Indledningsvis vil hovedlinierne i fogedordningen kort blive gennemgået her med hovedvægten lagt på kompetencereglerne i SKINDL. I de efterfølgende underafsnit vil disse hovedlinier blive udbygget og uddybet.

Ved inddrivelse af offentlige krav hos virksomheder og borgere anvendes 2 forskellige typer af fogder:

  1. Pantefogder
  2. Fogedretsfogder

Fogdernes indbyrdes saglige kompetence er afgrænset i SKINDL §§ 1-4.

Pantefogdernes udlæg skal ifølge SKINDL § 5 foretages efter reglerne i retsplejelovens kapitler 45 - 47, med de undtagelser der er anført i lovens §§ 7 og 8. Disse pantefogeders stedlige kompetence er afgrænset i SKINDL § 10.

Indsigelser mod pantefogdernes udlæg skal indbringes for den fogedret, der skulle have foretaget udlægsforretningen, hvis pantefogden ikke havde haft den saglige kompetence hertil, jf. SKINDL § 6, stk. 2.

Fogedretten træffer kun afgørelse om indsigelser mod udlæg, som fremsættes over for pantefogder vedrørende fogdernes retlige funktion. Fogedretten er således ikke kompetent til at afgøre tvister vedrørende sagsbehandleres almindelige administrative opkrævningsfunktion, hvilket er kommet til udtryk i Retten i Roskildes kendelse af 12. april 2002 i FS 9-5350/2001. I denne sag havde en skyldner indbragt en sag for fogedretten om, hvorvidt en sagsbehandler i Roskilde Kommune måtte gøre brug af interne oplysninger vedrørende skyldnerens samlever til brug for fastsættelsen af en afdragsordning. Skyldneren mente, at fogedretten var kompetent i denne sag, jf. SKINDL § 6, stk. 1. Fogedretten fastslog, at en sagsbehandlers tilvejebringelse af et afgørelsesgrundlag for en afdragsordning sker som et led i den pågældendes almindelige administrative opgavefunktion og ikke angår vedkommendes retlige funktion som pantefoged. Da skyldnerens indsigelse over for kommunen ikke vedrørte en udlægsforretning, fandt fogedretten ikke, at sagen henhørte under fogedrettens kompetence, jf. SKINDL § 6, stk. 1, hvorfor sagen afvistes.

Fogedrettens afgørelser i sager om indsigelse mod udlæg kan indbringes for landsretten - også af SKAT, som det fx skete i TfS 2002, 894 VLK, hvor Venstre Landsret ændrede fogedrettens kendelse, således at en udlægsforretning kunne fremmes. Fogedrettens kendelse gik ud på, at udlægsforretningen blev nægtet fremmet, og den daværende told- og skattefogeds udlæg blev ophævet.

Hvis der foretages tvangsinddrivelsesskridt uden at betingelserne herfor fuldt ud har været opfyldt, kan skyldneren i medfør af RPL § 505 kræve erstatning for tab og godtgørelse for tort hos fordringshaveren. Se herom i afsnit G.1.10.

Sidst i afsnittet (afsnit G.1.6) vil krav, hvortil der knytter sig særlige bestemmelser, blive omtalt.

Når restancer opstår er udgangspunktet, at der skal følges hurtigt og effektivt op på den manglende betaling ved tilbundsgående udlæg.

Hvis der er tale om personskatterestancer, skal det endvidere vurderes, om der kan foretages udlæg i medfør af INDOG § 12, om subsidiært udlæg hos ægtefællen. Dette instrument er nærmere beskrevet i afsnit E.1.8.

Udlæg kan undtagelsesvis undlades, hvis der er tale om en førstegangsrestant, og pantefogden vurderer, at en kort betalingsudsættelse ikke vil medføre øget risiko for, at statskassen lider tab. Se mere herom i afsnit G.2. Udlægsforretningens forberedelse.

Hvis betingelserne for udlæg ikke fuldt ud er opfyldt, og skattecentret bliver opmærksom på, at skyldneren er eller inden for kort tid vil komme i besiddelse af et betydeligt aktiv, og der er en begrundet formodning for, at skyldneren vil bringe sine aktiver ud af landet eller lignende, bør det vurderes om en arrest skal søges gennemført. Arrest, der er et foreløbigt sikringsmiddel for pengekrav, er nærmere beskrevet i afsnit G.9.

En betingelse for, at udlægsinstrumentet kan anvendes er, at kravet er tillagt udpantningsret.

Med § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov nr. 1333 af 19/12/2008, kan fordringer, som nævnt i bilag 1 til loven, med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger inddrives ved udpantning. Herved er der skabt ét fælles regelgrundlag for inddrivelsen af offentlige restancer vedrørende udpantningsretten. Tidligere var reglerne om udpantningsret anført i bl.a. udpantningslovens § 1 samt i en lang række særlove

Udpantningsretten betyder, at myndigheden ikke behøver at få dom for sit krav, men at kravet umiddelbart kan inddrives ved udlæg, jf. RPL § 478, stk. 2.
Af retssikkerhedsmæssige grunde er udpantningsret normalt alene tillagt offentlige myndigheder. Der er dog enkelte privatretlige krav, der er tillagt udpantningsret. Det gælder f.eks. privatretlige krav på underholdsbidrag, og kontrolafgift og ekspeditionsgebyr efter lov om jernbane og lov om trafikselskaber.

Med indførelsen af INDOG, er der enkelte krav, der ikke tidligere var tillagt udpantningsret, som ved lovforslaget nu er tillagt udpantningsret. Det drejer sig om følgende krav: Krav efter udlændingeloven §§ 19 og 20, forfaldne beløb efter lov om EU-forordninger om markedsordninger og skyldig stempelafgift.

Se også:

  • afsnit G.1.8, Krav der ikke er tillagt udpantningsret
  • afsnit G.1.5., særligt vedrørende bøder
  • afsnit J.2.9 vedr. krav omfattet af EUs Inddrivelsesdirektiv, idet der fortsat gælder særlige regler om udlægskompetencen.

Følgende krav er herefter tillagt udpantningsret, jf. bilag 1:

Bilagets nr. 1 Stats- og kommuneskatter, samt afgifter og ydelser som ifølge lov tilkommer stat, kommune, kirker, anerkendte trossamfund, offentlige stiftelser eller embeder og bestillinger, herunder skattebeløb, som en indeholdelsespligtig har været forpligtet til at indeholde eller opkræve samt parafiskale udgifter. 
Bemærkninger: Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i udpantningslovens § 1, nr. 1 og omfatter skattekrav af enhver art samt kildeskattelovens § 73, stk. 2, hvorefter skattebeløb, som nogen efter kildeskattelovens §§ 46 og 49 eller 73 har været pligtig til at indeholde eller opkræve, men ikke indbetalt til det offentlige kan inddrives ved lønindeholdelse.

Bilagets nr. 2 Enhver på en fast ejendom hvilende, stadig tilbagevendende eller af en bestemt begivenhed afhængig pengeafgift, som uden særlig vedtagelse går over fra ejer til ejer, og tilkommer stat, kommune, kirker, anerkendte trossamfund, offentlige stiftelser eller embeder og bestillinger, når afgiftens størrelse fastsættes efter faste regler.
Bemærkninger: Bestemmelsen svarer til udpantningslovens § 1, nr. 2, og omfatter afgifter, der hviler på fast ejendom og går over fra ejer til ejer.

Bilagets nr. 3 Krav, der er tillagt fortrinsret i fast ejendom.
Bemærkninger: Bestemmelsen omfatter alle krav, der er tillagt fortrinsret i fast ejendom. Det gælder således f.eks. hegnssynets vederlag og øvrige udgifter samt Grundejernes Investeringsfonds krav på beløb, som en udlejer skal afsætte efter reglerne i boligreguleringsloven.

Bilagets nr. 4 Arbejdsmarkedsbidrag, herunder arbejdsmarkedsbidrag, som nogen har været forpligtet til at indeholde eller opkræve.
Bemærkninger: Bestemmelsen omfatter arbejdsmarkedsbidrag. Det kan f.eks. dreje sig om arbejdsmarkedsbidrag, som er indeholdt, men ikke afregnet.

Bilagets nr. 5 Told.
Bemærkninger: Bestemmelsen omfatter krav vedrørende told. Det kan f.eks. være toldkrav som er pålagt, men ikke betalt.

Bilagets nr.6 Krav vedrørende retsafgift, tinglysningsafgift, registreringsafgift, stempelafgift, bo- og gaveafgifter, vægtafgift og lignende afgifter.
Bemærkninger: Bestemmelsen omfatter afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, registrering af motorkøretøj, stempel, parkering og afgifter vedrørende køretøjer, herunder registrering af ny ejer eller bruger og overførsel af ønskenummerplade.

Bilagets nr. 7 Underholdsbidrag.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører underholdsbidrag og svarer til udpantningslovens § 1, nr. 6. Bestemmelsen omfatter både underholdsbidrag, der er forskudsvist udlagt og underholdsbidrag, som opkræves og inddrives for den bidragsberettigede.

Bilagets nr. 8 Betaling fastsat af en offentlig myndighed for benyttelse af indretninger, der tjener et almennyttigt formål, og hvor der er almindelig offentlig adgang.
Bemærkninger: Bestemmelsen omfatter krav på betaling for benyttelse af indretninger til offentlige formål.

Bilagets nr. 9 Krav på erstatning.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører erstatning, som staten, en region eller kommune får krav på og gælder både erstatningskrav indenfor og udenfor kontraktsforhold.

Bilagets nr. 10 Krav på betaling for løsøre købt på offentlig auktion.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører betaling for ting, der er købt på offentlig auktion.

Bilagets nr. 11 Tilbagebetalingskrav vedrørende tilskud, støtteordninger, uberettiget modtagne ydelser og ydelser, som er for meget udbetalt og som tilkommer det offentlige samt administrative sanktioner, der vedrøre disse krav.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører krav, som det offentlige har vedrørende tilbagebetaling af ydelser. Det kan være ydelser som modtageren har modtaget med urette eller modtageren har modtaget for stort et tilskud eller lignende. Som eksempler på ydelser kan nævnes tilbagebetaling af kontanthjælp, børne- og ungeydelse, boligsikring, boligstøtte, tilskud til privat børnepasning, børnetilskud, sygedagpenge, pension og personlige tillæg samt for meget udbetalt løn. Yderligere eksempel på ydelser, der er omfattet, er ydelser vedrørende tilbagebetaling af EU-støtte.

Bilagets nr. 12 Betaling for hjælp ydet af det offentlige.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører betalingskrav for ydelser fra det offentlige. Det kan f.eks. dreje sig om hjælp efter udlændingeloven og tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik.

Bilagets nr. 13 Beløb, som en offentlig myndighed har udlagt.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører betaling af udlagte beløb. Det kan f.eks. dreje sig om beløb udlagt til at lade vilkår af varig karakter tinglyse på ejendommen efter bestemmelser herom i lov om skove og lov om planlægning.

Bilagets nr. 14 Udgifter til foranstaltninger og arbejder, som det offentlige har foretaget på den forpligtedes vegne eller for den forpligtedes regning.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører udgifter, som det offentlige har afholdt. Det kan f.eks. være udgifter til foranstaltninger efter lov om biavl, udgifter til renholdelse, foranstaltninger mod glat føre, snerydning m.v.

Bilagets nr. 15 Bøder, tvangsbøder, administrative bøder, konfiskationer og kontrolafgifter, herunder parkeringsafgifter.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører alle typer bøder, konfiskationer og kontrolafgifter. Bøder omfatter både strafferetlige bøder, tvangsbøder, f.eks. dagbøder og administrative bøder, bøder for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen og bøder efter folkeregistreringsloven samt bøder pålagt af Advokatnævnet. Kontrolafgifter kan f.eks. være kontrolafgifter vedrørende kontrol af gyldig rejsehjemmel, licenstilmelding eller parkeringsafgift. For så vidt angår parkeringsafgift omfattes både parkeringsafgift pålagt af politiet og af en kommune.

