Ny tekst start En medarbejderordning kan udformes som et tilbud om at købe eller tegne aktier til favørkurs jf. afsnit A.B.1.10.1., som en udlodning af gratisaktier, jf. afsnit A.B.1.10.2. eller en udlodning af obligationer, jf. afsnit A.B.1.10.3.
Med virkning fra 1. januar 2000 er reglerne om medarbejderaktieordninger og andre medarbejderordninger i LL § 7A objektiveret, således at skattefriheden nu er betinget af, at de objektive krav i LL § 7A er opfyldt, jf. lov nr 166 af 24. marts 1999. Det er således ikke længere nødvendigt at søge om forudgående tilladelse hos told- og skatteregionerne. Skattemyndighederne vil efterfølgende ved ligningen kontrollere, at betingelserne er opfyldt. Såfremt dette ikke er tilfældet betragtes ordningen som skattepligtig.
 Formålet med objektiveringen er at kodificere told- og skatteregionernes praksis for godkendelse. Det har ikke været meningen at ændre på retsstillingen. Der er dog sket visse præciseringer og justeringer.
Ny tekst slut
Alle ansatte
Adgangen til at erhverve medarbejderaktier mv. skal stå åben for alle ansatte i selskabet, således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier kan dog anerkendes. Således kan adgangen til at erhverve aktier mv. være betinget af, at medarbejderen har været ansat i virksomheden eller til denne knyttede virksomheder i en vis kortere tid - op til 3 år er godkendt - og tegningsrettens omfang kan variere for forskellige grupper af ansatte. Grupperne kan være opdelt efter tilknytningen til virksomheden (moderselskab-datterselskab), efter arbejdets varighed (heltid-deltid), efter anciennitet, efter aflønning eller efter en kombination af disse kriterier. Selskabets bestyrelsesmedlemmer kan kun omfattes af en medarbejderaktieordning, hvis de er ansat i selskabet, og der kan ikke etableres en medarbejderaktieordning, der kun omfatter ledende medarbejdere. Medarbejdere i uddannelsesstillinger, såsom praktikanter og EFG-lærlinge, kan holdes uden for ordningen. Medarbejderen skal på erhvervelsestidspunktet være ansat i uopsagt stilling i selskabet. Undtagelse kan dog gøres for dem, der er ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er opsagt til pensionering.
Aktieklasser
Medarbejderaktier skal have samme rettigheder, som selskabets øvrige aktier i samme klasse, fx med hensyn til udbytte og stemmeret. Et vilkår om tilbagesalgspligt til selskabet eller indløsningspligt, der alene gælder for medarbejderne, anerkendes ikke, skd. 31.10, jf. dog nedenfor vedrørende sambeskattede datterselskaber. Skatteministeriet har i en henvendelse svaret, at en generel tilbagesalgsklausul, der skal gælde ved salg eller ved dødsfald, og som skal gælde for samtlige aktier, der ikke er ejet af moderselskabet, ikke anses at være til hinder for oprettelse af en medarbejderaktieordning i medfør af LL § 7 A, stk. 2. Se TfS 1997, 695 DEP. En undtagelse hertil er beskrevet i afsnittet om Særregel for medarbejderaktier i sambeskattede datterselskaber. Medarbejderaktieklassen kan derimod godt tillægges yderligere rettigheder. Der er således i et ikke-børsnoteret selskab godkendt en ny aktieklasse, der bl.a. omfatter medarbejderaktier, i hvilken der ud over de rettigheder, som er tillagt selskabets øvrige aktier, tillægges aktiebesidderne en indløsningsret.
Ansatte i udlandet
Som ansatte i et selskab kan også medregnes ansatte i dette selskabs datter- og datterdatterselskaber. En medarbejder, der havde været udlånt til en fabrik i udlandet, men agtede senere at genindtræde i sin stilling i selskabet, blev sidestillet med de øvrige medarbejdere med hensyn til at tegne medarbejderaktier, idet den pågældende fortsat var tilknyttet selskabets pensionsordning. Udsendte medarbejdere, der har kontraktsmæssig ret til genansættelse i selskabet med anciennitet regnet fra det oprindelige ansættelsestidspunkt, kan ligeledes deltage i medarbejderaktieordningen. Ansatte i udlandet, der ikke er skattepligtige her i landet kan også omfattes af en godkendt medarbejderaktieordning, se TfS 1997, 871 VLD.  Der kan godkendes medarbejderaktieordninger for de ansatte i danske datterselskaber og filialer af udenlandske moderselskaber, således at ansatte i danske datterselskaber og filialer på samme vilkår som medarbejdere i det udenlandske selskab kan aktier mv. i dette til en fordelagtig kurs. Det er en betingelse, at de tegnede aktier mv. båndlægges i et dansk pengeinstitut, jf dog beskrivelsen af særreglen om medarbejdere, der ikke er skattepligtige til Danmark i afsnittet om båndlæggelse.
