Når du er registreret for at indberette og betale lønsumsafgift, skal du vide, hvordan du beregner den korrekte lønsumsafgift. Nedenfor kan du finde oplysninger om, hvordan du beregner lønsumsafgiften for hver enkelt metode, opgør selve lønsummen, og hvad der skal medregnes og modregnes i din beregning.

Hvor meget en virksomhed skal betale i lønsumsafgift afhænger af, hvilken type virksomheden er. Beregning af lønsumsafgiften er delt op i 4 forskellige metoder. Afgiftsgrundlaget og afgiftssatsen er forskellige for hver metode.

Lønsumsafgiften beregner du ved at opgøre afgiftsgrundlaget og gange det med afgiftssatsen. Se mere i foldeteksterne nedenfor om beregning for hver af de fire metoder.

I nogle tilfælde kan en virksomhed også have momspligtige aktiviteter eller lønsumsafgiftspligtige aktiviteter under flere metoder. Læs mere om, hvordan du laver en fordeling ved blandede aktiviteter.

Sådan opgør du lønsummen

Når du opgør lønsummen, skal du medregne enhver form for løn til ansatte inklusive tillæg, uanset om tillæggene indgår i lønnen eller ydes særskilt.

Du skal medregne lønnen til lønsummen i den faktiske indtjeningsmåned. Det betyder derfor ikke noget, hvornår lønnen er udbetalt, eller hvornår der er indeholdt A-skat.

Hvis virksomheden fratrækker en stigning eller tillægger et fald i feriepengeforpligtelsen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal virksomheden medregne stigningen eller modregne faldet til lønsummen i slutningen af indkomståret.

Honorarmodtagere og ejere af enkeltmandsvirksomheder anses ikke som ansatte i virksomheden.

Det skal medregnes i lønsummen:

  • Ordinær løn, fx årsløn, månedsløn, 14-dagesløn, ugeløn, dagløn, timeløn og akkordfortjeneste
  • Tillæg, fx takstregulering, anciennitetsregulering, skifteholdstillæg, feriegodtgørelse og ferietillæg, overtidsbetaling, søn- og helligdagsbetaling, alders- og dyrtidstillæg og lignende former for tillæg
  • Arbejdsgivers løbende betaling til pensionsordninger (arbejdsgiver og lønmodtagerandelen), fx arbejdsmarkedspensioner, kapitalpensioner, pensionsforsikringer og ATP
  • Andre former for løn, fx gratialer, honorarer, bonus, provision, tantieme, pensionsbidrag, skattepligtige godtgørelser og andre former for vederlag
  • Personalegoder i det omfang de berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven
  • Aflønning i aktier og købe- og tegningsretter

Det skal ikke medregnes i lønsummen:

  • Fratrædelsesgodtgørelse
  • Godtgørelse efter regning (udlæg)
  • Skattefri godtgørelser fx rejse- og befordringsgodtgørelse

Det skal modregnes i lønsummen:

  • Refusioner fra det offentlige i forbindelse med ansattes sygdom og barsel
  • Lønrefusion i forbindelse med elevers skoleophold samt diverse refusioner af orlovsydelser
  • Løntilskud til ansatte i fleksjob
  • Løntilskud til ansatte førtidspensionister

Særligt for enkeltmandsvirksomheder

Indbetaling til din egen pension skal ikke trækkes fra, når du opgør overskud eller underskud.

Får du ydelser fra det offentlige, kan det være, at der ikke er tale om virksomhedsindkomst, og beløbene skal derfor ikke indgå i overskud/underskud.

Eksempler på offentlige ydelser, der ikke skal indgå i overskud/underskud:

  • Sygedagpenge ved egen sygdom
  • Barselsdagpenge ved egen barsel
  • Forældreorlovsydelser
  • Uddannelsesorlovsydelser
  • Iværksætterydelse
  • Igangsætterydelse
  • Etableringsydelse
  • Tilskud til fleksjob i egen virksomhed
Metoden omfatter Eksempler
Virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod betaling leverer ydelser, som ikke er momspligtige. Det er blandt andet organisationer, fonde og foreninger, der mod kontingent eller lignende betaling varetager administrative eller fællesøkonomiske formål for medlemmerne.
  • Fagforeninger
  • Arbejdsgiverforeninger
  • Viceværtsydelser i ejerforeninger, ejerlejlighedsforeninger og grundejerforeninger
Lotterier og spil om penge
  • Danske Spil
  • Totalisatorvirksomheder
  • Spil på gevinstgivende spilleautomater

Afgiftsgrundlag: Lønsum.
Hvis der ikke er nogen ansatte, skal virksomheden ikke betale lønsumsafgift.