Bilagets nr. 16 Misligholdte statslån og kommunale lån.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører alle misligholdte statslån. Eksempelvis kan nævnes, statslån ydet efter lov om arbejderboliger, lån af apotekerfonden, støtte til de små øsamfund og studielån. Bestemmelsen omfatter også lån ydet efter tidligere lovgivning.

Bilagets nr. 17 Statskassens eller kommuners tilgodehavender efter indfrielse af en ydet garanti eller kaution.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører statens tilgodehavender vedrørende garantiforpligtelser. Det drejer sig om det regreskrav som staten får mod låntager, når staten har måttet indfri et lån. Det kan f.eks. være garanti eller kaution for gældssaneringslån til jordbrugere og lån til investering i mindre landbrug eller landdistrikter.

Bilagets nr. 18 Kongeriget Danmarks Fiskeribanks tilgodehavender og Byggeskadefondens tilgodehavender, som ikke er tillagt fortrinsret i fast ejendom.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører krav vedrørende lån ydet af Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Byggeskadefondens krav, som ikke er tillagt fortrinsret i fast ejendom. Fondens tilgodehavender, der er tillagt fortrinsret er omfattet af bilagets nr. 3.

Bilagets nr. 19 Medielicens.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører licensbetaling. Det drejer sig især om krav på betaling af medielicens, som skyldner ikke har betalt.

Bilagets nr. 20 Betalingsforpligtelser for ydelser, der leveres af det offentlige.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører betalingsforpligtelser vedrørende ydelser, der leveres af det offentlige, Der tænkes her på bl.a. betaling for dag-, fritids- og klubtilbud, levering af vand, el, gas og varme og bortskaffelse af affald samt tillæg til analysepris og tillæg til certifikatgebyr efter lov om frø, kartofler og planter, betaling for bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise efter lov om drift af landbrugsjorder og betaling for udtagelse af prøver og for analyser til ansøgning om kompensation efter lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder.

Bilagets nr. 21 Krav, der modtages til inddrivelse fra udlandet.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører alle udenlandske krav. Der tænkes her på de krav, som restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver efter anmodning fra den kompetente myndighed i den pågældende stat i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager.

Bilagets nr. 22 Krav vedrørende ubetalt præmie og refusionskrav efter lov om arbejdsskadesikring.
Bemærkninger: En arbejdsgiver, der har undladt at tegne den lovpligtige forsikring eller at holde sådan forsikring i kraft, skal betale et beløb svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et forsikringsselskab. Kommunen har krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne. Det er sådanne krav, der er omfattet af bilagets nr. 22.

Bilagets nr. 23 Præmiebetaling og refusion fra arbejdsgiver på forskudsvis udbetalte beløb efter lov om sygedagpenge.
Bemærkninger: Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden. En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens 2. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren. Det er sådanne krav vedrørende præmie og refusion, som er omfattet af bilagets nr. 23.

Bilagets nr. 24 Krav vedrørende arbejdsgiverbidrag.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler efter lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Bilagets nr. 25 Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører betaling af dagpengegodtgørelse. Krav af denne type kan kun inddrives ved udpantning og lønindeholdelse, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Bilagets nr. 26 Tilbagebetalingskrav efter lov om arbejdsløshedsforsikring vedrørende uberettiget modtaget dagpenge eller andre ydelser fra en A-kasse og ydelser, der skal betales tilbage som følge af at et medlem senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen, og når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en kasse, Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører krav på tilbagebetaling af uberettiget modtaget dagpenge og andre ydelser fra en A-kasse. Krav af denne type kan kun inddrives ved udpantning og lønindeholdelse, hvis a-kassen har krav på refusion fra statskassen og når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en kasse, Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller sikret ved dom eller eksigibelt forlig.

Bilagets nr. 27 Fordringer, staten har overtaget vedrørende ikke rettidigt betalt leje og lignende ydelser.
Bemærkninger: Undlader boligtagere i en afdeling som led i en fælles optræden at betale leje (boligafgift) eller andre forfaldne ydelser efter lejeaftalen kan staten efter lov om boligbyggeri efter nærmere betingelser overtage afdelingens fordringer mod de enkelte boligtagere. Det er sådanne krav vedrørende leje, varme m.v., som er omfattet af bilagets nr.27.

Bilagets nr. 28 Beløb, som vedrører tvungen administration af udlejningsejendomme.
Bemærkninger: Efter lov om tvungen administration af udlejningsejendomme kan administrator, hvis ejendommen har en positiv almindelig vedligeholdelseskontor, kræve at udlejeren betaler et hertil svarende beløb til administrator. Det er sådanne beløb, der ikke betales rettidigt, der er omfattet af bilagets nr. 28.

Bilagets nr. 29 Sagsomkostninger vedrørende civilretlige sager og straffesager.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører sagsomkostninger fra både civilretlige sager og straffesager.

Bilagets nr. 30 Statens udgifter til en sags behandling ved et privat ankenævn, der er etableret ved lov og ved nævn, der nedsættes af en minister samt gebyr til finansiering af disciplinærnævnet, som opkræves hos registrerede ejendomsmæglere.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører sagsomkostninger for private nævn, der er etableret ved lov. Derudover vedrører bilagets nr. 30 f.eks. nævn nedsat efter reglerne i fiskeriloven. Efter lov om omsætning af fast ejendom kan det fastsættes, at finansiering af disciplinærnævnet sker ved opkrævning af et gebyr hos alle registrerede ejendomsmæglere. Bilagets nr. 30 omfatter tillige sådanne gebyrer.

Bilagets nr. 31 Afgifter, gebyrer, drifts- og etableringsudgifter, administrationsomkostninger samt omkostninger til tilsyn og kontrol, som en myndighed har krav på at få dækket.
Bemærkninger: Bestemmelsen vedrører alle typer af afgifter, gebyrer, udgifter og administrationsomkostninger, som en myndighed har krav på at få dækket samt udgifter til tilsyn og kontrolforanstaltninger, herunder omkostninger vedrørende forbud og påbud. Som eksempel på omkostninger, som en myndighed har krav på at få dækket kan nævnes, udgifter til bekendtgørelse om optagelse af dyr samt optagelsespenge efter mark- og vejfredsloven og afgift i forbindelse med manglende aflevering af årsregnskab.  

Krav, som i lovgivningen er tillagt udpantningsret, inddrives af skattecentrene efter retningslinierne i SKINDL.

SKM2008.117.SKAT er offentliggjort denne skematiske oversigt over kravstyper, bøder, kioskbøder m.v. der kan pålægges virksomheder og hvilke inddrivelsesmidler, der er for den enkelte kravstype. Hent skemaerne som pdf-fil HER.

Specielt vedrørende modregningsrubrikken:

Bemærk venligst, at angives "Ja" og * kan der ske modregning i henhold til dansk rets almindelige principper for tvungen modregning, samt reglerne om konneks modregning. Se venligst  inddrivelsesvejledningens afsnit K 5.2, 5.3 og 6 for en udførlig beskrivelse af reglerne.

Kravstype

Udpantningsret

Indeholdelsesret

Modregningsret

Gebyrberegning

Eftergivelse

 

A-Skat

 

Arbejdsgiverindbetalinger

 

Lovbkg. 10860 af 14.11.2005

 

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

Ja

 

*

 

 

 

KSL § 62, stk. 3

KSL § 62A, stk. 3

KSL § 72, stk. 3

 

OPKL § 4, stk. 2

Foreløbig fastsættelse = 800,-

 

OPKL § 6

Rykkergebyr 65,-

 

OPKL § 7

Mdl. Morarenter

 

 

INDOG §§ 13 - 15

 

 

 

OPKL

§ 8

Fritagelse for Gebyr & renter ved særlige forhold

 

Arbejds-markedsbidrag

 

Arbejdsgiverindbetalinger

 

Lovbkg. 1018 af 10.10.2006

 

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

Ja

 

*

 

Arbejdsmarkedsbidragslovens

§ 15, stk 4

 

OPKL § 4, stk. 2

Foreløbig fastsættelse = 800,-

 

OPKL § 6

Rykkergebyr 65,-

 

OPKL § 7

Mdl. Morarenter

 

 

INDOG §§ 13 - 15

 

Bo & gaveafgifter

 

 

Lovbkg. 1159 af 04.10.2007

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

Ja

 

*

 

 

 

 

OPKL § 4, stk. 2

Foreløbig fastsættelse = 800,-

 

OPKL § 6

Rykkergebyr 65,-

 

OPKL § 7

Mdl. Morarenter

 

 

INDOG §§ 13 - 15

 

Ejendomsværdi-skat

 

 

 

Lovbkg. 912 af 22.08.2008

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

Ja

 

*

 

 

Ejendomsværdiskattelovens § 15

 

OPKL

§ 4, stk. 2

Foreløbig fastsættelse = 800,-

 

OPKL § 6

Rykkergebyr 65,-

 

OPKL § 7

Mdl. Morarenter

 

 

INDOG §§ 13 - 15

 

 

 

OPKL

§ 8

Fritagelse for Gebyr & renter ved særlige forhold

Kravstype

Udpantningsret

Indeholdelsesret

Modregningsret

Gebyrberegning

Eftergivelse

 

Fonds- & Foreningsskat

 

 

Lovbkg. 1192 af 11.10.2007

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

Ja

 

*

 

Fondsbeskatningslovens § 15, stk. 1 og 4

 

OPKL § 4, stk. 2

Foreløbig fastsættelse = 800,-

 

OPKL § 6

Rykkergebyr 65,-

 

OPKL § 7

Mdl. Morarenter

 

 

INDOG §§ 13 - 15

 

 

OPKL

§ 8

Fritagelse for Gebyr & renter ved særlige forhold

Kulbrinteskat

 

Indeholdt af Virksomheden

 

Lovbkg. 413 af 03.05.2006

 

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

Ja

 

*

 

 

KSL § 72, jf  Kulbrintelovens §10, stk. 2

 

OPKL § 4, stk. 2

Foreløbig fastsættelse = 800,-

 

OPKL § 6

Rykkergebyr 65,-

 

OPKL § 7

Mdl. Morarenter

 

 

INDOG §§ 13 - 15

 

 

 

OPKL

§ 8

Fritagelse for Gebyr & renter ved særlige forhold

 

Lønsumsafgift

 

 

Lovbkg. 466 af 22.05.2006

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

Ja

 

*

 

OPKL § 4, stk. 2

Foreløbig fastsættelse = 800,-

 

OPKL § 6

Rykkergebyr 65,-

 

OPKL § 7

Mdl. Morarenter

 

 

INDOG §§ 13 - 15

 

 

OPKL

§ 8

Fritagelse for Gebyr & renter ved særlige forhold

 

Moms

 

 

 

Lovbkg. 966 af 14.10.2005

 

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

 

 

 

Ja

 

*

 

 

 

OPKL § 4, stk. 2

Foreløbig fastsættelse = 800,-

 

OPKL § 6

Rykkergebyr 65,-

 

OPKL § 7

Mdl. Morarenter

 

 

INDOG §§ 13 - 15

 

 

OPKL

§ 8

Fritagelse for Gebyr & renter ved særlige forhold

 

Kravstype

Udpantningsret

Indeholdelsesret

Modregningsret

Gebyrberegning

Eftergivelse

 

Punktafgifter

 

Herunder

 

Miljøafgifter &

Energiafgifter

 

Se særskilt liste

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

 

 

 

Ja

 

*

 

 

 

OPKL § 4, stk. 2

Foreløbig fastsættelse = 800,-

 

OPKL § 6

Rykkergebyr 65,-

 

OPKL § 7

Mdl. Morarenter

 

 

INDOG §§ 13 - 15

 

 

OPKL

§ 8

Fritagelse for Gebyr & renter ved særlige forhold

 

Selskabsskat

 

 

Lovbkg. 1037 af 24.08.2007

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

Ja

 

*

 

 

 

OPKL § 4, stk. 2

Foreløbig fastsættelse = 800,-

 

OPKL § 6

Rykkergebyr 65,-

 

Renter:

Selskabsskattelovens § 30,  stk 5

 

 

INDOG §§ 13 - 15

 

 

 

OPKL

§ 8

Fritagelse for Gebyr & renter ved særlige forhold

 

Spil

Afgifter

 

 

 

Lovbkg. 464 af 18.05.2006

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

 

 

 

Ja

 

*

 

 

 

OPKL § 4, stk. 2

Foreløbig fastsættelse = 800,-

 

OPKL § 6

Rykkergebyr 65,-

 

OPKL § 7

Mdl. Morarenter

 

 

INDOG §§ 13 - 15

 

 

OPKL

§ 8

Fritagelse for Gebyr & renter ved særlige forhold

 

Tinglysningsaf-gifter

 

 

 

Lovbkg,  462 af 14.05.2007

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

Ja

 

*

 

 

OPKL § 4, stk. 2

Foreløbig fastsættelse = 800,-

 

OPKL § 6

Rykkergebyr 65,-

 

OPKL § 7

Mdl. Morarenter

 

Tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 3, 3. pkt.