  
Generelt
Det er en betingelse, at medarbejderne personligt udnytter medarbejderaktieordningen.
De aktier, som medarbejderne kan erhverve, kan hidrøre fra tegningsret til aktier i forbindelse med udvidelse af selskabets aktiekapital eller fra selskabets beholdning af egne aktier. Ved tildeling af tegningsretter til favørkurs gælder der således en undtagelse for så vidt angår godkendte medarbejderaktieordninger, da de hidtidige aktionærer ikke skal anses for at have afstået en tegningsret i tilfælde, hvor medarbejdere tildeles tegningsretter til favørkurs efter LL § 7 A. .
.
 
En ordning, hvorefter medarbejderne erhverver aktier mv. fra selskabets hovedaktionær, kan ikke godkendes. En udenlandsk regering besluttede i forbindelse med privatisering af et statsejet selskab at tilbyde en del af aktierne til selskabets medarbejdere, der fik ret til at købe aktierne til favørpris. For de i Danmark ansatte medarbejdere kunne ordningen ikke godkendes i henhold til LL § 7 A, stk. 1, idet denne bestemmelse forudsætter, at det er selskabet, der giver de ansatte en sådan ret.  
En ordning, hvorefter medarbejderne havde adgang til på et senere tidspunkt (efter 5 til 7 år) at erhverve aktier, kunne ikke godkendes efter LL § 7 A, fordi der ikke var tale om en aktuel aktieerhvervelse, men om et aktietilsagn, TfS 1988, 621 DEP.
Medarbejdernes erhvervelse af konvertible obligationer kan ikke sidestilles med erhvervelse af aktier, og konvertible obligationer kan således ikke indgå i en skattefri medarbejderaktieordning efter LL § 7A.
 En medarbejderaktieordning, hvorefter de ansatte kan nytegne eller købe aktier af selskabets beholdning af egne aktier, kan ikke godkendes, såfremt aktierne udbydes til en lavere kurs end pari.
 En godkendelse af medarbejderaktieordninger efter LL § 7A blev efter den gamle praksis kun givet for et år ad gangen. Undtagelsesvist kunne tilladelse dog gives med virkning for medarbejdernes aktieerhvervelse i det år, aktieemissionen eller udlodningen blev besluttet, eller tilbud om køb blev fremsat og det derpå følgende regnskabsår. I overensstemmelse hermed skal en medarbejderaktieordning gennemføres i det år, medarbejderaktieordningen besluttes, eller det efterfølgende regnskabsår.
 Pligt til at indsende oplysninger
Skattefritagelse efter LL § 7A, stk. 1 er betinget af, at oplysninger herom forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til den told- og skatteregion, hvor selskabet er hjemmehørende, senest den 20. januar i året efter udlodning eller tildeling, eller hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den efterfølgende mandag, jf. LL § 7A, stk 7. 
Oplysningerne skal omfatte:
  • medarbejderens navn, cpr.nr. og adresse. Har den pågældende ikke cpr.nr., oplyses fødselsdato, navn og adresse - ved udenlandsk adresse tillige hjemland,   
  • omfanget af et tillagt aktiebeløb tillige med oplysninger om handelsværdi på erhvervelsestidspunktet, samt for så vidt angår ordninger efter LL § 7 A, stk. 1 til hvilken favørkurs aktierne er erhvervet, og  
  • tidspunktet for erhvervelsen og for eventuel båndlæggelse af de erhvervede aktier.

Båndlæggelse
Det er en ufravigelig betingelse for skattefriheden, at aktierne båndlægges i en årrække (se under de enkelte bestemmelser). Båndlæggelsen regnes fra og med udløbet af det kalenderår, hvori aktierne/ obligationerne erhverves.
Værdipapirerne skal være båndlagt samlet i den nævnte årerække i et og samme danske pengeinstitut eller et andet kontoførende institut efter værdipapircentralloven, se hertil TfS 1991, 339 TSS.  For selskaber, som ikke har udstedt aktiebrev/anpartsbevis gælder der en særlig båndlæggelsespraksis. I disse tilfælde kræves det, at selskabet en gang hvert halve år sender det pengeinstitut, hvori de omhandlede aktier/anparter er båndlagt, en udskrift af aktiebogen/anpartshaverfortegnelsen, således at det er muligt at påse om lovens båndlæggelseskrav overholdes. Udskriften skal bekræftes af selskabets revisor. Denne særlige praksis anvendes dog ikke for selskaber hvis aktier er registreret i Værdipapircentralen.
