Gå til indhold

Varer med særlige regler

Jagtvåben, lægemidler, udstoppede dyr og koraller er bare nogle få eksempler på varer, der kan være ulovlige at medbringe i bagagen eller klikke hjem på internettet.

Når du tager varer med ind i Danmark, skal du være opmærksom på, om der er særlige regler for dem. Det gælder især, hvis du rejser fra et land uden for EU.  

Her er tre gode råd, hvis du tager varer med hjem fra en rejse: 

  • Hold igen med de lokale delikatesser: Hvis du rejser til et land uden for EU, bør du undgå at tage animalske fødevarer som fx mælk, kød og ost med hjem. 
  • Køb souvenirs med omtanke: Souvenirs, der er fremstillet af truede dyr og planter, kan være ulovlige at tage med hjem. Det gælder fx skind, pelse, æsker, tasker og sko. 
  • Spørg os, hvis du er i tvivl: Du kan altid henvende dig ved den røde udgang i lufthavnen, hvis du er i tvivl om din vare.  

Herunder kan du læse mere om, hvilke varer der gælder særlige regler for, og hvor du kan få mere information om reglerne. 

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning om varebestemmelser.