 

 

INDOG §§ 13 - 15

 

 

OPKL

§ 8

Fritagelse for Gebyr & renter ved særlige forhold

Kravstype

Udpantningsret

Indeholdelsesret

Modregningsret

Gebyrberegning

Eftergivelse

 

Told

 

 

Lovbkg. 867 af  13.09.2005

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

Ja

 

*

 

 

OPKL § 4, stk. 2

Foreløbig fastsættelse = 800,-

 

OPKL § 6

Rykkergebyr 65,-

 

OPKL § 7

Mdl. Morarenter

 

 

 

INDOG §§ 13 - 15

 

 

Udbytteskat

Royaltyskat

Renteskat

 

 

Lovbkg. 1086 af 14.11.2005

(Kildeskatloven)

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

Ja

 

*

KSL § 66, 66A & 66B

 

OPKL § 4, stk. 2

Foreløbig fastsættelse = 800,-

 

OPKL § 6

Rykkergebyr 65,-

 

OPKL § 7

Mdl. Morarenter

 

 

INDOG §§ 13 - 15

 

 

OPKL

§ 8

Fritagelse for Gebyr & renter ved særlige forhold

 

Virksomheds-skat

 

 

 

Lovbkg. 1075 af  10.09.2007

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

Ja

 

*

 

 

KSL § 72, jf Virksomheds-skattelovens § 21 og 22

 

OPKL § 4, stk. 2

Foreløbig fastsættelse = 800,-

 

OPKL § 6

Rykkergebyr 65,-

 

OPKL § 7

Mdl. Morarenter

 

 

 

INDOG §§ 13 - 15

 

 

OPKL

§ 8

Fritagelse for Gebyr & renter ved særlige forhold

OPKL = Opkrævningsloven, LBK 289 af 28/04/2003.
INDOG= Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, Lov nr. 1333 af 19/12/2008.

*   Der kan ske modregning efter dansk rets almindelige principper for tvungen modregning, samt regler om konneks modregning - Se inddrivelsesvejledningens afsnit: K 5.2, 5.3 og 6

 

 

Bøder og konfiskationskrav

Kravstype

Udpantningsret

Indeholdelsesret

Modregningsret

Gebyrberegning

Eftergivelse

**

Overtrædelse af

Arbejdsmarkedsbidragsloven

(§ 20)

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

Ja - hvis gensidighed

 

NEJ

 

INDOG §§ 13 - 15

 

**

Overtrædelse af KSL § 74 & 76,

(jf. § 79)

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

Ja - hvis gensidighed

 

NEJ

 

INDOG §§ 13 - 15

**

Overtrædelse af lønsumsafgifts-loven

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

 

Ja - hvis gensidighed

 

NEJ

 

INDOG §§ 13 - 15

 

**

Overtrædelse af momsloven

(jf. § 81)

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

 

Ja - hvis gensidighed

 

NEJ

 

INDOG §§ 13 - 15

**

Skattekontrol-lovsbøder

(jf. § 20)

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

 

Ja - hvis gensidighed

 

NEJ

 

INDOG §§ 13 - 15

 

**

Overtrædelse af  tinglysningsafgiftsloven,

(§ 30)

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

 

Ja - hvis gensidighed

 

NEJ

 

INDOG §§ 13 - 15

**

Overtrædelse af Toldloven

(jf. § 80)

 

INDOG § 11 

 

INDOG § 10

 

Ja - hvis gensidighed

 

OPKL § 6

Rykkergebyr 65,-

 

OPKL § 7

Mdl. Morarenter

Toldlovens § 37

 

INDOG §§ 13 - 15

 

**    Bøder, der afgøres administrativt uden retslig forfølgning ved pågældendes erkendelse.

       Listen er ikke udtømmende.

 

 

Kioskbøder

Kravstype

Udpantningsret

Indeholdelsesret

Modregningsret

Gebyrberegning

Eftergivelse

 

Overtrædelse af

Chokoladeaf-giftsloven  (§26)

Lovbkg. 567 af  03.08.1998

 

INDOG § 11

 

 

INDOG § 10

 

 

Ja - hvis gensidighed

 

NEJ

 

INDOG §§ 13 - 15

 

  Overtrædelse af

Emballageaf-giftsloven (§18)

Lovbkg. 101 af  13.02.2001

 

INDOG § 11

 

 

INDOG § 10

 

 

Ja - hvis gensidighed

 

NEJ

 

INDOG §§ 13 - 15

 

Overtrædelse af

Mineralvandsafgiftslovens (§21)

Lovbkg. 109 af  22.01.2007

 

INDOG § 11

 

 

INDOG § 10

 

 

Ja - hvis gensidighed

 

NEJ

 

INDOG §§ 13 - 15

 

Overtrædelse af

Spiritusafgifts-loven  (§31)

Lovbkg. 1239 af  22.10.2007

 

INDOG § 11

 

 

INDOG § 10

 

 

Ja - hvis gensidighed

 

NEJ

 

INDOG §§ 13 - 15

 

 

  Overtrædelse af

Tobaksafgifts-loven  (§25)

Lovbkg. 635 af  21.08.1998

 

INDOG § 11

 

 

INDOG § 10

 

 

Ja - hvis gensidighed

 

NEJ

 

INDOG §§ 13 - 15

 

  Overtrædelse af

Øl- & vinaf-giftsloven  (§25)

 

Lovbkg. 890 af  17.08.2006

 

INDOG § 11

 

 

INDOG § 10

 

 

Ja - hvis gensidighed

 

NEJ

 

INDOG §§ 13 - 15

 

Ud over ovennævnte overtrædelser, kan der pålægges administrative bøder efter kapitel 29 i Pantbekendtgørelsen, lovbkg. Nr. 113, af 01.02.2007

Det undersøges p.t. om Skat har hjemmel til at pålægge virksomheden bøder for ikke at føre logbog, jf. KSL § 74 a, jf. § 86 a .

 

Punktafgifter

 

Stikord

Lovgrundlag

Affald

LBKG 2006-11-27 nr 1165 Affald- og råstofsafgiftsloven

Ansvarsforsikringer for motorkøretøjer

LBKG 2007-03-12 nr 216 Motoransvarsforsikringsafgiftsloven

Antibiotika og vækstfremmere

L 1998-06-26 nr 416 Vækstfremmerafgiftsloven

Batterier

LBKG 2006-12-06 nr 1251 Batteriafgiftsloven

Bekæmpelsesmidler

LBKG 1998-11-09 nr 798 Bekæmpelsesmidler

Blyakkumulatorer

BKG 2006-12-13 nr 1639 Gebyrer og indberetninger vedrørende blyakkumulatorer

CFC, HFC, PFC og SF6

LBKG 2007-06-11 nr 599 CFC-afgiftsloven

Chokolade- og sukkervarer

LBKG 1998-08-03 nr 567 Chokoladeafgiftsloven

Cigaretpapir, skrå og snus

LBKG 1998-08-21 nr 638 Forbrugsafgiftsloven

Dæk

BKG 2000-02-05 nr 111 Gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk

Elektricitet

LBKG 2006-05-03 nr 421 Elafgiftsloven

Emballager, poser og engangsservice

LBKG 2001-02-13 nr 101 Emballageafgiftsloven

Glødelamper mv. og elektriske sikringer

LBKG 1998-08-21 nr 638 Forbrugsafgiftsloven

Kaffe og te

LBKG 1998-08-21 nr 638 Forbrugsafgiftsloven

Klorerede opløsningsmidler

LBKG 2006-12-06 nr 1252 Opløsningsmiddelafgiftsloven

Konsumis

LBKG 2006-08-17 nr 888 Konsumisafgiftsloven

Kul og affaldsvarme

LBKG 2006-10-30 nr 1068 Kulafgiftsloven

Kuldioxid

LBKG 2006-08-17 nr 889 Kuldioxidafgiftsloven

Kvælstof

L 1998-06-26 nr 418 Kvælstofafgiftsloven

Ledningsført vand

LBKG 1998-08-21 nr 639 Vandafgiftsloven

Lotterispil

LBKG 2005-12-02 nr 1146 Gevinstafgiftsloven

Lystfartøjsforsikringer

LBKG 2005-11-10 nr 1082 Lystfartøjsforsikringsafgiftsloven

Miljøbidrag af biler

L 1999-06-02 nr 372 Skrotningsbidragsloven

Mineralolieprodukter

LBKG 2006-04-03 nr 297 Mineralolieprodukt

Mineralsk fosfor i foderfosfat

L 2004-06-09 nr 469 Fosforafgiftslov

Mineralvand

LBKG 2007-01-22 nr 109 Mineralvandsafgiftsloven

Motorkøretøjer mv.

LBKG 2007-06-29 nr 804 Registreringsafgiftsloven

Naturgas og bygas

LBKG 2006-04-03 nr 298 Gasafgiftsloven

PVC og ftalater

LBKG 2007-03-19 nr 253 Pvc-afgiftsloven

PVC-folier

LBKG 2001-02-13 nr 101 Emballageafgiftsloven

Råstoffer

LBKG 2006-11-27 nr 1165 Affald- og råstofsafgiftsloven

Spil, lotterier og væddemål

LBKG 2006-05-18 nr 464 Spilafgiftsloven

Spildevand

LBKG 1998-08-21 nr 636 Spildevandsafgiftsloven

Spillekasinoer

LBKG 2005-12-02 nr 1145 Kasinoafgiftsloven

Spiritus

LBKG 2007-10-22 nr 1239 Spiritusafgiftsloven

Svovl

LBKG 2006-02-08 nr 78 Svovlafgiftsloven

Tobak mv.

LBKG 1998-08-21 nr 635 Tobaksafgiftsloven

Totalisatorspil

LBKG 2006-01-16 nr 22 Totalisatorspilafgiftsloven

Vejbenyttelse

LBKG 2006-01-08 nr 11 Vejafgiftsloven

Vin og frugtvin

LBKG 2006-08-17 nr 890 Øl- og vinafgiftsloven

Øl

LBKG 2006-08-17 nr 890 Øl- og vinafgiftsloven

 

 

Teksten i afsnittet er omskrevet og flyttet til Den Juridiske Vejledning, afsnit G.A1.3. 

