Hvor meget får jeg i fradrag?
Du skal regne ud, hvor meget du betaler kontingent til A-kasse, fagforening eller begge dele.
Eksempel: Fagforening
Du melder dig ind i en fagforening per 1. maj, og skal betale 350 kr. om måneden.
Der er så 8 måneder tilbage af året.
Regnestykket hedder så:
8x350 kr. = 2.800 kr.
Du skal så skrive 2.800 kr. i felt 458.
Du kan højest trække 6.000 kroner om året fra. Beløbet i feltet må derfor max være 6.000 kroner.
Eksempel: A-kasse
Du melder dig ind i en A-kasse per 1. maj og skal betale 450 kr. om måneden.
Der er så 8 måneder tilbage af året.
Regnestykket hedder så:
8x450 kr. = 3.600 kr.
Du skal så skrive 3.600 kr. i felt 439.