligt, der er ubetinget, er en udbygning af den almindelige høringspligt efter FVL §§ 19 og 20. Det er ved lov præciseret, at den ubetingede høringspligt efter SSL § 3, stk. 4, 1. pkt., alene omfatter oplysninger af den type, der skal selvangives. Efter bestemmelsen skal skattemyndighederne således underrette den skattepligtige skriftligt, hvis myndighederne påtænker at foretage en skatteansættelse på et andet grundlag end selvangivet eller påtænker at ændre den del af grundlaget for en skatteansættelse, der skal selvangives. For sambeskattede selskaber gælder specielt, at der skal sendes agterskrivelse til både moder- og datteselskab, hvis skattemyndighederne påtænker at ændre datterselskabets skatteansættelse, jf. TfS 1999, 488 VLD, hvor landsretten udtalte, at der i forbindelse med en ændring af et datterselskabs skatteansættelse skulle gives moderselskabet lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, da ændringen af skatteansættelsen havde umiddelbar betydning for moderselskabets skatteforhold.
De oplysninger, der skal selvangives, er de typer af oplysninger, der kræves selvangivet efter SKL § 1, herunder de oplysninger, der indberettes årligt fra arbejdsgiver, finansielle institutioner mv. efter afsnit II i SKL. De oplysninger, der skal selvangives, er typisk oplysninger om indkomst, herunder fradrag, oplysninger om kvalificering af en indkomst som fx personlig indkomst eller kapitalindkomst, oplysninger om indkomst fra udlandet eller oplysninger om værdien af ejerbolig.
Derimod er det ikke et krav efter SSL, at der foretages høring i tilfælde, hvor den påtænkte ændring skyldes en ændret skatteberegning, fx i form af overførsel af et uudnyttet underskud, bundfradrag eller personfradrag mellem ægtefæller, fremførsel af et underskud til fradrag i den skattepligtiges indkomst for følgende indkomstår eller beregning af en skattelempelse efter en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat. I disse tilfælde finder alene de almindelige høringsregler i FVL §§ 19 og 20 anvendelse
Efter SSL § 3, stk. 4, 2. pkt., skal skattemyndighederne give den skattepligtige en frist til at udtale sig over den påtænkte skatteansættelse. Længden af denne frist beror på et skøn over behovet herfor i den enkelte sag, men det er nu lovfæstet, at høringsfristen skal være på mindst 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering, svarende til 14 dage fra den skattepligtiges modtagelse af høringsskrivelsen ved normal postbesørgelse.
En manglende overholdelse af denne høringsfrist kan efter omstændighederne medføre, at skatteansættelsen er ugyldig. Ny tekst slut Det fremgår af TfS 1997, 350 LSR, at skattemyndighederne kan kræve, at et eventuelt møde afholdes inden indsigelsesfristens udløb.  En agterskrivelse skal indeholde en begrundelse, således at skatteyderen kan tage reel stilling til ændringen, se herom i afsnit A.H.6.6. Hvis skattemyndighederne ikke vil følge deres agterskrivelse, fx fordi der er tilgået myndigheden nye oplysninger af væsentlig betydning, som den skattepligtige ikke har haft lejlighed til at udtale sig om, må en ny agterskrivelse udsendes til skatteyderen, jf. TfS 1997, 105 LSR. Hvis skatteyderen ikke gør indsigelse mod agterskrivelsen, kan udsendelse af en egentlig kendelse udelades. Skatteyderen vil herefter alene modtage en årsopgørelse, der er baseret på den nu gennemførte skatteansættelse. Hvis skatteyderen gør indsigelse mod agterskrivelsen, skal der altid udsendes kendelse.
 
Høring og sagsfremstilling i skatteankenævnet mv Vedrørende høring i forbindelse med behandling af en klage i skatteankenævnet findes særlige regler om udarbejdelse af sagsfremstilling i SSL § 21, stk. 3. Sagsfremstillingen sendes til klageren, der skal have mindst 14 dage til at fremsætte bemærkninger. Såvel  reglerne om agterskrivelse som reglerne om sagsfremstilling i skatteankenævnene gælder endvidere for TSR og LR ved foretagelse af skatteansættelser, jf. lovens § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1. Særlige regler om partshøring i landsskatteretssager findes i SSL §§ 26, stk. 1 og 27 om mundtlig forhandling med LSR's sekretariat og mundtlig forhandling under et egentligt retsmøde. Nærmere regler findes i forretningsordenen for LSR §§ 6 og 7. For LR findes regler om skatteyders adgang til mundtlig forhandling i forretningsordenens §§ 8 og 9, stk. 2.
 
Høring og sagsfremstilling i Told•Skat Bortset fra de særlige regler i SSL om udarbejdelse af sagsfremstilling i forbindelse med foretagelse og påklage af skatteansættelser, skal der udarbejdes sagsfremstilling i alle sager, hvor en region træffer afgørelse samt i sager, hvor en kommune i henhold til kontrakt med staten træffer afgørelse som led i udførelse af selskabsligningen, jf. nærmere herom under A.H.6.5. Høringspligten opfyldes på følgende måde:  
Inden der træffes afgørelse i en sag, der kan påklages til LSR, skal sagsfremstillingen mv. sendes til sagens parter. Disse skal have en frist på mindst 14 dage, regnet fra dagen for materialets fremsendelse, til at komme med kommentarer til materialet, herunder til at anmode om et møde med myndigheden, inden der træffes afgørelse i sagen.  I sager, der påklages til TSS, skal told- og skatteregionen ligeledes sende den sagsfremstilling, der udarbejdes, når regionen har modtaget klagen, til høring hos sagens parter, før sagsfremstillingen sammen med klagen sendes til TSS.
 