Teksten i afsnittet er omskrevet og flyttet til Den Juridiske Vejledning, afsnit G.A.1.3.

INDOG § 12, fastsætter, at der for personskatterestancer kan foretages udlæg i ejendele, der tilhører ægtefællen eller børn, hvis der er foretaget forgæves udlæg hos skyldneren selv. Dette gælder ifølge bestemmelsens sidste punktum ikke ved udlæg hos en indeholdelespligtig for beløb, som denne har været pligtig at indeholde.

Bestemmelsen i INDOG § 12, om udlæg i ejendele, der tilhører børn, er betinget af, at barnets formue eller afkast heraf medregnes ved skyldnerens skatteansættelse efter reglerne i KSL § 5, stk. 2. Bestemmelsen har kun betydning i begrænset omfang.

Der henvises til afsnit E.1.8., hvor betingelserne for anvendelse af INDOG § 12, er nærmere beskrevet.

Teksten i afsnittet er omskrevet og flyttet til Den Juridiske Vejledning, afsnit G.A.1.3

Teksten i afsnittet er omskrevet og flyttet til Den Juridiske Vejledning, afsnit G.A.1.4

Vedrørende en mere uddybende beskrivelse af modregningsinstituttet henvises der til afsnit K.

Modregning i medfør af ML § 63I ML § 63, findes en særskilt bestemmelse om, at negativ moms ved nærliggende risiko for tab vedrørende skatter og afgifter kan tilbageholdes, således at den anvendes i senere positive momstilsvar, dog kun op til 1 år fra registreringstidspunktet.

Dette inddrivelsesinstrument relaterer sig til det forebyggende restancearbejde, men er nævnt, da tvangsinddrivelse for positive momstilsvar ikke kan ske, før det tilbageholdte beløb så at sige er "spist op" af positive momsbeløb.

Modregning inden sidste rettidige betalingsdag, jf. OPKL § 12, stk. 4.Negative angivelser kan i medfør af OPKL § 12, stk. 4, modregnes i positive skatte- og afgiftstilsvar inden sidste rettidige betalingsdag for de positive tilsvar.

Bestemmelsen bør kun anvendes i de tilfælde, hvor det ud fra en konkret vurdering må antages, at der er en væsentlig risiko for, at det positive afgiftstilsvar ikke vil blive indbetalt på sidste rettidige betalingsdag.

Bestemmelsen behandles ikke nærmere her, da også dette instrument må karakteriseres som et instrument til forebyggelse af, at restancer opstår.

Følgende forebyggende restanceinstrumenter virker i et samspil med egentlige restanceinstrumenter, hvorfor de kort nævnes her.

Indregnet restskat i medfør af KSL § 61, stk. 3.Der kan i medfør af KSL § 61, stk. 3, indregnes nye restskatter i forskudsregistreringen på et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau) Hvis en skatteyder ikke har nogen betalingsevne, kan der gives hel eller delvis opkrævningsmæssig henstand med den indregnede restskat, se nærmere herom i afsnit H.7.2.4 og SKM2007.660.SKAT.

Indregnet restancer i medfør af KSL § 61 A.Er der ikke fuldt ud indregnet nye restskatter, kan der i medfør af KSL § 61 A indregnes restancer op til et grundbeløb på 18.300 kr. (2010-niveau)Indregning af personskatterestancer kan dog ikke ske i forskudsregistreringer for 2010 eller senere år (ophævelse af kildeskattelovens § 61 A)

Hvis en skyldner ikke har nogen aktuel betalingsevne efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, eller kapitel 6, kan der gives hel eller delvis inddrivelsesmæssig henstand med den indregnede restance vedrørende tidligere indkomstår efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 6, se nærmere herom i afsnit H.7.2.4 og SKM2007.660.SKAT.

KSL § 61 A er i modsætning til KSL § 61, stk. 3, et egentligt restanceinddrivelsesinstrument. Skattecentret er bemyndiget til at træffe afgørelse i 1. instans i sager om indregning af restskat efter KSL § 61 A, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 11, nr. 3.

Modregning i medfør af KSL §§ 62 og 62AInden tilbagebetaling af overskydende skat finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter og eventuelle uforfaldne bidrag efter AMBL § 15, stk. 1, 1. og 2. punktum, jf. KSL §§ 62, stk. 3, sidste punktum, og 62A, stk. 4 sidste punktum.

I SKM2007.535.ØLR rejste skyldner en række indsigelser om, at hun ikke havde fået tilbagebetalt en række skatte- og arbejdsmarkedsbidrag. Landsretten tiltrådte, at beløbene var anvendt til modregning mv. som anført af SKAT.

I SKM2007.649.LSR blev det lagt til grund, at SKAT var berettiget til at foretage modregning i overskydende skat, selv om den overskydende sdkat var opstået fordi klageren var fraflyttet landet og Danmark ikke ansås for at have beskatningsretten til den indkomst, der var indeholdt A-skat i. Landsskatteretten udtalte, at det fremgår af kildeskattelovens § 62 A, stk. 4, at der, inden udbetaling af overskydende skat finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morerenter. For så vidt angår modregningen med tidligere opkrævet, men ikke betalt, restskat for samme indkomstår, er der tale om såkaldt konneks modregning, der endvidere også har hjemmel i kildeskattelovens § 62 A, stk. 4. Det er derfor med rette, at skattecentret har foretaget modregning i den overskydende skat for så vidt angår denne restskat. Klagerens egentlige overskydende skat for indkomståret 2004 udgør derfor de 172.010 kr., som pensionsselskaberne indeholdt i udbetalingerne til klageren vedrørende dette indkomstår. Efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 4, kan der alene modregnes i overskydende skat. Overskydende skat er efter § 62, stk. 1, det beløb, hvormed de foreløbige skatter efter § 60, overstiger slutskatten. Indbetalinger til SKAT, der ikke kan anses som foreløbige skatter efter § 60, kan der således ikke efter § 62 A, stk. 4, modregnes i. Ydelser fra pensionskasser, der udbetales for tab af erhvervsevne er som udgangspunkt skattepligtige for modtageren, og der skal derfor også i overensstemmelse med kildeskattelovens § 46 indeholdes a-skat heri. Klageren kunne have anmodet om, at pensionskasserne blev fritaget for at indeholde a-skat, men det er efter det foreliggende ikke sket. De indeholdte a-skatter er derfor at anse som foreløbige skatter, der med rette er medregnet på klagerens årsopgørelse for indkomståret 2004, således at der fremkom en overskydende skat. Skattecentret har derfor også været berettiget til at foretage modregning i den overskydende skat efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 4, for skatterestancer for tidligere indkomstår. Det fremgår ikke af lovbestemmelsen eller dens forarbejder, at denne modregningsret er betinget af en vurdering af skyldnerens økonomiske forhold.

Vedrørende en mere uddybende beskrivelse af modregning henvises der til afsnit K.

Ved inddrivelse af bøder mv. skal der sondres - mellem bøder, som opkræves af andre myndigheder end politiet - og bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., som opkræves af politiet, idet reglerne for inddrivelse af bøder mv. ikke er fuldt ud ens på de to områder.

De særlige regler om forældelse af bøder og forvandlingsstraf, som er beskrevet i afsnit G.1.5.3, og reglerne om forvandlingsstraf for bøde, som er beskrevet i afsnit G. 1.5.4, finder derimod anvendelse ved inddrivelse af bøder på de to områder, det vil sige både mht. inddrivelse af bøder som opkræves af andre myndigheder end politiet samt ved inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., som opkræves af politiet.

Kompetencen til at inddrive bøder er tillagt RIM. Det fremgår af INDOG, Bilag 1, nr. 15, at bøder, tvangsbøder, administrative bøder, konfiskationer og kontrolafgifter, herunder parkeringsafgifter, kan inddrives ved lønindeholdelse, jf. INDOG § 10, og udpantning, jf. INDOG § 11.

 

I dette afsnit beskrives reglerne ved inddrivelse af bøder mv., som opkræves af andre myndigheder end politiet.

Hvis bøden ikke betales ved påkrav, skal der eventuelt efter vedtagelsen af bøden foretages udlæg til sikring af bødens betaling, medmindre der stilles anden fyldestgørende sikkerhed.

Af praktiske grunde foretages udlæg særskilt og ikke sammen med andre krav. Udlæg skal kun foretages i aktiver, der kan dække bøden ved en eventuel realisering af aktivet.

Der kan ikke opkræves retsafgift ved udlæg for bøder.

Bøden bør betales straks, men hvis der er tilstrækkelig sikkerhed for bødens betaling, kan der, hvis forholdene i særlig grad taler herfor, indgås en betalingsordning med skyldneren til løbende afvikling af bøden. Bøden skal dog kunne være betalt fuldt ud inden forældelsesfristens udløb.

Hvis en afdragsordning overholdes, betragtes det som en delvis eftergivelse af den del af bødegælden, der eventuelt endnu ikke er betalt, når forældelsen indtræder, jf. bødevejledningen.

Hvis skyldneren ikke betaler bøden og ikke ejer tilstrækkelige aktiver til sikring af bøden, hvilket eventuelt dokumenteres ved et forgæves udlæg, skal RIM undersøge skyldnerens betalingsevne. Hvis den manglende betaling skyldes manglende betalingsvilje og ikke manglende betalingsevne, oversendes bødesagen til politiet med henblik på beslutning om bødeforvandlingsstraf. Der henvises til afsnit G.1.5.4 om forvandlingsstraf for bøde.

Efter bortfald af begrebet "hæftestraf", vil en forvandlingsstraf for en bøde være fængselsstraf.

Bødesager, i hvilke skyldneren ingen betalingsevne har, skal således ikke oversendes til politiet, jf. bødevejledningen, der fastslår, at der ikke træffes beslutning om afsoning af bødeforvandlingsstraf, hvis det dokumenteres, at misligholdelse af en afdragsordning skyldes, at den pågældende manglede betalingsevne på betalingstidspunktet. Der henvises til afsnit G.1.5.4 om forvandlingsstraf for bøde.

Pantefogderne er i medfør af bekendtgørelsen om udlæg for tvangsbøder tillagt kompetence til at inddrive dagbøder som fastsat i SKL § 5, når tvangsbøden er pålagt efter SKL § 4.

Pantefogderne er endvidere bemyndiget til at foretage udlæg for dagbøder efter SKL § 9.

Pantefogederne har kompetencen til at opkræve og inddrive bøder efter SKL § 20.

Politiet opkræver visse bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv. og overdrager disse fordringer til RIM til inddrivelse, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført.

Der gælder på den ene side særlige regler for inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., som opkræves af politiet. På den anden side finder de almindelige regler om inddrivelse også anvendelse på ovennævnte krav.

RIM skal fx være opmærksom på,

  • at afdragsordninger, henstand, behandling af klager og eftergivelse i visse situationer afviger fra de gængse inddrivelsesregler
  • at klage over RIMs afgørelse om inddrivelse i visse tilfælde har opsættende virkning
  • at visse krav er underlagt specielle forældelsesregler
  • at visse krav skal fremsendes til politiet med henblik på afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf
  • at RIM kan komme i besiddelse af oplysninger, som omgående (telefonisk) skal overbringes til politiet, fx i forbindelse med politiets afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf.

Ved inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., som opkræves af politiet, finder følgende love, bekendtgørelser mv. anvendelse (listen er ikke udtømmende):

  • Inddrivelsesbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det er især kapitlerne 9, 10 og 11, som er relevante med hensyn til de særlige regler om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv.
  • Bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger. Bekendtgørelsen omhandler især, hvilken myndighed som er klageinstans ved de afgørelser, som RIM træffer på området, samt om afskæring af klageadgang i visse sager.
  • Bødebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om opkrævning af visse bøder konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv. samt afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde. Bekendtgørelsens kapitel 3 omhandler de sager, som af RIM oversendes til politiet med henblik på afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde. Også kapitel 2 er relevant for RIM, idet det omhandler politiets opkrævning af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., herunder bestemmelser om hvornår politiet skal oversende sager til inddrivelse hos RIM.
  • Bødevejledningen, jf. vejledning om opkrævning af visse bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger og om udståelse af bødeforvandlingsstraf. Vejledning nr. 49 af 21. juni 2006. Vejledningen redegør i nærmere detaljer, hvad bødebekendtgørelsen angiver, herunder om opgavefordeling og samarbejde mellem politiet og RIM med hensyn til opkrævning og inddrivelse af bøder mv.
  • Straffuldbyrdelsesloven, jf. bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af straf mv. Det er især kapitel 16 om fuldbyrdelse af bødestraffe, som er relevant.
  • Straffeloven, jf. bekendtgørelse af straffeloven. Det er især § 97 a, som er relevant. Bestemmelsen omhandler frister for, hvornår bøde bortfalder, samt hvornår forvandlingsstraf bortfalder.
  • Retsplejeloven, jf. bekendtgørelse af lov om rettens pleje. Det er især bestemmelser om fuldbyrdelse af straffesager, som er relevante.
  • Kongelig resolution om bemyndigelse til eftergivelse eller nedsættelse af bøder og konfiskationsbeløb, jf. resolution nr. 9725 af 31. oktober 2005. Resolutionen giver RIM bemyndigelse til at træffe afgørelse om eftergivelse af visse krav.

I øvrigt henvises til afsnit A.2, afsnittet om lovgrundlag, hvor relevante love mv. er anført med hensyn til sondringen mellem opkrævning og inddrivelse mv.

Nedenfor beskrives summarisk politiets opkrævning af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., især med henblik på de situationer, hvor sagerne oversendes til inddrivelse hos RIM. Der henvises til bødebekendtgørelsen og bødevejledningen for nærmere beskrivelse af opkrævningen, se lovgrundlaget i afsnit G.1.5.2.1.

I INDOG § 2, stk. 2 er det fastsat, at beregning og opgørelse af fordringer samt udsendelse af opkrævninger forestås af fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen. Se nærmere herom i afsnit A.6 vedrørende den generelle sondring mellem opkrævningen og inddrivelse.

Med hensyn til opkrævning af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv. er det efter lovgivningen politiet, som skal foretage opkrævningen af det skyldige beløb, medmindre andet er bestemt i afgørelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 1.

Der er tale om idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, som det efter lovgivningen påhviler politiet at opkræve, samt idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger mv., som overtages til fuldbyrdelse i Danmark efter bestemmelser i

  1. kriminallov for Grønland,
  2. lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf, og
  3. lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelse i Den Europæiske Union.

Der henvises i øvrigt til kapitel 2 i bødevejledningen med hensyn til nærmere beskrivelse af, hvilke idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., som politiet opkræver, og som evt. efterfølgende skal inddrives af RIM.

Politiet foretager imidlertid ikke opkrævning af bøder mv., hvis skyldneren anmoder om, at sagen oversendes til RIM, jf. bødebekendtgørelsens § 3, stk. 2, jf. INDOG § 2, stk. 3. Der er typisk tale om situationer, hvor der er bøder til opkrævning samtidig med, at en eller flere fordringer er overgået til inddrivelse hos RIM. Skyldneren vil i en sådan situation være interesseret i en samlet afviklingsordning, hvor også fremtidige rater omfattes af betalingsaftalen med RIM, således at afviklingsordningen omfatter hele gældsforholdet.

På skyldnerens opfordring kan politiet efter kulance give tilladelse til kortvarig henstand med betalingen eller tillade, at beløbet betales ved en afdragsordning - i begge tilfælde er der en øvre grænse på 6 måneder, jf. § 4 i bødebekendtgørelsen. Ved kortvarig henstand eller afdragsordning efter kulance forstås bl.a., at politiet ikke skal foretage en nærmere vurdering af skyldnerens økonomiske forhold mv., jf. § INDOG 2 samt lovens forarbejder, se nærmere herom i Inddrivelsesvejledningens afsnit A.

Fristen beregnes fra datoen for udløbet af den betalingsfrist, der er fastsat i opkrævningsbrevet.

Ansøger skyldneren om tilladelse til henstand eller en afdragsordning ud over 6 måneder, skal ansøgningen fremsendes til RIM og behandles af RIM.

Politiet giver ikke tilladelse til henstand eller en afdragsordning efter kulance, hvis der indgår tvangsbøder i det skyldige beløb, idet tvangsbøder har til formål at gennemtvinge opfyldelsen af et påbud eller forbud.

Endvidere giver politiet ikke tilladelse til henstand eller en afdragsordning efter kulance, hvis særlige grunde i øvrigt taler imod en sådan tilladelse, herunder hvis det fx ud fra politiets umiddelbare kendskab til den pågældende eller ud fra størrelsen af det skyldige beløb må anses for tvivlsomt, om skyldneren vil eller kan overholde en sådan tilladelse, jf. bødebekendtgørelsens § 4, stk. 2.

Politiets afgørelser om henstand eller afdragsordning kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, jf. § 4, stk. 3, i bødebekendtgørelsen. En sådan afskæring af skyldnerens klageadgang findes ubetænkelig, ifølge forarbejderne til § 90, stk. 4, i straffuldbyrdelsesloven.

Begrundelsen er, at en egentlig vurdering af spørgsmålet om henholdsvis henstand eller en afdragsordning senere skal ske hos RIM, hvis skyldneren fortsat ikke betaler, og sagen oversendes til inddrivelse hos RIM. Den afgørelse, som RIM træffer, kan skyldneren påklage, medmindre klage er afskåret efter de særlige regler i bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, bekendtgørelse nr. 1023 af 17. oktober 2005. Der henvises herom til afsnit G.1.5.2.4.

Politiet oversender sagen til inddrivelse hos RIM,

  • hvis skyldneren ikke betaler det samlede beløb inden den frist, der er fastsat i forbindelse med en tilladelse til henstand, eller
  • hvis skyldneren misligholder en afdragsordning med politiet,

og skyldneren i begge tilfælde ikke betaler det skyldige beløb efter at have modtaget en rykker med en frist på 10 dage, jf. § 5 i bødebekendtgørelsen.

Sagen oversendes også til RIM ved betalingsfristens udløb, hvis politiet ikke inden da kan nå at færdigbehandle en ansøgning om henstand eller en afdragsordning efter kulance, jf. § 6 i bødebekendtgørelsen.

Der gælder særlige regler for inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., som det efter lovgivningen påhviler politiet at opkræve, samt idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger mv., som overtages til fuldbyrdelse i Danmark efter bestemmelser i

  1. kriminallov for Grønland,
  2. lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf og
  3. lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelse i Den Europæiske Union.

De særlige regler, der er fastsat for inddrivelsen af ovennævnte krav, som opkræves af politiet, er begrundet i det særlige retshåndhævelseshensyn, som gør sig gældende i disse sager.

Retshåndhævelseshensynet betyder efter lovforslag nr. 113, forslag til lov om ændring af forskellige love (konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer),

  • at "det bl.a. er vigtigt, at der kun sker eftergivelse under helt særlige omstændigheder"
  • at "for så vidt angår muligheden for at fastsætte en afdragsordning for skyldneren eller bevilge henstand med betalingen, træder hensynet til retshåndhævelsen tydeligt frem, og det bør derfor i videst mulige omfang sikres, at det fulde beløb inddrives effektivt".

RIM inddriver ovennævnte krav, som overdrages af politiet til RIM, efter at et påkrav om betaling er forgæves, medmindre RIM skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe skyldnerens levevilkår, jf. § 30 i inddrivelsesbekendtgørelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 1.

RIM foretager som udgangspunkt inddrivelse af ovennævnte krav med de inddrivelsesmidler, som anvendes ved inddrivelse af øvrige krav, herunder inddrivelsesmidler som: afdragsordninger, modregning, lønindeholdelse og udlæg.

Det betyder, at RIM kan fastsætte en afdragsordning efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 3. Afdragsordninger skal således i visse tilfælde ske efter inddrivelsestabellen, jf. § 5, stk. 1, i inddrivelsesbekendtgørelsen, eller med udgangspunkt i gældens størrelse, eller efter en konkret betalingsevnevurdering, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6.

Dog gælder det i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2, at når nettoindkomsten er mindre end det lavest anførte beløb i inddrivelsestabellen, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, fastsættes afdragsordninger vedrørende bøder enten under hensyn til gældens størrelse eller på baggrund af en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.

For afdragsordninger gælder det, at RIM iagttager de særlige retshåndhævelseshensyn, som beskrevet i afsnit G.1.5.2.3.

RIM kan tillade henstand med betalingen af ovennævnte krav i følgende situationer:

  • henstand i henhold til reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 3 og 4 om berostillelse af inddrivelse, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 1
  • henstand, hvis der er afsagt kendelse om gældssanering, og at henstand gives, indtil gældssaneringssagen er afsluttet
  • henstand, som udgangspunkt, hvis skyldneren er idømt en bøde forud for indsættelse i en institution under Kriminalforsorgen, og den pågældende under indsættelsen alene har indtægt i form af vederlag for beskæftigelse i Kriminalforsorgens institutioner
  • henstand, hvis skyldneren for tiden ikke har nogen betalingsevne, og det må antages, at den pågældende senere vil blive i stand til at betale gælden helt eller delvist, eller betingelserne for eftergivelse i øvrigt ikke er til stede.

Når skyldneren betaler af på bøde- eller konfiskationsbeløb eller sagsomkostninger, skal indbetalte afdrag først afskrives på bøder i den rækkefølge, de er dømt eller vedtaget, dernæst på konfiskationsbeløb og til sidst på sagsomkostninger, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 32, stk. 1.

Skyldneren kan dog altid kræve, at et indbetalt beløb anvendes til fuld indfrielse af en bestemt gældspost, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 32, stk. 2.

I øvrigt henvises generelt til afsnit P om dækningsrækkefølge.

Hvis skyldneren ikke overholder en afdragsordning mv., således at der sker udeblivelse med betaling af blot et afdrag, medfører det, at hele det resterende beløb straks er forfalden til betaling, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 32, stk. 3.

RIM har hjemmel til at træffe afgørelse om eftergivelse eller nedsættelse af bøde- og konfiskationsbeløb, bortset fra tvangsbøder, jf. kongelig resolution nr. 9725 af 31. oktober 2005 om bemyndigelse til RIM til at træffe afgørelse om eftergivelse eller nedsættelse af bøder og konfiskationsbeløb, samt i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 33, stk. 1.

Bemærk, at der som anført ikke er hjemmel til at træffe afgørelse om eftergivelse af sagsomkostninger og tvangsbøder i ovennævnte retskilder.

Ansøgning om eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb indsendes til RIM.

Hvis skyldneren ansøger om eftergivelse, mens skyldneren er i fængsel mv., skal følgende iagttages:

Hvis skyldneren udstår fængselsstraf eller forvaring i fængsel eller arresthus, indgives ansøgningen om eftergivelse til fængslet eller arresthuset. Er skyldneren udstationeret til eller anbragt i en af kriminalforsorgens pensioner eller en institution mv. uden for kriminalforsorgen, indgives ansøgningen dog til den institution, hvorfra den dømte er udstationeret, eller til skyldnerens moderinstitution, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 33, stk. 2. Institutionens leder eller den, der er bemyndiget hertil, afgiver indstilling til RIM om, hvorvidt eftergivelse bør ske.

RIM træffer herefter afgørelse om eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb således:

  • at eftergivelse af bøder kan efter praksis ske, normalt to år efter dommen eller vedtagelsen, hvis skyldneren på grund af manglende aktuel betalingsevne har haft henstand med betalingen, og det må anses for åbenbart, at beløbet ikke, inden der indtræder forældelse, vil kunne betales eller inddrives
  • at retshåndhævelsen kan tale imod eftergivelse, herunder hvis manglende betalingsevne skyldes livsforhold, der indebærer et forsætligt fravalg af indtægtsgivende virksomhed eller andre ydelser, hvis skyldneren gentagne gange har gjort sig skyldig i overtrædelser af samme karakter, eller hvis skyldneren har overtrådt færdselslovens bestemmelser om spiritus- eller promillekørsel eller anden overtrædelse, hvor straffen tilsigter en særlig umiddelbar generalpræventiv effekt, og
  • at retshåndhævelsen vil i almindelighed tale imod eftergivelse af konfiskationsbeløb.

Der henvises i øvrigt til Inddrivelsesvejledningens afsnit H.7 om eftergivelse.

Hvis skyldnerens sag er til inddrivelse hos RIM, og skyldneren ansøger om tilladelse til at anke straffesagen i henhold til retsplejelovens regler, skal politiet orientere RIM herom, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 34, stk. 1.

I den forbindelse opstår spørgsmålet, om inddrivelsen har opsættende virkning. Det vil sige, om inddrivelsen, som varetages af RIM, skal standses eller udsættes.

Det er RIM, som træffer afgørelse om inddrivelsen har opsættende virkning ved ansøgningen om tilladelse til at anke straffesagen.

Ved politiets orientering til RIM om skyldnerens ansøgning om anketilladelse af straffesagen afgiver politiet samtidig en indstilling til RIM om, hvorvidt inddrivelsen bør udsættes eller standes, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 34, stk. 1.

Hvis RIM træffer afgørelse om, at inddrivelsen ikke udsættes eller standses, skal RIM vejlede skyldneren (den dømte) om adgangen til at indbringe spørgsmålet for landsrettens præsident, jf. RPL § 962, stk. 4, eller Højesteret, jf. RPL § 966, stk. 2.

Får skyldneren efterfølgende tilladelse til at anke straffesagen, skal fuldbyrdelsen (inddrivelsen) udsættes eller standses, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 34, stk. 2, sidste punktum, jf. RPL § 966, stk. 2.

Hvis skyldnerens sag er til inddrivelse hos RIM, og skyldneren ansøger om genoptagelse af straffesagen ifølge retsplejelovens regler, skal politiet orientere RIM herom, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 35, stk. 1.

RIM skal i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 35, stk. 2, udsætte eller standse fuldbyrdelsen (inddrivelsen), hvis Den Særlige Klageret bestemmer det, jf. RPL § 986, 1. punktum.

Det vil sige, at begæring om genoptagelse ikke medfører udsættelse eller standsning af dommens fuldbyrdelse (inddrivelse), medmindre retten bestemmer det. Men er genoptagelse besluttet i henhold til RPL § 977, skal fuldbyrdelsen (inddrivelsen) altid udsættes eller standses, hvis domfældte (skyldneren) begærer det, jf. RPL § 986.

Afgørelser, som RIM træffer i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., som er omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 9, kan indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1023 om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger.

Dog gælder det, at afgørelser, som RIM træffer om henstand eller afdragsordning, kan ikke indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis det idømte eller vedtagne beløb er på 15.000 kr. eller derunder. Omfatter afgørelsen mere end ét beløb, er det størrelsen på det enkelte beløb, som er afgørende for, om denne del af afgørelsen kan indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Dog gælder det, at hvis der er idømt dagbøder, lægges antallet af dagbøder sammen til et samlet bødebeløb.

Klagen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt skyldneren, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1023 om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger.

Der er ikke i straffuldbyrdelsesloven fastsat regler om RIMs adgang til at foretage remonstration. I disse sager opfordres skyldneren imidlertid til at indgive klagen via RIM, som i forbindelse med behandlingen af klagen efter almindelige offentligretlige principper kan foretage remonstration, hvis RIM finder, at skyldneren bør have fuldt medhold i sin klage. Finder RIM derimod, at klagen bør afvises helt eller delvist, sendes sagen til afgørelse hos klageinstansen, Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

I medfør af reglerne i straffelovens § 97 a bortfalder bøder på 10.000 kr. og derunder efter 5 år, og bøder på over 10.000 kr. efter 10 år, medmindre der forinden er indgivet begæring om udpantning, idet det dog er en forudsætning, at sagen fremmes uden ugrundet ophold, jf. UfR 1978, 582. I denne sag var der inden udløbet af den daværende 5 års frist i straffelovens § 97 a (nu 10 år) foretaget udlæg for et resterende bødebeløb i en fast ejendom, men en fastsat afdragsordning efter RPL § 525, stk. 2, hindrede, at den udlagte ejendom kunne sættes på tvangsauktion, hvilket ville medføre, at udlægsforretningen ikke ville kunne fremmes til tvangsauktion uden ugrundet ophold, jf. RPL § 527, med den følgevirkning, at restbødebeløbet ville forælde efter reglerne i § 97 a.

Straffelovrådets betænkning nr. 1441/2004 udtaler:

Efter straffelovens § 97 a, stk. 1, bortfalder bøder efter 3 år, hvis der ikke forinden er indgivet begæring om udpantning (udpantningsudlæg).
For bøder på over 3.000 kr. er fristen dog 5 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen blev eksigibel. Forældelsesfristen antages alene at suspenderes i tilfælde, hvor fuldbyrdelse ved udlæg er iværksat inden forældelsesfristens udløb, men ikke er afsluttet forinden dette tidspunkt, og da alene for den periode, som herefter medgår til udlægsforretningens foretagelse og realisation af et foretaget udlæg. Forældelsesfristen suspenderes derimod ikke ved udlæg, som foretages og afsluttes inden udløbet af 3 år (5 år) fra det tidspunkt, hvor afgørelsen kunne fuldbyrdes. Afdragsordninger eller bødefældtes anerkendelse af (rest)skylden har ingen indvirkning på den løbende forælldelse med hensyn til den endnu ubetalte del af bøden.

Det betyder, at hvis der inden forældelsesfristens udløb foretages udlæg i aktiver, kan forældelsesfristen forlænges med den tid, der går til at realisere udlægget. Der er således alene tale om en suspensionsregel og ikke en afbrydelsesregel.

Forældelsesfristen regnes fra den dag, bøden kan fuldbyrdes, jf. straffelovens § 97 a, stk. 4.

Forvandlingsstraf for bøder bortfalder efter 3 år, medmindre fuldbyrdelse er påbegyndt forinden. For bøder over 10.000 kr. er fristen dog 5 år, jf. straffelovens § 97 a, stk. 2. Forvandlingsstraf for bøder er fængselsstraf.

Det er således ikke forældelsesloven, der regulerer forældelsen af disse bødekrav.

I sagen UfR 1999, 1893 VLD fastslår landsretten, at forældelsesfristen på 3 eller 5 år for bødeforvandlingsstraf kun afbrydes ved påbegyndelse af fuldbyrdelse (afsoning). I sagen var der således ikke hjemmel til at fastsætte en forvandlingsstraf på datoen for domsafsigelsen (29. marts 1999) for en bøde vedtaget 6. december 1993.

Der henvises i øvrigt til afsnit J.2.2.4, som handler om international inddrivelse og forældelsesreglerne i den forbindelse, hvilket har betydning for krav, som RIM overtager til inddrivelse (fuldbyrdelse) i Danmark efter bestemmelser i

  1. kriminallov for Grønland,
  2. lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf, og
  3. lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelse i Den Europæiske Union.

Når det ikke er muligt for RIM at inddrive en bøde, skal RIM tage stilling til, om sagen skal oversendes til politiet med henblik på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingsstraf for bøden, jf. bødebekendtgørelsens § 8, stk. 1, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 36.

Det fremgår af bødebekendtgørelsens § 2, at bekendtgørelsens kapitel 3 om forvandlingsstraf for bøde finder anvendelse på sager, som RIM oversender til politiet med henblik på afgørelse om udståelse af bødeforvandlingsstraf. Det gælder uanset, om bøden opkræves af politiet eller af en anden myndighed.

Det er således politiet, som træffer afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde.

RIM skal i den forbindelse iagttage forskellige betingelser for oversendelse af sager til politiet. Først og fremmest skal der sondres mellem tvangsbøder og andre bøder end tvangsbøder.

Hvis påløbne tvangsbøder ikke straks betales eller inddrives, oversender RIM sagen til politiet med henblik på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingsstraf for tvangsbøderne, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 37.

RIM skal således ikke foretage vurdering af skyldnerens betalingsevne mv. De særlige regler på området er begrundet med tvangsbøders særlige formål, nemlig at gennemtvinge opfyldelsen af et lovbestemt påbud eller forbud.

Politiets afgørelse om, at skyldneren skal udstå forvandlingsstraf for tvangsbøderne, forudsætter således, at det ved politiets behandling af sagen - typisk på grundlag af oplysninger fra fordringshaver - kan lægges til grund, at handlepligten aktuelt ikke er opfyldt. Efter omstændighederne kan politiet eventuelt bistå med undersøgelsen heraf.

Hvis RIM, efter at sagen er oversendt til politiet, modtager oplysning om, at forpligtelsen er opfyldt, skal RIM hurtigst muligt orientere politiet herom.

I henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 1, er betingelserne for, at RIM oversender sagen til politiet med henblik på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingsstraf for bøden,

  • at det ikke er muligt at inddrive en bøde helt eller delvist, og
  • at skyldneren efter en konkret vurdering har betalingsevne som følge af reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.

Begge betingelser skal således være opfyldt. Det betyder, at alle muligheder for at inddrive bøden skal være udnyttet, inden sagen oversendes til politiet, og at sagen ikke oversendes til politiet, hvis skyldneren, efter en konkret vurdering efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, ikke har betalingsevne.

Hvis skyldneren således efter en konkret vurdering har betalingsevne, men ikke vilje til at betale bøden, og kan bøden ikke inddrives ved lønindeholdelse, modregning eller andet inddrivelsesmiddel, er betingelserne for oversendelse af sagen til politiet opfyldt.

Selv om ovennævnte betingelser for oversendelse af sagen til politiet med henblik på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingsstraf for bøden, er opfyldt, er der nogle undtagelser hertil.

I henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 36, stk. 2, gælder det nemlig, at RIM ikke skal sende sådanne sager til politiet,

  • hvis der ikke er hjemmel til fastsættelse af forvandlingsstraf for bøden, eller
  • forvandlingsstraffen er forældet.

Det betyder dels, at RIM ikke skal oversende sagen til politiet, hvis der ikke er hjemmel til at fastsætte forvandlingsstraf for bøden. Bestemmelsen tager blandt andet sigte på bødestraf, som overtages til fuldbyrdelse i Danmark efter lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union. Efter § 26 i denne lov kan der ikke her i landet fastsættes bødeforvandlingsstraf for en udenlandsk bødestraf, som er omfattet af loven.

Dels betyder det, at RIM heller ikke skal oversende sagen til politiet, hvis bødeforvandlingsstraffen er forældet. Som det fremgår af straffelovens § 97 a, forælder bøder, der ikke overstiger 10.000 kr. efter 5 år, mens forældelsesfristen for den tilhørende forvandlingsstraf er 3 år. Bøder, der overstiger 10.000 kr., forælder efter 10 år, mens forældelsesfristen for den tilhørende forvandlingsstraf er 5 år.

Når politiet modtager ovennævnte sager fra RIM, skal de påse, at det ud fra de oplysninger, politiet har modtaget fra RIM, kan lægges til grund, at ovennævnte betingelser er til stede, jf. bødebekendtgørelsens § 8, stk. 1. Politiet skal således ikke foretage en nærmere vurdering af skyldnerens betalingsevne eller de foretagne inddrivelsesskridt.

Kan politiet - eventuelt efter yderligere indhentelse af oplysninger fra RIM - ikke lægge til grund, at samtlige betingelser er opfyldt, og er politiet således uenig med RIM i, at betingelserne for sagens oversendelse er til stede, forelægges sagen af politiet for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til afgørelse, jf. bødebekendtgørelsens § 8, stk. 3.

Når en sag er oversendt til politiet med henblik på afgørelse af spørgsmålet om udståelse af bødeforvandlingsstraf, skal politiet således fx orientere RIM, når der træffes afgørelse i sagen, ligesom politiet skal underrette RIM, når bødeforvandlingsstraffen er udstået.

 

Tilsvarende skal RIM, hvis grundlaget for myndighedens vurdering af spørgsmålet om forvandlingsstraf ændres efter sagens oversendelse til politiet, hurtigst muligt - og efter omstændighederne straks - orientere politiet herom.

 

Det betyder fx, at hvis RIM, efter sagens oversendelse, pludselig får kendskab til, at skyldneren ingen betalingsevne har, eller har RIM modtaget indbetaling på bøden, eller på andet grundlag må lægge til grund, at skyldneren nu har betalingsvilje - skal RIM hurtigst muligt - og efter omstændighederne straks - orientere politiet herom.

Hvis skyldneren ansøger om udsættelse med fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for bøde, skal ansøgningen behandles som en ansøgning om henstand, jf. bødebekendtgørelsens § 9, stk. 1.

Men hvis skyldneren ansøger om fritagelse for fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for bøde, skal ansøgningen behandles som en ansøgning om eftergivelse af bøden, jf. bødebekendtgørelsens § 9, stk. 2.

Ovennævnte to typer af ansøgninger involverer RIM, hvis ansøgningen er begrundet med økonomiske forhold. Anderledes, hvis ansøgningen alene er begrundet med ikke-økonomiske forhold, fx skyldnerens helbred, idet den i så fald skal behandles af politiet, jf. bødebekendtgørelsens § 10.

De to typer af ansøgninger har væsentlig betydning for skyldneren, idet politiets afgørelse om, at skyldneren skal udstå bødeforvandlingsstraf, som hovedregel bortfalder, når skyldneren indgiver ansøgning om afdragsvis betaling, henstand eller eftergivelse, jf. bødebekendtgørelsens § 11, stk. 1. Der henvises til afsnit G.1.5.4.2.2 vedrørende de tilfælde, hvor ansøgninger herom har opsættende virkning.

Hvis der er truffet afgørelse om, at skyldneren skal udstå bødeforvandlingsstraf, og skyldneren herefter indgiver ansøgning om afdragsordning, henstand eller eftergivelse af bøden, opstår spørgsmålet om den nye ansøgnings betydning for den trufne afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf. Det samme gør sig gældende, hvis skyldneren ansøger om udsættelse med fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for bøde eller søger om fritagelse for fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf, idet ansøgninger herom behandles som henholdsvis en ansøgning om henstand og eftergivelse, jf. bødebekendtgørelsens § 9, stk. 1, og stk. 2.

I henhold til bødebekendtgørelsens § 11, stk. 1, bortfalder afgørelsen om, at skyldneren skal udstå bødeforvandlingsstraf, når skyldneren indgiver ansøgning om afdragsvis betaling, henstand eller eftergivelse.

 

Men er der allerede én gang tidligere sket bortfald af en afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf, medfører den nye ansøgning dog kun bortfald i henhold til bødebekendtgørelsens § 11, stk. 2, hvis 

  • ansøgningen indeholder nye væsentlige oplysninger om skyldnerens økonomiske forhold, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort, eller
  • der i øvrigt er særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye ansøgning.

Den nye ansøgning skal, som andre ansøgninger om afdragsvis betaling, henstand eller eftergivelse, behandles af RIM.

 

Er ansøgningen indgivet til RIM, skal RIM hurtigst muligt - eventuelt telefonisk - orientere politiet herom og samtidig tilkendegive, hvorvidt afgørelsen om udståelse af bødeforvandlingsstraf efter reglerne i § 11, stk. 1 og stk. 2, skal bortfalde.

 

RIM skal ligeledes underrette politiet hurtigst muligt, hvis skyldneren, efter at sagen er oversendt fra RIM til politiet med henblik på afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf, helt eller delvist indbetaler det skyldige beløb til RIM.

 

Er ansøgningen indgivet til politiet, skal politiet efter bødebekendtgørelsens § 12 hurtigst muligt underrette RIM herom, således at RIM kan tage stilling til, om afgørelsen om udståelse af bødeforvandlingsstraf efter reglerne i bødebekendtgørelsens § 11, stk. 1, og stk. 2, skal bortfalde.

I dette afsnit omtales kort nogle krav, som på et eller flere punkter afviger fra hovedreglen i INDOG § 11. Under afsnit G.1.8 nævnes nogle krav, der ikke er tillagt udpantningsret i lovgivningen og derfor ikke kan inddrives ved udlæg af RIM.

Indledningsvis bemærkes det, at aktieafgiftsloven, lovbekendtgørelsen nr. 718 af 1/8 1994 om afgift ved overdragelse af aktier mv., er ophævet ved lov nr. 909 af 16/12 1998 med virkning for overdragelser, der finder sted fra og med den 1. oktober 1999. Afgiften er medtaget her, da der fortsat resterer en del krav.

Aktieafgift er tillagt udpantningsret i medfør af INDOG § 11.

Personer bemyndiget af RIM har i medfør af SKINDL § 3, jf. § 1, og INDOG § 11 kompetence til at foretage udlæg alene på grundlag af en opgørelse af afgiftskravet.

Skattecenter Tønder administrerer aktieafgiften og sender afgiftsrestancer til tvangsinddrivelse ved det skattecenter skyldneren hører til, når der er behov herfor.

Ifølge boafgiftslovens § 39, stk. 1, fremgår det, at skifteretten eller told- og skatteforvaltningen (RIM) skal sørge for inddrivelse, hvis bo- eller arveafgift ikke er indbetalt inden 3 uger efter betalingsfristens udløb.

Efter lovens § 39, stk. 2 kan skyldige boafgifter med tillæg af renter og omkostninger inddrives hos arvinger og legatarer efter reglerne i lNDOG.  

Efter lovens § 39, stk. 3 kan skyldige gaveafgifter med tillæg af renter og omkostninger inddrives hos gavemodtager eller gavegiver efter reglerne i INDOG.

Efter lovens § 40. stk. 1 kan afgiftsbeløb, som forsikringsselskaber, pengeinstitutter, pensionskasser m.fl. og repræsentanter for udenlandske forsikringsselskaber hæfter for efter § 20, stk. 6 inddrives efter reglerne i INDOG.

Skifteretterne fremsender inddrivelsessagen til det skattecenter, hvor arvingen bor.

Tilbagebetalingskrav

Børne- og ungeydelseslovens § 7, stk. 1 fastsætter, at en børne- eller ungeydelse modtaget med urette skal tilbagebetales.

Med virkning fra 1. januar 2011 kan der efter § 11, stk. 2, 2.pkt., foretages modregning i fremtidige krav på børne- eller ungeydelse for tidligere uberettiget modtaget børne- eller ungeydelse, jf. § 7.

Der kan ikke foretages subsidiært udlæg hos ægtefællen for tilbagebetalingskravet.

I medfør af SKINDL § 4, jfr. § 1, kan justitsministeren fastsætte bestemmelser hvorefter pantefogeden kan foretage udlæg for tilbagebetalingskrav.

Der beregnes ikke renter af tilbagebetalingskrav.

Krav på tilbagebetaling af en børne- eller ungeydelse er et statskrav, idet udgifterne til ydelsen afholdes af statskassen, jf. lovens § 9. Der kan derfor foretages modregning i skyldnerens krav på overskydende skat, overskydende moms. mv.

Modregning

Ifølge lovens § 11, stk. 2, kan op til 50 pct. af ydelsen anvendes til modregning af eventuelle restancer vedrørende betaling for

  • dag- og klubtilbud, jf. §§ 29 og 35 i lov om social service og dagtilbudsloven
  • skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2 i lov om folkeskoler.
  • Uberettiget modtaget børne- og ungeydelse, jf. § 7

Herudover kan krav på børne- og ungeydelse ikke anvendes til modregning af eventuelle offentlige krav mod beløbsmodtageren.

For så vidt angår inddrivelse af ejendomsskat henvises der til afsnit Q.4 og Q.4.6.1.

Såfremt ejendomsskatterne, med tillæg af renter, ikke er betalt senest den 3. i den efter forfaldsdagen følgende måned, inddrives disse af RIM ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos den betalingspligtige efter Lov om Inddrivelse af gæld til det offentlige.

Hæfter på ejendommenEjendomsskatterne med påløbne renter hæfter på den pågældende ejendom i dens helhed og skal betales af den, der er ejer af ejendommen, jf. ejendomsbeskatningslovens § 29.

FortrinsstillingEfter § 2 i amtstueforordningen af 8. juli 1840 med senere ændringer hæfter skatter mv. på de ejendomme, de vedrører, med en fortrinsstilling frem for andre pantefordringer. Fortrinsretten bevares i 2 år fra det tidspunkt, kravet forfaldt til betaling. Kravet holdes dog i kraft, hvis restancerne senest 3 måneder efter 2 årsfristens udløb beordres fogeden til inddrivelse, og fogedforretningen fortsættes forsvarligt, eller når skyldneren inden fristens udløb er død eller hans bo er taget under skiftebehandling. De på fast ejendom hvilende ejendomsskatter er gyldige mod enhver uden tinglysning, jf. tinglysningslovens § 4, stk. 1.

Hvis fortrinsretten mistes som følge af manglende overholdelse af denne frist, vil panteretten for ejendomsskatterne stadig hvile på ejendommen, men på sidstepladsen. Et på baggrund af den lovbestemte panteret foretaget udlæg, der tinglyses i ejendommens tingbog, kan dog etablere en prioritet, som senere tilkomne rettigheder må respektere. Et udlæg vil således også efter udløbet af fristen på 2 år og 3 måneder kunne være hensigtsmæssigt.

Ejendomsskattebilletten indeholder som  hovedregel andre kravstyper end ejendomsskatter, der er fortrinsberettigede i ejendommen. Der kan eksempelvis være tale om affaldsgebyrer, renovationsudgifter efter § 48 i lov om miljøbeskyttelse. Omvendt kan visse kravstyper være medtaget uden fortrinsret i ejendommen, eksempelvis tilslutningsudgifter vedrørende el, gas og varme og krav fra private vandværker. 

Selvom skyldneren ikke er mødt, kan der foretages udlæg på pantefogdens kontor i skyldnerens ejendom for krav, der er sikret ved lovbestemt pant, jf. SKINDL § 7, stk. 4. Der kan efter RPL § 517, stk. 2, altid foretages udlæg i pantet, for ejendomsskatters vedkommende den faste ejendom. Pantefogeden kan dog, hvis denne af sociale eller andre grunde finder det hensigtsmæssigt, navnlig når restancen andrager små beløb, foretage udlæg i andre aktiver.

SpilleautomatafgiftAfgiftspligtige personer eller selskaber, der driver virksomhed med spilleautomater, som kræver tilladelse fra Spillemyndigheden, skal anmelde virksomheden til registrering hos told- og skatteforvaltningen, jf. spilleautomatlovens § 22. Angivelse og betaling sker efter reglerne i opkrævningsloven.

Personer bemyndiget af RIM har derfor i medfør af SKINDL § 3, jf. § 1 og INDOG § 11 kompetence til at foretage udlæg alene på grundlag af en opgørelse af afgiftskravet.

Gebyret til spillemyndigheden ( gebyret på 750 kr.)Spillemyndigheden opkræver i medfør af spilleautmatlovens § 3, stk. 3, et gebyr på 750 kr. pr. automat for et kalenderår. Gebyret opkræves og inddrives af de regionale skattecentre på Spillemyndighedens vegne.

Stempelafgift er tillagt udpantningsret i medfør af INDOG § 11.

Personer bemyndiget af RIM har i medfør af SKINDL § 3, jf. § 1, og INDOG § 11 kompetence til at foretage udlæg alene på grundlag af en opgørelse af afgiftskravet.

Ifølge stempelafgiftslovens § 31 hæfter enhver, der er part i det retsforhold, som et stempelpligtigt dokument vedrører, for betaling af stempelafgiften. Hvis en part ikke har fast ophold her i landet, og dokumentet på pågældendes vegne er underskrevet af en herboende person, hæfter denne person tilsvarende for afgiften.

Afgiftsmyndigheden er ifølge stempelafgiftsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, Told- og Skatteregion Høje-Tåstrup (nu: Skattecenter Høje-Tåstrup). Skattecenter Høje-Tåstrup sender eventuelle restancer til tvangsinddrivelse ved det skattecenter skyldneren hører under.

I pensionsbeskatningslovens § 38, er der udpantningshjemmel for så vidt angår tillægsafgift (60 pct. af det udbetalte beløb) efter pensionsbeskatningslovens § 28.

Administration og opkrævning af denne tillægsafgift forestås af Skattecenter Maribo.

Inddrivelse af tillægsafgiften forestås af RIM.

Tinglysningsafgift er tillagt udpantningsret i INDOG § 11.

Afgiftsmyndigheden er Skattecenter Høje-Tåstrup, hvis opgaver blandt andet er vejledning, tilladelse til særlig afregningsform (storkundeordning) og kontrol med afgiftens rette betaling.

Opkrævning og inddrivelse af tinglysningsafgift forestås af RIM. Udlæg for restancer foretages af pantefogeden ved det skattecenter skyldneren hører under.

Registreringsmyndigheden er tinglysningsmyndigheden i den retskreds, hvor den faste ejendom er beliggende, Bilbogen, Skibsregisteret eller Statens Luftfarsvæsen.

BøderPantefogderne har den saglige kompetence til at inddrive bøder og konfiskationer for skatte- og afgiftsbeløb. Bøder omfatter både strafferetlige bøder, tvangsbøder, f.eks. dagbøder og administrative bøder samt bøder for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen. Se INDOG § 11, bilag 1, nr. 15. 

Erstatning

I bilag 1 til INDOG nævnes som nr. 9 "krav på erstatning. Bestemmelsen vedrører erstatning som staten, en region eller en kommune får krav på og gælder både erstatningskrav indenfor og udenfor kontraktforhold.

Udgangspunktet er således, at erstatningskrav, tillagt det offentlige eller hvor det offentlige er forpligtitet til at forestå inddrivelsen, er omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige med mindre andet følger at det pågældende retlige hjemmelsgrundlag, jf. § 1, stk. 3 i INDOG.

INDOG finder således ikke anvendelse på erstatningskrav, der er tillagt en privatperson under en straffesag, jf. retsplejelovens § 991, idet det af RPL § 997, stk. 1, fremgår, at  politimesteren drager omsorg for dommes fuldbyrdelse også vedrørende erstatningskravet. Erstatningskrav, der efter retsplejelovens § 997, stk. 1, er tilkendt under en straffesag, inddrives efter reglerne i den borgerlige retspleje, og tvangsfuldbyrdes via fogedretten, , jf. RPL § 478, stk. 1, nr. 1.

I de tilfælde, hvor det offentlige er den forurettede part, og dermed har krav på erstatning, vil der være udpantningshjemmel for erstatningskravet efter bilagets nr. 9.

Pantefogeden foretager udlæg for en lang række krav, der i lovgivningen er tillagt udpantningsret. Udpantningsretten findes INDOG § 10. Udlæg foretages med hjemmel i RPL § 478, stk. 2 og inddrives af pantefogeden efter reglerne i SKINDL. Se mere om udpantningsret i afsnit G.1.2.

Udlæg for krav, der ikke er tillagt udpantningshjemmel, kan alene ske, hvis der et udlægsfundament efter RPL § 478, stk. 1. Den kompetente myndighed til foretagelse af disse udlæg er fogedretten. Grundlaget kan være en dom eller et dokument, der indeholder en skylderklæring fra skyldner. En sådan skylderklæring kan være et frivilligt forlig  (udenretligt skriftligt  forlig), som beskrevet RPL § 478, stk. 1. nr. 4, hvorefter der skal være tale om en forfalden gæld og det skal udtrykkeligt være bestemt i forliget, at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse. 

Såfremt der over for fogedretten er fremsat anmodning om tvangsfuldbyrdelse af et pengekrav, behøver fordringshaveren dog ikke at give møde, hvis kravet ikke overstiger 2.500 kr. bortset fra renter og omkostninger, der påløber efter fremsættelsen af anmodningen, eller hvis kravet er omfattet af RPL § 478, stk. 2. Dette fremgår af RPL § 492, stk. 2. Fogedretten kan dog indkalde fordringshaveren når det findes nødvendigt, jf. RPL § 492. stk. 3. 

I medfør af retsplejelovens kapitel 44 a er der mulighed for en forenklet inkassoproces, såfremt der er tale om et forfaldent pengekrav på højst 50.000 kr., jf. RPL § 477 a. Inddrivelsen indledes ved indlevering af et betalingspåkrav til fogedretten i en retskreds, hvor der er værneting efter retsplejelovens kapitel 22.  

Betalingspåkravets udformning skal overholde betingelserne i RPL § 477 b og Domstolsstyrelsens bekendtgørelse om indlevering af betalingspåkrav m.v. efter retsplejelovens kapitel 44 a (forenklet inkassoproces). Eventuelle indsigelser skal være modtaget  skriftligt i fogedretten senest 14 dage efter, at betalingspåkravet er forkyndt. Hvis forkyndelsen er sket i udlandet, Færøerne eller Grønland, er fristen dog 4 uger efter forkyndelsen. Såfremt ingen indsigelse modtages vil fogedretten behandle sagen som om skyldneren er enig i kravet. Såfremt betingelserne til betalingspåkravet er opfyldte, vil betalingspåkravet få en påtegning, og - såfremt kreditor har ønsket det - vil udlæg blive foretaget uden fornyet henvendelse. 

Både det frivillige forlig og  betalingspåkravet, der har fået påtegning, udgør et særligt retsgrundlag efter forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3, således at kravet bringes ind under den 10-årig forældelse. Se nærmere afsnit F.8.1.2.4 og F.8.1.2.6. Efterfølgende tilskrevne renter er dog fortsat omfattet af den 3- årige forældelse, jf. forældelseslovens § 5, stk. 2.

Følgende krav er IKKE tillagt udpantningsret

EUs Inddrivelsesdirektiv Der gælder fortsat særlige regler om udlægskompetencen for krav som inddrives her i landet i henhold til EUs Inddrivelsesdirektiv,  idet udlægskompetencen fortsat ligger hos fogedretten.

En uddybning af reglerne fremgår af afsnit J.2.9

Civilretlige krav  Civilretlige krav er en samling af forskelligartede kravstyper, hvor kravets opståen og størrelse er meget varierende. Kravene er som udgangspunkt ikke tillagt udpantningsret, og kan derfor alene inddrives i overensstemmelse med de regler i retsplejeloven, der gælder for private fordringshavere.

En uddybning af reglerne fremgår af afsnit A.3.4

erstatningskrav Pantefogeden kan ikke foretage udlæg for krav af privatretlig karakter, som fx erstatningskrav .Sådanne krav skal tvangsinddrives gennem fogedretten.(vedrørende bøder og erstatningskrav tilkendt det offentlige, se G.1.7.).

Teksten i afsnittet er omskrevet og flyttet til Den Juridiske Vejledning, afsnit G.A.1.3

I medfør af SKINDL § 5, jf. RPL § 505, stk. 1, påhviler det fordringshaveren at betale skyldneren erstatning for tab og godtgørelse for tort, hvis der er truffet foranstaltninger til tvangsfuldbyrdelse, uden at betingelserne har været til stede, og dette kan lægges fordringshaveren til last.

Tilsvarende har en skyldner, for hvem der har været truffet bestemmelse om politifremstilling, krav på erstatning for tab og godtgørelse for tort, jf. RPL § 505, stk. 2.

Kravet på erstatning skal fremsættes over fogedretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, da skyldneren blev i stand til at gøre kravet gældende, jf. RPL § 505, stk. 3.

Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder ved siden af den særlige erstatningsregel i retsplejeloven.

Ved fejl og forsømmelser i det juridiske arbejde kan RIM således ifalde et erstatningsansvar.

Spørgsmålet om ansvar for fejl og forsømmelser i forbindelse med en pantefogeds arbejde har været prøvet i sagen UfR 1974, 255 ØLD. En toldfoged (nu pantefoged) havde foretaget udlæg i et kasseapparat, der efterfølgende blev bortsolgt på tvangsauktion. Kasseapparatet havde hørt til butiksinventaret i en forretning i en fast ejendom, som 3-mand havde pant i og som pågældende overtog som ufyldestgjort panthaver efter tvangsauktionen. Toldkammeret erkendte, at kasseapparatet var omfattet af TL § 37 og udbetalte provenuet fra tvangsauktionen til tredjemand. I sagen stadfæstede Østre Landsret civilrettens dom, der fastslog, at distrikstoldkammeret ikke ved toldfogdens udlægsforretning eller på anden vis fandtes at have gjort sig skyldig i uforsvarlig adfærd, der kunne medføre erstatningspligt efter den almindelige erstatningsregel, og at der ikke fandtes grundlag for at statuere videregående ansvar efter andre erstatningsregler.

Heller ikke i sagen TfS 1999, 169 ØLD fandt landsretten, at myndighederne havde begået fejl eller forsømmelser, og frifandt Skatteministeriet for et erstatningskrav efter at have fastslået, at en fordringshaver "efter retsplejelovens § 505, stk. 1, er [...] ansvarlig på objektivt grundlag over for skyldneren, hvis den fordring, der danner grundlag for tvangsfuldbyrdelse, ikke består." Landsretten fandt det ikke godtgjort, at der ikke allerede fra låneoptagelsen til køb af den faste ejendom var ydet pågældende tidsubestemt henstand med betaling af renter, hvorfor der ikke var fradragsret for renterne. Herefter fandt Landsretten ikke skyldneren berettiget til erstatning for tort.

Et andet udfald fik sagen i TfS 2000, 2852 (fogedretskendelse), hvor en skatteyder havde rejst krav om godtgørelse for tort på 40.000 kr. Retten fandt ikke, at der var grundlag for at lade kommunens objektive ansvar bortfalde eller nedsætte på grund af egen skyld hos skatteyderen, hvorfor skatteyderen blev tilkendt godtgørelse for tort, men godtgørelsen blev nedsat til 8.000 kr., idet fogedretten navnlig lagde vægt på, at skatteansættelsen, der have medført restskatten, og som der var foretaget udlæg for, blev annulleret og udlægget ophævet inden for en uge efter dets foretagelse.