Afgiftsperiode: Kvartal.
Du skal ved udgangen af hvert kvartal i kalenderåret indberette kvartalets lønsum og afgiftens størrelse. Fristen for at indberette er den 15. i måneden efter kvartalet, du indberetter for.

Lønsumsafgiften beregnes som: Lønsum X afgiftssats.

Afgiftssats: 6,37 % (2019 og 2020)

Eksempel:
En virksomhed har en lønsum på 400.000 kr.
Årets lønsumsafgift for 2020 bliver: 400.000 kr. X 6,37 % = 25.480 kr.

Metoden omfatter Eksempler
Virksomheder i den finansielle sektor
  • Banker og sparekasser
  • Kredit- og finansieringsvirksomheder
  • Pensionskasser
  • Investeringsforeninger
  • Kreditforeninger
  • Vekselerere
  • Forsikringsvirksomheder (og forsikringsmæglere)

Afgiftsgrundlag: Lønsum.
Hvis der ikke er nogen ansatte, skal virksomheden ikke betale lønsumsafgift.

Afgiftsperiode: Kalendermåned.
Du skal ved udgangen af hver måned i kalenderåret indberette månedens lønsum og afgiftens størrelse. Fristen for at indberette er den 15. i måneden efter måneden, du indberetter for.

Lønsumsafgiften beregnes som: Lønsum X afgiftssats.

Afgiftssatser: 15 % (2019) og 15,2 % (2020)

Eksempel:
En finansiel virksomhed har en lønsum på 400.000 kr.
Årets lønsumsafgift for 2019 bliver: 400.000 kr. X 15 % = 60.000 kr.

Metoden omfatter Eksempler

Virksomheder, som udgiver og importerer aviser eller udgiver elektroniske/digitale aviser.

OBS! Kun aviser, som normalt udkommer med mindst ét nummer månedligt anses for aviser i lønsumsafgiftslovens forstand.

OBS! For at en publikation kan anses som en elektronisk leveret avis, skal avisen henvende sig til en videre (almen) kreds af læsere, publikationens indhold skal være aktuelt nyhedsstof, og indholdet skal dække et bredt emneområde. 
Publikationer, der udelukkende eller hovedsageligt sammenstiller artikler fra andre aviser anses ikke for at opfylde kriterierne for momsmæssigt at kunne anses som en avis. 

 OBS! Virksomheder, der kun sælger aviser, der er indkøbt i Danmark, skal ikke betale lønsumsafgift. Eksempler herpå er kiosker og andre detailhandelsbutikker.

Afgiftsgrundlag: Omsætningen fra salg af aviser.

Afgiftsperiode: Kvartal.
Du skal ved udgangen af hvert kvartal i kalenderåret indberette afgiftsgrundlaget, som er værdien af salg af aviser, og lønsumsafgiftens størrelse. Fristen for at indberette er den 15. i måneden efter kvartalet, du indberetter for.

Lønsumsafgiften beregnes som: Værdien af salg af aviser X afgiftssats.

Afgiftssats: 3,54 % (2019 og 2020)

Eksempel:
En virksomhed, der udgiver aviser, har solgt aviser for 10.000.000 kr.
Årets lønsumsafgift for 2019 bliver: 10.000.000 kr. X 3,54 % = 354.000 kr.

Metoden omfatter Eksempler
Virksomheder inden for sundhedssektoren
  • Læger
  • Tandlæger og tandteknikere
  • Optikere
  • Fysioterapeuter
  • Fysioterapeuter med lejer/ydernummer
  • Kiropraktorer
  • Alternative behandlere, som lever op til SKATs uddannelseskrav og behandlingskrav
Virksomheder, der udfører persontransport i Danmark
  • Hyrevognmænd
  • Vognmænd, der udfører rutekørsel
OBS! Turistbuskørsel er momspligtig
Virksomheder, der sælger momsfri undervisning
Virksomheder, der sælger kulturelle ydelser
Bedemænd og begravelsesforretninger
Virksomheder, der leverer varer og ydelser i tilknytning til sport eller fysisk træning OBS! Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og amatøridræt i øvrigt, fx idrætsforeninger, sportsklubber og idrætsunioner skal ikke registreres for lønsumsafgift

Metode 4 for virksomheder med ansatte:

Afgiftsgrundlag: Der skal betales lønsumsafgift af den samlede udgift til løn mv. med tillæg af virksomhedens overskud eller fradrag af underskud.

Over-/underskud opgøres som det skattemæssige resultat før finansielle poster.

Skattemæssigt over-/underskud før finansielle poster opgøres ved at korrigere for ikke-fradragsberettigede omkostninger, private andele og med skattemæssige afskrivninger, samt finansielle poster, som fx renter, kursgevinster og aktieudbytte.

Afgiftsperiode: Kvartal og år.
Hvis virksomheden har ansatte, er hvert kvartal en foreløbig opgørelsesperiode, hvor du skal indberette kvartalets lønsum og lønsumsafgiftens størrelse, det vil sige 4 aconto indberetninger. Derudover skal du indberette en årsangivelse, efter udløb af indkomståret.

På årsangivelsen skal du indberette lønsumsafgiften af virksomhedens skattemæssige over-/underskud før finansielle poster og lønsumsafgiften af indkomstårets samlede lønsum og trække den lønsumsafgift fra, du har indberettet aconto hvert kvartal.

Du kan modregne negativ lønsumsafgift fra tidligere år. Det er, når virksomheden i et år har et underskud, der er større end årets lønsum.

Lønsumsafgiften beregnes som: (Lønsum +/- skattemæssigt over/underskud før finansielle poster) X afgiftssats.

Afgiftssats: 4,12 % (2019 og 2020)

Eksempel - ansatte og overskud:
En virksomhed har en lønsum på 400.000 kr. og et skattemæssigt overskud efter reguleringer på 600.000 kr.

Årets lønsumsafgift for 2017 bliver: (400.000 kr.+ 600.000 kr.) * 4,12 % = 41.200 kr.

Metode 4 for virksomheder uden ansatte:

Dette gælder fx personligt drevne virksomheder uden ansatte.

Afgiftsgrundlag: Hvis virksomheden ikke har lønnede ansatte er lønsummen nul. Lønsumsafgiftsgrundlaget består i det tilfælde kun af det skattemæssige over/underskud før finansielle poster. Skattemæssigt over-/underskud før finansielle poster opgøres ved at korrigere for ikke-fradragsberettigede omkostninger, private andele og med skattemæssige afskrivninger, samt finansielle poster, som fx renter, kursgevinster og aktieudbytte.

Afgiftsperiode: År.
Hvis virksomheden ikke har ansatte, skal du kun indberette oplysninger en gang om året. Opgørelsesperioden er virksomhedens indkomstår. På årsangivelsen skal du indberette lønsumsafgiften af virksomhedens skattemæssige over-/underskud før finansielle poster.

Lønsumsafgiften beregnes som: Skattemæssigt overskud/underskud før finansielle poster X afgiftssats.

Afgiftssats: 4,12 % (2019 og 2020)

Eksempel - Ingen ansatte og overskud:
En virksomhed uden ansatte har ingen lønsum. Virksomheden har et skattemæssigt overskud efter reguleringer på 600.000 kr.

Årets lønsumsafgift bliver: (0 kr. + 600.000 kr.) * 4,12 % = 24.720 kr.

Du kan se flere eksempler på beregning af lønsumsafgift med metode 4 i Den juridiske vejledning D.B.4.2.3 Hvordan skal lønsumsafgiften beregnes?

I tabellen oplyses afgiftssatserne i procent pr. år.

2018 2019 2020
Metode 1 6,37 6,37 6,37
Metode 2 14,5 15,0 15,2
Metode 3 3,54 3,54 3,54
Metode 4 4,12 4,12 4,12

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.