Efterfølgende nye oplysningerHvis der i sager, der kan påklages til LSR, under høringen fremkommer nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og disse oplysninger er til ugunst for en part i sagen, skal en sagsfremstilling, der er korrigeret på baggrund af de nye oplysninger, sendes til høring hos sagens parter efter retningslinierne ovenfor. De nye oplysninger skal i fornødent omfang identificeres i høringsskrivelsen. Det samme gælder, hvor der ikke er afgivet udtalelse under den første høring, men der efterfølgende er fremkommet nye oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og disse oplysninger er til ugunst for en part i sagen. De nye oplysninger skal i fornødent omfang identificeres i høringsskrivelsen.  Fornyet høring kan endvidere komme på tale, hvis myndigheden i væsentlig grad ændrer sin retlige vurdering i sagen ved at lægge vægt på andre faktiske omstændigheder end i den hidtil udsendte sagsfremstilling m.v.     
 
Høring af tredjemand Hvis en gennemførelse af en påtænkt afgørelse indebærer en skatte- eller afgiftsretlig stillingtagen til et retsforhold mellem en part i sagen og en tredjemand, og vil denne stillingtagen tillige kunne lægges til grund for en skatte- eller afgiftsretlig afgørelse vedrørende tredjemanden, kan tredjemanden høres over den påtænkte afgørelse. Høringen skal i givet fald foretages samtidig med og med samme svarfrist som høringen af den, som er part vedrørende den påtænkte afgørelse. Det skal påses, at fortrolige oplysninger ikke derved røbes for uvedkommende. Foretages der høring af tredjemand, og er tredjemand ikke hjemmehørende i den told- og skatteregion, der påtænker at træffe afgørelsen, skal den told- og skatteregion, hvor tredjemand er hjemmehørende, tillige høres over den påtænkte afgørelse. Den hørte region skal orientere LSR om høringen, hvis tredjemand på høringstidspunktet allerede har påklaget forholdet til LSR.
 
Konsekvenserne af manglende høring  Tilsidesættelse af reglerne om partshøring anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der kan medføre, at skattemyndighedernes afgørelse bliver ugyldig, jf. TfS 1997, 146 LSR, hvor LSR anså skatteforvaltningens afgørelse for ugyldig, idet afgørelsen var truffet på grundlag af noget materiale, som var af væsentlig betydning for sagens afgørelse, men som ikke havde været forelagt for skatteyderen til udtalelse.  I TfS 1997, 105 LSR anså LSR skatteforvaltningens kendelse for ugyldig, fordi der burde have været foretaget høring i form af udsendelse af ny agterskrivelse. Den nærmere begrundelse herfor var, at der i begrundelsen i kendelsen var inddraget supplerende faktiske  oplysninger, der ikke var medtaget i den revisionsrapport, der havde dannet grundlag for agterskrivelsen. LSR henviste endvidere til, at selv om udgangspunktet er, at en sags juridiske elementer holdes udenfor partshøringspligten må det antages, at der normalt skal ske partshøring, hvis et ændret retsligt bedømmelsesgrundlag bevirker, at nye faktiske oplysninger inddrages i afgørelsen. Der vil dog ikke foreligge ugyldighed, hvis det faktiske grundlag for afgørelsen efter en konkret væsentlighedsvurdering er uændret, og den begåede fejl ikke har betydning for sagens materielle udfald, jf. TfS 1996, 485 LSR. Hvis myndigheden træffer afgørelse inden udløbet af den frist, der er fastsat for den skattepligtiges adgang til at fremsætte bemærkninger, vil det normalt medføre ugyldighed, jf. TfS 1995, 605 LSR. Modsat TfS 1998, 204 VLD og TfS 1998, 709 ØLD, hvor en sådan mangel efter en konkret vurdering ikke medførte ugyldighed.
Høring af andre myndighederI tilfælde, hvor det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at høring af en anden myndighed skal ske, vil en tilsidesættelse medføre, at ansættelsen bliver ugyldig. SSL § 21, stk. 2 indeholder en regel om at skatteankenævnet skal indhente en udtalelse fra den kommunale skattemyndighed inden der træffes afgørelse. Forretningsordenen for LSR § Ny tekst start4, stk. 3, og § 5 Ny tekst slutindeholder regler om Ny tekst starteventuelNy tekst slut høring af Ny tekst startden myndighed der har truffet den påklagede afgørelse, samt om eventuel høring af TSSNy tekst slut.
  I tilfælde, hvor en skattemyndighed indhenter en udtalelse fra en anden myndighed, bør det i hvert enkelt tilfælde nøje overvejes, om høringen er nødvendig, jf. dommen i TfS Ny tekst start1999, 420 HDNy tekst slut, hvorNy tekst start HR Ny tekst slutfastslog, at LSR ikke havde haft pligt til at indhente en udtalelse fra  skatteankenævnet eller nogen tredjemand.
 Generelt bør det i høringsskrivelsen anføres på hvilke områder, der ønskes en udtalelse, og hvornår udtalelsen bør foreligge.