Hvis der i en medarbejderaktieordning indgår en puljeordning, hvor medarbejderne ejer et antal aktier mv. i fællesskab, forbliver puljen i sin helhed båndlagt i hele bindingsperioden, uanset en eller flere medarbejderes død eller alvorlige invalidering i dette tidsrum. Først efter båndlæggelsesperiodens udløb udbetales de båndlagte midler til medarbejderen eller dennes bo. Båndlæggelsen tillades heller ikke ophævet, fordi medarbejderen f.eks. bliver arbejdsløs, får vigende indtægter, eller fordi han får en stilling i udlandet inden for koncernen gældende for en længere periode, og må realisere sine aktiver her i landet for at skaffe midler til sin bosætning i udlandet.  
  Båndlæggelsen hæves dog før periodens udløb, hvis medarbejderen afgår ved døden, eller hvis vedkommende efter reglerne i lov om social pension bliver berettiget til at modtage højeste eller mellemste førtidspension. Ny tekst startDer er i et enkelt tilfælde givet dispensation fra kravet om båndlæggelse af afståelsesprovenu fra delbeviser opstået i forbindelse med en skattefri aktieombytning, hvori der indgik medarbejderaktier. Da der var tale om et meget stort antal konti med meget beskedne beløb, tillod skatteministreiet, at de pågældende beløb kunne udbetales til medarbejderne, jf. TfS 2000.960 DEP.
Ny tekst slut  Medarbejderen er i båndlæggelsesperioden afskåret fra at vil således ikke i denne periode kunne modtage et tilbud om køb af aktierne mv., selv om købesummen for aktierne båndlægges for den resterende del af båndlæggelsesperioden. Dog kan en medarbejderaktionær i et selskab, der ophører ved fusion, forlange sine aktier indløst, hvis beløbet båndlægges for restperioden, skd. 63.340, ligesom det er tilladt, at medarbejderaktier i et aktieselskab ombyttes med tilsvarende aktier i moderselskabet, som i forvejen ejer en betydelig del af aktiekapitalen i det pågældende selskab, således at de ombyttede aktier i enhver henseende træder i stedet for de oprindelige medarbejderaktier, herunder at båndlæggelsen efter ombytningen omfatter de modtagne aktier. Der kan i den forbindelse blive tale om beskatning efter reglerne i ABL, skd. 66.249. Endvidere er tvangsindløsning af medarbejderaktier i henhold til aktieselskabslovens § 20 b tilladt, hvis indløsningsprovenuet båndlægges i restperioden. Dog anses tvangsindløsning for en afståelse i relation til de gældende regler om beskatning ved afståelse af aktier, jf. LV afsnit S.G. Hvis tvangsindløsningen herefter medfører beskatning, kan skatten afholdes af det båndlagte indløsningsprovenu.
 I forbindelse med et skifte mellem ægtefæller kan medarbejderaktier, der indgår i fællesformuen, udlægges til den anden ægtefælle med respekt af båndlæggelsen, jf. skd. 68.17.
 Båndlæggelsen omfatter tillige fondsaktier, konvertible obligationer, provenu ved salg af tegningsret og nytegnede aktier, når disse erhvervelser vedrører de båndlagte medarbejderaktier. Derimod udbetales udbytte af aktierne i båndlæggelsesperioden og rente af båndlagt provenu. Udbytter og renter er skattepligtige hos medarbejderen efter de almindelige regler herom.
 Ved udvidelse af et selskabs aktiekapital kan tegnings- og aktieretter knyttet til båndlagte medarbejderaktier, som er erhvervet i forskellige år, udnyttes ved sammenlægning af retterne, dog således, at den 5-årige båndlæggelse af de herved erhvervede aktier regnes fra den sidst stedfundne båndlæggelse. Ligeledes kan tegningsretter knyttet til frie aktier benyttes til supplering af tegningsretter fra den enkelte medarbejderaktieemission under forudsætning af, at den derved erhvervede aktiepost båndlægges indtil udløbet af den båndlæggelsesperiode, der gælder for selve medarbejderaktien, skd. 46.199. Derimod kan et provenu, som en medarbejderaktionær har erhvervet ved salg af de til hans medarbejderaktier knyttede tegningsretter, ikke anvendes inden for båndlæggelsesperioden til nytegning af aktier i forbindelse med en ny aktieudvidelse i selskabet, skd. 38.208. Provenuet kan heller ikke anvendes til nytegning af aktier i forbindelse med den aktieudvidelse, hvorfra provenuet stammer, uanset om det er hensigten at lade båndlæggelsen omfatte de således nytegnede aktier.
beskatning af fortjeneste ved salg af tegningsret, knyttet til en båndlagt medarbejderaktie skd. 42.180. Anskaffelsestidspunktet for den båndlagte moderaktie er tegningsdagen for denne aktie, henholdsvis tidspunktet for den endelige aftale om erhvervelse af en allerede eksisterende aktie. Medfører salget af tegningsretten herefter, at avancen skal beskattes, kan den hertil svarende skat afholdes af de kontante midler, der måtte være omfattet af den pågældende båndlæggelse, skd. 44.33 og 46.197. En medarbejder kan afstå aktieretter, der knytter sig til båndlagte medarbejderaktier, dogkun sådanne overskydende aktieretter, der ikke kan udnyttes umiddelbart til opnåelse af en fondsaktie. Båndlæggelsen vil i så fald omfatte det provenu, der opnås ved salg af de pågældende aktieretter. Hvis salget medfører beskatning, kan skatten afholdes af de således båndlagte, kontante midler efter samme regler, som gælder ved salg af tegningsretter, skd. 68.17.
Undtagelse for ikke-skattepligtige medarbejdere
Ny tekst start Med virkning fra 1. januar 1999 omfatter reglerne om båndlæggelse i LL § 7A, stk 1, nr. 1, 3. pkt og stk 1, nr. 2, 3. pkt.Ny tekst slutNy tekst startikke ansatte, der hverken er eller inden for de seneste 2 år før tildelingen har været omfattet af KSL § 1 eller af KSL § 2 af den indkomst, der ligger til grund for den ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen, jf LL § 7A, stk 3 og lov nr. 283 af 12. maj 1999 § 6, nr. 2. Det vil sige, at medarbejderaktier, der tildeles eller udloddes i perioden fra 1. jan.Ny tekst slutNy tekst start1999, ikke skal båndlægges, hvis den ansatte hverken er eller inden for de seneste 2 år før tildelingen eller udlodningen har været omfattet af KSL §§ 1 eller 2 af den indkomst, der ligger til grund for den ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen.Ny tekst slutNy tekst startFormålet med denne ændring har været at sikre, at ansatte i selskabets udenlandske afdelinger, datterselskaber og evt. moderselskaber som hovedregel kan tildeles aktier uden båndlæggelseskrav. Disse ansatte kan derfor sælge aktierne helt eller delvist til finansiering af den skat, de typisk betaler i hjemlandet.
Ny tekst slut
Salg efter båndlæggelsen
Der er dog en særlig lempelig overgangsregel for medarbejderaktier, som indgår i en godkendt medarbejderaktieordning efter LL § 7 A, og som i henhold hertil var båndlagt den 19. maj 1993. Overgangsreglen omfatter også medarbejderaktieordninger, som var godkendt inden den 19. maj 1993, men hvor den egentlige båndlæggelse først har fundet sted efter denne dato. TfS 1994, 448 LR. Overgangsreglen gælder dog ikke, hvis der er tale om hovedaktionæraktier.  
Særregel om medarbejderaktier i sambeskattede datterselskaber
Efter SEL § 31, stk. 2, kan der opnås tilladelse til sambeskatning, selv om datterselskabet udsteder medarbejderaktier, der er omfattet af LL § 7 A, til sine ansatte.  Sambeskatning kan dog kun opnås, hvis selskabet har betinget udstedelsen af medarbejderaktierne af, at aktierne kun må tilbagesælges til selskabet. Ved medarbejderens død skal aktierne tilbagesælges til selskabet. Aktierne må således ikke være omsætningspapirer. Selskabet har en modsvarende pligt til at tilbagekøbe aktierne.  Når forannævnte betingelse om tilbagesalg er opfyldt, kan sambeskatning opnås, uanset hvor stor en andel af aktiekapitalen medarbejderaktierne udgør.  Medarbejderaktier, der i henhold til den pålagte tilbagesalgsforpligtelse sælges til selskabet, er ikke omfattet af LL § 16 B, stk. 1, men af ABL. Dette gælder dog ikke, hvis medarbejderaktionæren tillige er hovedaktionær i selskabet efter § 11, stk. 2-4 i ABL. For hovedaktionæren, der sælger medarbejderaktier, er afståelsessummen således omfattet af LL § 16 B, stk. 1, med adgang til eventuel dispensation efter samme bestemmelses stk. 2, jf LV afsnit S.F.1. og afsnit S.G.19.3 om salg af aktier til det udstedende selskab.
Selskabets fradragsret
Hvis et selskab som led i en medarbejderaktieordning afhænder aktier af selskabets beholdning af egne aktier til de ansatte, anses de egne aktier i skattemæssig henseende for afstået af selskabet til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet, således at avance eller tab opgjort som forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afhændelsestidspunktet og anskaffelsesværdien behandles efter de i almindelighed gældende aktieavancebeskatningsregler, jf. LL § 7 A, stk. 4. Omvendt kan selskabet som driftsudgift fratrække forskellen mellem handelsværdien og den værdi, til hvilken aktierne overdrages medarbejderne, jf. § 7 A, stk. 5.  Derimod har selskabet ikke fradragsret i forbindelse med medarbejdernes nytegning af medarbejderaktier til favørkurs. Se  TfS 1998, 443

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter